Aktstykke 87
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk87/20131_aktstk_anmeldt87.pdf
87 Udenrigsministeriet. København, den 9. april 2014. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2014 af- gives tilsagn på 100,0 mio. kr. i støtte til et overgangsprogram for Syrien. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2014 opførte bevilling på 407,7 mio. kr. til § 06.32.08. Øvrig bistand (80,0 mio. kr.) samt af den på finansloven for 2014 opførte bevilling på 275,0 mio. kr. til § 06.32.09. Det Arabiske Initiativ (20,0 mio. kr.). Udenrigsministeriet anmoder samtidig om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 30,0 mio. kr. fra den opførte bevilling på § 06.37.01. Verdensbanksgruppen samt 50,0 mio. kr. fra den opførte be- villing på § 06.37.04. Bistand gennem den Europæiske Union (EU) til § 06.32.08. Øvrig bistand med henblik på at finansiere overgangsprogrammet for Syrien. Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret. b. Baggrund Konflikten i Syrien gik i marts 2014 ind i det fjerde år og har skabt den alvorligste humanitære og sikkerhedsmæssige krise i mange år. Mere end 140.000 mennesker har mistet livet, 6,5 millioner er tvunget på flugt internt i Syrien, over 9 millioner syrere har behov for nødhjælp og 2,5 millioner er flygtet fra landet. Kamphandlingerne og den håbløse situation har medført kolossale ødelæggelser og flere steder et totalt nedbrud af offentlige og administrative strukturer. Det gør sig ikke mindst gældende i de oppo- sitionskontrollerede områder, hvor befolkningen mangler adgang til de mest basale serviceydelser. Der er et akut behov for en koordineret og helhedsorienteret indsats i Syrien. Danmark leverer en betydelig humanitær indsats til Syrien og landene i regionen, men der er samtidig stort behov for at forstærke indsatsen for at stabilisere de oppositionskontrollerede områder, støtte moderate, civile ak- tører og arbejde for en fredelig løsning på konflikten. Projektbeskrivelse Programmet tager afsæt i en række allerede igangsatte aktiviteter, og samler den danske stabilise- ringsindsats i Syrien under én samlet strategisk ramme. Aktstykke nr. 87 Folketinget 2013-14 Udenrigsmin., j.nr. 46.H.1-6-0-4-34. AS001483 Tematisk program 1: Politisk løsning og konfliktforebyggelse (11,0 mio. kr.) Programmet har til formål at bidrage til at skabe forudsætningerne for en fredelig løsning på kon- flikten. Det vil ske gennem: 1) Støtte til FN’s politiske mission og særlige repræsentant for Syrien gennem FN’s Department of Political Affairs (DPA). 2) støtte til en uformel proces (track-II) facilite- ret af The Carter Center, der i dialog med en bredere vifte af syriske aktører skal støtte op om de officielle forhandlinger og komme med indspil til modeller for en politisk transition i Syrien. Der lægges et administrationsvederlag på 7 pct. på de enkelte indsatser. Tematisk program 2: Stabiliseringsindsatser og levering af serviceydelser (50,0 mio. kr.) Programmet har til formål at bidrage til at stabilisere de oppositionskontrollerede områder i Syrien ved levering af basale serviceydelser i samarbejde med moderate, civile aktører. Det vil ske gennem: 1) Støtte til Syria Recovery Trust Fund (SRTF) - en multidonor fond, der i samarbejde med den syri- ske oppositionskoalition skal levere basale ydelser inden for bl.a. sundhed, uddannelse, vand og elek- tricitet. Fonden støttes af en række lande. 2) Støtte til anden fase af et projekt, som bl.a. skal bidrage til at opbygge politiet og støtte moderate aktører i retssektoren i de oppositionskontrollerede områ- der. Projektet støttes sammen med USA og UK. Projektet vil blive sat i EU-udbud medio 2014. Der tages et administrationsvederlag på hhv. 4,5 og 7 pct. fra de to indsatser. Tematisk program 3: Menneskerettigheder og civilsamfund (20,0 mio. kr.) Programmet har til formål at fremme respekten for menneskerettigheder og støtte civilsamfundsor- ganisationer, der opererer i Syrien. Det vil ske gennem: 1) Støtte til et civilsamfundscenter i Gazian- tep, Tyrkiet, hvor syriske civilsamfundsorganisationer kan modtage træning og ansøge om midler til projekter. Driften af centeret vil blive sat i EU-udbud medio 2014. 2) Støtte til opbygning af civil- administrative strukturer i Syrien. Støtten ydes gennem den internationale menneskerettighedsorgani- sation Fédération internationale des ligues des droits de l'Homme (FIDH). 3) Støtte til dokumentation af menneskerettighedskrænkelser og ”transitional justice”. Støtten leveres gennem civilsamfundsor- ganisationen ”The Day After”. For de enkelte indsatser tages et administrationsgebyr på 7 pct. Monitorering, reviews og uallokerede midler (19,0 mio. kr.) Der er afsat ekstra midler til monitorering af programmet for at sikre uafhængig og robust monito- rering af aktiviteterne, og for at sikre, at programmet løbende kan tilpasses den omskiftelige situation i Syrien. Derudover er der afsat uallokerede midler (16 pct.), som vil give fleksibilitet til at kunne støtte nye og/eller eksisterende indsatser inden for de opsatte formål i de tre definerede tematiske programmer. Fra de uallokerede midler kan højst 7 pct. anvendes til at dække administrationsom- kostninger. Budget Det samlede budget andrager 100,0 mio. kr. fordelt på følgende poster: FN's politiske mission (U. N. DPA) 6,0 mio. kr. Politisk transition i Syrien (The Carter Center) 5,0 mio. kr. Syria Recovery Trust Fund (SRTF) 25,0 mio. kr. Integrated Community Security Programme (EU udbud) 25,0 mio. kr. Civilsamfundscenter i Gaziantep (ARK) 10,0 mio. kr. Støtte til opbygning af civil administration i Syrien (FIDH) 3,5 mio. kr. Støtte til dokumentation af MR-krænkelser mv. (TDA) 6,5 mio. kr. Monitorering, reviews og teknisk assistance 3,0 mio. kr. Uallokerede midler 16,0 mio. kr. 2 I alt 100,0 mio. kr. Tilsagnet vil blive afholdt i 2014 med 20,0 mio. kr. under § 06.32.09.20. Øvrige indsatser samt 80,0 mio. kr. under § 06.32.08.80. Freds- og stabiliseringsfonden. Tilsagnet forventes udbetalt i årene 2014-2015. Med henblik på at finansiere de 80,0 mio. kr. under § 06.32.08.80. Freds- og stabiliseringsfonden overføres der hhv. 30,0 mio. kr. fra den opførte bevilling på § 06.37.01.18. Global Partnership for Education (GPE) og 50,0 mio. kr. fra § 06.37.04.10. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) til § 06.32.08.80. Freds- og stabiliseringsfonden: § 06.32.08. Øvrig bistand (Reservationsbev.) 80. Freds- og Stabiliseringsfonden 41. Overførselsudgifter til EU og øvrige udland 80,0 mio. kr. § 06.37.01. Verdensbankgruppen (Reservationsbev.) 18. Global Partnership for Education (GPE) 41. Overførselsudgifter til EU og øvrige udland -30,0 mio. kr. § 06.37.04. Bistand gennem Den Europæiske Union (EU) 10. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) 41. Overførselsudgifter til EU og øvrige udland -50,0 mio. kr. Under § 06.37.01.18. Global Partnership for Education (GPE) er der frigjort midler som følge af, at en del af den samlede bevilling på 300,0 mio. kr. blev fremrykket til 2013. Under § 06.37.04.10. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er der midler til rådighed, da kontoen er blevet nedskrevet med 56,7 mio. kr. som følge af, at EU-kommissionen har udmeldt en generel nedsættelse af EU-landenes samlede EUF-betalinger. Væsentlige risikoelementer Programmet vil blive implementeret under væsentlige kontekstuelle, programmatiske og institutio- nelle risici. Flere af projektaktiviteterne vil blive gennemført i områder, hvor der fortsat er fare for kamphandlinger. Grundet de svære implementeringsvilkår og omskiftelige situation er der en betyde- lig risiko for, at de danskstøttede aktiviteter ikke vil føre til de ønskede resultater. For at imødegå disse risici, har Udenrigsministeriet allerede i forbindelse med igangværende pro- grammer foretaget en grundig risikovurdering i samarbejde med de øvrige involverede lande, herun- der USA og UK. Det vil i videst muligt omfang søges at støtte aktiviteter i samarbejde med andre lande – dette ikke mindst med henblik på at dele risici. Programmet vil også blive bygget op med en stor grad af fleksibilitet, så indsatserne hurtigt vil kunne tilpasses situationen på jorden. Et vigtigt element i risikohåndteringen vil være at sikre en tæt monitorering af programmet. Der vil blive etab- leret mekanismer, der skal sikre, at midlerne heller ikke indirekte kommer til at støtte ekstremistiske aktører. Alle danske midler vil blive kanaliseret igennem internationale organisationer med robuste kontrolmekanismer. c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften oversti- ger 35,0 mio. kr. Endvidere forelægges sagen, idet der er tale om en enkeltoverførsel mellem to akti- vitetsområder under § 6.3. Bistand til udviklingslandene med mere end 5 pct. af de mindste af de berørte aktivitetsområder. 3 e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2014 afgives tilsagn på 100,0 mio. kr. i støtte til et overgangsprogram for Syrien. Udenrigsministeriet anmoder samtidig om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 30,0 mio. kr. fra § 06.37.01. Verdensbanksgruppen samt 50,0 mio. kr. fra § 06.37.04. Bistand gennem Den Euro- pæiske Union (EU) til § 06.32.08. Øvrig bistand med henblik på at finansiere overgangsprogrammet for Syrien. Udgift § 06.37.01. Verdensbanksgruppen -30,0 mio. kr. § 06.37.04. Bistand gennem Den Europæiske Union (EU) -50,0 mio. kr. § 06.32.08. Øvrig bistand 80,0 mio. kr. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 9. april 2014 MOGENS JENSEN Til Finansudvalget. 4