Lovudkast vedr. ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål), fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Til By- og Boligudvalget
Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v.
(Fremme af energirenovering i erhvervslejemål). Udkastet er sendt i høring den 8. september 2014, jf.
vedlagte høringsbrev og høringsliste.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
MINISTEREN
Dato: 8. september 2014
By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 93
Offentligt


1
Udkast
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v.
(Fremme af energirenovering i erhvervslejemål)
§ 1
I lov om leje af erhvervslokaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1714 af 16. december 2010, som ændret ved § 3 i
lov nr. 270 af 19. marts 2013 og § 5 i lov nr. 439 af 6. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, kan udlejeren forlange en
lejeforhøjelse for arbejder, der medfører energibesparelser for lejerne i ejendommen, på grundlag af de
samlede udgifter, der med rimelighed er afholdt hertil, hvis udlejeren har sikret sig tilslutning til
gennemførelsen af arbejderne fra et antal lejere, hvis lejemål tilsammen omfatter mindst 2/3 af
ejendommens bruttoetageareal. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige den besparelse, som arbejderne
medfører for lejerne.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 31 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter for så vidt angår lejeforhøjelse efter stk. 3
nærmere regler om krav til dokumentation, om betingelserne for at kræve lejeforhøjelse og om
forhøjelsens beregning.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2015.
By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 93
Offentligt
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Lovforslagets baggrund og formål
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Lovforslagets baggrund og formål
Med aftalen af 22. marts 2012 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 (Energiaftalen) blev der igangsat en
omstilling af det danske energisystem med den målsætning, at energiforsyningen i Danmark i 2050 skal
dækkes af vedvarende energi. El- og varmeforsyningen skal være uafhængig af fossile brændstoffer fra
2035.
Et vigtigt middel til at opnå dette er energieffektivisering via energibesparelser i eksisterende boliger og
bygninger.
Som led i udmøntningen af Energiaftalen er der med vedtagelsen af lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring
af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og
forskellige andre love (energisparepakke omfattende bl.a. totaløkonomisk rentable energiforbedringer og
aftalt grøn byfornyelse), der trådte i kraft den 1. juli 2014, gennemført en energisparepakke, der skal
fremme energibesparelser i private lejeboliger.
Som et andet led i udmøntningen af Energiaftalen præsenterede regeringen i maj 2014 sin Strategi for
energirenovering af bygninger, der indeholder en række initiativer, der skal føre til, at bygninger i
fremtidens Danmark bliver energieffektive. Et af initiativerne vedrører energirenovering af erhvervslejemål.
Dette initiativ udmøntes i lovgivning med dette lovforslag.
Formålet med lovforslaget er således, i forlængelse af lov nr. 439 af 6. maj 2014 om energisparepakken for
lejeboliger i private udlejningsejendomme, at gøre det mere attraktivt for udlejere og lejere at gennemføre
energirenoveringer i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, således at også disse
udlejningsejendomme kan bidrage til en reduktion af energiforbruget i bygninger.
2. Lovforslagets indhold
3
2.1. Gældende ret
Erhvervslejeloven bygger på en høj grad af aftalefrihed og indeholder fravigelige regler på en række
centrale områder i lejeforholdet. Aftalefriheden gælder for det enkelte lejemål, og der kan derfor være
fastsat forskellige lejevilkår for de enkelte lejere i samme ejendom.
Det følger af erhvervslejelovens § 31, at udlejeren kan forlange en lejeforhøjelse, hvis det lejede er blevet
forbedret. Lejeforhøjelsen kan i disse tilfælde højst udgøre et beløb, der modsvarer forøgelsen af det
lejedes brugsværdi som følge af forbedringen. Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt kunne give en
passende forrentning af den udgift, der med rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dække afskrivning
og sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administration, forsikring o. lign., jf. erhvervslejelovens § 31, stk.
2.
En lejeforhøjelse efter § 31 i erhvervslejeloven skal varsles skriftligt over for den enkelte lejer efter reglerne
i erhvervslejelovens § 32, der svarer til lejelovens § 59. Kravet om lejeforhøjelse skal indeholde oplysning
om grunden til lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplysning om de afholdte udgifter samt
oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. § 31, stk. 5. Der er efter erhvervslejelovens § 32, stk.
1, krav om et varsel på 3 måneder inden lejeforhøjelsen kan gennemføres, og forhøjelsen kan tidligst træde
i kraft, når forbedringen er fuldført.
Hvis en lejer ikke vil godkende kravet om lejeforhøjelse, skal lejeren, jf. erhvervslejelovens § 32, stk. 5,
fremsætte skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til lejeren. Udlejeren skal
anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at fastholde
kravet om lejeforhøjelse.
Reglerne i § 31 kan fraviges ved aftale. Reglerne om forbedringer gælder således kun i konkrete
erhvervslejeaftaler, når parterne ikke har aftalt andet. Det er f.eks. muligt for parterne at aftale, at der ikke
kan forlanges lejeforhøjelser og kræves gennemført forbedringer i en given periode. Det kan også aftales,
at udlejeren har mulighed for at gennemføre forbedringer og beregne forbedringsforhøjelse på grundlag af
udgifterne til forbedringerne, uanset om udgifterne vedrører forbedringer eller vedligeholdelse.
Udlejeren har mulighed for hvert 4. år at kræve lejen reguleret til markedsleje, såfremt dette er aftalt
mellem parterne. Forbedringsforhøjelsen efter erhvervslejelovens § 31, stk. 1, kan kræves ved siden af
andre aftalte eller lovbestemte lejeforhøjelser, og der kan således i princippet varsles en
forbedringsforhøjelse efter § 31 og lejeforhøjelse efter reglerne om markedsleje i erhvervslejelovens § 13
umiddelbart efter hinanden.
Efter den gældende § 13 kan udlejer kræve lejeforhøjelse, hvis lejen er væsentligt lavere end markedslejen.
I visse tilfælde kan det være mere fordelagtigt for udlejer at varsle en sådan forhøjelse end at varsle en
forbedringsforhøjelse – også selv om udlejeren mister lejeforhøjelse for en periode ved at undlade varsling
af forbedringsforhøjelsen, fordi værdien af forbedringen indgår ved opgørelsen af markedslejen.
2.2. Lovforslaget
Hensigten med forslaget er at skabe et væsentligt forbedret incitament til gennemførelse af
energibesparelser i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, og herved løse det
4
såkaldte paradoksproblem. Paradoksproblemet består i, at selv umiddelbart rentable investeringer i
energibesparelser ofte ikke bliver foretaget på grund af usikkerhed om, hvem der vil høste de økonomiske
fordele af investeringerne. Selvom både lejer, udlejer og samfundet kunne have gavn af energirenoveringer
med deraf følgende økonomiske besparelser og miljømæssige forbedringer, foretages de ikke, primært
fordi udlejer i dag på kort sigt ikke har et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at foretage dem.
Det er udlejeren af erhvervslejemål, der beslutter, om der skal foretages energiforbedringer i en ejendom,
og som foretager selve investeringen. Det er derimod lejerne, der efterfølgende opnår en besparelse på
energiregningen og opnår en komfortforbedring. Lejerne betaler for energiforbedringerne gennem en
lejeforhøjelse for forbedringerne. Hvis lejernes energibesparelse overstiger lejernes lejeforhøjelse for
forbedringsarbejderne, kan lejerne opnå en økonomisk nettobesparelse.
Dette lovforslag skal sikre, at enkelte lejere ikke kan hindre, at der gennemføres energiforbedringer i
ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, som et stort flertal af erhvervslejerne -
opgjort efter bruttoetageareal - er enige med udlejeren om at gennemføre.
Med forslaget gøres det muligt for udlejeren af erhvervslejemål i ejendomme, der udelukkende er udlejet
til andet end beboelse, at gennemføre energiforbedringer på ejendommen efter aftale med et kvalificeret
flertal af lejerne - opgjort efter bruttoetageareal - og herefter forlange en lejeforhøjelse af samtlige lejere i
ejendommen, dvs. også af det mindretal af lejere, der ikke har ønsket at indgå aftalen. Det er en
forudsætning for udlejerens mulighed for at varsle lejeforhøjelser for alle lejemål i ejendommen, at der kan
opnås aftale om lejeforhøjelsen med et antal lejere, hvis lejemål tilsammen udgør mindst 2/3 af
ejendommens bruttoetageareal.
Det er også en forudsætning for at kræve forbedringsforhøjelse hos de enkelte mindretalslejere, at der ikke
er indgået særlige lejeaftaler med nogen af disse, der hindrer udlejeren i at forlange en lejeforhøjelse af
lejerne. I disse tilfælde kan udlejeren forsøge at indgå nye aftaler med de pågældende lejere eller vælge
selv at bære udgifterne for disse lejemål, indtil de pågældende lejeaftaler kan genforhandles, indtil lejen
kan kræves reguleret til markedsleje efter erhvervslejelovens § 13, eller indtil lejemålet overtages af en ny
lejer.
Det foreslås at forbedre udlejers incitament til at gennemføre energiforbedringer ved at skabe mulighed
for, at udlejeren beregner forbedringsforhøjelsen med udgangspunkt i samtlige nødvendige omkostninger
for de arbejder, som har medført den opgjorte energibesparelse, så længe den samlede lejeforhøjelse for
hele ejendommen ikke overstiger energibesparelserne beregnet i kroner for hele ejendommen. Udlejeren
kan i forbedringsforhøjelsen medtage sædvanlige og nødvendige følgearbejder uden fradrag for
vedligeholdelse, herunder sparet vedligeholdelse.
Med lovforslaget får udlejeren – i modsætning til i dag – dermed mulighed for at varsle og gennemføre en
lejeforhøjelse for både forbedrings- og vedligeholdelsesdelen. Dog vil lejeforhøjelsens størrelse ikke kunne
overstige et beløb, der svarer til besparelsen i forbrugsudgifterne for lejerne ved gennemførelsen af
energiarbejderne.
Der skal ikke efter forslaget, som en del af de totaløkonomisk rentable forbedringer, kunne gennemføres
andre arbejder end energibesparende foranstaltninger og de vedligeholdelsesarbejder, der indgår som en
del heraf, eller som er nødvendige følgearbejder til energibesparelsesarbejderne. Såfremt der samtidig
5
gennemføres arbejder, som ikke vedrører totaløkonomisk rentable forbedringer, kan udgifterne til disse
arbejder ikke medtages ved beregningen af lejeforhøjelse efter den foreslåede § 31, stk. 3. I det omfang,
der er tale om forbedringer, må lejeforhøjelsen beregnes efter de gældende regler i erhvervslejelovens
§ 31, stk. 1 og 2.
Der er alene tale om et supplement til de gældende regler om forbedringsforhøjelser, jf. erhvervslejelovens
§ 31, stk. 1 og 2. De gældende regler kan således fortsat anvendes ved energiforbedringsarbejder, der ikke
er totaløkonomisk rentable, ligesom de fortsat kan anvendes ved alle andre typer af forbedringsarbejder.
Det foreslås, at der gives ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndigelse til at fastsætte de
nærmere regler for ordningen og beregningen af lejeforhøjelsen i en bekendtgørelse.
Det er hensigten heri at fastsætte regler om, at de totaløkonomisk rentable forbedringer skal opgøres på
ejendomsniveau med udgangspunkt i besparelsesforslagene i et energimærke, der er udarbejdet for de
enkelte bygninger, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, for ejendommen. Udgifterne til
gennemførelse af de totaløkonomisk rentable forbedringer skal beregnes for den samlede ejendom og
fordeles på de enkelte lejemål efter forøgelsen af lejeværdien for disse.
Ved energimærkningen foretages bl.a. en registrering af bygningerne på ejendommen og en beregning af
bygningens energimæssige ydeevne, og der opstilles forslag til rentable energibesparende foranstaltninger.
Der skal stilles præcise krav til dokumentationen af totaløkonomien og dermed til, hvordan besparelsen
beregnes. Det er hensigten, at beregningen af totaløkonomien skal tage sit udgangspunkt i bygningens
energimæssige karakteristika før gennemførelsen af totaløkonomiprojektet og beregne totaløkonomien ud
fra dette. Vurderingen vil således ikke tage hensyn til, om lejerne ændrer adfærd efter gennemførelsen af
projektet.
For at sikre bedst mulig dokumentation af totaløkonomiprojektet er det hensigten at stille krav om ekstern
gennemgang af projektet. Siden 2011 foretages energimærkningen udelukkende af virksomheder, som er
certificeret hertil. Det er derfor hensigten at stille krav om, at der forud for projektets påbegyndelse
indhentes en vurdering fra en certificeret energimærkningsvirksomhed af, om de energimæssige
forudsætninger i henseende til såvel anlæg som drift er holdbare.
Udlejerens udgifter til dokumentation fra en certificeret energimærkningsvirksomhed vil kunne medtages
som en del af udgiften til projektet. Hvis projektet ikke gennemføres, vil udlejeren ikke være stillet på
anden måde, end hvis et almindeligt forbedringsprojekt opgives, efter at udlejeren har afholdt udgifter til
undersøgelser m.v. Der er således ikke adgang til at kræve forgæves afholdte udgifter til dokumentation
refunderet af lejerne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for det offentlige. I det omfang, forslaget
fører til en reduktion i energiforbruget i erhvervsudlejningsejendomme, jf. afsnit om miljømæssige
konsekvenser, kan det – alt andet lige - medføre et afledt provenutab for staten på afgiftsbelagt
energiforbrug. Det bemærkes, at initiativet i dette lovforslag er indgået ved vurderingen af de økonomiske
konsekvenser af Regeringens Energirenoveringsstrategi fra maj 2014.
6
Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med Kommunernes Landsforening.
Eventuelle merudgifter for det offentlige afholdes indenfor Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters
ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget forventes at gøre det muligt for udlejer at opnå et højere eller mindre risikobehæftet afkast af
forbedringsinvesteringer vedrørende ejendommenes energiforbrug, og dermed at tilskynde til at
gennemføre energibesparende foranstaltninger. Ligeledes vurderes det, at forslaget gør det lettere for
udlejere af erhvervslejemål at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Forslaget vurderes ikke at
have nævneværdige administrative konsekvenser for lejere af erhvervslejemål.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes ikke, at der er administrative konsekvenser ved lovforslaget for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget medfører en begrænset reduktion i energiforbruget og deraf følgende lavere
CO2-udledning fra erhvervslejemål.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. september 2014 til den 6. oktober 2014 været sendt i
høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Boligselskabernes Landsforening,
BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Handel og Service, Dansk
Industri, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Danske Udlejere, De
Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejerne Landsorganisation, Finansrådet, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, Forsikring og Pension, Grundejernes Investeringsfond, HK Handel, Håndværksrådet,
Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Statens
Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet og TEKNIQ.
7
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
det offentlige
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Mulighed for mere effektiv
ejendomsdrift og mindre
risikobehæftet afkast
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lettere for udlejere af
erhvervslejemål at udføre
energirenoveringer
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Reduktion af energiforbruget i
erhvervslejemål
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlejeren kan forlange en lejeforhøjelse for arbejder, der
medfører energibesparelser for lejerne i ejendommen på grundlag af de samlede udgifter, der med
rimelighed er afholdt hertil, hvis udlejeren har sikret sig tilslutning fra et antal lejere, hvis lejemål tilsammen
omfatter mindst 2/3 af ejendommens bruttoetageareal. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige den besparelse,
som arbejderne medfører for lejerne.
Med forslaget lægges der op til, at udlejer kan opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende
regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Det sker ved, at udlejeren får mulighed
for at lade hele investeringen – dvs. ikke kun de egentlige forbedringsudgifter, men også de tilhørende
vedligeholdelsesudgifter, herunder fremtidig sparet vedligeholdelse – indgå ved beregningen af
lejeforhøjelsen. Herved øges lejeforhøjelsens størrelse i forhold til de gældende regler i erhvervslejelovens
§ 31, dog maksimalt til størrelsen af den dokumenterede besparelse for lejerne. Investeringens størrelse
opgøres efter samme principper som efter de gældende regler, således at der kun kan medtages rimelige
og nødvendige udgifter til gennemførelsen af projektet.
8
Forslaget indebærer, at gevinsten ved energibesparende arbejder fordeles mellem parterne, i stedet for
primært at komme lejerne til gode. Totaløkonomikravet indebærer samtidig, at lejernes samlede betalinger
til leje og energi ikke forøges ved gennemførelse af totaløkonomisk rentable energiforbedringer.
Hvis udlejeren af en udlejningsejendom har den fornødne tilslutning fra et flertal af lejerne, kan udlejeren
gennemføre forbedringsprojektet, selvom der er indgået særlige lejeaftaler med alle eller nogle af de
resterende lejere, der forhindrer udlejeren i at pålægge disse en lejeforhøjelse. Udlejeren kan imidlertid
ikke pålægge disse lejere en forbedringsforhøjelse i strid med den indgåede aftale.
Udlejeren har ikke mulighed for at dække den manglende lejeforhøjelse fra de lejere, der ikke ønsker
energiforbedringerne gennemført, ved at kræve en større lejeforhøjelse hos de lejere, der er indstillede på
at få gennemført energirenoveringen. Hvis de pågældende lejere ikke er indstillet på at ændre de indgåede
aftaler, således at der kan pålægges dem en lejeforhøjelse i forbindelse med gennemførelsen af
forbedringerne, må udlejeren selv bære disse lejeres del af forbedringsforhøjelsen, indtil lejemålet kan
genudlejes, indtil de pågældende særaftaler med lejerne kan genforhandles i henhold til aftalen, eller indtil
lejen kan kræves reguleret til markedsleje efter erhvervslejelovens § 13. Udlejeren må således vurdere, om
det vil være tilstrækkeligt rentabelt at gennemføre forbedringerne, når der ikke kan kræves en
forbedringsforhøjelse hos alle lejere.
Der er alene tale om et supplement til de gældende regler om forbedringsforhøjelser, jf. erhvervslejelovens
§ 31, der således fortsat kan anvendes ved energiforbedringsarbejder, der ikke er totaløkonomisk rentable,
eller hvis udlejeren ønsker at bruge dem i stedet for de nye regler om totaløkonomi, fordi nogle lejere ikke
ønsker at indgå aftaler om energirenovering, ligesom de fortsat kan anvendes ved alle andre typer af
forbedringsarbejder.
Til nr. 2
Der er behov for at fastlægge en række specifikke forhold om ordningen og lejeforhøjelsens beregning,
herunder en række forhold af teknisk karakter, som ikke er egnede til at medtage i en lov. Det foreslås
derfor, at der gives ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndigelse til at fastsætte de nærmere
regler for en sådan ordning i en bekendtgørelse om totaløkonomisk rentable energiforbedringer.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen skal stilles præcise krav til dokumentationen af totaløkonomien.
For at sikre bedst mulig dokumentation over for lejerne i totaløkonomiprojektet, vil der blive stillet krav om
ekstern kvalitetssikring af projektet, ved at udlejeren forud for projektets påbegyndelse indhenter en
vurdering fra et certificeret energimærkningsfirma af, om de energimæssige forudsætninger for projektet i
henseende til såvel anlæg som drift er holdbare.
Herved opnås der en høj grad af sikkerhed for lejerne for, at de projekterede energibesparelser rent faktisk
også realiseres i driftsfasen, vel at mærke ved uændret brugeradfærd. Det er således op til den enkelte lejer
at afgøre, om lejeren vil omsætte den forbedrede energistandard i lavere energiudgifter eller højere
komfort.
Som led i dokumentationen af totaløkonomiprojektet er det hensigten at stille krav om, at udlejeren skal
foreslå to certificerede energimærkningsfirmaer til at forestå den eksterne kvalitetssikring i form af en
projektgranskning. Et flertal af lejerne skal herefter pege på ét af de certificerede energimærkningsfirmaer
9
inden for en frist på 3 uger. Gør lejerne ikke det, kan udlejeren selv vælge, hvilket af de to foreslåede
energimærkningsfirmaer der skal stå for opgaven. Denne ordning er ikke til hinder for, at et flertal af
lejerne umiddelbart kan godkende udlejers primære valg af energimærkningsfirma.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at beregningen af totaløkonomien skal tage udgangspunkt i
bygningens energimæssige karakteristika før gennemførelsen af totaløkonomiprojektet, og at
totaløkonomien skal beregnes ud fra dette. Vurderingen vil således ikke tage hensyn til, om lejerne ændrer
adfærd efter gennemførelsen af projektet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2015.


Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Høringsparter til udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler
m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål)
Advokatsamfundet
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
BAT-Kartellet
Boligselskabernes Landsforening
BOSAM
Byggesocietetet
Bygherreforeningen i Danmark
Danmarks Lejerforeninger
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Handel og Service
Dansk Industri
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Regioner
Danske Udlejere
De Samvirkende Købmænd
Den Danske Dommerforening
Dommerfuldmægtigforeningen
Ejendomsforeningen Danmark
Erhvervslejernes Landsorganisation
Finansrådet
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Forsikring og Pension
Grundejernes Investeringsfond
HK Handel
Håndværksrådet
Kommunernes Landsforening
Landbrug & Fødevarer
Lejernes Landsorganisation i Danmark
Præsidenten for Vestre Landsret
Præsidenten for Østre Landsret
Realkreditforeningen
Realkreditrådet
Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet
TEKNIQ
NOTAT
Dato: 8. september 2014
Kontor: Boliglovgivning
Sagsnr.: 2014-1615
Sagsbeh.: JF/PML
Dok id: 469597
By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 93
Offentligt


Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E mbbl@mbbl.dk · www.mbbl.dk
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Lovsekretariatet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme
af energirenovering i erhvervslejemål)
Vedhæftet sendes et udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v.
Udkastet indebærer:
1. En udvidelse af udlejerens mulighed for at kræve lejeforhøjelse af lejerne i forbindelse med
gennemførelse af totaløkonomisk rentable energirenoveringer i ejendomme, der udelukkende
er udlejet til andet end beboelse.
2. Indførelse af hjemmel til ministeren for by, bolig og landdistrikter til at fastsætte nærmere
regler om totaløkonomisk rentable energiforbedringer.
Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes være ministeriet i hænde senest mandag den 6.
oktober 2014, kl. 12.00.
Høringssvarene bedes sendt til boliglov@mbbl.dk med kopi til pml@mbbl.dk og jf@mbbl.dk samt med
tydelig henvisning til j. nr. 2014-1615.
Med venlig hilsen
Julia Fjelding
Fuldmægtig, cand. jur.
Dato: 8. september 2014
Kontor: Boliglovgivning
Sagsnr.: 2014-1615
Sagsbeh.: JF/PML
Dok id: 469597
By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 93
Offentligt