Regional- og landdistriktspolitisk 2014

Redegørelse nr. R 13 (25/4 2014) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2014 af 25/4
14.
(Redegørelse nr. R 13).
Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen):
1. INDLEDNING
Under de senere års økonomiske krise har Danmark i sam-
menligning med mange andre OECD-lande været kendeteg-
net ved forholdsvis lav arbejdsløshed, høj erhvervsfrekvens
og begrænsede sociale forskelle.
Kriseårene har imidlertid skabt vanskelige betingelser for
at opfylde regeringens ambition om at bevare og udvikle den
stærke sammenhængskraft i det danske samfund. Det har
især været tilfældet i en række landdistrikts- og yderområder,
som på samme tid udfordres af konjunkturerne og de lang-
sigtede strukturelle forandringer, der følger af en stigende be-
folkningskoncentration i større byer, en hastig teknologisk
udvikling og økonomisk globalisering.
Der er flere tegn på, at Danmark er på vej ud af krisen. Det
er meget positivt – også for landdistrikts- og yderområderne.
De forbedrede konjunkturudsigter betyder dog ikke, at de
udfordringer, som landdistrikts- og yderområder står over-
for, med et slag vil forsvinde. Hvis sammenhængskraften
skal bevares og udvikles, kræver det en vedholdende indsats,
der åbent anerkender og adresserer de strukturelle forandrin-
ger, som landdistrikts- og yderområder udfordres af. En så-
dan indsats har kendetegnet regeringens handlen siden 2011.
I de forgangne år er der således igangsat en lang række mar-
kante initiativer til gavn for vækst og udvikling i hele Dan-
mark og initiativer, som særligt adresserer udfordringerne i
landdistrikts- og yderområder.
Denne redegørelse har et dobbelt sigte. For det første gør
redegørelsen status over de senere års initiativer til gavn for
landdistrikts- og yderområder. For det andet beskriver rede-
gørelsen den aktuelle situation og udviklingstendenser i dis-
se områder.
Redegørelsen indledes med en beskrivelse af regeringens
initiativer (kapitel 2). Herefter beskrives de relevante dele af
det nye Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogram samt det
nye Socialfonds- og regionalfondsprogram, som i begge til-
fælde vil have vækst og udvikling som hovedfokus, herunder
også vækst og udvikling i landdistrikts- og yderområderne
(kapitel 3). I de følgende kapitler beskrives den aktuelle situa-
tion og udviklingstendenser i landdistrikts- og yderområder
– først i et demografisk perspektiv (kapitel 4), og derefter i et
socio-økonomisk perspektiv (kapitel 5). Et særskilt kapitel
omhandler den regionale fordeling af statslige arbejdspladser
(kapitel 6). Redegørelsen afrundes med en uddybende beskri-
velse af den aktuelle situation og udviklingstendenser på de
danske småøer (kapitel 7).
2. REGERINGSINITIATIVER FOR LANDDISTRIKTER OG
YDEROMRÅDER
Sidste års redegørelse beskrev en række nye regeringsinitiati-
ver til gavn for landdistrikter og yderområder. Dette kapitel
gør status over disse initiativer og præsenterer en række nye.
Tilsammen tegner dette et billede af en vedholdende og am-
bitiøs indsats til gavn for landdistrikts- og yderområder.
2.1 Bygninger, boliger og byfornyelse
Yderligere midler til nedrivning af misligholdte huse på landet. Re-
geringen (S-R-SF) har indgået aftale med Venstre, Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
at afsætte en pulje til nedrivning og istandsættelse af dårlige
boliger i byer med færre end 3.000 indbyggere og i landdi-
strikter. Puljen er samlet på 400 mio. kr. i 2014 og 2015. Afta-
len indgår som en delaftale om Vækstplan DK. Puljen for-
stærker mulighederne for at imødegå problemer med falde-
færdige huse og bidrager til en helhedsorienteret og fremad-
rettet indsats. Puljen ligger i forlængelse af den ændring af
byfornyelsesloven, som trådte i kraft i januar 2013. Af de 70
kommuner, der opfylder de objektive kriterier for at få del i
puljen, har 68 kommuner søgt om og fået del i puljen for
2014, som kan bruges fra 1. januar 2014.
Flexboliger. Regeringen (S-R-SF) har med støtte fra Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti gennemført en ændring af boligreguleringsloven,
som præciserer kommunernes mulighed for at tillade, at hel-
årsboliger benyttes til fritidsformål og senere uden yderligere
ansøgninger vender tilbage til helårsbeboelse. De nye regler
om flexboliger trådte i kraft den 1. maj 2013. I forbindelse
med vækstplanen for dansk turisme vil der som opfølgning
på loven om flexboliger blive gennemført en evaluering af
kommunernes anvendelse af ordningen. Ministeriet for By,
Bolig og landdistrikter har allerede fået udarbejdet en analyse
af interessen for flexboligordningen og omfanget af udstedte
flexboligtilladelser i landets yder- og landkommuner i perio-
den fra 1. maj 2013 til 31. december 2013. Mange kommuner
beretter om interesse for brug af flexboligordningen. Samlet
anslås det således, at der på landsplan har været ca. 450 hen-
vendelser til kommunerne om ordningen. Ved udgangen af
2013 havde de adspurgte kommuner udstedt i alt ca. 135 tilla-
delser.
Indsats mod boligspekulanter. Regeringen (S-R-SF) har sam-
men med Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti gennemført en ændring af lejeloven.
Lovændringen giver blandt andet kommunerne mulighed
for at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler i meget
dårlige lejeboliger og derved modvirke spekulativ udlejning
af sådanne boliger.
BoligJobordningen. Regeringen (S-R-SF) har som en del af
Vækstplan DK udvidet BoligJobordningen, der giver tilskud
2
til servicearbejde og renovationsarbejde i boligen, til også at
omfatte sommerhuse og fritidsboliger, som der ofte er relativt
mange af i både yder- og flere landdistriktsområder.
Målretning af byfornyelsesindsatsen. Regeringen (S-R-SF) har
med opbakning fra samtlige partier i Folketinget gennemført
en omprioritering af byfornyelsesrammen, så flere midler
målrettes små byer. Der afsættes nu forlods 75 mio. kr. årligt
til denne indsats, hvilket er 52 mio. kr. mere end før lovæn-
dringen. I 2014 forventes lovændringen at få sin fulde effekt.
2.2.Erhvervsliv og jobskabelse
Vækstplan for fødevarer. Med vækstplanen »Danmark i Arbejde
– Vækstplan for Fødevarer«, som regeringen (S-R-SF) frem-
lagde i december 2013, vil regeringen styrke mulighederne
for at skabe vækst inden for fødevareerhvervet, hvor danske
virksomheder har international konkurrencekraft, og hvor
den globale efterspørgsel skaber nye muligheder. Udviklin-
gen af fødevaresektoren er central for landdistrikter og yder-
områder, fordi de udgør en væsentlig del af erhverv og ar-
bejdspladser og sætter rammen for levevilkår på landet på en
række områder. Blandt andet vil regeringen med vækstpla-
nen i samarbejde med fødevarevirksomheder og andre aktø-
rer have fokus på løsningsorienteret regulering og kontrol, ta-
lent og eksport i fødevareerhvervet samt en styrket adgang til
finansiering.
Vækstplanen for dansk turisme. Regeringen (S-R-SF) offent-
liggjorde i januar 2014 vækstplanen for dansk turisme. Med
vækstplanen vil regeringen prioritere indsatsen for at tiltræk-
ke udenlandske turismeinvesteringer, herunder til kystområ-
derne i Danmark. Som led i vækstplanen for dansk turisme
oprettes et udviklingsselskab for Dansk Kyst- og Naturturis-
me med ansvar for udviklingen af kyst- og naturturismen.
Det er regeringens holdning, at administrationen af planlo-
vens bestemmelser bør tage hensyn til både at medvirke til
etablering af nye vækstorienterede udviklings- og anlægs-
projekter og til at bevare den natur og de landskaber, som
mange turister kommer til Danmark for at opleve. Samtidig
vil regeringen i forlængelse af den generelle analyse af plan-
lovens effekter undersøge, om der er yderligere barrierer i
planlægningen på turismeområdet. Endelig vil regeringen
udvikle cykelturismen i Danmark igennem udviklingen af en
cykelstrategi, som skal gøre det let for udenlandske turister at
booke en cykelferie i Danmark og opleve de danske kyst- og
naturområder.
Femernforbindelsen og turisme. Regeringen bidrager som led
i vækstplanen for dansk turisme til et arbejdsforløb mellem
kommuner, Region Sjælland, erhvervsliv, turismeaktører og
fagbevægelsen om konkrete samarbejdsmuligheder for at ud-
nytte turismepotentialet ved den kommende faste forbindel-
se over Femernbælt.
Udviklingspakke. Regeringen (S-R-SF) indgik i marts 2012
en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om en udviklingspakke, der for-
bedrer små og mellemstore virksomheders adgang til finan-
siering. Det kommer virksomheder i hele landet til gode.
Styrket finansiering til små og mellemstore virksomheder (Kre-
ditpakken). Regeringen (S-R-SF) indgik i november 2012 en af-
tale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti om en kreditpakke, der styrker især små og mellem-
store virksomheders finansieringsmuligheder. Samlet set
danner initiativerne basis for et øget udlån på over 12 mia. kr.
fra 2013-2015. Det understøtter virksomhedernes udvikling,
vækst og jobskabelse. Initiativerne i Kreditpakken er igang-
sat, og de første lån er bevilliget.
Bedre adgang til finansiering og likviditet. Regeringen (S-R-
SF) er i en aftale med Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti blevet enige om en vækstplan på samlet set
ca. 75 mia. kr. i perioden 2014-2020, der skal bidrage til vækst
og beskæftigelse i hele landet gennem blandt andet en for-
længelse af momskreditter for virksomheder, vækstlån til
iværksættere, små vækstauktioner, erhvervsobligationer og
mulighed for nye EKF-eksportgarantier.
Stærkere erhvervsakademier. Regeringen (S-R-SF), Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik i
juni 2013 aftale om at ændre lovgivningen for erhvervsakade-
mierne for at understøtte videreudviklingen af en stærk og
selvstændig erhvervsakademisektor, der udbyder praksisret-
tede uddannelser af høj kvalitet. Erhvervsakademierne har
en særlig forpligtelse til at overføre viden til erhvervene i de-
res regionale dækningsområde og dermed bidrage til at ska-
be innovation i virksomhederne.
50 praktikcentre over hele landet. Regeringen (S-R-SF), Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Fol-
keparti indgik i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 af-
tale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelses-
garanti, som fra september 2013 førte til etablering af nye
praktikcentre på 50 erhvervsskoler over hele landet. Praktik-
centrene er for de elever, der ikke har en uddannelsesaftale
med en arbejdsgiver. I stedet kan eleven kombinere skole-
praktik med kortere eller længere praktikforløb hos en ar-
bejdsgiver. Målet er at styrke erhvervsuddannelserne og sik-
re, at unge får bedre muligheder for at gennemføre deres ud-
dannelse.
Geografisk spredning af den nye kombinerede ungdomsuddan-
nelse mv. Regeringen (S-R), Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti har i februar
2014 indgået aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsud-
dannelser. Heri indgår, at der vil blive sikret geografisk
spredning ved udbuddet af den nye kombinerede ungdoms-
uddannelse gennem en inddeling i 15-20 udbudsområder.
Geografi vil endvidere være ét af kriterierne ved den kom-
mende udbudsrunde for erhvervsuddannelserne i 2017.
Midler til grøn omstilling i blandt andet ø-kommuner. Regerin-
gen (S-R-SF) har i 2013 indgået aftale med Enhedslisten om
den grønne superpulje. Ifølge aftalen skal 6 mio. kr. fra puljen
bruges til at støtte foregangskommuner i den grønne omstil-
ling med henblik på at vise, hvordan kommunerne bedst re-
ducerer deres CO2-udledning. Ifølge aftalen skal puljen for-
deles imellem ø-kommuner og såkaldte almindelige kommu-
ner. Puljen blev uddelt i december 2013 til Ærø og Bornholm
som repræsentanter for ø-kommunerne samt til Høje Taa-
strup. De tre kommuner får blandt andet støtte fra superpul-
jen til at udvikle deres transportsektor i en grønnere retning,
herunder til udvikling af el-færgedrift til Ærø.
2.3 Rammevilkår og finansiel støtte til kommuner med
landdistrikter og yderområder
Justering af den kommunale udligning. Regeringen (S-R-SF) har
med støtte fra Enhedslisten gennemført en lovændring, der
indebærer, at den kommunale udligning i højere grad afspej-
ler forholdene for kommunerne i landdistrikter og yderområ-
der. Overordnet er der flyttet ca. 400 mio. kr. fra de større by-
kommuner til landdistrikts- og yderkommuner. Med juste-
ringen af den kommunale udligning er der endvidere gen-
nemført en forhøjelse af tilskuddet til kommuner med små
øer på 15 mio. kr., som blandt andet kan anvendes til et fælles
færgesekretariat.
3
Ændring af planloven. I 2013 har regeringen (S-R-SF) med
støtte fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti gen-
nemført en ændring af planloven, så der blandt andet indfø-
res en landdistriktsbestemmelse, der giver kommunerne enk-
lere og forbedrede muligheder for at stimulere bosætning og
realisere erhvervsinitiativer i landdistrikts- og yderområder.
Endvidere kræves der med ændringen af planloven ikke læn-
gere landzonetilladelse til opsætning af mobilantenner på ek-
sisterende master til mobiltelefoni m.v. i landzoner. Dette gi-
ver mobilselskaberne bedre muligheder for at udbygge mo-
bilnettene i tyndt befolkede områder, hvilket gavner både
mobil- og bredbåndsdækningen.
Landdistriktsrejsehold og udbredelse af viden. Regeringen (S-
R-SF) har i regi af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
etableret et Rejsehold for landdistrikter, der med kurser og
rådgivning understøtter især kommuner og frivilliges ind-
sats. Samtidig har ministeriet etableret internetportalen livog-
land.dk, som deler viden om indsatser i landdistrikter og
yderområder, så man på tværs af landet kan få glæde af gode
lokale erfaringer. Endvidere afholdes der årligt en Landdi-
striktskonference, der giver lejlighed til at drøfte landdi-
striktspolitik med deltagelse af lokale aktører, erhvervsfolk,
interesseorganisationer, forskere og andre, der til daglig ar-
bejder med udvikling af landdistriktsinitiativer.
Arkitekturpolitik. Regeringen (S-R) offentliggjorde den 27.
februar 2014 arkitekturpolitikken »Mennesker i centrum«.
Formålet med arkitekturpolitikken er at skabe gode rammer
for, at dansk arkitektur fortsat udvikles og er med til at løfte
sit samfundsansvar. Arkitekturpolitikken indeholder 68 kon-
krete initiativer på tværs af 10 ministeriers områder. Initiati-
verne sætter blandt andet fokus på urbanisering og affolk-
ning af landdistrikter samt på kulturarvens betydning for en
bæredygtig forandring af de mindre bysamfund.
National friluftspolitik. Friluftsmuligheder i den danske na-
tur er et vigtigt aktiv i mange landdistrikter og yderområder.
Derfor har regeringen (S-R-SF) i 2013 igangsat en proces med
henblik på at udarbejde Danmarks første nationale friluftspo-
litik. Samtidig er der afsat 20 mio. kr. på finansloven frem til
2015, som skal anvendes til friluftsliv i hele Danmark. Etable-
ring af samarbejder og projekter mellem Lokale Aktionsgrup-
per (LAG), private lodsejere, kommuner og de statslige area-
ler vil være centralt for at skabe et attraktivt friluftsliv i land-
distrikterne.
Landsplanredegørelse. Regeringen (S-R-SF) offentliggjorde i
december 2013 Landsplanredegørelsen 2013, der kan inspire-
re kommunerne i både byerne og landdistrikterne. Som op-
følgning på Landsplanredegørelsen 2013 forventer regerin-
gen at igangsætte en række projekter, som blandt andet skal
se nærmere på udviklingen af stedbundne potentialer i min-
dre samfund, landsbyer og på de små øer.
Kystsikring. Som led i Vækstplan DK vil regeringen (S-R-
SF) understøtte den fortsatte kystbeskyttelses- og oprens-
ningsindsats på den jyske vestkyst med samlet set 200 mio.
kr. i 2014 og 2015. Dette sker primært på kyststrækningen
Lodbjerg og Nymindegab. Et EU-udbud for oprensningsop-
gaven i forbindelse med kystbeskyttelsen er igangsat.
2.4 Infrastruktur
Hurtigere offentlig transport mellem landsdelene. Regeringen (S-
R-SF) har reserveret 28,5 mia. kr. til Togfonden DK, der skal
finansiere et historisk løft af den danske jernbanetrafik. For-
ligskredsen bag Togfonden DK, der består af regeringen,
Dansk Folkeparti og Enhedslisten, indgik en aftale i januar
2014. Med aftalen udmøntes størstedelen af midlerne i Tog-
fonden DK til massive investeringer i nye skinner og hurtige-
re forbindelser, som kan realisere Timemodellen, hvor togtu-
ren kun tager en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aar-
hus, Aarhus-Odense og Odense-København. Timemodellen
vil give hurtigere og bedre togforbindelser i hele landet, hvil-
ket betyder, at mange borgere i landdistrikts- og yderområ-
der vil rykke inden for pendlerafstand af de større vækstcen-
tre. Hastighedsopgraderinger af de regionale baner for 1,2
mia. kr. og etableringen af en ny baneforbindelse mellem Vej-
le og Billund vil også forbedre togforbindelser i landdistrikts-
og yderområder og adgangen til blandt andet Billund Luft-
havn.
Kollektiv trafik i yderområderne. Regeringen (S-R-SF) indgik i
2012 en trafikaftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti,
der bidrager til forbedring af den kollektive transport i yder-
områder ved blandt andet at afsætte en pulje på 285 mio. kr.
for perioden 2013-2017. I 2013 er der blandt andet udmøntet
midler til forbedret busbetjening mellem Gedser-Marielyst og
Nykøbing Falster, bedre kollektiv trafik i Vordingborg Kom-
mune, »Den samlede rejse« – FlexDanmark, uddannelsesru-
ter i tyndt befolkede områder, forsøg med højklasset busfor-
bindelse mellem Slagelse, Vemmelev og Korsør m.v. Herud-
over er der afsat 20 mio. kr. som et statsligt tilskud til Samsø
Kommunes nye færgehavn (Ballen færgehavn), som vil inde-
bære en markant forkortelse af rejsetiden mellem Kalundborg
og Samsø.
Forhøjet befordringsfradrag i yderområderne. Regeringen (S-R)
har fremsat lovforslag (L 171, 2013/14) om at pendlere, der er
bosat i visse yderkommuner, og som pendler over 120 km.
dagligt mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdsplads, kan
anvende det forhøjede befordringsfradrag frem til og med
2018 eller i mindst 7 år fra det tidspunkt før udgangen af ind-
komståret 2018, hvor de bliver omfattet af ordningen. Her-
med vil pendlerne fra disse kommuner fortsat have en ekstra
tilskyndelse til at være mobile og arbejde langt fra deres bo-
pæl.
Øget befordring til studerende. Regeringen (S-R-SF) har med
SU-reformen i april 2013 sikret, at studerende, der er bosat i
områder med begrænset adgang til offentlig transport, i høje-
re grad end i dag kompenseres for deres omkostninger til
transport i egen bil til og fra deres uddannelsessted. Fra 1. ja-
nuar 2016 øges satsen for kilometerpenge med 27 procent.
Bedre kommunale muligheder for bredbåndsudrulning. Rege-
ringen (S-R-SF) har med offentliggørelsen af en ny vejledning
givet kommunerne klare rammer for, hvordan de kan frem-
me adgangen til hurtigt bredbånd til erhvervsmæssige for-
mål i områder, hvor dækningen er dårlig. Det kan ske i et ud-
bud med krav om dækning i et nærmere udpeget område,
eksempelvis samtidigt med kommunens eget indkøb af bred-
båndsforbindelser, eller ved at kommunen etablerer passiv
infrastruktur (eksempelvis tomrør og master) og stiller infra-
strukturen til rådighed for alle udbydere på markedet. I kom-
muneaftalen for 2014 er der endvidere afsat en lånepulje på
50 mio. kr., som kan bruges til formålet.
Nemmere adgang til opsætning af mobilantenner. Regeringen
(S-R-SF) har med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti, Kon-
servative, Liberal Alliance og Enhedslisten ændret teleloven,
således at kommuner kan udleje arealer, bygninger m.v. til
opsætning af mobilantenner til en pris, der afspejler de lokale
markedsforhold. Det betyder, at kommunerne, hvis de lokale
forhold tilsiger det, kan tilbyde en lavere leje på helt ned til 0
kr. Herved bliver det mere attraktivt at investere i at udbygge
den mobile infrastruktur i tyndt befolkede områder.
4
Bedre bredbånd på Bornholm. Regeringen (S-R-SF) har indgå-
et aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti og afsat 30 mio. kr. årligt i 2014
og 2015 til sikring af bedre bredbåndsforbindelser på Born-
holm. Aftalen indgår som en delaftale om Vækstplan DK.
Lægedækning i alle egne af landet. Regeringen (S-R-SF) har
med støtte fra Venstre foretaget en ændring af sundhedslo-
ven, der skal medvirke til at give regionerne mulighed for at
sikre lægedækning i alle egne af landet.
National akutlægehelikopterordning og styrket akutberedskab.
Som en del af finanslovsaftalen for 2013 aftalte regeringen (S-
R-SF) og Enhedslisten at prioritere 41,4 mio. kr. i 2013 og
126,7 mio. kr. fra 2014 og frem til etablering af en national
akutlægehelikopterordning. Ordningen kommer til at bestå
af tre døgndækkende akutlægehelikoptere med base i Skive,
Billund og Ringsted. Formålet med den nye helikopterord-
ning er at sikre hurtig og kvalificeret lægelig behandling i
især landdistrikts- og yderområder. Samtidig blev der afsat
50 mio. kr. til en styrket akutindsats i form af blandt andet
akutbiler og akutlægebiler i landdistrikterne, hvor midlerne
blev særligt målrettet de områder af landet, hvor der på
grund af akutlægehelikopternes placering vil være relativt
lang responstid.
Ø-kommuners varetagelse af egen kollektiv trafik. Regeringen
(S-R) har i februar 2014 med forslag til ændring af lov om tra-
fikselskaber fremsat et forslag vedrørende selvstændige ø-
kommuners mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet.
Dette åbner mulighed for, at ø-kommuner selv kan stå for de-
res kollektive trafik. Muligheden foreslås indført for at sikre
større selvbestemmelse over kollektiv trafik for ø-kommuner.
Forslaget skal ses i lyset af, at der for ø-kommuner ikke er
samme hensyn at tage til at sikre en sammenhængende trafik
i trafikselskabets område, som der er for kommuner, der
grænser op til hinanden.
3. EU-PROGRAMMER
Med udgangen af 2013 udløb programperioder for Landdi-
strikts- og fiskeriudviklingsprogrammet samt Socialfonds- og
regionalfondsprogrammet. Nedenfor gives en overordnet be-
skrivelse af, hvordan programmerne for perioden 2014-2020
vil understøtte udviklingen i landdistrikterne og yderområ-
derne.
3.1 Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet
Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet skal bidrage
til Europa 2020-strategien for smart, bæredygtig og inklude-
rende vækst. Regeringen lægger vægt på, at begge program-
mer styrker og fastholder fødevareerhvervenes store betyd-
ning for vækst og arbejdspladser i landdistrikter og yderom-
råder.
Landdistriktsprogrammet skal således understøtte land-
brugets konkurrenceevne, bæredygtig forvaltning af natur-
ressourcer og klimaindsats, samt udvikling i landdistrikter-
ne. I Danmark er programmet fokuseret på fire overordnede
temaer: vækst og konkurrenceevne; økologi; natur, miljø og
klima samt landdistriktsudvikling.
Landdistriktsprogrammet har netop været i høring og
fremsendes til EU-kommissionen i løbet af foråret med hen-
blik på godkendelse i eftersommeren 2014.
Fiskeriudviklingsprogrammet understøtter fiskeripolitik-
ken og skal bidrage til vækst og beskæftigelse og støtte ud-
viklingsprojekter og innovation, der kan begrænse miljøpå-
virkning fra fiskeri og akvakultur. Derudover skal program-
met understøtte forpligtelserne i medfør af EU’s havstrategi-
direktiv og udvikle forvaltningen af Natura 2000 områder i
relation til fiskeri og akvakultur.
Fiskeriudviklingsprogrammet sendes i høring i løbet af
foråret 2014 med henblik på EU-godkendelse inden årets ud-
gang.
Indsatsen målrettet landdistrikterne vil blive gennemført
via Community Led Local Development – eller lokaldrevet
udvikling – som er det nye begreb i EU’s politik for de euro-
pæiske investerings- og strukturfonde, der indgår i forord-
ningerne for programperioden 2014-2020.
Begrebet lokaldrevet udvikling svarer i mange henseender
til det, som tidligere er udmøntet via lokale aktionsgrupper
(LAG) i udvalgte geografiske områder. Der skal som hidtil
etableres lokale aktionsgrupper, der arbejder inden for et
nærmere afgrænset geografisk område og efter den såkaldte
LEADER-metode. I henhold til LEADER-metoden skal lokalt
samarbejde bidrage til at skabe og gennemføre udviklings-
projekter, der kan understøtte udmøntningen af LAG’ens
strategi til gavn for lokalsamfundene.
I Danmark forventes der ikke markante ændringer i land-
distriktspolitikken, men der er behov for en ny udpegning af
LAG-områder, og tilpasninger i forhold til organisering og
indsatsområder. LAG’en vil som hidtil blive styret af en be-
styrelse, som bistås af et sekretariat. LAG’ens hovedformål er
fortsat at prioritere og indstille lokale udviklingsprojekter til
tilskud.
De overordnede mål for landdistriktsindsatsen vil som tid-
ligere være jobskabelse og forbedring af levevilkårene. Der
vil være øget fokus på jobskabelsen og initiativer, der gen-
nem erhvervsudvikling kan bidrage direkte til etablering af
nye arbejdspladser. Blandt andet vil der være nye mulighe-
der for at understøtte lokalt samarbejde mellem virksomhe-
der og netværk med henblik på erhvervsudvikling.
Tilskud til at styrke servicefaciliteter og udvikling af lands-
byer, som rækker udover almindelige offentlige forpligtelser,
forventes fortsat at indgå som en del af programmet.
Sideløbende med arbejdet med godkendelse af et dansk
landdistriktsprogram vil der blive etableret nye lokale akti-
onsgrupper og udarbejdet lokale strategier, som er forudsæt-
ningen for, at LAG-bestyrelserne kan indstille projekter til til-
skud. Som noget nyt vil udvælgelsen af de udviklingsstrate-
gier, som LAG’erne skal arbejde efter, ske via et til lejligheden
nedsat udvalg med repræsentanter fra centrale, regionale og
lokale myndigheder, relevante interesseorganisationer og
eksperter på området.
De lokale aktionsgrupper forventes tidligst at være god-
kendt og klar til at indstille projekter fra 2015. I løbet af 2014
vil medlemmer af bestyrelser og de ansatte i LAG-sekretaria-
terne blive tilbudt forskellige kompetenceopbyggende kurser
og materiale herunder også nye hjemmesider. I løbet af for-
året forventes der at blive truffet beslutning om, hvorvidt
LAG-indsatsen skal suppleres med lokale aktionsgrupper i fi-
skeriområder under det kommende fiskeriudviklingspro-
gram.
3.2 Socialfonds- og regionalfondsprogrammet
Fra dansk side er der udarbejdet et nyt socialfondsprogram,
Vækst via uddannelse og iværksætteri, samt et nyt regionalfond-
sprogram, Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder, som
forventes godkendt af EU-kommissionen i løbet af foråret
2014. Begge programmer har fokus på at fremme vækst og
beskæftigelse i hele Danmark.
5
I Danmark udmøntes hovedparten af regional- og social-
fondsmidlerne af de regionale vækstfora. Regeringen har lagt
vægt på, at de regionale vækstfora fortsat har et særligt an-
svar for udvikling af yderområderne samtidig med, at der
opnås den størst mulige effekt af indsatsen. Med ændringen
af lov om erhvervsfremme, der er revideret som opfølgning
på evaluering af kommunalreformen, er det besluttet, at de
regionale vækstforas bidrag til den nye regionale vækst- og
udviklingsstrategi skal indeholde en særskilt beskrivelse af
indsatsen for yderområderne inden for regionen. Dermed til-
stræbes det, at vækstfora arbejder mere strategisk og syste-
matisk med udviklingen i disse områder. Endvidere fremgår
det af loven, at der skal fastsættes regler om evaluering af
vækstforas indsats. Evalueringerne kan bruges som afsæt for
at benchmarke og videndele om yderområdeindsatsen på
tværs af vækstfora.
Desuden tages der i Socialfonds- og regionalfondspro-
grammet højde for yderområdernes og småøernes strukturel-
le udfordringer i forhold til at skabe vækst og udvikling. Ek-
sempelvis kan der etableres projekter på tværs af småøerne,
og mulighederne for at yde særlig statsstøtte til visse anlægs-
investeringer under regionalfondsprogrammet på Læsø,
Ærø, Langeland, Lolland, Samsø og Bornholm samt de 27
danske småøer fastholdes.
4. DEMOGRAFIEN I LAND OG BY
Sidste års Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse
præsenterede en ny kategorisering af sogne i følgende fire ty-
per (jf. figur 4.1)1
, som også ligger til grund for analyserne i
de følgende to kapitler af dette års redegørelse2
:
1. Byområder i eller tæt på de største byer: områder hvor mindst
halvdelen af borgerne bor (a) i byer med over 3.000 ind-
byggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et af de
største byområder i landet.
2. Byområder længere væk fra de største byer: områder hvor
mindst halvdelen af indbyggerne bor (a) i byer med over
3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times kørsel fra
et af de største byområder i landet.
3. Landdistrikter tæt på de største byer: områder hvor mere end
halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer med over
3.000 indbyggere og (b) indenfor en halv times kørsel fra et
af de største byområder i landet.
4. Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder hvor
mere end halvdelen af indbyggerne bor (a) udenfor byer
med over 3.000 indbyggere og (b) mere end en halv times
kørsel fra et af de største byområder i landet.
4.1 Befolkningstal
Landdistrikterne længere væk fra de største byer dækker are-
almæssigt næsten halvdelen af landet og er beboet af godt 14
pct. af befolkningen (jf. tabel 4.1). Lidt færre bor i landdistrik-
terne tæt på de største byer (knap 13 pct.) og byområderne
længere væk fra de største byer (godt 13 pct.). Disse to områ-
detyper dækker arealmæssigt henholdsvis knap 33 pct. og
knap 7 pct. af landet. I byområderne i eller tæt på de største
byer bor godt 59 pct. af befolkningen på knap 12 pct. af Dan-
marks samlede areal.
1
I typologien forstås større byer som de 11 største byområder, samt
Hovedstadsområdet: Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aal-
borg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Her-
ning og Helsingør. De små øer, som også udgør en områdetype på
kortet, behandles særskilt i kapitel 7. Statistikkerne i kapitel 4 og 5
indeholder ikke særskilte tal for de små øer, men disse indgår i
landsgennemsnittet.
2
Tabeller, figurer og tal i teksten er baseret på ministeriets bereg-
ninger på baggrund af data fra Danmarks Statistisk. Visse steder
henvises der til analyser på kommune- og landsdelsniveau samt
analyser over tid, som ikke er gengivet i form af tabeller, figurer
eller lignende. Disse analyser vil også være baseret på tal fra Dan-
marks Statistik. Således anvendes også Danmarks Statistiks opde-
ling af landet i følgende 11 landsdele: Byen København, Køben-
havns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og
Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjyl-
land.
6
Figur 4.1: Danmarkskort over forskellige områdetyper
Befolkningsvækst i områderne i eller tæt på de største byer
Befolkningen i byområder i eller tæt på de største byer vokse-
de i perioden 2007-2014 med godt 6 pct. I landdistrikterne tæt
på de største byer voksede befolkningen ligeledes om end
langsommere. I byområderne længere væk fra de største byer
er befolkningstallet svagt nedadgående, mens landdistrikter-
ne længere væk fra de største byer har oplevet tilbagegang i
befolkningstallet på knap 4 pct. Hele den danske befolkning
er i perioden vokset med godt 3 pct.
7
Tabel 4.1: Befolkning 1. januar 2014 og udvikling fra 2007-2014 fordelt på områdetyper
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Anm.:Indbyggertal i de 4 områdetyper summerer ikke til indbyggertallet i Danmark. Dette skyldes, at Christiansø og de danske småøer er ude-
ladt af analyserne i kapitel 4 og 5. Småøerne behandles særskilt i kapitel 7. Arealet er beregnet som arealet af de danske sogne i Geodatasty-
relsen DAGI-datasæt (oktober 2013). For at øge kvaliteten af data over tid, har Danmarks Statistik bearbejdet sogneadresserne. Metoden
indebærer et databrud i statistikkerne, der kan føre til mindre afvigelser i tabeller og figurer i dette års redegørelse i forhold til Regional- og
Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013.
Kigger man på befolkningsudviklingen i et bredere geogra-
fisk perspektiv, finder man, at de fleste landsdele har haft be-
folkningsfremgang i perioden 2007-2014. To landsdele skiller
sig dog ud ved at have haft en negativ befolkningsudvikling.
Det drejer sig først og fremmest om Bornholm, hvor befolk-
ningen er faldet med godt 5 pct. Landsdelen Vest- og Sydsjæl-
land har samlet set også haft en tilbagegang i befolkningstal-
let på knap 1 pct. Ser man nærmere på kommunerne i denne
landsdel, finder man, at den mest markante negative udvik-
ling findes i den sydlige del – særligt Lolland Kommune,
hvor indbyggertallet faldt med knap 9 pct., og Guldborgs-
und, hvor indbyggertallet faldt med knap 4 pct. I de øvrige
landsdele er der ligeledes eksempler på kommuner med for-
holdsvis stor befolkningstilbagegang, men på landsdelsni-
veau slår disse ikke markant igennem.
4.2 Køn og alder
Kønsfordelingen er ikke den samme i de forskellige område-
typer. På landsplan er der godt 102 kvinder pr. 100 mænd (jf.
figur 4.2). Dette gennemsnit dækker imidlertid over store va-
riationer mellem områdetyperne. I byområderne er der gene-
relt flere kvinder end mænd, mens det modsatte gør sig gæl-
dende i landdistriktsområderne.
Mange unge mænd og ældre i de ydre egne af landet
I landdistrikterne længere væk fra de største byer findes der i
gennemsnit 95 kvinder pr. 100 mænd. Hvis man samtidig fo-
kuserer på forskellige aldersgrupper finder man eksempel-
vis, at der i landdistrikterne længere væk fra de største byer i
aldersgruppen 20-29 år gennemsnitligt findes 83 kvinder pr.
100 mænd.
Aldersfordelingen afslører iøjnefaldende forskelle områ-
detyperne imellem. I byområderne i eller tæt på de største
byer er der en nævneværdig overrepræsentation af borgere i
aldersgruppen 15-24 år og samtidig en lavere andel af borge-
re over 65 år i forhold til områderne længere væk (jf. figur
4.2). Landdistrikterne tæt på de største byer har en relativ
stor andel af de yngste borgere (0-14 år) og fungerer således
tilsyneladende som bosætningsområder for især børnefamili-
er. I områderne længere væk fra de største byer er der en for-
holdsvis stor andel af borgere over 65 år og en lavere andel af
børn og unge (0-24 år).
Figur 4.2: Aldersfordeling (andel i pct.) og kønsfordeling (kvinder pr. 100 mænd) fordelt på områdetyper, 1. januar 2013
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Når man sammenligner landsdelene, er der enkelte, der skil-
ler sig ud. Byen København har relativt mange borgere i den
erhvervsaktive alder (25-64 år) og få af de ældre borgere
(over 65 år) og de yngste borgere (0-14 år). Østjylland har li-
gesom København en relativ lille andel af de ældre borgere,
men dog flere end i København. Bornholm har relativt få bor-
gere mellem 0-24 år og relativt mange borgere over 65 år. På
kommuneniveau finder man i øvrigt, at særligt de fem ø-
kommuner (Læsø, Ærø, Samsø, Langeland og Fanø) samt
Lolland og Odsherred har en særlig stor andel af ældre bor-
gere.
Det skæve billede af kønsfordelingen mellem de fire områ-
detyper synes ikke at tegne sig på landsdelsniveau i samme
omfang. Dog kendetegner Nord-, Vest- og Sydjylland sig ved
at være de eneste landsdele med en overrepræsentation af
mænd. Forskellene mellem de øvrige landsdele er imidlertid
mindre iøjnefaldende. På kommuneniveau synes en del af de
forskelle, der findes mellem områdetyperne, ligeledes at for-
8
svinde om end der er enkelte kommuner der springer i øjne-
ne (eksempelvis Lemvig, Mariagerfjord og Norddjurs). En
mulig forklaring på dette er, at den skæve kønsfordeling
overvejende afspejler, hvor tæt eller tyndt et område er befol-
ket, snarere end afstande til de største byer (jf. figur 4.2). Det
betyder med andre ord, at når der fokuseres på større geogra-
fiske områder (med både landdistrikts- og byområder) vil
forskelle i kønsfordelingen udviskes.
5. SOCIO-ØKONOMISK STATUS OG
UDVIKLINGSTENDENSER
I dette kapitel beskrives den aktuelle situation og udviklings-
tendenser med udgangspunkt i fire socio-økonomiske varia-
ble: uddannelse, beskæftigelse, erhvervsstruktur og disponi-
bel indkomst.
5.1 Uddannelse
Knap 29 pct. af danskerne i aldersgruppen 16-64 år har en vi-
deregående uddannelse (jf. figur 5.1). De højest uddannede er
imidlertid ikke ligeligt repræsenteret i de forskellige område-
typer. I byområderne i eller tæt på de største byer er det såle-
des knap 34 pct., der har en videregående uddannelse. I de
øvrige områder er andelen mindre end landsgennemsnittet,
og den er mindst i landdistrikterne længere væk fra de stør-
ste byer, hvor det er færre end hver femte borgere, der har en
videregående uddannelse.
Figur 5.1: Befolkningens fordeling (pct. 16-64 årige, 1. jan. 2013) på højest fuldførte uddannelse fordelt på områdetyper
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Mange med erhvervskompetencegivende uddannelse i
landdistriktsområder
Uden for byområderne i eller tæt på de største byer er der
imidlertid relativt mange borgere med en erhvervsfaglig ud-
dannelse – ikke mindst i landdistrikterne. Ser man på ande-
len af borgere med en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse (erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse),
er det således også bemærkelsesværdigt, at forskellene mel-
lem områdetyperne er forholdsvis små. Andelen af borgere
med en erhvervskompetencegivende uddannelse i landdi-
strikterne synes at afspejle en forholdsvis høj andel af ansatte
i de primære erhverv, bygge og anlæg samt industrien i sam-
me områder (jf. figur 5.4 nedenfor). Således synes der at være
en sammenhæng mellem det generelle uddannelsesniveau og
erhvervsstrukturen i områderne. Det bør i øvrigt bemærkes,
at andelen af borgere med grundskolen som højeste fuldførte
uddannelse er størst i byområder og landdistrikter længere
væk fra de største byer. Den store andel af befolkningen med
gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau i by-
områder i eller tæt på de største byer afspejler formentligt, at
en større andel af den yngre befolkning her er aktiv i en end-
nu ikke afsluttet videregående uddannelse.
I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at udviklingen
i perioden 2007-2013 viser, at der i alle områdetyper er kom-
met en større andel med videregående uddannelser. Denne
udvikling er en smule mere markant i områderne i eller tæt
på de største byer. Der har samtidig på landsplan været en
tendens til, at færre tager en erhvervsfaglig uddannelse.
Landdistrikterne længere væk fra de største byer er imidler-
tid en undtagelse i denne sammenhæng. Ligesom andelen
med en videregående uddannelse er stigende i disse områder
gælder det også for andelen med en erhvervsfaglig uddan-
nelse. Stigningen er ganske vist beskeden, men bør ses i for-
hold til den faldende tendens i resten af landet.
I et geografisk perspektiv er det tydeligt, at særligt områ-
der omkring Hovedstaden samt områder omkring Aarhus
huser en stor andel af den højtuddannede befolkning. Lands-
delene Syd-, Vest- og Nordjylland samt Bornholm udmærker
sig til gengæld ved at huse mange borgere med erhvervsfag-
lige uddannelser.
5.2 Beskæftigelse
I perioden 2009-2013 har beskæftigelsesfrekvensen været fal-
dende såvel i landet som helhed som i de fire områdetyper.
For hele landet var den på knap 71 pct. i 2013 (jf. figur 5.2). I
landdistriktsområderne ligger beskæftigelsesfrekvensen over
landsgennemsnittet. Særligt i landdistrikterne tæt på de store
byer er der en relativ stor andel af befolkningen i den er-
hvervsaktive alder i beskæftigelse. Den laveste beskæftigel-
sesfrekvens findes i byområderne længere væk fra de største
byer, mens den i byområderne i eller tæt på de største byer
ligger højere, men dog stadig under landsgennemsnittet.
9
Figur 5.2: Beskæftigelsesfrekvens (2009 og 2013), beskæftigelsesudvikling (2009-2013 fordelt på områdetyper (16-64 årige)
(pct.)
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal (hhv. RAS og den registerbaserede ledighedsstatistik) fra Danmarks Statistik
Tab af arbejdspladser, men lav ledighed i landdistrikterne
I perioden 2009-2013 er antallet af beskæftigede på landsplan
faldet med godt 6 pct. Det afspejler et tab af arbejdspladser,
som imidlertid ikke synes at være lige stort alle steder i lan-
det. Faldet er størst i områderne længere væk fra de største
byer. Det bemærkes, at ledigheden i landdistrikterne længere
væk fra de største byer på trods af denne udvikling er lavere
end i byområderne (jf. figur 5.3). I landdistrikterne tæt på de
største byer er ledighedsniveauet gennemsnitligt noget lave-
re end i resten af landet.
Over hele perioden 2009-2012 er ledighedsniveauet steget
på landsplan – mest i byområderne og mindst i landdistrik-
terne. Fra 2010 og frem er ledigheden faldet i landdistrikts-
områderne, mens den er steget svagt i byområderne.
Figur 5.3: Bruttoledighed og udvikling (2009-2012) fordelt på områdetyper (16-64 årige) (pct.)
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal (hhv. RAS og den registerbaserede ledighedsstatistik) fra Danmarks Statistik
I et landsdelsperspektiv skiller København By sig ud ved at
være det eneste område, der har oplevet en stigning i beskæf-
tigelsen i perioden 2009-2013. På kommuneniveau synes de
hårdest ramte kommuner at være spredt over det meste af
landet. Ser man på ledighedsniveauet, finder man i 2012 det
højeste niveau i landsdelene Bornholm, København by og
Fyn. Ledigheden i Syd-, Øst- og Vestjylland samt Nord- og
Østsjælland er i øvrigt forholdsvis lav. På flere af de større øer
(Bornholm, Lolland, Langeland og Læsø) er ledigheden rela-
tiv høj.
5.3 Erhvervsstruktur
Knap 47 pct. af landets beskæftigede findes i serviceerhverve-
ne, som dermed også er den største erhvervsgruppe (jf. figur
5.4). I byområder i eller tæt på de største byer er det mere end
halvdelen, der er beskæftiget i serviceerhvervene, mens det i
landdistrikterne kun er knap 37 pct.
10
Figur 5.4: Erhvervsstruktur (procentvis fordeling af beskæftigede i 2013) fordelt på områdetyper (bopælsadresse)
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Anm.:Den viste erhvervsstruktur er opgjort på baggrund af de beskæftigedes bopæl. Det er således ikke nødvendigvis en direkte afspejling af er-
hvervsstrukturen for områdets arbejdspladser, da beboere kan arbejde i andre områder, end hvor de er bosat.
Offentlig administration, undervisning og sundhed er den
andenstørste erhvervsgruppe, hvor der på landsplan er ca. en
tredjedel af de beskæftigede. Andelen i denne erhvervsgrup-
pe er større i byområderne end i landdistrikterne.
De »store« erhverv i landdistrikterne – landbrug, byggeri og
industri
På landsplan findes godt 2 pct. af de beskæftigede i de pri-
mære erhverv. I landdistrikterne spiller det primære erhverv
en væsentligt større rolle – ikke mindst længere væk fra de
største byer, hvor de primære erhverv gennemsnitligt tegner
sig for 7 pct. af de beskæftigede. Bygge- og anlægsbranchen
samt industrierhvervene beskæftiger ligeledes forholdsvis
mange i landdistriktsområderne.
Fokuserer man på de »store« erhverv i landdistriktsområ-
derne i et landsdelsperspektiv, finder man, at andelen af be-
skæftigede i de primære erhverv er særlig stor i landsdel
Bornholm og i Syd-, Vest- og Nordjylland. De samme tre jy-
ske landsdele udmærker sig ved at have en relativt stor andel
beskæftiget i industrierhvervene. Landsdel Vest- og Sydsjæl-
land har til gengæld en forholdsvis stor andel beskæftiget i
bygge- og anlægsbranchen.
5.4. Disponibel indkomst
På trods af at Danmark i et internationalt perspektiv har en
forholdsvis lige indkomstfordeling, findes der betragtelige
variationer i indkomstniveauet mellem de forskellige områ-
detyper. I byområder i eller tæt på de største byer tjente den
gennemsnitlige borger knap 213.000 kr. i 2012 (2013-priser)
(jf. figur 5.5). Niveauet er godt 4 pct. højere end landsgen-
nemsnittet og højere end landdistrikterne tæt på de største
byer, der med knap 205.000 kr. har de næsthøjeste gennem-
snitlige disponible indkomster. Borgere i landdistrikter læn-
gere væk fra de største byer har i gennemsnit godt 8 pct. min-
dre i disponibel indkomst end landsgennemsnittet og knap
12 pct. mindre end i byområderne i eller tæt på de største by-
er. I landdistrikterne længere væk fra de største byer har bor-
gerne i gennemsnit knap 189.000 kr. til rådighed. I reglen sy-
nes de disponible indkomster at afspejle afstanden til de stør-
ste byområder.
Figur 5.5: Gennemsnitlige disponible indkomster 2012 (2013-priser og indekseret – landsgennemsnit=100) fordelt på område-
typer.
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Anm.:Beløbene er afrundet til nærmeste 1.000 kr. og vist i 2013-prisniveau. Figuren viser beløbene indekseret i forhold til landsgennemsnittet,
der således er sat til 100.
Indkomsterne på vej tilbage – ikke mindst i landdistrikterne
I 2012 er det endnu kun byområderne længere væk fra de
største byer, som gennemsnitligt betragtet ikke er tilbage på
niveauet fra 2007 (jf. figur 5.6). Indkomstniveauet har dog i
denne periode udvist udsving, som gør det vanskeligt at tale
om en egentlig tendens i udviklingen. Fra 2007 til 2008 skete
et stort fald i den disponible indkomst over hele landet. Her-
efter oplevede alle områder en markant stigning mellem 2009
og 2010. Fra 2010 til 2012 sker der også et fald i landet som
helhed, men i denne periode stiger niveauet i landdistrikts-
områderne, mens det falder i byområderne.
11
Figur 5.6: Udvikling i disponible indkomster (faste 2013-priser) fordelt på områdetyper 2007-2012 (pct.)
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Betragter man indkomstniveauerne i de forskellige landsdele
udmærker landsdele omkring hovedstaden (landsdel Nord-
sjælland, Københavns omegn og Østsjælland) sig ved for-
holdsvis høje niveauer. Det laveste gennemsnitlige niveau
findes på Bornholm. Forskellene mellem de øvrige landsdele
er mindre, men landsdel Nordjylland, Fyn og Vest- og Syd-
sjælland ligger også forholdsvist lavt. I Jylland ligger lands-
del Østjylland højest – lidt lavere end landsdel København og
i øvrigt landsgennemsnittet.
6. STATSLIGE ARBEJDSPLADSER
Dette kapitel omhandler den regionale fordeling af statslige
arbejdspladser målt på fordelingen af årsværk. I 2013 var
knap 44 pct. af de statslige arbejdspladser placeret i Region
Hovedstaden (jf. tabel 6.1). I Region Midtjylland havde man
knap 20 pct., mens Region Syddanmark havde knap 17 pct. I
både Region Sjælland og Region Nordjylland havde man ca.
10 pct. af de statslige arbejdspladser.
Tabel 6.1: Statslige arbejdspladser (årsværk) fordelt på regioner (antal, andel, ændring og koncentration), 2009-2013
Kilde: Moderniseringsstyrelsen (tallene er fra 4. kvartal de pågældende år); antal indbyggere pr. statsligt årsværk er egne beregninger baseret på
tal fra Moderniseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.
Anm.:Udenrigstjenestens udstationerede personale er registreret som ansatte i Region Hovedstaden og indgår i opgørelsen. Herudover er der
mellem 1500-1800 statslige årsværk udstationeret, som kan ikke kan fordeles på regioner. Disse indgår derfor ikke i opgørelsen. Det samle-
de antal årsværk for hele landet kan afvige fra summen af de fem regioner, som følge af afrundinger.
I perioden 2009-2013 er der i Danmark sket en forøgelse af
statslige arbejdspladser på godt 2 pct. Den største procentuel-
le stigning i antallet af statslige arbejdspladser er sket i Regi-
on Midtjylland, hvor antallet af statslige arbejdspladser er
steget med 6 pct. I de øvrige regioner har stigningen været
mere beskeden og i Region Sjælland har man oplevet et min-
dre fald i antallet af statslige arbejdspladser.
I Region Hovedstaden går der væsentligt færre indbygge-
re pr. statslig arbejdsplads end i de øvrige regioner (jf. tabel
6.1). Region Sjælland har modsat flest indbyggere pr. statslig
arbejdsplads. Det vurderes blandt andet at skyldes regionens
nærhed til Region Hovedstaden. Opgøres årsværk for Region
Hovedstaden og Region Sjælland under et, er der ca. 26 ind-
byggere pr. statslig arbejdsplads. I de øvrige regioner ligger
2009 2010 2011 2012 2013
Andel 2013
(pct.)
Ændring
(pct.)
Antal indbyggere
pr. statsligt års-
værk
Region Hoved-
staden
79.552 81.276 80.145 79.648 80.893 43,6 1,7 22
Region Sjæl-
land
19.516 20.052 19.497 19.376 19.451 10,5 -0,3 42
Region Syd-
danmark
30.545 31.225 30.498 30.710 30.797 16,6 0,8 39
Region Midtjyl-
land
34.678 35.976 35.540 36.154 36.742 19,8 6,0 35
Region Nord-
jylland
17.185 17.538 17.736 17.963 17.527 9,5 2,0 33
Hele landet 181.475 186.067 183.416 183.851 185.410 100 2,2 30
12
antallet af indbyggere pr. statslig arbejdsplads på mellem 33
og 39.
Kriterier for placeringen af statslige arbejdspladser
Tilstedeværelsen af statslige arbejdspladser kan påvirke mu-
lighederne for at skabe udvikling og vækst i et givent områ-
de. Blandt andet derfor rejses der med jævne mellemrum
spørgsmål om kriterierne for placeringen af statslige arbejds-
pladser. Det er regeringens opfattelse, at det ressortansvarlige
ministerium må vurdere placeringen af statslige arbejdsplad-
ser og institutioner. Som udgangspunkt bør en sådan vurde-
ring bygge på en konkret og tilbundsgående analyse af en
række forhold, herunder blandt andet:
– I hvilket omfang en given statslig institutions samspil med
andre institutioner og aktører tilsiger en bestemt lokalise-
ring.
– I hvilket omfang de økonomiske omkostninger ved en flyt-
ning af en given institution står mål med økonomiske be-
sparelser og gevinster.
– En given lokaliserings betydning, for mulighederne for at
rekruttere og fastholde medarbejdere med den for institutionen
nødvendige kompetenceprofil.
– En given institutions påvirkning af udviklingen i det område,
hvor institutionen er eller foreslås placeret.
– En given institutions mulighed for at opnå den største effek-
tivitet i den offentlige opgaveløsning.
Et stigende udbud af ny og billigere kommunikationstek-
nologi kan påvirke vurderingen af flere af ovennævnte for-
hold. På den baggrund har Ministeriet for By, Bolig og Land-
distrikter fået udarbejdet en rapport om betydningen af kom-
munikationsteknologi for tre statslige institutioner beliggen-
de uden for hovedstadsområdet. Det drejer sig om Kystdirek-
toratet (Lemvig), Vejdirektoratet (Skanderborg) samt Er-
hvervsstyrelsen (Silkeborg).
Rapporten konkluderer, at kommunikationsteknologier re-
ducerer visse geografiske barrierer for de tre undersøgte in-
stitutioners arbejde. Rapporten understreger dog samtidig, at
kommunikationsteknologi fortsat blot udgør én blandt flere
faktorer, som har betydning for vurderingen af statslige insti-
tutioners placering.3
7. DE DANSKE SMÅØER
I dette kapitel sættes der et særligt fokus på de 27 danske
småøer4
. Kapitlet beskriver den aktuelle situation og udvik-
lingstendenser på småøerne. Det sker med afsæt i en sam-
menligning med landsgennemsnittet samt gennemsnittet for
landdistrikterne længere væk fra de største byer.
7.1 Befolkningen på de små øer
Befolkningstilbagegang og skæv køns- og aldersfordeling
Som det fremgår af kapitel 4, har de danske landdistrikter
længere væk fra de største byer oplevet en befolkningstilba-
gegang i perioden 2007-2014. På de små øer har denne tilba-
gegang været endnu mere markant (jf. figur 7.1). I perioden
2007-2014 er indbyggertallet på de små øer således faldet
med godt 11 pct.
Figur 7.1. Indekseret befolkningsudvikling (2007=100), 2007-2014
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
3
»Anvendelse af kommunikationsteknologi i statslige institutioner
placeret udenfor hovedstadsområdet« (COWI, 2013). Udgivelsen
kan findes her: http://mbbl.dk/nyheder/nyhed/ny-rapport-om-komm-
munikationsteknolgi-udenfor-hovedstadsomraaedet
4
De danske småøer omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl.
Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm,
Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø,
Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte data-
materiale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne
idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Eg-
holm, Nekselø og Aarø. Ved seneste fuldstændige optælling (1. ja-
nuar 2013) havde øerne sammenlagt 4.612 indbyggere. Analyser-
ne i dette kapitel er baseret på 4.240 indbyggere pr. 1. januar 2014.
13
Som det også er tilfældet i landdistrikterne, er der på de små
øer en relativ stor overvægt af mænd (jf. figur 7.2). Forholdet
mellem de helt unge og de ældre beboere er på de små øer
meget skævt, selv når man sammenligner med landdistrik-
terne længere væk fra de største byer, hvor denne udfordring
også gør sig gældende.
Figur 7.2. Demografiske nøgletal for de danske småøer, landdistrikter længere væk fra de største byer og hele landet
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
7.2 Socio-økonomiske forhold
Højt uddannelsesniveau på de små øer
På de små øer er andelen med en videregående uddannelse
kun lidt mindre end landsgennemsnittet (jf. tabel 7.1). Sam-
menlignet med de fire områdetyper er andelen med en vide-
regående uddannelse også kun mindre end i byområderne i
eller tæt på de største byer. Samtidig er der en forholdsvis
stor andel af øboerne, som har en erhvervsfaglig uddannelse,
hvorfor man alt i alt kan sige, at uddannelsesniveauet på de
små øer er forholdsvist højt. Andelen af øboere med grund-
skole som højest fuldførte uddannelse er dog over landsgen-
nemsnittet, men ikke desto mindre lavere end i områderne
længere væk fra de største byer.
Tabel 7.1. Socio-økonomiske nøgletal for de danske småøer, landdistrikter længere væk fra de største byer og hele landet
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Udfordringer for beskæftigelsen på de små øer
På de små øer er beskæftigelsesfrekvensen noget lavere end i
landet som helhed, og i øvrigt lavere end i nogen af de fire
andre områdetyper. Den lave beskæftigelsesfrekvens må ses i
sammenhæng med, at der på øerne er en forholdsvis stor an-
del uden for den erhvervsaktive alder (jf. figur 7.2).
På småøerne har man i perioden 2009-2013 endvidere op-
levet en tilbagegang i beskæftigelsen, som er væsentligt stør-
re end i landdistrikterne længere væk fra de største byer og
således også væsentligt større end i landet som helhed. Le-
dighedsprocenten på de små øer vidner ligeledes om en van-
skelig situation. Bruttoledigheden i 2012 er med 6,3 pct. rela-
tiv høj.
Ledighedsniveauet må i øvrigt ses i sammenhæng med de
øvrige forhold, der gør sig gældende på småøerne – herunder
ikke mindst den lave beskæftigelsesfrekvens og aldersdemo-
grafien, jf. ovenfor. Ser man samtidig på erhvervsstrukturen,
kendetegner det småøerne, at landbruget fylder forholdsvis
meget. Beskæftigelsen i landbrugserhvervet er under pres,
hvilket kan være en del af forklaringen på beskæftigelsesud-
viklingen på de små øer.
Lavt gennemsnitligt indkomstniveau på de små øer
Den gennemsnitlige indkomst på småøerne ligger væsentligt
lavere end i landdistrikterne længere væk fra de største byer,
og den er således også væsentligt lavere end det gennemsnit-
lige niveau for hele landet. En del af forklaringen på det for-
holdsvist lave niveau må antages at ligge i beskæftigelsessi-
tuationen – lav beskæftigelsesfrekvens og høj ledighed – samt
en stor andel ældre borgere uden erhvervsindkomst.
Hermed slutter redegørelsen.
Småøer
Landdistrikter længere væk fra de
største byer
Hele landet
Andel med videregående uddannelse (2013) (pct.) 26,0 19,4 28,9
Andel med erhvervsfaglig uddannelse 36,8 42,0 32,8
Beskæftigelsesfrekvens (2013) (pct.) 65,0 72,4 70,7
Udvikling i beskæftigelse (2009-2013) (pct.) -17,9 -10,5 -4,0
Bruttoledighed (2012) (pct.) 6,3 5,8 6,0
Andel beskæftigede i primære erhverv (2013) (pct.) 11,4 7,1 2,2
Disponibel indkomst (2012) (Hele landet = 100) 86 92 100