Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2014)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS1519

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/beslutningsforslag/B6/20141_B6_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2014)
    Udenrigsministeren (Martin Lidegaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af
    Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union, Det
    Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater
    på den ene side og
    (Beslutningsforslag nr. B 6)
    Georgien på den anden side og forslag til
    folketingsbeslutning om tiltrædelse af Associeringsaftalen
    mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
    Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene
    side og
    (Beslutningsforslag nr. B 7)
    Republikken Moldova på den anden side og forslag til
    folketingsbeslutning om tiltrædelse af Associeringsaftalen
    mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
    Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene
    side og Ukraine på den anden side.
    (Beslutningsforslag nr. B 8)
    Vi lever i en tid, hvor der atter er krig i Europa. Det, som
    vi – indtil for ganske nylig - troede, at Europa definitivt hav-
    de lagt bag sig. Ruslands invasion af Georgien i 2008 mar-
    kerede et skift i international politik. Rusland er i 2014 fort-
    sat nedad det samme spor med annekteringen af Krim og in-
    vasionen af det østlige Ukraine. Vi lever i en tid, hvor vi
    skal huske på hvorfor vi samarbejder i Europa. Vi samarbej-
    der for fred. Fred gennem politiske løsninger og økonomisk
    samarbejde. Vi lever i en verden, hvor vi ikke må acceptere,
    at ét land med rå, militær magt forsøger at tvinge andre land
    i knæ og forhindre det i at forfølge den demokratiske frem-
    tid, som de ønsker.
    Vi må fortsat arbejde for, at alle lande frit og fredeligt
    kan vælge en demokratisk fremtid og tættere bånd til Europa
    - uden frygt. I Europa lægger vi vægt på befolkningers ret til
    at træffe frie valg – ikke på at respektere såkaldte interesse-
    sfærer. Indgåelse af disse aftaler med EU understreger, at
    Georgien, Moldova og Ukraine selv kan vælge deres frem-
    tid.
    Den 27. juni 2014 undertegnede statsminister Helle Thor-
    ning-Schmidt på Danmarks vegne tre associeringsaftaler
    mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomener-
    gifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og hen-
    holdsvis Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side.
    Man har aftalt at lade dele af aftalerne finde anvendelse
    midlertidigt, mens de nationale ratifikationer i alle EU’s
    medlemslande afventes. For Georgien og Moldova trådte
    den midlertidige anvendelse i kraft den 1. september 2014,
    mens den for Ukraine vil træde i kraft den 1. november
    2014, med undtagelse af frihandelsdelene, som først vil træ-
    de i kraft den 1. januar 2016. Udsættelsen til 2016 følger af
    en aftale indgået den 12. september 2014 mellem EU, Rus-
    land og Ukraine for at undgå, at Rusland, som svar på
    Ukraines ratificering af associeringsaftalen med EU, ville
    opsige Ukraines handelspræferencer under frihandelsaftalen
    mellem SNG-landene. Ukraine befinder sig allerede er i en
    vanskelig økonomisk situation, som ville blive langt vanske-
    ligere, hvis Rusland opsagde denne frihandelsaftale.
    Aftalerne, som vi indgik med Georgien, Moldova og
    Ukraine er starten på et tættere og dybere partnerskab. Et
    partnerskab baseret på fælles værdier og drømme. Drømmen
    om at kunne leve i samfund styret gennem demokrati og re-
    spekt for menneskerettigheder. I samfund, hvor vi kan være
    sikre på, at vores rettigheder beskyttes af uafhængige dom-
    stole. I samfund, hvor korruption ikke accepteres, men som
    forvaltes af effektive og ansvarlige institutioner, som arbej-
    der til gavn for hele befolkningen. Ikke kun en lille elite.
    Det arbejder vi hver dag her i Folketinget på at sikre fortsat
    er virkelighed i Danmark. Det vil vi i Europa arbejde på bli-
    ver virkelighed i alle de europæiske lande, som deler vores
    europæiske drømme og vil bygge deres samfund på vores
    europæiske værdier.
    Med indgåelsen af aftalerne har EU bekræftet sin forsatte
    støtte til økonomisk og demokratisk udvikling i de tre lande.
    Landene har bekræftet deres vilje til reformer, markedsøko-
    nomi, samt respekt for fundamentale rettigheder. Associe-
    ringsaftalerne giver os redskaberne til at samarbejde om re-
    former, som sikrer opbygningen af institutioner, der åbent
    arbejder for at forbedre forholdene for befolkninger gennem
    stabil økonomisk og social udvikling med respekt for demo-
    krati og fundamentale rettigheder. Associeringsaftalerne gi-
    ver os redskaberne til et samarbejde mod styrket politisk og
    økonomisk integration. Aftalerne etablerer gradvist frihan-
    delsområder mellem Den Europæiske Union, Det Europæ-
    iske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater og hen-
    Til beslutningsforslag nr. 6 Folketinget 2014-15
    AS001519
    holdsvis Georgien, Moldova og Ukraine. For Moldova og
    Ukraine sker det indenfor en overgangsperiode på 10 år.
    Associeringsaftalerne giver os redskaberne til at skabe et
    rum for dialog og muliggør udviklingen af nære politiske
    forbindelser. På det interne område samarbejder vi mod en
    styrkelse af demokrati og af retsstaten samt respekt for men-
    neskerettighederne. På det økonomiske område mod opbyg-
    ning af en effektiv og ansvarlig offentlig administration til
    gavn for hele befolkningen. Den økonomiske dialog skal
    endvidere understøtte reformprocesserne mod en fungerende
    markedsøkonomi.
    Respekt for demokratiske principper og menneskerettig-
    heder er et væsentligt element i aftalerne. I tilfælde af den
    ene parts misligholdelse vil den anden part i medfør af afta-
    lernes bestemmelser kunne træffe passende foranstaltninger
    i medfør af aftalens bestemmelser, såfremt parterne i Asso-
    cieringsrådet ikke havde kunnet finde en for begge parter
    acceptabel løsning. Manglende overholdelse af aftalernes
    væsentlige elementer vil således kunne føre til en suspensi-
    on af aftalerne.
    Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsa-
    ger forslagene, og idet jeg kan tilføje, at tiltrædelsen ikke
    vurderes at ville medføre væsentlige statsfinansielle udgif-
    ter, skal jeg tillade mig at anbefale dem til det Høje Tings
    velvillige behandling.
    2