Svar på spm. nr. S 1384: Vil ministeren tage initiativ til at indføre en bagatelgrænse for kommunal selskabsdannelse af energianlæg i henhold til energiforsyningsloven, så solceller til ejendommes eget forbrug ikke er omfattet?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1384

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1384/svar/1132884/1364480.pdf

Ministeren
2. maj 2014
J nr. 2014-1182
/
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Jan E. Jørgensen (V) har den 25. april 2014 stillet mig følgende
spørgsmål S 1384, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 1384
"Vil ministeren tage initiativ til at indføre en bagatelgrænse for kommunal
selskabsdannelse af energianlæg i henhold til Energiforsyningsloven, så solceller til
ejendommes eget forbrug ikke er omfattet?"
Svar
Regeringen ønsker en kontrolleret udbygning med solceller – også i kommunerne.
Derfor har regeringen og de øvrige energiforligspartier indført et loft ved en pulje på
20 MW, inden for hvilken kommunerne kan nettoafregne elproduktion fra solceller og
derved spare elafgifter og PSO-tarif af egetforbrug.
Den kommunale pulje har udspring i tillægsaftalen af 19. juni til solcelleaftalen af 11.
juni sidste år, hvor der var et politisk ønske på tværs af Folketinget om at begrænse
og kunne håndtere den fortsatte udbygning med kommunale solcelleanlæg.
Forligsparterne aftalte, at ministeren kunne dispensere fra kravet i Elforsyningsloven
om selskabsmæssig udskillelse for en kommunal pulje på i alt 20 MW. Det blev
samtidig aftalt, at forligskredsen skulle mødes for at drøfte en eventuel udvidelse af
puljen, når puljen var fyldt op.
Jeg vil derfor mødes med forligskredsen for at drøfte dette spørgsmål.
Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at øge kommunernes muligheder og
incitamenter for etablering af solcelleanlæg.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
2013-14
S 1384 endeligt svar
Offentligt