Folketingets Ombudsmands beretning for 2013

Folketingets
Ombudsmands
beretning
2013
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2014-15
§71 Alm.del Bilag 1
Offentligt
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Publikationen kan købes hos:
Rosendahls-Schultz Distribution,
der har beretningen i kommission:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Tlf. 43 22 73 00
E-mail: distribution@rosendahls.dk
Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside:
ombudsmanden.dk
Oplag: 2.000 eksemplarer
Sat med Adobe Caslon Pro/Scene Std
Trykt hos Rosendahls, København
Printed in Denmark 2014
Grafisk design
Conduce
Fotograf
Thomas Fryd
ISSN 1902-0120
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 5
INDHOLDSFORTEGNELSE
2013 i ombudsmandsinstitutionen
Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen 10
Organisation 22
Børn og unge klager nu selv til ombudsmanden
Kontorchef Bente Mundt, Børnekontoret 42
Orden i sagerne
Kontorchef Lisbeth Adserballe, Område 1 50
Flere muligheder i samarbejdet med Udenrigsministeriet
Kontorchef Jens Olsen og specialkonsulent
Christian Ougaard, International Sektion 60
Tilsynsbesøg i nye rammer
Afdelingschef Morten Engberg, Tilsynsafdelingen 68
Året i tal 101
Udvalgte ombudsmandsudtalelser 121
Nyheder offentliggjort i 2013 125
7
I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse
nr. 349 af 22. marts 2013), afgiver jeg hermed beretning for 2013.
København, september 2014
JØRGEN STEEN SØRENSEN
TIL FOLKETINGET
Folketingets Ombudsmands beretning 2013
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 9
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
10
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN
11
I årsberetningen for 2012 – mit første år som ombudsmand – beskrev jeg en
række ideer til modernisering af ombudsmandsinstitutionen. Mange af disse
ideer blev konkretiseret og ført ud i livet i 2013, ikke mindst med hensyn til
struktur-, ressource- og effektivitetsspørgsmål. Det forklarer jeg nærmere i
afsnittet Hurtigere behandling af borgernes sager.
2013 var også præget af den nye offentlighedslov. Vores overvejelser og initiati-
ver i den forbindelse beskriver jeg i afsnittet Den nye offentlighedslov.
Som i andre år var der i 2013 sager, der skilte sig ud og gav anledning til særlig
opmærksomhed. En håndfuld af dem beskriver jeg i afsnittet Særlige sager i
2013, og til sidst reflekterer jeg i afsnittet Diskussionen om ”normskred” i central-
administrationen over den debat, som – med start i 2013 – er opstået i kølvandet
på nogle omdiskuterede sager i centrale ministerier.
Der skete meget andet i ombudsmandsinstitutionen i 2013, end jeg kan komme
ind på i denne artikel. Bl.a. var det det første hele år af det nye Børnekontors
levetid, et nyt koncept for gennemførelse af vores tilsynsvirksomhed skulle
implementeres, og vi tog en række vigtige skridt på det internationale område,
ikke mindst i form af samarbejdsaftaler med centrale kinesiske myndigheder.
Det beskriver vi andre steder i årsberetningen.
HURTIGERE BEHANDLING AF BORGERNES SAGER
Lang sagsbehandlingstid i forvaltningen er et generelt og væsentligt problem –
og et problem, som ombudsmanden ofte påtaler over for myndighederne.
Men det er også et problem, som vi selv har. Vi behandler ganske vist langt de
fleste sager inden for rimelig tid, men vi må erkende, at vi har problemer især i
Jørgen Steen Sørensen
Folketingets Ombudsmand
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
12
store sager, hvor sagsbehandlingstiden let kan komme op på mange måneder.
Derfor har det været vigtigt for os at fokusere på optimering af sagsgange og
mere generelt på hurtighed, effektivitet og god ressourceudnyttelse. Naturligvis
uden i nogen forstand at give køb på den juridiske faglighed.
Her tog vi en række vigtige skridt i 2013. I første halvår gennemførte vi en
omfattende konsulentanalyse af institutionens samlede struktur og sagsgange
og i det hele taget vores praktiske måde at arbejde på. Det førte til en lang
række forslag om bl.a. ny organisering, ny økonomi- og ressourcestyring og nye
principper for driftsstyring, sagsfordeling og sagsgange.
Efter konsulentanalysen arbejdede vi selv videre, og hen på året traf vi en sam-
let beslutning om væsentlige ændringer i den praktiske måde, vi arbejder på.
Vi besluttede bl.a. at dele institutionen op i en juridisk og administrativ søjle,
at reducere antallet af enheder, at indføre nye principper for driftsstyring og
at indføre et samlet koncept for mål- og resultatstyring. Sigtet er ikke kun at
forkorte sagsbehandlingstiderne, men også at frigøre ressourcer til bl.a. at rejse
flere sager på eget initiativ – og i det hele taget at fremstå som et godt eksempel
for forvaltningen også på det praktisk-administrative område.
Den praktiske implementering af beslutningerne er sket gradvist siden 1. februar
2014. Der er tale om omfattende ændringer, og det vil tage tid at finkalibrere
alle hjørner af vores nye arbejdsform. Men jeg er ikke i tvivl om, at ændringerne
på sigt vil indebære reelle forbedringer i ombudsmandsinstitutionens resultater.
DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV
Et af de store retspolitiske spørgsmål i beretningsåret var den nye offentligheds-
lov, som blev vedtaget i juni 2013.
I månederne op til vedtagelsen var der en offentlig debat af en intensitet, som
man sjældent ser på det retspolitiske område. Debatten koncentrerede sig navn-
lig om bestemmelserne i lovens § 24 (den såkaldte ministerbetjeningsregel) og
§ 27, nr. 2 (den såkaldte folketingspolitikerregel). Var det fornuftige tilpasnin-
ger af offentlighedsloven til ændrede strukturer og processer i centraladmini-
strationen, eller var det umotiverede indskrænkninger i et grundlæggende
princip om offentlighed i forvaltningen? Meningerne var mange, men lovfor-
slaget blev vedtaget uden ændringer.
Det tilkommer selvsagt ikke en ombudsmandsinstitution at have holdninger til
sådanne grundlæggende politiske spørgsmål. Men vi har brugt store ressourcer
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 13
på at forberede os til lovens ikrafttræden. Meget få sager om aktindsigt ind-
bringes nemlig for domstolene, og derfor er ombudsmanden – og har altid været
– den centrale kontrolinstans på området.
Bl.a. brugte vi meget tid på forventningsafstemning med de relevante aktører,
herunder medierne: Hvor er der spørgsmål i loven, som det giver mening at få
testet hos ombudsmanden, og hvor er spørgsmålene mere eller mindre afgjort
ved Folketingets vedtagelse af loven? Det drøftede vi bl.a. med Dansk Journa-
listforbund og Danske Medier.
Her havde vi også lejlighed til at forklare, at vi vil prioritere sager om den nye
offentlighedslov meget højt, men at det samtidig ligger i loven, at ombudsman-
den ikke skal anlægge en specielt ”offentlighedsvenlig” fortolkning i enkeltsa-
ger. Vi skal simpelthen nå frem til de resultater, som vi efter almindelig metode
må gå ud fra, at Folketinget har ønsket. Heri ligger imidlertid også, at der er
områder, hvor man i særlig grad kan forvente, at vi vil ”trykke myndighederne
på maven”. Det gælder f.eks. i spørgsmål om anvendelse af meroffentligheds-
princippet og i spørgsmål om hurtig sagsbehandling.
Vi havde tilsvarende drøftelser med centrale ministerier og KL, og ikke mindst
havde vi omfattende undervisnings- og seminarvirksomhed over for et bredt
udsnit af medarbejdere i myndighederne. Vi ydede også generel bistand til
myndighederne i forbindelse med deres udarbejdelse af vejledninger mv. om
den nye lov.
En vigtig del af vores forberedelse til den nye lov drejede sig om optimering
af vores egne sagsgange på offentlighedsområdet. Det er et centralt budskab i
den nye lov, at myndighederne skal være meget hurtige til at afgøre sager om
aktindsigt, og selv om loven – og dens sagsbehandlingsfrister – ikke gælder for
ombudsmanden, har vi lagt vægt på i videst muligt omfang at kunne matche
de samme krav. Det betyder bl.a., at vores målsætning er at afgøre vores sager,
senest 20 arbejdsdage efter at de er klar til vurdering (i komplicerede sager er
målsætningen 40 arbejdsdage).
Under de politiske forhandlinger om den nye lov blev det aftalt, at Folketingets
Retsudvalg tre år efter lovens ikrafttræden vil anmode ombudsmanden om at
redegøre for myndighedernes praksis efter de nævnte bestemmelser i lovens
§§ 24 og 27, nr. 2. I den forbindelse opstod der i medierne tvivl om, hvad der
egentlig var ombudsmandens opgave, og vi understregede, at vi alene skal
redegøre for, om myndighedernes praksis er i overensstemmelse med loven, og
ikke for, om bestemmelserne er hensigtsmæssige. Det sidste er et rent politisk
spørgsmål, som skal afgøres af Folketinget, og ikke af ombudsmanden.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
14
SÆRLIGE SAGER I 2013
I de korte sagsresuméer, som er indsat rundt omkring i denne beretning, giver
vi et billede af den mangfoldighed af problemstillinger, som vi beskæftiger os
med i dagligdagen. Her skal jeg nævne nogle af de sager fra 2013, som på den
ene eller anden måde skilte sig ud1
:
Vi behandler mange sager på udlændingeområdet. Det er sager, der giver indblik
i udsatte menneskers forhold.
I en sag stod en hiv-smittet kvinde fra Vestafrika til udsendelse af Danmark, men
hun påberåbte sig, at hun var i vellykket behandling, som hun frygtede ikke at
få i sit hjemland (2013-25). Justitsministeriet gav imidlertid afslag på humani-
tær opholdstilladelse uden at undersøge, om der faktisk var behandlingsmulig-
heder i hjemlandet. Det var selvsagt en meget alvorlig sag – man kunne have
sine tvivl om kvindens fremtidsudsigter – men myndighederne havde fulgt en
detaljeret praksis om, hvornår behandlingsmuligheder i hjemlandet skal under-
søges, og denne praksis måtte vi anse for tiltrådt af Folketinget. Hertil kom,
at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området er meget
restriktiv, og vi havde derfor ikke grundlag for at underkende myndighedernes
praksis. Vi kunne altså ikke hjælpe.
Det kunne vi derimod i en anden sag (2013-18), hvor problemet var, at et kun
11 måneder gammelt barn havde fået såkaldt visumkarens, dvs. udelukkelse
fra visum til Danmark i en vis periode. Barnets mor kom fra Kosovo og havde
født under et visumophold i Danmark, men hun var så udrejst for sent. Hun
skulle derfor have visumkarens, men barnet fik det også, således at barnet i de
næste fem år bl.a. var afskåret fra at besøge sin far her i landet. Det var en fejl
fra myndighedernes side, og sagen resulterede i, at myndighederne fremover
udtrykkeligt vil oplyse, at visumkarens til forældre ikke gælder for mindreårige
børn. Sagen viser, at børn har selvstændige rettigheder, også på visumområdet.
Et andet område præget af mennesker med svære vilkår er det sociale område.
Det er derfor et sagsområde, der altid fylder meget hos ombudsmanden, og vi
kan heldigvis hjælpe i en række tilfælde. Det gjaldt bl.a. i en sag, hvor en ældre
gymnasielærer havde fået afslag på efterløn, fordi myndighederne ikke mente, at
han stod til rådighed for arbejdsmarkedet (2013-11). Det viste sig imidlertid, at
1) For en nærmere juridisk gennemgang af udvalgte ombudsmandsudtalelser offentliggjort i 2013 kan
jeg henvise til artiklen ”Udtalelser om almindelige forvaltningsretlige spørgsmål” under ”Ombudsman-
dens beretning 2013” på ombudsmanden.dk.
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 15
lærerens forhold ikke havde været tilstrækkeligt undersøgt, og vi henstillede, at
sagen blev genoptaget. Det skete, og myndighederne anerkendte herefter hans
ret til efterløn.
På det mere generelle plan beskrev vi i årsberetningen for 2012 problemerne
med kommunernes bekæmpelse af socialbedrageri. Der er ikke tvivl om, at det i
kommunerne volder problemer at gå effektivt efter snyd og uretmæssige udbe-
talinger og samtidig overholde grundlæggende retsprincipper.
Dette område havde også vores opmærksomhed i 2013. Bl.a. behandlede vi en
meget omtalt sag om en kvinde, som blev pålagt at betale sociale ydelser tilba-
ge, fordi hun ifølge myndighederne ikke var ”reelt enlig” og derfor ”uberettiget
og mod bedre vidende” havde modtaget for høje ydelser (2013-4). Afgørelsen
støttede sig bl.a. på en anonym anmeldelse af kvinden, og vi understregede,
at denne form for anmeldelser godt kan give myndighederne grundlag for at
igangsætte en undersøgelse, men ikke i sig selv indgå som bevis i sagen. Sagen
gav os også lejlighed til at sammenfatte nogle grundprincipper, som myndig-
hederne skal være meget opmærksomme på, bl.a. om objektiv sagsoplysning,
selvinkriminering og vejledningspligt.
Kommunerne synes i øvrigt selv at være klar over, at sagsområdet volder van-
skeligheder, og vi havde løbende gennem beretningsåret lejlighed til at drøfte
problemerne med en række kommuner.
En anden udsat socialgruppe er de børn og unge, der er placeret i f.eks. døgntilbud,
opholdssteder og plejefamilier. En række tilsynsbesøg i sådanne institutioner af-
dækkede, at der uden klar hjemmel bliver anvendt forskellige magtmidler over
for de unge – f.eks. at de skal aflægge urinprøver ved mistanke om indtagelse af
stoffer, og at de får begrænset deres adgang til mobiltelefon, computer og inter-
net. Vi rejste spørgsmålet generelt over for socialministeren, og det resulterede i
nedsættelse af et udvalg, der skal afdække problemerne og komme med forslag
til ny lovgivning. Det er tiltrængt at få en afklaring på dette vanskelige område,
og det er også principielt rigtigt, at Folketinget får lejlighed til at tage stilling til
spørgsmålet.
Sager om aktindsigt fyldte også i 2013 forholdsvis meget i vores virksomhed.
En meget omtalt sag drejede sig om Danmarks Lærerforenings ret til aktindsigt
i dokumenter hos den arbejdsgruppe, som for de offentlige arbejdsgivere skulle
forberede overenskomstforhandlingerne på lærerområdet (2013-10). Lærerforenin-
gen fik afslag, bl.a. med den begrundelse at arbejdsgruppens dokumenter ikke
var indgået i forberedelsen af selve overenskomstforhandlingerne. Det forekom
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
16
os overraskende og gav os bl.a. anledning til at sige, at sagen efterlod indtryk
af, at der kunne have været planlagt og disponeret netop med sigte på at undgå
aktindsigt. Vi pegede på, at en sådan ”offentlighedstænkning” ikke i alminde-
lighed kan anses for ulovlig, men at det er meget uheldigt, hvis den fører til
uhensigtsmæssige ”krumspring”. F.eks. ved at der ikke gøres tilstrækkelig brug
af relevante dokumenter.
En anden sag på området medførte alvorlig kritik af Skatteministeriet (2013-
15). En journalist ville have aktindsigt i SKATs produktionsplan for 2013 og
skrev bl.a. til Skatteministeriet, at ministeriet kunne forvente at ”få en om-
budsmandssag på halsen”, hvis han ikke fik hele planen hurtigst muligt. Det
fik Skatteministeriets særlige rådgiver til at ringe journalisten op og bl.a.
(mens journalisten optog samtalen) sige, at journalisten havde ”provokeret ham
stærkt”, og at han opfattede det som ”meget aggressivt” at blive ”truet” med en
ombudsmandssag. Den særlige rådgiver efterlod i det hele taget indtryk af, at
journalistens henvendelse kunne få betydning for det fremtidige samarbejde
mellem journalisten og Skatteministeriet. Journalisten fik i øvrigt aldrig svar på
sin anmodning om aktindsigt.
Vi betegnede dette som ”fuldstændig uacceptabel adfærd” over for en journalist,
der brugte sin ret til at søge aktindsigt og varslede brug af sin ret til at klage
til ombudsmanden. Vi understregede, at en særlig rådgiver i et ministerium
grundlæggende er en embedsmand, der skal følge reglerne for den offentlige
forvaltning. Skatteministeriet meddelte, at man ville træffe forskellige foran-
staltninger til sikring af særlige rådgiveres forståelse af deres rolle.
En særlig gruppe af sager vedrører de såkaldte hjemmelsproblemer. Har myndig-
hederne juridisk grundlag for det, de gør, og hvor stærk skal hjemmelen egent-
lig være i forskellige situationer? To meget forskellige sager fra 2013 illustrerer
disse spørgsmål.
I den ene sag havde Miljøklagenævnet købt privat advokatbistand (hos Kammer-
advokaten) til at behandle en ophobet bunke af klagesager om husdyrbrug
(2013-9). Kammeradvokaten traf ikke på noget tidspunkt endelig afgørelse i
sagerne – det gjorde nævnet – men gennemførte bl.a. høringer og udarbejdede
udkast til afgørelser.
Det er – eller var i hvert fald indtil vores udtalelse – et uafklaret spørgsmål, om
en myndighed på denne måde uden lovhjemmel kan overlade sagsforberedelse
til f.eks. private advokatfirmaer. Vi anlagde en forholdsvis pragmatisk tilgang
og lagde bl.a. vægt på, at Kammeradvokaten ikke kunne træffe endelig afgørelse
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 17
i sagerne (det ville utvivlsomt kræve udtrykkelig lovhjemmel), og at inddragelse
af private aktører i myndighedernes sagsforberedelse kunne tjene væsentlige
hensyn til borgerne, f.eks. hurtigere behandling af sagerne. Men vi opstillede
samtidig en række vigtige forudsætninger for sådanne ordninger, ud fra det
grundprincip at ordningen aldrig må forringe borgernes retsstilling.
I en anden sag havde et kostgymnasium bortvist en hf-elev, fordi han havde røget
hash under en bytur i en weekend (2013-24). Vi så nærmere på, hvor langt en
skole kan gå alene på grundlag af såkaldte anstaltsbetragtninger. Altså princip-
pet om, at offentlige institutioner til en vis grad kan opstille ”lokale regler”, hvis
de er nødvendige for, at institutionen kan fungere.
Elevens indtagelse af hash var foregået i fritiden og uden for skolens område.
Der var heller ikke dokumentation for, at eleven efterfølgende havde været
påvirket på skolens område. På den baggrund mente vi ikke, at skolen kunne
bortvise eleven – det var ikke nødvendigt for, at skolen kunne fungere. Vi hen-
stillede til Undervisningsministeriet at tilvejebringe særlig lovhjemmel, hvis
man på denne måde ville gribe ind over for elevernes adfærd i fritiden.
DISKUSSIONEN OM ”NORMSKRED” I CENTRALADMINISTRATIONEN
Centraladministrationen kom i 2013 i modvind i medier og offentlighed. Det
hang sammen med en række omdiskuterede sager i centrale ministerier, der gav
anledning til en mere generel debat: Er der problemer med forvaltningskultu-
ren? Er der gået ”spin” i ministeriernes daglige arbejde? Er politisk tæft blevet
vigtigere end faglighed og saglighed?
Diskussionen om værdier i centraladministrationen er vigtig. Det er her, noget
af den tungeste magt i samfundet er koncentreret, og der kan trækkes en lige
linje fra beslutninger på Slotsholmen til dagligdagen i de yderste afkroge af
landet. Centraladministrationen er en krumtap i vores demokrati.
Derfor skal centraladministrationen holdes i snor og under kontrol af bl.a. Fol-
ketinget, Rigsrevisionen og ombudsmanden. Det bliver den også, og i ombuds-
mandsinstitutionen bruger vi mange ressourcer på ministerierne.
Men det er vigtigt, at diskussionen om normskred foregår på et nøgternt og
afbalanceret grundlag. Det er et spørgsmål om fairness, men det er også et
spørgsmål om ikke at tale institutioner i sænk uden belæg.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
18
Vores samfund bygger nemlig i vidt omfang på tillid til de bærende institutio-
ner. Den tillid skal naturligvis ikke holdes i live, hvis der ikke er grundlag for
den. Men den skal heller ikke undermineres uden grund. Så fjerner man fun-
damentet for den følelse af stolthed og mission hos medarbejderne, som langt
hen ad vejen netop bærer og stimulerer efterlevelsen af embedsværkets værdier i
det daglige. Det fører til ansvarsforflygtigelse, frygt for at træffe beslutninger og
mangel på effektivitet og kvalitet.
I ombudsmandsinstitutionen behandler vi mange og store sager fra centralad-
ministrationen, og ganske mange af dem giver anledning til kritik, undertiden
også skarp (se bl.a. eksempler ovenfor). Men i hvert fald set fra vores post er
der ikke belæg for at tale om normskred i nogen meningsfuld forstand. Vi har
grundlæggende en god centraladministration.
Når dette er sagt, er der nogle udviklingstendenser, som – hvis man ikke er
opmærksom – kan rumme risiko for skred:
Centraladministrationens opgaver hører til de mest komplekse i samfundet,
og vilkårene synes på flere punkter at blive stadigt vanskeligere. 24/7-sam-
fundet indebærer, at sager skal håndteres og løses, nærmest før de er opstået.
Spændvidden i det almindelige embedsværks opgaver synes at være større end
nogensinde. Mediepresset bliver stadigt voldsommere. Og indførelsen af særlige
rådgivere tager en formidlingskultur med sig, som kan være nyttig og nødven-
dig, men som også risikerer at farve det faglige arbejde.
Frem for enkeltsager uden indlysende indbyrdes sammenhæng er dette nok et
bedre udgangspunkt for en aktuel diskussion om normer og værdier i centralad-
ministrationen. Og måske er italesættelsen af grundlæggende forvaltningsvær-
dier i de senere år druknet lidt i mediestrategier, strukturreformer, effektivise-
ringsprojekter og efterspørgsel på hurtige svar på svære spørgsmål. Måske har
det været mere moderne at tale om, hvad der skal reformeres, end om, hvad der
skal bevares.
Grundværdierne er heldigvis enkle og velkendte: lovlighed, faglighed, sand-
hedspligt og partipolitisk neutralitet. Deres indhold er rimelig klart. Og red-
skaberne til at sikre deres overholdelse ligger nogenlunde lige for: Giv værdi-
erne klar ledelsesmæssig fokus og daglig opmærksomhed, især i de svære sager.
Hav de kompetencer til rådighed, der skal sikre deres overholdelse. Skrid hårdt
ind over for dem, der ikke måtte spille efter reglerne. Og erkend og ret fejl, når
de bliver begået, i stedet for at satse på, at de ikke bliver opdaget.
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 19
En tydelig kurs i disse spørgsmål er vigtig, hvis vi også på sigt skal opretholde
en centraladministration på højt niveau, og derved fastholde tilliden til syste-
met. Og under alle omstændigheder skal centraladministrationen holdes under
effektiv kontrol i dagligdagen. Det er en af vores vigtigste opgaver i ombuds-
mandsinstitutionen.
20
Sag nr. 13/04834
Ombudsmanden havde i 2013 udvalgt mis-
brugsbehandling og forebyggelse af vold og
trusler mellem brugerne som temaer for sine
tilsynsbesøg. Som led i temaet besøgte to
medarbejdere en privat behandlingsinstitution
for misbrugere sammen med en læge fra
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.
Behandlingsinstitutionen havde kun få pro-
blemer med vold og trusler mellem beboerne.
En enkelt episode havde medført, at en beboer
var blevet sendt til et andet behandlingssted.
Under tilsynsbesøget blev der også drøftet
andre emner; f.eks. viste det sig, at institu-
tionen ikke havde en instruks om magtan-
vendelse, da der som udgangspunkt ikke blev
brugt magt over for beboerne. Da besøget
sluttede, anbefalede tilsynsholdet, at insti-
tutionen alligevel udarbejdede en instruks
om magtanvendelse for at sikre, at medar-
bejderne vidste, hvad de skulle gøre, hvis der
opstod en situation, hvor magtanvendelse var
nødvendig. Det gjorde institutionen.
Ombudsmanden samarbejder med DIGNITY og
Institut for Menneskerettigheder om OPCAT-til-
synsbesøg, som skal sikre, at FN-reglerne mod
tortur bliver overholdt. Besøgene kan både
foregå på offentlige og private institutioner.
Sag nr. 12/05051
En færøsk borger klagede over, at han ikke
havde fået svar fra Landfogeden på Færøerne
på nogle anmodninger om aktindsigt i bl.a.
politirapporter og politianmeldelser. Landfo-
geden har samme kompetence som de danske
politidirektører.
På vegne af borgeren bad ombudsmanden
Landfogeden om at prioritere borgerens klage,
men et par måneder senere vendte borgeren
tilbage, fordi han fortsat ikke havde fået svar.
Nu ringede en medarbejder fra ombudsmanden
til Landfogeden og fik at vide, at Landfogeden
forventede at svare borgeren i løbet af en
måned. Det skrev ombudsmanden til borgeren
og vejledte ham samtidig om, at han eventuelt
– hvis sagen fortsat trak ud – kunne bede
Rigsadvokaten om hjælp med sin klage over
Landfogedens sagsbehandlingstid.
Borgeren modtog senere en afgørelse om
delvis aktindsigt fra Landfogeden, som også
beklagede den lange sagsbehandlingstid.
Ombudsmandens kompetence omfatter
færøske forhold, der hører under statslige
myndigheder, det vil sige rigsmyndigheder.
Myndigheder under det færøske hjemmestyre
er undergivet Lagtingets Ombudsmand.
21
Sag nr. 13/00989
En journalist på en ugeavis havde igennem
længere tid interesseret sig for en rapport,
som et ministerium arbejdede på. Da han en
dag kunne læse alt om den nu afsluttede
rapport i et dagblad, klagede han til ombuds-
manden over, at ministeriet havde forskels-
behandlet ham og dagbladet, som havde fået
indsigt i rapporten. Han skrev i sin klage, at
han havde ringet til ministeriets pressechef og
bedt om rapporten, så sent som dagen inden
den blev omtalt i dagbladet. Pressechefen
havde blot givet ham et henholdende svar,
selv om rapporten på det tidspunkt måtte
have været færdig.
Ombudsmanden var enig i, at ministeriet
havde pligt til at behandle journalisterne ens.
Men da journalisten fra ugeavisen ikke kunne
bevise, at han havde bedt om aktindsigt, og
ministeriet ikke kunne huske hans opringning,
måtte ombudsmanden opgive at undersøge
sagen nærmere.
I 2013 modtog ombudsmanden 107 klager fra
journalister, som ønskede aktindsigt i oplys-
ninger til brug for deres arbejde.
Sag nr. 13/05268
”Hun virker sjældent glad og er ofte mut og
indelukket”. Sådan stod der bl.a. i den under-
retning om en elev, som en skole sendte til
kommunen.
Pigens far mente, at skolens bekymring var
ubegrundet, og at underretningen ikke var til-
strækkeligt underbygget. Han klagede derfor
til ombudsmanden. Men ombudsmanden af-
viste sagen, da han ikke mente, at han ville
kunne kritisere skolen. Ombudsmanden skrev
bl.a. til faren, at offentligt ansatte har en
skærpet pligt til at underrette kommunen om
f.eks. børn, som har brug for særlig støtte. Om
indholdet af underretningen skrev ombuds-
manden, at han ikke kunne kontrollere, om
skolens observationer var rigtige, og heller
ikke vurdere skolens fagkyndige vurdering.
Ombudsmanden er udpeget af Folketinget til
at tage stilling til juridiske spørgsmål. Han kan
derimod ikke tage stilling til spørgsmål, som
kræver anden faglig viden – f.eks. faglighed til
at kunne vurdere, om et barn trives og fungerer
i skolen.
Sag nr. 13/03239
Der måtte være noget i vejen med politiets
måleudstyr, mente en mand, som var blevet
taget i at køre for stærkt. Sagen kom for
byretten, hvor manden blev dømt skyldig. Han
søgte derefter Procesbevillingsnævnet om til-
ladelse til at få sagen behandlet i landsretten,
men fik afslag.
Manden klagede til ombudsmanden over
politiets bødeforlæg, byrettens behandling af
hans sag og Procesbevillingsnævnets afslag,
men ombudsmanden måtte afvise sagen.
Det følger nemlig af ombudsmandsloven, at
ombudsmanden hverken kan behandle klager
over spørgsmål, som en domstol har taget
stilling til, eller over domstole og domstolslig-
nende organer som Procesbevillingsnævnet.
I 2013 afviste ombudsmanden i alt mere end
400 klager, som faldt uden for hans kompe-
tence – f.eks. fordi de handlede om dom-
stolene.
organisation
Pr. 1. maj 2014
Folketingets
Ombudsmand
Jørgen Steen
Sørensen
Område 1
Offentlighedssager mv.
og egen drift-projekter
Område 2
Sociale sager
Tilsynsafdelingen
Børnekontoret
Område 5
Person- og erhvervsret mv.
Sprog- og Servicecenteret
Ledelsessekretariat
International Sektion
Administrationschef
Christian Ørslykke
Møller
Direktør
Jens Møller
Vicedirektør
Kaj Larsen
HR-Udvikling
Information og Kommunikation
IT
Journal
Service
Økonomi og Personaleadministration
Administrativ Afd.
Juridisk Afd.
Direktion Afdelinger
Administrationschef
Christian Ørslykke Møller
Folketingets Ombudsmand
Jørgen Steen Sørensen
Vicedirektør
Kaj Larsen
Direktør
Jens Møller
Pr. 1. maj 2014
24
24 DIREKTION
26
26 LEDELSESSEKRETARIAT OG
INTERNATIONAL SEKTION
Ledelsessekretariat og
International Sektion
Kommitteret Jon Andersen
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe
Specialkonsulent Christian Ougaard
Kontorchef Jens Olsen
Pr. 1. maj 2014
28
28 Område 1
– offentlighedssager mv.
og egen drift-projekter
Områdechef Karsten Loiborg
Kontorchef Lisbeth Adserballe
Specialkonsulent Lise Puggaard
Specialkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen
Fuldmægtig Dennis Toft Sørensen
Fuldmægtig Janne Lundin Vadmand
Fuldmægtig Kirsten Broundal
Fuldmægtig Mette Vestentoft
Fuldmægtig Pi Lundbøl Stick
Fuldmægtig Stine Marum
Studentermedhjælper Christian Nikolaj Søberg
Studentermedhjælper Mikkel Lindberg Laursen
Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,
Aarhus Universitet
Centrale arbejdsområder
- Offentlighedssager
- Skatter, afgifter, inddrivelse mv.
- Markeds- og forbrugerforhold,
selskaber mv.
- Valg, personregistrering, våben, pas,
procesbevillinger mv.
- Transport, kommunikation, veje,
færdsel mv.
- Uddannelse og forskning
- Kirke og kultur
- Egen drift-projekter
- Særlige faglige opgaver
Pr. 1. maj 2014
Områdechef Kirsten Talevski
Kontorchef Susanne Veiga
Souschef Pernille Helsted
Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Nielsen
Fuldmægtig Ann Thagård Gregersen
Fuldmægtig Camilla Bang
Fuldmægtig Karina Sanderhoff
Fuldmægtig Linette Granau Winther
Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek
Fuldmægtig Nina Melgaard Ringsted
Fuldmægtig Peter Kersting
Studentermedhjælper Nina Mojaza
Studentermedhjælper Trine Louise Mågård Hansen
Centrale arbejdsområder
- Social- og arbejdsmarkedsret
- Offentlig personaleret
Pr. 1. maj 2014
30
30 OMRÅDE 2
– SOCIALE SAGER
32
Afdelingschef Morten Engberg
Souschef Christina Ladefoged
Souschef Erik Dorph Sørensen
Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen
Fuldmægtig Camilla Schroll
Fuldmægtig Klavs Kinnerup Hede
Fuldmægtig Marta Warburg
Fuldmægtig Sofie Hedegaard Larsen
Fuldmægtig Ulrik í Hjøllum
Handicapkonsulent Anders J. Andersen
Overassistent Jeanette Hansen
Studentermedhjælper Adam Fussing Clausen
Studentermedhjælper Rune Werner Christensen
32 TILSYNSAFDELINGEN
Tilsynsafdelingen leder embedets
tilsynsvirksomhed, der især omfatter:
- Fængsler
- Arresthuse
- Kriminalforsorgens pensioner
- Detentioner
- Psykiatriske afdelinger
- Sociale og socialpsykiatriske botilbud
- Ligebehandling af mennesker med handicap
- Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge
Tilsynsafdelingen behandler især
konkrete sager om:
- Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling
- Politi og straffesager
- Psykiatri
- Sociale institutioner
Pr. 1. maj 2014
Kontorchef Bente Mundt
Souschef Mette Ravn Jacobsen
Børnesagkyndig Irene Rønn Lind
Fuldmægtig Hanne Nørgård
Fuldmægtig Mai Vestergaard
Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen
Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen
Studentermedhjælper Anna Noushin Thestrup
Børnekontoret afholder tilsynsbesøg i offent-
lige og private børneinstitutioner, f.eks.:
- Sociale institutioner og private
opholdssteder for døgnanbragte børn
- Plejefamilier
- Skoler, herunder privatskoler
- Asylcentre
- Børneafdelinger på hospitaler og
børnepsykiatriske afdelinger
- Daginstitutioner
Børnekontoret behandler især konkrete
sager om:
- Hjælpeforanstaltninger for børn og unge
- Sociale serviceydelser til børn
- Familieret (samvær mv., bidrag og adoption)
- Folke-, efter- og friskoler
- Børneinstitutioner
- Andre sager, der særligt vedrører børns
rettigheder
Pr. 1. maj 2014
34
34 BØRNEKONTORET
Kontorchef Johannes Martin Fenger
Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen
Souschef Vibeke Lundmark
Fuldmægtig Christoffer Bruus
Fuldmægtig Kresten Gaub
Fuldmægtig Kristine Holst Hedegaard
Fuldmægtig Lykke Leth Nielsen
Fuldmægtig Tina Andersen
Studentermedhjælper Christian Degnboel
Østergaard
Centrale arbejdsområder
- Miljø og planlægning
- Erhverv
- Kommuner
- Udlændinge
- Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri
- Person- og navneret, fonde og arv
- Domstole, private retsforhold mv.
Sprog- og Servicecenteret
Souschef Vibeke Lundmark
Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen
Overassistent Dorte Buttenschøn
Overassistent Gurli Søndergaard
Overassistent Marianne Anora Kramath Jensen
Centrale arbejdsområder
- Oversættelse (engelsk og tysk)
- Korrekturlæsning
- Tolkeformidling
- Produktionsstatistik
- Klagebekræftelse
- Gæste- og mødekoordinering
Pr. 1. maj 2014
OMRÅDE 5
– PERSON- OG ERHVERVSRET MV.
– SPROG- OG SERVICECENTERET
36
38
Centrale arbejdsområder
- Den årlige beretning
- Økonomi og personale
- Kontrakter og indkøb
- HR-udvikling
- Organisationsudvikling
- Information og kommunikation
- IT
- Service og vedligehold
- Journal
Administrationschef Christian Ørslykke Møller
HR-Udvikling
Personalekonsulent Lisbeth Kongshaug
Information og Kommunikation
Informationskonsulent Karen Nedergaard
Referent Eva Jørgensen
Referent Julie Gjerrild Jensen
Overassistent Birgit Kehlet-Hansen
IT
IT-driftsmedarbejder Seyit Ahmet Özkan
IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen
IT-studentermedhjælper Sonny Manjit Singh
ADMINISTRATIV AFDELING
38
Journal
Journalleder Carina Haar Hillbrandt
Kontorfuldmægtig Lisbet Pedersen
Overassistent Denise Schärfe
Overassistent Harriet Lindegaard Hansen
Overassistent Olga Bardenshtein
Service
Serviceleder Jeanette Schultz
Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup
Driftsmedarbejder Niels Clemmensen
Husbetjent Annitta Lundahl
Husbetjent Charlotte Jørgensen
Husbetjent Kirsten Morell
Husbetjent Suphaporn Nielsen
Husbetjent Susanne Pedersen
Økonomi og Personaleadministration
Controller Torben Frimer-Larsen
Fuldmægtig Mette Vestentoft
Serviceleder Jeanette Schultz
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
Kontorfuldmægtig Lone Gundersen
Overassistent Neel Bjellekjær
Pr. 1. maj 2014
40
Sag nr. 13/04866 Sag nr. 13/02045
Sag nr. 12/04364
En kvinde blev frikendt for socialbedrageri i en
straffesag, da retten ikke var enig med kom-
munen i, at hun og hendes tidligere ægtefælle
havde haft ”egentlig fælles økonomi”. Alligevel
afslog kommunen og det sociale nævn at gen-
optage spørgsmålet om, hvorvidt hun skulle
tilbagebetale en række sociale ydelser – sam-
menlagt over 150.000 kroner.
Da ombudsmanden modtog kvindens klage
over myndighedernes afgørelse, undrede han
sig. Efter almindelige forvaltningsretlige regler
har en borger nemlig krav på at få sin sag
genoptaget, hvis f.eks. en domstol træffer en
afgørelse, som har betydning for sagen. I en
høring til Ankestyrelsen, som nu var klagemyn-
dighed i sager som denne, bad ombudsmanden
myndighederne om at forholde sig til dette.
Ankestyrelsen skrev tilbage, at den havde be-
sluttet at genoptage sagen. Ombudsmanden
afsluttede herefter sin behandling af sagen.
Ankestyrelsen ændrede siden afgørelsen, så
kvinden ikke skulle tilbagebetale de sociale
ydelser.
I sin høring stiller ombudsmanden typisk nogle
spørgsmål til myndighederne for at få sagen
nærmere belyst. Det hænder, at myndighe-
derne vælger at genoptage sagen, allerede når
de modtager høringen med ombudsmandens
kritiske spørgsmål.
Under et tilsynsbesøg i et arresthus konsta-
terede ombudsmandens medarbejdere, at
besøgsrummet ikke var særlig hyggeligt.
Arresthuset ville gerne støtte de indsattes
relationer til deres børn, og også derfor var det
en god idé, at besøgsrummet blev gjort mere
hjemligt, mente ombudsmanden.
Arresthusets ledelse oplyste, at der allerede
var søgt om og bevilget penge til nye møbler til
besøgsrummet. Ledelsen var enig i ombuds-
mandens forslag om, at besøgsrummet kunne
indrettes bedre. Nogle måneder senere kunne
ombudsmanden læse i en lokalavis, at væg-
gene i arresthusets besøgsrum var blevet flot
udsmykket af en kunstner.
Ombudsmandens tilsynsbesøg handler ikke
kun om at konstatere, om reglerne bliver fulgt.
Ombudsmanden forsøger også at vurdere, om
forholdene er acceptable for de mennesker,
som tilbringer hele eller dele af deres liv i
institutionen.
Der blev ikke givet nogen begrundelse, da en
leder af en ungdomsklub blev fyret efter én
dags arbejde. Lederen klagede til ombuds-
manden. Ombudsmanden forsøgte bl.a. at få
klarlagt, hvilke oplysninger der lå til grund for
fyringen.
Efter en længere korrespondance med kom-
munen blev det klart, at baggrunden for
fyringen var en lidt ældre konflikt mellem
lederen og noget personale på en skole. Om-
budsmanden sendte herefter sagen til kom-
munen, for at kommunen skulle tage stilling til,
om fyringen var i orden. Lederen var imidlertid
tilfreds med bl.a. at have fået at vide, hvorfor
han var blevet fyret, og han ønskede ikke, at
kommunen skulle gøre mere i sagen. Sagen
sluttede derfor uden en ny afgørelse fra kom-
munen.
I 2013 modtog ombudsmanden omkring 100
klager om personalesager.
41
Sag nr. 12/04705
Myndighederne havde afvist at forlænge en
mands sygedagpenge, bl.a. fordi han ikke
havde en tilstrækkelig sikker og konkret
lægelig prognose for, hvornår han ville kunne
genoptage arbejdet. For at manden var beret-
tiget til at få sine sygedagpenge forlænget,
skulle lægen vurdere, at manden ville kunne
genoptage arbejdet inden for to år.
Efter afslaget skaffede borgeren en supple-
rende lægeerklæring. Det fremgik, at lægen
ikke tidligere var blevet spurgt om, hvornår
borgeren ville være rask nok til at arbejde.
Lægen vurderede, at det ville ske inden for
fristen på to år.
Borgeren klagede til ombudsmanden, som
sendte klagen og lægeerklæringen til beskæf-
tigelsesankenævnet. Nævnet fastholdt dog
beslutningen om at stoppe for sygedagpenge.
Det skete, efter at en lægekonsulent havde
set på alle lægelige oplysninger i sagen.
Dukker der noget nyt af betydning op i en sag,
hvor myndighederne har truffet afgørelse,
overvejer ombudsmanden, om myndighederne
bør have lejlighed til at tage stilling til sagen
igen.
Sag nr. 13/03713
Klokken 20 en sommeraften i 2013 mødtes
41 politifolk i Center Sandholm for at deltage
i tvangsudsendelsen af 18 afghanske mænd.
Med på turen var også en læge, en tolk og en
af ombudsmandens medarbejdere.
Gruppen blev transporteret til lufthavnen i
bus og biler og med politieskorte. Flyet lettede
klokken 23. Turen til Kabul varede godt 8 timer.
Undervejs blev der serveret vand og sandwich.
Klokken 7.45 begyndte de tvangsudsendte
mænd at forlade flyet i Kabul. De blev mod-
taget af de afghanske myndigheder. Da alle
mændene var indrejst i Afghanistan, vendte
flyet tilbage til Danmark.
Ombudsmandens medarbejder beskrev bag-
efter turen som velforberedt og for det meste
præget af en god stemning. Politiet brugte
dog fikseringsbælte 3 gange på turen, og det
var nødvendigt og rimeligt under omstændig-
hederne, vurderede medarbejderen.
Ombudsmanden fører tilsyn med, at politiets
tvangsmæssige udsendelser af udlændinge
sker med respekt for individet og uden unødig
magtanvendelse.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
42
BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV
TIL OMBUDSMANDEN
43
”Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre”, skrev en 17-årig pige til Ombudsmandens
Børnekontor. Pigen havde i halvanden måned prøvet at få fat i sin sagsbehand-
ler. Hun havde ringet mange gange og sendt adskillige e-mails, og også pigens
kontaktperson havde forsøgt. Men alt sammen uden held. Grunden til pigens
bekymring var let at forstå: Hun havde tidligere været anbragt uden for hjem-
met og boede nu på et værelse og havde en kontaktperson som støtte. Hun
fyldte snart 18 år, og hvad skulle der så ske? Kunne hun fortsat få hjælp? Var
såkaldt efterværn en mulighed? Det var det, hun ville tale med sin sagsbehand-
ler om. Og det hastede naturligvis. Hun ville gerne selv tage en beslutning, men
hun havde brug for vejledning.
En anden pige klagede, umiddelbart efter at hun var flyttet fra et opholdssted,
hvor hun havde været anbragt i halvandet år. ”Jeg ønsker ikke, at andre skal
udsættes for det, jeg har oplevet”, skrev hun. Hun oplyste, at hun havde været
udsat for mange magtanvendelser, og at hun i forbindelse med flytningen til et
nyt opholdssted havde fået at vide, at kun fem af episoderne var blevet indberet-
tet. Det var hun chokeret over. Hun mente, at hun havde været udsat for mange
flere.
Det er to eksempler på klager fra børn og unge, som Ombudsmandens Børne-
kontor har modtaget. Siden Børnekontoret åbnede den 1. november 2012 og til
udgangen af 2013, har vi oprettet 62 sager efter klager direkte fra børn og unge,
hvilket er cirka 10 procent af det samlede antal klager, som Børnekontoret har
modtaget i denne periode. Vi må konstatere, at vi har fået betydeligt flere klager
fra piger end fra drenge.
Bente Mundt
Kontorchef, Børnekontoret
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
44
Inden Børnekontorets start havde vi en naturlig forventning om, at klagerne
om børn og unge primært ville komme fra voksne – men at 62 børn og unge det
første år og to måneder har fundet frem til Børnekontoret, er vi glade for. Ikke
mindst når man ser på indholdet af klagerne. Som i de to nævnte sager indehol-
der klagerne fra børn og unge nemlig generelt substantielt vigtige spørgsmål.
Både for børnene selv, men, som eksemplerne viser, også spørgsmål, der rækker
ud over den enkelte sag.
TYPISKE TEMAER FOR KLAGERNE
Et helt afgørende spørgsmål for et barn eller en ung er: ”Hvor skal jeg bo?”. Og
det er det spørgsmål, som vi har modtaget flest henvendelser fra børn og unge
om.
Det drejer sig typisk om anbragte børn og unge, der ikke er tilfredse med det
sted, hvor de er anbragt, og ønsker at blive flyttet. Eller situationer, hvor myn-
dighederne har afgjort, at et barn eller en ung skal flytte fra en institution eller
plejefamilie, imod barnets/den unges vilje.
Eksempelvis har vi fået en henvendelse fra en 16-årig pige, som boede på et
opholdssted og gerne ville flytte til et andet sted, f.eks. en ungdomspension.
Hun havde behov for et møde med sin sagsbehandler. Og hun ville gerne have
sine forældre og sin primærpædagog med til mødet. Hun oplyste, at hun havde
sendt flere e-mails til sin sagsbehandler i kommunen, men ikke havde fået svar.
Vi har også modtaget en klage fra en pige, der i 3½ år havde boet på et opholds-
sted, som hun var glad for, men nu havde kommunen afgjort, at hun, efter at
hun var blevet 18 år, skulle flytte til et værelse i et bofællesskab i en anden by.
Det havde hun ikke lyst til. Hun følte sig ikke klar til at flytte i egen bolig, selv
om hun samtidig fik tilbud om støtte. I bofællesskabet ville der være mange
fremmede mennesker, og hun ville være langt væk fra sin skole og de menne-
sker, som hun var tryg ved.
Et andet spørgsmål, som vi er stødt på flere gange, drejer sig om ønsket om at
få yderligere samvær med forældre, mens barnet eller den unge er anbragt på en
institution.
Sagsbehandlingstiden i kommunerne og problemer med at få fat i sagsbehandleren er
også gengangere i klagerne fra børn og unge.
45
BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV TIL OMBUDSMANDEN
I familieretlige sager, der typisk vedrører konflikter mellem forældre, kan børn og
unge rette henvendelse og give udtryk for, hvem af forældrene de gerne vil bo
hos, eller hvor meget samvær de ønsker med henholdsvis mor og far.
Vi har også fået en henvendelse, der drejede sig om en piges forsørgelsesgrundlag.
Hendes forældre var flyttet til udlandet, og hun havde ikke penge til at leve for.
Kommunen havde afgjort, at hun ikke kunne få kontanthjælp, fordi hun var
under 18 år og derfor skulle forsørges af sine forældre.
VI STRÆKKER OS LANGT FOR AT HJÆLPE
Børn og unge – ikke mindst dem, som er i en vanskelig livssituation – har be-
hov for at blive mødt med forståelse og på en måde, som gør, at de oplever, at
deres ønsker og klager bliver tillagt vægt og behandlet seriøst. Enhver hen-
vendelse til Børnekontoret bliver derfor behandlet som en vigtig sag, der er af
betydning for barnet eller den unge.
Det er ikke altid, vi kan hjælpe. Ombudsmandens Børnekontor er først og
fremmest til for at løse juridiske problemstillinger, f.eks. brud på regler. Men
uanset om vi kan hjælpe direkte eller ej, lægger vi stor vægt på at møde børnene
og de unge med fleksibilitet og dialog i sagsbehandlingen.
Fleksibilitet forstået på den måde, at vi – så vidt muligt – vil kommunikere med
dem på den måde, de foretrækker. Kun hvis det strider mod gældende regler,
kan vi ikke imødekomme ønsket. F.eks. kan ombudsmanden ikke kommunike-
re via usikker mail, hvis det drejer sig om fortrolige forhold. I vores klageskema
opfordrer vi børn og unge til at opgive et telefonnummer og angive tidsrum,
hvor vi kan kontakte dem. Vi har meget ofte behov for at kontakte børnene og
de unge, fordi deres henvendelse ikke indeholder alle de oplysninger, som vi
skal bruge for at komme videre med sagen. Og da sikker mail normalt ikke kan
bruges i forhold til børn og unge, har vi behov for at tale med dem i telefonen.
Samtidig giver en telefonsamtale mulighed for, at vi kan fortælle dem om vores
måde at behandle sagen på, og hvad de kan forvente, at ombudsmanden kan
hjælpe dem med.
Overordnet set består vores hjælp ofte i, at vi kan sætte klagen ind i en retlig
ramme ved at formulere barnets eller den unges ønsker, så de passer til lovgiv-
ningens rammer. Vi kan på den måde videreformidle ønsker eller klager, og vi
kan holde øje med, at barnet/den unge også får et svar. Det sidste gør vi ofte
ved at bede om at få en kopi af myndighedens svar.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
46
VI KAN IKKE LOVE FORTROLIGHED
Selv om vi gør os umage for at møde børn og unge med forståelse og lydhørhed,
kan Ombudsmandens Børnekontor ikke tilbyde børn og unge et fortroligheds-
rum. Det skyldes, at ombudsmanden er forpligtet til at involvere de myndighe-
der eller private institutioner, som klagerne angår. Hvis vi taler med børnene og
de unge, er det noget, som vi gør dem opmærksomme på, ligesom vi har skrevet
det på Børnekontorets hjemmeside.
Endvidere er børn og unge undergivet forældremyndighed, så hvis vi går videre
med en klage fra et barn eller en ung, f.eks. ved at kontakte myndighederne, er
udgangspunktet, at vi er forpligtet af lovgivningen til at underrette forældre-
myndighedsindehaveren om sagen. I forbindelse med konflikter mellem for-
ældrene, typisk samværssager og sager om forældremyndighed, oplever vi ofte,
at børnene kommer til at stå midt i konflikten mellem mor og far. I disse sager
kan det være svært at undgå, at børnenes henvendelse til Børnekontoret medvir-
ker til, at børnene bliver inddraget yderligere i konflikten.
Der er imidlertid børn og unge, der benytter sig af muligheden for at kontakte
Børnekontoret anonymt, enten telefonisk eller via vores chatfunktion på Bør-
nekontorets hjemmeside, for at få en uformel snak om deres situation, og hvad
der vil ske, hvis de klager. Men vi kan først hjælpe dem med deres klage, hvis vi
kender deres identitet.
Det er vores erfaring, at Børnekontoret bedst kan hjælpe børn og unge, der selv
retter henvendelse, når sagen vedrører f.eks. myndigheder eller institutioner,
og ikke deres forældre. Myndighedspersoner kan alt andet lige bedre håndtere,
at barnet eller den unge kritiserer dem eller har selvstændige synspunkter eller
ønsker, som ikke harmonerer med deres egne.
HJÆLP TIL TO PIGER
Inden åbningen af Børnekontoret overvejede vi, om der ville komme mange
henvendelser fra børn i krise – henvendelser, der ville kræve psykologiske eller
sociale fagkundskaber, og som vi måtte sende videre. Men de henvendelser, som
vi har modtaget fra børn og unge, har i stort set alle tilfælde handlet om pro-
blemer, der ligger i kerneområdet for ombudsmandens virksomhed. Det vil sige
retlige spørgsmål, som f.eks. tvister om anbringelsessted eller samvær. Også
klager om sagsbehandlingstid er et klassisk tema for ombudsmandens jurister,
hvor vi kan hjælpe på samme måde, som hvis det var voksne, der klagede. Men
47
BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV TIL OMBUDSMANDEN
vores service og fleksibilitet i sagsbehandlingen er større over for børn og unge
end i forhold til voksne, som i højere grad selv må præsentere deres sag med alle
relevante oplysninger.
Ombudsmandens Børnekontor er stadig i sin tidlige barndom, og vi kan derfor
kun være tilfredse med, at der allerede er mange børn, der har fundet vej til os,
og ikke mindst at vi har kunnet gøre en forskel for en hel del af dem.
Den 17-årige pige, der ikke kunne få fat i sin sagsbehandler, hjalp vi ved at
sende klagen videre til kommunen som en anmodning fra pigen om, at hendes
sagsbehandler hurtigst muligt tog kontakt til pigen. Desuden sendte vi kla-
gen videre til borgmesteren som en klage over kommunens sagsbehandling.
Vi gjorde borgmesteren opmærksom på, at det følger af serviceloven, at der,
6 måneder før pigen fyldte 18 år, skulle være truffet afgørelse om, hvilken hjælp
hun eventuelt skulle have, efter hun fyldte 18 år. Vi bad om blive underrettet
om, hvad der skete i sagen, og om at få en kopi af borgmesterens svar til hende.
I svaret fra borgmesteren beklagede han, at den afgørelse, som kommunen var
forpligtet til at træffe, var blevet forsinket. Vi fik også at vide, at pigen var blevet
bevilget efterværn, efter hun fyldte 18 år.
Klagen fra den anden pige, der klagede over brugen af magt på sit tidligere
opholdssted, sendte vi videre til hendes opholdskommune (den kommune, der
anbragte hende). Opholdskommunen skal tage stilling til klager over overtræ-
delse af magtanvendelsesreglerne. Vi bad samtidig kommunen om at orientere
os om det videre forløb. Det viste sig, at over halvdelen af de magtanvendelser,
som pigen havde været udsat for, ikke var blevet indberettet, som de skulle efter
reglerne, og at den tilsynsførende kommune efter vores henvendelse havde på-
talt dette over for opholdsstedet. Opholdsstedet var også blevet bedt om at ud-
arbejde en procedure, så det blev sikret, at alle magtanvendelser blev registreret
og indberettet både til tilsynsmyndigheden og til den anbringende kommune.
48
Sag nr. 13/03344
En borger boede til leje i en ejendom, hvor der
tidligere havde været klubværelser. Klubvæ-
relserne var nu ombygget til lejligheder, og
borgeren boede i en af disse lejligheder, nemlig
st. 3. Hun havde problemer med at få sin
post leveret, fordi posten blev lagt i forkerte
postkasser. Hun bad derfor – med ejerens
samtykke – kommunen om at få registreret
lejligheden som st. th.
Kommunen gjorde dog ikke noget ved det, og
borgeren klagede til ombudsmanden. Ombuds-
manden kontaktede kommunen telefonisk og
sendte herefter sagen til kommunen, som kort
tid efter ændrede adressen på lejligheden.
Ombudsmanden kan hjælpe klagere på mange
måder. I nogle sager er den bedste løsning en
telefonopringning til myndigheden.
Sag nr. 12/04974
19 gange havde Politiets Efterretningstjene-
ste udskudt sit svar på en borgers ønske om
aktindsigt uden at give nogen konkret grund
til den lange sagsbehandlingstid. Hver gang
skrev efterretningstjenesten til borgeren, at
den forventede at kunne behandle sagen
inden for yderligere 30 dage.
Efter at ombudsmanden læste om sagen i
et dagblad, bad han om efterretningstjene-
stens og Justitsministeriets bemærkninger til
forløbet. På baggrund af myndighedernes svar
udtalte ombudsmanden, at efterretningstje-
nestens behandling af borgerens ønske om
aktindsigt var i strid med offentlighedsloven
og derfor beklagelig.
Halvanden måned efter at ombudsmanden
havde bedt om myndighedernes bemærk-
ninger, traf Politiets Efterretningstjeneste
afgørelse om, at borgeren ikke kunne få
aktindsigt.
Det er ikke usædvanligt, at ombudsmanden på
eget initiativ går ind i en sag, som han er blevet
opmærksom på, fordi den har været omtalt i
medierne.
Sag nr. 13/02368
Da en borger frabad sig at modtage det lokale
kirkeblad, fik han svar fra kordegnen om, at
kirkeblade efter aftale med ombudsmanden
regnes som folkeoplysning og derfor uddeles
til alle. Borgeren skrev nu til ombudsmanden,
at han gerne ville se noget dokumentation for
denne aftale.
Ombudsmanden svarede bl.a., at han ikke kan
indgå aftaler med myndighederne om deres
virksomhed – heller ikke med det indhold, som
borgeren beskrev.
Ombudsmanden kan udtrykke sin opfattelse
i udtalelser, som ikke er retligt bindende –
eventuelt med kritik til myndigheden eller
henstilling om, at et spørgsmål tages op igen.
Sag nr. 13/05082
En 16-årig pige havde udviklet sig både fagligt
og socialt på de 2½ år, hun havde gået på en
lille specialskole for udviklingshæmmede –
derfor ønskede både hun og forældrene, at
hun kunne fortsætte på skolen i endnu et år.
Men kommunen sagde nej og henviste i stedet
pigen til en særligt tilrettelagt ungdomsud-
dannelse på et center for specialundervisning.
Forældrene klagede, men Klagenævnet for
Specialundervisning var enig med kommunen i,
at kommunens tilbud passede til pigens behov,
og nævnet var dermed også enig i kommunens
afgørelse.
Forældrene klagede til ombudsmanden.
Ombudsmanden vurderede dokumenterne i
sagen, men mente ikke, at der var udsigt til, at
han ville kunne kritisere resultatet af klage-
nævnets afgørelse. Han afviste derfor sagen.
Hvis ombudsmanden efter at have gen-
nemgået dokumenterne i en sag vurderer, at
der ikke er udsigt til, at han vil kunne kritisere
myndighederne, kan han afslutte sagen uden
at sende en høring til myndighederne. Det
følger af § 16, stk. 2, i ombudsmandsloven.
49
Sag nr. 13/00006
Hjemmesiden fristede med to hudplejepro-
dukter på tilbud, men på køberens konto blev
der trukket fuld pris. Nogen fysisk adresse på
firmaet kunne køberen ikke finde.
Køberen henvendte sig til ombudsmanden,
som dog ikke kunne hjælpe med hendes klage
over det private firma.
Ombudsmandens opgave er især at behandle
klager over den offentlige forvaltning.
Sag nr. 13/04882
Efter en voldsdom fik en borger afslag på
jagttegn. I sin afgørelse skrev Rigspolitiet, at
man bl.a. havde lagt vægt på, at borgeren var
blevet idømt seks måneders betinget fængsel.
Ombudsmanden gennemgik borgerens klage
over afslaget og bemærkede, at der stod
30 dages betinget fængsel – ikke seks måne-
der – i domsudskriften. Ombudsmanden bad
derefter Rigspolitiet om at tage stilling til, om
fejlen fik Rigspolitiet til at se anderledes på
borgerens ansøgning om jagttegn.
Rigspolitiet genoptog nu sagen, men borgeren
fik igen afslag på jagttegn. Også i den nye af-
gørelse lagde Rigspolitiet vægt på borgerens
voldsdom.
Ombudsmanden undersøger klagesager ud fra
de breve og andre dokumenter, han får fra bor-
geren. Mangler der noget, beder han borgeren
eller myndighederne om det.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
50
ORDEN I SAGERNE
51
Sagen i Udenrigsministeriet i efteråret 2013 om rejseregler i organisationen
Global Green Growth Institute (GGGI) viser noget om den store betydning,
det kan have, hvis en myndighed ikke sørger for at have orden i sine sager. Den
manglende journalisering af referater fra bestyrelsesmøder i GGGI bevirkede,
at der blev givet forkerte oplysninger til Folketinget om, hvorvidt udviklingsmi-
nisteren havde godkendt rejseregler for organisationen, og udviklingsministeren
måtte gå af som minister. Udenrigsministeriet foretog på baggrund af sagen
en grundig undersøgelse af sagsforløbet, der bl.a. mundede ud i, at ministeriet
besluttede at fremskynde implementeringen af et nyt elektronisk sags- og doku-
menthåndteringssystem (ESDH-system), som skulle gøre det lettere at identifi-
cere akter og fremme bedre og mere automatisk arkivering.
Indtil den 1. januar 2014 var der ikke almindelige regler i lovgivningen om,
at forvaltningsmyndigheder havde pligt til at foretage journalisering af deres
dokumenter. Det fulgte dog af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, at
en myndighed som følge af god forvaltningsskik burde journalisere ind- og
udgående post umiddelbart efter henholdsvis modtagelsen og afsendelsen. I den
nye offentlighedslov, som trådte i kraft den 1. januar 2014, er det nu fastsat, at
forvaltningsmyndigheder har pligt til at journalisere visse dokumenter. Formå-
let er primært at understøtte lovens offentlighedsprincip, men journalisering
kan også tjene en række andre formål, f.eks. kontrol, dokumentation, bevaring
og hensynet til at have overblik over egen praksis.
GGGI-sagen er et eksempel på, at relevante dokumenter ikke har kunnet iden-
tificeres på grund af manglende journalisering. Hos Folketingets Ombudsmand
ser vi også ofte sager, hvor manglende, utilstrækkelig eller forkert journalise-
ring eller anden form for ”rod” i sagerne hos myndighederne giver problemer i
forhold til at overholde de forvaltningsretlige regler.
Lisbeth Adserballe
Kontorchef, Område 1
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
52
De fleste myndigheder er i dag overgået til elektronisk sags- og dokumenthånd-
tering, og papirer kan derfor ikke blive væk på samme måde som før. De senere
års praksis viser dog, at mange af de forhold, som tidligere gav anledning til
problemer, også kan være aktuelle i den elektroniske verden.
ORDEN SOM FORUDSÆTNING FOR OFFENTLIGHED
I en ældre sag havde en journalist søgt aktindsigt hos DSB i dokumenter vedrø-
rende DSB’s leje af færgerne Ask og Urd (FOB 1993.294). DSB gav aktindsigt
i dokumenterne gradvist ad fire gange. Efter hver gang erklærede en rederichef
i DSB, at ”ham bekendt” havde journalisten nu set alle papirer i sagen. Kun
på grund af journalistens insisteren på, at der måtte være flere dokumenter,
blev flere fundet frem. Ombudsmanden udtalte, at DSB fra starten burde have
foretaget en gennemgang i samtlige kontorer, der kunne tænkes at opbevare
dokumenter i sagen, da der ikke fandtes noget centralt arkiv.
I en lidt nyere sag blev ombudsmanden opmærksom på, at en kommune mu-
ligvis havde fortiet eller benægtet eksistensen af dokumenter, som en borger
havde søgt indsigt i (FOB 2001.598). Under sin undersøgelse fik ombudsman-
den bekræftet mistanken, og sagen gav anledning til skarp kritik. Kommunens
manglende omtale af dokumenter i svar på anmodninger om aktindsigt anså
ombudsmanden for ”overordentlig kritisabel”, og et (andet) svar om, at der ikke
fandtes yderligere dokumenter i sagen, anså ombudsmanden for en ”klart util-
stedelig fortielse og benægtelse” af et dokuments eksistens.
Selv om retten til aktindsigt er uafhængig af, om dokumenter er journaliseret
eller ej, illustrerer sagerne, at journalisering kan forebygge, at dokumenter bliver
glemt eller overset, når der skal træffes afgørelse om aktindsigt. Herudover
medvirker journalisering til at sikre, at den, der søger om aktindsigt, ved hjælp
af aktlisten kan kontrollere, at ingen dokumenter er blevet undertrykt eller
glemt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den nye regel i offentligheds-
loven om, at en anmodning om aktindsigt kan afslås, hvis ”behandlingen af
anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug”, ikke
kan anvendes, hvis ressourceforbruget skyldes, at forvaltningsmyndigheden har
undladt at foretage fornøden journalisering.
JOURNALISERING GIVER MULIGHED FOR DOKUMENTATION
Ordentlig journalisering kan også tjene til at give myndigheden et overblik over
sagens hidtidige forløb, ligesom journaliseringen i tvivlstilfælde kan dokumen-
53
ORDEN I SAGERNE
tere, om ind- og udgående post er henholdsvis modtaget og afsendt. I denne
henseende tjener rigtig journalisering samme hensyn som f.eks. pligten til at
tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke fremgår af sagens
dokumenter.
En boligstøttemodtager klagede til ombudsmanden over, at han skulle tilbage-
betale boligstøtte (FOB 2001.539). Han forklarede, at han havde orienteret
socialkontoret skriftligt om den indkomststigning, der senere førte til kravet
om tilbagebetaling. Socialcentret hævdede, at det ikke havde modtaget brevet.
Ombudsmanden udtalte, at det var kritisabelt, at socialcentret ikke konsekvent
havde journaliseret den indkomne post, herunder noteret samtlige breve på
sagens oplysningsark. Selve spørgsmålet om, hvorvidt boligstøttemodtageren
havde orienteret socialcentret om indkomststigningen, var et bevisspørgsmål,
som ikke kunne afklares af ombudsmanden.
ORDEN SOM FORUDSÆTNING FOR KONTROL
I en anden sag havde en journalist bedt Udenrigsministeriet om aktindsigt i mi-
nisteriets dokumenter om involvering i danske erhvervsfremstød i Irak i perio-
den 2000-2003 (FOB 2006.556). De relevante dokumenter lå ikke i en samlet
sag, men i forskellige sager hos ministeriet, og ministeriet gav kun aktindsigt
i nogle af dokumenterne. Journalisten bad derefter om at få en liste over alle
de dokumenter, der var omfattet af hans anmodning. Det afslog Udenrigsmi-
nisteriet, med henvisning til at ministeriet ikke havde sådan en oversigt, og at
ministeriet ikke umiddelbart havde mulighed for at trække en oversigt via jour-
nalsystemet. Ombudsmanden udtalte, at ministeriet dels måtte kunne fremvise
en oversigt over alle dokumenter, der var omfattet af anmodningen, og dels give
en forklaring i de tilfælde, hvor der var givet afslag.
Sagen viser, at det kan være svært for bl.a. ombudsmanden at føre kontrol med
myndighedernes afgørelser, hvis deres systemer ikke understøtter, at der kan
trækkes såkaldte aktlister på tværs af sager.
En beslægtet problemstilling var i spil i en sag fra 2010, hvor en journalist bad
om aktindsigt i materiale fra regeringens såkaldte Vækstforum om folkesko-
len (j.nr. 2010-2605-7010). Både Statsministeriet og Undervisningsministeriet
havde medarbejdere, der var knyttet til sekretariatet for Vækstforum, og journa-
listen søgte om aktindsigt hos begge ministerier. Det blev i sagen lagt til grund,
at Vækstforum var en selvstændig myndighed, og sekretariatet for Vækstforum
traf derfor afgørelse om aktindsigt i de dokumenter, der var i Vækstforums
besiddelse. Efterfølgende traf også Undervisningsministeriet afgørelse. Ud fra
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
54
formuleringen af ministeriets afgørelse fremstod det, som om ministeriet ikke
alene havde forholdt sig til sine egne akter, men også til de akter, som var i
Vækstforums besiddelse, og som der allerede var truffet afgørelse om. I det hele
taget tydede forløbet i sagen på, at der ikke var trukket klare grænser mellem
Undervisningsministeriets medarbejderes arbejde i sekretariatet og det øvrige
arbejde i ministeriet, og at der heller ikke var styr på, hvor sagens akter hørte
hjemme. Ombudsmanden måtte på den baggrund opgive at prøve sagen.
NÅR DOKUMENTER IKKE GEMMES
I en usædvanlig sag glippede det med at få journaliseret et centralt dokument:
To journalister bad om at få lov til at se den drejebog, som daværende stats-
minister Anders Fogh Rasmussen ifølge en portrætbog havde medbragt på sin
første dag efter regeringsdannelsen i 2001 (FOB 2005.474). Statsministeriet
bekræftede, at statsministeren havde afleveret en stor bunke papirer til depar-
tementschefen, men materialet var aldrig ”indgået” i ministeriet. Ministeriet
Ӥ 15. Dokumenter, der er modtaget eller af-
sendt af en forvaltningsmyndighed som led
i administrativ sagsbehandling i forbindelse
med dens virksomhed, skal journaliseres, i
det omfang dokumentet har betydning for
en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det
samme gælder interne dokumenter, der
foreligger i endelig form.
Stk. 2. Et dokument omfattet af stk. 1, som
forvaltningsmyndigheden har modtaget
eller afsendt, skal journaliseres snarest
muligt efter dokumentets modtagelse eller
afsendelse.
Stk. 3. Journalsystemet skal være indrettet
således, at det indeholder følgende oplys-
ninger om de dokumenter, der journaliseres:
1) Dato for dokumentets modtagelse eller
afsendelse.
2) Kort tematisk angivelse af dokumentets
indhold.
Stk. 4. Pligten til at journalisere efter stk.
1-3 gælder for statslige forvaltningsmyndig-
heder omfattet af § 2 og kommunale og
regionale enheder, der kan henregnes til den
kommunale og regionale centralforvaltning.
Stk. 5. Vedkommende minister kan efter
forhandling med justitsministeren fast-
sætte regler om helt eller delvis at undtage
forvaltningsmyndigheder m.v., der er om-
fattet af stk. 4, fra pligten til at journalisere.
Stk. 6. Vedkommende minister kan efter for-
handling med justitsministeren fastsætte
regler om, at pligten til at journalisere efter
stk. 1 og 2 også skal gælde for kommunale
og regionale enheder samt selskaber m.v.,
der ikke er omfattet af stk. 4.”
Offentlighedslovens § 15
55
ORDEN I SAGERNE
afslog aktindsigtsanmodningen, med henvisning til at papirerne ikke kunne
lokaliseres i ministeriet. Ombudsmanden spurgte Statens Arkiver, der mente,
at ministeriet burde have bevaret de omhandlede dokumenter. På den baggrund
udtalte ombudsmanden, at ministeriet havde pligt til at bevare dokumenterne,
og at hvis et dokument i henhold til arkivlovgivningen ikke må kasseres, har en
myndighed pligt til så vidt muligt at rekonstruere dokumentet, når det konsta-
teres, at det er væk.
Det må antages, at det i 2001 ville have været god forvaltningsskik at journa-
lisere drejebogen, og i dag ville journaliseringspligten følge direkte af reglen i
offentlighedslovens § 15. At der nu er egentlige lovregler om journaliserings-
pligt, vil formodentlig skærpe myndighedernes opmærksomhed på, hvad der
skal journaliseres og dermed bevares på sagerne.
En anden sag (FOB 2008.399), som ombudsmanden tog op på eget initiativ,
kan også illustrere dette: I forbindelse med strukturreformen, hvor landets 14
statsamter blev sammenlagt til fem statsforvaltninger, blev der udarbejdet nye
vejledende retningslinjer for kassation. Det fremgik, at sociale sager skulle kas-
seres, et år efter at de var oprettet. Ombudsmanden udtalte, at det var en fejl,
når statsforvaltningerne kasserede sociale sager, hvis alder var beregnet efter
oprettelsesåret. Ombudsmanden støttede sig til en udtalelse fra Statens Arkiver,
som skrev, at en sags alder skal regnes fra det år, hvor den er afsluttet. Desuden
udtalte ombudsmanden, at det som udgangspunkt ikke var tilstrækkeligt at
bevare sagsakter i et år, da originale sagsakter først kan kasseres, når der ikke
længere er et retligt eller administrativt behov for dem.
KRAV TIL JOURNALSYSTEMER
I offentlighedslovens § 15 er det fastsat, at journalsystemer skal indrettes, så de
indeholder oplysninger om dato for dokumenternes modtagelse eller afsendelse
samt en kort tematisk angivelse af det enkelte dokuments indhold. Herudover
er der ikke fastsat nærmere krav til journalsystemers indretning eller regler om,
hvordan journaliseringen nærmere skal foregå.
Ombudsmanden har dog tidligere udtalt, at et journalsystem skal medvirke til
at sikre, at sagerne bliver ekspederet, og at dette sker inden for rimelige tids-
mæssige rammer. Det var ikke tilfældet, da Arbejdsskadestyrelsen journalise-
rede en klage på en forkert sag (FOB 2012-4). Som følge af fejlen blev klagen
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
56
ikke behandlet på den rigtige sag i næsten et år. Derimod blev klagen behandlet
som en genoptagelsesanmodning i en anden borgers sag.
Indretningen af journalsystemet var også et problem i en anden sag, hvor et
universitet kun havde mulighed for at søge efter sager med angivelse af ansø-
gerens personnummer og bl.a. ikke kunne søge efter sager om et bestemt emne
eller en konkret bestemmelse i SU-lovgivningen (FOB 2006.390). Da univer-
sitetet således ikke umiddelbart havde mulighed for at finde sammenlignelige
sager, mente ombudsmanden, at det kunne være vanskeligt at overholde den
forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
DA TAMILSAGEN FORSVANDT
Som det er fremgået, er manglende orden hos myndighederne ikke bare en
dårlig vane, men også et problem, der kan gøre det svært at leve op til regler og
god forvaltningsskik. Der kunne nævnes mange flere eksempler, og derudover
er der med stor sikkerhed mange flere, som aldrig kommer til ombudsmandens
kendskab. Men hvad med ombudsmanden selv? Er der altid styr på sagerne her?
Det nytter naturligvis ikke at svare ja på dette spørgsmål, for også hos ombuds-
manden sker det jævnligt, at ældre papirsager efterlyses, for så – som regel – at
dukke op på ny.
Et prominent eksempel på en sådan sag er tamilsagen, hvor ombudsmanden af-
sluttede sin undersøgelse i 1989. Da rigsretssagen var afsluttet i 1995, var alle de
væsentligste dokumenter imidlertid væk. De blev efterlyst i huset, og der blev
ledt, indtil sagen en dag flere år efter pludselig dukkede op. I 2012 overgik om-
budsmandsinstitutionen til et fuldt digitaliseret sags- og dokumenthåndterings-
system, så lige den slags fejl sker nok ikke igen. Som flere af de nævnte sager
viser, er det dog ikke nok at have et ESDH-system. At holde orden i systemet
kræver også en høj grad af datadisciplin blandt medarbejderne. Systemer er ikke
bedre end det, man fodrer dem med!
57
ORDEN I SAGERNE
Ombudsmanden har i de senere år behandlet
en del sager, hvor IT har spillet en central
rolle, og hvor vi desværre har måttet kon-
statere, at IT-løsninger ikke har levet op
til de forvaltningsretlige krav. På ombuds-
mandens hjemmeside findes et notat, der
giver overblik over problemerne på dette
område, som ombudsmandens praksis har
afdækket.
Hovedbudskabet er, at de forvaltnings-
retlige krav gælder, uanset hvorledes en
forvaltningsmyndighed rent administra-
tionsteknisk løser en opgave. De almindelige
regler, som myndigheden skal overholde,
gælder således stadig, når computer afløser
papir. En anden væsentlig pointe er, at det
er den enkelte myndigheds ansvar, at dens
løsninger lever op til de forvaltningsretlige
krav – og myndigheden har dette ansvar,
selv om den har valgt en standardløsning,
som viser sig at være utilstrækkelig. Dette
gælder også, hvis leverandørerne af IT-
løsninger slet ikke udbyder en løsning, som
kan opfylde kravene.
Notatet findes på www.ombudsmanden.dk/
om/formidling_og_viden/publikationer/
notater.
Ombudsmandens IT-notat
Sag nr. 13/00835
Svært bevægelseshæmmede har mulighed for
at få bevilget individuel handicapkørsel efter
§ 11 i lov om trafikselskaber. En interesseorga-
nisation gjorde ombudsmanden opmærksom
på, at borgere i en kommune havde fået fra-
taget retten til individuel handicapkørsel, fordi
de havde invalidebil.
Transportministeriet havde tidligere udsendt
en vejledende udtalelse om, hvem der er om-
fattet af ordningen, og ombudsmanden bad
derfor ministeriet se på sagen. Ministeriet
skrev i en ny vejledende udtalelse, at kommu-
nerne ikke må lægge vægt på, om borgerne
har invalidebil eller ej, når de vurderer, om
der kan bevilges individuel handicapkørsel.
Ministeriet henviste til, at forslaget til lov om
trafikselskaber på dette punkt var blevet
væsentligt ændret under Folketingets be-
handling.
Ombudsmanden modtog i 2013 4.769 henven-
delser fra borgere, firmaer, organisationer mv.,
som mente, at myndighederne havde begået
fejl.
Sag nr. 13/01215
En avisartikel om en borgers skattesag fik en
af avisens læsere til at reagere: Han skrev en
e-mail til journalisten bag artiklen og sendte
den c.c. til en række folketingsmedlemmer og
til ombudsmanden.
Ombudsmanden skrev tilbage, at han forstod,
at e-mailen var sendt til orientering, og at han
derfor ikke ville foretage sig mere i sagen.
Ombudsmanden bad også avislæseren om at
oplyse sin postadresse eller sende en såkaldt
sikker e-mail, f.eks. fra den digitale postkasse
på borger.dk, hvis han skrev til ombudsmanden
en anden gang.
Ombudsmandens svar til borgere er normalt
fortrolige og sendes derfor enten med posten
eller som sikker, krypteret e-mail.
59
Sag nr. 13/00052
En fredag i januar blev en af ombudsmandens
medarbejdere kaldt ned i ombudsmandskon-
torets reception, hvor en mand ventede med
en håndskrevet klage og en stor taske med
diverse mapper og papirer. Manden forklarede,
at han ønskede at flytte fra den institution,
som han boede på, men at kommunen ikke ville
hjælpe ham med det. Ombudsmandens med-
arbejder forstod på den baggrund, at manden
ønskede at klage over kommunens behandling
af ham.
Under samtalen og i et efterfølgende brev fik
manden bl.a. vejledning om, at han skulle klage
til kommunen, inden ombudsmanden kunne
tage stilling til hans sag.
Borgere kan henvende sig på ombudsmandens
kontor på Gammeltorv i København og få en
personlig samtale med en jurist. Der er åbent
alle arbejdsdage klokken 10-14.
Sag nr. 13/04560
Da en udenlandsk indsat, som skulle have
været prøveløsladt i maj, stadig sad fængslet
i oktober, gav han talsmanden i fængslet
fuldmagt til at klage til ombudsmanden. Om-
budsmanden sendte klagen til Direktoratet for
Kriminalforsorgen og bad om at modtage en
kopi af svaret til den indsatte. Direktoratet af-
gjorde, at den indsatte kunne søge erstatning,
fordi han ikke var blevet prøveløsladt til tiden.
Afgørelsen blev sendt til talsmanden, som
havde klaget for den indsatte udlænding.
Den indsatte selv var nu udvist af Danmark,
og direktoratet vidste ikke, om han havde
kontakt med talsmanden. På ombudsmandens
opfordring oversatte direktoratet afgørelsen
og sendte den til den tidligere indsatte, så han
havde mulighed for at ophæve fuldmagten og
selv søge erstatning.
En del borgere giver fuldmagt til, at en anden
kan klage til ombudsmanden på deres vegne.
Fuldmagten gælder normalt, indtil sagen er
afsluttet hos ombudsmanden, medmindre fuld-
magtsgiveren vælger at ophæve den inden da.
Sag nr. 13/05369
En fraskilt far mente, at hans søns sagsbe-
handler i kommunen havde taget morens parti
i en e-mailkorrespondance. Han klagede derfor
til ombudsmanden.
De e-mails, der var omtalt i klagen, handlede
om, at sønnen havde fortalt i skolen, at han fik
tæsk af sin mor. Moren havde derfor skrevet til
kommunen, at hun gerne ville sikre sig, at det
var noteret i sagen, at sønnen senere havde
trukket sin påstand tilbage. Det havde sags-
behandleren bekræftet, men moren havde
også fået at vide, at en underretning ikke kan
trækkes tilbage.
Ombudsmanden skrev til faren, at han ikke
ville undersøge sagen nærmere, da sagsbe-
handlerens oplysninger i de omtalte e-mails
”alene har karakter af oplysning og vejledning”.
Der var i øvrigt ikke oplysninger i sagen, som
gav ombudsmanden grund til at indlede en
undersøgelse af sagsbehandlerens habilitet
eller overtrædelse af tavshedspligt.
Ombudsmanden behandlede i 2013 34 sager
om inhabilitet. Kun en enkelt af dem gav an-
ledning til en nærmere undersøgelse.
Sag nr. 13/01558
Da medarbejdere fra Ombudsmandens Børne-
kontor besøgte en døgninstitution i Vest-
jylland, spurgte en 12-årig pige, om hun kunne
få mere samvær med sin mor. Samværet med
moren var kort forinden blevet indskrænket,
fordi pigen havde fortalt om bekymrende epi-
soder under det seneste samvær med moren.
Pigen ønskede også mere samvær med sin far,
og helst samvær uden opsyn.
Ombudsmanden bad i et brev kommunen om
at tage stilling til pigens ønsker. Kommunen
foretog derfor en ny vurdering af samværsord-
ningerne med pigens mor og far, bl.a. baseret
på samtaler med pigen. Kommunen nåede
dog frem til, at der ikke var grund til at ændre
samværsordningerne.
Når ombudsmandens medarbejdere kommer på
tilsynsbesøg på en døgninstitution, afsætter
de tid i programmet til, at beboere kan få en
samtale med dem. Samtalerne kan handle om
institutionen, men de kan også handle om en
myndigheds sagsbehandling.
Flere muligheder i samarbejdet
med Udenrigsministeriet
61
Siden den danske ombudsmandsinstitution blev oprettet, har de danske om-
budsmænd og deres medarbejdere arbejdet for at udbrede kendskabet til institu-
tionen og dens formål og idégrundlag internationalt. En del af dette arbejde er
formaliseret i en aftale mellem Udenrigsministeriet og Folketingets Ombuds-
mand. Samarbejdet om internationale opgaver blev første gang formaliseret i en
generel aftale i 2000. Aftalen var treårig, og den er siden løbende blevet forlæn-
get og justeret.
I marts 2013 blev en nyformuleret samarbejdsaftale underskrevet. Aftalen rum-
mer betydeligt mere fleksibilitet end de tidligere udgaver, idet ombudsmands-
institutionen nu selv har mulighed for at opsøge lande, hvor der kan være behov
for at fremme aftalens målsætning om at sikre menneskerettigheder og demo-
krati og etablere eller styrke eksisterende demokratiske institutioner.
Med aftalen kan Udenrigsministeriet trække på ombudsmandens ekspertise i
forbindelse med udviklingsbistand til etablering og fastholdelse af demokratiske
institutioner, god regeringsførelse og god forvaltningspraksis, især i verdens
fattigste lande. Ombudsmanden skal på sin side forholde sig aktivt opsøgende i
forhold til muligheder for involvering i Udenrigsministeriets arbejde.
På denne måde sætter aftalen en bred ramme for aktiviteter, der erfaringsmæs-
sigt spænder vidt, fra dialog med beslutningstagere om institutioners uafhæn-
gighed til helt praktisk assistance med oprettelse og drift af et kontor (udarbej-
delse af manualer, arbejdsmetoder mv.).
Jens Olsen
Kontorchef,
International Sektion
Christian Ougaard
Specialkonsulent,
International Sektion
62 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
Udenrigsministeriet finansierer en del af denne virksomhed med i underkanten
af en million kroner. Finansieringen er især tiltænkt projekter, hvor der ikke al-
lerede er indgået aftale om et selvstændigt støtteprojekt finansieret af Udenrigs-
ministeriet til den eller de pågældende institutioner. Det forventes, at ombuds-
mandsinstitutionen selv, i kraft af sin viden og erfaring fra det internationale
arbejde, opsøger og retter henvendelse til Udenrigsministeriet om eventuelle
indsatser.
FRA DIALOG MED BESLUTNINGSTAGERE TIL PRAKTISK ASSISTANCE
I 2013 udnyttede vi samarbejdsaftalens nye, fleksible muligheder fuldt ud.
Efter at have haft kontakt til især to kinesiske statsinstitutioner – State Bureau
for Letters and Calls og Ministry of Supervision – takkede vi ja til en invita-
tion til at besøge Beijing. Vi underskrev i den forbindelse to memoranda of
understanding om det fortsatte samarbejde. I oktober 2013 havde vi besøg af en
delegation fra State Bureau for Letters and Calls, hvor temaet var tillidsvæk-
kende forvaltning.
Der blev også skabt kontakt til Irans Government Inspection Organization, og
vi har aftalt et besøg her i København i august 2014. Desuden skal nævnes, at
vi har afholdt fælles arbejdsseminarer med CHRAGG i Tanzania (Commis-
sion for Human Rights and Good Governance) og har dialog om et udbygget
samarbejde med Inspectorate of Government i Uganda.
Disse opsøgende aktiviteter dækker hele spektret fra dialog med beslutningsta-
gere til praktisk assistance i forbindelse med konsolidering af klageinstitutioner:
fra samtaler med kinesiske ministre og andre højtstående beslutningstagere
om strategi og om tilrettelæggelse af et videre samarbejde om især troværdige
institutioner og antikorruptionsarbejdet – til Tanzania, hvor udvikling af en
generel forvaltningsproces, arbejde gennem egen drift-projekter og brug af IT
var blandt temaerne for to to-dages arbejdsseminarer.
SEMINARER MED UDGANGSPUNKT I CASES
Som en del af samarbejdsaftalen modtager vi også et stort antal besøg på Gam-
meltorv. Disse besøg falder i to hovedkategorier: de kortvarige besøg, typisk
på to til tre timer med foredrag efterfulgt af spørgsmål og kommentarer, og
så egentlige arbejdsbesøg, hvor en delegation er i København for at indgå i et
praktisk fokuseret forløb.
63
FLERE MULIGHEDER I SAMARBEJDET MED UDENRIGSMINISTERIET
Et arbejdsbesøg strækker sig typisk over tre til fem arbejdsdage. Gæsterne er
som regel fra ombudsmandsinstitutioner, der allerede er oprettet og måske oven
i købet har fungeret i flere år. Det er den samme form for arbejdsbesøg, vi ofte
benytter, når vi besøger samarbejdsinstitutioner rundt om i verden.
Vi lægger stor vægt på disse arbejdsforløb – hvad enten de foregår på Gam-
meltorv eller i de lande, vi samarbejder med, som f.eks. Tanzania, Uganda
eller Burkina Faso. Arbejdsformen giver mulighed for at tage udgangspunkt i
konkrete cases, hvilket kan medvirke til at give en fælles referenceramme mel-
lem vores institutioner, som ellers kan have meget forskellige arbejdsformer og
arbejdsbetingelser.
Formålet er typisk at komme tættere på, hvordan ombudsmænd kan arbejde
målrettet i praksis, og temaerne spænder derfor meget bredt. Vi har i 2013
f.eks. haft besøg af repræsentanter for det albanske ombudsmandskontor, hvor
en nystartet enhed skal stå for det internationale arbejde, og vi havde besøg af
en delegation fra den nystartede ombudsmandsinstitution i Serbien, som gerne
Siden den danske ombudsmandsinstitution
blev oprettet i 1955, har de danske ombuds-
mænd og deres medarbejdere også arbejdet
internationalt, herunder for at udbrede kend-
skabet til institutionen og dens formål og
idégrundlag. Fra 2000 har ombudsmanden
haft en samarbejdsaftale med Udenrigs-
ministeriet, der har tilført ekstra midler til
arbejdet.
Det internationale arbejde foregår på flere
niveauer og i forskellige fora:
Vi yder bistand i andre lande
Ombudsmanden og hans medarbejdere rejser
rundt i verden for at fortælle om den danske
ombudsmandsidé. En række af disse rejser
relaterer sig til egentlige samarbejder med
f.eks. andre ombudsmandsinstitutioner eller
ministerier i udlandet.
Vi modtager gæster
Hvert år modtager ombudsmanden delega-
tioner og andre gæster fra udlandet. Der
kan være tale om egentlige studiebesøg,
som vi planlægger her i København, og hvor
vi meget ofte inddrager danske statslige
og kommunale myndigheder. Der kan også
være tale om kortere besøg, hvor institu-
tioner eller andre grupper af besøgende
ønsker et oplæg til diskussion om ombuds-
manden og hans arbejde.
EU
EU-landenes ombudsmænd og andre re-
præsentanter for deres kontorer mødes
jævnligt i et netværk, der ledes af den
europæiske ombudsmand.
International Ombudsman Institute (IOI)
Folketingets Ombudsmand er medlem af
International Ombudsman Institute (IOI) –
en sammenslutning af ombudsmænd fra
over 140 ombudsmandsinstitutioner, der
arbejder på lokalt, regionalt og nationalt
plan. IOI er et kendt forum for samarbejde
og udveksling af erfaringer blandt verdens
ombudsmænd.
Ombudsmandens internationale arbejde
64 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
ville se nærmere på kommunikationsstrategi og udnyttelsen af IT hos den dan-
ske ombudsmand.
Disse seminarer er et forum, hvor et samarbejde for alvor kan føre til forandrin-
ger/forbedringer. Det siger sig selv, at læringen er tænkt at skulle gå begge veje.
Vi bruger praktiske eksempler som indgangsvinkel til debat og erfaringsudveks-
ling – altså sagerne, som ombudsmandsinstitutioner får og behandler: hvad vi
gør ved dem, og hvordan vi kan bidrage til udviklingen af retssikkerhedsgaran-
tier og forvaltningskulturen.
Når vi opsøger institutioner i udlandet – som i 2013 Tanzania og Uganda – er
denne model også vores foretrukne, for det er gennem arbejdet med konkrete
sager, der opnås størst udbytte og indsigt for begge parter.
Endelig skal det nævnes, at samarbejdsaftalen med Udenrigsministeriet også
indebærer, at vi kan bistå de danske ambassader rundt om i verden. I maj fik vi
således en henvendelse fra den danske ambassade i Mexico City om at holde et
oplæg på en konference om antikorruption, som ambassaden havde været med
til at planlægge. Det takkede vi naturligvis ja til, ligesom vi altid forsøger at
indgå i et tæt samarbejde med de danske ambassader i de lande, vi samarbejder
med – senest ambassaden i Beijing. Det skal i denne sammenhæng understre-
ges, at de danske ambassader altid har givet os uvurderlig hjælp og rådgivning,
som er helt nødvendig for vores arbejde.
66
Sag nr. 12/00509
Kan en skole bortvise elever på grund af deres
adfærd i fritiden og uden for skolens område?
Det spørgsmål tog ombudsmanden stilling til,
da en hf-elev klagede over, at han var blevet
bortvist fra sin skole og skolens kostafdeling.
Hf-eleven havde røget hash under en bytur i en
weekend, og det stred mod skolens interne or-
densregler. Men der var ingen oplysninger om,
at eleven havde været synligt påvirket, da han
kom tilbage til skolen, eller at hans adfærd på
anden måde havde været til gene for skolen.
Bl.a. derfor var der ikke hjemmel til at bortvise
ham, udtalte ombudsmanden.
Udtalelsen, som også indeholder en stilling-
tagen til forskellige andre principielle spørgs-
mål, er i sit fulde omfang offentliggjort på
ombudsmanden.dk som sag nr. 2013-24.
Ombudsmanden har offentliggjort 28 udvalgte
udtalelser og redegørelser, der skal betragtes
som en del af ombudsmandens beretning for
2013, fordi han mener, at de har væsentlig,
principiel betydning. Inden en udtalelse eller
redegørelse offentliggøres, tager ombuds-
manden stilling til, hvilke personlige oplys-
ninger der skal fjernes fra teksten.
67
Sag nr. 13/05368
Bandemedlemmer i danske fængsler placeres
på særlige afdelinger, hvor de har mere
restriktive forhold end andre indsatte. En
ung mand var registreret som medlem af en
københavnsk bande og var derfor havnet på
en særlig afdeling. Han skrev i få ord en klage
til ombudsmanden, som bad Direktoratet for
Kriminalforsorgen om at låne akterne i sagen.
Direktoratet ringede nogle uger senere og
sagde, at de nu havde foretaget en ny sik-
kerhedsvurdering af den indsatte, som viste,
at han ikke længere havde banderelationer og
derfor kunne flyttes til en almindelig afdeling i
fængslet. Ombudsmanden foretog sig i det lys
ikke mere i sagen.
Ombudsmanden stiller ingen særlige krav til en
klages form, omfang eller sprog.
Sag nr. 13/02929
DR var ikke enig i en borgers kritik af de fysiske
rammer om DR’s tv-nyheder, og borgeren
klagede derfor til ombudsmanden: Han mente,
at lys og grafik i studiet kunne gøre det van-
skeligt at koncentrere sig om indholdet af
udsendelserne og dermed stod i vejen for DR’s
public service-forpligtelse.
Ombudsmanden svarede, at han ikke ville be-
handle klagen, da han ikke som ombudsmand
havde forstand på formidling af nyhedsud-
sendelser. Det samme havde ombudsmanden
svaret på borgerens to tidligere henvendelser
om DR’s nyhedsudsendelser. Ombudsmanden
tilføjede derfor denne gang, at hvis borgeren
sendte flere klager til ham om lys og grafik i
DR’s nyhedsudsendelser, ville de blive læst,
men ikke besvaret, medmindre de indeholdt
nye og væsentlige oplysninger.
Ombudsmanden svarer normalt pr. brev eller
e-mail på alle de henvendelser, han modtager.
Som led i sin prioritering af arbejdsopgaverne
kan ombudsmanden dog vælge at begrænse
sine svar til borgere, som henvender sig flere
gange om det samme emne.
Sag nr. 13/03165 og 13/03938
I en meget omtalt sag havde Politiets Efterret-
ningstjeneste givet Justitsministeriet en orien-
tering om et folketingsmedlem. En journalist
bad ministeriet om aktindsigt i orienteringen.
Journalisten ville også gerne have indsigt i,
hvornår orienteringen blev givet – f.eks. i form
af kalendernotater.
Justitsministeriet svarede, at oplysningerne
var givet mundtligt, og at der derfor ikke var
noget dokument at give indsigt i. Ministeriet
skrev også til journalisten, at der ikke fandtes
nedskrevne oplysninger om, hvornår oriente-
ringen blev givet.
Det undrede journalisten, og han klagede til
ombudsmanden over afslaget på aktindsigt.
Ombudsmanden afviste sagen, fordi mini-
steriet havde oplyst, at der ikke fandtes
noget, som journalisten kunne få aktindsigt i.
Ombudsmanden har normalt ikke mulighed
for at afhøre vidner, men behandler sager på
grundlag af de oplysninger, han modtager fra
klagere og myndigheder. Er parterne uenige
om, hvorvidt oplysningerne er rigtige, må om-
budsmanden ofte opgive at komme til bunds
i sagen.
Tilsynsbesøg i nye rammer
TILSYN
69
Morten Engberg
Afdelingschef, Tilsynsafdelingen
Ombudsmandens tilsynsvirksomhed har ligget i faste rammer i mange år, men i
slutningen af 2012 blev den ændret på flere måder.
Grundlæggende besluttede ombudsmanden, at vi under tilsynsbesøg i højere
grad skulle bruge kræfterne på væsentlige og alvorlige forhold, og at der især
skulle være fokus på generelle problemstillinger. Vi gik i den forbindelse over til
at bruge betegnelsen ”tilsynsbesøg” i stedet for ”inspektioner”.
Samtidig åbnede det nye Børnekontor hos ombudsmanden. Da en af Børne-
kontorets hovedopgaver er at foretage tilsynsbesøg på institutioner for børn og
unge, fik det også stor indflydelse på ombudsmandens tilsynsvirksomhed.
Men hvad er det, ombudsmanden efter det nye tilsynskoncept helt konkret
interesserer sig for under tilsynsbesøgene? I begyndelsen af 2013 besluttede
ombudsmanden, at tilsynsbesøgene skulle koncentrere sig om bestemte fokus-
områder:
1. Magtanvendelse og andre indgreb, herunder isolation, samt disciplinære
foranstaltninger og uformelle tiltag
2. Relationer, herunder relationer mellem personale og frihedsberøvede og
andre brugere og relationer mellem brugerne indbyrdes
3. Beskæftigelse og fritid
4. Sundhedsmæssige forhold
5. Sikkerheden for brugerne
6. Undervisning
7. Overgange mellem forskellige sektorer, f.eks. mellem kriminalforsorgen
og det psykiatriske behandlingssystem.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
70
Hvor stor betydning de enkelte fokusområder har, er forskelligt for forskellige
typer af institutioner. Undervisning har f.eks. særlig stor betydning på insti-
tutioner for børn og unge. Fokusområderne blev valgt, fordi de tilsammen
giver et godt billede af, om beboerne på en institution bliver behandlet vær-
digt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Men flere af
fokusområderne har også betydning, når det skal vurderes, om myndigheder
og institutioner overholder FN-konventionen mod tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det blev der lagt vægt
på, fordi ombudsmanden er udpeget til at forebygge, at denne konvention bliver
overtrådt i Danmark.
Ombudsmanden afsluttede 85 sager om
tilsynsbesøg i 2013.
- 5 sager blev afsluttet med kritik og hen-
stilling.
- 49 sager blev afsluttet med anbefalinger mv.
- 28 sager blev afsluttet uden bemærk-
ninger.
- 3 sager blev afsluttet på anden måde.
I 1 sag indstillede ombudsmanden
sin undersøgelse, fordi der blev rejst
straffesager mod ansatte på institu-
tionen, mens 2 sager angik uvarslede
besøg, som af praktiske grunde ikke
kunne gennemføres.
Voksenområdet
Ombudsmanden gennemførte i 2013
tilsynsbesøg i 60 forskellige institutioner.
I en del tilfælde besøgte ombudsmanden
flere selvstændige afdelinger i samme
institution. Alle besøg var varslede.
Besøgsholdene havde samtaler med 264
brugere (indsatte, patienter, beboere etc.).
Ombudsmanden afsluttede 9 sager med
tilknytning til tilsynsområdet, som ombuds-
manden havde rejst på eget initiativ. Ingen
sager førte til kritik.
Derudover afsluttede ombudsmanden 39
sager om selvmordsforsøg og dødsfald i
kriminalforsorgens institutioner. Der var
kritik i 2 sager.
5 gange orienterede ansatte hos om-
budsmanden forskellige udenlandske
ombudsmænd og/eller nationale forebyg-
gende mekanismer om OPCAT-arbejdet og
udvekslede i den forbindelse erfaringer.
Børneområdet
Ombudsmanden gennemførte i 2013
tilsynsbesøg i 12 forskellige institutioner
mv. for børn og unge. I en del tilfælde be-
søgte ombudsmanden flere selvstændige
afdelinger i samme institution. Alle besøg
var varslede.
Besøgsholdene havde samtaler med 45
børn og unge.
Ombudsmanden afsluttede 3 sager med
tilknytning til tilsynsområdet, som ombuds-
manden havde rejst på eget initiativ. 1 af
sagerne gav anledning til kritik.
Årets tilsynsbesøg i tal
TILSYN
71
TILSYNSBESØG I NYE RAMMER
Hvert år vælger ombudsmanden et eller flere temaer, som ud over de faste
fokusområder skal have særlig vægt under årets tilsynsbesøg på institutioner
for voksne. Derved kan vi sørge for, at aktuelle emner og problemstillinger kan
blive undersøgt under tilsynsbesøgene. I 2013 blev der valgt to temaer: mis-
brugsbehandling og forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes.
Ved tilsynsbesøg på institutioner for børn og unge har ombudsmanden ikke
haft egentlige gennemgående temaer, men har valgt at koncentrere hovedpar-
ten af sine besøg i 2013 om børn og unge anbragt på sociale institutioner, på
opholdssteder eller i plejefamilier. Ved valg af institutioner og opholdssteder har
vi særligt haft fokus på institutioner og opholdssteder med intern skole.
EKSPERTER MED PÅ TILSYNSBESØG
Tilsynsbesøgene forløber efter et fast koncept. I enkelte tilfælde møder vi op på
institutionen uden at have varslet det, men som regel får institutionens ledelse
i god tid besked om, at ombudsmanden kommer på besøg. Det har den fordel,
at vi kan være sikre på, at de mennesker, som vi ønsker at tale med, er til stede,
og at vi på forhånd kan få de mange forskellige oplysninger, som vi har brug for
til at forberede besøget. På den måde kan vi også bede ledelsen om at orientere
beboerne om, at de har mulighed for at tale med besøgsholdet fra ombudsman-
den under besøget. Ulempen ved at varsle et besøg er selvfølgelig, at det bliver
nemmere for ledelsen at skjule ting, som de ikke ønsker, at besøgsholdet fra om-
budsmanden skal få nys om. Vi tror dog ikke, at dette er noget stort problem.
Vores indtryk er, at ledelsen på de fleste institutioner ikke har noget ønske om
at skjule forhold på stedet, men gerne vil vise deres institution frem for ombuds-
mandens besøgshold.
Ombudsmanden deltager selv i nogle af tilsynsbesøgene, men i de fleste tilfælde
består besøgsholdet af to jurister fra ombudsmandsinstitutionen. Ved tilsynsbe-
søg på børneinstitutioner deltager også en børnesagkyndig. Derudover deltager
repræsentanter for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for
Menneskerettigheder i en del af tilsynsbesøgene. DIGNITY – Dansk Institut
Mod Tortur er en privat organisation, der, som navnet siger, har til formål at
bekæmpe tortur. Det er en lægeligt baseret organisation, der har oparbejdet en
betydelig viden om bl.a. fængselsforhold, som vi jurister hos ombudsmanden
kan drage stor nytte af. Institut for Menneskerettigheder har en omfattende
viden om menneskeretlige forhold. Begge organisationer kan derfor komme
med værdifulde input, både om generelle problemstillinger og under de enkelte
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
72
tilsynsbesøg. Ombudsmanden indledte samarbejdet med DIGNITY og Institut
for Menneskerettigheder i 2009, da ombudsmanden blev udpeget til at fore-
bygge, at FN’s torturkonvention bliver overtrådt i Danmark.
Samarbejdet med DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder drejer sig
som nævnt ikke kun om de konkrete tilsynsbesøg. Beslutningen om de fokus-
områder, som er nævnt ovenfor, blev f.eks. truffet i samråd med DIGNITY og
Institut for Menneskerettigheder, og de årlige temaer bliver også valgt sammen
med disse to samarbejdspartnere.
MUNDTLIGE ANBEFALINGER
Et tilsynsbesøg starter altid med et møde med institutionens ledelse, hvor vi
både drøfter fokusområder og årets temaer i relation til institutionen. Efter
mødet, som ofte varer flere timer, går besøgsholdet rundt på institutionen for at
se nærmere på stedet og tale med beboere. Herefter taler vi med ansatte enkelt-
vis for at høre deres opfattelse af, hvordan institutionen fungerer. Hvis det kan
lade sig gøre (og hvis det er relevant), taler vi også med pårørende til beboere på
institutionen. Desuden taler besøgsholdet naturligvis med de beboere, som har
ønsket at tale med besøgsholdet.
Tilsynsbesøget slutter med et nyt møde med institutionens ledelse. Her samler
vi op på de mange oplysninger, vi har fået i løbet af dagen. I mange tilfælde
anbefaler besøgsholdet under mødet, at der foretages bestemte ændringer, eller
at ledelsen overvejer, om der er behov for visse ændringer.
Som det fremgår, er ombudsmandens tilsynsbesøg baseret på mundtlige drøf-
telser. Det giver bedre mulighed for at få en ægte dialog mellem besøgsholdet
og institutionens ledelse, og det kræver færre ressourcer end en skriftlig dialog.
Det er også det mest effektive, fordi problemstillingerne bliver diskuteret på
et tidspunkt, hvor de stadig står i frisk erindring. Det sker ikke sjældent, at
ledelsen med det samme iværksætter ændringer på baggrund af besøgsholdets
bemærkninger, herunder om oplysninger, som vi har fået fra beboere.
De anbefalinger, som ombudsmandens besøgshold fremsætter, kan angå vidt
forskellige forhold. Nogle gange er det mere generelle forhold. Andre gange an-
går anbefalingerne meget konkrete forhold. På et opholdssted for unge spurgte
vi f.eks., hvorfor nogle af de unges beboelsesrum var placeret i kælderen, hvilket
resulterede i, at opholdsstedet på eget initiativ i stedet fik indrettet beboelses-
rum på første sal.
TILSYN
73
TILSYNSBESØG I NYE RAMMER
I visse tilfælde vurderer vi, at sagen ikke kan færdigbehandles alene ved en
mundtlig dialog. Så vil vi efter besøget bede institutionen om en skriftlig ud-
talelse, og derefter vil ombudsmanden skriftligt tilkendegive sin opfattelse af
sagen. F.eks. bad ombudsmanden om en skriftlig udtalelse i en sag om magt-
anvendelse over for en niårig dreng. Han opholdt sig i gården på Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg og nægtede at komme indenfor til
undervisningen på den interne skole. Derfor tog to ansatte fat i drengen og trak
ham ind, selv om han satte sig til modværge. Ombudsmanden afsluttede sagen
med en redegørelse, hvor han udtalte, at det var meget kritisabelt, at der var
blevet anvendt tvang over for drengen.
Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg
efter ombudsmandsloven:
- I offentlige institutioner for at bedømme,
om institutionerne følger gældende ret og
god forvaltningsskik. Ombudsmanden kan
inddrage almenmenneskelige og humani-
tære synspunkter i tilsynsvirksomheden.
- I offentlige og private institutioner, hvor
mennesker er eller kan blive frihedsberø-
vet, for at forebygge tortur og anden gru-
som, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf (ombudsmanden er
udpeget til ”national forebyggende me-
kanisme” i henhold til OPCAT-protokollen
– The Optional Protocol to the Convention
against Torture and other Cruel, Inhuman
or Degrading Treatment or Punishment).
- I offentlige og private institutioner, hvor
børn opholder sig, for bl.a. at sikre børns
rettigheder.
Disse besøgstyper kan kombineres.
På OPCAT-området udfører ombudsmanden
sin opgave som national forebyggende me-
kanisme i samarbejde med DIGNITY – Dansk
Institut Mod Tortur og Institut for Menne-
skerettigheder. DIGNITY og Institut for Men-
neskerettigheder bidrager i samarbejdet
med særlig lægelig og menneskeretlig
ekspertise. Det betyder bl.a., at personale
med disse ekspertiser på vegne af de to
institutioner deltager i planlægning, gen-
nemførelse og opfølgning af tilsynsbesøg.
Ledelsen for ombudsmanden, DIGNITY og
Institut for Menneskerettigheder mødes
mindst en gang om året for at drøfte og
tilrettelægge de overordnede rammer for
arbejdet. Det samarbejde kaldes OPCAT-
rådet.
Hver af de tre institutioner har udpeget
faste medarbejdere, der deltager i det
løbende arbejde med selve besøgsvirksom-
heden, udfærdigelsen af rapporter mv.
Ansatte hos ombudsmanden fungerer som
sekretariat og har det overordnede ansvar
for tilrettelæggelsen af arbejdet. Denne
del af samarbejdet kaldes OPCAT-arbejds-
gruppen.
I 2013 deltog DIGNITY i 27 tilsynsbesøg,
mens Institut for Menneskerettigheder
deltog i 15 tilsynsbesøg.
Ombudsmandens børnesagkyndige deltager
i børnetilsynsbesøg.
Læs mere på ombudsmanden.dk.
Grundlaget for ombudsmandens tilsynsbesøg
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
74
UKLARE AFTALER PÅ MISBRUGSINSTITUTIONER
Som nævnt ovenfor var misbrugsbehandling et gennemgående tema i 2013, og
derfor besøgte vi 13 institutioner for misbrugsbehandling. En tilbagevendende
problemstilling var, at institutionerne havde indført forskellige restriktioner
over for beboerne af behandlingsmæssige grunde. De fleste steder var der f.eks.
regler om, at personalet kunne ransage beboernes værelser, og at personalet
kunne forlange, at beboerne skulle aflægge urinprøver eller en alkoholtest.
Mange steder var der indført begrænsninger i beboernes muligheder for at
bruge mobiltelefon eller computer, og et enkelt sted var beboernes mulighed for
at se tv betydeligt indskrænket. En del steder var der også indført restriktioner
på den personlige frihed, f.eks. således at beboerne først kunne komme uden for
institutionen, når de havde været stoffrie i 30 dage, og i begyndelsen kun når de
var sammen med en ansat. Restriktionerne hvilede ikke på regler i lovgivnin-
gen. I stedet forklarede mange af misbrugsinstitutionerne, at de havde indgået
en frivillig aftale med beboerne om, at de kunne bruge disse restriktioner.
Beboerne, som vi talte med, vidste gennemgående godt, hvilke restriktioner
de kunne blive udsat for. Men i en del tilfælde var beboerne usikre på, om de
selv havde indgået en aftale om, at misbrugsinstitutionen kunne anvende disse
restriktioner. De steder, hvor det var relevant, anbefalede besøgsholdet derfor,
at institutionerne sørgede for at indgå klare, skriftlige aftaler med hver enkelt
beboer, inden beboeren flyttede ind på institutionen, om, hvilke restriktioner
der kunne anvendes over for ham eller hende. Det burde samtidig fremgå af
aftalen, hvilke konsekvenser det kunne få, hvis beboeren brød aftalen, f.eks. at
behandlingen eventuelt ville blive stoppet.
Som følge af at vi på voksenområdet havde valgt misbrugsbehandling som tema
i 2013, aflagde vi også to tilsynsbesøg på opholdssteder for børn og unge med
misbrugsproblemer. Nogle af de retlige problemstillinger, der knytter sig til
misbrugsbehandling af børn og unge, f.eks. aflæggelse af urinprøver, er ander-
ledes end på voksenområdet, fordi institutionerne ikke som på voksenområdet
kan indgå aftaler med børnene/de unge. Denne problemstilling har ombuds-
manden påpeget over for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold, og der er som følge heraf nedsat et udvalg, der skal se på anbragte
børn og unges rettigheder. Udvalget og baggrunden for, at det blev nedsat, er
nærmere omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2012, side 67-69.
Et andet problem, vi stødte på, angik misbrugsbehandlingen af varetægtsarre-
stanter. Efter lovgivningen skal varetægtsarrestanter have mulighed for gratis
TILSYN
75
TILSYNSBESØG I NYE RAMMER
behandling mod stofmisbrug. Men i praksis var der ingen af de arresthuse, som
vi besøgte, der tilbød anden form for behandling end motivationsbehandling,
som går ud på at motivere misbrugeren til at indgå i et behandlingsforløb.
Grunden til, at arresthusene ikke tilbød anden behandling, var praktiske pro-
blemer, bl.a. at man ikke vidste, hvor længe varetægtsarrestanterne skulle sidde
i arresthuset, hvilket gjorde det svært at tilrettelægge et egentligt behandlings-
forløb. Denne problemstilling vil vi snart drøfte nærmere med kriminalforsorgen.
INSTITUTIONER MANGLEDE VOLDSPOLITIK
Det andet tema for tilsynsbesøg på institutioner for voksne var som nævnt fore-
byggelse af vold og trusler mellem beboere eller indsatte. Vi tog dette tema op,
fordi det naturligvis er meget voldsomt at blive udsat for f.eks. et overfald, mens
man er frihedsberøvet, og desværre har kriminalforsorgen i de senere år oplevet
en stigning i omfanget af vold og trusler mellem indsatte. Under tilsynsbesø-
gene viste det sig, at man mange steder var meget opmærksom på at forebygge
vold og trusler mellem beboere eller indsatte, men det var til gengæld ikke alle
steder, der var udarbejdet en egentlig voldspolitik, som fastlægger, hvad man
konkret gør på den enkelte institution for at forebygge vold og trusler mellem
beboere eller indsatte. De steder, hvor det blev anset for relevant, anbefalede vi
derfor, at der blev udarbejdet en voldspolitik. Det var i øvrigt ikke kun under
tilsynsbesøg, vi var opmærksomme på spørgsmål om vold og trusler mellem be-
boere eller indsatte. I 2013 rejste ombudsmanden således på baggrund af pres-
seomtale en sag om et voldsomt overfald på en indsat i Statsfængslet i Ringe.
OPLYSNINGER OM HELBREDSFORHOLD
Under et tilsynsbesøg kan besøgsholdet godt interessere sig for emner, som
hverken har noget med fokusområderne eller de årlige temaer at gøre, hvis der
er en konkret grund til det. F.eks. begyndte vi i 2013 at indsamle oplysninger
om de blanketter, som bruges i arresthusene, når de indsatte giver samtykke
til, at oplysninger om deres helbredsforhold gives videre til andre institutioner.
Besøgsholdene var blevet opmærksomme på, at blanketterne var meget forskel-
lige; og der var tvivl om, hvorvidt de levede op til lovgivningens krav. Efter at
have indsamlet forskellige blanketter tog ombudsmanden spørgsmålet op i 2014
på et af de faste møder med Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet
vil udarbejde en standardblanket, der opfylder lovens krav.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
76
Nogle gange er det nødvendigt at søge lovgivningen ændret for at løse de
problemer, som kommer frem under tilsynsbesøgene. F.eks. afdækkede om-
budsmanden under besøg på psykiatriske afdelinger et problem for mindreårige
patienter, som vi har drøftet med Sundhedsministeriet. Psykiatriske patienter,
der er mindreårige, er ikke beskyttet af retssikkerhedsgarantierne i lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien, hvis deres forældre har givet samtykke til, at
der kan bruges tvang i forbindelse med behandlingen af deres sygdom. De kan
f.eks. ikke klage over, at de er blevet udsat for tvangsbehandling. Sundheds-
ministeriet har givet tilsagn om, at der vil blive fremsat et lovforslag, så disse
patienter bliver bedre sikret.
Omlægningen af ombudsmandens tilsynsvirksomhed er nærmere beskrevet i
”Rapport om Folketingets Ombudsmands tilsynsbesøg”, der fungerer som et dag-
ligt arbejdsredskab for vores tilsynsbesøg. Rapporten ligger på ombudsmanden.dk.
Ombudsmanden har forskellige reaktionsmuligheder, når ombudsmandens
besøgshold støder på et problem eller et muligt problem under et tilsyns-
besøg.
Eksempler på vigtige reaktioner i 2013:
Mundtlige anbefalinger givet til institutionens ledelse
Medicinhåndtering: En del institutioner er blevet anbefalet at udarbejde
retningslinjer for, hvordan personalet håndterer og udleverer medicin. Flere
institutioner er også blevet anbefalet, at medarbejderne tager et kursus i
medicinhåndtering. Desuden er der givet mere specifikke anbefalinger ved-
rørende medicinhåndtering, f.eks. at det registreres, når en ansat udleverer
hovedpinepiller.
Magtanvendelse: En række institutioner er blevet anbefalet at udarbejde
retningslinjer for brug af magt. Der er også givet anbefalinger om at sørge for,
at anbragte børn og unge og forældremyndighedens indehaver bliver gjort
bekendt med reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, herunder om
adgangen til at klage. Desuden er det blevet anbefalet at overveje et kursus i
magtanvendelse.
Hensyn: I nogle institutioner er det blevet anbefalet, at ledelsen minder de
ansatte om at banke på, før de går ind i indsattes celler.
Hvad førte tilsynsbesøgene til?
TILSYN
77
TILSYNSBESØG I NYE RAMMER
Dokumentation: Nogle institutioner er blevet anbefalet at give de indsatte
kopi af de sedler, hvor de indsatte anmoder om f.eks. en samtale med social-
rådgiveren.
Opfølgningsbesøg
Relationer og sundhed: Efter et besøg i Pensionen Lyng under kriminalfor-
sorgen vurderede ombudsmanden, at der var grundlag for et opfølgnings-
besøg. Opfølgningsbesøget, som DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur også
deltog i, havde fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold. Sagen er
afsluttet med anbefalinger.
Psykisk syge indsatte: Et besøg på Vestre Fængsels hospitalsafdeling, Vestre
Hospital, rejste spørgsmål om forholdene for indsatte med psykisk sygdom.
Derfor besøgte ombudsmanden, Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY
fængslet igen. Ombudsmanden bad derefter Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen og Københavns Fængsler om at udtale sig om forholdene for psykisk
syge indsatte. Sagen er ikke afsluttet.
Drøftelser med centrale myndigheder
Samtykkeerklæringer: Arresthusene bruger forskellige samtykkeerklæringer
til indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger for varetægtsar-
restanter og andre indsatte. Spørgsmålet er taget op med Direktoratet for
Kriminalforsorgen på det faste årlige møde, hvor direktoratet gav tilsagn om
at udarbejde en standarderklæring.
Medicinhåndtering: På det årlige møde med Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen spurgte ombudsmanden, om det ville være hensigtsmæssigt at
indføre retningslinjer for medicinhåndtering i kriminalforsorgens pensioner.
Direktoratet vil følge op på spørgsmålet og underrette os om resultatet på
næste møde.
Sager rejst på eget initiativ og høringer
Misbrugsbehandling: Efter besøg i en række arresthuse rejste ombuds-
manden på eget initiativ en sag om indsattes ret til behandling mod stof-
misbrug i arresthuse. Sagen er ikke afsluttet.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
78
Restriktioner: Besøgene i institutioner, der behandler misbrug hos voksne, har
givet anledning til, at ombudsmanden generelt ser på institutionernes mu-
lighed for at iværksætte restriktioner over for beboerne. Der kan f.eks. være
tale om, at beboerne i en periode ikke må forlade institutionen på egen hånd,
ligesom der kan være tale om ransagning af beboernes værelser for ind-
smuglede stoffer, og at de skal aflevere deres mobiltelefoner ved ankomst.
Sagen er ikke afsluttet.
Handleplaner: I forbindelse med et tilsynsbesøg hos en plejefamilie blev om-
budsmanden opmærksom på, at der var yderst mangelfulde handleplaner for
to af de fem anbragte børn. Ombudsmanden rejste en sag på eget initiativ,
som blev afsluttet med kritik af kommunen.
Håndjern: Ombudsmanden bad Pensionen Lyng og Direktoratet for Kriminal-
forsorgen om en udtalelse om en rapport om anvendelse af håndjern i institu-
tionen. Sagen er ikke afsluttet.
Undervisning: Efter flere tilsynsbesøg på børneinstitutioner med interne
skoler har ombudsmanden bedt om oplysninger om minimumstimetal, og
hvilke fag der udbydes på de interne skoler. Sagerne er ikke afsluttet.
Tilsynsbesøg på voksenområdet i 2013
TILSYN
81
Dato Institution Type og målgruppe
8. januar Arresthuset i Slagelse Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
15. januar Arresthuset i Ringsted Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
22. januar Abildparken, Frederikshavn Plejehjem for bl.a. personer med demenslidelser
23. januar Psykiatrisk sengeafsnit N7, Frederikshavn Åbent almenpsykiatrisk sengeafsnit for voksne
sindslidende
24. januar Hedebo, Brønderslev Botilbud for voksne med psykisk lidelse
20. februar Kysten, Nysted Botilbud for udviklingshæmmede voksne med dom
til anbringelse i institution
22. februar Sønderbjerggaard, Stenlille Botilbud, der behandler voksne med stof- og
alkoholmisbrug og særligt med dobbeltdiagnose
(psykisk lidelse og misbrug)
27. februar Arresthuset i Odense Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
27. februar Detentionen i Odense Navnlig for personer, som ikke kan tage vare på sig
selv, fordi de er berusede, og som politiet træffer i
en farlig situation
27.-28. februar Statsfængslet i Vridsløselille, Albertslund Lukket fængsel, navnlig for indsatte, der afsoner
lange fængselsstraffe
11. marts Lokalpsykiatri Fredericia Ambulant psykiatrisk behandling for voksne
12. marts Marielund, Kolding Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psykia-
triske lidelser
13. marts Psykiatrisk afdeling i Kolding 4 voksenpsykiatriske sengeafsnit og psykiatrisk
skadestue
Fortsættes næste side
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
82
Dato Institution Type og målgruppe
14.-15. marts Kofoedsminde, Rødby Specialinstitution for udviklingshæmmede voksne,
som er idømt en foranstaltning på åbne eller
sikrede afsnit
20. marts Fonden Klippen, Slagelse Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug
hos voksne
20. marts Arresthuset i Herning Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
21. marts og
3. oktober
Pensionen Lyng, Stakroge Institution under kriminalforsorgen, der huser bl.a.
beboere under udslusning, i alternativ afsoning
eller med dom til behandling
3. april Damkjærgaard/Sida, Børkop Botilbud for bl.a. udviklingshæmmede med dom og
voksne med psykiatriske problemstillinger
4.-5. april Nørholm, Herning Botilbud for bl.a. udviklingshæmmede voksne med
dom og voksne med psykiske problemstillinger
8. april Psykiatrien Vest, Slagelse Lukket afsnit V1 for patienter over 18 år, psykia-
trisk akutmodtagelse og ambulant behandling af
psykiatriske lidelser i distriktspsykiatrien
9. april Østergården, Rude Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psyki-
ske udfordringer
11. april Bo- og Støttecenter Saxenhøj, Sakskøbing Botilbud for bl.a. voksne sindslidende og demente
16. maj Kongens Ø Munkerup, Dronningmølle Botilbud, der behandler stofmisbrug hos voksne
16. maj Vestre Fængsels hospitalsafdeling, Vestre
Hospital, afdeling VH2, København
Arrestafdeling især for psykisk syge indsatte,
der er varetægtsfængslede, mens deres sag
behandles
22. maj Hedegaard, Skjern Botilbud for bl.a. udviklingshæmmede unge og
voksne
23. maj Sødisbakke, Mariager Botilbud for bl.a. voksne med nedsat funktions-
evne og dom
TILSYN
83
VOKSENOMRÅDET
Dato Institution Type og målgruppe
24. maj Ørum Bo- og aktivitetscenter, Ørum Djurs Botilbud for bl.a. voksne med psykiatriske lidelser
og udviklingshæmmede med dom
27. maj Arrestafdelingen i Statsfængslet i Jyderup Arrestafdeling især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
30. maj Alfa-Fredensborg, Fredensborg Botilbud for voksne og opholdssted for børn og
unge i alderen 15-18 år – behandler alkohol- og
stofmisbrug
18. juni Arresthuset i Silkeborg Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
19. juni Midtgården, Bramming Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug
hos voksne
20. juni Detentionen i Esbjerg Navnlig for personer, som ikke kan tage vare på sig
selv, fordi de er berusede, og som politiet træffer i
en farlig situation
1.-2. juli Statsfængslet Renbæk, Skærbæk Åbent fængsel for indsatte med dom
27. august Regionspsykiatrien, herunder akut døgntilbud,
Silkeborg
Ambulant behandling af voksne med psykisk
lidelse
28. august Hinge, Kjellerup Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psykia-
triske problemstillinger
29. august Anstalten for domfældte i Tasiilaq, Grønland I anstalter i Grønland indsættes personer, som
har dom til anbringelse, eller som er tilbageholdt,
mens deres sag behandles
30. august Detentionen i Tasiilaq, Grønland I detentioner i Grønland kan berusere, anholdte,
tilbageholdte og afsonere anbringes
31. august Detentionen i Kulusuk, Grønland Detention uden fast politibetjening
I detentioner i Grønland kan f.eks. berusere og
anholdte anbringes
Fortsættes næste side
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
84
Dato Institution Type og målgruppe
31. august Detentionen i Nuuk, Grønland I detentioner i Grønland kan berusere, anholdte,
tilbageholdte og afsonere anbringes
1. september Anstalten for domfældte i Nuuk, Grønland I anstalter i Grønland indsættes personer, som
har dom til anbringelse, eller som er tilbageholdt,
mens deres sag behandles
2.-3. september Anstalten for domfældte i Aasiaat, Grønland I anstalter i Grønland indsættes personer, som
har dom til anbringelse, eller som er tilbageholdt,
mens deres sag behandles
3. september Detentionen i Aasiaat, Grønland I detentioner i Grønland kan berusere, anholdte,
tilbageholdte og afsonere anbringes
3. september Anstalten for domfældte i Kangerlussuaq,
Grønland
I anstalter i Grønland indsættes personer, som
har dom til anbringelse, eller som er tilbageholdt,
mens deres sag behandles
3. september Detentionen i Kangerlussuaq, Grønland I detentioner i Grønland kan berusere, anholdte,
tilbageholdte og afsonere anbringes
3. september Arresthuset i Nykøbing Falster Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
12. september Arresthuset i Viborg Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
13. september Arresthuset i Randers Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-
fængslede, mens deres sag behandles
17. september Behandlingscentret Hammer Bakker, Vodskov Botilbud for voksne med psykisk funktionsned-
sættelse, herunder med dom
18. september Psykiatrisk sengeafsnit N8, Thisted Åbent alment voksenpsykiatrisk afsnit
19. september Detentionen i Aalborg Navnlig for personer, som ikke kan tage vare på
sig selv, fordi de er berusede, og som træffes i en
farlig situation
28. oktober Springbrættet, Janderup Vest Botilbud, der behandler stofmisbrug hos voksne
TILSYN
85
VOKSENOMRÅDET
Dato Institution Type og målgruppe
28. oktober Stenild Omsorgshjem, Hobro Botilbud for voksne med bl.a. dobbeltdiagnose
(psykisk lidelse og misbrug)
29. oktober Slusen, Oksbøl Botilbud, der behandler stofmisbrug hos voksne
29. oktober Chiligruppen, Lystrup Botilbud for bl.a. udviklingshæmmede voksne med
dom
30.-31. oktober Statsfængslet ved Sdr. Omme Åbent fængsel for indsatte med dom
12. november Vesterled, Horsens Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug
hos voksne
13. november Højløkke Q, Horsens Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug
hos voksne kvinder
9. december Toftehuset, Ribe Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug
hos voksne
10. december Stien, Vojens Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug
hos voksne
11. december Sydgården, Haderslev Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug
hos voksne
Tilsynsbesøg på børneområdet i 2013
TILSYN
87
Dato Institution Type og målgruppe
15. januar Tippen, herunder den interne
skole, Ansager
Døgninstitution for børn og unge indtil 18 år, som f.eks. har brug
for særlig pædagogisk støtte, behandling og omsorg
Intern skole, 0.-10. klasse
6. februar Nødebogård, herunder den
interne skole, Fredensborg
Behandlings- og uddannelsesinstitution, dag- og døgntilbud for
børn og unge med kontaktvanskeligheder, angsttilstande og
sindslidelser
Intern skole, 0.-10. klasse og mulighed for 11. skoleår
7. marts Norddjurs Børnecenter,
døgnafdelingerne og
aflastningsafdelingen,
Grenå
Døgntilbud for børn i alderen 0-12 år, der f.eks. er omsorgssvig-
tede eller har lettere psykiatriske handicap
Aflastningstilbud for børn og unge i alderen 0-18 år
13. marts Plejefamilie, Lolland Kommune Plejefamilie
3. april Plejefamilie, Tønder Kommune Plejefamilie
4. april Børnecenter Døgn, Esbjerg Døgntilbud, herunder akutafdeling, for børn i alderen 0-13 år
7. maj Bagsværd Observationshjem,
Bagsværd
Dag- og døgntilbud samt aflastningstilbud for børn indtil 8 år,
familieplejetilbud
15. maj Døgncentret for børn
og familier, Aarhus
Døgntilbud for børn og unge indtil 17 år og familier med spædbørn
1. oktober Brovst Asylcenter, Brovst Opholdscenter for asylansøgere, herunder børn1
2. oktober Den Sikrede Institution
Kompasset, Brønderslev
Sikret døgninstitution med intern skole for børn og unge, typisk
i alderen 15-17 år, der f.eks. er anbragt i varetægtssurrogat eller
som led i ungdomssanktion
22. oktober Fonden Tagkærgaard,
herunder den interne skole,
Christiansfeld
Døgntilbud for unge drenge (14-23 år) med misbrugsproblemer
eller misbrugsadfærd
Intern skole
23. oktober Behandlingsstedet Bjerget,
herunder den interne skole,
Vissenbjerg
Døgntilbud for unge piger (14-23 år) med misbrugsproblematikker
eller adfærdsmæssige problemstillinger
Intern skole
1) Besøget havde fokus på børn og unges forhold.
Tilsynsbesøg på
handicapområdet i 2013
TILSYN
89
Dato Institution Type
22. maj Rigshospitalet, Region Hovedstaden Hospital
19. november Lindeskovskolen,
Guldborgsund Kommune
Skole – benyttet som valgsted på dagen
19. november Nordfalster Idræts- og Kulturcenter,
Guldborgsund Kommune
Idrætshal – benyttet som valgsted på
dagen
19. november Kalbyrisskolen, Næstved Kommune Skole – benyttet som valgsted på dagen
19. november Herlufsholm Hallen,
Næstved Kommune
Idrætshal – benyttet som valgsted på
dagen
Folketingets Ombudsmand følger efter anmodning fra Folketinget udviklingen
i ligebehandlingen af mennesker med handicap og foretager i den forbindelse
bl.a. tilsyn med den fysiske tilgængelighed for mennesker med handicap.
På disse tilsynsbesøg undersøger ombudsmandens medarbejdere, om de regler,
der skal sikre, at offentlige bygninger er tilgængelige for alle, overholdes. Om-
budsmandens medarbejdere har måleudstyr med for at tjekke, om eksempelvis
ramper for kørestolsbrugere har en hældningsgrad, som stemmer overens med
byggereglerne. En medarbejder hos ombudsmanden, som er kørestolsbruger,
deltager i tilsynsbesøgene.
Folketingets Ombudsmand samarbejder desuden med Institut for Menneske-
rettigheder og Det Centrale Handicapråd om at fremme, beskytte og overvåge
gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention.
Flere oplysninger om ombudsmandens arbejde med ligebehandling af menne-
sker med handicap kan findes på ombudsmanden.dk/handicap.
Oversigten vil blive opdateret, i takt med at sagerne afsluttes, i den digitale
version af denne beretning på ombudsmanden.dk.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
90
TILSYN MED TVANGSUDSENDELSER
AF UDLÆNDINGE I 2013
TILSYN
91
Folketingets Ombudsmand har siden april 2011 ført tilsyn med Rigspolitiets
tvangsmæssige udsendelser af statsborgere fra tredjelande (ikke-EU-lande), som
ikke har lovligt ophold i Danmark.
Ombudsmanden skal særligt påse, at udsendelserne sker med respekt for indi-
videt og uden unødig brug af magt. Ombudsmanden bedømmer således, om
politiet følger gældende ret, herunder EU-retten og internationale menneske-
rettighedskonventioner, og god forvaltningsskik.
Ombudsmandens tilsyn er især koncentreret om en række fokusområder:
magtanvendelse, familiens enhed, udsatte grupper, forudgående kontakt og
information, sikkerhedsvurderingen, afbrudte udsendelser og udsendelses-
rapporten.
Som det fremgår af skemaet på de næste sider, har ombudsmanden i 2013 ikke
udtalt kritik af politiets arbejde. Udsendelserne foregik med respekt for indi-
videt og uden unødig magtanvendelse.
Vi har i 2013 derudover gennemlæst 741 udsendelsessager fra 2012 med hen-
blik på bl.a. at identificere alle sager med magtanvendelse. Ud af de 741 sager
blev 76 sager udvalgt til nærmere gennemgang, heriblandt 9 sager, hvoraf det
fremgik, at der havde været brugt magt. Vi har konstateret, at dokumentationen
i flere af sagerne ikke opfylder de anbefalinger, som findes i de internationale
og nationale retningslinjer for tvangsmæssige udsendelser, og politiet har i flere
henseender ikke opfyldt den ulovbestemte grundsætning om notatpligt. På den
baggrund har Rigspolitiet i 2013 iværksat en række tiltag for at forbedre doku-
mentationen af de forskellige sagsbehandlingsskridt i udsendelsessagerne.
Læs mere om ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser på
ombudsmanden.dk/udsendelser.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
92
Dato Destination Antal personer
Brug af
magt?
Udsendelse
gennemført?
4. februar Afghanistan (ledsaget)1
1 Ja Ja
12. marts Serbien (påset) 5 Nej Ja
19. marts Serbien (ledsaget) 55 (heraf flere familier med børn) Nej Ja
1. maj Iran (ledsaget) 1 Ja Nej
14. maj Serbien (ledsaget) 106 (heraf flere familier med børn) Nej Ja
27. maj Iran (ledsaget) 1 Ja Nej
24. juni Iran (ledsaget) 1 Nej Ja
26. august Afghanistan (ledsaget) 18 Ja Ja
13. november Hviderusland (ledsaget) 1 Nej Ja
20. november Cameroun (ledsaget) 1 Nej Ja
1) Udsendelse af udlændinge, der ikke udrejser frivilligt, kan enten ske ved en påset udrejse, hvor
politiet overvåger udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et fly eller på et skib, eller ved ledsaget
udrejse, hvor politiet ledsager udlændingen ud af landet til udlændingens hjemland eller et tredje-
land, hvor udlændingen har ret til at tage ophold.
TILSYN
93
TVANGSUDSENDELSER
Kommentarer
Politiet anvendte magt i form af fastholdelse og brug af fikseringsbælte. Anvendelsen af magt var nødvendig på grund af
udlændingens voldelige adfærd. Magtanvendelsen var proportional og varede kun så lang tid, den var påkrævet.
De tvangsudsendte personer var to ægtepar og det ene pars voksne søn.
Tvangsudsendelsen var en såkaldt chartret flyvning, hvor politiet havde hyret et fly til lejligheden. Ud over en tolk deltog
der en læge af hensyn til udlændingenes sikkerhed. Lægen var ikke i aktion. Stemningen var rolig og afslappet, og foræl-
drene tog hånd om de tilstedeværende børn.
Politiet anvendte magt i form af fastholdelse og brug af fikseringsbælte og plastikstrips. Anvendelsen af magt var nød-
vendig på grund af udlændingens voldsomme adfærd. Udsendelsen blev afbrudt af flykaptajnen på grund af udlændin-
gens voldsomme adfærd.
Tvangsudsendelsen var en såkaldt chartret flyvning, hvor politiet havde hyret et fly til lejligheden. Ud over en tolk deltog
der en læge af hensyn til udlændingenes sikkerhed. Lægen var ikke i aktion. Stemningen var rolig og afslappet, og foræl-
drene tog hånd om de tilstedeværende børn.
Politiet anvendte magt i form af fastholdelse og brug af fikseringsbælte, plastikstrips og blød hjelm. Anvendelsen af magt
var nødvendig på grund af udlændingens voldsomme og voldelige adfærd. Politiet afbrød udsendelsen inden ombord-
stigningen efter at have modtaget en anmodning herom fra FN's Menneskerettighedskomité.
Den tvangsudsendte var en voksen mand. Tvangsudsendelsen var en grænsefremstilling, hvor de iranske myndigheder
ved forevisningen af udlændingens dokumenter lod ham indrejse i Iran. Udlændingen blev modtaget af sin mor i lufthav-
nen.
Tvangsudsendelsen var en såkaldt chartret flyvning, hvor politiet havde hyret et fly til lejligheden. Ud over en tolk deltog
der en læge af hensyn til udlændingenes sikkerhed. Lægen var ikke i aktion. Politiet anvendte magt i forhold til tre ud-
lændinge i form af fastholdelse, plastikstrips og fikseringsbælte. Magtanvendelserne var alle nødvendige på grund af
udlændingenes adfærd.
Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der kun blev ført tilsyn med forløbet
fra politiets afhentning af udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.
Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der kun blev ført tilsyn med forløbet
fra politiets afhentning af udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.
Fortsættes næste side
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
94
Dato Destination Antal personer
Brug af
magt?
Udsendelse
gennemført?
2. december Afghanistan (ledsaget) 1 Nej Ja
17. december Italien (påset) 1 Nej Ja
18. december Afghanistan (ledsaget) 1 Nej Ja
19. december Serbien (påset) 1 Nej Ja
TILSYN
95
TVANGSUDSENDELSER
Kommentarer
Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der kun blev ført tilsyn med forløbet
fra politiets afhentning af udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.
Den tvangsudsendte var en nigeriansk statsborger, der havde opholdstilladelse i Italien, og som ønskede at udrejse dertil.
Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der kun blev ført tilsyn med forløbet
fra politiets afhentning af udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.
Den tvangsudsendte var en ældre kvinde. Tvangsudsendelsen var planlagt som en ledsaget udsendelse, men den blev
kort før afrejse ændret til en påset udsendelse, idet politiet med samtykke fra kvinden lod hendes søn følge hende tilbage
til Serbien
96
Sag nr. 13/00255
En udenlandsk borger kunne ikke dansk og
klagede derfor til ombudsmanden på engelsk:
Han havde været indsat i et dansk fængsel og
havde forgæves bedt om en engelsk oversæt-
telse af reglerne for prøveløsladelse, både hos
fængslet og hos Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen.
Ombudsmanden skrev til direktoratet, som
straks vendte tilbage. Direktoratet mente ikke
at have modtaget henvendelser fra manden
om reglerne for prøveløsladelse, men ville nu
sende en engelsk version til ham. Da ombuds-
manden havde modtaget en kopi af direkto-
ratets brev med oversættelsen, skrev han til
manden – på engelsk – at han nu ikke ville gøre
mere ved sagen.
Ombudsmanden modtog i 2013 cirka 13.000
breve og e-mails – langt de fleste på dansk.
Sag nr. 13/02938
En lille græsplet ved en fjordbred var i årevis
blevet brugt af medlemmerne af et bådlaug
til parkering og til oplægning af både. Men i
forbindelse med en ejendomsberigtigelse blev
størstedelen af arealet tillagt nabogrunden,
som var ejet af en privatperson. Bådlauget
mente imidlertid, at medlemmerne af lauget
havde vundet hævd ved at benytte arealet
gennem mange år, og at bådlauget derfor
fortsat burde have adgang til det.
Ejendomsberigtigelsen blev godkendt af
Geodatastyrelsen i 2009, og bådlauget havde
senest fået afslag på genoptagelse af sagen i
2011. Da ombudsmanden modtog bådlaugets
klage i 2013, måtte han derfor afvise den, fordi
den var forældet.
Borgere, som ønsker at klage til ombuds-
manden, skal gøre det inden et år efter den
afgørelse eller begivenhed, de vil klage over.
I 2013 måtte ombudsmanden afvise 162 klager,
fordi de blev indgivet for sent.
Sag nr. 13/02812
Må skorstensfejeren uden varsel rense bor-
gernes skorstene, når de ikke er hjemme? En
borger mente, at han efter retssikkerhedslo-
ven skulle have mindst 14 dages varsel, og han
klagede til ombudsmanden over, at skorstens-
fejeren kom uanmeldt.
Ombudsmanden sendte klagen til Energi-
styrelsen. Mens Energistyrelsen arbejdede på
sit svar til borgeren, blev styrelsen opmærk-
som på, at skorstensfejerbekendtgørelsen
indeholdt bestemmelser, som kunne give
indtryk af, at skorstensfejere varetog myn-
dighedsopgaver. Energistyrelsen ville derfor
nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle se på
skorstensfejerordningen.
Borgerens henvendelse til ombudsmanden
satte på den måde lup på de regler, som gjaldt
for skorstensfejning.
Nogle gange kan en borgers henvendelse til
ombudsmanden give anledning til, at en myn-
dighed bliver opmærksom på grundlæggende
problemer i sin praksis eller sit regelgrundlag.
Sag nr. 13/01800
En advokat fik afslag fra tre ministerier på
aktindsigt i nogle dokumenter i en sag om
grov vold med døden til følge. Han klagede
til ombudsmanden og skrev bl.a. i sin klage,
at han ikke, inden afgørelserne blev truffet,
havde fået lejlighed til at gøre ministerierne
opmærksomme på de hensyn, som talte for,
at han fik aktindsigt.
Ombudsmanden svarede, at han ikke ville be-
handle sagen, før myndighederne havde taget
stilling til advokatens synspunkter.
Ombudsmanden kan ikke behandle en klage,
hvis de administrative klagemuligheder ikke
er udnyttet. Det er derfor ombudsmandens
praksis først at behandle en sag, når myndig-
hederne har haft lejlighed til at tage stilling til
det, som borgeren beder ombudsmanden om
at udtale sig om.
97
Sag nr. 12/04693
En kvinde havde i årevis fået for lidt i bolig-
støtte, fordi kommunen havde begået fejl, da
den indtastede hendes indkomstoplysninger.
Da fejlen endelig blev opdaget, mente kvinden,
at kommunen måtte skylde hende de penge,
som hun havde fået for lidt. Men kommunen
svarede, at kvinden havde pligt til selv at
kontrollere de oplysninger, kommunen lagde
til grund for sin beregning – det fremgik af
boligstøtteloven.
Kvinden klagede til det sociale nævn over
kommunens svar, men nævnet var enig
med kommunen. Det sociale nævn skrev, at
boligstøtten var beregnet på grundlag af de
oprindelige oplysninger, og at kvinden selv
skulle have gjort kommunen opmærksom på,
at oplysningerne skulle ændres.
Nu klagede kvinden til ombudsmanden. Hun
syntes, at kommunen og nævnet burde for-
holde sig til, at det var kommunens tastefejl,
som var skyld i den forkerte beregning.
Efter at have vurderet sagen bad ombuds-
manden på kvindens vegne det sociale nævn
om at forholde sig til kvindens synspunkter.
Nævnet genoptog på den baggrund sagen.
Det sker, at en myndighed genoptager sagen
og træffer en ny afgørelse, efter at ombuds-
manden har videresendt en klage over den
oprindelige afgørelse til myndigheden. At myn-
digheden genoptager sagen, betyder dog ikke
nødvendigvis, at den når til et nyt resultat.
Sag nr. 13/05402
Et forældrepar henvendte sig til ombudsman-
den, i frustration over at kommunen endnu
ikke havde truffet afgørelse om, hvorvidt den
ville anbringe deres søn på en behandlings-
institution. Forældrene levede ikke sammen,
men mente begge, at det var for stor en op-
gave for dem at have sønnen boende hjemme.
Der var store problemer med drengen, som
havde flere psykiatriske diagnoser.
Ombudsmanden sendte forældrenes henven-
delse videre til kommunen som en anmodning
fra dem om, at der snart kom skub i sagen.
Samtidig orienterede ombudsmanden Anke-
styrelsen om sagen, og Ankestyrelsen spurgte
til den hos kommunen.
Efter halvanden måned gav kommunen foræl-
drene afslag på deres ønske om at få sønnen
anbragt i en institution. Kommunen mente,
at drengens mor var god til at give ham den
støtte, han havde brug for, og at han derfor
skulle bo hos hende.
Ombudsmanden kan nogle gange hjælpe
en borger ved at sende en såkaldt frem-
skyndelsesanmodning til myndigheden
på borgerens vegne, hvis en sag er gået i
stå. Ombudsmanden kan også henlede en
overordnet myndigheds opmærksomhed på
situationen.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
98
99
BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV TIL OMBUDSMANDEN
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 101
101
ÅRET I TAL
ÅRET I TAL
De følgende sider indeholder nogle hovedtal for ombudsmandens sagsbehand-
ling i 2013. På ombudsmanden.dk findes nærmere information om ombuds-
mandens arbejde og om de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.
NYE SAGER
Sager oprettet i 20131
Klagesager 4.769
Sager rejst på eget initiativ 109
§ 18-tilsynssager 25
OPCAT-sager2
20
Kombinerede OPCAT- og § 18-tilsynssager 49
Udsendelsessager3
18
Total 4.990
1) Inkluderer ikke administrationssager, herunder f.eks. sager om indsigt i ombudsmandens sager og
sager i forbindelse med internationalt samarbejde.
2) Sager oprettet i forbindelse med OPCAT (The Optional Protocol to the Convention against Torture and
other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment), dvs. tilsynsbesøg efter FN-regler (se
ombudsmanden.dk).
3) Sager oprettet i forbindelse med ombudsmandens kontrol af tvangsmæssige udsendelser af udlæn-
dinge (se ombudsmanden.dk/udsendelser). Herudover blev der i 2013 modtaget 742 konkrete udsen-
delsessager til gennemgang i henhold til § 30 a, stk. 3, i udlændingeloven. Disse sager er ikke talt med i
det samlede sagstal.
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
4.093
4.266
4.110 3.976
4.229
4.379
4.542
4.990
4.994 4.909
Udvikling i sagstal
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
102
102 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
AFSLUTTEDE SAGER1
2013
41,1 %
Afvist endeligt
20,3 %
Realitetsbehandlet
38,6 %
Afvist foreløbigt
47,0 %
Afvist endeligt
I alt 5.236
sager
2012
I alt 4.297
sager
2011
I alt 4.922
sager
16,0 %
Realitetsbehandlet
37,0 %
Afvist foreløbigt
49,0 %
Afvist endeligt
15,5 %
Realitetsbehandlet
35,5 %
Afvist foreløbigt
1) Når ombudsmanden modtager en klage, kan han undersøge sagen nærmere ved en fuld eller afkortet reali-
tetsbehandling (se yderligere oplysninger i note 2, side 110). Til realitetsbehandlede sager regnes også sa-
ger, som ombudsmanden rejser på eget initiativ, og tilsynssager mv. Eller han kan afvise sagen foreløbigt
eller permanent, fordi han ikke må gå ind i den eller vælger ikke at gøre det (se nærmere side 112-113).
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 103
103
ÅRET I TAL
16,0%
4,2%
8,4%
4,7%
66,0%
0,7%
Realitetsbehandlede sager
I alt 812
sager
Sager med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
28,2%
50,0%
0,8%
10,5%
10,5%
I alt 124
sager
7,6%
2,5%
17,3%
12,5%
45,0%
15,1%
Alle sager
I alt 5.236
sager
Afgørelser
Generelle forhold1
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Sagsbehandling
Sagsbehandlingstid
Diverse
Hvad handlede sagerne om i 2013?
1) Tilsynssager kategoriseres typisk
under ”Generelle forhold”.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
104
104 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Realitetsbehandlede sager2
Afviste
sager
Sager
i alt
Med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.3
Uden kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
A. Statslige myndigheder (omfattet af ombudsmandens kompetence)
a. Beskæftigelsesministeriet
Departementet 2 2 19 23
Ankenævnet for ATP m.m. 0 1 21 22
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 0 1 11 12
Arbejdsmarkedsstyrelsen 0 0 10 10
Arbejdsskadestyrelsen 1 4 42 47
Arbejdstilsynet 0 1 1 2
Det danske OECD-kontaktpunkt 0 0 1 1
Ligebehandlingsnævnet 0 5 7 12
Lønmodtagernes Garantifond 0 0 6 6
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering 0 0 6 6
I alt 3 14 124 141
b. Erhvervs- og Vækstministeriet
Departementet 0 1 8 9
Danmarks Nationalbank 1 0 1 2
Erhvervsstyrelsen 0 0 5 5
Finanstilsynet 0 0 3 3
Forbrugerombudsmanden 0 1 0 1
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 0 1 4 5
Patent- og Varemærkestyrelsen 0 0 3 3
Revisorkommissionen 0 1 0 1
Sikkerhedsstyrelsen 0 0 1 1
Stormrådet 0 0 1 1
Søfartsstyrelsen 0 0 1 1
Vækstfonden 0 1 0 1
I alt 1 5 27 33
Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 105
105
ÅRET I TAL
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Realitetsbehandlede sager2
Afviste
sager
Sager
i alt
Med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.3
Uden kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
c. Finansministeriet
Departementet 4 2 13 19
Arbejdsgruppen om analyse af arbejdstid
i folkeskolen og det almene gymnasium
0 0 1 1
Digitaliseringsstyrelsen 0 0 4 4
Moderniseringsstyrelsen 3 1 6 10
Statens Administration 0 0 3 3
I alt 7 3 27 37
d. Forsvarsministeriet
Departementet 1 5 16 22
Beredskabsstyrelsen 0 0 1 1
Forsvarets Bygnings- og
Etablissementstjeneste
0 0 1 1
Forsvarets Personeltjeneste 0 1 9 10
Forsvarskommandoen 0 0 3 3
Hjemmeværnskommandoen 0 0 2 2
Hærhjemmeværnsdistrikter 0 0 3 3
Værnepligtsnævnet 0 0 2 2
I alt 1 6 37 44
e. Justitsministeriet
Departementet 7 41 156 204
Arresthuse 2 4 9 15
Arrestinspektører 6 0 5 11
Civilstyrelsen 0 1 15 16
Datatilsynet 0 0 9 9
Den Uafhængige Politiklagemyndighed 0 0 5 5
Direktoratet for Kriminalforsorgen 1 58 59 118
Erstatningsnævnet 0 7 5 12
Kriminalforsorgen i Grønland 0 0 1 1
Kriminalforsorgsinstitutioner 0 0 4 4
Politiet 2 1 73 76
Politiets Efterretningstjeneste (PET) 1 1 2 4
Retslægerådet 0 0 1 1
Rigsadvokaten 0 3 19 22
Rigspolitiet 3 13 51 67
Statsadvokater 1 25 38 64
Statsfængsler 1 14 30 45
Udlændingenævnet 4 10 20 34
Udlændingestyrelsen 0 2 54 56
I alt 28 180 556 764
Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
106
106 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Realitetsbehandlede sager2
Afviste
sager
Sager
i alt
Med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.3
Uden kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
f. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Departementet 0 1 0 1
Energiklagenævnet 0 2 0 2
Energinet.dk 0 0 2 2
Energistyrelsen 0 0 1 1
Energitilsynet 0 0 3 3
I alt 0 3 6 9
g. Kulturministeriet
Departementet 0 1 3 4
Anti Doping Danmark 0 1 0 1
Danmarks Radio 0 0 16 16
Det Kongelige Teater 0 1 6 7
Frilandsmuseet 1 0 0 1
Kulturstyrelsen 0 1 6 7
Statens Arkiver 0 0 1 1
I alt 1 4 32 37
h. Miljøministeriet
Departementet 0 0 13 13
Geodatastyrelsen 0 0 5 5
Miljøstyrelsen 0 1 7 8
Natur- og Miljøklagenævnet 0 17 41 58
Naturstyrelsen 0 0 23 23
I alt 0 18 89 107
i. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Departementet 0 1 5 6
I alt 0 1 5 6
Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 107
107
ÅRET I TAL
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Realitetsbehandlede sager2
Afviste
sager
Sager
i alt
Med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.3
Uden kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
j. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Departementet 2 1 1 4
Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger
0 8 3 11
Styrelsen for Forskning og Innovation 0 0 1 1
Styrelsen for Videregående Uddannelser 0 5 30 35
Udvalgene vedrørende Videnskabelig
Uredelighed (UVVU)
0 3 3 6
Universiteter mv. 1 4 24 29
I alt 3 21 62 86
k. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet 0 1 7 8
Fødevareministeriets Klagecenter 0 5 4 9
Fødevarestyrelsen 0 0 5 5
NaturErhvervstyrelsen 0 0 12 12
I alt 0 6 28 34
l. Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Departementet 0 1 8 9
Menighedsråd 0 0 1 1
Sogne 0 0 3 3
Stifter 0 0 7 7
I alt 0 1 19 20
m. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Departementet 0 0 21 21
Det Psykiatriske Ankenævn 0 1 0 1
Det Psykiatriske Patientklagenævn 0 2 10 12
Patientombuddet 1 8 51 60
Statens Institut for Strålebeskyttelse 0 0 2 2
Statens Serum Institut 0 0 1 1
Sundhedsstyrelsen 0 0 18 18
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 5 26 14 45
I alt 6 37 117 160
Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
108
108 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Realitetsbehandlede sager2
Afviste
sager
Sager
i alt
Med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.3
Uden kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
n. Skatteministeriet
Departementet 3 2 21 26
Skatteministeriets borgerambassadør 0 1 2 3
Landsskatteretten 1 8 34 43
SKAT 0 5 124 129
Skatteankenævn 0 0 3 3
Vurderingsankenævn 0 0 1 1
I alt 4 16 185 205
o. Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Departementet 2 7 14 23
Adoptionsnævnet 0 0 3 3
Ankestyrelsen4
10 179 470 659
Psykolognævnet 0 0 2 2
SFI - Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd
0 0 1 1
Statsforvaltningen5
0 0 27 27
Udbetaling Danmark 0 4 61 65
I alt 12 190 578 780
p. Statsministeriet
Departementet 1 1 8 10
I alt 1 1 8 10
q. Transportministeriet
Departementet 1 7 14 22
Banedanmark 0 1 2 3
DSB 0 1 3 4
Kommissarier 0 0 1 1
Kystdirektoratet 0 0 1 1
Trafikstyrelsen 0 4 20 24
Vejdirektoratet 0 6 12 18
I alt 1 19 53 73
Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 109
109
ÅRET I TAL
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Realitetsbehandlede sager2
Afviste
sager
Sager
i alt
Med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.3
Uden kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
r. Udenrigsministeriet
Departementet 1 0 12 13
International Press Centre 1 0 0 1
I alt 2 0 12 14
s. Undervisningsministeriet
Departementet 1 6 8 15
Gymnasier mv. 0 1 3 4
Klagenævnet for Specialundervisning 0 2 3 5
Voksenuddannelsescentre 0 0 3 3
I alt 1 9 17 27
t. Økonomi- og Indenrigsministeriet
Departementet 0 4 13 17
Statsforvaltningen6
1 23 165 189
I alt 1 27 178 206
Statslige myndigheder i alt 72 561 2.160 2.793
B. Kommunale og regionale myndigheder (omfattet af ombudsmandens kompetence)
Kommuner 23 97 1.431 1.551
Regioner 11 19 98 128
Særlige kommunale
eller regionale enheder
0 0 2 2
Kommunale eller regionale fællesskaber 0 2 5 7
Kommunale og regionale myndigheder
i alt
34 118 1.536 1.688
C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence7
Andre myndigheder mv. omfattet
af ombudsmandens kompetence
18 9 17 44
I alt 18 9 17 44
Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
110
110 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
Hovedansvarlig myndighed mv.1
Realitetsbehandlede sager2
Afviste
sager
Sager
i alt
Med kritik, henstilling,
anbefalinger mv.3
Uden kritik, henstilling,
anbefalinger mv.
D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt8
Statslige myndigheder i alt (A) 72 561 2.160 2.793
Kommunale og regionale myndigheder
i alt (B)
34 118 1.536 1.688
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence, i alt (C)
18 9 17 44
I alt 124 688 3.713 4.525
E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence
1. Domstole mv.9
0 0 97 97
2. Tvistnævn10
0 0 11 11
3. Andre institutioner, selskaber,
virksomheder og personer uden for
ombudsmandens kompetence
0 0 272 272
I alt 0 0 380 380
F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.
0 0 331 331
Året i alt (A-F total) 124 688 4.424 5.236
Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.
1) Tabellens afsnit A er overordnet inddelt efter de ministerier, der bestod ved årets udgang. Afsluttede sager ved-
rørende myndigheder, som er nedlagt eller omlagt i årets løb, er på samme måde som hovedregel søgt placeret
under det ministerområde, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.
2) Sager, hvor ombudsmanden har forholdt sig til det eller de rejste problemer i sagen. Som udgangspunkt finder reali-
tetsbehandling sted efter en høring, hvor myndighederne får lejlighed til at udtale sig om sagen. Hvis der ikke er
udsigt til, at der vil blive udtalt kritik eller givet henstilling, kan ombudsmanden vælge at tage stilling til klagen uden
høring ved en såkaldt afkortet realitetsbehandling. Som afkortede realitetssager regnes også sager, som ombuds-
manden rejser på eget initiativ, men hvor han efter myndighedernes svar vælger ikke at foretage sig mere. Afkortede
realitetssager (i alt 476 sager i 2013) er reguleret i ombudsmandslovens § 16, stk. 2, og § 17, stk. 1. Også sager, som
myndighederne har genoptaget, efter at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (14 sager i 2013), er medregnet
som realitetsbehandlede: Virkningen er i praksis den samme, som hvis der var givet en henstilling til myndighederne
om at genoverveje sagen.
3) Med virkning fra den 1. januar 2013 registrerer ombudsmanden som noget nyt, når der i forbindelse med tilsynsbe-
søg gives anbefalinger mv. i mere uformel form end en egentlig kritik eller henstilling. Sager med sådanne anbefa-
linger er medtaget i kolonnen.
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 111
111
ÅRET I TAL
4) Opgørelsen inkluderer sager vedrørende de nedlagte sociale nævn og beskæftigelsesankenævn. Det er ikke
muligt at udspecificere registreringerne for Ankestyrelsen på fagområder eller afdelinger.
5) Opgørelsen omfatter sager, hvor sagsbehandlerne ved sagernes afslutning har registreret, at de hører under
Social-, Børne- og Integrationsministeriets område på grund af deres materielle indhold. Med de registreringer,
der foretages i ombudsmandens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, er det ikke muligt at
udspecificere tallene yderligere.
6) Opgørelsen omfatter sager, hvor sagsbehandlerne ved sagernes afslutning har registreret, at de hører under
Økonomi- og Indenrigsministeriets område på grund af deres materielle indhold. Opgørelsen inkluderer bl.a.
sager vedrørende Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed. Med de registreringer, der foretages i ombuds-
mandens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, er det ikke muligt at udspecificere tallene
yderligere.
7) Opgørelsen omfatter bl.a. opholdssteder, selvejende institutioner og trafikselskaber samt eventuelle andre
institutioner omfattet af ombudsmandens kompetence i medfør af f.eks. OPCAT eller på børneområdet.
8) Ombudsmanden traf i 2013 ingen beslutninger efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at et selskab, en
institution, en forening mv., som administrativt var inddraget under forvaltningsloven, lov om offentlighed
i forvaltningen eller lov om offentlige myndigheders registre, skulle være omfattet af ombudsmandens
virksomhed.
9) Jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 2.
10) Organer omfattet af ombudsmandslovens § 7, stk. 3.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
112
112 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
Afvisningsårsager i 2013
Afviste sager i alt Heraf kommunale
og regionale sager
1. Endelige afvisninger
1. Klagen var indgivet for sent (ombudsmandslovens § 13,
stk. 3, indeholder en forældelsesfrist på 1 år)
162 48
2. De administrative muligheder for behandling af sagen
var ikke udtømt og kunne ikke længere udnyttes
(ombudsmandslovens § 14)
66 32
3. Klagen angik en domstol, dommere eller forhold, som var
eller kunne forventes bedømt af domstolene, og faldt
dermed uden for ombudsmandens kompetence (ombuds-
mandslovens § 7, stk. 2)
138 9
4. Klagen angik forhold vedrørende Folketinget, herunder
lovgivningsspørgsmål, og faldt dermed uden for ombuds-
mandens kompetence (jf. særligt ombudsmandslovens § 7,
stk. 1, modsætningsvist)
49 0
5. Klagen vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens
kompetence, herunder private retsforhold e.l. (jf. særligt
ombudsmandslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist)
252 4
6. Klagen blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at den kunne
behandles, eller klagen blev tilbagekaldt
420 95
7. Forespørgsler mv. uden egentlig klage 221 84
8. Anonyme henvendelser (ombudsmandslovens § 13, stk. 2) 23 3
9. Ombudsmanden valgte ikke at indlede en undersøgelse
(ombudsmandslovens § 16, stk. 1)
1.233 424
Endelige afvisninger i alt 2.564 699
2. Foreløbige afvisninger
De administrative muligheder for behandling af sagen var ikke
udtømt (ombudsmandslovens § 14)1
1.860 785
Foreløbige afvisninger i alt 1.860 785
Total (1+2) 4.424 1.484
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 113
113
ÅRET I TAL
1) Ombudsmanden må ikke gå ind i en sag, før alle administrative klagemuligheder er udtømt (ombudsmandslovens
§ 14). I sager, hvor der stadig er mulighed for at klage i det administrative system, oversender ombudsmanden
enten sagen til myndighederne eller henviser den, der har klaget, til selv at gøre brug af mulighederne for at
klage i det administrative system. Ombudsmanden oversender også sager til myndighederne af andre grunde –
f.eks. med henblik på at en myndighed får lejlighed til at forholde sig konkret til det, som borgeren har skrevet til
ombudsmanden, eller får lejlighed til at uddybe begrundelsen for sin afgørelse. I 1.185 (63,7 pct.) af de sager, der
blev afvist foreløbigt, oversendte ombudsmanden (af forskellige grunde) henvendelsen til myndighederne. I de
tilfælde, hvor ombudsmanden afviste en sag foreløbigt, havde de personer, der havde klaget, i langt de fleste
tilfælde mulighed for at vende tilbage til ombudsmanden, hvis de fortsat var utilfredse med myndighedernes
afgørelse og/eller behandling af sagen.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
114
114 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
SAGSBEHANDLINGSTID
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2013:
49 dage.
Mål: 90 % af de klagesager, som afvises,
skal være afsluttet inden 2 måneder.
Mål: 75 % af de klagesager, der realitetsbehandles,
skal være afsluttet inden 6 måneder. Efter 12 måneder
skal 90 % af sagerne være afsluttet.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2013:
6,6 måneder.
Afviste klagesager Realitetsbehandlede klagesager1
Opnået
40,6 %
Opnået
82,7 %
Opnået
58,3 %
Opnået
77,3 %
2012:
Opnået
87,7 %
2012:
Opnået
69,0 %
2012:
Opnået
81,2 %
1) Se eventuelt note 2, side 110, om, hvad der forstås
ved realitetsbehandlede sager.
Afsluttet
inden
12 måneder
Afsluttet
inden
6 måneder
Afsluttet
inden
10 dage
Afsluttet
inden
60 dage
100 % 100 % 100 %
100 %
2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN 115
115
ÅRET I TAL
ØVRIGT
I 2013 erklærede ombudsmanden sig inhabil i 7 klagesager. Folketingets Rets-
udvalg overdrog til landsdommer Henrik Bloch Andersen at behandle disse
sager. Ombudsmandens kontor ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af
sagerne.
Færøernes Lagting overdrog i 2013 en sag til Folketingets Ombudsmand som
sætteombudsmand for Lagtingets Ombudsmand. Ligeledes overdrog Inatsi-
sartut (det grønlandske parlament) ombudsmanden en sag som sætteombuds-
mand for Ombudsmanden for Inatsisartut.
117
REGNSKAB 2013
Ombudsmandens almindelige virksomhed
Kroner
Indtægter
Tilskud fra Udenrigsministeriet 765.000
Øvrige indtægter 0
Indtægter i alt 765.000
Udgifter
Løn og pension 51.304.000
Husleje 3.854.000
Personale og organisation, herunder personalevelfærd 176.000
Efteruddannelse 284.000
Bøger og bibliotek 140.000
Faglige databaser (Karnov mv.) 907.000
Aviser og tidsskrifter 216.000
Formidling og kommunikation 489.000
IT, centralt udstyr, netværk og klientudstyr 816.000
IT, systemer og programmer 874.000
IT, konsulentbistand 252.000
Telefoni og bredbånd 558.000
Reparation og vedligeholdelse af lokaler 366.000
Møbler og inventar 517.000
Rengøring, vask og renovation 251.000
El og varme 529.000
Øvrige lokaleudgifter 173.000
Rejser 626.000
Repræsentation og bespisning 150.000
Frokostordning 234.000
AUB-bidrag 402.000
Kontorhold 181.000
Porto 151.000
Andre varer og tjenester 816.000
Udgifter i alt 64.266.000
Udgifter i alt, netto 63.501.000
Bevilling på finansloven 63.800.000
Årets resultat 299.000
118 FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
Pensionsudgifter til tjenestemænd
Kroner
Pensioner til forhenværende tjenestemænd 1.248.000
Bidrag til tjenestemandspension -5.060.000
Pensionsudgifter til tjenestemænd i alt -3.812.000
121
UDVALGTE OMBUDSMANDSUDTALELSER
Ombudsmanden offentliggør løbende visse udtalelser på ombudsmanden.dk og
i ombudsmandens database i Retsinformation (retsinfo.dk). For 2013 drejede
det sig om følgende udtalelser:
a. Beskæftigelsesministeriet
Ingen sager fra Beskæftigelsesministeriets sags-
område er optaget i beretningen for 2013.
b. Erhvervs- og Vækstministeriet
2013-14
Nationalbanken havde givet en journalist afslag
på aktindsigt i en række dokumenter. Afslaget var
begrundet i hensyn til et særligt fortroligheds-
forhold mellem Nationalbanken og bankerne.
Ombudsmanden var ikke enig i Nationalbankens
retsopfattelse.
c. Finansministeriet
2013-6
En journalist havde fået afslag på aktindsigt i
dokumenter om Kreditpakken. Ombudsmanden
mente, at der bl.a. var aktindsigt i et kommissorium,
der fastlagde retningslinjer for en myndigheds
behandling af bestemte sagstyper, jf. offentlig-
hedslovens § 8, nr. 4.
2013-10
Afslag på aktindsigt i en arbejdsgruppes interne
dokumenter om forberedelsen af overenskomst-
forhandlingerne med Danmarks Lærerforening.
2013-13
Tre journalister fik afslag på meroffentlighed i en
database, med begrundelsen at det ikke var muligt
at indestå for oplysningernes validitet. Sagerne
rejste et principielt og uafklaret spørgsmål. Om-
budsmanden orienterede Justitsministeriet og
Folketingets Retsudvalg.
2013-17
Ombudsmanden stillede sig uforstående over
for, at konkrete oplysninger om NemID var blevet
undtaget fra aktindsigt med henvisning til statens
sikkerhed, og efterlyste en nærmere forklaring.
d. Forsvarsministeriet
2013-22
Skarp kritik af ministeriets samlede sagsbehand-
lingstid og manglende underretning i en sag om
aktindsigt i Irak-dokumenter. Ikke grundlag for at
fastslå, at der forelå bevidst trænering, men meget
uheldigt, at spørgsmålet om bevidst trænering
overhovedet kunne opstå.
e. Justitsministeriet
2013-18
Et under et år gammelt barn fik ved en fejl visum-
karens i fem år på grund af morens overskridelse
af et tidligere visums gyldighedsperiode.
2013-19
En indsat kunne kræve aktindsigt i en afgørelse
om tilbagekaldelse af udgangstilladelse, men
ikke i grundlaget for to afgørelser om udelukkelse
fra fælleskab og overførsel fra åbent til lukket
fængsel.
2013-23
En familiesammenføringssag efter udlændinge-
lovens § 9 med krav om økonomisk sikkerheds-
stillelse blev genoptaget efter spørgsmål fra
ombudsmanden til den herboende mands samvær
med særbørn.
2013-25
Ombudsmanden fandt ikke, at der var udsigt til,
at han kunne kritisere, at Justitsministeriet havde
givet afslag på humanitær opholdstilladelse til
en hiv-smittet kvinde uden at have iværksat en
nærmere undersøgelse af hendes behandlings-
muligheder i hjemlandet.
f. Klima-, Energi- og Bygnings-
ministeriet
Ingen sager fra Klima-, Energi- og Bygningsmini-
steriets sagsområde er optaget i beretningen for
2013.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
122
g. Kulturministeriet
Ingen sager fra Kulturministeriets sagsområde er
optaget i beretningen for 2013.
h. Miljøministeriet
2013-9
Miljøklagenævnets overladelse af dele af sagsfor-
beredelsen til et advokatfirma i et antal sager om
husdyrbrug var i overensstemmelse med de almin-
delige forvaltningsretlige principper om delegation
af myndighedsudøvelse til private.
i. Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter
Ingen sager fra Ministeriet for By, Bolig og Land-
distrikters sagsområde er optaget i beretningen
for 2013.
j. Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser
2013-8
At tre medlemmer af Udvalgene vedrørende Viden-
skabelig Uredelighed var ansat ved et universitet,
gjorde dem ikke inhabile i sager om en forsker ved
samme universitet. Der forelå heller ikke inhabili-
tet på grund af nære venskaber eller personlige
modsætningsforhold.
k. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Ingen sager fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris sagsområde er optaget i beretningen
for 2013.
l. Ministeriet for Ligestilling og Kirke
Ingen sager fra Ministeriet for Ligestilling og Kirkes
sagsområde er optaget i beretningen for 2013.
m. Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
Ingen sager fra Ministeriet for Sundhed og Fore-
byggelses sagsområde er optaget i beretningen
for 2013.
n. Skatteministeriet
2013-15
En særlig rådgiver ringede til en journalist, som
havde sendt en aktindsigtsanmodning til mini-
steriet. Ombudsmanden udtalte, at ministeriets
(ved den særlige rådgiver) telefoniske reaktion på
anmodningen var fuldstændig uacceptabel.
2013-16
Landsskatteretten kunne undtage udgifter til
udarbejdelse af skatteregnskab fra omkostnings-
godtgørelse.
o. Social-, Børne- og Integrations-
ministeriet
2013-1
Arbejdsskademyndighederne tog ikke stilling til,
om der var grundlag for at træffe midlertidig afgø-
relse om erstatning for tab af erhvervsevne over
for en kvinde, der var sygemeldt og i arbejdsprøv-
ning på grund af følgerne af en arbejdsskade.
2013-4
Betydningen af henholdsvis ”enlig” og ”fast ophold”,
undersøgelsesprincippet, tvangsindgrebslovens
§ 10, myndighedernes vejledningspligt, brugen
af anonyme anmeldelser og forståelsen af ”mod
bedre vidende” i en sag om tilbagebetaling af
sociale ydelser.
2013-5
Vurderingen af, om det personlige arbejde må anses
for ophørt mere end midlertidigt – og personen
dermed kan overgå til efterløn – skal træffes på
baggrund af en konkret vurdering af omstændig-
hederne i sagen.
2013-7
Arbejdsskademyndighederne skal vejlede korrekt
om mulighederne for genoptagelse efter såvel de
lovbestemte som ulovbestemte regler, og vejled-
ningen skal tilpasses den enkelte sag.
2013-11
Afslag på efterløn på grund af manglende rådighed
var givet på et utilstrækkeligt grundlag. Række-
vidden af oplysningspligten, når oplysninger om
gennemførte aktiveringstiltag mv. ikke kan indgå i
sagen, fordi ansøgeren fortsat er i arbejde.
123
UDVALGTE OMBUDSMANDSUDTALELSER
2013-27
To sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, for-
di borgerne mentes at være i ”et ægteskabslignen-
de forhold”. Efter ombudsmandens oversendelse
ændrede Ankestyrelsen afgørelserne, fordi sager-
nes oplysninger ikke var tilstrækkelige til at sand-
synliggøre et sådant forhold.
p. Statsministeriet
Ingen sager fra Statsministeriets sagsområde er
optaget i beretningen for 2013.
q. Transportministeriet
Ingen sager fra Transportministeriets sagsområde
er optaget i beretningen for 2013.
r. Udenrigsministeriet
2013-20
International Press Centre (IPC) havde afslået ak-
kreditering af en journalist forud for et statsbesøg.
IPC havde blot lagt en anbefaling fra PET om ikke
at akkreditere journalisten til grund. Herved havde
IPC forsømt at tage konkret stilling i sagen.
s. Undervisningsministeriet
2013-24
En hf-elev kunne ikke bortvises som følge af ad-
færd i fritiden.
t. Økonomi- og Indenrigsministeriet
2013-26
En kommune havde på det foreliggende grundlag
ikke sandsynliggjort, at indrømmelse af aktindsigt
i et teleselskabs prisoplæg ville være af væsentlig
økonomisk betydning for selskabet. Kommunens
afslag på aktindsigt var derfor uberettiget.
u. Kommunale og regionale
myndigheder
2013-2
En skoles beslutning om, at en elev skulle modtage
midlertidig enkeltmandsundervisning, indtil der
blev fundet et andet skoletilbud til eleven, var en
afgørelse. Den midlertidige enkeltmandsundervis-
ning blev iværksat med for kort varsel.
2013-3
Tilbagesøgningskrav efter obligationsrettens
almindelige uskrevne grundsætning om condictio
indebiti ikke anset for en afgørelse i henhold til
forvaltningsloven. Myndighederne har dog pligt til
i overensstemmelse med undersøgelsesprincippet
at oplyse sagen.
2013-12
En meddelt dispensation fra deltagelse i en kommunal
dagrenovationsordning var ugyldig. Ombudsmanden
var derfor enig i, at dispensationen ikke kunne opret-
holdes.
2013-21
Tvangsindgreb i form af anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer må ikke bruges, uden at
der foretages en konkret vurdering af, om det er
nødvendigt.
v. Andre myndigheder mv. omfattet
af ombudsmandens kompetence
2013-28
Et privat socialpædagogisk opholdssted for børn
og unge måtte ikke bruge magt for at tvinge
beboerne til at modtage et pædagogisk behand-
lingstilbud.
TILSYNSSAGER
Rapporter over tilsyn foretaget indtil den 1. november 2012 blev lagt på
ombudsmandens hjemmeside. Efter omstrukturering af tilsynsaktiviteterne
pr. 1. november 2012 offentliggøres tilsynssagerne ikke længere. Opfølgninger
på tidligere tilsynsbesøg vil dog stadig løbende blive lagt på hjemmesiden.
125
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ
OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2013
Nyhederne kan læses i deres fulde længde på ombudsmanden.dk.
11. januar
Ombudsmanden har rejst spørgsmål
om børns og unges rettigheder
Er det lovligt, at et opholdssted begrænser de
unges brug af og adgang til mobiltelefoner eller
computere? Må et opholdssted kræve, at en ung
aflægger en urinprøve? Og hvordan skal prøven
aflægges?
Det er nogle af de generelle spørgsmål, som om-
budsmanden i øjeblikket drøfter med Social- og
Integrationsministeriet.
22. januar
Ombudsmanden tager på
flere tilsynsbesøg
Folketingets Ombudsmand tager ikke kun imod
klager, men er i stigende grad ude i landet på til-
synsbesøg. Med en ny specialiseret tilsynsafdeling
har ombudsmanden netop samlet størstedelen af
sine tilsynsaktiviteter.
2. februar
Travl start for ombudsmandens
børnekontor
Siden den 1. november 2012, hvor ombudsman-
dens børnekontor åbnede, har kontoret oprettet
mere end 100 sager på baggrund af klager fra både
voksne og børn.
19. februar
Ombudsmanden går ind i sag om
usund mad på sikret afdeling
Flere medier har beskrevet, at der på Sikringsafde-
lingen i Nykøbing Sjælland, som hører under Region
Sjælland, er indført begrænsninger i patienternes
frie valg af mad, slik og sodavand.
Folketingets Ombudsmand har på baggrund af
omtalen besluttet at tage sagen op til behandling
på eget initiativ.
25. februar
Ekstraordinære forhold gav lang ventetid
i Udlændingestyrelsens ekspedition
Det var ekstraordinære forhold, der var skyld i
ventetider på op til ti timer i Udlændingestyrelsens
Servicecenter i sommeren 2012. Det fremgår af en
udtalelse, som ombudsmanden har modtaget fra
Udlændingestyrelsen.
26. februar
For kort tid til afsked
med klassekammerater
At blive taget ud af sin klasse for at modtage
enkeltmandsundervisning er en stor ændring i et
barns dagligdag. Derfor skal barnet have mulig-
hed for at tage ordentlig afsked med sin klasse
og tid til at indstille sig på den nye situation. Det
er essensen af en ny udtalelse fra Folketingets
Ombudsmand.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
126
14. marts
Ny kritik fra ombudsmanden
i sag om socialbedrageri
I forlængelse af en meget omtalt sag fra Sorø
fra foråret 2012 kritiserer Ombudsmanden på ny
den måde, som en kommune og et socialt nævn
har behandlet en sag om socialbedrageri på. I sin
udtalelse redegør ombudsmanden for en række
væsentlige regler og principper, der skal sikre
borgerne en fair behandling.
18. april
Politiet retter op på dokumentations-
mangler i udsendelsessager
Når politiet tvangsudsender en udlænding, der
opholder sig ulovligt i Danmark, skal oplysninger
om udsendelsen dokumenteres. Dette centrale
forvaltningsprincip vil Rigspolitiet nu tage en ræk-
ke initiativer for at leve op til. Det sker, efter at
ombudsmanden har gennemgået 42 udsendelses-
sager fra 2011 og fundet en række dokumenta-
tionsmangler.
23. april
Ombudsmanden ind i sag om
offentliggørelse af lægefejl
Hvor længe efter at en læge eller en anden sund-
hedsperson har fået kritik, skal sundhedspersonen
tåle, at kritikken er offentlig? Det er essensen af
spørgsmål, som Folketingets Ombudsmand netop
har stillet myndighederne.
24. april
Ombudsmanden kan ikke behandle
balletdanseres klage
Der blev i januar 2012 afskediget en række dansere
på Den Kongelige Ballet. Ledelsen begrundede
opsigelserne med krav om nedskæringer i budget-
tet. Balletforeningen har på vegne af nogle af de
opsagte dansere klaget til ombudsmanden over
forskellige omstændigheder ved afskedigelses-
runden. Ombudsmanden kan dog ikke behandle
klagen, da den er afleveret for sent.
24. april
I orden at hemmeligholde forberedelse
af overenskomstforhandlinger
– men ombudsmanden rejser spørgsmål
om ”offentlighedstænkning”
Danmarks Lærerforening fik afslag på aktindsigt
i hovedparten af dokumenterne fra den arbejds-
gruppe, der skulle forberede overenskomst-
forhandlingerne for de offentlige arbejdsgivere.
Og afgørelsen er i overensstemmelse med offent-
lighedsloven, konkluderer Folketingets Ombuds-
mand i en udtalelse.
30. april
Ombudsmandens rolle i evaluering
af ny offentlighedslov
I anledning af det supplement til politisk aftale af
3. oktober 2012 mellem regeringen, Venstre og
Konservative om en ny offentlighedslov, som i dag
er offentliggjort, udtaler Folketingets Ombuds-
mand, Jørgen Steen Sørensen:
”(...) Efter aftalen skal ombudsmanden imidlertid
alene redegøre for, om myndighedernes praksis
er i overensstemmelse med visse bestemmelser i
den nye lov (den såkaldte ministerbetjeningsregel
og den såkaldte folketingspolitikerregel). Redegø-
relsen skal afgives på baggrund af de sager, som
ombudsmanden har behandlet i de første tre år
efter den nye lovs ikrafttræden. (...)”.
13. maj
PET afviser tavshedspålæg
til journalister
Politiken bragte i efteråret 2012 en kronik med
titlen ”Medierne dækker over PET’s nye lukkethed”.
Det fremgik bl.a. af kronikken, at PET giver hemme-
lige briefinger til journalisterne, som de ikke må skrive
om. Men det afviser PET nu over for Folketingets
Ombudsmand.
127
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2013
4. juni
Alvorlig kritik af Skatteministeriet i
anledning af særlig rådgivers adfærd
I en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand kalder
ombudsmanden Skatteministeriets håndtering af
en henvendelse fra en journalist for ”fuldstændig
uacceptabel”. Henvendelsen blev behandlet af en
særlig rådgiver i Skatteministeriet.
6. juni
Ombudsmanden deltager i
Folkemødet på Bornholm
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen diskuterer
kontrollen af den offentlige forvaltning med Stats-
revisorerne og rigsrevisor, når Hans Engell har
magtens kontrollanter i krydsild.
11. juni
Ombudsmanden: Myndighederne
skal holdes fast på åbenhed
Når den nye offentlighedslov træder i kraft, vil Folke-
tingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen,
sikre, at medierne får deres ret efter loven. Og ikke
mindst at de får den hurtigt. Det skriver han i en
kronik, som i dag er offentliggjort i Politiken.
17. juni
Slut med kommunes anbringelse
af børn og unge på hotel
Slagelse Kommune har tidligere haft en praksis,
hvor kommunen i visse tilfælde har anvendt et
hotel i byen som akut overnatningssted for unge
mellem 15 og 18 år. Kommunen har nu meddelt
ombudsmanden, at denne praksis vil blive ændret.
26. juni
Folketingets Ombudsmand indgår aftale
med kinesiske myndigheder
Folketingets Ombudsmand har netop indgået en
aftale om at samarbejde med to kinesiske ministe-
rier om, hvordan forvaltningskulturen kan udvikles.
4. juli
Ombudsmandsbesøg resulterer i udvalg
om magtanvendelse over for børn og
unge
Et nyt regeringsudvalg skal beskrive udfordringerne
ved brug af magt over for børn og unge i døgntilbud,
opholdssteder og plejefamilier. Desuden skal udvalget
komme med forslag til nye regler, hvis det er relevant.
30. juli
Børn strandet på overbelagt
akutinstitution
Over to år på akutinstitution uden nogen afklaring.
Det har været virkeligheden for nogle af de mest
udsatte børn i Esbjerg Kommune, hvor kommunens
akutinstitution har været overbelagt i en længere
periode. Oplysningerne kom frem for nylig, da
Folketingets Ombudsmand var på tilsynsbesøg på
akutinstitutionen.
6. august
Ombudsmanden tilfreds med klarere
retsstilling for adoptivbørn
Adoptivbørn, der har haft et egentligt familieliv
med deres biologiske forældre, før de kom til Dan-
mark, kan nu glæde sig over, at deres rettigheder
er blevet klarere. Det mener Folketingets Ombuds-
mand, der erklærer sig enig i konklusionerne i en
udtalelse fra Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen.
14. august
I orden, at nævn købte hjælp
hos advokatfirma
Et advokatfirma hjalp i en periode Miljøklage-
nævnet med at behandle klagesager om husdyr-
brug. Advokatfirmaet gennemførte bl.a. høringer
og udarbejdede udkast til afgørelser, men firmaet
traf ikke på noget tidspunkt afgørelser. Og det er
en af de væsentligste årsager til, at Folketingets
Ombudsmand nu godkender ordningen, efter at
han på eget initiativ har undersøgt den.
FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013
128
23. august
Ombudsmanden undersøger ventetid
i sager om førtidspension
Københavns Kommune har skrevet til 216 borgere,
at de først kan forvente at modtage en afgørelse i
deres sager om førtidspension i december 2013 el-
ler januar 2014. Ifølge pressen skulle det betyde,
at nogle sager får en sagsbehandlingstid på op til
14 måneder.
10. september
Skarp kritik af Forsvarsministeriet i sag
om aktindsigt i Irak-dokumenter
”Helt uacceptabelt”. Sådan karakteriserer ombuds-
manden, at Forsvarsministeriet var 1 år og 7 må-
neder om at tage stilling til en anmodning om akt-
indsigt fra en journalist i dokumenter vedrørende
tilbageholdte personer i Irak.
11. september
Ombudsmanden sender beboeres
metroklage videre til Natur- og
Miljøklagenævnet
Beboerne omkring Marmorkirken i København har
bedt ombudsmanden undersøge, hvorfor Natur- og
Miljøklagenævnet afviste at behandle deres klage
over manglende miljøvurdering i forbindelse med
udvidelsen af arbejdstiden på metrobyggeriet.
17. september
Ny handicapredegørelse fra
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand har netop offentliggjort
sin årlige redegørelse på handicapområdet.
1. oktober
Både høj og lav skal behandles
efter reglerne
Som borger i Danmark skal man behandles efter
reglerne, uanset om man er landskendt minister-
kandidat eller enlig modtager af sociale ydelser.
Det viser to centrale sager i Folketingets Ombuds-
mands beretning for 2012, der netop er offentliggjort.
9. oktober
Unge kan ikke tvinges til ”refleksion”
Anbragte unge kan ikke med magt tvinges til at
modtage socialpædagogiske tilbud. F.eks. såkaldt
refleksionstid. Det fremgår af en netop offentlig-
gjort rapport fra Folketingets Ombudsmand efter
et tilsynsbesøg på opholdsstedet Fonden Kano-
nen.
10. oktober
Ombudsmanden beder om forklaring
på gratis billetter til embedsmænd
Danmarks Radio fejrede for nylig radiokanalen P3’s
jubilæum med en fest på Søfortet Trekroner. Ifølge
Ekstra Bladet forærede Danmarks Radio et antal
billetter til jubilæumsfesten til embedsmænd i Sty-
relsen for Slotte og Kulturejendomme. Det fremgår
af avisen, at billetterne blev foræret, inden aftalen
med styrelsen om at leje fortet var faldet på plads.
14. oktober
Kritik af afslag på efterløn
til gymnasielærer
Efter mere end 30 år som gymnasielærer fik en
mand afslag på efterløn, fordi myndighederne ikke
mente, at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet.
Folketingets Ombudsmand har gennemgået sagen
og peger i sin udtalelse på flere problemer i gymna-
sielærerens sag.
5. november
Fejlagtig vejledning afholdt familie
med handicappet barn fra at søge
kommunen om hjælp til at finde
en handicapegnet bolig
”Det er meget vigtigt, at kommuner vejleder borgere
korrekt. Ellers er der reel risiko for, at borgere går
glip af den hjælp, som de er berettigede til”. Det
siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen efter
at have afsluttet behandlingen af en sag, hvor en
familie med en stærkt handicappet pige boede i en
lejlighed, der ikke var handicapegnet.
129
NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2013
6. november
Ombudsmanden rejser sag om
forholdene for psykiatriske patienter
på sygehus i Holstebro
Folketingets Ombudsmand har netop stillet Region
Midtjylland en række spørgsmål om forholdene
for de psykiatriske patienter på Regionshospitalet
Holstebro. Det sker på baggrund af en artikel i
Dagbladet Holstebro-Struer, hvoraf det fremgår, at
sygehuset med kort varsel skulle rumme retspsy-
kiatriske patienter.
20. november
Bedre information i børnevisumsager
Udlændingemyndighederne vil fremover udtrykke-
ligt oplyse, at en afgørelse om såkaldt visumkarens
ikke gælder for medfølgende mindreårige børn. Det
er resultatet af en sag, hvor et 11 måneder gam-
melt barn ved en fejl fik visumkarens.
29. november
Overvågning af psykisk handicappede
må ikke overdrives
En far klagede over, at et kommunalt bo- og
opholdssted ikke konsekvent ville bruge en GPS i
forhold til hans psykisk handicappede søn. Faderen
ønskede, at sønnen hurtigt kunne findes, hvis han
forlod opholdsstedet, og henviste til, at hans søn
ikke havde nogen fornemmelse for at færdes i
trafikken.
Men ombudsmand Jørgen Steen Sørensen fastslår,
at brugen af GPS skal begrænses mest muligt.
4. december
Ombudsmanden tilfreds med tiltag
for anbragte børn og unge
På foranledning af Folketingets Ombudsmand
ser et udvalg netop nu på, om anbragte børns og
unges rettigheder er beskyttet godt nok. Men på
tre områder skal der handles hurtigere. Efter hen-
vendelse fra ombudsmanden tager Social-, Børne-
og Integrationsministeriet derfor nu initiativ til tre
lovændringer.
12. december
Ombudsmanden konstaterer
kortere ventetid i Udlændingestyrelsens
ekspedition
Den gennemsnitlige ventetid i Udlændingestyrel-
sens Borgerservice var markant kortere i sommeren
2013 end i sommeren 2012. Det viser en under-
søgelse, som ombudsmanden netop har afsluttet.
21. december
Fordobling i klager om børn
i børnekontorets første år
520 klager har ombudsmandens børnekontor mod-
taget i kontorets første år. Det svarer til en fordob-
ling i forhold til året før, hvis man ser på tilsvarende
typer af sagsområder hos ombudsmanden.
27. december
Forkert at bortvise hf-elev
efter hashrygning
En hf-elev, der gik på et kostgymnasium, blev bort-
vist fra skolen og kostafdelingen, fordi han havde
røget hash under en bytur i en weekend. Men det
havde skolen ikke ret til, fastslår Folketingets
Ombudsmand i en ny udtalelse.
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
DK-1457 København K
Tlf. +45 33 13 25 12
Fax +45 33 13 07 17
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk