Sikkerhedspolitisk redegørelse 2013

Redegørelse nr. R 7 (14/1 2014) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Sikkerhedspolitisk redegørelse 2013 af 14/1 14
(Redegørelse nr. R 7).
Udenrigsministeren (Holger K. Nielsen):
FORORD
Regeringen udarbejder årligt en sikkerhedspolitisk redegø-
relse, som belyser mål og midler i dansk sikkerhedspolitik
samt de langsigtede udfordringer, Danmark står overfor. Det-
te blev besluttet med forsvarsforliget 2010-2014 og videreført
med aftalen på forsvarsområdet 2013-2017. Nærværende re-
degørelse vedrører udviklingen på det sikkerhedspolitiske
område for 2013.
INDLEDNING
For tredje år i træk må situationen i Mellemøsten og de ved-
varende effekter af det Arabiske Forår fremhæves. Kamp-
handlingerne i Syrien har gennem hele 2013 haft voldsomme
humanitære konsekvenser og mere end 7 millioner syrere er
nu drevet på flugt. Over 1000 civile vurderes at have mistet li-
vet i det kemiske angreb mod Damaskus’ forstæder natten til
den 21. august 2013. Den danske regering gik forrest i det in-
ternationale pres for, at angrebet ikke skulle stå uimodsagt. Et
pres der førte til en aftale om kontrol og destruktion af Syri-
ens kemiske våben, som nu er i gang med at blive implemen-
teret med betydelig dansk støtte. Det er en vigtig sejr for det
internationale diplomati og forhåbentlig kan den anspore
FN’s Sikkerhedsråd til at engagere sig yderligere i at få kon-
flikten bragt til ophør.
Også andre lande i Mellemøsten og Nordafrika oplevede i
2013 de fortsatte effekter af det Arabiske Forår. I Egypten gik
store folkemængder på gaden i protest mod styret, hvilket
førte til, at militæret afsatte den siddende præsident. I Libyen
har sikkerhedssituationen fortsat været ustabil, og mange mi-
litser er endnu ikke blevet afvæbnet eller integreret i de natio-
nale sikkerhedsstyrker. Danmark har besluttet at bidrage til
træning og uddannelse af libyske soldater i Storbritannien.
Længere mod syd, i Sahel, var Mali ved indgangen til 2013
truet af militante islamister. Men efter bl.a. en franskledet in-
ternational militær operation, hvortil Danmark bidrog, er
truslen om en militant islamistisk magtovertagelse ved ud-
gangen af 2013 minimeret.
I Afghanistan overtog afghanerne i juni 2013 formelt det
ledende sikkerhedsansvar i hele landet, hvormed den inter-
nationale militære tilstedeværelse kunne indtage en mere til-
bagetrukket rolle. Sikkerhedssituationen er fortsat vanskelig,
men der er tegn på klare om end skrøbelige fremskridt.
Arktis har i 2013 indtaget en stadig vigtigere placering på
den internationale dagsorden. Den fortsatte afsmeltning af
havisen giver adgang til sejlruter og landområder, som hidtil
har været fastlåst af isen. En udvikling som i stigende grad
har strategisk betydning for Rigsfællesskabet.
Enkelte statsaktører har i 2013 fortsat udgjort en væsentlig
sikkerhedspolitisk udfordring for det internationale sam-
fund. Konflikten på den koreanske halvø blev optrappet i be-
gyndelsen af året, hvor Nordkorea bl.a. gennemførte en
atomprøvesprængning. Dette blev dog afløst af mere forso-
nende toner fra regimet i Pyongyang. Efter det iranske præsi-
dentvalg i juni 2013 er der sket et skifte i iransk retorik i for-
hold til omverdenen. Det gælder ikke mindst i forhold til
spørgsmålet om det iranske atomprogram, hvor det er lykke-
des at indgå en midlertidig aftale mellem Iran og E3+3. Im-
plementering af denne aftale samt indgåelse af en endelig af-
tale vil være på dagsordenen over de kommende måneder.
2013 har illustreret, at skrøbelige og konfliktramte stater er
en betydelig sikkerhedspolitisk udfordring. Det er en væsent-
lig sikkerhedspolitisk målsætning for regeringen at bidrage
til stabilisering af disse stater. Både af humanitære årsager og
af egeninteresse. Udover de umiddelbare menneskelige om-
kostninger kan skrøbelige og konfliktramte stater medføre
flygtningestrømme, bevægelser af væbnede grupper og vå-
ben over landegrænser og afbrydelse af vigtige handels- og
forsyningsruter. I ekstreme tilfælde kan skrøbelige stater bli-
ve til fristeder for terrorister. Dette er udviklinger, der i sidste
ende kan ramme vores del af verden.
Dansk sikkerhedspolitik er baseret på et ønske om at tage
medansvar for håndteringen af de globale sikkerhedsudfor-
dringer. Det vidner Danmarks tilstedeværelse i verdens
brændpunkter i 2013 også om – fra militære styrkebidrag i
Afghanistan, Mali og farvandet ud for Somalias kyst til ob-
servatører i FN’s missioner og udsendelse af civil kapacitet til
bl.a. Libyen og Sydsudan.
Danmark har også i 2013 været aktivt engageret i de bæ-
rende internationale organisationer FN, EU, NATO m.fl. Det
er for et lille land som Danmark afgørende, at disse organisa-
tioner fungerer effektivt, og at der står respekt om deres ar-
bejde.
2
DANMARKS UDSENDTE BIDRAG
Danmark har også i 2013 været aktivt til stede uden for lan-
dets grænser både med civile og militære bidrag. Pr. 1. de-
cember 2013 havde Danmark ca. 568 internationalt udsendte
fra forsvaret. Disse var fordelt på 348 i Afghanistan, 146 til
indsatsen mod pirateri ud for Somalias Kyst i Operation Oce-
an Shield, 1 person til NATO’s Standing Maritime Group One
(SNMG1), 5 personer fordelt ved hovedkvartererne for vores
koalitionspartnere, 33 enkeltmandsudsendte og observatører
i FN’s fredsbevarende missioner til blandt andet Sydsudan,
Mellemøsten og Liberia, samt 35 personer til NATO missio-
nen i Kosovo (KFOR). Dertil kommer 5 udsendte fra forsvaret
til kapacitetsopbygning i Østafrika. Tidligere på året udsend-
te forsvaret desuden ca. 24 personer i forbindelse med trans-
portflybidraget til den fransk ledede internationale mission i
Mali samt fire kampfly og 44 personer til Baltic Air Policing i
Baltikum. Hjemmeværnet har også i 2013 deltaget i internati-
onale operationer, bl.a. med et landbrugsudviklingshold i Af-
ghanistan samt med en bevogtningsdeling i Kosovo.
Forsvarets evne til at stille relevante operative kapaciteter
til national og international opgaveløsning er blevet fastholdt
med aftalen på forsvarsområdet 2013-2017. Forsvarsaftalen
prioriterer, at forsvaret hurtigt og effektivt kan indsættes i
verdens brændpunkter i samarbejde med allierede og partne-
re, bl.a. i rammen af FN og NATO. Dansk forsvar vil dermed
fortsat kunne bidrage med veludrustede og veluddannede
militære styrker til deltagelse i alle internationale missionsty-
per omfattende spektret fra egentlige kamphandlinger til
fredsbevarende og humanitære operationer. Herudover inde-
bærer forsvarsaftalen, at forsvarets opgaveløsning i Arktis
samt kapacitet til operationer i cyberspace prioriteres og ud-
vikles.
Danmark har udsendt et stort antal civile eksperter og råd-
givere til internationale organisationer og konfliktzoner.
Freds- og Stabiliseringsberedskabet havde pr. 1. december
2013 146 civile eksperter udsendt til internationale opgaver i
bl.a. EU’s civile missioner i f.eks. Afrikas Horn (EUCAP Ne-
stor), Libyen (EUBAM Libyen), Niger (EUCAP Sahel) og Syd-
sudan (EUAVSEC). Sidstnævnte ledes af en dansk civil rådgi-
ver. Dertil kommer rigspolitiets 44 udsendte i internationale
politi- og retssektormissioner som eksempelvis EULEX Koso-
vo og EUPOL Afghanistan. Beredskabsstyrelsen har i 2013
bl.a. været indsat i Sydsudan i forbindelse med oversvøm-
melser og i Jordan til støtte for håndteringen af de mange
flygtninge fra Syrien.
Ny politik for »Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser i
verdens brændpunkter«
Stabiliseringsindsatser i skrøbelige og konfliktramte lande
er en hovedprioritet i en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik,
og samtænkning mellem forskellige værktøjer er et væsent-
lig redskab heri. Det gælder den politiske og diplomatiske
indsats, det militære og sikkerhedsmæssige bidrag, politi-
og retssektorindsatser samt det bredspektrede udviklings-
samarbejde for at fremme lokalbefolkningernes levevilkår
og rettigheder. På baggrund af et mangeårigt aktivt dansk
sikkerhedspolitisk engagement, hvor der er indhentet vær-
difulde erfaringer med samtænkning i praksis, lancerede re-
geringen den 13. september 2013 en ny politik for »Dan-
marks samtænkte stabiliseringsindsatser i verdens brænd-
punkter«. Samtænkningspolitikken er udarbejdet på tværs
af alle involverede myndigheder. Politikken samler op på
de seneste års indsatser og udstikker retningslinjerne for de
fremtidige samtænkte stabiliseringsindsatser. Den illustre-
rer også, at Danmark arbejder i hele krisespektret. Regerin-
gen vil med den nye politik:
– Styrke konfliktforståelsen og adressere årsagerne til kon-
flikt gennem lokale løsninger.
– Sikre fælles forståelse og integreret planlægning på tværs
af myndigheder og aktører, herunder styrke fælles træ-
ning mellem civile og militære aktører.
– Bidrage til langsigtet kapacitets- og institutionsopbyg-
ning regionalt og på landeniveau.
– Være på forkant med den internationale udvikling af sta-
biliseringsindsatser og tage de nødvendige risici.
– Arbejde for at fremme menneskerettighederne igennem
stabiliseringsindsatser.
– Arbejde multilateralt og regionalt bl.a. ved at styrke FN’s
evne til integreret fredsbevaring og fredsopbygning samt
ved at gå forrest i at fremme samtænkning i EU og
NATO.
– Afstemme forventninger både ude og hjemme for at sikre
opbakningen til stabiliseringsindsatserne, herunder den
fælles risikovillighed.
– Prioritere opsamling af erfaringer og evaluere resultater-
ne af Danmarks stabiliseringsindsatser med henblik på at
måle indsatsernes effekt.
Politikken slår fast, at det er nødvendigt med lokale løs-
ninger og lokalt ejerskab i stabiliseringsindsatser. Danmark
vil derfor arbejde aktivt for at implementere den globale af-
tale »New Deal for Engagement in Fragile States«, der skal
sikre, at internationale indsatser inden for fred, stabilitet og
udvikling i skrøbelige stater bliver mere effektive og bygger
på lokalt ejerskab. Danmark er særligt engageret i New
Deal-processen i Somalia, Sydsudan og Afghanistan.
3
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Danske udsendte bidrag er oftest forankret i rammen af en af
de centrale internationale organisationer. Det er afgørende
for et lille land som Danmark, at disse organisationer effek-
tivt kan forholde sig til de nuværende og fremtidige sikker-
hedspolitiske udfordringer.
FN har en unik legitimitet og spiller en afgørende rolle for
stabiliseringen af mange skrøbelige og konfliktramte stater.
FN havde i 2013 ca. 117.000 personer udsendt til 16 fredsbe-
varende missioner. Danmark har i 2013 fortsat bevægelsen
mod at kunne tilmelde danske styrkebidrag af større tyngde
til FN. Et eksempel er transportflybidraget til den franske
FN-mandaterede mission i Mali, der banede vejen for FN’s
mission, MINUSMA. Danmark har i samarbejde med de øv-
rige nordiske lande i 2013 desuden ydet økonomiske bidrag
til FN med henblik på at udvikle FN’s evne til fredsbevaring
og stabilisering. Regeringen lægger vægt på, at Danmark op-
prioriterer deltagelse i fredsbevarende missioner yderligere
og gerne gennem fællesnordiske bidrag.
I NATO har transitionsprocessen i Afghanistan og ram-
merne for den kommende NATO-mission i Afghanistan efter
2014 sammen med kapacitetsdagsordenen været centrale fo-
kusområder i 2013. De første skridt er i 2013 taget i retning
mod planlægningen af det kommende NATO-topmøde i
2014. Det vil være afgørende, at Alliancen fortsat besidder ev-
nen til at reagere hurtigt og med de rette kapaciteter og kom-
petencer, når det påkræves. Den økonomiske krise har sat
sine spor på NATO’s samlede kapaciteter, herunder i lyset af
medlemslandenes faldende investeringer på forsvarsområ-
det. Implementeringen og udviklingen af de opdrag, der blev
søsat på topmødet i Chicago i 2012, har derfor i 2013 fortsat
været et fokusområde. Gennem Smart Defence-projekter og
multinationale øvelser (Connected Forces Initiative) skal
NATO gøres i stand til også at håndtere nye sikkerhedspoliti-
ske udfordringer. Danmark har i 2013 været aktivt engageret
i at få disse koncepter til at blive til virkelighed. Danmark har
desuden iværksat et initiativ, der har til hensigt at se på mu-
lighederne i NATO for effektiviseringer gennem grønne og
miljøvenlige løsninger, hvilket samtidig kan skabe besparel-
ser og øge sikkerheden i operationsområder.
EU har i 2013 spillet en central udenrigspolitisk rolle i for-
bindelse med bl.a. forhandlingerne om Irans atomvåbenpro-
gram og Beograd-Pristina dialogen, der fik et gennembrud i
april 2013 med underskrivelse af normaliseringsaftalen mel-
lem Serbien og Kosovo. Danmark har i 2013 forsat deltaget
aktivt i at fremme øget samtænkning i EU’s eksterne indsat-
ser, hvilket bl.a. har ansporet Kommissionen og den Fælles
Udenrigstjeneste til at udarbejde en fælles meddelelse om
emnet, der skal lede frem til konkrete initiativer, som styrker
samspillet mellem EU’s forskellige værktøjer. Samtænkning
vil blive drøftet som en del af EU’s fælles sikkerheds- og for-
svarspolitik på mødet i Det Europæiske Råd i december 2013.
De senere år er der oprettet en række nye EU-missioner i
Afrika, herunder på Afrikas Horn, i Libyen og Niger. I 2013
har EU iværksat en ny militær træningsoperation i Mali, som
4
Danmark dog ikke deltager i grundet forsvarsforbeholdet.
Forbeholdet har fortsat betydning for dansk indflydelse og
engagement såvel i forhold til konkrete operationer som på
det politisk-strategiske niveau.
Danmark har i 2013 fortsat den aktive deltagelse i det in-
ternationale samarbejde vedrørende nedrustning, ikke-
spredning og våbenkontrol. Vedtagelsen i FN i april 2013 af
en robust våbenhandelstraktat, Arms Trade Treaty (ATT), der
i stor udstrækning afspejler danske prioriteter, er et vigtigt re-
sultat. Danmark har bidraget med 9,25 millioner kr. for at sik-
re en effektiv implementering af traktaten. Som plenarfor-
mand for eksportkontrolregimet Wassenaar-Arrangementet i
2013 har Danmark bl.a. arbejdet for, at Arrangementet forhol-
der sig aktivt til ATT, herunder sikret konsensus om en erklæ-
ring, hvori Arrangementets ekspertise og erfaringer stilles til
rådighed for andre lande. Det danske formandskab har des-
uden fokuseret på at styrke Arrangementets kontakter til vig-
tige ikke-medlemslande såsom Brasilien, Indien og Kina og
til andre eksportkontrolregimer, navnlig Nuclear Suppliers
Group (NSG). Danmark har i 2013 endvidere arbejdet med
initiativer til et frivilligt adfærdskodeks for våbentransport
samt til fornyet fremdrift i forhandlingerne om konventionel
europæisk våbenkontrol med henblik på udviklingen af et
nyt system, der skal sikre forudsigelighed og stabilitet, men
tilpasset nye udfordringer. Destruktionen af det danske lager
af klyngeammunition forventes at blive afsluttet med udgan-
gen af 2013, fem år før Danmarks frist i henhold til konventi-
onen om klyngeammunition (CCM). Danmark har i 2013 del-
taget aktivt i Nuclear Security Summit-kredsen og bidraget
finansielt til International Atomic Energy Agency’s (IAEA)
indsats for nuklear sikkerhed. Danmark har endvidere i
marts 2013 ratificeret IAEA's tillægsprotokol for Grønland,
således at IAEA nu også i Grønland har udvidede beføjelser
til at kontrollere, at der ikke foregår militært-relateret nuklear
virksomhed. Dermed står Danmark stærkere med krav om,
at andre lande, herunder Iran, implementerer tillægsproto-
kollen.
Med fokus på forebyggende indsatser styret af respekten
for menneskerettigheder og retstatsprincipper har Danmark i
2013 arbejdet for udmøntning af FN’s globale strategi for ter-
rorbekæmpelse. Konkret har Danmark deltaget i arbejdet i
det amerikansk-tyrkisk ledede Global Counterterrorism Fo-
rum (GCTF) og særligt i tre af forummets underarbejdsgrup-
per om hhv. Sahel, Afrikas Horn og Yemen samt retsstats-
principper. I GCTF-arbejdsgruppen om Sahel har Danmark i
2013 indgået partnerskab med Burkina Faso om at lede arbej-
det med forebyggende indsatser. Man var i fællesskab i for-
året 2013 vært for en større international konference i Oua-
gadougou, der mundede ud i en rapport med 21 anbefalinger
til fremtidige initiativer. På Afrikas Horn har Danmark med
finansielle bidrag og ekspertise fra Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet støttet træning af
etiopiske embedsmænd i indsatsen mod hvidvaskning af
penge og opbygning af det etiopiske ’bagmandspoliti’. I Ken-
ya er der ligeledes i 2013 igangsat støtte til opbygning af ge-
nerel kapacitet til bekæmpelse af terrorfinansiering og hvid-
vask.
Cybertrusler øges fortsat i omfang og kompleksitet, og ud-
gør en direkte trussel mod den nationale sikkerhed og økono-
miske velfærd. Cybertrusler udspringer fra såvel statslige ak-
tører, statssponserede aktører, terrornetværk, organiserede
kriminelle og enkeltindivider. Der udføres fortsat cyberan-
greb på bl.a. danske myndigheder og private virksomheder.
Imødegåelsen af cybertrusler sker med respekt for retssikker-
heden og den personlige frihed. På grund af cybertruslernes
grænseoverskridende karakter må disse imødegås med såvel
nationale som internationale tiltag. Regeringen vil styrke be-
skyttelsen mod cyberangreb og har derfor oprettet Center for
Cybersikkerhed. Centeret indgår i den forbindelse også i in-
ternationalt samarbejde, herunder med de nordiske CERT’er
(Computer Emergency Response Teams). Med EU Kommissi-
onens udkast til en EU-strategi for cybersikkerhed, og det
dertilhørende udkast til direktiv for Netværks- og Informati-
onssikkerhed, er der taget initiativ til at skabe et grundlag for
et styrket samarbejde inden for EU. Aftalen på forsvarsområ-
det 2013-2017 medfører endvidere en øget prioritering af For-
svarsministeriets indsats inden for cybersikkerhed og -for-
svar.
REGIONALE UDFORDRINGER
Som et lille land påvirkes Danmark af udfordringer langt fra
vores grænser. Hvad enten det gælder Sahel, Afrikas Horn,
Afghanistan/Pakistan eller Mellemøsten, illustrerer de regio-
nale udfordringer i 2013, at skrøbelige og konfliktramte stater
er en betydelig sikkerhedspolitisk udfordring. Danmark har i
2013 været aktivt involveret i det internationale samfunds
indsats for stabilisering i disse områder. Af humanitære år-
sager og for vores egen skyld.
Mellemøsten
Kamphandlingerne i Syrien har gennem hele 2013 haft vold-
somme humanitære konsekvenser. Flere end 7 millioner syre-
re er ultimo oktober 2013 drevet på flugt, heraf over 2 millio-
ner til nabolandene, der oplever store problemer med at tage
sig af de mange flygtninge. Militært set er situationen fastlåst,
og ingen af parterne har udsigt til at få overtaget i konflikten,
der stadig er karakteriseret af en voldsom brutalitet. FN’s un-
dersøgelseskommission har slået fast, at begge sider i kon-
flikten har begået krigsforbrydelser, og at regimet derudover
står bag forbrydelser mod menneskeheden.
FN fastslog september 2013, at der blev anvendt kemiske
våben ved et angreb i Damaskus den 21. august. Kort tid efter
angrebet annoncerede USA, at man var klar til at iværksætte
en begrænset militær operation for at afværge fremtidige lig-
nende angreb. I erkendelse af den fastlåste situation i FN’s
Sikkerhedsråd udtrykte regeringen politisk støtte til et sådant
militært skridt. Dermed bidrog Danmark til at lægge det
pres, som var årsagen til, at regimet underlagde sig en aftale
om destruktion af Syriens kemiske våben i rammen af Orga-
nisation for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW). OPCW’s
beslutning vedrørende destruktionen af de kemiske våben
blev efterfølgende bakket op af FN’s Sikkerhedsråd med re-
solution 2118, der giver det internationale samfund mulighed
for at håndhæve målet om at færdiggøre destruktionen halv-
vejs inde i 2014. Danmark har støttet FN og OPCW’s arbejde
ekstraordinært med 4 millioner kr. Derudover har Danmark
tilbudt betydelige bidrag med danske kapaciteter til den fæl-
les FN-OPCW mission. Regeringen har gennem 2013 fast-
holdt nødvendigheden af at løse konflikten i Syrien politisk.
Regeringen bakker således også op om afholdelsen af Geneve
II konferencen, som skal bringe parterne til forhandlingsbor-
det.
I Egypten blev præsident Mohammed Morsi afsat i juli
2013. Overgangsregeringen annoncerede en køreplan for
overgang til demokrati, der omfatter en revision af forfatnin-
gen, valg til parlamentet og derefter til præsidentposten. Ud-
5
viklingen umiddelbart efter præsident Morsis afsættelse var
imidlertid præget af vold. Danmark reagerede ved at sætte
bistandsindsatser med statslige samarbejdspartnere i bero.
Regeringen har bl.a. i EU-regi og direkte overfor den egypti-
ske overgangsregering udtrykt bekymring over volden, over-
greb på menneskerettighederne og den stigende polarisering.
Det er helt afgørende, at alle demokratiske kræfter finder
sammen om forsoning og dialog for at få den egyptiske de-
mokratiske transition tilbage på sporet.
Udviklingen i Libyen i 2013 giver grund til bekymring.
Den nuværende regering under premierminister Zeidan er
svækket og sikkerhedssituationen er forværret markant. Der
er igangsat reformer af sikkerhedssektoren, herunder integra-
tion eller afvæbning af militsfolk, samt initiativer til fremme
af national dialog og forsoning. Effekten af disse reformer vil
dog først vise sig på længere sigt. FN’s støttemission til Liby-
en (UNSMIL) varetager fortsat det overordnede ansvar for at
koordinere den internationale støtte til demokratisering og
stabilisering i Libyen. NATO undersøger med dansk opbak-
ning mulighederne for at lancere en mindre rådgivningsmis-
sion, som skal assistere med institutionsopbygning af landets
sikkerhedsstrukturer. EU lancerede i juni 2013 en civil CSDP-
mission for at styrke den libyske grænsesikkerhed. Flere dan-
ske eksperter deltager i missionen. Inden for rammerne af
Strategien for Danmarks samarbejde med Libyen 2012-2014
støtter Danmark bl.a. reformer af retssektoren samt indsatser
inden for menneskerettigheder og frie medier. Danmark har
endvidere sagt ja til at bidrage til træning og uddannelse af li-
byske soldater. Træningen skal finde sted i Storbritannien.
Efter det iranske præsidentvalg i juni 2013 er der sket et
skifte i iransk retorik i forhold til omverdenen. Det gælder
ikke mindst i forhold til spørgsmålet om det iranske atom-
program, hvor det er lykkedes at indgå en midlertidig aftale
mellem Iran og E3+3. Implementering af denne aftale samt
indgåelse af en endelig aftale vil være på dagsordenen over
de kommende måneder.
Den politiske krise, der har præget Irak siden dannelsen i
2010 af en national samlingsregering under premierminister
Malikis ledelse, er i 2013 uddybet, bl.a. på baggrund af kon-
flikten i Syrien. Danmark har sammen med EU opfordret den
irakiske regering til at gå i dialog med det sunni-muslimske
mindretal med henblik på inklusion i de politiske processer
for dermed at undgå en yderligere skærpelse af de interne
konflikter.
Asien
Hovedfokus for det danske og det internationale engagement
i Afghanistan har i 2013 været rettet mod at gøre de afghan-
ske nationale sikkerhedsstyrker (ANSF) i stand til at overtage
det fulde ansvar for landets sikkerhed ved udgangen af 2014.
I juni 2013 overtog afghanerne formelt det ledende sikker-
hedsansvar i hele landet. Dermed har den internationale mili-
tære tilstedeværelse kunnet indtage en mere tilbagetrukket
rolle med vægt på støtte, rådgivning og træning. Sikkerheds-
situationen er fortsat vanskelig. Tendenserne i 2013 viser dog
klare, men skrøbelige, fremskridt. ANSF har fastholdt kon-
trollen over de vigtigste indsatsområder og forhindret op-
rørsgrupper i at vinde væsentlige taktiske sejre. ANSF har
fortsat behov for international støtte.
Den politiske udvikling i Afghanistan har i 2013 været do-
mineret af forberedelserne til præsidentvalget i 2014. Valg-
processen og det endelige valgresultat bliver skelsættende for
landets politiske udvikling og stabilitet. Det danske infanteri-
kompagni blev hjemtaget fra Helmand-provinsen i august
2013. I tråd med Afghanistan-planen 2013-2014 er hovedvæg-
ten i den danske indsats nu på træning, uddannelse, rådgiv-
ning og støtte. Antallet af danske soldater i Afghanistan re-
duceres i 2013 til ca. 250. Danmark har også aktivt deltaget i
bestræbelserne på at sikre finansieringen af ANSF efter 2014.
I 2013 blev Afghanistan den største modtager af dansk, bila-
teral udviklingsbistand. Bidraget på 500 millioner kr. er bl.a.
gået til opbygningen af en mere effektiv og transparent of-
fentlig administration, fremme af menneskerettigheder og
styrkelse af landets valginstitutioner og det afghanske ci-
vilsamfund.
Uden stabilitet i Pakistan kan der ikke opnås varig stabili-
tet i Afghanistan. Derfor er Danmark også engageret i Paki-
stan. Danmark arbejder for et styrket partnerskab mellem EU
og Pakistan og har en bistandsindsats med fokus på bl.a.
fremme af stabilitet i grænseområderne til Afghanistan. Det
suppleres af en regional indsats, der med afsæt i Freds- og
Stabiliseringsfonden skal fremme samarbejdet mellem Af-
ghanistan og Pakistan.
Forholdet mellem Indien og Pakistan udvikler sig i en po-
sitiv retning med fokus på øget samhandel og visumlettelser,
men er dog stadig præget af mistro på begge sider og kan af-
spores af negative begivenheder.
Nordkoreas nukleare program bidrager fortsat til at un-
derminere det internationale ikke-spredningsregime. Nord-
korea affyrede i december 2012 i strid med en række FN sik-
kerhedsresolutioner en Unha-3 raket baseret på ballistisk
missilteknologi. I februar 2013 tilspidsedes situationen yder-
ligere, da Nordkorea gennemførte sin tredje atomprø-
vesprængning. Et atombevæbnet Nordkorea med missilkap-
acitet udgør selvsagt en trussel for ikke mindst Sydkorea og
Japan, men vil også kunne udløse et regionalt våbenkapløb.
Danmark har fordømt Nordkoreas skærpede adfærd i 2013
og støtter de internationale bestræbelser for at nå en aftale
om Nordkoreas atomprogram. Danmark har to mand ud-
sendt til United Nations Command, der påser overholdelse af
våbenstilstandsaftalen mellem Nord- og Sydkorea.
Den østasiatiske region har i 2013 fortsat været præget af
en række uløste territoriale konflikter i Det Øst- og Sydkine-
siske Hav. Særligt uoverensstemmelserne om øgruppen Sen-
kaku/Diaoyu i Det Østkinesiske Hav giver anledning til et
anspændt politisk forhold mellem Kina og Japan. Danmark
har som betydelig søfartsnation en interesse i fri sejlads i dis-
se vigtige korridorer for søtransport.
Afrika
Konflikten i det nordlige Mali kulminerede i starten af 2013.
Den franskledede Operation Serval afhjalp den umiddelbare
trussel mod den maliske stat, og det var efterfølgende muligt
at afholde et relativt fredeligt præsidentvalg over to omgange
i sommeren 2013. Danmark bidrog til den fransk-ledede in-
ternationale operation med et C-130 transportfly. Situationen
er stadig bekymringsvækkende, ikke blot i Mali, men i Sahel-
regionen som helhed. De lokale regeringer har svært ved at
udbrede deres tilstedeværelse til hele deres enorme territori-
er. Der er derfor opstået lommer af ustabilitet, der bl.a. har
udviklet sig til et helle for oprørsgrupper, terrorister og kri-
minelle netværk. Disse grupperinger kan på sigt udgøre en
trussel mod Europa, hvis udfordringerne ikke bliver håndte-
ret. I juli 2013 overgik den afrikanskledede mission i Mali til
at blive en ny FN fredsbevarende operation, MINUSMA. I
september 2013 lancerede Danmark et 5-årigt freds- og stabi-
liseringsprogram for Sahel-regionen. Programmet indeholder
bl.a. en række initiativer, der støtter op om dialog, forsoning
6
og sikkerhed samt bekæmpelse af voldelig ekstremisme og
organiseret kriminalitet.
Forholdet mellem Sudan og Sydsudan er fortsat ans-
pændt. Præsidenterne mødtes i september 2013 for at gen-
starte implementeringen af Addis-aftalerne fra 2012. Aftaler-
ne omhandler bl.a. sikkerhed og demilitarisering af grænse-
områder, og skal sikre mulighed for olieeksport fra Sydsudan
gennem Sudan. En række tunge emner udestår dog fortsat
herunder status for området Abyei. EU spiller en central rolle
i bestræbelserne på at fastholde det positive momentum i for-
handlingerne og forsoningen mellem de to lande. Danmark
støtter fortsat udviklingen i Sydsudan med en samtænkt sta-
biliseringsindsats fokuseret på at støtte freds- og statsopbyg-
ningsprocesser i landet, god regeringsførelse og befolknin-
gens sikkerhed.
I 2013 har det internationale samfund bekræftet sit engage-
ment i Somalia. Der er opnået enighed om en landeaftale
(New Deal Compact), der beskriver prioriteterne for genop-
bygningen frem mod afholdelse af valg i 2016. Sikkerhedssi-
tuationen er stadig skrøbelig, hvilket en lang række ter-
roranslag bl.a. mod FN’s bygning i Mogadishu i juli vidner
om. Selv om AU’s fredsskabende mission, AMISOM, har
trængt Al Shabaab i defensiven, er Al Shabaab dog ikke mili-
tært slået og fortsætter en asymmetrisk krigsførelse med ter-
roranslag mod civile. Konflikten har beklageligvis også regio-
nale konsekvenser, som anslaget mod indkøbscenteret, West-
gate, i Nairobi den 21. september 2013 illustrerer. Det danske
engagement i Somalia rummer hele spektret fra internatio-
nalt diplomati over udviklingsbistand til bidrag til internatio-
nale flådeoperationer som NATO’s Ocean Shield. Regeringen
har fordoblet bistanden fra gennemsnitligt 100 mio. kr. til 200
mio. kr. om året i 2012-14. Som et centralt element i det dan-
ske engagement er der under Freds- og Stabiliseringsfonden
afsat midler til et regionalt program for Østafrika/Afrikas
Horn, der har til formål at støtte kapacitetsopbygning, lang-
sigtet pirateribekæmpelse samt AMISOM’s arbejde.
Europa
På det vestlige Balkan er situationen stabil, om end regionen
fortsat står over for væsentlige udfordringer med etniske og
religiøse konfliktlinjer og en vanskelig økonomisk situation.
2013 har vist, at landene bevæger sig frem mod øget integra-
tion med NATO og EU i forskellig hastighed. Kroatien blev
optaget i EU den 1. juli 2013. Der er blevet indledt optagelses-
forhandlinger med Montenegro, og der er blevet truffet be-
slutning om at indlede forhandlinger med Serbien senest ja-
nuar 2014. Fremadrettet vil det være væsentligt, at man fort-
sat ser momentum i implementeringen af normaliseringsafta-
len, der blev indgået mellem Serbien og Kosovo i april 2013.
Der er i 2013 blevet indledt forhandlinger med Kosovo om en
stabiliserings- og associeringsaftale med EU, og Kommissio-
nen har anbefalet EU-kandidatstatus til Albanien, som nu
skal drøftes blandt medlemsstaterne. Anderledes trægt for-
holder det sig med Bosnien-Hercegovina, som i 2013 ikke har
Klima og sikkerhed
FN’s klimapanel har i 2013 slået fast, at den globale op-
varmning vil fortsætte, og at der sandsynligvis vil komme
flere ekstreme vejrfænomener i løbet af det 21. århundrede.
Klimaforandringerne medfører store udfordringer for en
række lande og befolkningsgrupper og kan have sikker-
hedspolitiske konsekvenser. Der er i flere tilfælde et geogra-
fisk sammenfald mellem områder, der vil blive hårdest ramt
af klimaforandringerne og lande, som er skrøbelige eller
konfliktramte.
I tørkeramte lande kan der opstå konflikter mellem loka-
le grupper om adgangen til bl.a. vand, og i flere lande giver
fordelingen af knappe naturressourcer anledning til interne
spændinger. Regeringens store fokus på stabilisering af
skrøbelige og konfliktramte lande sigter også mod at mind-
ske omfanget og konsekvenserne af ressourcekonflikter. I
Sahel har Danmark bidraget med 10 mio. kr. til Verdensfø-
devareprogrammet samt yderligere 10 mio. kr. til Den inter-
nationale Røde Kors-komités arbejde. Derudover har Dan-
mark ydet 100 mio. kr. til FN’s centrale nødhjælpsfond. Re-
geringen har gennem ’Sahel-programmet’ afsat 125 mio. kr.
til f.eks. freds- og forsoningstiltag, anti-radikaliseringsiniti-
ativer og sikkerhedsindsatser. Samtidig har udviklingsbi-
standen gjort det muligt at påbegynde regionale og lokale
mæglings- og konfliktløsningsindsatser. I Somalia støtter
Danmark med 60 mio. kr. et program til styrkelse af lokal
fødevareproduktion og –forarbejdning med det formål at
skabe øget indtjening og levestandard i nogle af de meget
fattige områder, som er potentielle rekrutteringsgrundlag
for radikaliserede organisationer og for destruktive økono-
mier baseret på pirateri, våbenhandel og smugleri.
Også i Danmarks nærområde kan konsekvenserne af kli-
maforandringer medføre nye udfordringer og muligheder.
Det gælder mest åbenlyst i Arktis, hvor den langsigtede ten-
dens er afsmeltning af isen. Dette giver nye muligheder og
rummer nye udfordringer. Med udgangspunkt i Illulisat-er-
klæringen er der enighed om, at samarbejdet i Arktis byg-
ger på international ret og fredelige løsninger.
På langt sigt kan klimaudfordringerne kun løses med en
bredtfavnende international indsats på det klimapolitiske
område. På kort sigt er det nødvendigt at supplere denne
indsats med forsat fokus på de sikkerhedspolitiske konse-
kvenser af klimaforandringerne, herunder bidrage med
forebyggende og stabiliserende indsatser dér, hvor det er
nødvendigt.
7
bevæget sig i EU-sporet pga. en fastlåst indenrigspolitisk si-
tuation. Der er heller ikke set den forventede fremdrift i Ma-
kedoniens EU-spor.
På trods af normaliseringsaftalen mellem Serbien og Koso-
vo var situationen i det nordlige Kosovo op til lokalvalgene
den 3. november 2013 meget anspændt. I september blev en
ansat i EU’s civile mission, EULEX, dræbt, da en konvoj kom
under beskydning og under valget medførte overfald på
valgsteder i det nordlige Kosovo, at valghandlingen dér blev
afbrudt. Kosovos nationale sikkerhedsstyrker blev erklæret
fuldt operationelle af NATO i juni 2013, og overdragelsen af
sikkerhedsopgaver fra NATO’s KFOR-styrke til de nationale
myndigheder skrider fremad. Danmark bidrager med perso-
nel til både KFOR og EULEX.
Ruslands udenrigspolitik har i 2013 på en række områder
fortsat fremtrådt selvhævdende. Russiske ledere har fast-
holdt en konfrontatorisk linje i forhold til USA og NATO,
særligt vedrørende missilforsvarsspørgsmålet. Rusland søger
aktivt at styrke sin indflydelse i forhold til nabostater. Det er
især kommet til udtryk i form af russiske bestræbelser på at
hindre EU’s østlige partnerlande i at styrke samarbejdet med
EU. Fra dansk side har man også i 2013 aktivt støttet NATO-
generalsekretærens arbejde for at styrke NATO-Rusland-
samarbejdet. I 2013 blev der for første gang i længere tid af-
holdt møde i NATO-Rusland rådet på forsvarsministerni-
veau, hvor bl.a. det praktiske samarbejde med Rusland i for-
hold til Afghanistan blev drøftet. Danmark, NATO og EU har
en klar interesse i, at Rusland bidrager konstruktivt til hånd-
teringen af internationale og regionale sikkerhedspolitiske
udfordringer.
Arktis
Arktis er i de senere år blevet genstand for stigende internati-
onal opmærksomhed om de nye muligheder og udfordrin-
ger, som afsmeltningen af isen åbner for. Denne udvikling er
fortsat med uformindsket styrke i 2013.
Arktisk Råd er fortsat det centrale forum for samarbejde
og beslutninger vedrørende Arktis. Beslutningen på Arktisk
Råds ministermøde i Kiruna i maj 2013 om at optage en ræk-
ke nye lande som observatører giver Danmark særlige mulig-
heder for at udvikle og påvirke de bilaterale relationer til cen-
trale internationale aktører såsom Kina, Indien og Japan. Re-
geringen lægger derfor vægt på, at samarbejdet i Arktisk Råd
fortsat udbygges og styrkes. Arktisk Råd er ikke som sådan et
forum for drøftelse af sikkerhedspolitiske spørgsmål. Samti-
dig er det indlysende, at samarbejdet har afledte sikkerheds-
politiske effekter i den forstand, at det tjener til at konsolidere
og udbygge enigheden blandt de arktiske stater om, at sam-
arbejdet i og om Arktis baseres på international ret og fredeli-
ge løsninger. En enighed, der bl.a. er stadfæstet i Ilulissat-
erklæringen fra 2008.
Der er i det forgangne år opnået politisk enighed om, at
den øgede aktivitet i Arktis indebærer, at Forsvarsministeri-
ets kapacitet til opgaveløsning i Arktis bør styrkes, herunder
med et nyt inspektionsfartøj af KNUD RASMUSSEN-klassen
samt nye SEAHAWK-helikoptere. Forsvarsministeriet vil
endvidere inden udgangen af 2013 iværksætte en omfattende
analyse af ministerområdets fremtidige opgaveløsning i Ark-
tis. Analysen, der vil foreligge inden udgangen af 2014, vil
danne grundlag for den fremadrettede udvikling af Forsvars-
ministeriets kapaciteter i Arktis og således få en central rolle i
regeringens prioritering af området. Analysen suppleres bl.a.
med forsøg med moderne overvågningsteknologier samt en
havmiljørisikoanalyse af farvandet i og omkring Grønland.
Forsvaret har i 2013 iværksat etableringen af en arktisk be-
redskabsstyrke, som skal kunne supplere forsvarets nuvæ-
rende opgaveløsning i Arktis samt situationsbestemt kunne
bistå beredskabet i Grønland. Den danske forsvarschef var i
juni 2013 i Ilulissat i Grønland vært for det andet møde mel-
lem forsvarscheferne fra de otte arktiske nationer. Formålet
var bl.a. at drøfte udvikling af samarbejdet i det arktiske om-
råde, herunder hvordan militære ressourcer kan anvendes til
støtte for de civile samfund på tværs af grænserne i det arkti-
ske område. Danmark var i september 2013 igen arrangør af
eftersøgnings- og redningsøvelsen SAREX Greenland Sea,
hvor flere af Arktisk Råds medlemslande afprøvede deres
SAR-beredskab, koordination og samarbejde.
Regeringen nedsatte i foråret en interministeriel arbejds-
gruppe – uranarbejdsgruppen – med deltagelse af danske og
grønlandske myndigheder. Formålet var at sikre den bedst
mulige belysning af konsekvenserne af udvinding og eksport
af uran fra Grønland ved ophævelse af nul-tolerancepolitik-
ken over for uran. I oktober forelå en fælles dansk-grøn-
landsk rapport fra uranarbejdsgruppen. Blandt de væsentlig-
ste konklusioner peger rapporten på: at der er en række rele-
vante internationale konventioner, der ikke gælder for Grøn-
land; at der er betydelige behov for etablering af lovgivning
og administrative systemer; at eventuel udvinding og eks-
port af uran bør ske efter de højeste internationale standar-
der; at der søges indgået en dansk-grønlandsk samarbejdsaf-
tale om udvinding og eksport af uran, samt at Grønland kan
vælge at ophæve nul-toleranceprincippet, men at udvinding
og eksport af uran har betydning for rigets udenrigs-, for-
svars- og sikkerhedspolitik, og derfor vil kræve et samarbej-
de mellem Danmark og Grønland. Det grønlandske landsting
vedtog den 24. oktober 2013 principbeslutningen om ophæ-
velse af nul-tolerancepolitikken. Der er enighed mellem Dan-
mark og Grønland om at samarbejde tæt om sagen.
AFSLUTNING
Dansk sikkerhedspolitik er baseret på et ønske om at tage
medansvar for håndteringen af de globale sikkerhedsudfor-
dringer. I 2013 har dette været kendetegnet ved et aktivt en-
gagement for stabilisering af skrøbelige og konfliktramte sta-
ter. Hvad enten det har været i Afghanistan, Mali, på Afrikas
Horn eller i spørgsmålet om Syrien, har Danmark været ak-
tivt engageret og en bredspektret tilgang været anvendt. Som
regeringens nye politik for Danmarks samtænkte stabilise-
ringsindsatser understreger, kan de komplicerede udfordrin-
ger i disse lande kun imødegås, når Danmarks samlede
værktøjskasse bringes i anvendelse.
Hermed slutter redegørelsen.