Svar på spm. nr. S 1336: Hvad er ministerens holdning til, at man på grund af § 118 i lov om social service ikke kan få tilladelse til at passe sin pårørende, hvis en sygdom vender tilbage, og agter ministeren at se på, hvordan man kan ændre loven?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Minister: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Spørger: Liselott Blixt
- Til: Nick Hækkerup
Svar på spm. nr. S 1336
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1336/svar/1130970/1361963.pdf
Folketingets Lovsekretariat Dato:25. april 2014 Under henvisning til Folketingets brev af14. april 2014følger hermed- ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli- ge svarpå spørgsmål nr. S1336, stillet afLiselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. S 1336: ”Hvad er ministerens holdning til, at man på grund af § 118 i lov om social service ikke kan få tilladelse til at passe sin pårørende, hvis en sygdom ven- der tilbage, og agter ministeren at se på, hvordan man kan ændre loven?” Svar: Jeg vil gerne starte med at gøre det helt klart, at familier, der kommer i den ulykkelige situation at blive ramt af alvorlig sygdom, naturligvis skal have al den hjælp og støtte, som det er muligt at yde inden for lovgivningens ram- mer. Dette gælder selvfølgelig, uanset hvor mange gange man rammes af sygdom. Det er korrekt, at tildeling af en ny pasningsordning efter § 118 forudsætter, at der er tale om en anden lidelse end det første sygdomsforløb. Det beror dog på en konkret vurdering i den enkelte sag, om dette er tilfældet. Det er kommunen, der skal foretage denne vurdering ved at sammenholde de to sygdomsforløb og bedømme, om der er tale om en anden lidelse/et nyt syg- domsforløb. Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen efter de gældende regler. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mailsm@sm.dk www.sm.dk Ansvarlig: tha Sagsnr.2014-3301 2013-14 S 1336 endeligt svar Offentligt 2 I de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der ikke kan ydes en ny pasnings- ordning, er det kommunens ansvar at sikre, at borgeren på anden vis får den nødvendige og relevante hjælp og støtte inden for lovgivningens rammer, såborgeren ikke står tilbage med et udækket behov for hjælp. Jeg finder på den baggrund ikke umiddelbart grundlag for lovgivningsmæs- sige initiativer. Manu Sareen / Hanne Stig Andersen