Redegørelse om Østersørådssamarbejdet

Redegørelse nr. R 4 (9/10 2014) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 9/10 14 om Østersørådssamarbejdet.
(Redegørelse nr. R 4).
Udenrigsministeren (Martin Lidegaard):
INDLEDNING
Delegationen til Nordisk Råd har udbedt sig en årlig redegø-
relse for samarbejdet i Østersørådet som supplement til en
tilsvarende redegørelse for det nordiske samarbejde. På dele-
gationens anmodning behandler denne redegørelse udviklin-
gen i Østersørådets regi under finsk formandskab for Øster-
sørådet i perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014 med fokus på re-
geringens prioriteter og indsatser de kommende år.
ØSTERSØSAMARBEJDET – DANSKE PRIORITETER
Danmark prioriterer Østersøsamarbejdet.
Siden Østersørådets oprettelse for mere end 20 år siden
har Danmark spillet en aktiv rolle i udviklingen af Østersø-
samarbejdet. Det gælder både inden for rammerne af Øster-
sørådet. Og det gælder det samarbejde, som udfolder sig un-
der EU’s Østersøstrategi, Den nordlige Dimension samt Hel-
singforskommissionen (HELCOM) og andre regionale sam-
arbejdsfora.
Samarbejdet i Østersøregionen rummer stort potentiale.
Handelsmæssigt udgør regionen Danmarks nærmarked og
er af væsentlig økonomisk betydning. Desuden rummer
Østersø-regionen BRIK-landet Rusland. 40% af Danmarks
samlede eksport går til landene omkring Østersøen, hvilket
svarer til næsten 400 milliarder kroner.
For Danmark er det derfor magtpåliggende at sikre, at for-
udsætningerne for den danske eksport til Østersøregionen lø-
bende trimmes og udvikles. Det drejer sig ikke mindst om in-
frastruktur. For tretten år siden åbnede Øresundsbroen til
gavn for arbejdsmarkedet og den økonomiske vækst i Dan-
mark og Sydsverige. I 2021 forventes den faste forbindelse til
Tyskland under Femern Bælt indviet. Det er udtryk for en
ambitiøs tilgang til regionens fremtid. Men store investerin-
ger i infrastruktur giver ikke økonomisk vækst i sig selv. Der
kræves også en indsats for at styrke samarbejdet inden for er-
hvervsliv, uddannelse og forskning. Og det er ikke mindst
her, der er rum for et mere målrettet regionalt samarbejde til
gavn for vækst og beskæftigelse.
Politisk indeholder Østersøsamarbejdet et ikke ubetyde-
ligt potentiale som tillidsskabende og deeskalerende faktor,
især i forhold til Rusland og Ukraine. Disse muligheder bør
søges udnyttet målrett,,et, om end det siger sig selv, at Ukra-
ine-krisen på kort sigt vil rejse en række udfordringer i så
henseende. Det kunne for eksempel ske inden for rammerne
af Østersørådet, der også er et forum for politisk dialog, og
som ved sin oprettelse var udset til at spille en rolle inden for
tillidsskabelse.
I 2013 blev et oplæg til dansk politik for Østersøsamarbej-
det godkendt på politisk niveau. Oplægget opstiller tre politi-
ske målsætninger for, hvad Danmark ønsker at opnå inden
for rammerne af Østersøsamarbejdet, nemlig:
Ét hovedmål: At binde Østersø-regionen sammen i et stadig
tættere samarbejde mellem alle Østersølandene.
To prioritetsområder: At sætte fokus på klima- og miljø-
beskyttelse samt øget velfærd, dvs. vækst i bred forstand. Det
flugter med regeringens grønne vækstdagsorden. Klima- og
miljøbeskyttelse er målsætninger, som alle tre centrale Øster-
sø-fora, herunder Østersørådet, har sat i højsædet, og som
Danmark har spidskompetencer på. Regionen rummer et be-
tydeligt kommercielt potentiale, herunder især inden for
energi(infrastruktur), den maritime sektor samt transport og
logistik. Det kunne f.eks. være vækst omkring Femern Bælt,
hvor især tyske og polske samarbejdspartnere er relevante.
Disse muligheder bør udnyttes.
Tre centrale samarbejdsfora: At koncentrere kræfterne om
samarbejdet inden for Østersørådet, EU’s Østersøstrategi og
Den nordlige Dimension for at få mest mulig effekt ud af ek-
sisterende ressourcer. Østersøindsatsen i andre fora, herun-
der HELCOM, trækker i samme retning.
Inden for denne ramme lægger Danmark særlig vægt på
tre ting:
– Arbejdet i de forskellige Østersøfora skal være fokuseret.
For stor spredning i aktiviteterne bør undgås. Derfor arbej-
der man fra dansk side aktivt på at effektivisere indsatsen.
– Arbejdet skal være resultatorienteret. Resultaterne skal være
synlige, bringe merværdi og kommunikeres til offentlighe-
den.
– Den private sektor skal inddrages i videst muligt omfang
til gavn for vækst og beskæftigelse.
I den forbindelse er Østersørådets vedtagelse i juni i år af
et reduceret antal langsigtede prioriteter for arbejdet et skridt
i den rigtige retning. Det samme er vedtagelsen på samme
tidspunkt af konkrete tiltag med henblik på at fremme gen-
nemførelsen af Vilnius-visionen. Regeringen ser gerne yderli-
gere skridt i retning af en fokusering og effektivisering af ind-
satsen såvel i Østersørådet som i andre fora for Østersøsam-
arbejdet.
SAMARBEJDET I ØSTERSØRÅDET JULI 2013 – JUNI 2014
For en beskrivelse af Østersørådets organisation henvises til
Redegørelse for Østersørådssamarbejdet under russisk for-
mandskab (juli 2012 – juni 2013), august 2013. Nedenfor skal
blot fremhæves følgende:
Østersørådet (Council of the Baltic Sea States – CBSS) er
det samlede forum for et regionalt, multilateralt og mel-
lemstatsligt samarbejde mellem rådets 11 medlemslande,
dvs. Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen,
Norge, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland samt EU, på en
2
lang række områder. Østersørådet hører sammen med EU’s
Østersøstrategi, Den nordlige Dimension samt Helsingfors-
kommissionen HELCOM til de centrale fora for samarbejdet i
Østersøregionen.
Formandskabet for Østersørådet går på skift blandt med-
lemslandene og er af et års varighed. Hvert formand-
skabsland fastlægger prioriteterne for sin indsats. Det finske
formandskabsprogram indeholdt en række konkrete mål og
aktiviteter inden for de 5 områder, som Østersørådet har fo-
kuseret på, nemlig miljø; økonomisk udvikling; energi; ud-
dannelse og kultur samt civil sikkerhed m.v.
Pr. 1. juli 2014 overtog Estland formandskabet for såvel
Østersørådet som et antal under- og søsterorganisationer ef-
ter Finland.
Østersøtopmøder
Medlemslandenes regeringschefer og Kommissionens for-
mand er siden 1996 trådt sammen én gang årligt i lige årstal
for at udstikke overordnede retningslinier for samarbejdet i
regionen. Disse topmøder står formelt uden for Østersørå-
dets organisation, men Østersørådet er ansvarligt for at for-
berede og følge op på dem. Det planlagte topmøde i Turku i
juni 2014 blev aflyst af det finske formandskab på grund af
Ukraine-krisen.
Østersørådet
Rådet består af medlemslandenes udenrigsministre samt EU
og er organisationens øverste organ. Det mødes ordinært én
gang årligt i ulige årstal for at fastlægge generelle politiske
retningslinier for og varetage den overordnede koordination
af samarbejdet. Næste møde finder sted i 2015 under det esti-
ske formandskab.
Embedsmandskomitéen (Committee of Senior Officials)
Embedsmandskomitéen består af højtstående repræsentanter
for hvert enkelt medlemsland. Komitéen behandler og tager
stilling til spørgsmål, der hører under Rådet, og bistår således
med den overordnede ledelse af organisationen. Antallet af
møder varierer fra formandskab til formandskab. Under det
finske formandskab mødtes komitéen syv gange, hvilket er
normalt.
DET FINSKE FORMANDSKAB FOR ØSTERSØRÅDET
Det finske formandskab blev afviklet med tre principper som
ledetråd: Sammenhæng, samarbejde og kontinuitet. Finland
ønskede på denne måde at markere, at formandskabet ikke
ville gå efter nye vidtfavnende initiativer, men sigtede på at
befæste allerede opnåede resultater og forbedre Rådets evne
til at gennemføre egne beslutninger. Inden for denne ramme
satte man særligt ind på at styrke Østersøregionen som en
model for maritimt samarbejde især på det miljømæssige om-
råde, at fremme aktiviteter til styrkelse af den civile sikker-
hed samt at øge civilsamfundets deltagelse i det regionale
samarbejde.
Det finske formandskab stod endvidere i spidsen for arbej-
det med udformning af erklæringsudkast vedrørende hen-
holdsvis gennemførelsen af den såkaldte Vilnius-deklaration
om 2020-visionen for Østersørådet og opdatering af Øster-
sørådets langsigtede prioriteter. Begge dele fandt sted på op-
drag af Østersørådets udenrigsministre. De to tekster søger at
gøre Østersørådets arbejde mere målrettet og resultatoriente-
ret. Det sker dels ved at opstille mere konkrete målsætninger
for virkeliggørelsen af Vilnius-deklarationen, dels ved at re-
ducere og dermed fokusere Østersørådets langsigtede priori-
teter, der fremover vil omfatte følgende områder: regional
identitet, bæredygtig og fremgangsrig region samt sikker re-
gion.
Det havde været hensigten, at Østersørådets topmøde i
Turku skulle have endosseret de to tekster. Topmødet blev
som nævnt aflyst, og teksterne i stedet godkendt i tavsheds-
procedure. De er begge optrykt som bilag til denne redegørel-
se (ikke optrykt her).
RESUMÉ AF SAMARBEJDET I ØSTERSØRÅDET I
RAPPORTERINGSPERIODEN
Samarbejdet på miljøområdet
Samarbejdet på miljøområdet foregår i ekspertgruppen for bæ-
redygtig udvikling. Dens mandat fokuserer på strategisk sam-
arbejde på områderne: klimaforandring; bæredygtig udvik-
ling i byer og på landet, bæredygtigt forbrug og produktion
samt innovation og uddannelse i bæredygtig udvikling. Eks-
pertgruppen har arbejdet efter en strategi for bæredygtig ud-
vikling i regionen for årene 2010-2015, som blev godkendt af
den 16. Ministersamling. Desuden har ekspertgruppen udar-
bejdet kriterier for de såkaldte Lighthouse-projekter.
Helsingforskommissionen (HELCOM) har til opgave at frem-
me en god miljøtilstand i Østersøen. Det kan ske gennem
vedtagelsen af lovgivningsmæssige, administrative eller an-
dre relevante forholdsregler, der kan forebygge og fjerne for-
ureningen af Østersøen.
Arbejdet foregår inden for rammerne af Helsingforskon-
ventionen af 1992 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøom-
rådet. Alle ni kyststater omkring Østersøen samt EU-Kom-
missionen er kontraherende parter til konventionen. HEL-
COM er en af Østersørådets strategiske partnere.
Danmark var formandsland for HELCOM i perioden 1.
juli 2012 til 30. juni 2014. På HELCOM’s miljøministermøde
oktober 2013 i København blev der vedtaget en HELCOM
2013 Copenhagen Declaration, som beskriver en lang række
tiltag, der supplerer og styrker Baltic Sea Action Plan. Resul-
tatet fulgte efter mere end 1 års forberedende møder under
det danske formandskab.
Samarbejdet på det økonomiske område
Ekspertgruppen for maritim politik (Expert Group on Maritime
Policy), som i den foregående rapporteringsperiode under
russisk formandskab fik forlænget sit mandat 2-3 år, fortsatte
arbejdet i rapporteringsperioden, hvor der har været afholdt
to ordinære møder.
Under parolen: ren, sikker og smart skibsfart (clean, safe
and smart shipping) har det finske formandskab haft en am-
bition om at styrke dialogen mellem forskellige organer i
Østersøregionen, der beskæftiger sig med ren og sikker skibs-
fart. En af de væsentligste aktiviteter i rapporteringsperioden
var en stakeholderkonference i januar 2014 om alternative
brændstoffer og finansiering af miljøvenlige løsninger i
Østersøregionen.
Østersørådet indgår i et samarbejde med Baltic Sea Labour
Forum (BSLF), der blev etableret i november 2011 i Hamborg.
BSLF danner ramme for en social dialog repræsentanter for
arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt offentlige
og parlamentariske institutioner om arbejdsmarkedsspørgs-
mål. BSLF omfatter 28 medlemsorganisationer og 9 obser-
vatører.
3
Den 1. november 2013 afholdt BSLF sit årlige rundbords-
møde i Helsinki. På mødet vedtog man en handlingsplan, der
sigter på at øge mobiliteten i arbejdskraften på tværs af græn-
serne i Østersøregionen.
Samarbejdet på energiområdet
Den organisatoriske ramme for energiministrenes samarbej-
de er Baltic Sea Energy Cooperation (BASREC). Inden for BAS-
REC har styregruppen Group of Senior Energy Officials
(GSEO) en tilsvarende funktion som embedsmandskomitéen
inden for Østersørådet.
På energiministrenes seneste møde i Berlin i maj 2012 ud-
trykte ministrene ønske om at styrke samarbejdet, herunder i
form af gennemførelse af konkrete projekter i samarbejdspe-
rioden 2012-15, der bidrager til at opfylde målsætningen om
grøn vækst og forsyningssikkerhed. Det finske – og det for-
udgående russiske – formandskab har fulgt aktivt op på mi-
nistrenes beslutninger, herunder i form af
– Afholdelse af en højniveau konference om energieffektivi-
tet
– Gennemførelse af et seminar om udvikling af elmarkedet
og forstærkning af elnettet i de nordligste regioner
– Videndeling og erfaringsudvekling om fjernvarme og –kø-
ling samt kraftvarme på lokale vedvarende energikilder,
som Danmark og Finland har været ansvarlige for
– For-projekt om muligheder for gennemførelse af energief-
fektiviseringer og miljøforbedringer i havne samt
– Øget energieffektivitet i Østersøregionen ved gennemfø-
relse af projekter som offentlig/private partnerskaber.
Samarbejdet vedrørende uddannelse og kultur
På kulturområdet fortsætter arbejdet i overvågningsgruppen for
samarbejde om den kulturelle arv (Baltic Sea Monitoring Group
on Cultural Heritage Cooperation), som udspringer af et kul-
turministermøde i 1997 og i den multilaterale kultursamar-
bejdsorganisation Ars Baltica, der fungerer som tænketank på
kulturområdet i Østersøregionen. I rapporteringsperioden er
der ikke sket væsentlige udviklingstiltag i forhold til tidligere
år.
Samarbejdet vedr. civil sikkerhed m.v.
Specialgruppen vedrørende menneskehandel (Task Force against
Trafficking in Human Beings with focus on adults – TF-THB)
blev nedsat i 2006 i fortsættelse af et nordisk-baltisk samar-
bejde på området. Arbejdet i TF-THB har høstet betydelig in-
ternational anerkendelse. Arbejdsgruppens mandat udløb
ved udgangen af juni 2014, men der er bred opbakning, her-
under fra Danmark, til arbejdet i TF-THB, som har høstet be-
tydelig international anerkendelse. Østersørådets embeds-
mandskomité besluttede derfor i december 2013 at forlænge
specialgruppens mandat til udgangen af 2017.
I rapporteringsperioden har gruppen:
– Afsluttet flagskibsprojektet ADSTRINGO, som omfattede
en række aktiviteter til bekæmpelse af menneskehandel til
tvangsarbejde.
– Udgivet en regional statusrapport »Human trafficking
2013 – Baltic Sea Region Round-up«, som giver et overblik
over menneskehandel i regionen.
– Afholdt en international konference om beskyttelse af og
hjælp til ofre for menneskehandel i regionen »How to En-
hance Assistance to Victims of Human Trafficking in the
Baltic Sea Region«
– Forberedt et nyt projekt omkring bekæmpelse af menne-
skehandel og støtte til ofre i forskellige lokalsamfund (di-
strikter / kommuner) i Østersølandene »Strengthening the
Role of Municipalities in the Work against Trafficking in
Human Beings«.
I rapporteringsperioden har Ekspertgruppen vedrørende ud-
satte børn (Expert Group for Cooperation on Children at Risk
– EGCC) afholdt to møder i Helsinki, og har bl.a. ændret
kommissoriet for de nationale koordinatorer. Fremover vil
nationale koordinatorer blive inviteret til EGCC-møder, og
formandskabet beslutter om der herudover skal deltage nati-
onale eksperter. I december 2013 blev EGCCs mandat- og pri-
oritetspapir for 2013 – 2017 godkendt af Østersørådets em-
bedsmandskomité. I oktober 2013 blev projektet »Protect
Children on the Move: Child exploitation – cross-national
child protection in practice« påbegyndt. Projektet er finansie-
ret af EU og Østersørådet og gennemføres med afsæt i fem
ekspertmøder som afholdes i 2014 og 2015. De to første mø-
der blev afholdt i første halvdel af 2014.
Det estiske formandskab ønsker, at EGCC i den kommen-
de periode særligt har fokus på brugen af familiepleje som al-
ternativ til institutionspleje, børns rettigheder, håndteringen
af transnationale børnebeskyttelsessager samt børnevenlige
retlige standarder. Under det estiske formandskab vil der
desuden blive afholdt et ministermøde for ministre på børne-
området i maj 2015. Fokus for mødet er brug af plejefamilie-
anbringelser og udsatte børns rettigheder. Ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen
har takket ja til at deltage.
Regeringen har i den kommende periode flere initiativer,
der er relevante i forhold til arbejdet i ekspertgruppen. Blandt
andet er der for nylig blevet udarbejdet et gennemsyn af ple-
jefamilieområdet med henblik på bl.a. at kunne reducere an-
tallet af uplanlagte afbrydelser (sammenbrud) i plejefamilie-
anbringelser. Målet om at reducere sammenbrud i anbringel-
ser indgår desuden som et af regeringens 2020-mål på områ-
det for udsatte børn og unge. I regeringens 2020-mål for ud-
satte børn og unge indgår desuden et mål om, at mindst 50 %
som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse, og at
de udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal
forbedres. I forhold til fokus på børns rettigheder er der net-
op taget initiativ til en opfølgning på børneombuddet fra
2012, der havde til formål at styrke børns rettigheder i Dan-
mark. Opfølgningen forventes færdig i foråret 2015.
Ydre forbindelser
Der er over årene etableret en fast praksis for, at Østersørå-
dets formandskab deltager i åbningen af den årlige Parlamen-
tariske Østersøkonference (Baltic Sea Parliamentary Conference),
som senest fandt sted i august 2013 i Pärnu, Finland. Øster-
sørådet ønske hermed at styrke samspillet med Østersø-par-
lamentarikerne.
Det XII. Baltic Sea NGO Forum blev afviklet i Turku i juni
2014 under finsk formandskab. Forummet samlede mere end
500 deltagere fra Østersørådets medlemslande.
Der henvises i øvrigt til Redegørelse for Østersørådssam-
arbejdet under russisk formandskab (juli 2012 – juni 2013),
august 2013.
Hermed slutter redegørelsen.