Høringssvar og høringsnotat, fra Kulturministeren

Dok. nr. 2283584
Bilag 1
Høringssvar vedr. forslag til lov om videregående kunstneriske uddannel-
sesinstitutioner under Kulturministeriet
Skrevet med fed: kommentarer
Andre: ingen kommentarer
1. Danske Erhvervsakademier 1. juli 2014
2. Danske Professionshøjskoler 28. juli 2014
3.
Forskningsansatte ved Dramaturgi (Aarhus Universitet)
og Teater og Performancestudier (Københavns Universi-
tet) 7. august 2014
4. Datatilsynet 11. august 2014
5.
Bestyrelsen for Aarhus Teater, Skuespiller- og Dramati-
keruddannelsen ved Aarhus Teater 11. august 2014
6. Danske Dramatikere 11. august 2014
7. Dansk Erhverv 11. august 2014
8. Foreningen af Danske Sceneinstruktører 11. august 2014
9. FTF 11. august 2014
10. Teatrenes Interesseorganisation (TIO) 12. august 2014
11. Dansk Skuespillerforbund 12. august 2014
12. Landsorganisationen i Danmark 12. august 2014
13. Danmarks Akkrediteringsinstitution 12. august 2014
14. Det Jyske Musikkonservatorium 12. august 2014
15. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 12. august 2014
16. Den Danske Filmskole 12. august 2014
17. Statens Scenekunstskole 12. august 2014
18. Dansk Artist Forbund 12. august 2014
19. Det Danske Musicalakademi 12. august 2014
20. Rytmisk Musikkonservatorium 13. august 2014
21. Kunstakademiets Billedkunstskoler 14. august 2014
22. Odsherred Teaterskole 15. august 2014
Kulturudvalget 2014-15
L 24 Bilag 1
Offentligt


Kulturudvalget 2014-15
L 24 Bilag 1
Offentligt


Dok. nr. 2283881
Kommenteret høringsnotat
20. august 2014
Kommenteret høringsnotat vedr. lov om videregående kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
Kulturministeriet sendte den 17. juni 2014 udkast til lov om videregående kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i høring. Høringsfristen
var den 12. august.
Hovedformålet med lovforslaget er at skabe lovgivningsmæssigt grundlag for Kul-
turministeriets videregående scenekunstuddannelsers overgang til en bachelor- og
kandidatstruktur og etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesin-
stitution under Kulturministeriet.
Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre en modernisering af lov-
grundlaget for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kul-
turministeriet. Som en konsekvens af dette er der foretaget en række indholds-
mæssige og redaktionelle ændringer og justeringer i forhold til den gældende lov,
som skal sikre, at loven indeholder en tidssvarende regulering af området. Blandt
de væsentligste indholdsmæssige ændringer skal følgende fremhæves:
 Institutionerne får reviderede og tidssvarende formålsparagraffer, hvor det er
relevant.
 Institutionernes opgave som kunst- og kulturinstitutioner fastsættes i loven.
 Kulturministeren får specifik hjemmel til at fastsætte regler inden for en
række nye områder på uddannelserne (niveau, adgang, titler m.v.).
 Friheden til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk udvik-
lingsvirksomhed indgår på lige fod med institutionernes forskningsfrihed.
 Internationalisering og internationalt uddannelsessamarbejde omfattes af lo-
ven.
Følgende øvrige væsentlige ændringer er relevante for enkelte institutioner:
 Kulturministeren får specifik hjemmel til at fastsætte nærmere regler om Det
Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskolers pligt til at drive kunst-
halsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.
 Bedømmelsesudvalg afskaffes i forbindelse med ansættelse af rektorer på mu-
sikkonservatorierne, så ansættelsesproceduren bliver ens på alle Kulturmini-
steriets videregående uddannelsesinstitutioner.
Med lovforslaget omfattes Kulturministeriets videregående kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner endvidere af en selvstændig lov. Med lovforslaget udskilles re-
guleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstituti-
oner således fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitu-
tioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Kulturudvalget 2014-15
L 24 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Ved høringsfristens udløb var der modtaget 19 høringssvar. Efter høringsfristens
udløb er der indkommet 3 høringssvar, som ligeledes er behandlet, jf. bilag 1.
I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar og
de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund af høringssvarene.
*****
Danske Erhvervsakademier, Datatilsynet, Dansk Erhverv, Det Jyske Musikkon-
servatorium, Den Danske Filmskole, LO, Kunstakademiets Billedkunstskoler og
Det Danske Musicalakademi har ikke bemærkninger til lovforslagets indhold.
Der er modtaget indholdsmæssige bemærkninger fra Danske Professionshøjskoler,
forskningsansatte ved Dramaturgi (Aarhus Universitet) og Teater og Performance-
studier (Københavns Universitet), Bestyrelsen for Aarhus Teater, Skuespiller- og
Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Danske Dramatikere, Foreningen af
Danske Sceneinstruktører, FTF, Teatrenes Interesseorganisation, Dansk Skuespil-
lerforbund, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Det Kgl. Danske Musikkonserva-
torium, Statens Scenekunstskole, Dansk Artist Forbund, Rytmisk Musikkonserva-
torium og Odsherred Teaterskole.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
Der er fra høringsparterne generel opbakning til, at der med lovforslaget lægges op
til etableringen af en ny videregående scenekunstuddannelsesinstitution og scene-
kunstuddannelsernes overgang til en bachelor- og kandidatstruktur. Enkelte hø-
ringsparter peger på konkrete forhold ved dele af lovforslaget. Disse vil blive gen-
nemgået i høringsnotatet.
Bemærkninger vedr. udvidede samarbejdsmuligheder for den nye scene-
kunstuddannelsesinstitution
En række høringsparter anfører, at bachelor- og kandidatstrukturen vil lette sce-
nekunstuddannelsernes mulighed for at samarbejde med det øvrige videregående
uddannelsesområde i Danmark og udlandet.
Forskningsansatte ved Dramaturgi (Aarhus Universitet) og Teater og Performan-
cestudier (Københavns Universitet) finder, at opgraderingen af scenekunstuddan-
nelserne til bachelor- og kandidatniveau er nødvendig, og at samlingen af uddan-
nelserne i én institution er konstruktiv, og man håber at kunne være med til at
etablere en dialog om de videre udforskninger af kunstnerisk udviklingsvirksom-
hed og kunstnerisk forskning inden for scenekunsten i det hele taget. FTF peger
på, at et samarbejde mellem den nye scenekunstuddannelsesinstitution og er-
hvervsakademier og professionshøjskoler kan styrke uddannelsernes videngrund-
lag og opfordrer til, at der indgår en bemærkning herom i lovbemærkningerne.
Danske Professionshøjskoler glæder sig til samarbejdet med de kunstneriske ud-
dannelser, som forventeligt bliver lettere, når de organisatoriske og strukturelle
rammer for Kulturministeriets uddannelser svarer til de øvrige videregående ud-
dannelser. Odsherred Teaterskole ser positivt på muligheden for at kunne fortsæt-
te sit samarbejde med professionshøjskoler med fokus på udbud af diplomuddan-
Side 3
nelser i Uddannelses- og Forskningsministeriets regi, hvilket kan bidrage til skabe
et større udbud af videreuddannelse og dermed jobmuligheder for det kunstneriske
og kulturelle fagområde.
Kulturministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af ”Udredning om de videregående uddannelser på scene-
kunstområdet” fra september 2013 har den manglende bachelor- og kandi-
datstruktur på de videregående scenekunstuddannelser i Danmark været en
barriere for både udviklingen af institutionssamarbejde med andre videregå-
ende uddannelser i Danmark og udlandet og for den enkelte studerendes mu-
lighed for at sammensætte sin uddannelse og tage en videreuddannelse. Ved
at blive tilpasset den generelle gradsstruktur for de videregående uddannel-
ser vil scenekunstuddannelsesområdet kunne etablere den fleksibilitet,
kompatibilitet og mobilitet såvel nationalt som internationalt, der bedst kan
udvikle scenekunstuddannelserne til gavn for den enkelte studerende, for
scenekunstmiljøet og for det omgivende samfund.
For så vidt angår FTF’s bemærkning, fremgår det af lovforslagets specielle
bemærkninger til § 2, stk. 2, at hensigten med denne bestemmelse, som fast-
sætter videngrundlaget for den nye institution, er at styrke institutionens
grundlag for at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed og, hvis det er rele-
vant, forskning, herunder at sikre rammer for samarbejde med andre ud-
dannelsesinstitutioner og organisationer inden for disse områder. Kulturmi-
nisteriet vurderer derfor, at det af FTF rejste forhold er imødekommet.
Bemærkninger til styrelsesregler for den nye scenekunstuddannelsesin-
stitution
Teatrenes Interesseorganisation (TIO) finder, at der sker en uheldig magtkoncen-
tration, når det ifølge lovforslagets § 15, stk. 3, overlades til kulturministeren at
ansætte og afskedige rektor på den nye scenekunstuddannelsesinstitution. TIO
anbefaler, at ansættelsen af rektor foregår ved, at kulturministeren nedsætter et
kunstfagligt bedømmelsesudvalg, som afgiver udtalelse til ministeren – altså den
model man har på musikkonservatorierne i dag. Eller at man helt ændrer styrel-
sesreglerne og indsætter en uafhængig bestyrelse som øverste myndighed for
”Danmarks Scenekunstskole”, og at ansættelsen af rektor således overlades til be-
styrelsen – ligesom det foregår på landets universiteter.
Kulturministeriets bemærkninger:
For så vidt angår forslaget om nedsættelse af fagligt bedømmelsesudvalg,
skal det bemærkes, at de statslige uddannelsesinstitutioner allerede i dag
har indflydelse og medejerskab ved ansættelsen af en ny rektor. Praksis er,
at medarbejdere er repræsenteret i ansættelsesudvalget, og at der udpeges
eksterne repræsentanter til ansættelsesudvalget, som er med til at sikre an-
søgernes faglige kompetencer. Det er derfor Kulturministeriets vurdering, at
den eksisterende model – også for den nye scenekunstuddannelsesinstitution
– vil tilgodese faglighed og medarbejderindflydelse. Kulturministeriet imø-
dekommer derfor ikke TIO’s ønske.
Side 4
For så vidt angår forslaget om at indføre en uafhængig bestyrelse på den nye
scenekunstuddannelsesinstitution, bemærker Kulturministeriet, at universi-
teterne er selvejende institutioner og derfor har en bestyrelse som øverste le-
delse. Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner er statsin-
stitutioner, hvor Kulturministeriet ikke har fundet det hensigtsmæssigt at
indføre bestyrelser. Kulturministeriet imødekommer derfor ikke TIO’s ønske.
Teatrenes Interesseorganisation (TIO) noterer, at bestemmelsen i § 11, stk. 2, i den
gældende lov ikke er videreført i lovforslaget. Bestemmelsen lyder: ”Før ministeren
for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler i henhold
til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne have lejlighed til at udtale
sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse”. TIO finder, at der også i den nye lov
skal gives institutionerne lejlighed til at udtale sig om de regler for uddannelsernes
styrelse, som kulturministeren fastsætter.
Kulturministeriets bemærkninger
Det skal understreges, at Kulturministeriet som led i god forvaltningsskik i
forbindelse med udfærdigelse af regler på uddannelsesområdet gennem of-
fentlig høring sikrer, at de berørte institutioner og øvrige interessenter vil få
lejlighed til at udtale sig. Bestemmelsen er udgået som led i moderniseringen
af lovgrundlaget, da høring over regelændringer er en integreret del af almin-
delig forvaltningsskik. Kulturministeriet imødekommer derfor ikke TIO’s øn-
ske.
Dansk Skuespillerforbund bemærker, at der skal udpeges en fælles rektor for alle
scenekunstuddannelserne og understreger, at det er magtpåliggende for forbundet,
at de enkelte skoler i videst muligt omfang får frie kunstneriske og læringsfaglige
muligheder. Forbundet ser derfor den fælles rektor som et uhensigtsmæssigt og
unødvendigt ekstra ledelseslag. Det er forbundets opfattelse, at hver af de eksiste-
rende uddannelsesinstitutioner bør have egen rektor og egen bestyrelse
Kulturministeriets bemærkninger:
De små scenekunstskoler har i dag ikke en tilstrækkelig faglig masse til at
udbyde moderne videnbaserede bachelor- og kandidatuddannelser. Udvalget
bag ”Udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet” fo-
kuserede derfor i sit arbejde med en fremtidig organisering af scenekunstud-
dannelserne på en helhedsløsning, hvor praksisviden, viden fra kunstnerisk
udviklingsvirksomhed fra hele området og de vigtigste internationale erfa-
ringer på området kunne bringes aktivt i spil over for alle uddannelserne.
Udvalget fokuserede også på, at den fremtidige organisering af scenekunst-
uddannelserne ikke bør indebære en centralisering af uddannelserne, men
en styrkelse af dem såvel lokalt som samlet. Der blev derfor foreslået en løs-
ning, der skal skabe et på en gang fleksibelt og sammenhængende uddannel-
sessystem med levende og bæredygtige læringsmiljøer. Kulturministeriet har
fremsat det løsningforslag, som udvalget bag udredningen og de involverede
institutioner støtter, og imødekommer derfor ikke Dansk Skuespillerfor-
bunds forslag.
Side 5
Bemærkninger til økonomi på den nye scenekunstuddannelsesinstitution
Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og Dansk Skuespillerforbund finder, at den
økonomiske ramme for den nye institution bør udvides, så den nye ledelsesstruktur
ikke skal finansieres ved, at man flytter midler fra kerneydelsen, altså uddannelse,
til administration. Dansk Skuespillerforbund finder derudover, at en fastholdelse
af den økonomiske ramme som foreslået med indførelsen af en fælles rektor vil
medføre en reduktion af de midler, de enkelte skoler har til rådighed.
Kulturministeriets bemærkninger:
Den nye ledelsesstruktur og samlingen af visse administrative støttefunktio-
ner vil samlet set betyde, at der ikke flyttes midler fra uddannelse til admi-
nistration. Det skal endvidere bemærkes, at bevillingerne til uddannelsesin-
stitutionerne fastlægges på de årlige finanslove.
Bemærkninger til efteruddannelse for scenekunstuddannede på den nye
scenekunstuddannelsesinstitution
FTF bemærker, at den nye lov om videregående kunstneriske uddannelser rejser et
behov for efteruddannelse for de allerede uddannede fra de eksisterende scene-
kunstuddannelser, og mener, at denne problemstilling bør indgå i lovbemærknin-
gerne.
Kulturministeriets bemærkninger:
Ifølge anbefalingerne i ”Udredning om de videregående uddannelser på sce-
nekunstområdet” fra september 2013 bør der etableres et langt bredere ud-
bud af kompetencegivende uddannelser for scenekunstuddannede. Det får
den nye samlede scenekunstuddannelsesinstitution mulighed for med sin
nye status som højere videregående uddannelsesinstitution. Kulturministe-
riet finder derfor, at den af FTF rejste problemstilling er imødekommet.
Bemærkninger til overgang til bachelor- og kandidatstruktur på den nye
scenekunstuddannelsesinstitution
Danske Dramatikere hilser de nye ændringer på scenekunstuddannelserne vel-
kommen og har positive forventninger til den nye scenekunstuddannelsesinstituti-
on. Danske Dramatikere anfører dog, at overgangen til en bachelor- og kandidat-
struktur ikke bør medføre en teoretisering og akademisering af uddannelserne,
men at de bør bevare deres kunstneriske og kreative elementer med fokus på det
praktiske. Dansk Artist Forbund anfører, at man i forbindelse med tilrettelæggel-
sen af overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur på scenekunstuddannelser-
ne bør lytte opmærksomt til bekymringer vedr. forholdet mellem teori og praksis i
de kommende uddannelser, således at fokus fortsat fastholdes på kunstnerisk
praksis og praksisbaseret viden.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeren lægger vægt på, at overgangen til en bachelor- og kandi-
datstruktur ikke vil medføre en teoretisering og akademisering af scene-
kunstuddannelserne på bekostning af deres praksisnære og kunstneriske
elementer, men at overgangen derimod vil muliggøre udviklingen og styrkel-
Side 6
sen af scenekunstuddannelsernes kunstneriske grundlag, jf. bemærkninger-
ne i lovforslagets afsnit 1.3.2.5. Dette følger anbefalingerne i ”Udredning om
de videregående uddannelser på scenekunstområdet” fra september 2013.
Dansk Skuespillerforbund går ud fra, at kunstnere, der er uddannet før
overgangen til den nye bachelor- og kandidatstruktur, kan få en bekræftelse
fra ministeriet på, at deres uddannelse svarer til den nye bachelorgrad.
Kulturministeriets bemærkninger:
Uddannelsernes nye status kræver nye studieordninger og akkreditering til
bachelorgrad. Ved de andre uddannelser under Kulturministeriet, der er
overgået til bachelor- og kandidatgrader, har de studerende, der har studeret
under de nye studieordninger, fået ret til at få udstedt bachelorbevis. De
studerende, der er optaget på og har gennemført en scenekunstuddannelse
tidligere, har fortsat en mellemlang videregående uddannelse på bachelorni-
veau, men ikke en uddannelse, der direkte svarer til den nye bachelorud-
dannelse.
Bemærkninger til optagelsesprøver på den nye scenekunstuddannelsesin-
stitution
Danske Dramatikere bemærker, at det er vigtigt at bevare kravet om optagelses-
prøve på de forskellige studier, så det er den enkelte studerendes kreative og
kunstneriske egenskaber, der er afgørende for optagelse på studiet.
Kulturministeriets bemærkninger:
Adgangen til scenekunstuddannelserne ved den nye institution vil også efter
overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur være en bestået optagelses-
prøve, jf. bemærkningerne i lovforslagets afsnit 1.3.2.5.
Bemærkninger til samarbejde mellem Aarhus Teater, Skuespilleruddan-
nelsen og Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater
Bestyrelsen for Aarhus Teater, Skuespilleruddannelsen og Dramatikeruddannel-
sen ved Aarhus Teater har fremsendt aftale om samarbejde mellem Aarhus Teater
og Skuepiller- og dramatikeruddannelserne ved Aarhus Teater for perioden 1. ja-
nuar 2015 – 31. december 2020.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet tager den indsendte samarbejdsaftale til efterretning. Som
det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets afsnit 1.3.2.2 vil kulturmini-
steren lægge vægt på, at allerede eksisterende eller påtænkte samarbejder
mellem de nuværende uddannelsesinstitutioner og andre uddannelses- og
kulturinstitutioner videreføres og styrkes til gavn for den nye samlede insti-
tution og for de lokale dele af denne. Dette gælder samarbejde på både lokalt,
nationalt og internationalt niveau.
Side 7
Bemærkninger til videreuddannelse
Odsherred Teaterskole ser den kommende fusion, som en naturlig udvikling, hvor
Odsherred Teaterskole i relation til ovenstående, kan få mulighed for at få akkre-
diteret sine nuværende moduluddannelser til kompetencegivende kunstneriske vi-
dereuddannelser og dermed fortløbende kunne udvide udbuddet af scenekunstne-
risk videreuddannelse.
Kulturministeriets bemærkninger:
Ifølge ”Udredning om de videregående uddannelser på scenekunstområdet”
fra september 2013 er der brug for et bredt, fleksibelt og koordineret videre-
uddannelsesudbud for de scenekunstuddannede. Det finder Kulturministeri-
et vil kunne honoreres gennem den nye organisering af scenekunstuddannel-
serne. Kulturministeriet bemærker, at det vil være op til ledelsen på den nye
institution at fastlægge udbuddet af efter- og videreuddannelse.
Bemærkninger vedr. Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Odsherred Teaterskole bemærker, at det i forhold til scenekunstneres mulighed for
at finansiere en kunstnerisk videreuddannelse i Kulturministeriet bør bestræbes,
at scenekunstnere ligestilles med tilsvarende fagområder i Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet i relation til finansiering af videreuddannelse gennem f.eks. SVU
- på samme måde, som studerende på de scenekunstneriske grunduddannelser har
fået adgang til SU.
Kulturministeriets bemærkninger:
De videregående kunstneriske uddannelser under såvel Uddannelses- og
Forskningsministeriet som Kulturministeriet er ikke underlagt de samme
regler om SVU som dele af det resterende videregående uddannelsessystem.
Når der oprettes kompetencegivende videreuddannelse på scenekunstområ-
det, vil Kulturministeriet undersøge, hvilke muligheder der kan være for at
tage disse under samme forhold som på det resterende kunstneriske ar-
bejdsmarked.
Bemærkninger vedr. inddragelse af interesseorganisationer i det videre
arbejde med scenekunstuddannelserne
Dansk Artist Forbund ser overordnet positivt på scenekunstuddannelsernes over-
gang til bachelor- og kandidatstruktur. Dansk Artist Forbund anfører dog, at de
lokale ledere under scenekunstuddannelsesinstitutionen får en vigtig opgave med
at fastholde og udvikle fagligheden i samarbejde med de lokale organer. Dertil
kommer den organisatoriske opgave. Dansk Artist Forbund håber, at den faglige
opgave tydligt vil blive afspejlet i kompetencer, beføjelser og titel i forbindelse med
fastlæggelse af de nærmere regler for scenekunstuddannelsesinstitutionens styrel-
se, jf. bemærkningerne til § 15.
Kulturministeriets bemærkninger:
Forventningen til den nye scenekunstuddannelsesinstitution, og dermed til
den nye ledelse, er, at der sikres stærke læringsmiljøer til gavn for hele insti-
tutionen, stærke lokale kunstfaglige profiler og forskelligartede aktiviteter
Side 8
inden for en bæredygtig og udviklingsorienteret ramme, jf. bemærkningerne
til lovforslagets afsnit 1.3.2.3. Kulturministeriet vil derfor fastlægge nærme-
re regler for den nye scenekunstuddannelsesinstitutions styrelse, som sikrer
de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk medbestemmelse til at
udvikle den lokale afdeling mest hensigtsmæssigt inden for rammerne af den
samlede institution.
Bemærkninger til akkreditering
Danmarks Akkrediteringsinstitution bemærker, at hvis en uddannelse undergår
en ændring, fx skift af campus eller undervisningssprog, skal uddannelsen prækva-
lificeres. Men institutionens ansøgning om prækvalifikation behandles efter reg-
lerne om nye uddannelser, hvorfor der ikke er mulighed for at træffe afgørelse om
betinget positiv akkreditering. Danmarks Akkrediteringsinstitution foreslår der-
for, at ordet ”eksisterende” udgår af bemærkninger til lovforslagets § 7, stk. 2, samt
at der følges samme terminologi ved prækvalifikation og akkreditering for begge
regelsæt.
Kulturministeriets bemærkninger:
Bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2, vil blive rettet til i forhold til
Danmarks Akkrediteringsinstitutions kommentarer. Det relevante afsnit vil
blive formuleret som følger:
”Inden akkrediteringen af en uddannelse skal uddannelsen igennem en præ-
kvalifikation, som forestås af Kulturministeriet, hvor institutionen redegør
for opfyldelsen af kriterier formuleret af Kulturministeriet. Herefter forestås
uddannelsesakkrediteringen af Danmarks Akkrediteringsinstitution, mens
Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om positiv uddannelsesakkreditering
eller giver afslag på uddannelsesakkreditering.”
Danmarks Akkrediteringsinstitution bemærker, at der i de almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.3.2. anvendes formuleringen ”ikke umiddelbart står over for at
skulle institutionsakkrediteres”. Danmarks Akkrediteringsinstitution foreslår en
klar henvisning til ”80-dages reglen”, jf. akkrediteringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2,
for at sikre en klar og ensartet retsstilling mellem Kulturministeriets og Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets institutioner i forhold til, hvornår en iværksat
institutionsakkreditering suspenderer uddannelsesakkreditering af nye uddannel-
ser.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeren har med hjemmel i § 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni
2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsat
nærmere regler på Kulturministeriets område for institutions- og uddannel-
sesakkreditering, prækvalifikation og godkendelse af uddannelser, jf. be-
kendtgørelse nr. 250 af 14. marts 2014 om akkreditering af videregående ud-
dannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser un-
der Kulturministeriet. Af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fremgår det, at insti-
tutionsakkreditering anses for at være påbegyndt 80 hverdage før den efter
stk. 1 fastsatte frist. Kulturministeriet vurderer derfor, at den af Danmarks
Akkrediteringsinstitution rejste problemstilling er imødekommet.
Side 9
Bemærkninger til videngrundlag på de kunstneriske uddannelser
Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) hilser intentionerne i lovforslaget velkom-
men, men anfører, at det i lovforslagets bemærkninger mere eksplicit bør fremgå,
at faglig praksis udgør en del af videngrundlaget på de kunstneriske videregående
uddannelser. RMC foreslår, at følgende formulering indsættes i bemærkningerne
til § 4, stk. 1: ”Kulturministeriet bemærker, at de videregående uddannelser under
Kulturministeriet er kunstneriske uddannelser, hvor videngrundlaget er kunstne-
risk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed”. Denne
formulering skal erstatte følgende formulering: ”Kulturministeriet bemærker, at de
videregående uddannelser under Kulturministeriet i udgangspunktet er kunstne-
risk baserede, hvilket vil sige, at videngrundlaget for uddannelsen er faglig og
kunstnerisk praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed”.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet er enigt med RMC i, at den foreslåede formulering præci-
serer de kunstneriske uddannelsers videngrundlag. Kulturministeriet kan
derfor imødekomme RMC’s forslag.
Følgende formulering vil derfor blive indsat i bemærkningerne til § 4, stk. 1:
”Kulturministeriet bemærker, at de videregående uddannelser under Kul-
turministeriet i udgangspunktet er kunstneriske uddannelser, hvor viden-
grundlaget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udvik-
lingsvirksomhed”.
Kulturministeriet vil i denne sammenhæng også konsekvensrette formule-
ringerne vedr. videngrundlag i bemærkningerne til § 2 og § 3 samt relevante
steder i lovbemærkningerne.
Danske Professionshøjskoler hilser initiativet om at organisere de kunstneriske
uddannelser i en bachelor- og kandidatstruktur velkomment. Danske Professions-
højskoler bemærker dog, at formuleringerne i lovforslaget vedr. en række uddan-
nelsesinstitutioners videngrundlag (”kan” og ”hvor det er relevant”) kan skabe
usikkerhed om, hvilket grundlag institutionerne hviler på.
Kulturministeriets bemærkninger:
Brugen af ordene ”skal” og ”kan” i forbindelse med fastsættelsen af uddan-
nelsernes videngrundlag tjener til at tydeliggøre, hvad der er obligatorisk for
institutionerne, og hvad der ikke er. Den nye scenekunstuddannelsesinstitu-
tion er fx forpligtet til at drive kunstnerisk udviklingsvirksomhed (”skal”),
men er ikke afskåret fra at drive forskning (”kan”). Kulturministeriet finder
ikke, at dette er med til at skabe usikkerhed om uddannelsernes videngrund-
lag.
Det skal i denne sammenhæng understreges, at de videregående uddannel-
ser under Kulturministeriet er kunstneriske uddannelser, hvor videngrund-
laget er kunstnerisk praksis, faglig praksis og/eller kunstnerisk udviklings-
virksomhed. I særlige tilfælde kan uddannelserne være baseret på et viden-
skabeligt grundlag.
Side 10
Bemærkninger til styrelsesregler på Kulturministeriets område
Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) bemærker, at lovforslagets § 15 fastsætter,
at de kollegiale organer ved institutionerne skal medvirke ved fastlæggelse af ret-
ningslinjer for institutionens langsigtede virksomhed og udvikling. Denne formule-
ring er efter RMC’s opfattelse for vidtgående i forhold til gældende praksis efter
styrelsesreglerne for musikkonservatorierne, hvor af det fremgår, at konservatorie-
rådet skal udtale sig om væsentlige sager af betydning for konservatoriets organi-
sation og virksomhed. RMC foreslår, at bestemmelsen ændres, så den harmonerer
bedre med gældende praksis i henhold til styrelsesreglerne på konservatorieområ-
det.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er vigtigt at sikre medarbejderindflydelse ved Kulturministeriets videre-
gående uddannelsesinstitutioner. Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4,
er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11 a, stk. 4, i lov om vi-
deregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. RMC’s ønske imøde-
kommes derfor ikke.
Bemærkninger til afskaffelse af bedømmelsesudvalg i forbindelse med an-
sættelse af rektorer på musikkonservatorierne
Som en del af Rytmisk Musikkonservatoriums (RMC) høringssvar indgår en udta-
lelse fra medarbejderrepræsentanterne i konservatorierådet på RMC vedr. forsla-
get om at afskaffe bedømmelsesudvalg i forbindelse med ansættelse af rektorer på
musikkonservatorierne, jf. lovforslagets § 15, stk. 6, med tilhørende bemærkninger:
”Medarbejderrepræsentanterne i konservatorierådet har gode erfaringer med at
deltage i bedømmelsesudvalg ved besættelse af rektorstillinger. Medarbejderre-
præsentanterne i konservatorierådet finder, at de nuværende bestemmelser i sty-
relsesbekendtgørelsen for musikkonservatorierne giver sikkerhed for, at der indgår
musikfaglige kompetencer fra institutionen i ansættelsesprocessen. Medarbejder-
repræsentanterne er bekymrede for, at institutionen ved den varslede ændring af
ansættelsesprocessen, mister indflydelse og medejerskab ved ansættelse af rektor.”
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er væsentligt at sikre medarbejderrepræsentanter indflydelse og med-
ejerskab ved ansættelse af rektor, og det er væsentligt at sikre, at faglige
kompetencer indgår i ansættelsesprocessen. Derfor er praksis også, at med-
arbejdere deltager i ansættelsesudvalget i forbindelse med en rektoransæt-
telse, ligesom der til ansættelsesudvalget udpeges eksterne repræsentanter,
der kan være med til at sikre ansøgernes faglige kompetencer. Med afskaf-
felsen af bedømmelsesudvalg på konservatorieområdet vil medarbejderne
altså ikke miste indflydelse og medejerskab ved ansættelsen af en ny rektor,
og afskaffelsen vil ikke føre til, at der ikke indgår musikfaglige kompetencer
fra institutionen i ansættelsesprocessen.
Det skal også bemærkes, at der ved ansættelsen af rektorer på de øvrige vi-
deregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i dag ikke
nedsættes et tilsvarende bedømmelsesudvalg. Med afskaffelsen af bedøm-
Side 11
melsesudvalg sikres altså en ensartet proces ved ansættelse af rektorer på
alle Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner.
Bemærkninger til aftagerpaneler ved Kulturministeriets uddannelsesin-
stitutioner
FTF bemærker, at begrebet ”aftagerrepræsentanter” på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område omfatter arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og
går ud fra, at denne forståelse også vil være gældende i de af kulturministeren
nærmere fastsatte regler om aftagerpaneler, jf. lovforslagets § 16.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det er et vigtigt element i Kulturministeriets styring af uddannelsesinstitu-
tionerne og i akkrediteringskriterierne, at institutionerne har tæt kontakt til
aftagermiljøerne. Af de gældende regler om aftagerpaneler ved Kulturmini-
steriets videregående uddannelsesinstitutioner, jf. bekendtgørelse nr. 1243 af
11. december 2009 samt bemærkningerne til lovforslagets § 16, fremgår det,
at aftagerpanelerne består af medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de
færdiguddannede, og som har erfaring med og indsigt i den pågældende in-
stitutions uddannelsesområde og ansættelsesområder. Regelsættet for afta-
gerpanelerne lægger således op til, at der kan ske en bred og kvalificeret
sammensætning af aftagerpanelet. Det er Kulturministeriets vurdering, at
det ikke er nødvendigt yderligere at præcisere, hvem aftagerne er.
Teatrenes Interesseorganisation (TIO) er positive over for, at de scenekunstneriske
skoler og uddannelser samles i én institution, og mener, at det er både godt og nød-
vendigt, at lovforslaget skaber grundlag for, at de scenekunstneriske uddannelser
udvikles til bachelor- og kandidatuddannelser. TIO anfører dog, at reglerne for ud-
pegning af medlemmer til aftagerpanelerne bør ændres, så det ikke kun er kultur-
ministeren, formanden for aftagerpanelet og rektor, der står for udpegningen, men
at aftagersidens forskellige faglige organisationer, arbejdsgiver- og brancheorgani-
sationer også bør have udpegningsret. Dansk Skuespillerforbund finder, at såvel de
faglige organisationer som arbejdsgiversammenslutningerne bør inddrages i ud-
pegningen af medlemmerne i aftagerpanelerne.
Kulturministeriets bemærkninger:
Af de gældende regler om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregåen-
de uddannelsesinstitutioner fremgår det, at aftagerpanelets opgave er at
rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt
om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye under-
visnings- og prøveformer. Det fremgår endvidere, at rektor skal drøfte væ-
sentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med
aftagerpanelet. Det er Kulturministeriets vurdering, at de gældende regler
for udpegning bedst understøtter aftagerpanelets opgave. Kulturministeriet
imødekommer derfor ikke TIO’s og Dansk Skuespillerforbunds ønske.
Dansk Skuespiller Forbund finder, at ministeren bør forpligte institutionerne til at
oprette aftagerpaneler. Teatrenes Interesseorganisation (TIO) foreslår, at det af lo-
ven fremgår, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ”skal” nedsætte aftager-
paneler fremfor den nuværende formulering ”kan”. TIO finder det endvidere pro-
Side 12
blematisk, at der i forbindelse med aftagerpanelerne opereres med begrebet ”per-
sonlige egenskaber” som et udpegningsparameter.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeren har med hjemmel i den gældende lovs § 11, stk. 1, fastsat
regler om aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående uddannelses-
institutioner, jf. bekendtgørelse nr. 1243 af 11. december 2009. Uddannelses-
institutionerne er i kraft af bekendtgørelsen dermed allerede i dag forpligte-
de til at have aftagerpaneler. Kulturministeriet finder derfor, at det af
Dansk Skuespiller Forbund og TIO rejste forhold er imødekommet.
Kulturministeriet kan acceptere TIO’s synspunkt vedr. personlige egenska-
ber som udpegningsparameter, da det kan forekomme upræcist, hvad dette
dækker over. Formuleringen vil derfor udgå af bemærkningerne til lovforsla-
gets § 16 og indgå i en kommende revision af bekendtgørelsen om aftagerpa-
neler på Kulturministeriets område.
Dansk Artist Forbund foreslår, at antallet af medlemmer af aftagerpanelet ved en
kommende scenekunstuddannelsesinstitution bør udvides, da institutionen vil
spænde over mange forskelligartede fagmiljøer.
Kulturministeriets bemærkninger:
Aftagerpanelerne må have 5-7 medlemmer, og det er Kulturministeriets
vurdering, at dette også er en hensigtsmæssig størrelse for den nye scene-
kunstuddannelsesinstitution. Kulturministeriet imødekommer derfor ikke
Dansk Artist Forbunds ønske.
Generelle bemærkninger om internationalisering
Teatrenes Interesseorganisation (TIO) finder det glædeligt, at internationalisering
og internationalt uddannelsessamarbejde nu bliver lovfæstet. Statens Scenekunst-
skole (SSKS) bifalder, at uddannelsernes internationalisering er reguleret på lov-
niveau, og at der er pligt til at tilrettelægge uddannelserne således, at den stude-
rende inden for normeret tid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i
udlandet.
Bemærkninger til bestemmelser vedr. talent
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) bemærker til lovforslagets § 8,
stk. 2, at alle studerende på DKDM og de øvrige videregående uddannelsesinstitu-
tioner under Kulturministeriet principielt er talentfulde, og foreslår derfor, at
”særligt” tilføjes den nævnte bestemmelse.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet imødekommer DKDM’s forslag.
Bemærkninger til bestemmelsen om forskningsfrihed m.v.
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium finder, at kunstnerisk praksis (både udø-
vende og skabende) bør omtales på linje med kunstnerisk udviklingsvirksomhed,
Side 13
pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning i lovforslagets § 12, da det indgår i
videngrundlaget for uddannelserne.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet noterer sig DKDM’s synspunkt, men finder dog ikke an-
ledning til at ændre bestemmelsen, da tilføjelsen af ”kunstnerisk praksis” vil
medføre en utilsigtet udvidelse af det område, bestemmelsen er møntet på,
hvilket ministeriet finder vil være uhensigtsmæssigt. Kulturministeriet imø-
dekommer derfor ikke DKDM’s ønske.


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 2356709
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
8. oktober 2014
Til Kulturudvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat, høringssvar og en
oversigt over indkomne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.
Marianne Jelved
Kulturudvalget 2014-15
L 24 Bilag 1
Offentligt