Hvordan forestiller ministeren sig, at det skal være praktisk muligt for menighedsrådene at udarbejde velovervejede høringssvar over betænkning 1544 om folkekirkens fremtidige styre, når de kun reelt får 1½ måned, fra betænkningen lander hos dem, til høringen er afsluttet, hvilket i praksis vil betyde, at mange menighedsråd kun har et møde til denne drøftelse?
Tilhører sager:
Aktører:
Hvordan forestiller ministeren sig, at det skal være praktisk muligt for menighedsrådene at udarbejde velovervejede høringssvar over betænkning 1544 om folkekirkens fremtidige styre, når de kun reelt får 1½ måned, fra betænkningen lander hos dem, til høringen er afsluttet, hvilket i praksis vil betyde, at mange menighedsråd kun har et møde til denne drøftelse?
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1324/spm/1356889.pdf
SPØRGSMÅL NR. S 1324 § 20-SPØRGSMÅL TIL SKRIFTLIG BESVARELSE Til: Kirkeministeren Dato: 9. april 2014 Stillet af: Charlotte Dyremose (KF) Hvordan forestiller ministeren sig, at det skal være praktisk muligt for menighedsrådene at udarbejde velovervejede høringssvar over betænkning 1544 om folkekirkens fremtidige styre, når de kun reelt får 1½ måned, fra betænkningen lander hos dem, til høringen er afsluttet, hvilket i praksis vil betyde, at mange menighedsråd kun har et møde til denne drøftelse? (Spm. nr. S 1324). Begrundelse Betænkning 1544 om folkekirkens fremtidige styring er meget omfattende og kompliceret læsning, hvor der foreslås ganske omfattende ændringer i folkekirkens fremtidige styre. Hvis menighedsrådene skal have en reel chance for at sætte sig ind i stoffet og udarbejde høringssvar enten i enighed eller med forskellige tilgange til stoffet, har de behov for at kunne drøfte dette på deres rådsmøder. Med kun 1½ måned, fra betænkningen lander i menighedsrådene på skrift til høringsfristens udløb vil mange menighedsråd opleve, at de kun har et enkelt rådsmøde til at drøfte dette vigtige emne. Det giver ikke mulighed for at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan udarbejde et fælles svar, som så kan drøftes på et senere møde. Det er også med den meget korte frist umuligt for rådene at planlægge at have ordentlig tid til denne drøftelse. Virum Sogns menighedsråd kan brugs som eksempel på dette problem: Rådet har møde den 9. april 2014, hvor der er aftalt at afholde visionsmøde med ekstern moderator, hvorfor en grundig drøftelse af andre emner er udelukket. Rådets næste møde afholdes den 11. juni 2014 – efter høringsfristens udløb. Hvis Virum Sogns menighedsråd skal udarbejde høringssvar, kræver dette således, at arbejdet henlægges til et udvalg eller der indkaldes til to ekstra møder. Dette synes ganske urimeligt at pålægge folk som en del af deres frivillige arbejde. På Folketingets formands vegne Lovsekretariatet Den 9. april 2014 Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på kfchdy@ft.dk og til Lovsekretariatet på lov@ft.dk. 2013-14 S 1324 Offentligt