Om forhandling om statsministerens åbningsredegørelse.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 1

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/forslag/V1/20141_V1.pdf

    Til redegørelse nr. R 1
    Forslag til vedtagelse nr. V 1
    Folketinget 2014-15
    Fremsat den 9. oktober 2014
    Forslag til vedtagelse
    Af Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Lene Espersen (KF):
    Folketinget konstaterer, at der har været minusvækst i dansk økonomi i både 2012 og 2013, og at der
    forventes en meget lav vækst i 2014. Regeringens økonomiske politik har dermed ikke levet op til løfter-
    ne. Danmark har brug for flere private arbejdspladser, fordi det er forudsætningen for, at velfærden kan
    udvikles.
    Folketinget beklager, at regeringen med afskaffelsen af kontanthjælpsloftet har skabt en situation, hvor
    kontanthjælpsmodtagere har en meget svag økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde, og opfordrer på
    den baggrund regeringen til at tage initiativer, så det bedre kan betale sig at arbejde.
    Folketinget opfordrer til at sikre en balance i udlændingepolitikken, så flere af de udlændinge, der kom-
    mer til Danmark bidrager positivt. Det noteres, at regeringen endelig betoner de massive problemer med
    tilstrømningen af asylansøgere samt radikalisering. Erkendelsen har dog ikke resulteret i hurtig og til-
    strækkelig handling.