Aktstykke 63

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk63/20131_aktstk_afgjort63.pdf

Afgjort den 5. december 2013
Tidligere fortroligt aktstykke A (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af
13.01.2014.
63
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. november 2013.
a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,
1) at give en hjemmel til i 2013 eller 2014 at forlænge varigheden af den nuværende geotermitilla-
delse til Thisted Varmeforsyning, hvis særlige omstændigheder taler herfor og
2) at såfremt geotermitilladelsen ikke forlænges med Thisted Varmeforsyning, og der dermed skal
foretages et udbud af tilladelsen til at efterforske og indvinde geotermisk energi ved Thisted, at
der i 2013 og 2014 kan afholdes udgifter og oppebæres indtægter forbundet med overtagelse og
genudbud af anlæg, installationer, ejendom m.m.
Eksistensen af nærværende aktstykke er offentlig, mens indholdet af aktstykket er fortroligt. For-
troligheden vil blive ophævet, når enten tilladelsen er forlænget eller genudbuddet er gennemført. Så-
fremt et genudbud gennemføres, tilgår nettoindtægten med fradrag af direkte omkostninger statskas-
sen. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
b. Forlængelse af tilladelser og overtagelse af anlæg, installationer, ejendom m.m.
Det er udløbet af en geotermieneretstilladelse fra 1983, der gør dette aktstykke aktuelt. Tilladelsen
løber frem til den 8. december 2013. Tilladelsen omfatter bl.a. området ved Thisted, hvor Thisted
Varmeforsyning a.m.b.a. indvinder geotermisk energi fra undergrunden. Thisted Varmeforsyning har
oplyst, at selskabet er interesseret i at fortsætte indvindingen af geotermisk energi. Undergrundsloven
giver dog ikke i dag mulighed for at forlænge geotermitilladelser.
Forlængelse af geotermitilladelser
Det indgår i den netop indgåede aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen, at hvis særli-
ge omstændigheder konkret er til stede, vil Klima-, Energi- og Bygningsministeriet forlænge tilladel-
serne til rettighedshaverne med henblik på optimal langsigtet udnyttelse af felterne. Med aftalen gi-
ves der tilsagn om, at kulbrintetilladelser vil blive forlænget, hvis saglige hensyn taler herfor. Under-
Aktstykke nr. 63 Folketinget 2013-14
BU000287
grundsloven giver mulighed for at forlænge kulbrintetilladelser ud over den almindelige indvindings-
periode på 30 år, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Almindeligvis sigtes der mod en så høj grad af parallelitet mellem tilladelserne til efterforskning og
indvinding af de forskellige råstoffer som muligt. En tilsvarende forlængelsesbestemmelse findes
imidlertid ikke i undergrundslovens ”geotermikapitel” i dag, og der kan derfor blive tale om en uhen-
sigtsmæssig forskelsbehandling mellem kulbrinte- og geotermitilladelser. På den baggrund findes det
derfor hensigtsmæssigt at etablere en hjemmel til forlængelse af geotermitilladelser. Hjemmelen bør
etableres snarest, sådan at der er mulighed for at forlænge Thisted-tilladelsen, inden den udløber, så
spild af geotermiressourcen undgås. Hvis aktstykket tiltrædes, vil hjemmelen til at forlænge geoter-
mitilladelser blive indføjet ved førstkommende revision af undergrundsloven. Undergrundsloven for-
ventes revideret inden udløbet af den forlængelse, som tekstanmærkningen i nærværende aktstykke
vil give hjemmel til.
Vilkår ved ny geotermitilladelse
Hvis den nuværende geotermibevilling ikke forlænges, er der behov for at tage stilling til, hvorle-
des de opførte anlæg til udnyttelse af geotermi skal håndteres.
Staten har ifølge Thisted-tilladelsen ret til at overtage fast ejendom til bogført værdi og eventuelle
yderligere installationer vederlagsfrit, hvis tilladelsen bortfalder eller udløber. Det er vurderingen, at
ejendom, installationer m.m., som staten har ret til at overtage fra den nuværende rettighedshaver,
kan repræsentere en værdi, f.eks. hvis det fortsat er muligt at udnytte undergrunden ved hjælp af de
eksisterende anlæg m.m. Baseret på den offentlige ejendomsvurdering udgør ejendomsværdien i Thi-
sted ca. 600.000 kr. Hvis det bliver aktuelt, vil værdien blive fastsat endeligt af en valuar.
I praksis forventes det ikke, at staten selv vil overtage og drive anlæg til produktion af råstoffer
eller til brug ved lagring. Hvis der imidlertid er grundlag for at fortsætte virksomheden, og den rele-
vante tilladelse ikke forlænges, vil anlæg m.m. kunne indgå i det udbud, der skal finde sted i forbin-
delse med en eventuel fornyelse af tilladelsen. Staten vil i den forbindelse kunne tage sig betalt for
værdien af anlæg m.m. Hvis staten ikke tager betaling for anlæg, der repræsenterer en værdi, vil det
kunne betragtes som statsstøtte til den virksomhed, der overtager tilladelsen. I forbindelse med enere-
tstilladelser, hvor det fremgår at staten kan overtage anlæg til f.eks. bogført værdi, vil staten skulle
udbetale den bogførte værdi til den hidtidige rettighedshaver, medmindre det kan aftales, at den over-
tagende nye rettighedshaver betaler værdien direkte til den hidtidige. Skulle det ske, at Thisted-tilla-
delsen ikke forlænges, er der behov for at etablere en adgang til, at staten har en bevillingsmæssig
hjemmel til at afholde udgifter og oppebære indtægter forbundet med overtagelse og eventuelt gen-
udbud af anlæg.
Der forventes ikke oppebåret indtægter eller afholdt udgifter i 2013. Den bevillingsmæssige hjem-
mel er imidlertid en forudsætning for at udnytte bestemmelserne om overtagelse af ejendom, installa-
tioner m.m., i fald det måtte blive aktuelt i den aktuelle sag.
Beløbsrammer
Indtægterne forbundet med salg af ejendom, installationer m.m. i forbindelse med evt. ophør af
geotermibevillingen i Thisted udgør op til 5,0 mio. kr. Udgifterne forbundet med evt. køb af ejen-
dom, installationer m.m. i forbindelse med evt. ophør af geotermibevillingen i Thisted udgør op til
1,0 mio. kr. Beløbsrammerne er fastsat med henblik på mulighed for overtagelse og genudbud af
ejendom, installationer m.m. knyttet til Thisted-tilladelsen.
Udgifterne afholdes og indtægterne oppebæres under § 29.25.79. Energireserve. Med henblik på
ikke at overskride udgiftsloftet vil evt. udgifter, der afholdes i et andet år end de tilknyttede indtægter
oppebæres, blive finansieret af § 29.21.01. Energistyrelsen.
2
c. Forelæggelse sker nu, da den nuværende tilladelse til at efterforske og indvinde geotermisk energi i
Thistedområdet udløber den 8. december 2013.
d. – – –
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til i 2013 eller 2014 at forlænge varighe-
den af den nuværende geotermitilladelse til Thisted Varmeforsyning, hvis særlige omstændigheder
taler herfor. Såfremt geotermitilladelsen ikke forlænges med Thisted Varmeforsyning, anmodes om
tilslutning til, at der i 2013 og 2014 kan afholdes udgifter og oppebæres indtægter forbundet med
overtagelse og genudbud af anlæg, installationer, ejendom m.m. Udgifterne afholdes og indtægterne
oppebæres under § 29.25.79. Energireserve.
Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov for tillægsbevilling for 2013 og
2014 optages følgende tekstanmærkning under § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Materiel bestemmelse:
Nr. 116 – ad 29.25.79. Energireserve
Klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til i løbet af 2013 eller 2014 at forlænge med 2
år det tidsrum for indvinding af geotermisk energi, der er fastsat i tilladelsen til at efterforske og ind-
vinde geotermisk energi ved Thisted, når særlige omstændigheder taler herfor.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 26. november 2013
MARTIN LIDEGAARD
/ Martin Lindgreen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 05-12-2013
3