høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev L 36.doc
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L36/bilag/1/1406792.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. oktober 2014 Sagsnr.: 27607 Dok.nr.: 721963 Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering kopi af høringssvar og høringsnotat vedr. forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (Hav- og Fiskerifondsloven). Dan Jørgensen /Jakob Jensen ./. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 36 Bilag 1 Offentligt
Høringssvar L 36.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L36/bilag/1/1406794.pdf
Fra: lone.holmberg@3f.dk [mailto:lone.holmberg@3f.dk] Sendt: 11. juli 2014 11:00 Til: Erhverv - Projektdesign (NaturErhvervstyrelsen) Emne: Sag nr. 13-8343-000001 - Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (Hav- og fiskerifondsloven) 3F har følgende kommentarer til høring over Forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond: Kapitel 2, § 3, stk. 1: Der tilføjes et nyt punkt ”Jobskabelse og vækst”. Punkt g) Sundhed og sikkerhed tilføjes: ”herunder forbedring af arbejdsmiljøet”. Kapitel 2, § 3, stk. 2: Der tilføjes to nye punkter: ”Jobskabelse og vækst” og ”Sundhed og sikkerhed, herunder forbedring af arbejdsmiljøet”. Punkt d) Netværk og fremme af menneskelig kapital tilføjes ”og social dialog i akvakultur”. Afslutningsvis har vi en bemærkning til kapitel 3, Udvalg og rådgivning, § 9: 3F forventer, at fagbevægelsen får mindst to pladser i udvalget, da det både skal varetage fiskeri- og akvakulturområdet, og det ikke kan forventes, at en person har et bredt kendskab til begge områder. Med venlig hilsen Jesper Lund-Larsen Miljø- og arbejdsmiljøpolitisk konsulent Arbejdsmiljøpolitisk Team Tlf.: +45 88 92 10 12 Mobil: +45 21 45 74 32 E-mail: jesper.lund.larsen@3f.dk Web: www.grønnejob.dk P Tænk på miljøet før du printer Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 36 Bilag 1 Offentligt Nordens vej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 H. C. Andersens Boulevard 37 1553 København V Tlf. +45 70 10 40 40 Fax +45 33 32 32 38 mail@dkfisk.dk www.dkfisk.dk Dato: 5. august 2014 Deres ref.: Oll Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af den Europæiske Hav- og Fiskerifond (Hav- og Fiskerifondsloven) Danmarks Fiskeriforening PO har modtaget ovennævnte forslag til lov i høring og har følgende kommentarer. Indledning Indledningsvist skal bemærkes at Danmarks Fiskeriforening PO finder det positivt, at NaturErhvervstyrelsen har valgt at iværksætte ”alle foranstaltninger i EU-retsgrundlaget, som kan finde anvendelse i Danmark, selv om de ikke alle er prioriterede indsatser for tidspunktet for lovens vedtagelse”. Erfaringen fra tidligere fiskeriudviklingsprogrammer har med al tydelighed vist, at der kan være stor forskel på sektorens behov i løbet af en seks-årig periode, som programmet jo gælder. Dertil kommer, at der aktuelt ikke er vedtaget et fiskeriudviklingsprogram og dermed heller ingen prioriterede indsatser. Fiskeriudviklingsprogrammet har været i høring, men så vidt Danmarks Fiskeriforening PO er orienteret, er hverken sket prioritering eller fastsat fordeling af national finansiering af programmet. I lyset af ovenstående har Danmarks Fiskeriforening PO kun ganske få konkrete kommentarer. Konkrete kommentarer: Vedr. §3, nr. 1, Litra o) Danmarks Fiskeriforening PO foreslår en ændring af teksten til: Beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer og iværksættelse af kompensationsforanstaltninger for skader af fiskernes fangster forårsaget af sæler eller fugle. NaturErhvervstyrelsen, Center for Projekttilskud, Projektdesign Nyropsgade 30 DK.1780 Kbh. V. e-mail: Projektdesign@naturerhverv.dk 2 I kommentarerne til lovforslaget fremgår: ”Efter lovforslagets § 3, nr. 1, litra o), om beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer er det muligt at støtte fiskeres indsamling af affald fra havet, herunder fjernelse af tabte fiskeredskaber, samt etablering eller modernisering af faste eller mobile anlæg, der skal beskytte og fremme den marine fauna og flora, så som kunstige stenrev og trævækst tæt på vandløb. Det er ligeledes muligt at støtte en bedre forvaltning eller bevarelse af havets biologiske ressourcer.” Danmarks Fiskeriforening PO konstaterer, at muligheden for at kompensere fiskerne og skader på fangsten forårsaget af sæler, som fremgår af forordningsteksten i artikel 40. 1. litra h., hverken fremgår af lovteksten eller af bemærkningerne til loven. Danmarks Fiskeriforening PO forslår derfor at lovteksten suppleres med: ”og iværksættelse af kompensationsforanstaltninger for skader af fiskernes fangster forårsaget af sæler eller fugle” – jf. også ovenfor. Dermed kan der ikke herske tvivl om at muligheden for at kompensere fiskerne for skader forårsaget af sæler eller fugle, eksisterer. Danmarks Fiskeriforening PO skal i øvrigt også benytte lejligheden til at opfordre til at ”kompensation for sælskader” prioriteres i det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram. Bemærkning vedr. ”Finansielle initiativer”. Danmarks Fiskeriforening PO finder det meget positivt, at NaturErhvervstyrelsen har medtaget dette punkt. Det er naturligvis NaturErhvervstyrelsen bekendt, at dansk fiskeri vedr. finansiering er i en ulige konkurrencesituation forhold til andre fødevareerhverv, fordi fiskerierhvervet ikke har adgang til realkredit – og derfor kan denne facilitet blive vigtig. På den baggrund vil Danmarks Fiskeriforening PO gerne opfordre til, at rækkevidden og mulighederne under dette punkt undersøges hurtigst muligt – og at evt. muligheder kommer til at indgå i den analyse af finansieringsforholdene i fiskerierhvervet, som Erhvervs- og vækstministeriet er ved at gennemføre. Danmarks Fiskeriforening PO tillader sig for god ordens skyld at sende høringssvar samt høringsmateriale til EVM, for at henlede opmærksomheden på, at der evt. findes nogle relevante initiativer her. Danmarks Fiskeriforening PO skal endvidere benytte lejligheden til at opfordre til at ”finansielle initiativer” også indføjes i det aktuelle hav- og fiskeriudviklingsprogram. Afslutning Danmarks Fiskeriforening PO vil desuden afslutningsvist benytte lejligheden til at nævne at foreningen fortsat savner stillingtagen til, hvordan NaturErhvervstyrelsen forudser, at de godkendte produktions- og markedsføringsplaner for Danmarks Fiskeriforening PO skal integreres i hav- og fiskeriprogrammet. 3 Hvis NaturErhvervstyrelsen har spørgsmål til de fremsendte kommentarer, er Styrelsen velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Ole Lundberg Larsen Kontorchef Danmarks Fiskeriforening PO Ved e-mail af 24. juni 2014 har NaturErhvervstyrelsen sendt ovennævnte ud- kast til Datatilsynet med henblik på at modtage tilsynets eventuelle bemærk- ninger hertil. Datatilsynet skal på den baggrund udtale følgende: 1. Persondataloven1 gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for behandling af person- oplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databe- handling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Personoplysninger er i persondatalovens § 3, nr. 1, defineret som enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det indebærer, at oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber, anpartsselskaber m.v., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod er oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder omfattet af definitionen. Det samme gælder interessentskaber i det omfang, interessenterne er fysiske personer. 2. Af lovforslagets § 6, stk. 1, fremgår, at: ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.” Af lovforslagets § 6, stk. 2, fremgår endvidere, at: ”Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om an- vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig- nende.” 1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer NaturErhvervstyrelsen Nyrupsgade 30 1780 København V Sendt til: projektdesign@naturerhverv.dk & jm@jm.dk 14. juli 2014 Vedrørende høring over forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (hav- og fiskerifondsloven) Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K CVR-nr. 11-88-37-29 Telefon 3319 3200 Fax 3319 3218 E-mail dt@datatilsynet.dk www.datatilsynet.dk J.nr. 2014-112-0334 Sagsbehandler Martin Nybye-Petersen Direkte 3319 3216 2 Af bemærkningerne til § 6, stk. 1, fremgår bl.a., at: ”Hvor bemyndigelsen udnyttes, vil det bl.a. indebære, at skriftlige henvendelser m.v. til NaturErhvervstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på an- den vis end den foreskrevne digitale måde. […] Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen com- puter ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en computer på et bibliotek eller anmode en rådgiver om at vare- tage kommunikationen på den pågældendes vegne.” Datatilsynet skal understrege, at det, når der er tale om lovgivning om obliga- torisk digital kommunikation, er tilsynets opfattelse, at sikkerheden skal leve op til de krav, som gælder for den offentlige sektor. Uanset om de omhandle- de brugere er private eller offentlige, skal behandlingen af personoplysninger således leve op til kravene i sikkerhedsbekendtgørelsen2 . Dette indebærer efter tilsynets opfattelse, at der skal anvendes kryptering ved fremsendelse af fortrolige og følsomme personoplysninger over internettet. Herudover skal sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og integritet (at de transmitterede oplysninger ikke ændres undervejs) sikres i fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstaltninger. Såfremt borgerne/viksomhederne henvises til at anvende bibliotekers PC’er, er det Datatilsynets opfattelse, at det af lovforslagets bemærkninger bør frem- gå, hvorledes det er muligt at fremsende oplysninger via en PC på et bibliotek og samtidig leve op til persondatalovens sikkerhedskrav. 3. Af forslagets § 7 fremgår endvidere: ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.” Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der er tale om såkaldt lov- bundne afgørelser. Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at persondatalovens § 39, som bygger på databeskyttelsesdirektivets artikel 15, foreskriver, at såfremt en registreret person fremsætter indsigelse herimod, kan den dataansvarlige ikke foranstalte, at den registrerede undergives afgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt berører den pågældende i væsentlig grad, og som alene er 2 Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning 3 truffet på grundlag af elektronisk databehandling af oplysninger, der er be- stemt til at vurdere bestemte personlige forhold. Undtagelse herfra kan gøres, såfremt en af betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder hvis den pågældende afgørelse er hjemlet i en lov, der indeholder bestemmelser til beskyttelse af den registreredes berettigede interesser. Efter bestemmelsens stk. 3 har den registrerede ret til hos den dataansvarlige snarest muligt og uden ugrundet ophold at få at vide, hvilke beslutningsregler der ligger bag en afgørelse som nævnt i stk. 1. Persondatalovens § 30 om und- tagelser til oplysningspligten finder tilsvarende anvendelse. Datatilsynet skal anmode om, at forholdet til persondatalovens § 39 beskrives nærmere i lovforslagets bemærkninger i relation til lovforslagets § 7. 4. Af lovforslagets § 12, stk. 1, fremgår det, at: ”[…] På tilsvarende måde har ministeren adgang til regnskaber, forretningsbøger, pa- pirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilveje- bringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven eller regler fastsat i EU-retsgrundlaget om forhold omfattet af denne lov.” Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at i det omfang, der behandles personoplysninger omfattet af persondataloven, skal behandlingsbetingelserne i persondatalovens kapitel 4 være opfyldt. Tilsynet skal i den forbindelse sær- ligt henlede opmærksomheden på bestemmelserne om saglighed og proporti- onalitet i persondatalovens § 5, stk. 2 og 3. 5. Af lovforslagets § 13 fremgår, at: ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af EU- retsgrundlaget og loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, blandt andet med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.” Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen indholds- mæssigt svarer til § 12 i den gældende fiskeriudviklingslov. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at Fødevaremini- steriet i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje vil iagttage de procedurer omkring indhentelse, samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger. Datatilsynet skal derfor henvise til tilsynets høringssvar af 6. september 2006 vedrørende udkast til forslag til lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursek- toren. Høringssvaret er vedhæftet nærværende høringssvar. 4 6. Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignede gene- relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel- se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data- tilsynet. Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering. Med venlig hilsen Martin Nybye-Petersen Bilag: Kopi af Datatilsynets høringssvar af 6. september 2006 H.C.Andersens Boulevard 37, 1 1553 Copenhagen V, Denmark T +45 5047 7749 E ambj@maring.org www.maring.org CVR/SE nr.: 83900628 NaturErhvervstyrelsen, Center for Projekttilskud, Projektdesign Nyropsgade 30 1780 Kbh. V Projektdesign@naturerhverv.dk København, den 5. august 2014 Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (Hav- og fiskerifondsloven) Marine Ingredients Denmark har følgende bemærkninger til lovforslaget: Vi finder det indledningsvist positivt, at Den Europæiske Hav og Fiskerifond skal understøtte en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU. Det er også positivt, at man fra regeringens side lægger op til, at støtteordningerne under fonden skal styrke den danske konkurrenceevne i fiskeri, akvakultur og relaterede sektorer og understøtte en dansk fiskeripolitik, som er med til at fremme vækst og beskæftigelse i fiskeri- og akvakultursektoren samt i relaterede sektorer. Marine Ingredients Denmark finder, at støtteordningerne bør anvendes målrettet til at understøtte den nationale implementering af reformen af den fælles fiskeripolitik, ikke mindst implementeringen af landingsforpligtelsen, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, og de udgifter, som denne omstilling vil påføre fiskeri og følgeerhverv. Vi finder det ligeledes positivt, at regeringen ønsker at udvikle akvakulturen yderligere, og skal i den forbindelse opfordre til, at man i rammelovens støtteordninger målrettet akvakultur tager højde for, at dansk produktion af fiskemel- og fiskeolie udgør en vigtig del af akvakulturklyngen, og at dette integreres i regeringens udarbejdelse af en national akvakulturstrategi. I forhold til de skitserede foranstaltninger vedrørende afsætning og forarbejdning støtter vi hensigten om at fokusere på innovation i forarbejdningssektoren og muligheden for støtte til udvikling af sporbarhed og certificeringer. Hensigten om at støtte udviklingen af nye produkter og teknologier med fokus på at forbedre kvaliteten og værdierne af landingerne og de endelige produkter, bør også målrettes industrifiskeriet og den deraf følgende produktionen af fiskemel og fiskeolie, som er en dansk styrkeposition. H.C.Andersens Boulevard 37, 1 1553 Copenhagen V, Denmark T +45 5047 7749 E ambj@maring.org www.maring.org CVR/SE nr.: 83900628 Det fremgår af høringsbrevet, at rammeloven forventes at medføre en forbedret regulering af ressourceudnyttelsen. Da ressourcegrundlaget er udgangspunktet for den danske forarbejdningsindustri, ser vi frem til udmøntningen af denne. Endelig er muligheden for støtte til udvikling af miljøteknologi og energieffektivisering centralt for en videreudvikling af de danske styrkepositioner på fiskeriområdet, og bør ikke kun målrettes fartøjsniveau, men i lige så høj grad følgeindustrien. Med venlig hilsen Anne Mette Bæk Jespersen Direktør Marine Ingredients Denmark H. C. Andersens Boulevard 37 1553 Copenhagen V Denmark T +45 50 47 77 49/+ 45 33 14 58 00 E ambj@maring.org www.maring.org Region Nordjylland Administrativt høringssvar Udkast til forslag til lov om anvendelse an Den Europæiske Hav- og Fiskerifond NaturErhverv j.nr. 13-8343-000001 Lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal ses som et af de instrumenter, der er til rådighed for at styrke og udvikle den danske fiskeri og akvakultursektor. Begge sektorer er under store forandringer disse år. Ikke mindst på de rammeskabende områder pågår der en lang række initiativer og samarbejder, der alle har til hensigt at styrke erhvervsstrukturerne og støttefunktionerne til fødevaresektoren, herunder fiskeri- og akvakultur sektoren. Af rammeskabende tiltag kan nævnes de Regionale fødevaresatsninger, Innovationsnetværket FoodNetwork, Vestdanske Regioners Fødevaresamarbejder, KIC Fødevarer samt Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland omkring udvikling af Fiskeri- og Akvakultursektorerne. Alle er initiativer der har til hensigt at styrke udviklingspotentialerne. Lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal ses i den sammenhæng og skal være i stand til gennem midler til rådighed, at understøtte og skabe synergi i den palette af ramme- og strukturtiltag. Ikke mindst Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland har til hensigt at skabe en sammenhængende udvikling. Det indebærer, at der er igangsat en proces, der ud fra hele værdikæden og i en helhedsbetragtning identificeres udfordringer for vækst i fiskeri- og akvakultursektorerne og identificeres relevante indsatser og konkrete initiativer på kort og længere sigt, der alle bidrager til at sikre en bæredygtig fiskeri- og akvakultursektor. Processerne har ligeledes til hensigt at lede frem til et overblik over, hvor erhvervsfremmesystemet kan bidrage indenfor de givne rammer. Det gælder eksempelvis de regionale udviklingsmidler og det gælder de udviklingsnetværk, som eksisterer regionalt og nationalt. Det er i den forbindelse vigtigt, at den kommende lov kan indgå i den kontekst og som finansieringsinstrument kan bidrage til at igangsætte relevante indsatser og aktiviteter, der har en national og tværgående karakter. Herunder bidrage til sikring af, at der sker optimal udnyttelse af de samlede udviklingsmidler, der er til rådighed på Regionalt og nationalt niveau med henblik på fuldt udnyttelse og effekt. Specifikt for de enkelte områder kan anføres; 1. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af fiskeri Regionerne har ikke mulighed for at støtte med midler der vedrører 1. omsætningsled. Fiskeriets muligheder for fortsat udvikling kan imidlertid have en ikke uvæsentlig indflydelse på betingelserne for bæredygtig og ressourceeffektiv forarbejdning af den tilgængelige råvare. Loven bør derfor kunne understøtte en sammenhængende udvikling, hvor der skabes basis for en helhedsbetragtning og hvor loven kan bidrage til en hensigtsmæssig finansiering af udviklingsinitiativer i 1. omsætningsled og i synergi med udviklingsindsatser efterfølgende 1. omsætningsled. Herunder optimeringer, merværdi, discard og landbaserede faciliteter. 2. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af akvakultur Det er vigtigt at Akvakultursektorens udfordringer indenfor Traditionelt recirkuleret, Kystnært & Offshore samt Skaldyr, herunder tang, alger etc. kan finansieres gennem konkrete udviklingsindsatser og –projekter. Herunder ikke mindst i en helhedsbetragtning, hvor de eksisterende netværk og samarbejdsrelationer udnyttes. Man bør ligeledes have for øje, at erhvervs- og teknologiudvikling kan medføre løsninger på miljømæssige udfordringer. 3. Foranstaltninger vedrørende kontrol, håndhævelse og dataindsamling som ledsageforanstaltning til den fælles fiskeripolitik I udviklingsprocessen af fiskeri- og akvakultursektorerne som et led i Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland er rammekrav identificeret som et centralt element for fortsat udvikling af sektorerne. Det er vigtigt at loven kan fremme en smidig og bæredygtig kontrol og håndhævelse, hvor der anlægges helhedsbetragtninger og dialog med de relevante aktører gennem værdikæden. 4. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområdet - strategier Gennemførelse af hensigtsmæssige udviklingsstrategier er essentielt for at fremtidssikre fiskeri- og akvakultursektorerne. Det er ikke mindst vigtigt at det sker ud fra en helhedsbetragtning, hvor der skabes en rød tråd gennem udviklingstiltag og de rammeaktører som kan understøtte og bidrage til denne strategiproces. Processerne under Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland er et vigtigt redskab i den forbindelse og loven bør kunne under støtte udformning og udfoldelse af de konkrete indsatser og strategier. 5. Foranstaltninger vedrørende afsætning og forarbejdning Fødevareministeriets Vækstplan Fødevare har identificeret flere udviklingsspor for fødevaresektoren. Et af disse er styrket eksportfokus. Loven bør i praksis kunne understøtte fortsat udvikling af konkrete afsætningsmuligheder, ikke mindst på eksportmarkederne, hvor der er en række uudnyttede muligheder. Loves understøttelse af disse muligheder bør ske i samspil og synergi med de øvrige rammeaktører, herunder Nordjysk FødevareErhverv som har opbygget stor erfaring med at gøre fødevarevirksomhederne eksportparate til de konkrete markeder. Der findes desuden en række uudnyttelse muligheder for styrket hjemmemarked. Ikke mindst i forhold til af få forbrugerne til at efterspørge og forbruge mere fisk og skaldyr i dagligdagen. Loven bør kunne understøtte konkrete indsatser og projekter her indenfor. Forarbejdningsindustriens fortsatte konkurrenceposition er afhængig af en fortsat udvikling. Det gælder indenfor optimering af den eksisterende produktion omkring procesoptimering og råvareudnyttelse samt spild. Det gælder også indenfor fokus på merværdi i produkterne og anvendelse identificering af nye produktmuligheder baseret på nye og eksisterende arter. Loven bør kunne understøtte disse udviklingsperspektiver i samspil med de øvrige rammetiltag nationalt på området. Sammenslutningen af Danske Småøer www.danske-smaaoer.dk Strynø Brovej 12, Strynø, 5900 Rudkøbing. Tlf: 62 51 39 93. sekretariatet@danske-smaaoer.dk Til NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Den 26. juni 2014 Høringssvar vedr. til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Jf. tidligere fremsendt høringssvar den 3. juni: Vi ser FLAG-midlerne som en enestående chance for at støtte en udvikling i fiskeriområder, hvor fiskeriet er under omstilling, og hvor der er brug for at se på de maritime erhverv i en helhed og som løftestang for lokal udvikling. Dette gælder bl.a. på en række af vores småøer, hvor det traditionelle fiskerierhverv mister betydning, og hvor der er brug for at udvikle og støtte nye maritime erhverv. På småøerne har vi siden 2000 haft en LAG med midler fra både Landdistrikts- og Fiskeri- udviklingsprogrammet. Herigennem har vi haft et særligt fokus på de vilkår og muligheder, vores virksomheder og små lokale fiskerisamfund har. Det har været en succes. I den forgangne periode har Småøernes Aktionsgruppe fordelt 15 mio. kr. fra Landdistriktsprogrammet og 10 mio. kr. fra Fiskeriudviklingsprogrammet. 90 pct. af midlerne er gået til projekter, der fremmer beskæftigelsen i private virksomheder. Det er tilskud dels til investeringer i mikro-virksomheder og dels til projekter med et rammeskabende erhvervssigte (markedsføring, turismeudvikling, havne m.m.). Småøerne er under pres i disse år. Derfor er det vigtigt, at vi i en kommende småø-LAG har mulighed for at arbejde med Fiskeriudviklingsprogrammet. Mange af vores småøer har store udfordringer på det maritime område – der er brug for at omlægge eller supplere det traditionelle fiskerierhverv, således at det bliver muligt at fastholde og udvide beskæftigelsen inden for området – en proces der allerede er i gang på enkelte øer. Det er tydeligt at der er et vækstpotentiale her inden for på de små øer. Der ud over er det meget vigtigt, at den økonomiske tildeling fra Fiskeriudviklingsprogrammet har en størrelse, der tilgodeser småøernes situation og status som særligt sårbare lokalsamfund og at omfanget af tildelte midler bliver det samme som i forrige periode. De ansøgninger, vi har modtaget i den forgangne periode, og de projekter, vi har været involveret i, indikerer tydeligt, at vi kunne have brugt en større ramme i Fiskeriudviklingsprogrammet, end vi har haft. Dette viser, at der er behov for en stærk FLAG-indsats og for gode økonomiske rammer for tilskud til projekter på småøerne. Så derfor håber vi, at småøernes også i den kommende periode bliver en del af Fiskeriudviklings- programmet, at det bliver muligt at oprette integrerede LAG’er, samt at den økonomiske tildeling af midler vil tilgodese småøernes særlige situation. Med venlig hilsen Dorthe Winther Formand Sammenslutningen af Danske Småøer Husmandsstræde 4, Omø 4230 Skælskør WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NaturErhvervstyrelsen, Center for Projekttilskud, Projektdesign Nyropsgade 30 1780 Kbh. V 5. august 2014 Høringssvar fra WWF Verdensnaturfonden til Forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Tak for høringsmuligheden vedrørende forslaget til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Af forslaget fremgår det tydeligt, at den politiske intention er at fremme bæredygtigheden i dansk fiskeri og akvakultur. Dette er naturligvis positivt. Desværre finder WWF, at der i forslaget er elementer, som gør, at intentionerne ikke vil gælde i praksis, og som kan have meget uheldige konsekvenser for bæredygtigheden i dansk fiskeri. Dette gælder primært forslaget om støtte til energieffektiviserende tiltag. Derfor foreslår WWF følgende konkrete ændringer: Det bør præciseres, at der ikke kan gives støtte til energieffektiviserende tiltag, som øger fiskerikapaciteten. Det er dokumenteret og anerkendt offentligt af blandt andet støttemodtagerne, at de projekter, som før har modtaget penge til ”Energieffektiviseringer”, har medført langt større trækkraft, brugen af langt større trawl og en højere fangst. Dette betyder, at støtten til energieffektiviseringer er givet direkte til kapacitets-opbygning, hvilket er i strid med de politiske intentioner og målsætninger under EU’s nye fælles fiskeripolitik. Det bør derfor præciseres, at støtte til energieffektiviserende tiltag ikke kan gives til projekter, som medfører en højere fiskerikapacitet. Vores bekymring forstærkes af, at der på s. 16. i forslaget står, at energieffektivisering i fiskeriet skulle give en forbedring af miljøet. Det er absolut ikke tilfældet, når man tager de konkrete projekter i betragtning, som går ud på at man installerer ny motor, ny skruedyse eller nye propeller. Støtten, som er givet til energieffektiviseringer 2007-2013, har medført, at man kan fange flere fisk, og at trækkraften bliver større, så fiskerne i højere grad kan trække hen over havbunden med højere trækkraft og tungere redskaber. Dette medvirker til en større natur-ødelæggelse, hvilket er fuldstændig i strid med den samtidige intention om at minimere fiskeriets påvirkning af havmiljøet, som det er ellers er udtrykt i lovforslaget og i EU’s nye fiskeripolitik. Derfor er WWF meget bekymret over, at der lægges op til at fortsætte denne praksis. Hvis der investeres i skruedyse, propeller mv, bør det være et krav at selve motorens effekt reduceres tilsvarende ved installation af mindre motor, så trækkraften forbliver den samme. Derved vil der være en reduktion af udledning af CO2 og anden forurening, som ikke opnås, hvis den større trækkraft blot anvendes på tungere redskaber. Det bør heller ikke være muligt at søge om ophugningsstøtte. På side 32 står, at det er muligt (§3, nr. 1, litra i)at søge om ophugningsstøtte, hvis det medvirker til en reduktion i antal af både. Der lægges således op til en gentagelse af praksis fra 2007-2013, hvor man samlede fartøjer i puljer, hvorefter man øgede fangstkapaciteten på en stor trawler (skruedyse, propeller mv) og derefter huggede de mindre både op. Dette er en destruktiv praksis for havmiljøet, da det gør, at fiskene bliver fanget med større, mere upræcise og tungere redskaber. Dette gør også, at de mindre kystfiskersamfund, som er afhængig af de små fartøjer, uddør, stik imod den politiske intention. Denne mulighed bør fjernes. Herudover så vi gerne, at man på s. 34 linie 3 inkluderede havets mangfoldighed efter havets ressourcer, da det vil give et større fokus på den del af biodiversiteten, som ikke er mål for fiskeri, havsvampe, koraller andre bundlevende organismer, samt de fisk, som ikke er målarter i fiskeriet. Vi vil også nævne, at det ville være en god ide i forbindelse med §3 nr 1 litra m med tilhørende forklaring på s. 33, at lave et minimums-ambitionsniveau for, hvornår man kan få støtte til nye trawl med bedre selektive egenskaber/bundpåvirkning end de gamle. Det kunne for eksempel være påkrævet at man skulle købe de mest selektive og skånsomme redskaber på markedet, målrettet den art, som man fisker efter, for at få støtten. Hvis der ikke er et minimum for, hvor ambitiøs forbedringen af redskaberne skal være, risikerer man med denne støttemulighed blot, at trawlere kan få penge til nye trawl, der kun har en minimal og i nogle tilfælde udokumenteret forbedret miljøeffekt. Imens kan garnbådene, som ikke har noget at forbedre mht selektivitet og bundpåvirkning, ikke få penge til nye redskaber. Dette er meget uhensigtsmæssigt i forhold til målet om bæredygtigt fiskeri og minimering af fiskeriets miljøeffekter. Herudover bør det som del af forklaringen til §3 litra m, s. 33, præciseres, at støtte til håndtering af uønskede fangster om bord, ikke kan anvendes til kapacitetsforøgelse i form af forøget lastekapacitet. WWF vil på det kraftigste henstille til at de nævnte problematiske elementer i forslaget ændres, især for hvad angår fastholdelsen af praksis vedrørende energieffektiviseringerne. Dette er WWF’s hovedbekymring, som vi opfordrer til ændres inden lovforslagets vedtagelse. Med venlig hilsen WWF, Iben Wiene Rathje Fiskeripolitisk medarbejder WWF Verdensnaturfonden
Høringsnotat L 36.doc
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L36/bilag/1/1406793.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Projekttilskud, Policy Sagsnr.: 13-8343-000001 Dato: 5. september 2014 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (Hav- og Fiskerifondsloven) Modtagne høringssvar Fødevareministeriet har modtaget i alt 14 høringssvar. Følgende myndigheder og organisationer (i alt 7) har afgivet bemærkninger: 3F Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation Datatilsynet Marine Ingredients Denmark Region Nordjylland Sammenslutningen af Danske Småøer WWF Verdensnaturfonden Følgende (i alt 7) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Advokatsamfundet Dansk Akvakultur Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Institut for Menneskerettigheder Region Syddanmark Rigsrevisionen Syddansk Universitet Følgende (i alt 48) har ikke afgivet høringssvar: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Bornholmsregions kommune Bæredygtigt Landbrug Copenhagen Business School Danish Seafood Association Danmarks Fiskehandlere Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Pelagiske Producentorganisation Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Statistik Danmarks Tekniske Universitet Dansk Amatørfiskerforening Dansk Erhverv Dansk Industri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 36 Bilag 1 Offentligt 2 Dansk Ornitologisk Forening Danske Havne Danske Regioner Det Økologiske Fødevareråd Det Økologiske Råd Dyrenes Beskyttelse Finansrådet Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Forbrugerrådet Foreningen af Vandværker i Danmark Friluftsrådet FRS-danske revisorer Greenpeace Håndværksrådet Kommunernes Landsforening Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening Københavns Universitet Landbrug og Fødevarer Landdistrikternes Fællesråd Lokale Aktionsgrupper (FLAG) Landsorganisationen i Danmark (LO) Natur og Samfund Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet Realkreditrådet Regions Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Roskilde Universitet Skagensfiskernes Producentorganisation Syddansk Universitet Visit Denmark Økologisk Landsforening Aalborg Universitet Aarhus Universitet 3 Bemærkninger til lovforslaget Nedenfor følger en tværgående gennemgang af de centrale bemærkninger, som er fremkom- met i høringen. Det skal bemærkes, at der ud over de punkter, der omtales i det følgende, er indarbejdet en række mere tekniske ændringer i forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring d. 24. juni 2014. Der henvises endvidere til skema med en overordnet gengivel- se af høringssvarene og bemærkninger hertil. 1. Bemærkninger vedrørende § 3, der omhandler, hvilke foranstaltninger, der kan ydes støtte til under loven 1.a. Formulering af mulige foranstaltninger under § 3 3F, Danmarks Fiskeriforening PO, Marine Ingredients Denmark, Region Nordjylland og WWF Verdensnaturfonden udtrykker i deres høringssvar ønske om tilføjelser til og/eller ændringer af lovforslagets § 3, der angiver, hvilke foranstaltninger, der kan ydes støtte til. Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Det er hensigten, at lovforsla- get skal give mulighed for at kunne iværksætte alle foranstaltninger, der hjemmel til i EU- retsgrundlaget, selvom det ikke er prioriterede indsatser på tidspunktet for lovens vedtagelse. Udgangspunktet for lovforslagets § 3 er således en gengivelse af forordningsteksten for at sik- re, at den nationale lovgivning er i overensstemmelse med EU-retsgrundlaget. Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og det således ikke muligt at ændre formuleringen eller tilføje yderligere foranstaltninger til den nationale lovgivning 1.b. Prioritering/fravalg af foranstaltninger under § 3 Danmarks Fiskeriforening PO, Region Nordjylland, Sammenslutningen af Danske Småøer og WWF Verdensnaturfonden udtrykker i deres høringssvar ønske om en særlig prioritering af visse foranstaltninger/støtteordninger, og/eller at der ikke ydes støtte til andre foranstaltninger. Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Lovforslaget giver en bred mu- lighed for at kunne udmønte fondens midler i konkrete støtteordninger, som nævnt under 1.a. Den endelige prioritering af, hvilke støtteordninger, der konkret skal etableres, vil blive fastsat gennem de politiske forhandlinger om det nationale Hav- og fiskeriudviklingsprogram for peri- oden 2014-2020. En bred vifte af interessenter har været inddraget ved udarbejdelse af ud- kast til Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet, som ligeledes har været i offentlig høring. 1.c. Formulering under energieffektivisering i fiskeriet, alm. bem. § 3 WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at der bør fremgå af lovforslagets almindelige be- mærkninger, at energieffektivisering i fiskeriet giver en forbedring af miljøet. Høringssvaret imødekommes. Idet andre indsatser i programmet har haft større betydning for miljøet, vil akvakultur blive tilføjet som et andet eksempel i stedet: ”Der blev desuden fokuse- ret på forbedring af miljøet, hvilket blandt andet er sket gennem støtte til udvikling i akvakul- turproduktionen, som har medført mindsket udledning per produceret enhed, udvikling af nye fiskeriforvaltningsmetoder og mere selektive redskaber samt gennem tilskud til vandløbsre- staurering”. 1.d. Formulering af de specielle bemærkninger til § 3 Danmarks Fiskeriforening PO og WWF Verdensnaturfonden udtrykker i deres hørings- svar ønske om, at visse formuleringer under de specielle bemærkninger til § 3 bliver ændret. Høringssvarene imødekommes delvist. Som nævnt ovenfor er udgangspunktet for lovforslagets § 3 en gengivelse af forordningsteksten. Ønsker om at ændre formuleringer i de specielle be- 4 mærkninger til § 3 er således imødekommet, såfremt det har været i overensstemmelse med forordningsteksten. 2. Bemærkninger vedrørende § 6, der omhandler obligatorisk digital kommunikation Datatilsynet anmoder om, at det beskrives i lovbemærkningerne, hvordan persondatalovens sikkerhedskrav kan overholdes, såfremt borgere/virksomheder skal anvende biblioteker, hvis egne computere ikke virker m.m. Høringssvaret imødekommes. Sætningen er slettet, da det ikke er hensigten at stille krav om, at borgerne/virksomhederne skal anvende en PC på biblioteket i det tilfælde, hvor pågælden- des egen PC ikke fungerer. 3. Bemærkninger vedrørende § 7, der omhandler obligatorisk digital kommunikation Datatilsynet anmoder om, at forholdet til persondatalovens § 39,beskrives i relation til lov- forslagets § 7. Bestemmelsen i lovforslagets § 7 gav hjemmel til at fastsætte regler om, at af- gørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro- nisk behandling, kan udstedes alene med ministeriet som underskriver. Bestemmelsen er efter høringen taget ud af lovforslaget. I forbindelse med ændring af forvalt- ningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december 2013 blev der i lovens § 32b fastsat regler om krav til identifikation m.v., som erstatter lovforslagets § 7. Det har ikke været ikke hensigten, at fastsætte særregler i forhold til forvaltningslovens regler. 4. Bemærkninger vedrørende § 13, der omhandler klage og delegation Datatilsynet gør opmærksom på, at tilsynet i sin praksis forudsætter, at myndighederne i forbindelse med sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde ud fra, og at de personer, der berøres af kontrolordnin- gen, skal have forudgående information om kontrolordningen. Høringssvaret imødekommes. Med henblik på præcisering tilføjes en formulering til de specielle bemærkninger til § 13: ”Der kan eksempelvis være behov for at indhente oplysninger med henblik på kontrol for dobbeltfinansiering m.v., hvis en støttemodtager har mulighed for at op- nå støtte fra flere offentlige kilder”.