Svar på spm. nr. S 1336: Hvad er ministerens holdning til, at man på grund af § 118 i lov om social service ikke kan få tilladelse til at passe sin pårørende, hvis en sygdom vender tilbage, og agter ministeren at se på, hvordan man kan ændre loven?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1336

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1336/svar/1130970/1361963.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Dato:25. april 2014
Under henvisning til Folketingets brev af14. april 2014følger hermed-
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli-
ge svarpå spørgsmål nr. S1336, stillet afLiselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. S 1336:
”Hvad er ministerens holdning til, at man på grund af § 118 i lov om social
service ikke kan få tilladelse til at passe sin pårørende, hvis en sygdom ven-
der tilbage, og agter ministeren at se på, hvordan man kan ændre loven?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at gøre det helt klart, at familier, der kommer i den
ulykkelige situation at blive ramt af alvorlig sygdom, naturligvis skal have al
den hjælp og støtte, som det er muligt at yde inden for lovgivningens ram-
mer. Dette gælder selvfølgelig, uanset hvor mange gange man rammes af
sygdom.
Det er korrekt, at tildeling af en ny pasningsordning efter § 118 forudsætter,
at der er tale om en anden lidelse end det første sygdomsforløb. Det beror
dog på en konkret vurdering i den enkelte sag, om dette er tilfældet. Det er
kommunen, der skal foretage denne vurdering ved at sammenholde de to
sygdomsforløb og bedømme, om der er tale om en anden lidelse/et nyt syg-
domsforløb. Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen efter de
gældende regler.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mailsm@sm.dk
www.sm.dk
Ansvarlig: tha
Sagsnr.2014-3301
2013-14
S 1336 endeligt svar
Offentligt
2
I de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der ikke kan ydes en ny pasnings-
ordning, er det kommunens ansvar at sikre, at borgeren på anden vis får den
nødvendige og relevante hjælp og støtte inden for lovgivningens rammer,
såborgeren ikke står tilbage med et udækket behov for hjælp.
Jeg finder på den baggrund ikke umiddelbart grundlag for lovgivningsmæs-
sige initiativer.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen