Lissabontraktaten ændres for at gøre plads til flere medlemmer af Europa-Parlamentet

1/7
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
4. november 2010
Lissabontraktaten ændres for at gøre plads til flere medlemmer af Euro-
pa-Parlamentet
Sammenfatning
Lissabontraktaten står til at blive ændret efter at den har været i kraft i
mindre end et år. Det skyldes beslutningen om en ny fordeling af med-
lemmerne af Europa-Parlamentet, som skal sættes i værk i den nuvæ-
rende valgperiode. Dette kræver en midlertidig undtagelse til trakta-
tens krav om, at Parlamentet maksimalt må bestå af 751 medlemmer.
Beslutningen indebærer også, at 12 EU-lande skal vælge hvordan de
vil udpege tilsammen 18 ekstra medlemmer. Det kan ske 1) ved direk-
te ad hoc valg til Parlamentet, 2) på grundlag af resultaterne fra 2009-
valget eller 3) ved at det nationale parlament udpeger medlemmerne.
Den nye fordeling berører ikke de danske medlemmer af Parlamentet.
Europaudvalget 2010-11
EU-note – E 4
Offentligt
Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
(Omtryk - 03-11-2010 - De sidste to afsnit i noten er rettet) EUU Alm.del - EU Note 4
Offentligt
2/7
Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. De nye regler i trakta-
ten om Europa-Parlamentet bestemmer bl.a., at antallet af medlemmer af
Parlamentet ikke må overstige 751 (750 plus formanden). Traktaten fastsæt-
ter dog ikke fordelingen af parlamentsmedlemmer pr. medlemsstat, men over-
lader afgørelsen til Det Europæiske Råd med enstemmighed på Europa-
Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse.
Hvorfor er der behov for en ændring af Lissabontraktaten?
Irsk nej skabte forsinkelse
Blandt andet på grund af det første irske nej til Lissabontraktaten ved folkeaf-
stemningen i juni 2008 kunne traktaten ikke træde i kraft så hurtigt som der
oprindeligt var lagt op til. Derfor måtte valget til Europa-Parlamentet i juni
2009 gennemføres efter Nicetraktatens bestemmelser.
Mens man afventede resultatet af landenes ratifikationer af Lissabontraktaten
vedtog Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 en erklæring om, at
der – i tilfælde af Lissabontraktatens ikrafttræden - skulle fastsættes over-
gangsbestemmelser vedrørende Parlamentets sammensætning. Erklæringen
blev fulgt op af en afgørelse fra Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009 –
kort efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 – som fastlagde en ny for-
deling af pladserne i Parlamentet. Den nye fordeling betød, at 12 medlems-
stater samlet set skulle have 18 ekstra pladser i Parlamentet, hvis Lissa-
bontraktaten trådte i kraft. Derimod ville Tyskland miste 3 pladser på grund af
loftet på 96 medlemmer pr. medlemsstat, der er indført i Lissabontraktaten.
Ny fordeling skal gælde fra nuværende valgperiode
Samtidig blev det bestemt, at de nye pladser allerede skulle besættes i den
nuværende valgperiode (2009-2014). Tyskland, som med Lissabontraktaten
mister 3 pladser, bevarer dog disse indtil udløbet af valgperioden. Afgørelsen
betød, at antallet af pladser i Parlamentet for den resterende del af den nuvæ-
rende valgperiode ville komme op på 754. Med traktatens loft på 751 pladser
er der derfor behov for en ændring af traktaten.
Hvilke lande får ekstra medlemmer?
Med den nye fordeling vil otte lande (Polen, UK, Holland, Italien, Bulgarien,
Slovenien, Malta og Letland) få ét ekstra medlem, tre lande (Østrig, Frankrig
og Sverige) får to ekstra pladser mens en enkelt land (Spanien) får fire ekstra
pladser. Det er også Spanien, der har presset på for at den nye fordeling skul-
le træde i kraft midt i valgperioden.
3/7
Beslutningen om at besætte de ekstra pladser midt i valgperioden (2009-
2014) betød, at der i lande, der får flere medlemmer, skulle findes en måde at
udvælge de ekstra medlemmer på for den resterende del af valgperioden
2009-2014.
Regeringskonferencen
En ændring af traktaten kræver, at der vedtages en ændringstraktat eller en
ændringsprotokol. Efter Lissabontraktaten skal der ved fremtidige traktatæn-
dringer nedsættes et konvent. Det kan dog også ved mindre, tekniske æn-
dringer af traktaterne besluttes at indkalde en regeringskonference, hvis Par-
lamentet giver sin tilslutning til det.
Den 4. december 2009 fremlagde det spanske formandskab et forslag til æn-
dring af traktaterne for så vidt angår sammensætningen af Europa-
Parlamentet. Forslaget bestod i et udkast til ændring af protokol nr. 36 om
overgangsbestemmelser. Udkastet blev behandlet på DER-mødet i december
2009.
Den 6. maj 2010 accepterede Europa-Parlamentet, at sagen ikke krævede
indkaldelse af et konvent og godkendte ved samme lejlighed de foreslåede
ændringer til traktaten.
Ændringsprotokollen blev efterfølgende vedtaget på en regeringskonference i
Bruxelles den 23. juni 2010.
Hvordan skal de ekstra pladser i Europa-Parlamentet besættes?
Det Europæiske Råd fastlagde på mødet den 18.-19. juni 2009 tre måder,
hvorpå de 12 EU-lande kunne udpege deres ekstra medlemmer til Europa-
Parlamentet. De tre løsninger, som også er indskrevet i udkastet til ændrings-
protokollen, er at vælge de ekstra medlemmer:
1) ved almindelige direkte ad hoc-valg til Europa-Parlamentet
2) på grundlag af resultaterne fra Europa-Parlaments-valget i juni
2009
3) ved at det nationale parlament udpeger det nødvendige antal med-
lemmer blandt sine medlemmer.
4/7
Hvordan har EU-landene valgt at udpege deres ekstra medlemmer?
Ingen af de 12 lande har valgt løsning nr. 1), dvs. at vælge de ekstra med-
lemmer ved at afholde nye valg af de til Europa-Parlamentet efter de alminde-
lige regler. Dette ville formentlig også have været en uforholdsmæssig dyr
løsning.
Ti af de tolv berørte EU-lande (Polen, UK, Holland, Bulgarien, Slovenien,
Malta, Letland, Østrig, Sverige og Spanien) havde allerede inden valget til
Europa-Parlamentet i 2009 taget højde for de ekstra medlemmer for det til-
fælde, at Lissabontraktaten ville træde i kraft. De baserede derfor valget på
resultaterne af 2009-valget.
Italien har endnu ikke taget stilling til, hvilken løsning, man vil vælge. Dette vil
først ske i forbindelse med behandlingen af forslaget til ratifikationslov.
Frankrig har valgt løsning nr. 3) som er at lade den franske Nationalforsam-
ling udpege Frankrigs to medlemmer. Ifølge den franske regering har det
nemlig ikke har været muligt at basere sig på valgresultatet fra juni 2009.
Dette skyldes ifølge den franske regering:
- at der ikke – før det franske valg til Europa-Parlamentet i juni 2009 - var
nogen juridisk mulighed for at foregribe valget af de to ekstra medlemmer,
bl.a. som følge af den usikkerhed, der dengang var forbundet med Lissa-
bontraktatens skæbne
- at den franske forfatning og de franske valgregler er til hinder for, at man i
dag kan gå tilbage til valgresultaterne fra juni 2009 og vælge de to næste
på listen. Dette begrundes bl.a. med henvisning til det franske valgsy-
stem, hvor mandaterne er fordelt mellem otte valgkredse proportionalt
med deres befolkning. Valget i 2009 blev afholdt på baggrund af de på
det tidspunkt tilgængelige befolkningstal, som er fra 2006. I dag råder
man imidlertid over tal fra 2007, som giver et mere retvisende billede af
befolkningstallet ved 2009-valget. Såfremt mandaterne i dag skulle forde-
les mellem valgkredsene, ville man skulle vælge mellem at basere sig på
tallene fra 2006 (som dannede grundlag for valget i juni 2009) eller på tal-
lene fra 2007 (som ligger tættere op ad befolkningstallet ved valget i juni
2009). Regeringen gør gældende, at uanset hvilken løsning man hælder
til, ville det retsligt kunne anfægtes.
På denne baggrund valgte Frankrig løsning nr. 3). Nationalforsamlingen ven-
tes derfor at udpege et medlem fra regeringssiden og et medlem fra oppositi-
5/7
onen. Forslaget til ratifikationslov er for øjeblikket forelagt for det franske
statsråd (Conseil d’Etat), inden det skal forelægges det franske parlament.
Den franske udpegning af de to medlemmer gennem Nationalforsamlingen
har dog skabt nogen debat i Europa-Parlamentet og i Frankrig, da den bryder
med princippet om at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal vælges med
almindelige, direkte valg.
Sagens forelæggelse for Europaudvalget
Den danske regering har orienteret Europaudvalget om sagen, dels i forbin-
delse med forelæggelsen og afrapporteringen fra møderne i Det Europæiske
Råd, dels i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøder for almindelige an-
liggender og udenrigsanliggender.
Europaudvalget blev skriftligt orienteret om sagen den 8. december 2008
forud for mødet i Det Europæiske Råd i december 2008
1
. Statsministeren
udtalte under sin afrapportering fra mødet den 17. december 2008, at der var
”enighed om, at der skal findes en løsning i forhold til antallet af medlemmer
af Europa-Parlamentet for at tilgodese de lande, der i første omgang går glip
af pladser, fordi parlamentsvalget jo kommer til at finde sted på grundlag af
Nicetraktaten.
2
"
I forbindelse med afrapporteringen fra Det Europæiske Råds møde i Europa-
udvalget den 15. december 2009 udtalte statsministeren: ”Endelig traf vi –
som jeg også stillede i udsigt, da jeg var her sidst – beslutning om at tage det
første formelle skridt til at indkalde til en regeringskonference med det formål
at gennemføre en særlig overgangsordning om sammensætningen af Parla-
mentet, der tager højde for, at parlamentsvalget blev afholdt efter den gamle
traktat. Der er nogle lande, som i virkeligheden burde have en større repræ-
sentation end den, de nu har"
3
I regeringens samlenotat af 2. juni 2010 forud for Europaudvalgets møde den
11. juni 2010 gennemgik regeringen indholdet af regeringskonferencen, her-
1
Se regeringens forelæggelse her:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/2009alm141.pdf
2
Se den fulde tekst her: http://www.euo.dk/upload/application/pdf/425709e1/08171.pdf
3
Se referatet fra mødet her:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09219.pdf
6/7
under de tre valgmuligheder, som de 12 EU-lande kunne anvende med hen-
blik på at udpege deres ekstra medlemmer
4
.
For så vidt angår spørgsmålet om regeringen burde have forelagt rege-
ringskonferencen til forhandlingsoplæg i Europaudvalget, henviste uden-
rigsministeren på mødet den 11. juni 2010 til, at sagen havde været forelagt
skriftligt for Europaudvalget i december (2009), men at det ikke var et for-
handlingsoplæg, fordi der var tale om en teknisk tilpasning uden politisk ind-
hold
5
. Dette svar bekræftede udenrigsministeren efterfølgende i sit svar på
spørgsmål 1 af 14. juni 2010, stillet af Lone Dybkjær. I svaret oplyses det
nærmere:
”Forelæggelsen af regeringskonferencer beror som andre sager, der forelæg-
ges for Folketingets Europaudvalg, på en væsentlighedsvurdering, hvor kun
sager af større rækkevidde fremlægges til forhandlingsoplæg, jf. beretning fra
markedsudvalget afgivet 29. marts 1973.
I den konkrete sag er der tale om en regeringskonference om et begrænset
emne, der udelukkende skal ses som en teknisk tilpasning af traktatgrundla-
get. Tilpasningen gælder frem til 2014, hvor indeværende valgperiode for
Europa-Parlamentet udløber. Endvidere hører det med til billedet, at antallet
af danske medlemmer af Europa-Parlamentet før og efter den tekniske tilpas-
ning forbliver uændret på 13.
På den baggrund har vurderingen i regeringen været, at der ikke var tale om
en sag af større rækkevidde”.
Den 13. oktober 2010 har Per Clausen stillet udenrigsministeren følgende
samrådsspørgsmål (KOM (2010) 0189, samrådsspørgsmål A):
”Ministeren bedes oplyse, hvordan hun kan omtale en sag, som betyder, at
man fraviger princippet om, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges,
men i stedet udpeges, som en ”teknisk tilpasning”, som ikke har ”større be-
tydning” jf. hendes svar på KOM (2010) 0189 – spørgsmål 1 og om hun me-
ner, at hun i denne sag har orienteret folketinget tilfredsstillende og retvisen-
de?”
4
Se samlenotatet - Rådsmøde 3022+3023 - bilag 1 (s. 19) her:
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/fcfab221/30223023-1.pdf
5
Se referatet fra mødet den 11. juni 200 her:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09481.pdf
7/7
Det danske forslag til ratifikation af ændringsprotokollen
Ændringen af traktaten kræver Folketingets samtykke efter Grundlovens § 19.
Udenrigsministeren fremsatte den 7. oktober 2010 et forslag til folketingsbe-
slutning (B2) om Danmarks ratifikation af ændringsprotokollen
6
. Forslaget skal
efter planen førstebehandles i Folketinget den 28. oktober 2010 og andenbe-
handles den 9. november 2010.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(3611)
6
Se beslutningsforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/B2/index.htm
1/7
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
OMTRYKT:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
21. oktober 2010
3. november 2010 (De sidste to afsnit i noten er rettet)
Lissabontraktaten ændres for at gøre plads til flere medlemmer af Euro-
pa-Parlamentet
Sammenfatning
Lissabontraktaten står til at blive ændret efter at den har været i kraft i
mindre end et år. Det skyldes beslutningen om en ny fordeling af med-
lemmerne af Europa-Parlamentet, som skal sættes i værk i den nuvæ-
rende valgperiode. Dette kræver en midlertidig undtagelse til trakta-
tens krav om, at Parlamentet maksimalt må bestå af 751 medlemmer.
Beslutningen indebærer også, at 12 EU-lande skal vælge hvordan de
vil udpege tilsammen 18 ekstra medlemmer. Det kan ske 1) ved direk-
te ad hoc valg til Parlamentet, 2) på grundlag af resultaterne fra 2009-
valget eller 3) ved at det nationale parlament udpeger medlemmerne.
Den nye fordeling berører ikke de danske medlemmer af Parlamentet.
Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. De nye regler i trakta-
ten om Europa-Parlamentet bestemmer bl.a., at antallet af medlemmer af
Parlamentet ikke må overstige 751 (750 plus formanden). Traktaten fastsæt-
ter dog ikke fordelingen af parlamentsmedlemmer pr. medlemsstat, men over-
lader afgørelsen til Det Europæiske Råd med enstemmighed på Europa-
Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse.
2/7
Hvorfor er der behov for en ændring af Lissabontraktaten?
Irsk nej skabte forsinkelse
Blandt andet på grund af det irske nej til Lissabontraktaten ved folkeafstem-
ningen i juni 2008 kunne traktaten ikke træde i kraft så hurtigt som der oprin-
deligt var lagt op til. Derfor måtte valget til Europa-Parlamentet i juni 2009
gennemføres efter Nicetraktatens bestemmelser.
Mens man afventede resultatet af landenes ratifikationer af Lissabontraktaten
vedtog Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 en erklæring om, at
der – i tilfælde af Lissabontraktatens ikrafttræden - skulle fastsættes over-
gangsbestemmelser vedrørende Parlamentets sammensætning. Erklæringen
blev fulgt op af en afgørelse fra Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009 –
kort efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 – som fastlagde en ny for-
deling af pladserne i Parlamentet. Den nye fordeling betød, at 12 medlems-
stater samlet set skulle have 18 ekstra pladser i Parlamentet, hvis Lissa-
bontraktaten trådte i kraft. Derimod ville Tyskland miste 3 pladser på grund af
loftet på 96 medlemmer pr. medlemsstat, der er indført i Lissabontraktaten.
Ny fordeling skal gælde fra nuværende valgperiode
Samtidig blev det bestemt, at de nye pladser allerede skulle besættes i den
nuværende valgperiode (2009-2014). Tyskland, som med Lissabontraktaten
mister 3 pladser, bevarer dog disse indtil udløbet af valgperioden. Afgørelsen
betød, at antallet af pladser i Parlamentet for den resterende del af den nuvæ-
rende valgperiode ville komme op på 754. Med traktatens loft på 751 pladser
er der derfor behov for en ændring af traktaten.
Hvilke lande får ekstra medlemmer?
Med den nye fordeling vil otte lande (Polen, UK, Holland, Italien, Bulgarien,
Slovenien, Malta og Letland) få ét ekstra medlem, tre lande (Østrig, Frankrig
og Sverige) får to ekstra pladser mens en enkelt land (Spanien) får fire ekstra
pladser. Det er også Spanien, der har presset på for at den nye fordeling skul-
le træde i kraft midt i valgperioden.
Beslutningen om at besætte de ekstra pladser midt i valgperioden (2009-
2014) betød, at der i lande, der får flere medlemmer, skulle findes en måde at
udvælge de ekstra medlemmer på for den resterende del af valgperioden
2009-2014.
3/7
Regeringskonferencen
En ændring af traktaten kræver, at der vedtages en ændringstraktat eller en
ændringsprotokol. Efter Lissabontraktaten skal der ved fremtidige traktatæn-
dringer nedsættes et konvent. Det kan dog også ved mindre, tekniske æn-
dringer af traktaterne besluttes at indkalde en regeringskonference, hvis
Parlamentet giver sin tilslutning til det.
Den 4. december 2009 fremlagde det spanske formandskab et forslag til æn-
dring af traktaterne for så vidt angår sammensætningen af Europa-
Parlamentet. Forslaget bestod i et udkast til ændring af protokol nr. 36 om
overgangsbestemmelser. Udkastet blev behandlet på DER-mødet i december
2009.
Den 6. maj 2010 accepterede Europa-Parlamentet, at sagen ikke krævede
indkaldelse af et konvent og godkendte ved samme lejlighed de foreslåede
ændringer til traktaten.
Ændringsprotokollen blev efterfølgende vedtaget på en regeringskonference i
Bruxelles den 23. juni 2010.
Hvordan skal de ekstra pladser i Europa-Parlamentet besættes?
Det Europæiske Råd fastlagde på mødet den 18.-19. juni 2009 tre måder,
hvorpå de 12 EU-lande kunne udpege deres ekstra medlemmer til Europa-
Parlamentet. De tre løsninger, som også er indskrevet i udkastet til ændrings-
protokollen, er at vælge de ekstra medlemmer:
1) ved almindelige direkte ad hoc-valg til Europa-Parlamentet
2) på grundlag af resultaterne fra Europa-Parlaments-valget i juni
2009
3) ved at det nationale parlament udpeger det nødvendige antal med-
lemmer blandt sine medlemmer.
Hvordan har EU-landene valgt at udpege deres ekstra medlemmer?
Ingen af de 12 lande har valgt løsning nr. 1), dvs. at vælge de ekstra med-
lemmer ved at afholde nye valg af de til Europa-Parlamentet efter de alminde-
lige regler. Dette ville formentlig også have været en uforholdsmæssig dyr
løsning.
4/7
Ti af de tolv berørte EU-lande (Polen, UK, Holland, Bulgarien, Slovenien,
Malta, Letland, Østrig, Sverige og Spanien) havde allerede inden valget til
Europa-Parlamentet i 2009 taget højde for de ekstra medlemmer for det til-
fælde, at Lissabontraktaten ville træde i kraft. De baserede derfor valget på
resultaterne af 2009-valget.
Italien har endnu ikke taget stilling til, hvilken løsning, man vil vælge. Dette vil
først ske i forbindelse med behandlingen af forslaget til ratifikationslov.
Frankrig har valgt løsning nr. 3) som er at lade den franske Nationalforsam-
ling udpege Frankrigs to medlemmer. Ifølge den franske regering har det
nemlig ikke har været muligt at basere sig på valgresultatet fra juni 2009.
Dette skyldes ifølge den franske regering:
- at der ikke – før det franske valg til Europa-Parlamentet i juni 2009 - var
nogen juridisk mulighed for at foregribe valget af de to ekstra medlemmer,
bl.a. som følge af den usikkerhed, der dengang var forbundet med Lissa-
bontraktatens skæbne
- at den franske forfatning og de franske valgregler er til hinder for, at man i
dag kan gå tilbage til valgresultaterne fra juni 2009 og vælge de to næste
på listen. Dette begrundes bl.a. med henvisning til det franske valgsy-
stem, hvor mandaterne er fordelt mellem otte valgkredse proportionalt
med deres befolkning. Valget i 2009 blev afholdt på baggrund af de på
det tidspunkt tilgængelige befolkningstal, som er fra 2006. I dag råder
man imidlertid over tal fra 2007, som giver et mere retvisende billede af
befolkningstallet ved 2009-valget. Såfremt mandaterne i dag skulle forde-
les mellem valgkredsene, ville man skulle vælge mellem at basere sig på
tallene fra 2006 (som dannede grundlag for valget i juni 2009) eller på tal-
lene fra 2007 (som ligger tættere op ad befolkningstallet ved valget i juni
2009). Regeringen gør gældende, at uanset hvilken løsning man hælder
til, ville det retsligt kunne anfægtes.
På denne baggrund valgte Frankrig løsning nr. 3). Nationalforsamlingen ven-
tes derfor at udpege et medlem fra regeringssiden og et medlem fra oppositi-
onen. Forslaget til ratifikationslov er for øjeblikket forelagt for det franske
statsråd (Conseil d’Etat), inden det skal forelægges det franske parlament.
Den franske udpegning af de to medlemmer gennem Nationalforsamlingen
har dog skabt nogen debat i Europa-Parlamentet og i Frankrig, da den bryder
med princippet om at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal vælges med
almindelige, direkte valg.
5/7
Sagens forelæggelse for Europaudvalget
Den danske regering har orienteret Europaudvalget om sagen, dels i forbin-
delse med forelæggelsen og afrapporteringen fra møderne i Det Europæiske
Råd, dels i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøder for almindelige an-
liggender og udenrigsanliggender.
Europaudvalget blev skriftligt orienteret om sagen den 8. december 2008
forud for mødet i Det Europæiske Råd i december 2008
1
. Statsministeren
udtalte under sin afrapportering fra mødet den 17. december 2008, at der var
”enighed om, at der skal findes en løsning i forhold til antallet af medlemmer
af Europa-Parlamentet for at tilgodese de lande, der i første omgang går glip
af pladser, fordi parlamentsvalget jo kommer til at finde sted på grundlag af
Nicetraktaten.
2
"
I forbindelse med afrapporteringen fra Det Europæiske Råds møde i Europa-
udvalget den 15. december 2009 udtalte statsministeren: ”Endelig traf vi –
som jeg også stillede i udsigt, da jeg var her sidst – beslutning om at tage det
første formelle skridt til at indkalde til en regeringskonference med det formål
at gennemføre en særlig overgangsordning om sammensætningen af Parla-
mentet, der tager højde for, at parlamentsvalget blev afholdt efter den gamle
traktat. Der er nogle lande, som i virkeligheden burde have en større repræ-
sentation end den, de nu har"
3
I regeringens samlenotat af 2. juni 2010 forud for Europaudvalgets møde den
11. juni 2010 gennemgik regeringen indholdet af regeringskonferencen, her-
under de tre valgmuligheder, som de 12 EU-lande kunne anvende med hen-
blik på at udpege deres ekstra medlemmer
4
.
For så vidt angår spørgsmålet om regeringen burde have forelagt rege-
ringskonferencen til forhandlingsoplæg i Europaudvalget, henviste
udenrigsministeren på mødet den 11. juni 2010 til, at sagen havde været
forelagt skriftligt for Europaudvalget i december (2009), men at det ikke var et
forhandlingsoplæg, fordi der var tale om en teknisk tilpasning uden politisk
indhold
5
. Dette svar bekræftede udenrigsministeren efterfølgende i sit svar på
1
Se regeringens forelæggelse her:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/2009alm141.pdf
2
Se den fulde tekst her: http://www.euo.dk/upload/application/pdf/425709e1/08171.pdf
3
Se referatet fra mødet her:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09219.pdf
4
Se samlenotatet - Rådsmøde 3022+3023 - bilag 1 (s. 19) her:
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/fcfab221/30223023-1.pdf
5
Se referatet fra mødet den 11. juni 200 her:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09481.pdf
6/7
spørgsmål 1 af 14. juni 2010, stillet af Lone Dybkjær. I svaret oplyses det
nærmere:
”Forelæggelsen af regeringskonferencer beror som andre sager, der forelæg-
ges for Folketingets Europaudvalg, på en væsentlighedsvurdering, hvor kun
sager af større rækkevidde fremlægges til forhandlingsoplæg, jf. beretning fra
markedsudvalget afgivet 29. marts 1973.
I den konkrete sag er der tale om en regeringskonference om et begrænset
emne, der udelukkende skal ses som en teknisk tilpasning af traktatgrundla-
get. Tilpasningen gælder frem til 2014, hvor indeværende valgperiode for
Europa-Parlamentet udløber. Endvidere hører det med til billedet, at antallet
af danske medlemmer af Europa-Parlamentet før og efter den tekniske tilpas-
ning forbliver uændret på 13.
På den baggrund har vurderingen i regeringen været, at der ikke var tale om
en sag af større rækkevidde”.
Den 13. oktober 2010 har Per Clausen stillet udenrigsministeren følgende
samrådsspørgsmål (KOM (2010) 0189, samrådsspørgsmål A):
”Ministeren bedes oplyse, hvordan hun kan omtale en sag, som betyder, at
man fraviger princippet om, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges,
men i stedet udpeges, som en ”teknisk tilpasning”, som ikke har ”større be-
tydning” jf. hendes svar på KOM (2010) 0189 – spørgsmål 1 og om hun me-
ner, at hun i denne sag har orienteret folketinget tilfredsstillende og retvisen-
de?”
7/7
Det danske forslag til ratifikation af ændringsprotokollen
Ifølge regeringen kræver ratifikationen af ændringsprotokollen ikke Folketin-
gets samtykke efter Grundlovens § 19.
Udenrigsministeren har imidlertid valgt at indhente Folketingets samtykke og
fremsatte den 7. oktober 2010 et forslag til folketingsbeslutning (B2) om Dan-
marks ratifikation af ændringsprotokollen
6
. Forslaget skal efter planen første-
behandles i Folketinget den 28. oktober 2010 og andenbehandles den 9. no-
vember 2010.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(3611)
6
Se beslutningsforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/B2/index.htm