Redegørelse om rigsfællesskabet 2014

Redegørelse nr. R 12 (8/4 2014) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 8/4 14 om rigsfællesskabet 2014.
(Redegørelse nr. R 12).
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
1. INDLEDNING
Folketinget vedtog enstemmigt V 36 i forbindelse med fore-
spørgsel F 14 den 21. februar 2013. Det fremgår bl.a. af vedta-
gelsen, at: »Folketinget opfordrer regeringen til en årlig forespørg-
selsdebat i Folketinget, hvor rigsfællesskabets muligheder og udfor-
dringer kan debatteres samlet og fordomsfrit.« Det er hensigten,
at Redegørelse om rigsfællesskabet 2014 kan være et væsentligt
bidrag til information i forbindelse med Folketingets debat
om emnet.
I redegørelsen er hovedvægten lagt på beskrivelse af pro-
blemstillinger, der er specifikke for Færøerne og Grønland el-
ler relaterer sig til forholdet mellem Danmark og henholdsvis
Færøerne og Grønland samt til indsatsområder med interesse
for alle tre parter i rigsfællesskabet. Redegørelsen behandler
således ikke tilsvarende problemstillinger med fokus kun på
Danmark. Denne prioritering giver efter regeringens opfattel-
se det bedste grundlag for en fokuseret og konstruktiv debat
om en række emner af betydning for parterne i rigsfællesska-
bet. Udvælgelsen af emner i redegørelsen er også udtryk for
en prioritering i forhold til aktualitet og væsentlighed. Det
betyder, at der er temaer i samarbejdet mellem parterne i
rigsfællesskabet, som ikke berøres i redegørelsen om rigsfæl-
lesskabet. Der er samtidig taget hensyn til, at regeringens re-
degørelse om arktisk samarbejde (redegørelse nr. R 3) også
behandler emner af betydning for rigsfællesskabet, fx arbej-
det i Arktisk Råd og Kontinentalsokkelprojektet, hvorfor re-
degørelsen om rigsfællesskabet ikke behandler disse emner. I
redegørelsen anvendes betegnelsen Naalakkersuisut for
Grønlands landsstyre og Inatsisartut for Grønlands Lands-
ting.
1.1 Selvstyreordningerne, herunder statens tilskud
Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands
hjemmestyre i 1979. I 2005 blev de færøske myndigheders
muligheder for at overtage yderligere sagsområder væsent-
ligt udvidet, og i 2009 blev den grønlandske hjemmestyreord-
ning afløst af en selvstyreordning. Selvstyreordningerne byg-
ger på ønsket om at udvide Færøernes og Grønlands mulig-
hed for at overtage kompetence i størst muligt omfang inden
for det eksisterende rigsfællesskab.
Selvstyreordningerne indebærer, at de færøske og grøn-
landske myndigheder selv bestemmer, i hvilken takt sagsom-
råder overtages. Efter overtagelsen af et område er det de
færøske myndigheder og Grønlands Selvstyre, som lovgiver
for, administrerer og finansierer området. På Statsministeriets
hjemmeside (www.stm.dk) findes oversigter over, hvilke
sagsområder Færøernes hjemmestyre og Grønlands hjemme-
styre/Selvstyre har overtaget. I takt med, at sagsområder
overtages, udvides Færøernes og Grønlands selvbestemmel-
se, og rigsfællesskabet udvikler sig. Grundlaget for samarbej-
det mellem Færøerne, Grønland og Danmark ændres samti-
dig og tager udgangspunkt i, at områderne varetages i de re-
spektive dele af riget.
Også inden for områder, som varetages af danske myndig-
heder for Færøerne og Grønland, samarbejder Danmark og
henholdsvis Færøerne og Grønland med henblik på at mulig-
gøre færøsk og grønlandsk indflydelse på disse områder. Der
er tale om et samarbejde på politisk niveau, bl.a. de årlige
rigsmøder og bilaterale møder mellem statsministeren og
henholdsvis lagmanden og formanden for Naalakkersuisut
og andre møder mellem ministre og medlemmer af Færøer-
nes landsstyre og Naalakkersuisut. Herudover samarbejdes
der på embedsmandsniveau inden for en række ministerom-
råder.
Statens årlige tilskud til de færøske myndigheder fastsæt-
tes efter aftale med landsstyret i særlige love om tilskud til
Færøernes hjemmestyre (bloktilskudslovene), som typisk har
en varighed af 1-3 år. Statens årlige tilskud til det grønland-
ske selvstyre følger af selvstyreloven. Samtidig indebærer
selvstyrelovens økonomiske ordning bl.a., at såfremt selvsty-
ret får indtægter fra råstofaktiviteter, der overstiger 75 mio.
kr. årligt, reduceres statens tilskud til selvstyret med et beløb,
der svarer til halvdelen af de indtægter, som overstiger 75
mio. kr.
2. FÆRØERNE
2.1 Færøernes økonomi
Demografiske fremskrivninger fra Færøernes Statistik viser,
at der de kommende år vil ske en væsentlig ændring i befolk-
ningens aldersfordeling på Færøerne. I 2010 var der fem per-
soner i den arbejdsdygtige alder for hver pensionist. Frem
mod 2045 ventes antallet af personer i den arbejdsdygtige al-
der at falde til to personer for hver pensionist, jf. figur 1.
2
Figur 1. Antal personer i den arbejdsdygtige alder (16-66 år)
i forhold til antal pensionister (67+ år)
Kilde: Færøernes Statistik (Hagstova Føroya).
Den demografiske udvikling må – med den nuværende fi-
nansiering og indretning af det færøske velfærdssamfund –
forventes at medføre et pres på de offentlige finanser. Der
foreligger ikke finanspolitiske holdbarhedsberegninger for
Færøerne, og udfordringens omfang er derfor ikke kendt.
Den demografiske udvikling tyder imidlertid på, at udfor-
dringen kan vise sig at være betydelig. Færøernes Økonomi-
ske Råd har oplyst, at de i en kommende rapport vil fremlæg-
ge en analyse af den finanspolitiske holdbarhed.
De fremadrettede udfordringer skal ses i lyset af, at der i
en årrække har været underskud på landskassens drifts-, an-
lægs- og udlånsbudget (DAU-saldo). I 2013 udgjorde under-
skuddet skønsmæssigt 449 mio. kr. eller godt 3 pct. af BNP, jf.
tabel 1.
Det er landsstyrets målsætning, at der skal være balance
på DAU-saldoen i 2016. Det forudsætter, at der gennemføres
konsolideringstiltag de kommende år.
Landsstyreområdet for finansanliggender offentliggjorde i
februar 2014 beregninger af den strukturelle (konjunkturren-
sede) offentlige saldo. Beregningerne viser med nogen usik-
kerhed, at der i 2012 var et strukturelt underskud på omkring
150 mio. kr. eller 1,2 pct. af BNP.
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2008-2014. Mio. kr.
1 Færøerne bevilligede i 2008 et lån til Island på 300 mio. kr., som blev tilbagebetalt i 2012. Erhvervsfremmefonden (Vinnuframi) blev i 2011
og 2012 nedkapitaliseret med henholdsvis 10 mio. kr. og 3,4 mio. kr. I forbindelse med nedlæggelsen af Færøernes Landsbank budgettere-
des der bl.a. med en ekstraordinær indtægt til landskassen på 160 mio. kr. i 2013.
2 Tallene for landskassens bruttogæld i 2013 og 2014 er foreløbige skøn.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Lagtinget vedtog den 18. december 2013 finansloven for 2014.
Der budgetteres med et underskud på DAU-saldoen på 224
mio. kr. Forbedringen af DAU-saldoen i 2014 forudsættes op-
nået via en stigning i landskassens indtægter på godt 8 pct. i
forhold til 2013. De øgede indtægter forudsættes bl.a. at kom-
me fra en øget ressourceskat på fiskeri- og opdrætserhvervet.
I Finansudvalgets betænkning til finansloven for 2014 er
der enighed mellem landsstyrekoalitionens og oppositionens
medlemmer om, at man skal fastholde målet om balance i
2016, og at finanspolitikken skal tilrettelægges i overensstem-
melse hermed. Finansudvalget efterlyser i den forbindelse, at
der gennemføres reformer og rationaliseringer på væsentlige
områder.
Den seneste større reform, der er vedtaget på Færøerne, er
indførelse af en tvungen pensionsopsparing på 1 pct. af ar-
bejdsindkomsten fra 1. januar 2014. Frem mod 2028 øges ind-
betalingen til 15 pct. af arbejdsindkomsten. Landsstyret arbej-
der herudover med tiltag i forhold til de udfordringer, som
Færøerne står over for med udvandring af unge fra arbejds-
styrken og manglende tilbagevenden til Færøerne efter endt
uddannelse samt vanskeligheder ved at tiltrække kvalificeret
arbejdskraft fra bl.a. EU-lande.
De senere års underskud på DAU-saldoen har medvirket
til en stigning i landskassens bruttogæld fra knap 30 pct. af
BNP i 2008 til over 40 pct. af BNP i 2013. De færøske kommu-
ners bruttogæld anslås at udgøre 7-9 pct. af BNP.
Færøernes økonomi vurderes løbende af et internationalt
kreditvurderingsbureau. Den seneste vurdering blev afsluttet
i september 2013, hvor det blev meddelt, at Færøernes nuvæ-
rende rating (Aa3) fastholdes, men med negativ udsigt. Det
anføres i vurderingen, at den nuværende rating bl.a. kan
komme under pres, hvis det ikke lykkes at nedbringe det of-
fentlige underskud, som forudsat af landsstyret, og at yderli-
ge gældsætning kan blive nødvendig.
Den økonomiske aktivitet på Færøerne har de senere år
været afdæmpet, og virkningerne af den økonomiske krise i
2008-2009 mærkes fortsat i form af bl.a. et lavt privatforbrug
og en svag udvikling på arbejdsmarkedet.
Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv på Færøer-
ne. Eksporten af fiskeprodukter – der udgør ca. 95 pct. af den
R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 Skøn 2013 FL 2014
Indtægter i alt 4.137 3.892 4.145 4.433 4.268 4.339 4.691
– Overførsler fra staten 635 636 637 616 624 632 635
Udgifter i alt 4.467 4.581 4.726 4.756 4.602 4.788 4.915
DAU-saldo -330 -688 -581 -322 -335 -449 -224
Ekstraord. indtægter (Ei)1
-300 0 0 10 303 175 4
DAU-saldo inkl. (Ei) -630 -688 -581 -312 -31 -274 -220
Landskassens bruttogæld2
3.590 3.903 4.954 5.604 5.443 5.946 5.561
3
samlede vareeksport – har siden 2010 bidraget positivt til ud-
viklingen i BNP. Det er især det pelagiske fiskeri (makrel, sild
og blåhvilling) og fiskeopdræt (laks), som har medført højere
eksportindtægter, mens indtægterne fra bundfiskeriet om-
kring Færøerne (torsk, kuller og sej) har været i tilbagegang
siden 2006.
Eksportindtægterne fra pelagiske fisk var i 2013 på 1,4
mia. kr. eller 4 pct. mere end i 2012. Den eksporterede mæng-
de steg med 6 pct., og EU´s handelssanktioner har således
foreløbig ikke medført en lavere eksport af pelagiske fisk.
De samlede eksportindtægter fra fiskeprodukter er i 2013
steget fra 5,0 mia. kr. til 5,8 mia. kr. eller 15 pct. Stigningen
skyldes primært udviklingen i eksporten af opdrætsfisk. Det
er især højere verdensmarkedspriser på laks, som har trukket
eksportværdien op, mens den eksporterede mængde næsten
har været uændret.
Beskæftigelsen på Færøerne faldt fra 26.000 lønmodtagere
i januar 2008 til 23.300 i januar 2011 svarende til godt 10 pct.
Beskæftigelsen er siden steget svagt til 23.600 i november
2013. Ledigheden steg fra 1,1 pct. i januar 2008 til 7,9 pct. i ja-
nuar 2011, men er siden faldet til 4,1, pct. i januar 2014.
Den svage udvikling i beskæftigelsen og faldet i ledighe-
den skyldes bl.a., at et stigende antal færinger arbejder i ud-
landet, hvor de også betaler skat. Den færøske arbejdsstyrke
har kvalifikationer, som er efterspurgt i udlandet, samtidig
med at arbejdsstyrken generelt er meget mobil.
Færøernes Økonomiske Råd vurderede i den seneste rap-
port fra marts 2014, at der er tegn på en mulig vending og
svagt stigende økonomisk aktivitet på Færøerne. Rådet for-
venter på den baggrund en vækst i nominel BNP på 4 pct. i
2014 og dermed formentlig også en positiv realvækst.
Nationalregnskabet for Færøerne opgøres kun i løbende
priser og offentliggøres med periodeforsinkelse én gang år-
ligt. Det seneste nationalregnskab for Færøerne omfatter kun
data til og med 2012, hvor bruttonationalproduktet (BNP)
udgjorde 13,5 mia. kr.
2.2 Kyststatsforhandlingerne om kvoter for makrel og sild
Som det også fremgår oven for, har fiskeriet afgørende betyd-
ning for det færøske samfund. Det er på den baggrund, at
Færøernes stilling i de seneste års konflikter mellem kyststa-
terne om kvoterne for makrel og sild skal ses.
Makrelfiskeri
Det er siden 2010 ikke lykkedes for kyststaterne EU, Norge,
Island og Færøerne at indgå en aftale om fordeling af kvoten
for makrel. Island og Færøerne har ønsket en højere kvotean-
del end tidligere aftalt. EU-kommissionen vedtog i 2012 et
forslag til et generelt sanktionsinstrument med henblik på at
muliggøre EU-handelsrestriktioner over for tredjelande, som
EU finder ikke udøver bæredygtig forvaltning af en bestand
under fælles forvaltning. På baggrund af EU’s og Norges
kvote for makrelfiskeriet for 2013, var det imidlertid Kom-
missionens vurdering, at der kunne rejses berettiget tvivl om,
hvorvidt EU selv fisker bæredygtigt. Kommissionen iværk-
satte derfor ikke sanktioner i makrelstriden.
Den 12. marts 2014 lykkedes det kyststatsparterne EU,
Norge og Færøerne at blive enige om en 5-årig aftale for ma-
krel, hvor man har fastsat fordelingen mellem parterne for de
næste fem år. For 2014 er den samlede kvote (TAC) sat til
1.240.000 tons. I aftalen er 15,6 pct. af TAC’en ufordelt. Der er
således bl.a. afsat en mængde til Island, såfremt de på et sene-
re tidspunkt ønsker at tilslutte sig aftalen. Den 13. marts 2014
lykkedes det herudover EU og Færøerne at nå til enighed om
en bilateral fiskeriaftale, der bl.a. indebærer en adgangsaftale
for makrel, der giver Færøerne mulighed for at fiske en del af
deres makrel i EU-farvand.
Sildefiskeri
Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland for-
handler hvert år fordeling af kvoten for (atlanto-skandisk)
sild. I forbindelse med forhandlingerne om kvoten for 2013
ønskede Færøerne en højere kvoteandel. Forhandlingerne
brød sammen i januar 2013, og EU, Island, Norge og Rusland
indgik en firepartsaftale for 2013 om fordelingen af kvoten.
Færøerne forhøjede i marts 2013 unilateralt sin egen andel af
kvoten fra 5,16 pct. til 17 pct.
Kyststaterne er enige om fastsættelse af den samlede
fangstmængde (TAC) for sild for 2014. EU, Norge, Rusland
og Island har ultimo marts indgået aftale om fordelingen af
sild for 2014. Færøerne forventes herefter at fastsætte en uni-
lateral kvote for 2014. Kyststaterne har i øvrigt nedsat en ar-
bejdsgruppe, der skal se på den geografiske udbredelse af sil-
den som grundlag for 2015-forhandlingerne.
EU-Kommissionen har den 28. august 2013 indført han-
delssanktioner mod Færøerne på sild samt tilknyttede arter,
herunder makrel, idet Færøerne efter Kommissionens opfat-
telse tillader ikke-bæredygtigt fiskeri af sild. Sanktionerne in-
deholder forbud mod import af færøske silde- og makrelfi-
skevarer og brug af EU-havne for fartøjer, der fisker færøsk
sild og makrel.
Færøerne finder, at sanktionerne er i strid med Havrets-
konventionen. Der er nedsat en voldgiftsdomstol efter fælles
overenskomst mellem EU og Kongeriget Danmark i overens-
stemmelse med forskrifterne i Havretskonventionen. Færøer-
ne finder ligeledes sanktionerne i strid med WTO-reglerne.
Der er truffet beslutning i Verdenshandelsorganisationen
(WTO) om nedsættelse af et panel i sagen. Regeringen har ef-
ter anmodning fra landsstyret givet Færøerne fuldmagt til at
føre sagerne på Kongeriget Danmarks vegne.
I forlængelse af indgåelsen af trepartsaftalen mellem Nor-
ge, EU og Færøerne om makrel, ventes fornyede, snarlige
drøftelser mellem EU og Færøerne om en løsning på kvote-
fordelingen vedrørende sild, der kan føre til en suspendering
af EU’s sanktioner mod Færøerne.
2.3 Råstofområdet
Færøerne har et potentiale for kulbrinter (olie og gas), men
ikke for hårde mineraler. Interessen fra olieselskaberne har
hidtil koncentreret sig om havområdet øst og sydøst for Fær-
øerne op mod den britiske kontinentalsokkel. Der er siden
2001 gennemført i alt syv efterforskningsboringer, men der er
ikke gjort kommercielle fund. Det forventes, at internationale
olieselskaber vil gennemføre to efterforskningsboringer i
2014 med en samlet udgift på 1,5-2 mia. kr. Det vil have en vis
økonomisk betydning for Færøerne, da al transport af materi-
el og personale ifølge den færøske kulbrinteefterforsknings-
lov skal foregå via færøsk havn eller lufthavn. Der er aktuelt
fem aktive selskaber med syv tilladelser til efterforskning. De
seneste to tilladelser er givet til DONG i sommeren 2013.
3. GRØNLAND
3.1 Grønlands økonomi
Antallet af ældre i Grønland ventes at stige væsentligt i for-
hold til antallet af erhvervsaktive de kommende år. I 2010 var
der ti personer i den erhvervsaktive alder for hver pensionist.
4
I 2040 forventes antallet af erhvervsaktive at være faldet til
godt fire personer for hver pensionist, jf. figur 2.
Figur 2. Antal personer i den arbejdsdygtige alder (16-64 år)
i forhold til antal pensionister (65+ år)
Kilde: Grønlands Statistik.
Figur 3. Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP
Kilde: Grønlands Økonomiske Råd.
Den forventede befolkningsudvikling betyder, at Grønland
står over for store økonomiske udfordringer. Beregninger fra
Grønlands Økonomiske Råd viser, at de offentlige udgifter –
med den nuværende finansiering og indretning af det grøn-
landske velfærdssamfund – vil være stigende frem mod 2040,
mens de offentlige indtægter vil være stort set uændrede målt
som andel af BNP, jf. figur 3.
Den nuværende finanspolitik er således ikke holdbar, og
Grønlands Økonomiske Råds beregninger viser, at der er be-
hov for budgetforbedringer på op mod 1 mia. kr. eller 7½ pct.
af BNP hvert år frem mod 2040 for at sikre balance mellem
indtægter og udgifter. Det er således nødvendigt med refor-
mer og nye indtægter, hvis det grønlandske velfærdssam-
fund skal fremtidssikres.
Naalakkersuisut vil i løbet af 2014 præsentere en langsigtet
plan for en holdbar og balanceret økonomisk udvikling. Te-
maerne for den langsigtede plan fremgår af Politisk-Økono-
misk Beretning 2014, som Naalakkersuisut fremlagde 3. april
2014 i forbindelse med Inatsisartuts forårssamling 2014. Re-
former af alderspension og førtidspension er under udarbej-
delse og forventes færdige til Inatsisartuts efterårssamling
2014.
Grønland havde i perioden 2008-2013 samlet set betydeli-
ge underskud på landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbud-
get (DAU), jf. tabel 2.
Tabel 2. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2008-2014. Mio. kr.
Kilde: Grønlands Selvstyre. Finanslov 2014.
Underskuddene skyldes bl.a. udlån til det selvstyreejede
energiforsyningsselskab Nukissorfiit i forbindelse med byg-
geri af vandkraftværker. Der er tale om investeringer, som
anses for rentable på markedsmæssige vilkår, men som har
øget udgifterne til udlån med over 200 mio. kr. årligt siden
2007. Det afspejles i drifts- og anlægsbudgettet (DA), som har
udvist overskud siden 2010. Det er landsstyrets målsætning,
at der skal være balance eller overskud på DA-saldoen i bud-
getperioden 2014-2017.
Den offentlige sektor i Grønland har et forholdsvis gun-
stigt gældsudgangspunkt i forhold til de finanspolitiske ud-
fordringer. Landskassen havde ved udgangen af 2012 en net-
toformue på knap 0,5 mia. kr. eller 3¼ pct. af BNP, mens de
store selvstyreejede selskaber ved udgangen af 2012 havde en
R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 FL 2013 FL 2014
Indtægter 5.827 5.913 6.187 6.392 6.526 6.451 6.803
- Overførsler fra staten 3.301 3.437 3.495 3.533 3.587 3.624 3.642
Udgifter i alt 6.144 6.859 6.189 6.548 6.591 6.565 6.756
DAU-saldo -317 -946 -2 -156 -65 -114 47
DA-saldo -93 -511 203 54 150 1 21
5
nettogæld på godt 2,4 mia. kr. eller 17½ pct. af BNP. De grøn-
landske kommuner har ikke nettogæld.
Efter to år med fremgang faldt den økonomiske aktivitet i
Grønland i 2012, og det var formentlig også tilfældet i 2013.
Grønlands bruttonationalprodukt (BNP) udgjorde 13,8 mia.
kr. i 2012, og Grønland har i perioden 2008-2012 haft en årlig
realvækst på 1¼ pct. i gennemsnit, med betydelige udsving
fra år til år, jf. tabel 3.
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2008-2012. Realvækst pct.
Kilde: Grønlands Statistik. Nationalregnskab 2003-2012.
Udviklingen afspejler især kraftige ændringer i investerin-
gerne, der i 2012 udgjorde knap 40 pct. af BNP. Investeringer i
olie- og mineralefterforskning har i særlig grad bidraget til
konjunkturudviklingen med en stigning fra 1,1 mia. kr. i 2008
til 5,8 mia. kr. i 2011, og et fald til 1,9 mia. kr. i 2012. Det bety-
delige fald i investeringerne i 2009 skyldes primært, at arbej-
det med at etablere et søkabel mellem Grønland, Canada og
Island blev færdiggjort i 2008.
Et britisk olieselskab foretog i 2010-2011 otte prøveborin-
ger i havet vest for Grønland. Udgifterne til prøveboringerne
var på over 6 mia. kr. En enkelt boring viste spor af kulbrin-
ter, men uden potentiale til kommerciel udnyttelse. Der var
ingen prøveboringer i 2012 og 2013, men dog nogen aktivitet
i form af bl.a. seismiske studier. Der forventes ikke prøvebo-
ringer i 2014.
De betydelige efterforskningsaktiviteter i perioden 2008-
2012 har kun i relativt beskedent omfang medført inden-
landsk produktion og vækst i Grønland. Det skyldes, at efter-
forskningsaktiviteterne i høj grad er udført af udenlandske
virksomheder. I nationalregnskabet betragtes efterforsk-
ningsaktiviteter udført af udenlandske virksomheder både
som investeringer og som import af tjenester. Importen har
derfor også i høj grad fulgt udviklingen i investeringerne i
perioden.
Grønlands eksport af varer og tjenester har over en lang
årrække været stagnerende. Udviklingen i eksporten afspej-
ler især aktiviteten i fiskeriet, hvor mulighederne for at øge
mængderne har været og er begrænsede.
Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv i Grønland.
Eksporten af fiskeprodukter udgør godt 90 pct. af den samle-
de vareeksport. I rejefiskeriet – det økonomisk vigtigste – er
kvoterne på baggrund af den biologiske rådgivning sænket
fra 134.000 tons i 2007 til 85.000 tons i 2014. Stigende verdens-
markedspriser siden 2010 har dog betydet, at økonomien i re-
jefiskeriet er god, med betydelige overskud i de store selska-
ber, på trods af det mængdemæssige fald.
Grønland har siden 2010 foretaget forsøgsfiskeri af makrel,
sild og andre pelagiske fisk i farvandene ved Østgrønland.
Markant øgede fangster af makrel i 2013 har medvirket til, at
Inatsisartut som en del af finansloven for 2014 har besluttet at
pålægge en afgift på fiskeriet. Grønland overvejer at anmode
om status som kyststat vedrørende makrel med henblik på
fælles forvaltning. Grønland har for 2014 fastsat en forsøgs-
kvote for makrel på 100.000 tons.
Væksten i det private og det offentlige forbrug har de se-
nere år været afdæmpet eller faldende. Udviklingen i det pri-
vate forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med stigende ledig-
hed. Ledigheden blandt de 18-64-årige skønnes aktuelt at
være omkring 9-10 pct.
Grønlands Økonomiske Råd vurderede i den seneste rap-
port fra september 2013, at væksten i real BNP ville falde med
1½ pct. i 2013, mens der er udsigt til nulvækst i 2014. Det se-
neste nationalregnskab for Grønland omfatter kun data til og
med 2012.
3.2 Erhvervsudvikling i Grønland, herunder på råstofområdet
Udvikling af nye erhverv i Grønland er aktualiseret af de
økonomiske udfordringer, Grønland står over for. Selvstyret
har overtaget området, men der foregår også samarbejde
mellem Grønland og Danmark.
Naalakkersuisut og regeringen har således nedsat en ar-
bejdsgruppe, der inden for rammerne af selvstyreordningen
skal komme med forslag, som kan fremme det kommercielle
samarbejde for erhvervslivet i Grønland og Danmark, og som
kan bidrage positivt til erhvervsudviklingen i Grønland på
kommercielle vilkår. Målet er at kortlægge nye erhvervsmæs-
sige muligheder og afdække barrierer for erhvervsinvesterin-
ger i Grønland på kommercielle vilkår. Endvidere skal ar-
bejdsgruppen i samarbejde med relevante erhvervspartnere
skabe opmærksomhed om investeringsmulighederne i Grøn-
land, herunder i de grønlandske naturressourcer. Arbejds-
gruppen forventes medio 2014 at aflevere en fælles rapport til
Naalakkersuisut og regeringen med anbefalinger.
I overvejelserne om, hvordan Grønland kan sikres nye ind-
tægter og dermed blive mere økonomisk selvbærende, har
udnyttelse af råstoffer særlig fokus. Grønland har både et po-
tentiale for kulbrinter (olie og gas) og for hårde mineraler.
Naalakkersuisuts forslag til Grønlands olie- og mineralstrategi
2014-2018 omdeles på Inatsisartuts forårssamling 2014.
Andel af BNP
i 2012
2008 2009 2010 2011 2012
Privat forbrug 46,5 -0,7 -0,7 1,7 1,5 -0,2
Offentligt forbrug 50,9 2,2 3,7 -1,4 -1,0 -2,2
Bruttoinvesteringer 39,7 46,0 -23,7 75,2 31,0 -42,0
Eksport af varer og tjenester 29,7 2,2 3,7 -1,4 -1,0 -2,2
Tilgang/endelig anvendelse 166,9 10,1 -6,7 16,5 7,9 -15,7
Import af varer og tjenester 66,9 22,7 -14,6 37,6 12,3 -31,1
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 2,1 -0,7 2,5 4,0 -0,9
6
På kulbrinteområdet har Naalakkersuisut afholdt udbuds-
runder for efterforsknings- og udnyttelsestilladelser ca. hvert
andet år siden 2002. Udbudsrunderne har primært omfattet
havområder vest for Grønland, men i 2013 blev der også af-
sluttet en udbudsrunde for et havområde i Nordøstgrønland.
Der er aktuelt i alt 38 tilladelser til forundersøgelse, efter-
forskning og udnyttelse af kulbrinter. Det er Naalakkersu-
isuts vurdering, at der de kommende år vil være 1-2 efter-
forskningsboringer hvert andet år og et nogenlunde uændret
antal tilladelser.
På mineralområdet er der aktuelt 71 efterforskningstilla-
delser. Der er i dag ikke nogen aktive miner i Grønland, men
flere mineprojekter er de seneste par år rykket tættere på en
udnyttelsestilladelse. Det største projekt er Isukasia jernmine-
projektet i bunden af Godthåbsfjorden. Der er meddelt en ud-
nyttelsestilladelse til et britisk mineselskab i efteråret 2013, og
en såkaldt IBA trepartsaftale (Impact Benefit Agreement) om
afledte samfundsmæssige fordele er under forhandling mel-
lem selvstyret, kommunen og selskabet.
De væsentligste projekter er herudover sjældne jordarter
og uran ved Kvanefjeldet og sjældne jordarter ved Kringler-
ne. Der er indgivet ansøgning til landsstyret om udnyttelses-
tilladelse til projektet ved Kringlerne, mens ansøgning om
udnyttelsestilladelse til projektet ved Kvanefjeldet tidligst
ventes i efteråret 2014.
I marts 2014 meddelte Naalakkersuisut udnyttelsestilla-
delse til et canadisk selskab til en rubinmine ved Qeqertarsu-
atsiaat (Fiskenæsset) 160 km syd for Nuuk. Der er tale om et
mindre mineprojekt, som forventes at kunne beskæftige op
mod 80 personer i driftsfasen.
Udvikling af råstofsektoren i Grønland indebærer både
muligheder og udfordringer. Efter opfordring fra tidligere
formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og professor Mi-
nik Rosing nedsatte Københavns Universitet og Ilisimatusar-
fik (Grønlands Universitet) i 2013 et udvalg bestående af eks-
perter udpeget af de to universiteter til at belyse området.
Udvalget offentliggjorde i februar 2014 rapporten Til gavn for
Grønland, hvor der redegøres for en række problemstillinger
vedrørende råstofudnyttelse i Grønland med udgangspunkt i
forskellige scenarier.
Danmark og Grønland har et tæt samarbejde på råstofom-
rådet. Der er således efter selvstyreloven indgået aftaler mel-
lem henholdsvis De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) og Råstofdirektoratet samt
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE, tidligere DMU)
og Grønlands Naturinstitut om rådgivning og anden opga-
vevaretagelse på råstofområdet. Aftalerne udløber med ud-
gangen af 2014, og der er indledt forhandlinger om en forny-
else af aftalerne.
Det er en høj prioritet for selvstyret og et krav i råstoflov-
givningen, at kommende råstofprojekter anvender så stor en
andel af grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomhe-
der som muligt. Men det er samtidig nødvendigt med ude-
frakommende arbejdskraft, herunder til storskalaprojekter.
Grønlands Selvstyre har derfor i 2012 og 2013 vedtaget
lovgivning om storskalaprojekter i Grønland, der bl.a. regule-
rer løn- og ansættelsesforhold for udenlandsk arbejdskraft i
anlægsfasen af storskalaprojekter. Som opfølgning herpå ar-
bejder regeringen på at gennemføre lovgivning, som skal
give udenlandske arbejdstagere mulighed for at opnå op-
holds- og arbejdstilladelse i Grønland i forbindelse med an-
lægsfasen af storskalaprojekter på de løn- og ansættelsesvil-
kår, som følger af storskalaloven.
Aktuelt er der kun jernmineprojektet Isukasia, der opfyl-
der betingelserne for at kunne blive omfattet af lovgivningen
om storskalaprojekter. Projektet forventes at give behov for
flere end 3.000 arbejdere i anlægsfasen, hvoraf en stor del for-
ventes at komme fra udlandet. Projektet mangler fortsat fi-
nansiering, og der pågår sonderinger med finansielle institu-
tioner i Danmark og Fjernøsten. Forinden der kan iværksæt-
tes udnyttelse, skal rettighedshaveren meddeles en række
godkendelser, herunder godkendelse af en udnyttelsesplan
og en nedlukningsplan.
I debatten om udnyttelse af det grønlandske råstofpoten-
tiale med henblik på at udvikle et egentligt bærende erhverv,
er spørgsmålet om ophævelse af nul-tolerancepolitikken over
for udvinding og eksport af radioaktive stoffer blevet aktuali-
seret de senere år. Som konsekvens heraf nedsatte regeringen
i februar 2013 en arbejdsgruppe med deltagelse af Grønland
om konsekvenserne af ophævelse af nul-tolerancepolitikken
(uranarbejdsgruppen).
I rapporten fra uranarbejdsgruppen, som blev offentlig-
gjort den 7. oktober 2013, behandles en række spørgsmål af
betydning for eventuel udvinding og eksport af uran, herun-
der de internationale regler og standarder på uranområdet,
andre landes erfaringer samt de udenrigs-, forsvars- og sik-
kerhedspolitiske aspekter ved at udvinde og eksportere uran.
Overordnet konkluderes det i rapporten, at udvinding og
eksport af uran har udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspoliti-
ske implikationer og derfor vil kræve et samarbejde mellem
Danmark og Grønland. Det fremgår endvidere, at regeringen
og Naalakkersuisut ikke ser ens på fortolkningen af den
grundlæggende retlige ramme i grundloven og selvstyrelo-
ven om den udenrigspolitiske kompetence. Regeringen og
Naalakkersuisut er imidlertid enige om, at man skal have et
praktisk og konstruktivt samarbejde med henblik på, at ud-
vinding og eksport af uran skal ske i overensstemmelse med
de højeste internationale standarder.
Med uranarbejdsgruppens rapport er en række spørgsmål
af betydning for eventuel udvinding og eksport af uran ble-
vet afklaret. Samtidig indeholder rapporten anbefalinger om,
at der udarbejdes 1) en supplerende rapport om en række
emner, der skal belyses nærmere, og 2) en samarbejdsaftale
mellem Grønland og Danmark, som skal færdiggøres i anden
halvdel af 2014. Arbejdet hermed er igangsat, og der er et tæt
og konstruktivt samarbejde med Grønland herom.
Det er regeringens opfattelse, at et fåtal af andre råstoffer
end uran også kan have udenrigs-, forsvars- eller sikkerheds-
politiske aspekter – afhængig af forholdene vedrørende det
enkelte råstof/råstofprojekt. Det gælder fx sjældne jordarters
metaller. Også her vil regeringen lægge vægt på samarbejde
og informationsudveksling mellem de danske og grønland-
ske myndigheder for bl.a. at kunne sikre varetagelse af Kon-
gerigets samlede udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske
interesser.
En robust erhvervsbeskatning i Grønland er aktualiseret af
forventningerne til udviklingen af råstofsektoren i Grønland.
På skatteområdet, der er overtaget af selvstyret, samarbejder
Skatteministeriet med de grønlandske skattemyndigheder
om udformningen af ny skattelovgivning med henblik herpå.
Naalakkersuisut sigter mod ny lovgivning i anden halvdel
af 2014. Naalakkersuisut arbejder også med ændret beskat-
ning på råstoffer, herunder vedrørende royalties (afgift som
pålægges direkte på produktionen). Royalties indebærer en
mere jævn strøm af offentlige indtægter end selskabsskatter.
Det vil samtidig betyde, at Grønland vil få større nytte af, at
årlige indtægter fra råstofudvinding op til 75 mio. kr. (2009
7
pris- og lønniveau) tilfalder selvstyret, jf. selvstyrelovens § 8,
stk. 1.
3.3 Retsvæsenet og kriminalforsorgen i Grønland
I 2010 skete der en gennemgribende modernisering af det
grønlandske retsvæsen, der er et dansk ansvarsområde, på
baggrund af Den Grønlandske Retsvæsenskommissions be-
tænkning fra 2004.
Som led i moderniseringen skal der etableres en ny lukket
anstalt i Nuuk. Der blev på finansloven for 2010 afsat i alt 347
mio. kr. til anstalten med i alt 76 pladser, heraf 40 lukkede og
36 åbne/halvåbne pladser. Den nye anstalt skal bl.a. sikre, at
forvaringsdømte grønlændere, som i dag må afsone i Dan-
mark, fremover kan afsone i Grønland. Anstalten forventes
færdig inden udgangen af 2017. Det bemærkes, at venterkø-
en, dvs. domfældte, der ventede på afsoning i Grønland, blev
afskaffet i 2013.
Det grønlandske retsvæsen har over en årrække været ud-
fordret med bl.a. sagsophobning og for få uddannede kreds-
dommere. Der er aktuelt omkring 6.800 verserende sager ved
de grønlandske kredsretter, heraf ca. 2.000 kriminalsager. Re-
geringen har på finansloven for 2014 afsat i alt 20 mio. kr.
over tre år til oprettelse af en task force, der skal nedbringe
antallet af sager. Der arbejdes i øjeblikket på at gennemføre
den nødvendige lovgivning, ligesom der arbejdes med andre
tiltag for at gøre sagsbehandlingen bedre og hurtigere i de
grønlandske kredsretter.
Der sker en løbende koordinering mellem de grønlandske
og danske myndigheder om kriminal- og retsplejelovgivnin-
gen for Grønland i Rådet for Grønlands Retsvæsen, der har
grønlandske og danske medlemmer.
3.4 Udsatte grønlændere i Danmark
Socialt udsatte grønlændere udgør en mindre del af den sam-
lede gruppe af grønlændere i Danmark. De er i udgangs-
punktet ramt af de samme sociale problemer som andre ud-
satte danskere, men der kan være kulturelle og sproglige bar-
rierer, som gør dem særligt sårbare. Regeringen har udarbej-
det en strategi for indsatsen over for udsatte grønlændere og
deres børn i Danmark. Der er med satspuljeaftalen for 2013
afsat i alt 13,4 mio. kr. over fire år til strategien. Projektets for-
mål er at sikre en bedre inklusion af socialt udsatte grønlæn-
dere i de involverede kommuner og på lang sigt nedbringe
antallet af socialt udsatte grønlændere i Danmark.
De grønlandske huse i Danmark yder – sammen med bl.a.
Kofoeds Skole og Foreningen Grønlandske Børn – en indsats
over for udsatte grønlændere i Danmark. De årlige faste be-
villinger til de grønlandske huse er med satspuljeaftalen for
2014 hævet fra 2,9 mio. kr. til samlet 6,2 mio. kr. fra 2014 og
frem. En række sociale projekter under de grønlandske huse,
som hidtil har været baseret på midlertidige bevillinger, kan
dermed videreføres.
Der samarbejdes løbende mellem danske og grønlandske
myndigheder på det sociale område, særligt med fokus på er-
farings- og vidensudveksling, bl.a. i regi af Det Sociale Kon-
taktudvalg under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrati-
on og Sociale Forhold i Danmark og Departementet for Fami-
lie og Justitsvæsen i Grønland.
4. FÆLLES INDSATSOMRÅDER INDEN FOR
RIGSFÆLLESSKABET
4.1 Samarbejde på udenrigsområdet
I takt med globaliseringen, udviklingen af rigsfællesskabet og
Færøernes og Grønlands øgede fokus på betydningen af in-
ternationalt samkvem samarbejder Danmark, Grønland og
Færøerne tæt på det udenrigspolitiske område. Det sker in-
den for rammerne af grundloven, hvorefter regeringen har
kompetence for rigets udenrigspolitik, og de retlige rammer
for forholdet mellem Danmark og henholdsvis Færøerne og
Grønland. Det er et område, der har høj prioritet for alle par-
ter i rigsfællesskabet. Det konkrete samarbejde på udenrigs-
området i Norden og Arktis er især fokuseret på Arktisk Råd
samt Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, hvor der foregår
en tæt koordinering af rigsfællesskabets interesser. Der sam-
arbejdes også om spørgsmål, som vedrører EU og arbejdet i
internationale organisationer.
Frihandelsaftaler
Færøerne har med bistand fra Udenrigsministeriet indgået
frihandelsaftaler med EU, Island, Norge og Schweiz, og ar-
bejder aktuelt på at etablere frihandelsaftaler med Kina, Tyr-
kiet, Ukraine og den Eurasiske Toldunion.
Naalakkersuisut har en målsætning om at indgå frihan-
delsaftaler med henblik på øget eksport og har udtrykt ønske
om frihandelsaftaler med forskellige asiatiske lande, herun-
der bl.a. Sydkorea og Kina. Grønland har toldfri adgang til
EU, som følge af Grønlands status som OLT-land (Oversøiske
Lande og Territorier) og en særlig ordning på fiskeriområdet.
Grønlands og Færøernes hvalfangst
Udnyttelse af havets ressourcer på et forsigtigt bæredygtigt
grundlag, herunder hvalfangst, er helt centralt for Færøerne
og Grønland og en tilgang, som regeringen støtter.
Udenrigsministeriet og Naalakkersuisut forhandler sam-
men internationalt for at sikre, at Grønland kan fange store
hvaler på bæredygtigt grundlag. Det lykkedes ikke i 2012 at
få tilslutning på mødet i Den Internationale Hvalfangstkom-
mission (IWC) til at forhøje Grønlands kvoter. Da de hidtidi-
ge kvoter udløb med udgangen af 2012 fastsatte Naalakker-
suisut ensidigt forhøjede kvoter for 2013 og 2014 uden om
IWC. Formålet var at varetage den grønlandske befolknings
behov. Naalakkersuisut ønsker en forhandlet løsning inden
for IWC. Lykkes det ikke at finde en løsning i 2014 i overens-
stemmelse med Kongerigets konventionsforpligtelser, vil re-
geringen tage skridt til, at Kongeriget bliver udmeldt af IWC.
Færøerne har ikke fangst af store hvaler, og Færøernes fangst
af småhvaler reguleres ikke af IWC.
Grønlands sælfangst
Sælerhvervet i Grønland har de senere år været hårdt ramt af
internationale importforbud og faldende efterspørgsel som
følge af øget modstand mod sælfangst.
EU indførte i 2009 importforbud mod sælprodukter, og
toldunionen Rusland, Hviderusland og Kasakhstan indførte i
2012 et lignende forbud. Det lykkedes i begge tilfælde Dan-
mark i et tæt samarbejde med Grønland at få indført en ’inui-
tundtagelse’, som sikrer Grønland fortsat adgang til disse
markeder. Canada og Norge indbragte i 2010 EU´s importfor-
bud for WTO. I november 2013 afgjorde WTO, at EU’s gene-
relle forbud ikke er WTO-stridigt, da det opfylder målet om
at tage hensyn til den offentlige moral for så vidt angår sæl-
velfærd. ’Inuitundtagelsen’ er principielt heller ikke WTO-
8
stridig. Men WTO vurderer, at Inuitundtagelsen i praksis vir-
ker diskriminerende, da ingen andre inuitter end de grøn-
landske har en sælindustri med volumen, kapital og organi-
sering, der muliggør adgang til EU-markedet eller andre
markeder, og derfor er WTO-stridigt. Afgørelsen er appelle-
ret af EU og ventes endelig afgjort i foråret 2014.
Regeringen og Naalakkersuisut samarbejder med EU-
kommissionen om at varetage Grønlands interesser og sikre,
at der ikke skabes yderligere handelshindringer for Grøn-
lands sæleksport, samt for at øge den internationale viden
om og accept af arktiske samfunds levevis, herunder sæl-
fangst som et legitimt og bæredygtigt erhverv.
4.2 Forsvarets opgaveløsning på Færøerne og i Grønland
Forandringerne i det arktiske område har stor betydning for
forsvaret, som helt naturligt må tilpasse opgaveløsningen i
takt med udviklingen i området. Forsvarets primære opgaver
på Færøerne og i Grønland er i fredstid farvandsovervågning
og suverænitetshævdelse. Herudover løser forsvaret opgaver
vedrørende fiskeriinspektion og søopmåling og i Grønland
tillige eftersøgning og redning samt overvågning af havmiljø
og bekæmpelse af forurening på havet. Forsvaret bidrager i
øvrigt som følge af sin tilstedeværelse med løsning af en ræk-
ke opgaver til støtte for civilsamfundene på Færøerne og i
Grønland.
Analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis
Regeringen har i december 2013 igangsat en omfattende ana-
lyse af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Ark-
tis med henblik på – blandt andet gennem nye teknologier og
samarbejde – at skabe en styrket, robust og fremtidssikret
struktur. Analysen skal se på Forsvarsministeriets opgaveløs-
ning på alle de områder, hvor Forsvarsministeriet varetager
opgaver på Færøerne og i Grønland, herunder ovennævnte
opgaver. En række ministerier og repræsentanter fra Færøer-
ne og Grønland er inddraget i arbejdet. Analysen og dens
konklusioner og anbefalinger vil indgå i en rapport, der afle-
veres inden udgangen af 2014.
Eftersøgning og redning (SAR)
Med virkning fra den 1. januar 2014 er ansvarsfordelingen
vedrørende eftersøgning og redning (SAR) i Grønland, der er
en statslig opgave, blevet væsentligt klarere. Bl.a. er alle op-
gaver på erhvervs- og vækstministerens og transportministe-
rens områder vedrørende eftersøgning og redning i Grøn-
land, bortset fra opgaver vedrørende skibes og luftfartøjers
indretning og udstyr samt uddannelse af besætning, overført
til forsvarsministeren. Endvidere er grænsedragningen mel-
lem eftersøgning i lokale farvande i Grønland, der fortsat vil
være Justitsministeriets/politiets ansvar, og søredningen un-
der Forsvarsministeriet blevet præciseret. Der oprettes et fæl-
les redningscenter ved Arktisk Kommando i Nuuk, som skal
koordinere både sø- og flyveredningen. Redningscenteret for-
ventes endeligt etableret den 1. oktober 2014.
Eftersøgning og redning er overtaget af de færøske myn-
digheder, men forsvaret har indgået en samarbejdsaftale med
de færøske myndigheder bl.a. om bistand i forbindelse med
eftersøgning og redning på Færøerne.
4.3 Miljøministeriets søkortlægning
Der blev i 2009 indgået aftale mellem regeringen og Naalak-
kersuisut bl.a. om at øge fremdriften for udarbejdelse af sø-
kort for Grønland med henblik på at øge sejladssikkerheden.
Efter aftalen skal alle søkort over den sydvestlige del af Grøn-
land være nyoprettede inden udgangen af 2018. For at opfyl-
de aftalen har Geodatastyrelsen siden 2009 mere end fordob-
let sine ressourcer til udarbejdelse af søkort samt taget et nyt
produktionssystem i brug. Ved udgangen af 2013 var der ud-
givet i alt 17 af de 73 planlagte kort over Grønland.
Geodatastyrelsen har i årene 2010-2012 gennemført en ny-
kortlægning af alle søkort over Færøerne. Kortene vedlige-
holdes løbende i takt med nye informationer fra danske og
færøske myndigheder.
4.4 Finansiel regulering og tilsyn, herunder SIFI-regulering
Finansiel regulering og tilsyn er rigsanliggender. Regulerin-
gen på områderne har – i sammenhæng med den førte øko-
nomiske politik på Færøerne og i Grønland – stor betydning
for den finansielle stabilitet. Der er derfor løbende dialog
mellem danske og henholdsvis færøske og grønlandske myn-
digheder om ajourføring af lovgivningen på Færøerne og i
Grønland, herunder i forhold til EU-regulering.
I februar 2014 har regeringen fremsat lovforslag i Folketin-
get om bl.a. implementering af kapitalkravsdirektivet og re-
guleringen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i
Danmark. Lovforslaget skal bidrage til den finansielle stabili-
tet. Lovforslaget vil kunne sættes i kraft på Færøerne og i
Grønland ved kgl. anordning.
Kreditinstitutmarkederne på Færøerne og i Grønland kan i
vid udstrækning ses som selvstændige bankmarkeder adskilt
fra det danske bankmarked. De færøske og grønlandske
bankmarkeder er bl.a. karakteriseret ved, at der er færre insti-
tutter end i Danmark, at mange institutter har store markeds-
andele sammenlignet med danske institutter, samt at en ræk-
ke institutter er store i forhold til henholdsvis Færøernes og
Grønlands BNP. Disse institutter spiller en central rolle og
kan således ses som systemisk vigtige for de lokale økonomi-
er.
Det er aftalt mellem regeringen og landsstyret på Færøer-
ne og Naalakkersuisut, at SIFI-reguleringen i forbindelse
med implementeringen på Færøerne og i Grønland vil blive
tilpasset de lokale forhold, således at relevante institutter kan
udpeges som SIFIer. De færøske og grønlandske SIFIer vil
med undtagelse af nogle få elementer, der er begrundet i lo-
kale forhold, skulle leve op til samme krav som de danske
SIFIer.
4.5 Forskningssamarbejde
På forskningsområdet er der et betydningsfuldt samarbejde
mellem forskningsinstitutioner og -myndigheder i Danmark,
på Færøerne og i Grønland.
Forum for Arktisk Forskning
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i tråd med Dan-
marks ønske om en styrket arktisk indsats i 2013 taget initia-
tiv til at etablere Forum for Arktisk Forskning. Forummet
skal udgøre et koordinerende organ for de centrale aktører og
interessenter inden for arktisk forskning og skal understøtte,
at der opnås mere synergi og tydeligere effekt af de anvendte
ressourcer på området. Repræsentanter fra Færøerne og
Grønland deltager i forummet.
Forskningssamarbejde – havmiljø og fiskebestande
På rigsmødet i 2012 blev det aftalt at igangsætte et dansk,
færøsk og grønlandsk forskningssamarbejde, som bygger vi-
dere på programmet for klimaforskning i havstrømme ved
Færøerne og er forankret ved Færøernes Fiskerilaboratorium
(Havstovan) i Tórshavn. Uddannelses- og Forskningsmini-
9
steriet har bevilget 10 mio. kr. til samarbejdet fordelt med to
mio. kr. i 2013 og fire mio. kr. i 2014 og i 2015.
Bevillingen skal bruges til finansiering af ph.d.- og post-
docstipendier inden for en række forskningstemaer vedrø-
rende de pelagiske fiskebestande omkring Østgrønland og
Færøerne. En styregruppe nedsat af Havstovan i Tórshavn,
Naturinstituttet i Nuuk, DTU‐Aqua og Aarhus Universitet
varetager fordelingen af stipendierne. På baggrund af opslag
i 2013 er der ansat fem forskere, fordelt på to ph.d.-stipendier
af tre år og tre postdocstipendier af to år.
4.6 Undervisning om Grønland og Færøerne i de danske skoler
Spørgsmålet om danske børn og unges kendskab til rigsfæl-
lesskabet og til Færøerne og Grønland har i de senere år væ-
ret rejst fra forskellig side. Det er en problemstilling, som re-
geringen anerkender.
Undervisningsministeriet har derfor taget en række initia-
tiver, der understøtter undervisning i emner om færøske og
grønlandske forhold og derved også udbreder kendskabet
om rigsfællesskabet. Det drejer sig bl.a. om særlige temasider
på Danmarks Læringsportal, EMU.dk, der giver generelle in-
formationer om rigsfællesskabet kombineret med fokus spe-
cifikt på Færøerne og Grønland. Herudover drejer det sig om
indsatsområdet Styrket faglighed: undervisningsmaterialer om
Grønland og Færøerne under tips- og lottomidlerne for 2014,
der giver mulighed for at søge om støtte til at udvikle under-
visningsmidler om færøske og grønlandske forhold samt til
projekter om fx rigsfællesskabets betydning historisk og ak-
tuelt, eller om Færøerne og Grønland i mere bred forstand, el-
ler som aktører i det internationale samfund.
Det bemærkes, at der på undervisningsområdet er samar-
bejdsaftaler mellem Undervisningsministeriet og henholds-
vis de færøske og grønlandske myndigheder, og at der såle-
des er tætte samarbejdsrelationer på området.
4.7 Afdækning af grænsehindringer og hindringer inden for
rigsfællesskabet
Det ligger indbygget i selvstyreordningerne for Færøerne og
Grønland, at der i Danmark og henholdsvis på Færøerne og i
Grønland kan udvikle sig forskellige retstilstande på alle de
områder, som bliver færøske og grønlandske anliggender.
Det er en naturlig følge af, at selvstyreordningerne udmøn-
tes. Der kan imidlertid som følge heraf opstå utilsigtede bar-
rierer inden for rigsfællesskabet.
Regeringen har i samarbejde med de færøske og grønland-
ske myndigheder iværksat et arbejde med at identificere så-
vel nordiske grænsehindringer, som hindringer inden for
rigsfællesskabet. Nordiske grænsehindringer er barrierer, der
påvirker mobiliteten for borgere og virksomheder mellem på
den ene side Færøerne og Grønland og på den anden side de
øvrige nordiske lande. Hindringer inden for rigsfællesskabet
kan være områder, hvor en forskellig retstilstand i de enkelte
rigsdele kan skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer, fx
ved flytning mellem rigsdelene. Ved visse hindringer kan der
være behov for at arbejde for at ændre retstilstanden, mens
en forskellig retstilstand på andre områder kan være velbe-
grundet. Arbejdet forventes afsluttet i første halvdel af 2014
og skal danne grundlag for det videre arbejde med de enkelte
problemstillinger. De nordatlantiske medlemmer af Folketin-
get har rejst problemstillingen om hindringer inden for rigs-
fællesskabet og har i december 2013 fremsat beslutningsfor-
slag for Folketinget herom.
Hermed slutter redegørelsen.