Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 8. oktober 2014
Sagsnr.: 27222
Dok.nr.: 721431
Udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering kopi af høringssvar og høringsnotat vedr. forslag til
lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om landmandens
bestemmende indflydelse ved selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og af reglerne om
fortrinsstilling samt ny regel om forpagtning til haveformål og regler om obligatorisk digital
kommunikation).
Dan Jørgensen
/ Sofus Rex
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 37 Bilag 1
Offentligt


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Institution: NaturErhvervstyrelsen
Enhed/initialer: Center for Planter & Landbrugslov / KVJ
Sagsnr.: 14-651-000001
Dato: 09.09.2014
Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Samling af høringssvar fra organisationer mv.
Organisation Side
Dansk Gartneri 2
Fagligt Fælles Forbund (3 F) 3
Finansrådet 5
Frie Bønder – Levende Land 7
Friluftsrådet 11
LandboUngdom 13
Landbrug & Fødevarer 16
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug 19
Landsorganisationen i Danmark (LO) 21
Økologisk Landsforening 22
Praktisk Økologi 25
1
1
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 37 Bilag 1
Offentligt
2
2
Fra: Gitte Hartvig Jørgensen (NaturErhvervstyrelsen) på vegne af Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven
Til: Kurt Vagner Jensen (NaturErhvervstyrelsen)
Emne: VS: J.nr. 14-651-000001 - Høring over udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Dato: 15. august 2014 12:20:53
Vedhæftede filer: image003.png
Med venlig hilsen
Gitte Hartvig Jørgensen (NaturErhvervstyrelsen)
Kontorfuldmægtig | Planter & Landbrugslov | Center for Planter & Landbrugslov
4139 3407 | githaj@naturerhverv.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 |
mail@naturerhverv.dk | www.naturerhverv.dk
Fra: lone.holmberg@3f.dk [mailto:lone.holmberg@3f.dk]
Sendt: 15. august 2014 12:07
Til: Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven
Emne: J.nr. 14-651-000001 - Høring over udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
3F har modtaget ovennævnte høring.
Vi finder, at forslaget med at give forskellige investorer mulighed for at erhverve
landbrugsejendomme er en god ide.
I aftalen mellem forligspartnerne begrundes det, at aftalen er indgået med henblik på at
sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og
fødevaresektorens konkurrenceevne, hvilket vi finder er et væsentligt argument.
Dog må det også, når der tales om, at det skal sikre en bæredygtig udvikling, sikres, at det
arbejde, der udføres af ansatte på de pågældende landbrugsejendomme, foregår på danske
vilkår. Kun derved opfylder man lovændringens intentioner om en bæredygtig udvikling.
I lovteksten nævnes specifikt medarbejderinvesteringsselskaber (M/S), og i bemærkningerne til
loven omtales specifikt pensionsinstitutioner som mulige investorer. I første tilfælde er det
direkte medarbejderne, der investerer - og hvad angår pensionsinstitutioner, er det meget ofte
arbejdsmarkedspensioner, der vil blive investeret i landbrugsejendomme.
Vi skal derfor opfordre til, at der i lovteksten indarbejdes en paragraf, der omtaler, at når et
investeringsselskab af den ene eller anden art erhverver en landbrugsejendom, skal det sikres,
at arbejdet, der har forbindelse med landbrugsproduktion, udføres på danske vilkår.
Med venlig hilsen
Jesper Lund-Larsen
Miljø- og arbejdsmiljøpolitisk konsulent
Arbejdsmiljøpolitisk Team
Tlf.: +45 88 92 10 12
3
3
Mobil: +45 21 45 74 32
E-mail: jesper.lund.larsen@3f.dk
Web: www.grønnejob.dk
P Tænk på miljøet før du printer
4
4
20. august 2014
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Telefon 3370 1000
Fax 3393 0260
mail@finansraadet.dk
www.finansraadet.dk
Journalnr. 115/48
Dok. nr. 524478-v1
NaturErhvervsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Att. Kurt Vagner Jensen og Richard Nørgaard
J.nr. 14-651-000001
Høringssvar vedrørende ændring af lov om landbrugs-
ejendomme
Finansrådet har den 3. juli 2014 modtaget høring vedrørende ovenstående.
Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Lovforslaget er en opfølgning på aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2.
april 2014 indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale
Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.
Finansrådet vil gerne kvittere for, at aftalekredsen har lyttet til Natur- og
Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer, som netop anbefaler
en modernisering af lov om landbrugsejendomme.
Landbrugsbedrifterne har i dag fået en størrelse, der gør det vanskeligt for
en ung landmand at erlægge den nødvendige egenkapital. Der er brug for at
tænke i nye baner og åbne op for nye ejerformer inden for landbruget, som
kan tiltrække den fornødne kapital og udvide paletten af finansieringsmulig-
heder.
De foreslåede ændringer fjerner i vores optik de eksisterende juridiske bar-
rierer for selskabsdrevne landbrug, loven bliver mere tidssvarende, og land-
bruget bliver sidestillet med andre helt almindelige virksomheder.
Det gælder den foreslåede ændring af § 20, hvor et kapitalselskab ikke
længere skal have tilknyttet en ”landmand”, som har bestemmende indfly-
delse. Dertil åbnes der op for, at en bredere kreds af investorer kan erhver-
ve en landbrugsejendom. Ligeledes foreslås det, at §§ 31, 32 og 33, som
vedrører fortrinsstilling til suppleringsjord, bliver ophævet.
Da sigtet med ændringerne er at åbne op for andre ejerformer end selvejet
inden for landbruget, bør man ophæve første sætning i § 1, nummer 4:
”…at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jord-
bruget.” Dermed vil lov om landbrugsejendomme med de foreslåede æn-
dringer fremstå sammenhængende og i overensstemmelse med intentioner-
ne i Vækstplan for Fødevarer.
5
5
Side 2
Journalnr. 115/48
Dok. nr. 524478-v1
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I naturligvis velkom-
ne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Sine Worm Jensen
Direkte +45 3370 1119
swj@finansraadet.dk
6
6
Frie Bønder Levende Lands bemærkninger til forslag til lov
om ændringer af lov om landbrugsejendomme.
J.nr. 14-651-00000
Lovens vigtigste indhold stemmer ikke med lovens formål som
formuleret i §1.
Et af formålene med loven er at ”bevare selvejet som den overvejende
besiddelses- og driftsform i jordbruget.” Selveje, som betyder at et
landbrug ejes af den mand eller kvinde, som passer jorden og dyrene,
nævnes imidlertid slet ikke senere i loven, og formålet med de
foreslåede ændringer i §§ 2, 4, 8, 12, 13, 20, 31, 32 er netop at fremme
ikke-landmænds og især selskabers adkomst til at eje landbrug, evt.
via et holdingselskab (§2 stk 4) til minimering af beskatning og
personlig risiko ved konkurs.
Et andet §1 formål med loven er at ”sikre en forsvarlig og flersidig
anvendelse af landbrugsejendomme under hensyn til
jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier.” Ingen af
disse hensyn fremmes ved at overføre ansvaret for et landbrug fra
landmænd med uddannelse i godt landmandsskab og med ansvaret
7
7
for natur og landskabelige værdier på egne jorde til ikke-landmænd
med ansvar, evt. stærkt begrænset ansvar, alene for selskabets
bundlinje.
FBLL foreslår derfor, at loven tilføres en bestemmelse om, at
Ministeren skal sikre, at selveje bevares som den overvejende
besiddelses- og driftsform i jordbruget.
Et tredje formål med loven er iflg. §1 at ”tilgodese bosætning og
udvikling i landdistrikterne,” men den foreslåede ophævelse af §§31
og 32 om fortrinsstilling til suppleringsjord, som professor, dr.jur. Jens
Evald har kaldt de små landmænds sidste bastion, vil sætte yderligere
skub i affolkning af landdistrikterne.
FBLL vil derfor foreslå, at § 31 og §32 bevares og ændres til
følgende:
§31. Når en erhverver af en landbrugsejendom i landzone i forvejen er
ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme og det
samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede og medejede
ejendomme overstiger 100 ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt
ikke meddeles, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der
opfylder betingelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling til
suppleringsjord.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse ved erhvervelse
af jord til sammenlægning med en landbrugsejendom, når
erhververen efter sammenlægningen vil være ejer eller medejer af et
samlet areal på mere end 100 ha.
Stk. 3. Der kan højst opnås fortrinsstilling til 40 pct. af jorderne til den
erhvervede landbrugsejendom eller af det erhvervede areal.
8
8
§32. Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, hvis
1) den, der ønsker suppleringsjord, ikke efter sammenlægningen
bliver ejer eller medejer af et samlet areal på mere end 100 ha,
2) suppleringsjorden ønskes sammenlagt med en landbrugsejendom,
som er forsynet med en beboelsesbygning,
3) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 4 km fra
beboelsesbygningen på den i nr. 2 nævnte ejendom og
4) suppleringsjorden kan sammenlægges med den i nr. 2 nævnte
ejendom efter reglerne i § 29, stk. 1.uden dispensation efter § 29, stk.
4.
Stk 2. Der kan opnås ubetinget fortrinsstilling til landbrug under 50 ha
såfremt ejeren efter sammenlægningen ikke bliver ejer at et areal på
mere end 100 ha.
Stk. 3 Ejeren af en landbrugsejendom, der ønsker fortrinsstilling til
suppleringsjord, skal på det tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1
eller 2, har indgået købsaftale,
1) have fast bopæl på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en
anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, og
selv drive disse landbrugsejendomme,
2) være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden,
medmindre den afviger væsentligt fra markedsprisen.
Det forekommer selvfølgeligt, at udformningen af dansk love
stemmer med lovenes formål, og derfor vil FBLL til sidst foreslå,
at loven grundlæggende revideres med henblik på at bringe den i
overensstemmelse med lovens formål som defineret i §1
9
9
Afsluttende kommentarer:
Den yderligere liberalisering af handel med landbrugsjord, som de
foreslåede lovændringer indebærer, kan medføre endnu højere priser
på landbrusjord og dermed endnu større vanskeligheder for unge
landmænd at købe landbrug og for ejere af små landbrug at købe
tillægsjord.
FBLL foreslår ophævelse af kravet om min. 900 normtimer eller
mindst 30 ha for at kunne gøre fortrinsstilling gældende (§32 stk. 2 nr.
3), fordi det skal være muligt for helt små brug at købe tillægsjord.
Endvidere bør timeforbruget på den enkelte bedrift, vurderet på
grundlag af produktionens sammensætning, ikke være afgørende, når
der bl.a. tages hensyn til, at anvendelse af en landbrugsejendom til
naturformål, uden produktion, betragtes som forsvarlig drift, jf. §11,
stk.1.
Med venlig hilsen,
Hans Jørgen Nygaard d. 20. august 2014
Formand, FBLL
Skævevej 86
9352 Dybvad
10
10
Scandiagade 13  DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)
fr@friluftsraadet.dk  www.friluftsraadet.dk
NaturErhvervstyrelsen
Planter og landbrugslov
Sendt til; landbrugsloven@naturerhverv.dk
21. august 2014
Friluftsrådets høringssvar til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
J. nr. 14-651-000001
Med henvisning til høringsbrev af 3. juli 2014 har NaturErhvervstyrelsen fremsendt ovennævnte
udkast til lovforslag, idet Styrelsen anmoder om Friluftsrådets bemærkninger senest den 22. au-
gust 2014.
Generelle kommentarer til lovforslaget:
Det skrives i følgebrevet til høringen, at lovændringerne har til formål at understøtte en række
af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Friluftsrådet bakkede alt overvejende op
om Natur- og Landbrugskommissionens konklusioner og anbefalinger. Det er derfor positivt, at
der fremsættes forslag, der kan være med til at gennemfører disse. Med forslaget er der lagt op
til en række nye muligheder for selskabsdannelse og investering i landbrugssektoren.
Friluftsrådet finder det dog problematisk, at der ikke er lavet en lovændring vedrørende erhver-
velse af landbrugsejendomme til naturformål, sådan som Natur- og Landbrugskommissionen
anbefaler. Friluftsrådet havde gerne set, at mulighederne for erhvervelse af landbrugsarealer til
naturformål blev forbedret samtidig, og det er Rådets håb, de nødvendige tilpasninger vil kunne
ske som konsekvens af høringen (vedrører bl.a. §11 og §24).
Friluftsrådet ser med stigende bekymring på, at det primært er de erhvervsrettede initiativer
fra Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, der er sat i værk og ikke de anbefalinger,
der vedrører mere natur, bedre naturkvalitet og forbedrede rekreative muligheder.
Konkrete kommentarer til lovforslaget:
Friluftsrådet er meget tilfreds med ændringen af § 28, vedrørende muligheden for udlejning af
landbrugsjord til haveformål. Ændringen har den positive betydning, at det nu bliver lovligt at
leje arealer op til 1000 m2 ud til haveformål. Friluftsrådet finder ændringen meget positiv, da
11
11
Side 2
den gør det nemmere for folk eksempelvis fra byen, at få adgang til jord, hvor de kan holde køk-
kenhave og komme nærmere produktionen af fødevarer. Dette er et godt initiativ, der udvider
muligheden for friluftsaktiviteter og styrker folks mulighed for sund og aktiv livsstil.
Med venlig hilsen
Anker Madsen Christina Kaaber-Bühler
Leder af Politisk Afdeling Friluftspolitisk konsulent
12
12
formand Svend Nygaard mobil 2536 8391 email formand@landboungdom.dk
LandboUngdom
Agro Food Park 15
8200 Aarhus N
Tel 8740 5000
Fax 8740 5010
www.landboungdom.dk
21. august 2014
Høringssvar til J. nr.: 14-651-000001 lov om ændring af lov om land-
brugsejendomme
Diagnosen er rigtig – behandlingen er forkert og måske direkte skade-
lig!
LandboUngdom har fået lovforslaget om ændring af lov om landbrugsejendomme til høring
og sender her vores kommentarer.
LandboUngdom er enig i, at primærlandbruget står i en meget vanskelig situation med ned-
slidning af mange ejendomme, manglende generationsskifter og manglende investeringer,
som udhuler råvaregrundlaget. Det bremser uomtvistelig de oplagte potentielle vækstmu-
ligheder, der er i fødevaresektoren i disse år, hvor de danske råvarer er stærkt efterspurgte.
Dermed går Danmark glip af et oplagt vækstpotentiale.
Den situation er et generelt kæmpestort samfundsproblem. Ikke kun på grund af de ek-
sportindtægter, de arbejdspladser og den vækst, Danmark går glip af, men også set i lyset
af den nedsmeltning, som opleves i landdistrikterne med overskud af boliger, lave ejen-
domspriser og faldende beskæftigelse. Netop i landdistrikterne udgør landbruget stadig
langt over 10 procent af beskæftigelsen.
Vi er oprigtigt nervøse for, at selveje blot vil være en teoretisk mulighed i fremtiden. Vi øn-
sker ikke for enhver pris at sikre selveje i dansk landbrug, men vi ønsker, at det altid skal
være en mulighed for, at danske landmænd kan få fod under eget bord - også i fremtiden.
Den bestemmende indflydelse, vi har i dag, er med til at give den unikke ejerskab, som vi
har i erhvervet. Det ejerskab gør, at når der er behov for det, sætter vi alt andet til side for
at passe vores dyr og marker. Det, er vi bange for, vil gå tabt, hvis landmanden ikke længe-
re har den bestemmende indflydelse.
Vi er stærkt uenige i, at en liberalisering af landbrugsloven er en af vejene til at løsne op for
situationen af flere grunde.
 Den øjeblikkelige situation i den Finansielle sektor sammenholdt med tabet af
egenkapital på mange landbrugsejendomme er ødelæggende for erhvervets mu-
lighed for at få gennemført generationsskifte, og den problematik løses ikke og for-
stærkes måske i nogle tilfælde.
 Erhvervet er fuldt bevidst om den nye virkelighed eller ”nye normal”, om man vil, og
vi er klar til at tage udfordringen op samtidig med, at vi fortsat bygger på den dyg-
tighed, flid og iværksættertrang, som sammen med ejerskabet af hele værdikæden
har skabt den landbrugssektor, vi har i dag.
 Den liberalisering, der blev gennemført i 2010, er tilstrækkelig til, at man kan til-
trække den kapital, som er reelt interesseret i at investere i landbrugsproduktion.
Skulle pensionskasser og lignende investorer vise yderligere interesse, viser erfa-
ringen fra andre lande, at det mest sandsynlige scenarie er, at de investerer i større
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen
att.
Nyropsgade 30
1780 København V
13
13
2 / 3
jordtilliggender og fravælger den husdyrproduktionen, som er grundlaget for stør-
stedelen af værdiskabelsen og beskæftigelsen i fødevaresektoren.
Situationen i den finansielle sektor
Situationen er i øjeblikket den, at de unge landmænd ikke får lov til at købe de mange ejen-
domme, der står for et generationsskifte, fordi bankerne ikke må og vil låne penge ud til en
ung landmand til en ejendom, hvor der ikke er ansvarlig kapital i forvejen. Det dramatiske
fald i ejendomspriserne, som finanskrisen udløste, har tømt egenkapitalen på mange land-
brugsejendomme, der ikke kan drives videre, men som heller ikke bliver solgt til unge dyg-
tige landmænd.
Politikernes krav til bankers opbygning af egenkapital sammenholdt med de politisk ved-
tagne stramme krav om driften af banker under kontrol fra Finanstilsynet gør, at bankerne
bliver udsat for heftig kritik af Finanstilsynet, hvis de låner ud til en ung landmand. Også
selv om den unge landmand har opsparet mellem en halv og en hel million og demonstre-
ret, at han/hun er en dygtig driftsleder. Man forlanger fra bankernes side mindst 20 pct. i
egenkapital, og så sælges ejendommen typisk til nærmeste nabolandmand, der er kunde i
samme bank, og som har egenkapital. Det løser ikke problemet, men udskyder det blot.
LandboUngdom er enig i, at vi kigger ind i en fremtid, hvor der skal være egenkapital, som
ejeren skal lade stå i ejendommen ved salg uanset selskabsstruktur, og at vi skal afgjort
tiltrække investeringer fra pensionskasser og andre investorer.
Vi er lige nu i en situation, hvor tabet af egenkapital i landbruget og den hårde detailregule-
ring af bankerne betyder, at de naturlige generationsskifter til unge landmænd er stort set
stoppet. Når problemstillingen forsøges løst ved at holde udsalg til fx pensionskasser, risi-
kerer vi at miste en hel generation af unge landmænd, og udviklingen kan blive en anden
end forventet.
Den nye normal
Vi er fuldt bevidste om, at fremtiden betyder, at vi skal drive vores landbrug præcis som
virksomheder, egenkapitalen bliver stående i virksomheden, og vi skal tiltrække eksterne
investorer, som naturligvis skal have indflydelse. Vi vil se langt flere landbrug drevet i sel-
skabsform, og vi skal være dygtige erhvervsledere med bestyrelser til at sikre sparring om
udvikling af bedriften. Den udvikling er allerede i fuld gang og er både spændende og øn-
skelig.
Vi er bange for, at liberaliseringen af landbrugsloven kan medføre, at iværksætterråstyrken
og den særlige flid, som er en del af landbrugserhvervet, smides over styr ved at satse på
investeringer fra fx pensionskasser og andre, der investerer i store landbrug. Derved mister
banker og andre interessen for det, der i dag er rygraden i erhvervet, nemlig unge flittige og
dygtige selvstændige landmænd med en meget stærk iværksættertrang.
Liberaliseringen fra 2010 er tilstrækkelig
Liberaliseringen af landbrugsloven, som blev gennemført i 2010, er tilstrækkelig til at kunne
tiltrække ekstern kapital. Det er AP Pensions investeringer i landbruget blandt andet et
bevis på.
Den foreslåede ændring af landbrugsloven gør markedet helt frit, og vi har i andre lande
set, at rene Pensionskasser, der er ”fri for” at skulle investere i landbrug sammen med
landmænd, i langt overvejede grad investerer i jord. Bladt andet har ”Black Earth Farming”
med 280.000 ha i Rusland, svarende til over 10 procent af Danmarks landbrugsareal, med
14
14
3 / 3
blandt andet danske investorer, satset på ren planteproduktion, hvor man også betragter
jord som en slags ejendomsinvestering. Det betyder, at unge danske landmænd ikke vil
kunne konkurrere med Pensionskasser om jorden, idet bankerne kan sælge de mange
økonomisk nødlidende landbrug, der stadig er, til pensionskasser og dermed nedbringe
deres samlede eksponering mod landbrug. Her får de unge landmænd aldrig chancen.
Vi risikerer også, at bankerne helt vil miste interessen for at låne ud til unge landmænd og
forsøge at sælge til investorer, som ikke vil interessere sig for andet end store ejendomme.
Andre løsninger
Diagnosen med manglen på ansvarlig lånekapital er rigtig, men løsningen via en total libe-
ralisering af landbrugsloven er forkert og måske endda skadelig for specielt husdyrproduk-
tionen, hvor de mange arbejdsplader også er. Derfor bør vi i lyset af den finansielle situati-
on og tabet af egenkapitalen på mange landbrug i stedet satse på en kombination af virke-
midler. Nogle skal være midlertidige og rette sig mod etablering af yngre landmænd, fx YJ-
låneordning på mindst 20 pct. af ejendomsværdien og ordninger via Vækstfonden og Land-
brugets Finansieringsbank.
Som permanente ordninger skal det sikres, at rammevilkårene er således, at der kan sikres
en god indtjening, så landbruget igen kan få opbygget sin egenkapital.
LandboUngdom deltager gerne i en drøftelse af, hvordan vi får de unge landmænd i gang
med at skaffe vækst i landbrugets primærproduktion og dermed i Danmark.
Venlig hilsen
Svend Nygaaard
Formand
LandboUngdom
Mobil: +45 2536 8391
E-mail: formand@landboungdom.dk
15
15
Dato 22. august 2014
Side 1 af 3
NaturErhvervstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Sendt på mail til: landbrugsloven@naturerhverv.dk
Ref: j.nr. 14-651-000001.
Høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Landbrug & Fødevarer har en række generelle bemærkninger til det fremsendte lovforslag samt
specifikke ændringsforslag til udvalgte paragraffer:
Generelle bemærkninger
Den nuværende lov
Historisk har landbrugsloven fastholdt landbruget som et selvejende erhverv. Selvejet har en række
fordele, der gennem tiden har været medvirkende til at sikre udvikling og fornyelse i landbruget.
Handleevnen og beslutningskompetencen er gennem selvejet placeret hos den daglige leder af
bedriften. Denne ejerform understøtter derfor iværksætteri og dynamik.
I 2010 gennemgik landbrugsloven en omfattende liberalisering, idet en række personlige
betingelser for at erhverve landbrug blev ophævet. Samtidig blev reglerne for selskabers
erhvervelse af landbrugsejendomme ændret markant, så det blev lettere at drive landbrug i
selskabsform. Men det er et krav, at en fysisk person - landmanden - skal have den bestemmende
indflydelse i selskabet. Der stilles ingen særlige uddannelseskrav til landmanden, så alle kan i
princippet kalde sig ”landmand” – og derigennem opfylde landbrugsloves betingelser.
Landmanden skal opfylde bopælspligten, som dog er upersonlig. Såfremt selskabet selv driver
ejendommen, skal landmanden være ansvarlig for driften.
Landbrugsloven regulerer ikke længere husdyrproduktion, bortset fra at der i den ændrede lov er
skabt mulighed for at fastsætte et uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for en
husdyrproduktion af en vis størrelse.
Bestemmende indflydelse
Hovedmotivet for den foreslåede ændring af landbrugsloven angives at være et ønske om at fjerne
en række barrierer for at tiltrække ny kapital til erhvervet. Med disse barrierer menes kravet om, at
et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der
har bestemmende indflydelse i selskabet samt lovens regler om fortrinsstilling.
16
Side 2 af 3
Det er Landbrug & Fødevarers overbevisning, at man ikke løser landbrugets finansieringsproblem
med de foreslåede ændringer i landbrugsloven, og forslaget vil ikke få den ønskede effekt for de
mange unge landmænd, der ønsker at etablere sig i erhvervet. Det er helt nødvendigt med en
fortsat tilgang af unge mennesker til erhvervet, hvis man skal sikre dynamik og udvikling til gavn for
konkurrenceevnen. Svaret er derfor ikke at ændre landbrugsloven men i stedet at sikre bedre
finansieringsmuligheder for de unge samt tilvejebringe rammebetingelser, så der gives mulighed for
at få et bedre afkast af den investerede kapital i erhvervet.
Landbrug & Fødevarer finder ikke, at de krav, der blev lempet med 2010-ændringerne, har været
en reel hindring for selskabers erhvervelse af landbrug. Det vil i praksis altid være muligt at udpege
en ”landmand” i et selskab, hvilket AP Pensions opkøb af landbrug er et godt eksempel på.
Derudover har andre også har udtrykt interesse for at investere i landbrug.
En fjernelse af reglen om landmandens bestemmende indflydelse kan tværtimod få den modsatte
effekt end den ønskede. Faren er, at der vil komme investorer ind i erhvervet, hvis primære
interesse er værdisikring af kapitalen og størst muligt direkte afkast på jorden. Udfordringen bliver
derfor, at jorden i mange tilfælde vil blive drevet uden samtidig animalsk produktion. Al erfaring
viser, at det er næsten umuligt at finansiere jordløs husdyrproduktion. En landmand, der baserer sin
bedrift på forpagtet jord, vil derfor have meget ringe mulighed for at etablere en animalsk
produktion. Derfor kan selve grundlaget for den store danske husdyrproduktion risikere at komme i
spil med de foreslåede ændringer i landbrugsloven.
Fortrinsstilling
De gældende regler for fortrinsstilling har vist sig meget lidt brugbare. Kun i meget få tilfælde er der
ønske om at gøre fortrinsstilling gældende, og i de situationer, hvor det sker, er det kun en
beskeden andel, der gennemføres. Af disse grunde kan Landbrug & Fødevarer acceptere bortfald
af muligheden for fortrinsstilling.
Digitalisering
Med forslaget får ministeren hjemmel til at fastlægge regler for digital kommunikation på
landbrugslovens område. Landbrug & Fødevarer stiller sig positiv overfor brugen af den ny
teknologi. Vi skal dog i den forbindelse gøre opmærksom på, at der stadig er landområder, hvor
internetforbindelserne i dag er svage.
Specifikke ændringsforslag
Forslaget til ændring af § 20, selskabers erhvervelse af ejendomme
Det forekommer uforståeligt, at kendte og velafprøvede ejerformer som interessentskaber,
kommanditselskaber og andelsselskaber med begrænset ansvar skal have tilladelse til erhvervelse,
når stort set alle kapitalselskaber kan erhverve frit. Der bør her være en ligestilling. Hvis det ikke er
muligt med fuld ligestilling, så bør bestemmelsen udformes som en godkendelsesordning, hvor
indsendelse af stiftelsesdokumenter normalt vil være tilstrækkelig for en godkendelse.
17
Side 3 af 3
Forslaget til ændring af § 8, bopælspligt
Landbrug & Fødevarer tilslutter sig det upersonlige bopælskrav ved selskabers erhvervelse af
landbrugsejendomme. Imidlertid opretholdes bestemmelsen i § 8 stk. 2 sidste punktum om
begrænsningen i ejerens ret til at færdes frit på ejendommen, hvis bopælspligten opfyldes
upersonligt. Denne begrænsning strider imod en almindelig opfattelse af, at ejendomsretten må
give ejeren ret til at færdes frit på ejendommen. Den er svær at afgrænse og stort set umulig at
kontrollere.
Der er derfor ingen grund til at opretholde særregler for landbrugsejendomme på dette område. De
regler, som gælder for alle øvrige ejendomme, f.eks. i boligreguleringsloven og planloven, bør være
tilstrækkelige også for landbrug.
Forslaget til ændring af § 27 og 28, forpagtning
Landbrug & Fødevarer tilslutter sig, at personer kan leje op til 1000 m² landbrugsjord til haveformål
uden tilladelse. Men tidsbegrænsningen på 30 år for forpagtning bør ophæves.
Bestemmelserne i landbrugslovens §§ 27 og 28 om, at landbrugsejendomme og dele heraf kun kan
forpagtes for et tidsrum af 30 år, er oprindeligt indført for at sikre, at man ikke gennem langvarige
forpagtningsaftaler omgik erhvervelsesreglerne. Nu hvor erhvervelsesreglerne stort set er ophævet,
giver det ikke mening at opretholde tidsbegrænsningen på 30 år.
Bestemmelserne bør derfor erstattes af regler, som gør det muligt, at den samme kreds af personer
og selskaber, som kan erhverve landbrugsejendomme i stedet forpagter disse.
For så vidt angår forpagtning af dele af landbrugsejendomme, vil der i realiteten fortsat være en
begrænsning på 30 år, men den begrænsning følger af udstykningsloven på samme måde som for
alle andre ejendomme. En fjernelse af reglen i landbrugsloven vil derfor medvirke til, at
landbrugsejendomme i højere grad håndteres på samme måde som andre ejendomme.
Med venlig hilsen
Martin Merrild Lars Hvidtfeldt Lone Andersen
Formand Viceformand Viceformand
18
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 59 18 57 56. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
Vipperød, den 21. august 2014
Høringssvar vedrørende ændring af landbrugsloven
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget, Jeres j.nr. 14-651-000001.
Lovforslagets hovedindhold
Lovforslaget har hovedsageligt til formål at: ”sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag
samt styrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne”. Midlet i lovforslaget er at lempe reglerne
om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og ophævelse af fortrinsstillingen. Her ud over
indeholder lovforslaget regler om, at kommunikation på landbrugslovens område frem over skal ske
digitalt.
Der mangler en strategi for udviklingen af dansk landbrug
Lovforslagets indledning giver anledning til at tro, at lovforslaget er væsentlig del af en vækstmotor til
landbruget. Dette afspejles dog ikke i lovforslagets vurdering af de administrative og økonomiske
konsekvenser. Her fremgår der ingen kvantitative vurderinger, men alene kvalitative vurderinger, der i
øvrigt er meget vage. Ift. de erhvervsøkonomiske vurderinger fremgår af skemaet: ”Bedre mulighed for
finansiering” og mht. de administrative byrder for erhvervslivet fremgår det: ”Færre administrative byrder”.
Det er jo ikke en vurdering eller en beregning, men alene en konstatering som i den grad savner tal,
vurderinger og uddybende saglighed. Med andre ord hvad kommer det her forslag konkret til at betyde for
dansk landbrug i kroner og ører? De vage vurderinger skal ses i sammenhæng med, at lovforslaget et andet
sted angiver: ”Der skal således også være plads til ”andels-tanken”.”.
Lovforslaget vil lidt i den ene retning og lidt i den anden retning, og det er vores vurdering, at der mangler
en holdbar strategi for udviklingen af dansk landbrug. Lovforslaget bakkes ikke op af konkrete tal, men løse
vurderinger og så en lille hyldest til andelstanken, der i lovforslaget mere har karakter af at være en
gravtale. Lovforslaget er altså upræcist i sine økonomiske vurderinger, og angiver ikke om fremtidens
landbrug skal tilhøre kapitalfonde eller selvejerbonden. Lovforslaget har efter vores vurdering en yderst
begrænset virkning og kan desværre også have utilsigtede negative virkninger, fordi timingen kan være
dårlig med et landbrug, der i øjeblikket er i knæ.
Ny regulering og mere gødning er den ægte vækstmotor
Vi opfordrer regeringen til at tage fat i det væsentligste problem, der er manglen på gødning på de danske
marker. Dette er den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen uden det skader miljøet. Bagefter
kunne der følges op et lovforslag som det foreliggende, der ligger i den mere tekniske ende af
overlevelsesskalaen for dansk landbrug.
En ny regulering baseret på målinger i stedet for modelforestillinger og indførelse af gødning efter
ligevægtsprincippet vil levere en vækst på 34 procent, 34 milliarder på betalingsbalancen og dertil 35.000
nye jobs. Dette vil kunne ske i morgen og aktiviteterne vil ikke skade miljøet.
Digital løsning
Vi er generelt positive i forhold til digitalisering. Lige præcis på landbrugsområdet har vores medlemmer
imidlertid så mange negative oplevelser med Fællesskemaet og de øvrige indberetningssystemer. Det er
19
19
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: borupgaard@mail.tele.dk
Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: bni@baeredygtigtlandbrug.dk
Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 59 18 57 56. mail: info@baeredygtigtlandbrug.dk
hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984
vores medlemmers opfattelse, at digitaliseringen medvirker til, at embedsapparatet kommer endnu
længere væk fra landbrugets virkelighed end tidligere.
IT-systemerne burde være et hjælpemiddel til at opnå god sagsbehandling, rigtige afgørelser og korrekt
vejledning. Virkeligheden er derimod den stik modsatte, at IT-systemet i mod hensigten bliver til en slags ny
selvstændig forvaltningsnorm, der trumfer alle andre, nemlig hvis IT-systemet ikke giver mulighed for dette
eller hint, så kan styrelsen desværre ikke hjælpe dig.
IT-systemerne indrettes med henblik på at opnå kortsigtede besparelser, og udviklingen bærer præg af, at
systemerne har fokus på ministeriet og styrelsens behov, men ikke landbrugerens behov. Havde en
sagsbehandler opført sig som landbrugets digitale indberetningssystemer gør det, over for borgeren, så
ville det have regnet ned med klager, også til Ombudsmanden. IT-systemerne kommer fx med advarsler
hver gang noget går imod ministeriets interesser, men meget sjældent kommer der advarsler, når noget er
imod landbrugerens interesser. Det er åbenlys dårlig forvaltningsskik, og IT-systemerne skal jo også
overholde fundamentale krav om god forvaltningsskik, når disse sættes i stedet for mennesker.
IT-systemerne skal i langt højere grad have fokus på landbrugerens behov og situation. Det skal til enhver
tid være tydeligt, at der er konkrete sagsbehandlere bag afgørelserne og de informationer, der tillægges
vægt i sagsbehandlingen.
Konkret ift. lovforslaget, så er det afgørende, at det er let for landbrugeren, at dennes rådgivere hurtigt kan
svare på landbrugerens vegne, og ikke først skal igennem et kompliceret og teknisk forløb for at få lov til at
svare på landbrugerens vegne. Det kan virke unødigt begrænsende, hvis det er et krav, at alle rådgivere skal
have specielle adgangskoder og digitale stempler for at komme ind på diverse af statens portalløsninger og
digitale kommunikationsplatforme. Dette kan udgøre en unødig hindring for hurtigt at inddrage forskellige
rådgivere i landbrugerens sager.
Slutteligt fremgår det af lovforslaget i de specielle bemærkninger til nr. 19 (side 23), at: ”[…]styrelsens må
vejlede[…]”. Man kunne få den opfattelse, at det er valgfrit at vejlede. Det er dog vores opfattelse, at
styrelsen skal vejlede. Det er et uheldigt signal at sende i lovforslaget, der måske bare underbygger, at
diverse IT-systemer bare har til formål at mindske bøvlet med landbrugerne, og ikke som burde være
hensigten at hjælpe til at understøtte landmandens indberetninger og dialog med det offentlige.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Jurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail: nsc@baeredygtigtlandbrug.dk
Web: www.baeredygtigtlandbrug.dk
20
20
Fra: Naja Brønager <nbr@lo.dk>
Sendt: 22. august 2014 12:25
Til: Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven
Cc: Lea Gyring
Emne: j. nr. 14-651-000001 - Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
- LO nr. 14-2193
Under henvisning til Deres mail af 3. juli 2014 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
landbrugsejendomme skal det meddeles, at LO ingen bemærkninger har hertil.
Med venlig hilsen
f. Pernille Leidersdorff-Ernst
Naja Brønager
Arbejdsret og arbejdsmiljøafdelingen
Direkte tlf.: 3524 6048 • Mail: aret@lo.dk
LO • Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D, 2300 København S. • www.lo.dk
21
21
NaturErhvervstyrelsen
Center for Planter & Landbrugslov
Planter & Landbrugslov 22. august 2014
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, j. nr. 14-651-000001
Økologisk Landsforening har gennemgået forslaget til ændring af Landbrugsloven og har en række
kommentarer.
Kravet om at en landmand skal have bestemmende indflydelse i forbindelse med selskabers
erhvervelse af landbrugsejendomme
Foreningen er enig med regeringen i, at der er behov for at sikre en bæredygtig udvikling i det
danske råvaregrundlag, fremme generationsskifter i dansk landbrug samt styrke landbrugets og
fødevaresektorens konkurrenceevne. Vores præmisse er at den enkelte landmands egen følelse af
selveje skal fastholdes. Og ordet følelse giver kun mening, såfremt det bunder i en jura, hvor
landmandens forvaltningsret, driftsledelse og udviklingsinitiativ er sikret. Et kort blik på
verdenshistorien kan bekræfte, at et sundt, produktivt landbrug forudsætter det personlige ansvar
og engagement.
Økologisk Landsforening er derfor ikke enig i, at det er nødvendigt at lempe de nuværende
bestemmelser i Landbrugsloven i forhold til selskabers muligheder for at erhverve
landbrugsejendomme. De ændringer, der blev foretaget i 2009, giver de nødvendige rammer for
ekstern kapital.
Foreningen mener ikke, at der er eksempler uden for Danmark, der sandsynliggør, at det er en
fordel, at fjerne kravet om, at der skal være en landmand med bestemmende indflydelse, i det
tilfælde et selskab erhverver en ejendom.
Tværtimod mener foreningen, at der er mange eksempler på, at selvejet, hvor landmanden har
bestemmende indflydelse er forudsætningen for, at der lægges den fornødne indsats for at sikre
en produktiv drift. Og der er ligeledes mange erfaringer fra USA og Afrika, der viser, at miljø, klima,
natur og andre interesser viger endnu mere for afkastbehov, når der ikke er et lokal ejerskab og
22
22
involvering. Beslutninger om anvendelsen af bedriften vil i endnu større grad styres af, hvor
afkastet er størst, end det sker i dag. Det er nødvendigt og korrekt at tage højde for afkast, men
der kan være andre behov som er vigtigere for samfundet og landmanden, fordi gården er en del
af et lokalt miljø og en lokal natur.
Når det handler om dansk landbrugs konkurrenceevne med reel økonomisk gevinst og jobs, så er
vejen frem ikke at skærpe Danmarks rammebetingelser til at konkurrere på bulk-produktion.
Danmarks muligheder er at konkurrere om højværdiprodukter, der samtidig kan videreforarbejdes
i Danmark. I den sammenhæng er det tvivlsomt, at helt frie kapitalinvesteringer er vejen frem, da
de typisk foretrækker bulk produktioner.
Kort sagt mener Økologisk Landsforening, at fremtidssikringen af dansk landbrug bedst sker ved
stræbe efter at intensivere vores høj-kvalitetsproduktion i alle led fra jord til bord dvs. også med
mere natur, forbedret klima, rent drikkevand og frugtbar jord.
Det er vores opfattelse, at dette mål forfølges bedst ved at sikre danske landmænds engagement
og samtidig fastholde samspillet mellem danske landmænd, en ansvarlig politik og udnyttelsen af
den nuværende lovgivnings muligheder for at tiltrække ansvarlig kapital fra eksterne
kapitalinteresser.
Adgang til at bortforpagte 1000 m2 til haveformål
Økologisk Landsforening ser meget gerne, at det er muligt at bortforpagte jord til andre, der vil
anvende jorden til jordbrugsmæssig virksomhed og herunder også til haveformål som
grøntsagsdyrkning uanset arealets størrelse. Foreningen mener derfor, at bestemmelser i
Landbrugsloven, der forhindrer dette skal tages helt ud, og vi mener ikke, at der skal indsættes en
arealgrænse på 1000 m2 ved bortforpagtning til haveformål som foreslået.
I tillæg til kommentarerne til de fremsatte forslag, så vil foreningen gerne genfremsætte to af de
kommentarer, som foreningen fremsatte i vores høringssvar i 2009:
Fastholdelse af mindre ejendomme
Lovforslaget burde understøtter mulighederne for at fastholde og drive mindre landbrug. Dette er
en vigtig indsats for at forebygge affolkning af landdistrikterne og fastholde levende samfund på
landet. Samtidigt er der erfaring for, at disse bedrifter er interesseret i produktion af særlige
kvalitetsprodukter, og at de derigennem skaber arbejdspladser på landet.
Foreningen foreslår derfor, at det ikke skal være tilladt at frasælge landbrugsjord fra
landbrugsbedrifter med beboelse ned under et jordtilliggende på 5 – 10 ha. Der bør dog være en
undtagelse, hvis salget går til fonde og selskaber med almennyttige naturbeskyttelsesformål.
23
23
Forhindre naturforarmelse som følge af etablering af større landbrug
Foreningen mener, at der er en risiko for at etablering af større landbrug kan føre til en yderligere
forarmelse af naturen i landbrugslandet som følge af marksammenlægninger. For at sikre, at
naturgrundlaget ikke forarmes som følge af bedriftssammenlægninger, bør der stilles krav om, at
der skal udarbejdes en naturplan, at nuværende antal markskel, læhegn med mere, som minimum
skal fastholdes.
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
24
24
Fra: Gitte Hartvig Jørgensen (NaturErhvervstyrelsen) på vegne af Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven
Til: Kurt Vagner Jensen (NaturErhvervstyrelsen)
Emne: VS: landbrugsloven journalnr. 14-651-000001, HØRINGSSVAR
Dato: 22. august 2014 08:26:44
Er lagt på sagen
Med venlig hilsen
Gitte Hartvig Jørgensen (NaturErhvervstyrelsen)
Kontorfuldmægtig | Planter & Landbrugslov | Center for Planter & Landbrugslov
4139 3407 | githaj@naturerhverv.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 |
mail@naturerhverv.dk | www.naturerhverv.dk
Fra: formand@praktiskoekologi.dk [mailto:formand@praktiskoekologi.dk]
Sendt: 22. august 2014 01:09
Til: Erhvervelsesskemaer & Landbrugsloven
Emne: landbrugsloven journalnr. 14-651-000001, HØRINGSSVAR
Kære Natur og Ervherv!
I Landsforeningen Praktisk Økologi arbejder vi for at vi sammen kan udvikle et
mangfoldigt og bæredygtigt landskab, samfund. Vi repræsenterer smådyrkere,
ucertificerede økologer, haveejere, urbane farmere, fælleshaver - og gartnerier,
skolehaver, selvforsynere og alt det småtte. Masser af innovation og iværksætteri, er der i
vores rækker. Vi ser med glæde at der bliver åbnet op overfor at landbrugsjord kan lejes
ud til smålodder og skæve jordbrugsiværksættere, for dem bugner det af for tiden. Vi har
en søgen til vores forening og vores medlemstal stiger støt, hver måned - PT 3435 danske
medlemmer fordelt ud over hele Danmark, såvel på land, som i by. Vi har en
landsdækkende hjemmeside, www.havenyt.dk, hvor vi deler al viden om at dyrke jorden
gratis med alle danskere - Den side har en søgning, en aktivitet og en spørgelyst, som
aldrig før. DERFOR undrer det os, at der skal sættes en grænse ved 1000m2. Hvor
kommer den grænse fra? Hvad er begrundelsen for netop 1000 m2? Der er så meget
iværksættertrang og -lyst indenfor det her område, så hvorfor begrænse arealet til noget så
småt, at det kun i meget særlige tilfælde kan blive en rigtig levevej. Vi vil gerne se nogle
begrundelser for det tal og den grænse. Og vi ser gerne at den fjernes - og hvis det ikke er
muligt, så i det mindste at den kommer op i et areal, hvor det giver mulighed for vækst og
iværksætteri.
Vi ønsker stor glæde i arbejdet med landbrugsloven, og håber at vi kan få lov til at være
med til at diskutere dette emne fremadrettet.
Bedste hilsener!
Med venlig hilsen
Trine Krebs
www.deljorden.dk - SE VORES NYE LANDSHARESITE
____________________________
25
25
Formand for Landsforeningen Praktisk Økologi
VI VIL HA MERE LIV I HAVEN
BEMÆRK NY ADRESSE!
Nordmarksvej 19
4070 Kirke Hyllinge
M +45 2671 3254
E Formand@praktiskoekologi.dk
W www.oekologi.dk www.havenyt.dk www.havelyst.dk
Foreningen for alle, som vil en bæredygtig livsstil med udgangspunkt i havedrift og
egenproduktion af fødevarer. Vi er 3400 medlemmer. Foreningen har eksisteret siden
1988. Vi er en demokratisk forening drevet af en frivillig bestyrelse. Du kan være med til
at inspirere resten af Danmark til økologisk omstilling ved at bidrage med din mening og
dit engagement. Meld dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi,
http://www.oekologi.dk/bestilling/medlemskab/
26
26


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Institution: NaturErhvervstyrelsen
Enhed/initialer: Center for Planter & Landbrugslov / KVJ
Sagsnr.: 27222
Dato: 28. august 2014
Til Fødevareudvalget
Høringssvar
Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om
landmandens bestemmende indflydelse ved selskabers erhvervelse af landbrugs-
ejendomme og af reglerne om fortrinsstilling samt ny regel om forpagtning til have-
formål og regler om obligatorisk digital kommunikation) har været i offentlig høring
fra den 3. juli til den 22. august 2014.
Baggrund
Lovforslaget er en opfølgning på aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2. april 2014,
indgået mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med henblik på at
sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets
og fødevaresektorens konkurrenceevne.
Der foreslås gennemført en modernisering af landbrugsloven, så barriererne for at
tiltrække ny kapital til erhvervet afskaffes. Det betyder, at reglerne i landbrugslovens
§ 20 ændres, så der ikke stilles krav om, at én bestemt person skal have bestem-
mende indflydelse i selskabet. Samtidig udvides kredsen af virksomheder m.v., der
kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse. Det bemærkes dog, at der ikke
ændres ved landbrugslovens formålsbestemmelser om selveje.
Som følge af forslaget om ændring af selskabsreglerne foreslås det, at reglerne om
fortrinsstilling til suppleringsjord ophæves.
Endvidere foreslås forpagtningsreglerne ændret, så det uden tilladelse bliver muligt
at leje mindre arealer fra en landbrugsejendom til haveformål. Endelig foreslås der
indført en hjemmel til at indføre regler om digital kommunikation.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Botanisk
Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi Brancheforening, Dansk
Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Landbrugs Realkre-
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
L 37 Bilag 1
Offentligt
2
ditfond, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagtforening, Dansk Or-
nitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Danske Maskinstationer og entre-
prenører, Danske Regioner, Danske Svineproducenter, Dansk Skovforening, Dansk
Vand- og Spildevandsforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landin-
spektørforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det Natur- og Biovidenskabelige
Fakultet, Det Danske Fjerkræraad, Hedeselskabet, Det Økologiske Råd, Fagligt Fæl-
les Forbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Foreningen af
Biodynamisk Jordbrug, Foreningen af Vandværker i Danmark, Frie Bønder - Levende
Land, Friluftsrådet, Fugleværnsfonden, Jordbrugsakademikernes Forbund, Kommu-
nernes Landsforening (KL), Kødbranchens Fællesråd, LandboUngdom, Landbrug &
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducen-
ter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark, Le-
jernes Landsorganisation i Danmark, Mejeriforeningen, Natur & Samfund, Parcelhus-
ejernes Landsforening, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Sammenslutningen af
Danske Småøer, Videncentret for Landbrug, Økologisk Landsforening, Aage V. Jen-
sen Naturfond og Aalborg Universitetscenter.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Dansk Gartneri, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Frie Bønder – Levende
Land, Friluftsrådet, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæ-
redygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Økologisk Landsforening
og Praktisk Økologi.
I det følgende sammenfattes de væsentligste synspunkter i de modtagne hørings-
svar. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For en nærmere uddybning hen-
vises til de enkelte høringssvar. Fødevareministeriets bemærkninger til høringssva-
rene er angivet i kursiv.
Bemærkningerne til høringssvarene er opdelt på 4 emner:
1) Afskaffelse af reglerne om en landmand med bestemmende indflydelse og udvi-
delse af kredsen af virksomheder, som kan erhverve landbrugsejendomme uden
tilladelse.
2) Ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord.
3) Muligheden for at leje mindre arealer under 1000 m2
til haveformål.
4) Indførelse af hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation.
1) Afskaffelse af reglerne om en landmand med bestemmende indflydelse
og udvidelse af kredsen af virksomheder, som kan erhverve landbrugs-
ejendomme uden tilladelse
Dansk Gartneri, 3F, Finansrådet og Friluftsrådet bakker op om den foreslåede lovæn-
dring.
Frie Bønder – Levende Land, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer og Økologisk
Landsforening er imod den foreslåede ændring. Der er en generel bekymring for, om
3
det er den rigtige måde at hjælpe dansk landbrug på. Der henvises bl.a. til, at den
liberalisering af landbrugsloven, der blev gennemført i 2010, er tilstrækkelig til at til-
trække kapital. Der er dog enighed om, at der er behov for tilførsel af kapital til
dansk landbrug. Endvidere peges der på, at den foreslåede ændring vil bevirke, at
jorden i flere tilfælde vil blive drevet uden samtidig animalsk produktion. Endelig pe-
ges der på, at lovforslaget vil gå ud over det private selveje.
Landbrug & Fødevarer finder endvidere, at også interessentskaber, kommanditsel-
skaber og andelsselskaber med begrænset ansvar skal kunne erhverve landbrugs-
ejendomme uden tilladelse, når stort set alle kapitalselskaber skal kunne erhverve
frit.
Frie Bønder – Levende Land foreslår endvidere, at ministeren skal sikre, at selvejet
bevares og at landbrugsejendomme ikke skal kunne nedbringes til under 10 ha.
Friluftsrådet finder, at lovforslaget også burde forbedre mulighederne for erhvervelse
af landbrugsarealer til naturformål. Rådet henviser til anbefalingerne fra Natur- og
Landbrugskommissionen.
Økologisk Landsforening finder endvidere, at lovforslaget burde understøtte mulighe-
derne for at fastholde og drive mindre landbrug. Foreningen foreslår derfor, at land-
brugsbedrifter ikke bør kunne nedbringes til under 5-10 ha.
Finansrådet finder desuden, at formålsbestemmelsen om at bevare selvejet som den
overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget bør ophæves, da sigtet med æn-
dringen er at åbne op for andre ejerformer.
3F finder endvidere, at det bør sikres, at det arbejde, der udføres af ansatte på de
pågældende landbrugsejendomme, foregår på danske vilkår.
Bæredygtigt Landbrug finder, at lovforslaget vil have yderst begrænset virkning og
også kan have utilsigtede negative virkninger. Foreningen savner endvidere tal på,
hvad lovforslaget kommer til at betyde i kroner og ører.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget.
Baggrunden for fastlæggelsen af de selskaber, der kan erhverve landbrugsejendom-
me uden tilladelse, er, at der er tale om lovregulerede selskaber, hvilket sikrer en vis
transparens, og at der er tale om virksomheder med en ansvarlig kapital. Interes-
sentskaber, kommanditselskaber og andelsselskaber med begrænset ansvar er ikke
lovregulerede på samme måde som de kapitalselskaber, der kan erhverve uden tilla-
delse, hvorfor det foreslås, at disse selskaber kun kan erhverve med tilladelse. Lov-
forslaget indeholder endvidere en hjemmel for ministeren til at bestemme, at også
andre selskaber skal kunne erhverve uden tilladelse, hvis der viser sig behov herfor.
Det er ikke muligt at sætte tal på, hvad en sådan ændring af landbrugsloven bety-
der. Om de nye muligheder bliver udnyttet og i hvilket omfang, beror alene på, om
investorerne finder det attraktivt at investere i dansk landbrug.
Der lægges ikke op til at fjerne selvejet, men det bliver nemmere for landmændene
at have andre ejerformer udover selvejet.
Der er ikke grundlag for at indføre regler i landbrugsloven, som sikrer, at det arbej-
de, der udføres af ansatte på de pågældende landbrugsejendomme, foregår på dan-
ske vilkår.
4
2. Ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord
Dansk Gartneri, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer er enige i den foreslåede op-
hævelse af reglerne om fortrinsstilling.
Frie Bønder – Levende Land og LandboUngdom er imod den foreslåede ophævelse af
reglerne om fortrinsstilling. Frie Bønder – Levende Land foreslår endvidere, at reg-
lerne om fortrinsstilling skal udbygges.
Imødekommes ikke, jf. de generelle bemærkninger til lovforslaget.
3) Muligheden for at leje mindre arealer under 1000 m2
til haveformål
Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Praktisk Økologi
bakker op om forslaget om, at det skal være muligt at forpagte/leje mindre arealer
fra en landbrugsejendom til haveformål.
Økologisk Landsforening og Praktisk Økologi finder desuden, at der slet ikke bør væ-
re en arealgrænse ved sådanne forpagtninger.
Landbrug & Fødevarer findes desuden, at tidsbegrænsningen på 30 år for forpagtning
bør ophæves. For forpagtning af delarealer vil der dog fortsat gælde en regel om 30
år efter reglerne i udstykningsloven.
Forslaget er begrundet i et ønske om at styrke rammevilkårene for private og fælles-
skaber, der ønsker at producere deres egne grøntsager mv. ude på landet. Baggrun-
den for den foreslåede grænse på 1000 m2
er, at dette er en typisk havestørrelse.
Hvis der er ønske om forpagtning af et større areal, kan dette kun ske med en tilla-
delse efter landbrugsloven.
For så vidt angår tidsbegrænsningen på 30 år finder ministeriet ikke grundlag for at
ophæve disse regler, da forpagtning for en længere periode end 30 år i realiteten
svarer til en reel ejendomsoverdragelse.
4) Indførelse af hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation
Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug er generelt positive over for brugen
af digital kommunikation.