høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Oversendelsesbrev L 36.doc

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L36/bilag/1/1406792.pdf

    Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
    Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
    Folketingets Udvalg for Fødevarer,
    Landbrug og Fiskeri
    København, den 8. oktober 2014
    Sagsnr.: 27607
    Dok.nr.: 721963
    Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering kopi af høringssvar og høringsnotat
    vedr. forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (Hav- og
    Fiskerifondsloven).
    Dan Jørgensen
    /Jakob Jensen
    ./.
    Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
    L 36 Bilag 1
    Offentligt
    

    Høringssvar L 36.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L36/bilag/1/1406794.pdf

    Fra: lone.holmberg@3f.dk [mailto:lone.holmberg@3f.dk]
    Sendt: 11. juli 2014 11:00
    Til: Erhverv - Projektdesign (NaturErhvervstyrelsen)
    Emne: Sag nr. 13-8343-000001 - Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske
    Hav- og Fiskerifond (Hav- og fiskerifondsloven)
    3F har følgende kommentarer til høring over Forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske
    Hav- og Fiskerifond:
    Kapitel 2, § 3, stk. 1:
    Der tilføjes et nyt punkt ”Jobskabelse og vækst”.
    Punkt g) Sundhed og sikkerhed tilføjes: ”herunder forbedring af arbejdsmiljøet”.
    Kapitel 2, § 3, stk. 2:
    Der tilføjes to nye punkter: ”Jobskabelse og vækst” og ”Sundhed og sikkerhed, herunder
    forbedring af arbejdsmiljøet”.
    Punkt d) Netværk og fremme af menneskelig kapital tilføjes ”og social dialog i akvakultur”.
    Afslutningsvis har vi en bemærkning til kapitel 3, Udvalg og rådgivning, § 9: 3F forventer, at
    fagbevægelsen får mindst to pladser i udvalget, da det både skal varetage fiskeri- og
    akvakulturområdet, og det ikke kan forventes, at en person har et bredt kendskab til begge
    områder.
    Med venlig hilsen
    Jesper Lund-Larsen
    Miljø- og arbejdsmiljøpolitisk konsulent
    Arbejdsmiljøpolitisk Team
    Tlf.: +45 88 92 10 12
    Mobil: +45 21 45 74 32
    E-mail: jesper.lund.larsen@3f.dk
    Web: www.grønnejob.dk
    P Tænk på miljøet før du printer
    Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
    L 36 Bilag 1
    Offentligt
    Nordens vej 3, Taulov
    7000 Fredericia
    Tlf. +45 70 10 40 40
    Fax. +45 75 45 19 28
    H. C. Andersens Boulevard 37
    1553 København V
    Tlf. +45 70 10 40 40
    Fax +45 33 32 32 38
    mail@dkfisk.dk
    www.dkfisk.dk
    Dato: 5. august 2014
    Deres ref.: Oll
    Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af den Europæiske
    Hav- og Fiskerifond (Hav- og Fiskerifondsloven)
    Danmarks Fiskeriforening PO har modtaget ovennævnte forslag til lov i høring og har
    følgende kommentarer.
    Indledning
    Indledningsvist skal bemærkes at Danmarks Fiskeriforening PO finder det positivt, at
    NaturErhvervstyrelsen har valgt at iværksætte ”alle foranstaltninger i EU-retsgrundlaget,
    som kan finde anvendelse i Danmark, selv om de ikke alle er prioriterede indsatser for
    tidspunktet for lovens vedtagelse”.
    Erfaringen fra tidligere fiskeriudviklingsprogrammer har med al tydelighed vist, at der kan
    være stor forskel på sektorens behov i løbet af en seks-årig periode, som programmet jo
    gælder.
    Dertil kommer, at der aktuelt ikke er vedtaget et fiskeriudviklingsprogram og dermed heller
    ingen prioriterede indsatser. Fiskeriudviklingsprogrammet har været i høring, men så vidt
    Danmarks Fiskeriforening PO er orienteret, er hverken sket prioritering eller fastsat
    fordeling af national finansiering af programmet.
    I lyset af ovenstående har Danmarks Fiskeriforening PO kun ganske få konkrete
    kommentarer.
    Konkrete kommentarer:
    Vedr. §3, nr. 1, Litra o)
    Danmarks Fiskeriforening PO foreslår en ændring af teksten til:
    Beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer og
    iværksættelse af kompensationsforanstaltninger for skader af fiskernes fangster forårsaget
    af sæler eller fugle.
    NaturErhvervstyrelsen,
    Center for Projekttilskud, Projektdesign
    Nyropsgade 30
    DK.1780 Kbh. V.
    e-mail: Projektdesign@naturerhverv.dk
    2
    I kommentarerne til lovforslaget fremgår:
    ”Efter lovforslagets § 3, nr. 1, litra o), om beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet
    og marine økosystemer er det muligt at støtte fiskeres indsamling af affald fra havet,
    herunder fjernelse af tabte fiskeredskaber, samt etablering eller modernisering af faste
    eller mobile anlæg, der skal beskytte og fremme den marine fauna og flora, så som
    kunstige stenrev og trævækst tæt på vandløb. Det er ligeledes muligt at støtte en bedre
    forvaltning eller bevarelse af havets biologiske ressourcer.”
    Danmarks Fiskeriforening PO konstaterer, at muligheden for at kompensere fiskerne og
    skader på fangsten forårsaget af sæler, som fremgår af forordningsteksten i artikel 40. 1.
    litra h., hverken fremgår af lovteksten eller af bemærkningerne til loven. Danmarks
    Fiskeriforening PO forslår derfor at lovteksten suppleres med:
    ”og iværksættelse af kompensationsforanstaltninger for skader af fiskernes fangster
    forårsaget af sæler eller fugle” – jf. også ovenfor.
    Dermed kan der ikke herske tvivl om at muligheden for at kompensere fiskerne for skader
    forårsaget af sæler eller fugle, eksisterer.
    Danmarks Fiskeriforening PO skal i øvrigt også benytte lejligheden til at opfordre til at
    ”kompensation for sælskader” prioriteres i det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram.
    Bemærkning vedr. ”Finansielle initiativer”.
    Danmarks Fiskeriforening PO finder det meget positivt, at NaturErhvervstyrelsen har
    medtaget dette punkt. Det er naturligvis NaturErhvervstyrelsen bekendt, at dansk fiskeri
    vedr. finansiering er i en ulige konkurrencesituation forhold til andre fødevareerhverv, fordi
    fiskerierhvervet ikke har adgang til realkredit – og derfor kan denne facilitet blive vigtig.
    På den baggrund vil Danmarks Fiskeriforening PO gerne opfordre til, at rækkevidden og
    mulighederne under dette punkt undersøges hurtigst muligt – og at evt. muligheder
    kommer til at indgå i den analyse af finansieringsforholdene i fiskerierhvervet, som
    Erhvervs- og vækstministeriet er ved at gennemføre. Danmarks Fiskeriforening PO tillader
    sig for god ordens skyld at sende høringssvar samt høringsmateriale til EVM, for at
    henlede opmærksomheden på, at der evt. findes nogle relevante initiativer her.
    Danmarks Fiskeriforening PO skal endvidere benytte lejligheden til at opfordre til at
    ”finansielle initiativer” også indføjes i det aktuelle hav- og fiskeriudviklingsprogram.
    Afslutning
    Danmarks Fiskeriforening PO vil desuden afslutningsvist benytte lejligheden til at nævne
    at foreningen fortsat savner stillingtagen til, hvordan NaturErhvervstyrelsen forudser, at de
    godkendte produktions- og markedsføringsplaner for Danmarks Fiskeriforening PO skal
    integreres i hav- og fiskeriprogrammet.
    3
    Hvis NaturErhvervstyrelsen har spørgsmål til de fremsendte kommentarer, er Styrelsen
    velkommen til at kontakte undertegnede.
    Med venlig hilsen
    Ole Lundberg Larsen
    Kontorchef
    Danmarks Fiskeriforening PO
    Ved e-mail af 24. juni 2014 har NaturErhvervstyrelsen sendt ovennævnte ud-
    kast til Datatilsynet med henblik på at modtage tilsynets eventuelle bemærk-
    ninger hertil.
    Datatilsynet skal på den baggrund udtale følgende:
    1. Persondataloven1
    gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for behandling af person-
    oplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databe-
    handling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller
    vil blive indeholdt i et register.
    Personoplysninger er i persondatalovens § 3, nr. 1, defineret som enhver form
    for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.
    Det indebærer, at oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber,
    anpartsselskaber m.v., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod
    er oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder omfattet af definitionen.
    Det samme gælder interessentskaber i det omfang, interessenterne er fysiske
    personer.
    2. Af lovforslagets § 6, stk. 1, fremgår, at:
    ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig
    kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forhold,
    som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
    digitalt.”
    Af lovforslagets § 6, stk. 2, fremgår endvidere, at:
    ”Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om an-
    vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lig-
    nende.”
    1
    Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer
    NaturErhvervstyrelsen
    Nyrupsgade 30
    1780 København V
    Sendt til: projektdesign@naturerhverv.dk &
    jm@jm.dk
    14. juli 2014 Vedrørende høring over forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske
    Hav- og Fiskerifond (hav- og fiskerifondsloven)
    Datatilsynet
    Borgergade 28, 5.
    1300 København K
    CVR-nr. 11-88-37-29
    Telefon 3319 3200
    Fax 3319 3218
    E-mail
    dt@datatilsynet.dk
    www.datatilsynet.dk
    J.nr. 2014-112-0334
    Sagsbehandler
    Martin Nybye-Petersen
    Direkte 3319 3216
    2
    Af bemærkningerne til § 6, stk. 1, fremgår bl.a., at:
    ”Hvor bemyndigelsen udnyttes, vil det bl.a. indebære, at skriftlige henvendelser m.v.
    til NaturErhvervstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er
    udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på an-
    den vis end den foreskrevne digitale måde.
    […]
    Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes egen com-
    puter ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller
    oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke
    føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende
    eksempelvis anvende en computer på et bibliotek eller anmode en rådgiver om at vare-
    tage kommunikationen på den pågældendes vegne.”
    Datatilsynet skal understrege, at det, når der er tale om lovgivning om obliga-
    torisk digital kommunikation, er tilsynets opfattelse, at sikkerheden skal leve
    op til de krav, som gælder for den offentlige sektor. Uanset om de omhandle-
    de brugere er private eller offentlige, skal behandlingen af personoplysninger
    således leve op til kravene i sikkerhedsbekendtgørelsen2
    .
    Dette indebærer efter tilsynets opfattelse, at der skal anvendes kryptering ved
    fremsendelse af fortrolige og følsomme personoplysninger over internettet.
    Herudover skal sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet)
    og integritet (at de transmitterede oplysninger ikke ændres undervejs) sikres i
    fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstaltninger.
    Såfremt borgerne/viksomhederne henvises til at anvende bibliotekers PC’er,
    er det Datatilsynets opfattelse, at det af lovforslagets bemærkninger bør frem-
    gå, hvorledes det er muligt at fremsende oplysninger via en PC på et bibliotek
    og samtidig leve op til persondatalovens sikkerhedskrav.
    3. Af forslagets § 7 fremgår endvidere:
    ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og
    andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk
    databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet som afsender.”
    Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der er tale om såkaldt lov-
    bundne afgørelser.
    Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at persondatalovens § 39, som
    bygger på databeskyttelsesdirektivets artikel 15, foreskriver, at såfremt en
    registreret person fremsætter indsigelse herimod, kan den dataansvarlige ikke
    foranstalte, at den registrerede undergives afgørelser, der har retsvirkninger
    for eller i øvrigt berører den pågældende i væsentlig grad, og som alene er
    2
    Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til
    beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning
    3
    truffet på grundlag af elektronisk databehandling af oplysninger, der er be-
    stemt til at vurdere bestemte personlige forhold.
    Undtagelse herfra kan gøres, såfremt en af betingelserne i stk. 2 er opfyldt,
    herunder hvis den pågældende afgørelse er hjemlet i en lov, der indeholder
    bestemmelser til beskyttelse af den registreredes berettigede interesser.
    Efter bestemmelsens stk. 3 har den registrerede ret til hos den dataansvarlige
    snarest muligt og uden ugrundet ophold at få at vide, hvilke beslutningsregler
    der ligger bag en afgørelse som nævnt i stk. 1. Persondatalovens § 30 om und-
    tagelser til oplysningspligten finder tilsvarende anvendelse.
    Datatilsynet skal anmode om, at forholdet til persondatalovens § 39 beskrives
    nærmere i lovforslagets bemærkninger i relation til lovforslagets § 7.
    4. Af lovforslagets § 12, stk. 1, fremgår det, at:
    ”[…] På tilsvarende måde har ministeren adgang til regnskaber, forretningsbøger, pa-
    pirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilveje-
    bringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven, regler fastsat i
    medfør af loven eller regler fastsat i EU-retsgrundlaget om forhold omfattet af denne
    lov.”
    Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at i det omfang, der behandles
    personoplysninger omfattet af persondataloven, skal behandlingsbetingelserne
    i persondatalovens kapitel 4 være opfyldt. Tilsynet skal i den forbindelse sær-
    ligt henlede opmærksomheden på bestemmelserne om saglighed og proporti-
    onalitet i persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.
    5. Af lovforslagets § 13 fremgår, at:
    ”Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan hos andre offentlige myndigheder
    indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af EU-
    retsgrundlaget og loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, blandt andet
    med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.”
    Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen indholds-
    mæssigt svarer til § 12 i den gældende fiskeriudviklingslov.
    Endvidere fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at Fødevaremini-
    steriet i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje
    vil iagttage de procedurer omkring indhentelse, samkøring og sammenstilling
    af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.
    Datatilsynet skal derfor henvise til tilsynets høringssvar af 6. september 2006
    vedrørende udkast til forslag til lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursek-
    toren. Høringssvaret er vedhæftet nærværende høringssvar.
    4
    6. Det bemærkes for en god ordens skyld, at det følger af persondatalovens §
    57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignede gene-
    relle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindel-
    se med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Data-
    tilsynet.
    Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
    Med venlig hilsen
    Martin Nybye-Petersen
    Bilag: Kopi af Datatilsynets høringssvar af 6. september 2006
    H.C.Andersens Boulevard 37, 1 1553 Copenhagen V, Denmark T +45 5047 7749 E ambj@maring.org www.maring.org CVR/SE nr.: 83900628
    NaturErhvervstyrelsen,
    Center for Projekttilskud, Projektdesign
    Nyropsgade 30
    1780 Kbh. V
    Projektdesign@naturerhverv.dk København, den 5. august 2014
    Høring over udkast til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og
    Fiskerifond (Hav- og fiskerifondsloven)
    Marine Ingredients Denmark har følgende bemærkninger til lovforslaget:
    Vi finder det indledningsvist positivt, at Den Europæiske Hav og Fiskerifond skal understøtte en
    intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU.
    Det er også positivt, at man fra regeringens side lægger op til, at støtteordningerne under fonden
    skal styrke den danske konkurrenceevne i fiskeri, akvakultur og relaterede sektorer og understøtte
    en dansk fiskeripolitik, som er med til at fremme vækst og beskæftigelse i fiskeri- og
    akvakultursektoren samt i relaterede sektorer.
    Marine Ingredients Denmark finder, at støtteordningerne bør anvendes målrettet til at
    understøtte den nationale implementering af reformen af den fælles fiskeripolitik, ikke mindst
    implementeringen af landingsforpligtelsen, som træder i kraft pr. 1. januar 2015, og de udgifter,
    som denne omstilling vil påføre fiskeri og følgeerhverv.
    Vi finder det ligeledes positivt, at regeringen ønsker at udvikle akvakulturen yderligere, og skal i
    den forbindelse opfordre til, at man i rammelovens støtteordninger målrettet akvakultur tager
    højde for, at dansk produktion af fiskemel- og fiskeolie udgør en vigtig del af akvakulturklyngen,
    og at dette integreres i regeringens udarbejdelse af en national akvakulturstrategi.
    I forhold til de skitserede foranstaltninger vedrørende afsætning og forarbejdning støtter vi
    hensigten om at fokusere på innovation i forarbejdningssektoren og muligheden for støtte til
    udvikling af sporbarhed og certificeringer. Hensigten om at støtte udviklingen af nye produkter og
    teknologier med fokus på at forbedre kvaliteten og værdierne af landingerne og de endelige
    produkter, bør også målrettes industrifiskeriet og den deraf følgende produktionen af fiskemel og
    fiskeolie, som er en dansk styrkeposition.
    H.C.Andersens Boulevard 37, 1 1553 Copenhagen V, Denmark T +45 5047 7749 E ambj@maring.org www.maring.org CVR/SE nr.: 83900628
    Det fremgår af høringsbrevet, at rammeloven forventes at medføre en forbedret regulering af
    ressourceudnyttelsen. Da ressourcegrundlaget er udgangspunktet for den danske
    forarbejdningsindustri, ser vi frem til udmøntningen af denne.
    Endelig er muligheden for støtte til udvikling af miljøteknologi og energieffektivisering centralt for
    en videreudvikling af de danske styrkepositioner på fiskeriområdet, og bør ikke kun målrettes
    fartøjsniveau, men i lige så høj grad følgeindustrien.
    Med venlig hilsen
    Anne Mette Bæk Jespersen
    Direktør
    Marine Ingredients
    Denmark
    H. C. Andersens Boulevard 37
    1553 Copenhagen V
    Denmark
    T +45 50 47 77 49/+ 45 33 14 58 00
    E ambj@maring.org
    www.maring.org
    Region Nordjylland
    Administrativt høringssvar
    Udkast til forslag til lov om anvendelse an Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
    NaturErhverv j.nr. 13-8343-000001
    Lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal ses som et af de instrumenter, der er
    til rådighed for at styrke og udvikle den danske fiskeri og akvakultursektor.
    Begge sektorer er under store forandringer disse år. Ikke mindst på de rammeskabende områder
    pågår der en lang række initiativer og samarbejder, der alle har til hensigt at styrke
    erhvervsstrukturerne og støttefunktionerne til fødevaresektoren, herunder fiskeri- og akvakultur
    sektoren. Af rammeskabende tiltag kan nævnes de Regionale fødevaresatsninger,
    Innovationsnetværket FoodNetwork, Vestdanske Regioners Fødevaresamarbejder, KIC Fødevarer
    samt Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland omkring udvikling af Fiskeri- og
    Akvakultursektorerne. Alle er initiativer der har til hensigt at styrke udviklingspotentialerne.
    Lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal ses i den sammenhæng og skal
    være i stand til gennem midler til rådighed, at understøtte og skabe synergi i den palette af ramme- og
    strukturtiltag.
    Ikke mindst Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland har til hensigt at skabe en
    sammenhængende udvikling. Det indebærer, at der er igangsat en proces, der ud fra hele
    værdikæden og i en helhedsbetragtning identificeres udfordringer for vækst i fiskeri- og
    akvakultursektorerne og identificeres relevante indsatser og konkrete initiativer på kort og længere
    sigt, der alle bidrager til at sikre en bæredygtig fiskeri- og akvakultursektor.
    Processerne har ligeledes til hensigt at lede frem til et overblik over, hvor erhvervsfremmesystemet
    kan bidrage indenfor de givne rammer. Det gælder eksempelvis de regionale udviklingsmidler og det
    gælder de udviklingsnetværk, som eksisterer regionalt og nationalt. Det er i den forbindelse vigtigt, at
    den kommende lov kan indgå i den kontekst og som finansieringsinstrument kan bidrage til at
    igangsætte relevante indsatser og aktiviteter, der har en national og tværgående karakter. Herunder
    bidrage til sikring af, at der sker optimal udnyttelse af de samlede udviklingsmidler, der er til rådighed
    på Regionalt og nationalt niveau med henblik på fuldt udnyttelse og effekt.
    Specifikt for de enkelte områder kan anføres;
    1. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af fiskeri
    Regionerne har ikke mulighed for at støtte med midler der vedrører 1. omsætningsled.
    Fiskeriets muligheder for fortsat udvikling kan imidlertid have en ikke uvæsentlig indflydelse på
    betingelserne for bæredygtig og ressourceeffektiv forarbejdning af den tilgængelige råvare.
    Loven bør derfor kunne understøtte en sammenhængende udvikling, hvor der skabes basis
    for en helhedsbetragtning og hvor loven kan bidrage til en hensigtsmæssig finansiering af
    udviklingsinitiativer i 1. omsætningsled og i synergi med udviklingsindsatser efterfølgende 1.
    omsætningsled. Herunder optimeringer, merværdi, discard og landbaserede faciliteter.
    2. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af akvakultur
    Det er vigtigt at Akvakultursektorens udfordringer indenfor Traditionelt recirkuleret, Kystnært &
    Offshore samt Skaldyr, herunder tang, alger etc. kan finansieres gennem konkrete
    udviklingsindsatser og –projekter. Herunder ikke mindst i en helhedsbetragtning, hvor de
    eksisterende netværk og samarbejdsrelationer udnyttes. Man bør ligeledes have for øje, at
    erhvervs- og teknologiudvikling kan medføre løsninger på miljømæssige udfordringer.
    3. Foranstaltninger vedrørende kontrol, håndhævelse og dataindsamling som
    ledsageforanstaltning til den fælles fiskeripolitik
    I udviklingsprocessen af fiskeri- og akvakultursektorerne som et led i Partnerskabsaftalen
    mellem Regeringen og Region Nordjylland er rammekrav identificeret som et centralt element
    for fortsat udvikling af sektorerne. Det er vigtigt at loven kan fremme en smidig og bæredygtig
    kontrol og håndhævelse, hvor der anlægges helhedsbetragtninger og dialog med de relevante
    aktører gennem værdikæden.
    4. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområdet - strategier
    Gennemførelse af hensigtsmæssige udviklingsstrategier er essentielt for at fremtidssikre
    fiskeri- og akvakultursektorerne. Det er ikke mindst vigtigt at det sker ud fra en
    helhedsbetragtning, hvor der skabes en rød tråd gennem udviklingstiltag og de rammeaktører
    som kan understøtte og bidrage til denne strategiproces. Processerne under
    Partnerskabsaftalen mellem Regeringen og Region Nordjylland er et vigtigt redskab i den
    forbindelse og loven bør kunne under støtte udformning og udfoldelse af de konkrete indsatser
    og strategier.
    5. Foranstaltninger vedrørende afsætning og forarbejdning
    Fødevareministeriets Vækstplan Fødevare har identificeret flere udviklingsspor for
    fødevaresektoren. Et af disse er styrket eksportfokus. Loven bør i praksis kunne understøtte
    fortsat udvikling af konkrete afsætningsmuligheder, ikke mindst på eksportmarkederne, hvor
    der er en række uudnyttede muligheder. Loves understøttelse af disse muligheder bør ske i
    samspil og synergi med de øvrige rammeaktører, herunder Nordjysk FødevareErhverv som
    har opbygget stor erfaring med at gøre fødevarevirksomhederne eksportparate til de konkrete
    markeder.
    Der findes desuden en række uudnyttelse muligheder for styrket hjemmemarked. Ikke mindst i
    forhold til af få forbrugerne til at efterspørge og forbruge mere fisk og skaldyr i dagligdagen.
    Loven bør kunne understøtte konkrete indsatser og projekter her indenfor.
    Forarbejdningsindustriens fortsatte konkurrenceposition er afhængig af en fortsat udvikling.
    Det gælder indenfor optimering af den eksisterende produktion omkring procesoptimering og
    råvareudnyttelse samt spild. Det gælder også indenfor fokus på merværdi i produkterne og
    anvendelse identificering af nye produktmuligheder baseret på nye og eksisterende arter.
    Loven bør kunne understøtte disse udviklingsperspektiver i samspil med de øvrige
    rammetiltag nationalt på området.
    Sammenslutningen af Danske Småøer www.danske-smaaoer.dk
    Strynø Brovej 12, Strynø, 5900 Rudkøbing. Tlf: 62 51 39 93. sekretariatet@danske-smaaoer.dk
    Til
    NaturErhvervstyrelsen
    Nyropsgade 30
    1780 København V
    Den 26. juni 2014
    Høringssvar vedr. til forslag til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
    Jf. tidligere fremsendt høringssvar den 3. juni:
    Vi ser FLAG-midlerne som en enestående chance for at støtte en udvikling i fiskeriområder, hvor fiskeriet er
    under omstilling, og hvor der er brug for at se på de maritime erhverv i en helhed og som løftestang for lokal
    udvikling. Dette gælder bl.a. på en række af vores småøer, hvor det traditionelle fiskerierhverv mister
    betydning, og hvor der er brug for at udvikle og støtte nye maritime erhverv.
    På småøerne har vi siden 2000 haft en LAG med midler fra både Landdistrikts- og Fiskeri-
    udviklingsprogrammet. Herigennem har vi haft et særligt fokus på de vilkår og muligheder, vores
    virksomheder og små lokale fiskerisamfund har. Det har været en succes.
    I den forgangne periode har Småøernes Aktionsgruppe fordelt 15 mio. kr. fra Landdistriktsprogrammet og 10
    mio. kr. fra Fiskeriudviklingsprogrammet. 90 pct. af midlerne er gået til projekter, der fremmer
    beskæftigelsen i private virksomheder. Det er tilskud dels til investeringer i mikro-virksomheder og dels til
    projekter med et rammeskabende erhvervssigte (markedsføring, turismeudvikling, havne m.m.).
    Småøerne er under pres i disse år. Derfor er det vigtigt, at vi i en kommende småø-LAG har mulighed for at
    arbejde med Fiskeriudviklingsprogrammet. Mange af vores småøer har store udfordringer på det maritime
    område – der er brug for at omlægge eller supplere det traditionelle fiskerierhverv, således at det bliver
    muligt at fastholde og udvide beskæftigelsen inden for området – en proces der allerede er i gang på enkelte
    øer. Det er tydeligt at der er et vækstpotentiale her inden for på de små øer.
    Der ud over er det meget vigtigt, at den økonomiske tildeling fra Fiskeriudviklingsprogrammet har en
    størrelse, der tilgodeser småøernes situation og status som særligt sårbare lokalsamfund og at omfanget af
    tildelte midler bliver det samme som i forrige periode.
    De ansøgninger, vi har modtaget i den forgangne periode, og de projekter, vi har været involveret i, indikerer
    tydeligt, at vi kunne have brugt en større ramme i Fiskeriudviklingsprogrammet, end vi har haft. Dette viser,
    at der er behov for en stærk FLAG-indsats og for gode økonomiske rammer for tilskud til projekter på
    småøerne.
    Så derfor håber vi, at småøernes også i den kommende periode bliver en del af Fiskeriudviklings-
    programmet, at det bliver muligt at oprette integrerede LAG’er, samt at den økonomiske tildeling af
    midler vil tilgodese småøernes særlige situation.
    Med venlig hilsen
    Dorthe Winther
    Formand
    Sammenslutningen af Danske Småøer
    Husmandsstræde 4, Omø
    4230 Skælskør
    WWF Verdensnaturfonden
    Svanevej 12
    2400 København NV
    Tlf. 35363635
    wwf@wwf.dk
    www.wwf.dk
    NaturErhvervstyrelsen,
    Center for Projekttilskud, Projektdesign
    Nyropsgade 30
    1780 Kbh. V
    5. august 2014
    Høringssvar fra WWF Verdensnaturfonden til Forslag til lov om anvendelse af Den
    Europæiske Hav- og Fiskerifond.
    Tak for høringsmuligheden vedrørende forslaget til lov om anvendelse af Den Europæiske Hav- og
    Fiskerifond. Af forslaget fremgår det tydeligt, at den politiske intention er at fremme
    bæredygtigheden i dansk fiskeri og akvakultur. Dette er naturligvis positivt. Desværre finder WWF,
    at der i forslaget er elementer, som gør, at intentionerne ikke vil gælde i praksis, og som kan have
    meget uheldige konsekvenser for bæredygtigheden i dansk fiskeri. Dette gælder primært forslaget
    om støtte til energieffektiviserende tiltag.
    Derfor foreslår WWF følgende konkrete ændringer:
    Det bør præciseres, at der ikke kan gives støtte til energieffektiviserende tiltag, som øger
    fiskerikapaciteten. Det er dokumenteret og anerkendt offentligt af blandt andet støttemodtagerne,
    at de projekter, som før har modtaget penge til ”Energieffektiviseringer”, har medført langt større
    trækkraft, brugen af langt større trawl og en højere fangst. Dette betyder, at støtten til
    energieffektiviseringer er givet direkte til kapacitets-opbygning, hvilket er i strid med de politiske
    intentioner og målsætninger under EU’s nye fælles fiskeripolitik. Det bør derfor præciseres, at støtte
    til energieffektiviserende tiltag ikke kan gives til projekter, som medfører en højere fiskerikapacitet.
    Vores bekymring forstærkes af, at der på s. 16. i forslaget står, at energieffektivisering i fiskeriet
    skulle give en forbedring af miljøet. Det er absolut ikke tilfældet, når man tager de konkrete
    projekter i betragtning, som går ud på at man installerer ny motor, ny skruedyse eller nye propeller.
    Støtten, som er givet til energieffektiviseringer 2007-2013, har medført, at man kan fange flere fisk,
    og at trækkraften bliver større, så fiskerne i højere grad kan trække hen over havbunden med højere
    trækkraft og tungere redskaber. Dette medvirker til en større natur-ødelæggelse, hvilket er
    fuldstændig i strid med den samtidige intention om at minimere fiskeriets påvirkning af havmiljøet,
    som det er ellers er udtrykt i lovforslaget og i EU’s nye fiskeripolitik. Derfor er WWF meget bekymret
    over, at der lægges op til at fortsætte denne praksis. Hvis der investeres i skruedyse, propeller mv,
    bør det være et krav at selve motorens effekt reduceres tilsvarende ved installation af mindre
    motor, så trækkraften forbliver den samme. Derved vil der være en reduktion af udledning af CO2
    og anden forurening, som ikke opnås, hvis den større trækkraft blot anvendes på tungere redskaber.
    Det bør heller ikke være muligt at søge om ophugningsstøtte. På side 32 står, at det er muligt (§3,
    nr. 1, litra i)at søge om ophugningsstøtte, hvis det medvirker til en reduktion i antal af både. Der
    lægges således op til en gentagelse af praksis fra 2007-2013, hvor man samlede fartøjer i puljer,
    hvorefter man øgede fangstkapaciteten på en stor trawler (skruedyse, propeller mv) og derefter
    huggede de mindre både op. Dette er en destruktiv praksis for havmiljøet, da det gør, at fiskene
    bliver fanget med større, mere upræcise og tungere redskaber. Dette gør også, at de mindre
    kystfiskersamfund, som er afhængig af de små fartøjer, uddør, stik imod den politiske intention.
    Denne mulighed bør fjernes.
    Herudover så vi gerne, at man på s. 34 linie 3 inkluderede havets mangfoldighed efter havets
    ressourcer, da det vil give et større fokus på den del af biodiversiteten, som ikke er mål for fiskeri,
    havsvampe, koraller andre bundlevende organismer, samt de fisk, som ikke er målarter i fiskeriet.
    Vi vil også nævne, at det ville være en god ide i forbindelse med §3 nr 1 litra m med tilhørende
    forklaring på s. 33, at lave et minimums-ambitionsniveau for, hvornår man kan få støtte til nye trawl
    med bedre selektive egenskaber/bundpåvirkning end de gamle. Det kunne for eksempel være
    påkrævet at man skulle købe de mest selektive og skånsomme redskaber på markedet, målrettet
    den art, som man fisker efter, for at få støtten. Hvis der ikke er et minimum for, hvor ambitiøs
    forbedringen af redskaberne skal være, risikerer man med denne støttemulighed blot, at trawlere
    kan få penge til nye trawl, der kun har en minimal og i nogle tilfælde udokumenteret forbedret
    miljøeffekt. Imens kan garnbådene, som ikke har noget at forbedre mht selektivitet og
    bundpåvirkning, ikke få penge til nye redskaber. Dette er meget uhensigtsmæssigt i forhold til målet
    om bæredygtigt fiskeri og minimering af fiskeriets miljøeffekter. Herudover bør det som del af
    forklaringen til §3 litra m, s. 33, præciseres, at støtte til håndtering af uønskede fangster om bord,
    ikke kan anvendes til kapacitetsforøgelse i form af forøget lastekapacitet.
    WWF vil på det kraftigste henstille til at de nævnte problematiske elementer i forslaget ændres, især
    for hvad angår fastholdelsen af praksis vedrørende energieffektiviseringerne. Dette er WWF’s
    hovedbekymring, som vi opfordrer til ændres inden lovforslagets vedtagelse.
    Med venlig hilsen WWF,
    Iben Wiene Rathje
    Fiskeripolitisk medarbejder
    WWF Verdensnaturfonden
    

    Høringsnotat L 36.doc

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L36/bilag/1/1406793.pdf

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
    Institution: NaturErhvervstyrelsen
    Enhed/initialer: Center for Projekttilskud, Policy
    Sagsnr.: 13-8343-000001
    Dato: 5. september 2014
    Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om anvendelse af
    Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (Hav- og Fiskerifondsloven)
    Modtagne høringssvar
    Fødevareministeriet har modtaget i alt 14 høringssvar.
    Følgende myndigheder og organisationer (i alt 7) har afgivet bemærkninger:
    3F
    Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
    Datatilsynet
    Marine Ingredients Denmark
    Region Nordjylland
    Sammenslutningen af Danske Småøer
    WWF Verdensnaturfonden
    Følgende (i alt 7) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
    Advokatsamfundet
    Dansk Akvakultur
    Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
    Institut for Menneskerettigheder
    Region Syddanmark
    Rigsrevisionen
    Syddansk Universitet
    Følgende (i alt 48) har ikke afgivet høringssvar:
    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
    Bornholmsregions kommune
    Bæredygtigt Landbrug
    Copenhagen Business School
    Danish Seafood Association
    Danmarks Fiskehandlere
    Danmarks Naturfredningsforening
    Danmarks Pelagiske Producentorganisation
    Danmarks Sportsfiskerforbund
    Danmarks Statistik
    Danmarks Tekniske Universitet
    Dansk Amatørfiskerforening
    Dansk Erhverv
    Dansk Industri
    Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
    L 36 Bilag 1
    Offentligt
    2
    Dansk Ornitologisk Forening
    Danske Havne
    Danske Regioner
    Det Økologiske Fødevareråd
    Det Økologiske Råd
    Dyrenes Beskyttelse
    Finansrådet
    Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
    Forbrugerrådet
    Foreningen af Vandværker i Danmark
    Friluftsrådet
    FRS-danske revisorer
    Greenpeace
    Håndværksrådet
    Kommunernes Landsforening
    Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening
    Københavns Universitet
    Landbrug og Fødevarer
    Landdistrikternes Fællesråd
    Lokale Aktionsgrupper (FLAG)
    Landsorganisationen i Danmark (LO)
    Natur og Samfund
    Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
    Realkreditrådet
    Regions Hovedstaden
    Region Sjælland
    Region Midtjylland
    Roskilde Universitet
    Skagensfiskernes Producentorganisation
    Syddansk Universitet
    Visit Denmark
    Økologisk Landsforening
    Aalborg Universitet
    Aarhus Universitet
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Nedenfor følger en tværgående gennemgang af de centrale bemærkninger, som er fremkom-
    met i høringen. Det skal bemærkes, at der ud over de punkter, der omtales i det følgende, er
    indarbejdet en række mere tekniske ændringer i forhold til det udkast til lovforslag, der blev
    sendt i høring d. 24. juni 2014. Der henvises endvidere til skema med en overordnet gengivel-
    se af høringssvarene og bemærkninger hertil.
    1. Bemærkninger vedrørende § 3, der omhandler, hvilke foranstaltninger, der kan
    ydes støtte til under loven
    1.a. Formulering af mulige foranstaltninger under § 3
    3F, Danmarks Fiskeriforening PO, Marine Ingredients Denmark, Region Nordjylland
    og WWF Verdensnaturfonden udtrykker i deres høringssvar ønske om tilføjelser til og/eller
    ændringer af lovforslagets § 3, der angiver, hvilke foranstaltninger, der kan ydes støtte til.
    Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Det er hensigten, at lovforsla-
    get skal give mulighed for at kunne iværksætte alle foranstaltninger, der hjemmel til i EU-
    retsgrundlaget, selvom det ikke er prioriterede indsatser på tidspunktet for lovens vedtagelse.
    Udgangspunktet for lovforslagets § 3 er således en gengivelse af forordningsteksten for at sik-
    re, at den nationale lovgivning er i overensstemmelse med EU-retsgrundlaget. Forordninger er
    umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og det således ikke muligt at ændre formuleringen
    eller tilføje yderligere foranstaltninger til den nationale lovgivning
    1.b. Prioritering/fravalg af foranstaltninger under § 3
    Danmarks Fiskeriforening PO, Region Nordjylland, Sammenslutningen af Danske
    Småøer og WWF Verdensnaturfonden udtrykker i deres høringssvar ønske om en særlig
    prioritering af visse foranstaltninger/støtteordninger, og/eller at der ikke ydes støtte til andre
    foranstaltninger.
    Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget. Lovforslaget giver en bred mu-
    lighed for at kunne udmønte fondens midler i konkrete støtteordninger, som nævnt under 1.a.
    Den endelige prioritering af, hvilke støtteordninger, der konkret skal etableres, vil blive fastsat
    gennem de politiske forhandlinger om det nationale Hav- og fiskeriudviklingsprogram for peri-
    oden 2014-2020. En bred vifte af interessenter har været inddraget ved udarbejdelse af ud-
    kast til Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet, som ligeledes har været i offentlig høring.
    1.c. Formulering under energieffektivisering i fiskeriet, alm. bem. § 3
    WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at der bør fremgå af lovforslagets almindelige be-
    mærkninger, at energieffektivisering i fiskeriet giver en forbedring af miljøet.
    Høringssvaret imødekommes. Idet andre indsatser i programmet har haft større betydning for
    miljøet, vil akvakultur blive tilføjet som et andet eksempel i stedet: ”Der blev desuden fokuse-
    ret på forbedring af miljøet, hvilket blandt andet er sket gennem støtte til udvikling i akvakul-
    turproduktionen, som har medført mindsket udledning per produceret enhed, udvikling af nye
    fiskeriforvaltningsmetoder og mere selektive redskaber samt gennem tilskud til vandløbsre-
    staurering”.
    1.d. Formulering af de specielle bemærkninger til § 3
    Danmarks Fiskeriforening PO og WWF Verdensnaturfonden udtrykker i deres hørings-
    svar ønske om, at visse formuleringer under de specielle bemærkninger til § 3 bliver ændret.
    Høringssvarene imødekommes delvist. Som nævnt ovenfor er udgangspunktet for lovforslagets
    § 3 en gengivelse af forordningsteksten. Ønsker om at ændre formuleringer i de specielle be-
    4
    mærkninger til § 3 er således imødekommet, såfremt det har været i overensstemmelse med
    forordningsteksten.
    2. Bemærkninger vedrørende § 6, der omhandler obligatorisk digital kommunikation
    Datatilsynet anmoder om, at det beskrives i lovbemærkningerne, hvordan persondatalovens
    sikkerhedskrav kan overholdes, såfremt borgere/virksomheder skal anvende biblioteker, hvis
    egne computere ikke virker m.m.
    Høringssvaret imødekommes. Sætningen er slettet, da det ikke er hensigten at stille krav om,
    at borgerne/virksomhederne skal anvende en PC på biblioteket i det tilfælde, hvor pågælden-
    des egen PC ikke fungerer.
    3. Bemærkninger vedrørende § 7, der omhandler obligatorisk digital kommunikation
    Datatilsynet anmoder om, at forholdet til persondatalovens § 39,beskrives i relation til lov-
    forslagets § 7. Bestemmelsen i lovforslagets § 7 gav hjemmel til at fastsætte regler om, at af-
    gørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektro-
    nisk behandling, kan udstedes alene med ministeriet som underskriver.
    Bestemmelsen er efter høringen taget ud af lovforslaget. I forbindelse med ændring af forvalt-
    ningsloven ved lov nr. 1624 af 26. december 2013 blev der i lovens § 32b fastsat regler om
    krav til identifikation m.v., som erstatter lovforslagets § 7. Det har ikke været ikke hensigten,
    at fastsætte særregler i forhold til forvaltningslovens regler.
    4. Bemærkninger vedrørende § 13, der omhandler klage og delegation
    Datatilsynet gør opmærksom på, at tilsynet i sin praksis forudsætter, at myndighederne i
    forbindelse med sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed bl.a. har et klart
    og utvetydigt retsgrundlag at arbejde ud fra, og at de personer, der berøres af kontrolordnin-
    gen, skal have forudgående information om kontrolordningen.
    Høringssvaret imødekommes. Med henblik på præcisering tilføjes en formulering til de specielle
    bemærkninger til § 13: ”Der kan eksempelvis være behov for at indhente oplysninger med
    henblik på kontrol for dobbeltfinansiering m.v., hvis en støttemodtager har mulighed for at op-
    nå støtte fra flere offentlige kilder”.