Statsministerens åbningsredegørelse (mundtlig og skriftlig del)

Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) Folketinget 2014-15 (Uddrag af Folketingstidende 2014-15)
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(mundtlig del)
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
Danske kampfly er landet i Kuwait. De skal deltage i den in-
ternationale indsats mod terrororganisationen ISIL. Det be-
sluttede Folketinget i sidste uge. Jeg er glad for opbakningen
til den aktive og engagerede internationale kurs, som regerin-
gen har lagt.
Vi lever i en urolig tid, og vi har dybest set to muligheder:
Enten hjælper vi med at løse de kriser, der er ude i verden, el-
ler også dukker vi os og håber på, at det ikke rammer os selv.
Jeg er ikke i tvivl. Vi skal handle. ISIL er en rædselsfuld og
brutal terrororganisation. Den er skyldig i drab og overgreb
på tusindvis af uskyldige mænd, kvinder og børn. Det gæl-
der om at slå til nu, inden ISIL vokser sig større og spreder
vold og terror i vores del af verden.
Vi skal kæmpe ude for vores sikkerhed herhjemme. Det er
også derfor, at Danmark støtter EU’s sanktioner mod Rus-
land, og at vi har haft fly og soldater i de baltiske lande og
Polen. Jeg kan godt forstå, at de er bekymrede. Derfor er vi
også klar til at fortsætte vores støtte. Vi skal dæmme op for
russiske overgreb, før endnu en grænse bliver overskredet. Vi
skal ikke tilbage til tiden under den kolde krig.
Danmark handler militært, men vi giver også humanitær
hjælp til de mange, der må flygte fra overgreb og borgerkrig.
Vores første prioritet er altid at hjælpe i nærområderne. Her
kan vi nå flere og bedre. Danmark har givet mere end 800
mio. kr. til humanitær hjælp til befolkningen i Syrien. Vi er et
af de lande, der går forrest. Og vi hjælper i Irak med lejre,
mad, tæpper og traumebehandling – især til børnene, der er
hårdt mærket af deres alt for barske oplevelser.
Men der kommer også flere flygtninge til Europa – og til
Danmark. Antallet af asylansøgere her i landet er det højeste i
20 år. Det skyldes ikke vores asylregler. Betingelserne for at få
asyl er præcis de samme i dag, som de var under den tidlige-
re regering. Nej, det afspejler, at der over hele verden er flere
på flugt end på noget andet tidspunkt siden anden verdens-
krig. I alt er mere end 50 millioner mennesker fordrevet fra
deres hjem – 50 millioner.
Danmark skal selvfølgelig tage imod mennesker, der flyg-
ter fra krig og rædsel. Men regeringen vil stramme reglerne.
Det vil også tage noget af presset på vores kommuner og
asylcentre. De har svært ved at finde plads til de mange flygt-
ninge, som er her lige nu.
Vi indfører en ny midlertidig beskyttelse for de menne-
sker, som er på flugt fra f.eks. borgerkrig. De vil få opholdstil-
ladelse, som gælder 1 år til at starte med. Vi vil sende flygt-
ninge hjem igen, når de værste uroligheder er overstået. Det
synes jeg er både ordentligt og rimeligt.
Regeringen vil også i lyset af den ekstraordinære situation
begrænse adgangen til familiesammenføring. En flygtning,
der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke
have krav på at få familien med hertil det første år, efter at
han eller hun har fået opholdstilladelse. Hvis konflikten i
hjemlandet trækker ud, kan opholdet blive forlænget, og så
kan man få ægtefælle og børn her til Danmark. Men der er
heldigvis konflikter, som bliver løst, så mennesker kan vende
hjem igen. Det skal vores asylregler tage højde for.
Kl. 12:11
Menneskesmuglere, illegale indvandrere og kriminelle ud-
lændinge udfordrer vores grænser og skaber utryghed for
danskerne. Derfor vil regeringen indføre en mere intelligent
og effektiv kontrol i grænseområderne. Vi vil give politiet
mulighed for at udføre en ny og skærpet udlændingekontrol
i grænseområder og lufthavne.
Vi vil styrke kontrollen i lufthavne, så den bliver mere mål-
rettet og konsekvent. Og politiet vil bruge ny og effektiv tek-
nologi, f.eks automatiske nummerpladescannere, ved græn-
serne. På den måde kan politiet sætte ind over for menne-
skesmuglere og blive alarmeret, når mistænkelige biler kører
ind i Danmark. Vi nytænker politikontrollen inden for Schen-
genreglerne – og på en måde, der er mere målrettet end den
grænsekontrol, som den tidligere regering indførte.
Der er også dem, der rejser den anden vej over grænsen for
at kæmpe i en krig langt væk fra Danmark. Jeg tænker på de
unge mænd og kvinder, som tager til Syrien eller Irak for at
støtte terrororganisationen ISIL. Og jeg vil sige det helt klart:
De har valgt at kæmpe imod alt det, som Danmark står for.
De har valgt Danmark fra. Det er deres valg, og de må tage
konsekvensen.
Regeringen tøver ikke med at gribe ind. Vi tager deres pas.
Vi tager opholdstilladelsen. Vi vil gøre alt for, at Syrienkriger-
ne står til regnskab for deres forbrydelser. Og vi skal også
gøre alt, hvad der er muligt, for at forebygge radikalisering.
Derfor har jeg i dag en stærk appel til de muslimske, religiøse
autoriteter i Danmark: Nogle af de unge, som bliver lokket til
Syrien, kommer i jeres foreninger og moskeer. I bør tale imod
deres forkvaklede ideer. I bør vise dem, at der er en anden
vej. I har et ansvar.
ISIL’s uhyrligheder står i skærende kontrast til de værdier,
vi lever efter i Danmark. Det gælder også det helt overvejen-
de flertal af danske muslimer. Vi må ikke lade terroristerne
splitte vores samfund. Det er ikke en kamp mellem islam og
Vesten. Det er en fælles kamp mod terror. Alle danskere skal
stå sammen mod ekstremismen.
Terrorister og forbrydere opererer på tværs af grænser. Det
gør politiet heldigvis også. I 16 år har Danmark været en del
af det europæiske politisamarbejde i Europol; et samarbejde,
hvor vi har pågrebet narkohandlere og menneskesmuglere
og optrevlet sager om organiseret misbrug af børn.
Det står nu klart, at Danmark på grund af vores retsforbe-
hold bliver nødt til at forlade Europol, måske allerede næste
efterår. Det vil være et alvorligt problem for danskernes sik-
kerhed og tryghed. Derfor er regeringen parat til at forpligte
sig til en folkeafstemning efter næste valg – en folkeafstem-
ning om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Så
kan vi selv vælge, hvilke dele af EU-samarbejdet på retsom-
rådet Danmark skal være med i, og hvilke vi ikke skal være
med i.
2 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Uddrag af Folketingstidende 2014-15)
Jeg lægger vægt på, at vi både kan fastholde Danmarks
deltagelse i politisamarbejdet og vores undtagelser på udlæn-
dingeområdet. Regeringen sætter nu et analysearbejde i
gang, som skal skabe grundlaget for at ændre forbeholdet til
en tilvalgsordning. Arbejdet skal være færdigt før sommeren.
Inden en folkeafstemning skal der så forhandles en poli-
tisk aftale. En aftale, der gør det helt klart, hvad Danmark
vælger til og fra, så danskerne får et solidt grundlag at stem-
me på. Vi skal tage den tid, der skal til. Vi skal forberede fol-
keafstemningen grundigt; det er afgørende for Danmark og
for danskerne.
I går talte jeg med lederne af de EU-positive partier. Det er
mit ønske, at vi kan samles om at sætte en proces i gang, som
kan føre til en folkeafstemning efter næste valg.
Kl. 12:16
Det, der sker ude i verden, påvirker os herhjemme – det
gælder også økonomien. Da jeg holdt min åbningstale for 3 år
siden, var regeringens opgave klar; vi skulle føre Danmark
ud af krisen, og vi ville gøre det på en ansvarlig og en solida-
risk måde. Danmark blev ekstra hårdt ramt af den økonomi-
ske krise, fordi man ikke handlede i 00’erne; man lod de gode
tider løbe løbsk. Vi var et af de rige lande, hvor velstanden
faldt mest; vi mistede over 100.000 arbejdspladser.
For 3 år siden var Danmark midt i en økonomisk krise. I
dag er vores økonomi stærkere: Flere er kommet i arbejde –
36.000 flere siden starten af sidste år – ledigheden er faldet;
eksporten er steget; boligmarkedet har det bedre; forbruger-
nes tillid er større. Dyb krise er vendt til fremgang.
Selvfølgelig bliver vi påvirket af, hvad der sker i udlandet,
især i Europa, og her er udsigterne blandede. Alle ville ønske,
at det gik hurtigere, og at vejen var mere lige. Men i Danmark
gør vi, hvad vi kan, for at bane vejen mod bedre tider.
Vi sætter gang i Danmark. Gennem 3 år har regeringen pri-
oriteret historisk høje offentlige investeringer. Vi forbedrer
konkurrenceevnen. Sidste år vedtog vi en stor vækstplan; i år
har vi besluttet en lige så stor vækstpakke. Vi sænker afgifter
på energi, forbedrer adgangen til kapital, så vores virksomhe-
der kan skabe job. Vi driver væksten frem – alt sammen med
det mål for øje at skabe flere arbejdspladser.
At have et job er en basal tryghed for de fleste mennesker –
vel at mærke et job på ordentlige vilkår. Det er ingen selvføl-
ge. Det arbejdsmarked, vi har i dag, har lønmodtagerne
kæmpet sig til.
Det er vigtigt at stå sammen om sine rettigheder. Vi vil
hæve fradraget for faglige kontingenter; den tidligere rege-
ring skar det ned. Vi giver en skattelettelse til 1,3 millioner
danskere, der tager et solidarisk ansvar. Og gennem 3 år har
vi brugt mere end 500 mio. kr. på kampen mod social dum-
ping, bedre brug af arbejdsklausuler, mere kontrol på ar-
bejdspladserne, skrappere krav til registrering af udenland-
ske virksomheder. Vi har handlet. Hvorfor gjorde man ikke
noget i 00'erne?
Vi gennemfører en beskæftigelsesreform. De arbejdsløse,
der har mindst uddannelse, får chancen for at få mere – ud
med meningsløse kurser.
Sammen med SF og Enhedslisten har vi sikret et forsørgel-
sesgrundlag for mere end 40.000 mennesker, altså alle dem,
der bliver ramt af den brutale indfasning af den kortere dag-
pengeperiode. Vi retter op med 3,3 mia. kr.; det har vi valgt –
vi lader ikke mennesker i stikken.
Vi har også bedt dagpengekommissionen om at arbejde
hurtigere, så Folketinget kan gå igang med at forhandle om et
nyt dagpengesystem efter næste valg.
Nu vil regeringen sætte ekstra ind for at forbedre arbejds-
miljøet. Vi skal ikke blive syge af at gå på arbejde, selvfølgelig
ikke. Her i Folketinget har et bredt flertal sat ambitiøse mål:
Vi skal have færre alvorlige arbejdsulykker – en fjerdedel fær-
re – og antallet af skader som dårlig ryg skal ned med en fem-
tedel.
Regeringen handler, så vi kan nå målene. Vi vil bruge pen-
gene, hvor problemerne er størst. Der skal være mere kontrol
af de virksomheder, hvor der er stor risiko for et dårligt ar-
bejdsmiljø, og vi vil sætte hårdt ind, hvis der gang på gang er
rod i den farlige kemi eller i sikkerheden på stilladset. Vi vil
hæve bøderne, når reglerne bliver overtrådt flere gange. Dan-
skerne skal trygt kunne gå på arbejde.
Kl. 12:21
Vi vil have Danmark ud af krisen, men det skal være på
vores måde. Alle skal med. I Europa har krisen nogle steder
ført til store nedskæringer i velfærden. Sådan kunne det også
være gået i Danmark. Det gjorde det ikke. Vi valgte en anden
vej.
Krisen testede vores velfærdssamfund, og velfærdssam-
fundet bestod, fordi vi handlede. Vi har gennemført reformer.
Vi har genoprettet økonomien. Det giver os muligheden for
at styrke vores fællesskab.
Regeringen har investeret 10 mia. kr. ekstra i velfærd siden
2011. Vi skaber konkrete forandringer, der driver Danmark
fremad. Vi skaber konkrete forbedringer i danskernes daglig-
dag: en ny folkeskole, en moderne psykiatri, hurtigere kræft-
behandling. Og vi har gjort en forskel for de borgere, der har
mest brug for det: For den ældre, der får gjort mere rent – det
blev der råd til med ældremilliarden; for de pensionister, der
har fået en højere ældrecheck; for den enlige forsørger i job,
der har fået en ekstra skattelettelse – 8.500 kr. hvert år; og for
de børn, der nu kan holde fødselsdag eller gå til sport, fordi
vi har afskaffet fattigdomsydelserne.
Danmark er kommet videre. Vi må ikke sætte trygheden
på spil, slet ikke for de mest sårbare i vores samfund.
Et godt og et stærkt velfærdssamfund handler om at sikre
muligheder og tryghed for den enkelte. Det har vi i dag, fordi
vi har besluttet, at sådan skal det være. Men har vi også en
tryg velfærd i morgen? Jeg vil sige det meget klart: Det er
også vores eget valg.
I de kommende år bliver der ekstra behov for penge, når
flere ældre skal til lægen, når flere unge skal have en uddan-
nelse, når vi skal bruge ny medicin og tage nye behandlings-
former i brug på sygehusene. Regeringen har planlagt den
økonomiske politik, så vi hvert år har ekstra penge til at for-
bedre vores velfærd. Sagt lidt forenklet, så har vi til næste år
3 mia. kr. ekstra; næste år igen yderligere 3 milliarder oveni –
så har vi 6 mia. kr.; om 3 år 9 mia. kr. osv.
Vi kan gå et nyt trin op ad trappen hvert år. Det er ikke et
stort trin. Det er ikke luksus. Men det giver os gode mulighe-
der for at gøre mere der, hvor det betyder meget for mange.
Hvis man derimod har nulvækst og samtidig vil bruge mere
på sundhed, er man nødt til at spare andre steder.
Vi står ved en skillevej. Vi bestemmer selv, hvilken vej vi
skal gå. Regeringens vej er mere tryghed. Vi vil investere i vo-
res fællesskab. Tiden er ikke til vidtløftige ideer om tvivlsom-
me skattelettelser. Tiden er ikke til offentlig nulvækst uden en
langsigtet plan for vores velfærd. Og lad mig gøre det helt
klart: Tiden er slet ikke til eksperimenter med vores økonomi
og vores velfærdssamfund.
Vi bruger flere penge på velfærd, og vi bruger dem også på
en anden måde, fordi vi har et klart mål om, at alle skal have
lige muligheder i Danmark – reelt lige muligheder. Tag vores
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Uddrag af Folketingstidende 2014-15) 3
sundhed. Noget af det første, regeringen gjorde, var at afskaf-
fe fradrag for private sundhedsforsikringer, og vi fjernede
den brugerbetaling, der var ved at snige sig ind på sygehus-
gangene. Barnløse skal da ikke selv betale for fertilitetsbe-
handling.
Vi har valgt at styrke vores fælles sygehuse. Vi har indført
en udredningsret; målet er en diagnose inden for 30 dage.
Ventetiderne for operationer har aldrig været lavere, end de
er i dag. Og vi investerer mere end 2 mia. kr. i en ny og mo-
derne psykiatri. Jeg er særlig glad for, at ventetiden for børn
og unge med psykiske sygdomme er faldet med næsten en
måned siden 2011. Et barn skal have hurtig hjælp, så hun ikke
bliver trukket længere og længere væk fra sin hverdag og
sine kammerater.
Kl. 12:27
Regeringen går ind for fri og lige adgang til sundhed. Det
er vores måde. Det er en grundlæggende tryghed for os alle
sammen.
Jeg har fået en mail fra en mand på 49 år, der lider af gigt i
rygsøjlen. Det er en forfærdelig og invaliderende sygdom.
Medicin kan lindre noget. Den koster 150.000 kr. om året, og
som han skriver, skal han gudskelov ikke selv betale, »fordi
jeg er så heldig at være dansk statsborger«. Han skriver også,
at der gik alt for lang tid, før han fik sin diagnose – tid, hvor
sygdommen spredte sig så meget, at selv den bedste medicin
ikke kan reparere det, der allerede er ødelagt. Derfor skriver
den 49-årige mand i sin mail til mig: »Det er utrolig vigtigt, at
man kan diagnosticere langt tidligere end i mit tilfælde«. Det
har han ret i. Det er netop derfor, regeringen har afsat 5 mia.
kr. til bedre sundhed under overskriften »Jo før, jo bedre«.
Vi sætter ind for en bedre hverdag for dem, som lever med
kroniske sygdomme som diabetes, KOL eller gigt. Det er 1
million danskere. Først og fremmest skal vi undgå, at de ry-
ger ind og ud af sygehuset. Det er regeringens mål, at antallet
af akutte indlæggelser skal ned med 20 pct. Og for de 260.000
danskere, der har kræft, skal chancen for at overleve være hø-
jere. Vi har sat det nye og ambitiøse mål, at tre ud af fire
kræftpatienter skal være i live, 5 år efter at de har fået konsta-
teret kræft. I dag er det kun lidt over halvdelen, der lever så
længe. Det er alt for få – og færre end i Norge, Sverige og Fin-
land.
Regeringen vil investere i bedre sundhed. Til næste år vil
vi bruge ½ mia. kr. ekstra, de næste 3 år omkring 1½ mia. kr.
ekstra hvert år. Det er i alt 5 mia. kr. over 4 år – planlagt og fi-
nansieret. Og det er så oven i de ekstra penge, regionerne al-
lerede har fået i økonomiaftalen.
Alt det kan vi gøre, fordi vi fører en økonomisk politik,
hvor vi lægger penge til side til at udvikle den offentlige ser-
vice.
Sundheden bliver bedre. Vi lever længere. Det er godt.
Men når vi bliver ældre, er der også flere, der rammes af de-
mens. Det er en frygtelig sygdom. Tænk, hvor utrygt det må
føles, når omverdenen bliver uforståelig og ordene forsvin-
der. I dag lider omkring 90.000 mennesker af Alzheimers eller
andre demenssygdomme, og i fremtiden vil det være endnu
flere. Regeringen vil bruge 100 mio. kr. ekstra på, at menne-
sker med demens får en bedre hverdag. Det skal der også
være råd til.
Demenssygdom kan have mange udtryk. Nogle menne-
sker bliver vrede, andre bliver passive. Det kræver viden om
demens at pleje mennesker med forskellige behov. Derfor
skal medarbejderne uddannes bedre i at give netop den om-
sorg, som den enkelte behøver. Boligerne skal også indrettes,
så de giver tryghed i en verden, der føles mere og mere for-
virrende. Det kan være så enkelt som at male døre og vægge i
forskellige farver, så beboerne ikke farer vild.
For mange mennesker med demens er familien det faste
holdepunkt. Ægtefæller og børn giver meget af sig selv – må-
ske også for meget. De skal have mulighed for at holde fast i
deres eget liv. De pårørende skal aflastes bedre.
Mennesker kan ikke sættes på en standardformel – heldig-
vis. Derfor skal vi også tale mere åbent om de problemer, der
kommer, når ens ægtefælle eller forældre får demens. Vi skal
se mennesket bag sygdommen. Vi skal ikke handle hen over
hovedet på den ældre.
Jeg ønsker en offentlig sektor, der er til for borgeren; syge-
huse og læger, der sætter patienten i centrum; en skole, hvor
forskellige børn lærer på forskellige måder; og en omsorg for
ældre, der tager hensyn til, at vi ikke bliver gamle på den
samme måde.
Hver dag gør sygeplejersker, læger, SOSU-assistenter, læ-
rere, pædagoger og mange, mange flere et stort arbejde for, at
det er muligt. I har den fælles opgave, at I arbejder med men-
nesker – mennesker, der har brug for en hjælpende hånd. Den
får de fra jer.
Kl. 12:32
Vi skal tage ansvar for hinanden. Det gør de to ud af tre
danskere, der deltager eller har deltaget i frivilligt arbejde. De
gør en meget konkret forskel for andre mennesker; for den
pige eller dreng, der lærer at spille fodbold; for den ældre,
der kommer en tur i skoven; for den hjemløse, der får et mål-
tid mad. Og den frivillige indsats rækker også højere end det.
Man skal lede længe efter et land, hvor mennesker har så
stor tillid til hinanden, som vi har i Danmark. Hvorfor er vi så
trygge ved andre mennesker? Jeg er ikke i tvivl om, at det fri-
villige Danmark er en af forklaringerne. Her mødes vi ansigt
til ansigt. Vi løser en opgave skulder ved skulder – sammen
med mennesker, som måske er ældre eller yngre, fra den an-
den ende af landet eller fra et helt andet miljø. Vi lærer at re-
spektere dem, der ikke ligner os selv.
De frivillige gør meget for mange. Hvad kan vi gøre for de
frivillige? Det har regeringen spurgt dem om. Og vi vil følge
deres råd.
Hvis en jurist på efterløn vil lægge 8 timer hver mandag på
et krisecenter for kvinder, bliver hun i dag trukket i efterløn-
nen, fordi man kun må udføre 4 timers frivilligt arbejde om
ugen. Den grænse flytter vi nu til 15 timer. Hvis en skolelærer
en gang om måneden laver mad på en café for hjemløse, skal
han i dag have et 3-dages kursus i fødevarehygiejne. Det krav
fjerner vi nu, ligesom vi fjerner papirarbejde. Fremover skal
svømmeklubben ikke lave en arbejdspladsvurdering for den
frivillige, der træner et hold tirsdag aften.
Vi har lyttet til de 2 millioner danskere, der gør en frivillig
indsats. De fortjener vores respekt, de får alle med.
Hvordan giver vi de mange muligheden for og friheden til
et bedre liv? Gennem uddannelse. Det er 200 år siden, at Dan-
mark indførte undervisningspligt. Der blev sat en milepæl
dengang i 1814. I 2014 sætter vi en ny milepæl. Jeg er glad for,
at et bredt flertal her i Folketinget har vist handlekraft til at
vedtage den nye folkeskole.
I sidste måned besøgte jeg Katrinebjergskolen i Aarhus.
Her er 1. klasse i gang med at lære engelsk, i en 4. klasses lek-
tiecafé talte jeg med en pige, som var blevet bedre til det med
gangestykker, og 8. klasse lærer om det periodiske system
ved at hoppe rundt i skolegården og putte sedler med grund-
stoffer i de rigtige kasser.
4 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Uddrag af Folketingstidende 2014-15)
I hele Danmark er 570.000 elever og deres lærere i fuldt
sving med at skabe en ny folkeskole – også med at tackle de
sten, som altid ligger på nye veje.
På vores erhvervsuddannelser er lærere og skoleledere
ved at gøre klar til en ny start for deres 130.000 elever. Rør-
læggere, malere og salgsassistenter skal have den uddannelse
og den respekt, de fortjener, med mere og bedre undervis-
ning.
Næste skridt bliver gymnasierne. Før var studentereksa-
men for eliten. I dag er det en folkeuddannelse. På den måde
er gymnasierne en succeshistorie. Mange gennemfører, flere
læser videre, og de gør det hurtigere end før.
Kl. 12:36
Men der er også udfordringer. Kan I huske Emil? Emil har
fået en ny folkeskole, og han har sporet sig ind på, at han vil
vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Som mange
sikkert har gættet, er Emil ikke enebarn. Emil har en søster –
Sofie. Hvor skal Sofie gå hen efter folkeskolen?
Sofie er glad for at gå i skole og har planer om at læse vide-
re, måske på universitetet, og så er gymnasiet det rette valg.
Men det er ikke nemt for Sofie at vælge den rigtige indgang
til gymnasiet. Hun er ikke sikker på, hvad hun vil bagefter.
Hun er interesseret i samfundsfag og historie, og hun vil også
godt have engelsk og drama, men hun ved ikke, at der kræ-
ves matematik for at komme ind på mange videregående ud-
dannelser – f.eks. samfundsfag.
Det kan være et problem for Sofie og hendes kammerater
at gennemskue de mange forskellige studieretninger. Og det
kan være svært for forældrene – det ved jeg af erfaring. Kon-
sekvensen er, at for mange får en studentereksamen, som de
ikke kan bruge til at komme direkte ind på den uddannelse,
de ønsker. Så må de tage suppleringsfag.
Regeringen vil forbedre og forenkle gymnasierne. Vi vil
sætte ind på tre områder:
For det første vil vi gøre det lettere for eleverne at vælge
den rigtige studieretning. Strukturen skal være mere over-
skuelig og med færre retninger, og eleverne skal stå med de
rette fag og niveauer, når de skal bruge deres eksamen til at
læse videre.
For det andet vil vi styrke det faglige niveau. Vi vil gøre
matematik på mellemniveau obligatorisk for flere, og elever-
ne skal have mere og bedre individuel hjælp til de skriftlige
opgaver. Den enkelte skal have den vejledning af læreren,
som der er brug for.
For det tredje skal skoleåret bruges bedre – især i 1. g og
2. g, hvor eleverne ikke har så mange eksamener. Her skal der
være mindre læseferie og mere undervisning, så eleverne bli-
ver endnu dygtigere. Vi vil forandre gymnasierne, så de kan
leve op til det, der altid har været deres opgave, nemlig at
gøre de unge klar til en videregående uddannelse – fra tand-
tekniker til folkeskolelærer til ingeniør.
De unge har i den grad mod på at læse videre – så meget,
at de igen i år har slået rekorden for optag. Aldrig har så
mange fået en studieplads – 64.397, for at være helt præcis.
Danmarks unge tager ansvar for deres fremtid.
Regeringen tager også ansvar. Vi har sat det mål, at vores
børn og unge skal være danmarkshistoriens bedst uddanne-
de generation. Vi er den regering, der investerer mest i ud-
dannelse nogensinde – 9 mia. kr. ekstra til uddannelse og SU,
siden vi trådte til. Vi udvikler vores uddannelser og vores
samfund. Det kan vi gøre, fordi vi ikke går ind for nulvækst.
Det Danmark, vi giver videre til vores børn, skal være bed-
re end det, vi selv fik af vores forældre. Det gælder vores øko-
nomi, vores velfærd, og det gælder vores natur. Derfor har re-
geringen en økonomisk 2020-plan, der sikrer, at pengene pas-
ser. Vi har sat sociale 2020-mål, så velfærden også når de dår-
ligst stillede borgere – hjemløse, udsatte børn, voldsramte
kvinder. Og nu kommer vi med en 2020-plan for vores natur.
Hvor ofte tror I danskerne bruger naturen? 110 millioner
gange på et år. Vi går tur i skoven, tager til stranden eller ser
på fugle. Naturen er det sted, vi helst tilbringer vores fritid.
Derfor er naturen også en del af vores rige foreningsliv, af fol-
kesundheden og af skolernes undervisning. Naturen præger
os som mennesker; Danmarks landskaber er i vores billed-
kunst, sange og musik. Vores skove og strande er en del af
Danmarks historie, og de skal også være en del af Danmarks
fremtid. Jeg ønsker et Danmark, hvor vi både lever et moder-
ne liv og har en rig natur.
Men den grønne balance kommer ikke af sig selv. I 00’erne
blev naturen nedslidt, men det retter vi op på med en ny »Na-
turplan Danmark«.
Kl. 12:41
Vi skal passe på vores heder, søer og moser. Derfor forby-
der vi sprøjtning og gødning på de steder. Naturområderne
må ikke blive ødelagt, og derfor skal man betale, hvis man
bryder reglerne; vi hæver bøderne.
Vi skal også have mere natur. I dag ligger enge og skove
som isolerede øer på danmarkskortet. I fremtiden skal de bin-
des sammen af nye naturområder, som giver danskerne nye
oplevelser. Regeringen vil investere i naturen – 195 mio. kr.
ekstra over 3 år for naturens skyld, for vores egen skyld og
for vores børns skyld.
På Færøerne og i Grønland er hvalfangst en del af levevis
og kultur, og fangsten sker på et bæredygtigt grundlag med
respekt for naturen. For 3 uger siden blev Grønlands hval-
kvoter sikret. Det er et resultat af Grønlands og Danmarks
fælles store arbejde for sagen. Det lykkedes, fordi vi gik sam-
men. Rigsfællesskabet gør os større, og jeg er glad for, at fi-
skeristriden mellem Færøerne og EU nu er løst. Jeg håber, at
efterårets forhandlinger om sildekvoter i Nordatlanten også
bliver konstruktive.
Færøerne og Grønland står over for store økonomiske ud-
fordringer. Der bliver flere ældre og færre til at arbejde, og
udgifterne vil stige. Der er brug for nye indtægter og for re-
former, som kan sikre en holdbar økonomi. Vi samarbejder
om at styrke det færøske og grønlandske erhvervsliv. F.eks.
foreslår regeringen, at Vækstfonden kan give lån til virksom-
heder i hele rigsfællesskabet – ikke kun til de danske virk-
somheder.
Rigsfællesskabet er bundet sammen af vores kultur, af vo-
res historie og af familier og venskaber, som holder vores fæl-
lesskab levende og stærkt. Men vi er naturligvis også tre for-
skellige lande. Helt aktuelt skal der være valg til Landstinget
i Grønland den 28. november. Vi afventer nu resultatet af val-
get, og at der dannes et nyt landsstyre.
I dag går vi ind i et nyt folketingsår. På 3 år har vi bragt
Danmark videre – hele Danmark. Vi har lagt det værste af
krisen bag os. Men vi er ikke i mål. Det er nu, vi skal holde
fast og ikke sætte resultaterne over styr. I det nye år skal vi se
fremad. Vi skal træffe de valg, der former vores fælles frem-
tid.
Jeg vil et Danmark, der tager internationalt ansvar, hvor vi
samarbejder aktivt, hjælper i verden og beskytter os selv. Jeg
vil et Danmark, hvor vi får den bedst uddannede generation i
vores historie. Vi bygger nu oven på vores reformer af folke-
skolen og erhvervsuddannelserne, og vi vil gøre et godt gym-
nasium bedre. Jeg vil et Danmark med fri og lige adgang til
sundhed. Vi investerer 5 mia. kr. i bl.a. bedre kræftbehand-
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 5
ling. Jeg vil et solidarisk Danmark – med omsorg og med
tryghed.
Regeringen har sat en klar retning. Vi vil et Danmark, hvor
vi passer på hinanden, så det land, vi giver videre til de næste
generationer, er stærkere og tryggere end det, vi selv overtog.
Lad os indlede det nye folketingsår med at udbringe et
leve for vores land.
Danmark leve!
Hurra! Hurra! Hurra!
(Trefoldigt hurraråb fra salen).
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(skriftlig del)
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet omta-
le af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, som re-
geringen ved begyndelsen af det nye folketingsår forventer at
fremsætte i løbet af folketingsåret. Denne del af redegørelsen
indeholder endvidere oplysninger om ministerredegørelser
til Folketinget.
Regeringen kan igen i år fremlægge et ambitiøst lovpro-
gram.
Lovprogrammet indeholder blandt andet udmøntningen
af den række af politiske aftaler, der blev indgået før sommer-
ferien. Det drejer sig blandt andet om vækstpakken, reformen
af beskæftigelsesområdet, en styrket indsats for international
rekruttering og en ny medieaftale for perioden 2015-2018.
Regeringen lægger desuden op til omfattende og væsent-
lig lovgivning på blandt andet erhvervs-, rets- og transport-
området.
Endelig følger lovprogrammet op på en række initiativer,
der er omtalt i regeringsgrundlaget fra oktober 2011.
Jeg ser frem til et godt samarbejde med Folketingets partier
om det kommende folketingsårs lovgivning.
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af formue-
og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelses-
ydelser og øvrige offentlige sociale ydelser m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at lempe fradrags- og formuereg-
lerne i kontanthjælpssystemet. Forslaget indebærer, at kom-
munen ved udbetaling af uddannelseseller kontanthjælp
fremover skal se bort fra indtægter og formue i form af efter-
betaling af alle offentlige forsørgelsesydelser og øvrige socia-
le ydelser i 2 år, hvor efterbetalingen skyldes, at myndighe-
den har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået med-
hold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller ved
domstolene.
Ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et
vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige vold-
giftsretter (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at lade Arbejdsretten være kom-
petent til at afgøre visse tvister om overholdelse af vikarloven
m.v., bl.a. hvornår betingelserne for at kunne fravige vikarlo-
vens ligebehandlingsprincip ved kollektiv overenskomst er
opfyldt. Forslaget indebærer en række konsekvensændringer
i lov om arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Lovforslaget
fremsættes bl.a. efter ønske fra DA og LO.
Ændring af lov om ferie (Færre betingelser for optjening af
sygeferiegodtgørelse og fællesopkrævning fra arbejdsgivere
for betalingen til Feriepengeinfo m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at bringe ferielovens regler om
optjening af sygeferiegodtgørelse i overensstemmelse med ar-
bejdstidsdirektivet som fortolket af EU-Domstolen. Forslaget
indebærer, at der indføres ret til sygeferiegodtgørelse efter én
fraværsdag per sygeperiode til lønmodtagere, der ikke har ret
til løn under sygdom. Det foreslås desuden, at opkrævningen
af arbejdsgivernes betaling af feriepenge.dk kan ske gennem
ATP’s opkrævningssystem Samlet Betaling.
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Undtagelse af frivillige fra
APV-kravet, forebyggelse af vold uden for arbejdstid m.v.)
(Nov I)
Lovforslaget indeholder en række ændringer af arbejdsmil-
jøloven, bl.a. med henblik på at gøre det lettere at deltage i fri-
villigt foreningsarbejde, at styrke indsatsen mod vold, trusler
og anden krænkende adfærd mod ansatte samt at skabe ad-
gang til eksterne data med henblik på at udpege virksomhe-
der med dårligt arbejdsmiljø m.v.
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v. (Udmøntning af reform af beskæftigelsesindsat-
sen) (Nov I)
Lovforslaget indebærer et styrket samarbejde i den aktive be-
skæftigelsesindsats samt en forenklet partsinddragelse, der
lægger op til en bedre inddragelse af arbejdsmarkedets par-
ter. Lovforslaget udmønter en del af forliget om en reform af
beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2014.
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.fl. (Udmøntning af reform af be-
skæftigelsesindsatsen) (Nov I)
Lovforslaget har til formål, at flere ledige opnår varig beskæf-
tigelse hurtigst muligt, og at ledige får en individuel, me-
ningsfuld og jobrettet indsats samt muligheden for et reelt
uddannelsesløft, hvis de har behov for det. Forslaget indebæ-
rer også en ændring af uddannelsesindsatsen, så den målret-
tes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel
efter arbejdskraft. Lovforslaget udmønter en del af forliget
om en reform af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra
juni 2014.
Ændring af udlændingeloven (m.fl.) (Reform af international
rekruttering m.v.) (Nov I)
6 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
Lovforslaget indeholder en række ændringer, som giver virk-
somheder i Danmark lettere adgang til højtkvalificeret ar-
bejdskraft fra lande uden for EU, bl.a. får certificerede virk-
somheder mulighed for at benytte sig af en fast track-ord-
ning, ligesom der sker en målretning af green card ordningen.
Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget fra oktober
2011 og udmønter aftalen om en reform af international re-
kruttering – lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
fra juni 2014.
Ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på ar-
bejdsmarkedet m.v. (Ophævelse af 70 års-grænsen) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at fjerne lovgivningsmæssige
hindringer for, at ældre kan blive på arbejdsmarkedet i læn-
gere tid ved at afskaffe de gældende regler, hvorefter det er
muligt at indgå individuelle og kollektive aftaler om, at et an-
sættelsesforhold kan ophøre, når en lønmodtager fylder 70 el-
ler flere år. Formålet med forslaget er endvidere at præcisere
den danske forskelsbehandlingslov i overensstemmelse med
det bagvedliggende EU-direktiv på baggrund af en konkret
afgørelse ved EU-domstolen.
Ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørel-
se) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at bringe funktionærlovens be-
stemmelse om fratrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse
med retspraksis på baggrund af en afgørelse ved EU-domsto-
len.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Bedre mu-
lighed for frivilligt, ulønnet arbejde) (Dec II)
Lovforslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler om fradrag for arbejde,
når arbejdsindsatsen er frivillig og ulønnet, således at der bli-
ver bedre muligheder for frivilligt arbejde uden fradrag.
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-
løshedskasserne (Omlægning af refusionssystemet) (Jan II)
Lovforslaget indebærer en omlægning af den statslige refusi-
on for de kommunale forsørgelsesudgifter på beskæftigelses-
området med henblik på at begrænse længerevarende offent-
lig forsørgelse og fokusere på tilbagevenden til beskæftigelse.
Lovforslaget udmønter bl.a. en del af forliget om en reform af
beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2014. Lov-
forslaget skal ses i sammenhæng med et lovforslag om kom-
munal udligning mv. under økonomi- og indenrigsministe-
ren.
Ændring af udlændingeloven m.v. (Opfølgning på regerin-
gens udspil om au pairområdet) (Jan II)
Regeringen har i juni 2014 fremlagt et udspil om forbedring af
au pair ordningen, der har til formål at give au pairs i Dan-
mark mere ordnede forhold, flere lommepenge og mere fritid.
Udspillet er ved at blive forhandlet med Folketingets partier,
og der forventes efterfølgende at blive behov for lovgivning.
Ændring af lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler (Regu-
lering af ansættelsesklausuler) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at begrænse brugen af ansættelses-
klausuler og udbrede reglerne til at gælde alle lønmodtagere.
Lovforslaget udmønter et element i aftalen om en vækstpak-
ke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkepar-
ti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti.
Ændring af lovgivningen på arbejdsskadeområdet (Opfølg-
ning på rapporten fra ekspertudvalget om arbejdsskadeom-
rådet) (Feb II)
Regeringen nedsatte i oktober 2013 et ekspertudvalg, som fik
til opgave at analysere det nugældende arbejdsskadesystem
og fremkomme med forslag til en modernisering af området.
Ekspertudvalget forventer at afrapportere i efteråret 2014, og
der forventes efterfølgende at blive behov for lovgivning.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om udstatio-
nering af lønmodtagere m.v. (Sikkerhedskort for ansatte i
bygge- og anlægsbranchen) (Feb II)
Med lovforslaget indføres krav om, at arbejdsgivere skal sik-
re, at ansatte, der udfører bygge- og anlægsarbejde, får ud-
stedt et sikkerhedskort med oplysning om navn, arbejdsgiver,
oplysning om social sikring og obligatorisk arbejdsskadefor-
sikring, hvis personen er socialt sikret i Danmark. Lovforsla-
get fremsættes som opfølgning på aftalen om sikkerhedskort i
byggeriet mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten fra juni 2014.
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN
Lov om medarbejderinvesteringsselskaber og ændring af sel-
skabsloven (Indførelse af medarbejderinvesteringsselskab
(M/S) og krav til oplysninger i ejerregistret) (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at der indføres en ny selskabsform,
hvor medarbejdere kan investere lønmidler til gavn for virk-
somheden, som medarbejderne er ansat i. Forslaget følger op
på aftalen om en vækstplan for fødevarer mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti fra april 2014. Endvidere indføres et krav om,
at fysiske personer, der skal registreres i ejerregistret, skal
indberettes med CPRnr. Lovforslaget skal ses i sammenhæng
med et lovforslag under skatteministeren om skattemæssige
forhold for medarbejderinvesteringsselskaber og deres delta-
gere.
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 7
Ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksom-
heder og ændring af lov om restaurationsvirksomhed og al-
koholbevilling m.v. (Afskaffelse af næringsbrevsordningen)
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er at afskaffe næringsbrevordnin-
gen med henblik på at lette virksomhedernes administrative
og økonomiske byrder. Forslaget udmønter et element i afta-
len om en vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Det Konservative Folkeparti.
Ændring af konkurrenceloven (Forlængelse af tidsfrist for be-
handling af fusioner, nedsættelse af en bestyrelse for Konkur-
renceog Forbrugerstyrelsen på konkurrenceområdet, offent-
liggørelse af domme om fængselsstraf m.v.) (Okt I)
Lovforslaget indebærer en omlægning af det nuværende kon-
kurrenceråd til en ny, uafhængig bestyrelse. Endvidere for-
maliseres den generelt gældende praksis i forhold til Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsens konkurrenceanalyser, således
at analyserne bliver uafhængige og underlagt bestyrelsens
ansvar. Forslaget udmønter et element i aftalen om en vækst-
pakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservati-
ve Folkeparti.
Lov om dansk turisme (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at der gennemføres en ny organise-
ring af den offentlige turismefremmeindsats. Der oprettes et
nationalt turismeforum og et rådgivende organ, Dansk Turis-
mes Advisory Board, samt tre regionale udviklingsselskaber
for turisme. Lovforslaget følger op på aftalen om en vækst-
plan for dansk turisme mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti fra juni 2014.
Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond (Okt II)
Lovforslaget indebærer, at der oprettes en grøn investerings-
fond, der vil have til formål at finansiere investeringer, der
fremmer den grønne omstilling af samfundet. Fonden vil
kunne yde lån på rimelige vilkår til investeringer i energibe-
sparelser, vedvarende energianlæg og ressourceeffektivitet i
virksomhederne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
et grønnere Danmark mellem regeringen, SF og Enhedslisten
fra juni 2014.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge
og forskellige andre love (Nov I)
Med lovforslaget stilles øget krav til god selskabsledelse i in-
stitutter, og forbrugerbeskyttelsen styrkes gennem blandt an-
det en skærpelse af reglerne om kaution i forbrugerforhold.
Endvidere udvides forpligtelsen til at offentliggøre Finanstil-
synets inspektionsrapporter til at omfatte datacentraler, her-
under Nets.
Ændring af lov om en rejsegarantifond (Nov I)
Forslagets formål er at revidere rammerne for rejsegarantiom-
rådet. Den nuværende ordning om konkursdækning af for-
brugeres køb af flybilletter justeres således, at den også kom-
mer til at omfatte udenlandske selskaber, der sælger flyrejser
med afgang fra Danmark. Endvidere stilles der tydelige krav
til, hvordan selskaberne skal tilbyde konkursdækning til for-
brugerne.
Ændring af bogføringsloven (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at indføre klare og mere tidssva-
rende regnskabsregler, der skal øge virksomhedernes mulig-
hed for opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet eller i
»skyen« (cloud computing) og derigennem opnå administra-
tive lettelser for virksomhederne.
Ændring af varemærkeloven, designloven, patentloven og
lov om brugsmodeller (Styrket indsats mod piratkopiering
ved etablering af en håndhævelsesenhed m.v.) (Dec I)
Med lovforslaget styrkes indsatsen mod piratkopiering yder-
ligere ved etablering af en særskilt enhed i Patent- og Vare-
mærkestyrelsen med kompetence til at behandle henvendel-
ser fra rettighedshavere m.v. om krænkelser af IP-rettigheder.
Lovforslaget giver også denne enhed kompetence til at bistå
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet (SØIK) i dennes indsats mod piratkopiering. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringens vækstplan for krea-
tive erhverv og design fra februar 2013.
Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder (Gennemførelse af direktiv om genopretning og af-
vikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)
(Dec II)
Lovforslaget har til formål at gøre den finansielle sektor mere
modstandsdygtig samt at indføre et fælleseuropæisk system
for afvikling af nødlidende og potentielt nødlidende pengein-
stitutter m.v. på baggrund af politiske drøftelser som opfølg-
ning på Bankpakke 6.
Ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love (Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvik-
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og
konsekvensændringer som følge af forslag til lov om restruk-
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, samt
implementering af indskydergarantidirektivet (DGS)) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i de gæl-
dende regler om tidlig indgriben og genopretning som følge
af implementering af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) i for-
slaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder samt implementering af indskyderga-
rantidirektivet (DGS).
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapir-
handel m.v., lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgive-
8 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
re, lov om pantebrevsselskaber og forskellige andre love
(Gennemførelse af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet
m.v., modernisering af reglerne for indsendelse af årsrappor-
ter og udvidelse af forsikringsselskabers drift af anden virk-
somhed) (Jan I)
Med lovforslaget indføres øget fokus på forbrugerbeskyttelse
i forbindelse med boliglån. Lovforslaget vil desuden mindske
de administrative byrder for selskaber, som har udstedt vær-
dipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Forslaget har herudover til hensigt at øge gennemsigtigheden
om ejerforhold af børsnoterede selskaber, ligesom forslaget
vil give forsikringsselskaber mulighed for at opføre, eje og
drive infrastruktur på linje med fast ejendom. Med lovforsla-
get implementeres boligkreditdirektivet (MCD) og dele af
gennemsigtighedsdirektivet, ligesom forslaget giver Vækst-
fonden mulighed for at medfinansiere virksomheder på Fær-
øerne og i Grønland.
Ændring af lov om forbrugerklager (Jan II)
Med lovforslaget udvides forbrugerens klageadgang med ca.
45 nye brancher. Samtidig gennemføres en modernisering af
det offentlige forbrugerklagesystem, der skal smidiggøre og
effektivisere klagebehandlingen, bl.a. ved brug af mediation.
Samtidig justeres gebyrstrukturen i Forbrugerklagenævnet.
Lovforslaget implementerer direktiv om alternativ tvistbi-
læggelse på forbrugerområdet (ADR-direktivet).
Ændring af lov om finansiel virksomhed (Implementering af
Solvens II-direktivet) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at sikre en bedre beskyttelse af
pensionsopsparere og andre forsikringstagere via indførelse
af risikobaserede solvenskapitalkrav for forsikringsselskaber
og pensionsinstitutter. Med lovforslaget implementeres Sol-
vens II-direktivet.
Lov om ændring af årsregnskabsloven (Jan II)
Lovforslaget har til formål at lempe de administrative byrder
for særligt de mindste virksomheder i forbindelse med imple-
menteringen af EU’s regnskabsdirektiv. Endvidere stilles der
krav om, at store og/eller børsnoterede virksomheder hjem-
mehørende eller noteret i EU, skal offentliggøre oplysninger
om visse betalinger i forbindelse med aktiviteter inden for
udvinding af olie, gas og mineraler. Desuden indeholder di-
rektivet som noget nyt krav til rapportering om samfundsan-
svar, således at børsnotererede virksomheder og statslige ak-
tieselskaber med over 500 ansatte skal rapportere om bl.a.
miljømæssige og sociale forhold. Endelig tilpasses årsregn-
skabsloven til internationalt anerkendte regnskabsprincipper
for at lette byrder for særligt internationalt orienterede virk-
somheder.
Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v., lov
om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv.
samt forskellige andre love samt ophævelse af lov om transla-
tører og tolke og ophævelse af lov om dispachører (Lempelse
af dispensationsbestemmelse i lukkeloven, afskaffelse af
maksimalpriser i huseftersynsordningen og afskaffelse af
beskikkelsesordning for translatører og tolke samt for
dispachører) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at lette markedsadgangen ved at
afskaffe beskikkelsesordningerne for translatører og tolke
samt dispachører. Samtidig afskaffes maksimalpriserne i
huseftersynsordningen i forbindelse med udarbejdelse af til-
stands- og elinstallationsrapporter. Forslaget udmønter en
række elementer i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget om-
fatter endvidere ændring af lov om detailsalg fra butikker
m.v. med henblik på lempelse af dispensationsbestemmelsen
samt en ophævelse af indberetningspligten for offentlig delta-
gelse i erhvervsvirksomheder efter lov om kommuners og re-
gioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndighe-
der og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.
Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel
(Jan II)
Formålet med lovforslaget er at modernisere stærkstrømslo-
ven, således at reguleringen bringes i overensstemmelse med
den teknologiske udvikling, samtidig med at reglerne forenk-
les. Samtidig understøtter lovforslaget en moderne kontrol-
og tilsynsordning og en forbedret retsstilling for forbrugere,
der ønsker at anmelde ulovligt arbejde. Forslaget udmønter et
element i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem re-
geringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Lov om udbud (Feb I)
Lovforslaget skal sikre de bedst mulige rammer for udbud og
offentlig-privat samarbejde for både offentlige myndigheder
og private virksomheder. Udbudsloven skal lette omkostnin-
gerne ved udbud for både det offentlige og det private, når
det bliver nemmere at bruge reglerne. Udbudsloven imple-
menter EU’s udbudsdirektiv og gør udbudsreglerne mere
klare og fleksible. Udbudsloven er bl.a. forankret i aftalen om
kommunernes økonomi for 2013 mellem regeringen og KL.
Regeringen har nedsat et udbudslovsudvalg, der bl.a. udar-
bejder udkast til en samlet udbudslov. Lovforslaget vil følge
op på udvalgets arbejde.
Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tje-
nester (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at skabe klare rammer for etab-
lering og fælles udnyttelse af passiv infrastruktur, som kan
anvendes til bredbåndsudrulning. Lovforslaget er en del af
implementeringen af EU's infrastrukturdirektiv. Forslaget gi-
ver også kommuner adgang til at tilbyde wifi til turismefor-
mål. Forslaget udmønter et element i aftalen om en vækstpak-
ke mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fra
juni 2014.
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 9
Erhvervs- og vækstministeren vil give Folketinget redegørel-
se om:
– Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015 (Mar II)
– Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen (Mar II)
– Redegørelse om Danmarks digitale vækst (Apr II)
FINANSMINISTEREN
Finanslov for finansåret 2015 (Okt I)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2018 (Okt I)
Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner for finansårene 2014-17 (Okt I)
Folketingsbeslutning om EU's egne indtægter (Nov II)
Der er indgået aftale om EU's flerårige finansielle ramme for
2014-2020. Som led heri ændres også systemet for opkræv-
ning af midler til finansieringen af EU's udgifter. Efter endelig
vedtagelse i Rådet skal retsgrundlaget ratificeres i medlems-
landene, hvilket for Danmarks vedkommende vil ske ved fol-
ketingsbeslutning.
Lov om tillægsbevilling for finansåret 2014 (Jan II)
Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøg-
ninger, anmeldelser, meddelelser m.v. til offentlige myndig-
heder (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening i bølge
4) (Feb II)
Lovforslaget indebærer, at der indføres krav om, at borgere,
der kan, skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på ud-
valgte områder, når de henvender sig til det offentlige. Lov-
forslaget udmønter en del af den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi 2011-2015, som er udarbejdet i samarbejde med
KL og Danske Regioner. Lovforslaget er tillige et led i realise-
ringen af målsætningen i regeringsgrundlaget fra oktober
2011 om, at 80 pct. af kommunikationen mellem borgere,
virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden ud-
gangen af 2015.
Finanslov for finansåret 2016 (Aug II)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2019 (Aug II)
FORSV
ARSMINISTEREN
Lov om net- og informationssikkerhed (Feb II)
Lovforslaget har til formål at styrke net- og informationssik-
kerheden i Danmark. Lovforslaget indebærer bl.a., at der vil
kunne stilles mere eksplicitte krav til teleudbydernes håndte-
ring af informationssikkerheden og deres kontrol med ekster-
ne leverandører. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget
fra oktober 2011, hvoraf det bl.a. fremgår, at regeringen med
respekt for retssikkerheden og den personlige frihed vil styr-
ke beskyttelsen mod cyberangreb.
Forsvarsministeren vil give Folketinget redegørelse om:
– Redegørelse om det nordiske forsvarssamarbejde 2014
(Okt I)
JUSTITSMINISTEREN
Ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og tinglysnings-
loven, konkursloven og andre love (Indførelse af virksom-
hedspant på Færøerne) (Okt I)
Forslaget har til formål at indføre regler om virksomhedspant
på Færøerne svarende til de regler, som blev indført i Dan-
mark i 2005.
Ændring af lov om erstatningsansvar (Ændring af bereg-
ningsprincipperne for erhvervsevnetabserstatning til unge
under uddannelse) (Okt I)
Med lovforslaget foretages en justering af beregningsprincip-
perne for udmåling af erhvervsevnetabserstatning for så vidt
angår fastlæggelse af årslønnen for unge studerende, der er
optaget på en ungdomsuddannelse Fremadrettet vil ud-
gangspunktet være, at årslønnen for unge på ungdomsud-
dannelser fastsættes til normalårslønnen efter § 8 – sådan som
det allerede i dag er tilfældet, når en gymnasieelev lider et er-
hvervsevnetab – medmindre der konkret er grundlag for at
foretage et skøn over den forventede fremtidige årsløn.
Ændring af færdselsloven (Letbaner m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere de lovgivningsmæssige
rammer for, at der kan køres med letbaner på områder omfat-
tet af færdselslovens anvendelsesområde. Lovforslaget vil
desuden indeholde forslag om ensartede regler for motorred-
skaber og traktorer for så vidt angår den maksimale kon-
struktivt indstillede hastighed samt regler om anvendelse af
blokvogne til transport af let, men overdimensioneret gods
uden forudgående tilladelse fra politiet. Lovforslaget vil her-
udover indeholde regler om indførelse af hjemmel til op-
krævning af gebyr for udstedelse af legitimationskort til per-
soner, der bliver bemyndiget til at regulere færdsel ved gen-
nemførelse af særtransporter og regler om udenlandske myn-
digheders behandling af oplysninger om kørekort.
Ændring af lov om dansk indfødsret (Øget accept af dobbelt
statsborgerskab) (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om en øget accept af dob-
belt statsborgerskab. Lovforslaget vil endvidere indeholde
forslag om indførelse af en overgangsordning i en 5-årig peri-
ode for borgere, der tidligere har mistet deres danske stats-
10 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
borgerskab i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab i
et andet land. Forslaget følger op på regeringsgrundlaget fra
oktober 2011. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ac-
cept af dobbelt statsborgerskab mellem regeringen, Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance fra
juni 2014.
Lovforslag om meddelelse af indfødsret (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
får dansk indfødsret.
Ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus
for visse flygtninge samt afvisning af realitetsbehandling af
asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et an-
det EU-land) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at indføre en særlig midlertidig
beskyttelsesstatus for udlændinge, der opnår beskyttelse ale-
ne på baggrund af, at de kommer fra et konfliktramt område.
Der indføres endvidere særlige regler om familiesammenfø-
ring for personer omfattet af ordningen. Det foreslås desuden
at indføre en regel, hvorefter asylansøgninger fra personer,
der allerede har opnået beskyttelse i et andet EU-land, kan af-
vises uden realitetsbehandling. Lovforslaget vil indeholde en
bestemmelse, der slår fast, at revision af de nye regler frem-
sættes for Folketinget senest i folketingsåret 2017-2018.
Ændring af færdselsloven (Opfølgning på arbejdsgruppen
om udstedelse af kørekort) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at følge op på en rapport fra en
arbejdsgruppe, som har haft til opgave at overveje, fra hvil-
ken alder kørekort kun skal kunne udstedes med forkortet
gyldighedsperiode.
Ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Samfundstjeneste m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er navnlig at revidere straffelovens
regler om samfundstjeneste på grundlag af Straffelovrådets
betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste m.v.
Ændring af udlændingeloven (Bekæmpelse af ulovlig ind-
vandring, ophold og arbejde i Danmark) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at følge op på arbejdsgrupperap-
port om politiets værktøjer i forhold til at afsløre udlændinge
med ulovligt ophold i grænseområder mv. Endvidere foreslås
visse strafskærpelser på udlændingeområdet bl.a. som op-
følgning på aftalen om en reform af international rekruttering
lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft mellem regerin-
gen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti fra juni 2014.
Lovforslag om fremtidsfuldmagter (Dec I)
Lovforslaget har til formål at indføre en særskilt lovregule-
ring, der muliggør, at der kan gives fuldmagt til at repræsen-
tere fuldmagtgiver i økonomiske og personlige forhold, hvis
fuldmagtsgiveren på grund af alderseller helbredsbetinget
svækkelse senere måtte blive ude af stand til at varetage sine
anliggender (fremtidsfuldmagter).
Ændring af konkursloven m.v. (Ansattes retsstilling under
insolvensbehandling) (Dec I)
Forslaget har til formål at forenkle lønprivilegiet i konkurslo-
vens § 95. Forslaget medfører i vidt omfang en styrkelse af
lønmodtagernes retsstilling under insolvensbehandling, lige-
som forslaget indeholder elementer, der har til formål at frem-
me muligheden for rekonstruktion af virksomheder.
Ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underret-
ning af kommunerne ved udstedelse af registreringsbeviser
samt justering af boligkravet m.v.) (Dec I)
Forslaget medfører, at Statsforvaltningen bliver ansvarlig for
at underrette kommunerne om Statsforvaltningens udstedel-
se af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne i
stedet for Udlændingestyrelsen, som varetager opgaven i
dag. Forslaget medfører endvidere en mindre justering af bo-
ligkravet ved ægtefællesammenføring.
Ændring af lov om dansk indfødsret (Digital selvbetjenings-
løsning ved ansøgning om dansk indfødsret) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at forenkle
processen ved ansøgning om dansk indfødsret, bl.a. ved etab-
lering af en ordning, hvorefter ansøgninger som udgangs-
punkt skal indgives elektronisk ved brug af en digital selvbe-
tjeningsløsning.
Lovforslag som opfølgning på handlingsplanen om forebyg-
gelse af radikalisering og ekstremisme (Dec II)
Formålet med lovforslaget er at give politiet mulighed for at
inddrage passet fra en dansk statsborger, som mistænkes for
at ville udrejse for at deltage i en væbnet konflikt, ligesom der
vil blive åbnet for, at politiet vil kunne udstede et udrejsefor-
bud til sådanne personer. Endvidere foreslås det, at det vil
kunne få opholdsretlige konsekvenser for en herboende ud-
lænding, hvis den pågældende udrejser for at deltage i en
væbnet konflikt. Lovforslaget er en opfølgning på regerin-
gens handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og eks-
tremisme fra september 2014.
Lovforslag om internationale sikkerhedsrettigheder i flymate-
riel (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre UNIDROIT kon-
ventionen fra november 2001 om internationale sikkerheds-
rettigheder i mobilt udstyr (Cape Town-konventionen) og
den tilhørende protokol om specifikke forhold for flyudstyr i
dansk ret.
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 11
Ændring af partiregnskabsloven (Opfølgning på betænkning
fra ekspertudvalget) (Jan II)
Regeringen har nedsat et udvalg om åbenhed om den økono-
miske støtte til politiske partier (partistøtteudvalget). Udval-
gets anbefalinger vil blive drøftet med Folketingets partier, og
der kan som opfølgning herpå blive tale om at fremsætte lov-
givning om øget åbenhed om private bidrag til politiske par-
tier og politiske partiers regnskaber. Der kan samtidig blive
tale om at fremsætte et lovforslag under økonomi- og inden-
rigsministeren om regulering af offentlig økonomisk støtte til
politiske partier.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Eurodac II-
forordningen m.v.) (Feb I)
Med lovforslaget gennemføres Eurodac II-forordningen i
dansk ret. Lovforslaget forventes tillige at indeholde forslag
om optagelse af fingeraftryk til brug for politiets kontrol af
meldepligt m.v. samt konsekvensændringer i udlændingelo-
ven i relation til Cyperns, Bulgariens og Rumæniens optagel-
se i Schengen.
Ændring af retsplejeloven (Opfølgning på arbejdsgruppen
om advokatbranchen) (Feb II)
Forslaget har navnlig til formål at følge op på eventuelle an-
befalinger fra den tværministerielle arbejdsgruppe om bedre
konkurrence og regulering af advokatbranchen. Nedsættel-
sen af arbejdsgruppen følger af et element i aftalen om en
vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti.
Ændring af retsplejeloven (Videoafhøring af børn m.v.) (Feb
II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer,
som Strafferetsplejeudvalgets arbejde med kommissoriet om
udvidet brug af videoafhøring af børn måtte give anledning
til.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på den humanitæ-
re redegørelse og kompetenceændring i relation til sager om
humanitære opholdstilladelser) (Feb II)
Regeringen vil som led i opfølgningen på regeringsgrundla-
get »Et Danmark, der står sammen« fra oktober 2011 frem-
lægge en redegørelse for praksis for meddelelse af humanitær
opholdstilladelse. Det forventes, at der i forlængelse heraf vil
blive fremsat lovforslag på området. Lovforslaget vil endvi-
dere have til formål at flytte kompetencen i sager om humani-
tære opholdstilladelser fra justitsministeren til Udlændinge-
styrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.
Lovgivning om offentligt ansattes ytringsfrihed (Opfølgning
på udvalgsarbejdet fra Udvalget om offentligt ansattes
ytringsfrihed og whistleblowerordninger) (Feb II)
Regeringen nedsatte i oktober 2013 et sagkyndigt udvalg om
offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger.
Udvalget forventes at afgive betænkning i begyndelsen af
2015. Der kan afhængigt af udvalgets anbefalinger blive be-
hov for lovopfølgning.
Ændring af retsplejeloven (Revision af logningsreglerne) (Feb
II)
Lovforslaget vil omfatte en revision af reglerne i retsplejelo-
ven om pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at fore-
tage registrering og opbevaring af oplysninger om tele- og in-
ternetkommunikation til brug for efterforskning og retsfor-
følgning af strafbare forhold.
Lovforslag om meddelelse af indfødsret (Apr II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
får dansk indfødsret.
Justitsministeren vil give Folketinget redegørelse om:
– Forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-
ningspligter uden for strafferetsplejen (Feb II)
KIRKEMINISTEREN
Lovgivning vedrørende betænkning 1544 om folkekirkens
styre (Dec II)
Regeringen agter at fremsætte lovforslag om regulering af fol-
kekirkens fælles økonomi samt om folkekirkens indre anlig-
gender. Lovforslaget ligger i forlængelse af betænkning
1544/2014 om folkekirkens styre og er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget fra oktober 2011.
Ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
(Dec II)
Med lovforslaget foreslås det, at revisionsklausulen, hvorefter
kirkeministeren skal fremsætte forslag om en revision af reg-
lerne om etablering af permanente stiftsråd i folketingsåret
2014-15, udskydes eller ophæves.
KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om CO2-kvoter og lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter (Tilpasning af reglerne om udledninger
fra luftfart efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014 m.v.) (Okt I)
Lovforslagets formål er at tilpasse kvoteloven til Europa-Par-
lamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 421/2014 fra april
2014. Forslaget indebærer bl.a., at der indføres en midlertidig
undtagelse for overvågning, rapportering og returnering af
kvoter for drivhusgasemissioner fra flyvninger til og fra lan-
de uden for EØS.
12 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
Ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser fra trans-
port (Biobrændstofloven) og lov om fremme af besparelser i
energiforbruget (Okt II)
Lovforslaget implementerer erhvervsrettede lempelser af
PSO for elektricitet, afskaffelse af PSO for gas og afskaffelse af
tilskudsordningen til ikke-kvoteomfattet elproduktion. For-
slaget udmønter dele af aftalen om tilbagerulning af forsy-
ningssikkerhedsafgiften m.v. og lempelser af PSO – delaftale
om vækstpakke 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juli 2014.
Endvidere foreslås bl.a. regler om afregningsvilkår for hav-
vindmølleparken Horns Rev 3, samt fravigelse af iblandings-
procenten for biobrændstoffer. Endelig muliggør forslaget
implementering af bestemmelser i energieffektiviseringsdi-
rektivet vedr. faktureringer m.v. for energiforbrug.
Ændring offshoresikkerhedsloven, havmiljøloven og miljø-
skadeloven. (Gennemførelse af offshore-sikkerhedsdirektivet
og ressortomlægning m.v.) (Okt II)
Lovforslagets hovedformål er at gennemføre store dele af
offshore-sikkerhedsdirektivet, bl.a. øgede krav i forhold til
nedbringelse af risikoen for hændelser, der kan have konse-
kvenser for personer og miljøet m.v. Direktivet stiller endvi-
dere krav om en uafhængig national tilsynsmyndighed, hvil-
ket indebærer, at opgaver vedrørende offshore-sikkerhed flyt-
tes fra Energistyrelsen til Arbejdstilsynet.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Tilpasning
af nye ikke-godkendte støtteordninger til Europa-Kommissi-
onens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi 2014-2020) (Dec I)
Hovedformålet med lovforslaget er at tilpasse ikke-godkend-
te støtteordninger til solceller m.v. til nye EU-retningslinjer
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi for 2014-2020.
Ændring af lov om elforsyning (Jan I)
Lovforslaget indebærer en justering af engrosmodellen med
det formål på en mere enkel og omkostningseffektiv måde at
sikre korrekte indbetalinger af elafgifter til told- og skatte-
myndighederne. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med et
forslag under skatteministeren om ændring af lov om afgift af
elektricitet.
Ændring af undergrundsloven m.v. (Gennemførelse af reste-
rende del af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.) (Jan II)
Lovforslaget gennemfører dele af offshore-sikkerhedsdirekti-
vet, der vedrører en række finansielle krav til indehavere af
tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, som
foreslås implementeret i undergrundsloven. Forslaget inde-
holder desuden enkelte andre ændringer, som ikke vedrører
direktivet.
Ændring af lov om varmeforsyning og lov om fjernkøling
(Udnyttelse af synergieffekter mellem fjernvarme og fjernkø-
ling og kommuners adgang til at varetage varmeforsynings-
virksomhed m.v.) (Jan II)
Lovforslagets formål er at gennemføre tilpasninger af lovgiv-
ningen, der fremmer synergieffekter mellem fjernvarme og
fjernkøling. Endvidere lovfæster forslaget kommuners hjem-
mel til at varetage kollektiv varmeforsyning på samme måde
som det fremgår af el- og gasforsyningslovene. Lovforslaget
er en opfølgning på regeringens udspil om Danmark i arbejde
– vækstplan for energi og klima fra oktober 2013.
Lov om statstilskud til el-intensive virksomheder (Feb II)
Lovforslaget implementerer en målrettet lempelse af PSO til
el-intensive virksomheder. Tilskuddet er betinget af, at den el-
intensive virksomhed indgår aftale med Energistyrelsen om
energieffektiviseringer. Forslaget følger op på en del af aftalen
om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften m.v. og
lempelser af PSO – delaftale om vækstpakke 2014 mellem re-
geringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten fra juli 2014.
Klima-, energi- og bygningsministeren vil give Folketinget re-
degørelse om:
– Energipolitisk redegørelse (Apr II)
KULTURMINISTEREN
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Genbe-
skikkelse af DR’s bestyrelse og genvalg af de regionale TV 2-
virksomheders bestyrelser, adgang til støtte fra Public Ser-
vice-Puljen, afskaffelse af erhvervslicensen og forhandlerind-
beretningspligten, ny ordning for ikke-kommercielle lokalra-
dioer m.v.) (Okt I)
Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre de æn-
dringer af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, der følger
af medieaftalen for 2015-2018, som blev indgået mellem alle
Folketingets partier i juni 2014. Der forslås bl.a. ændringer i
Public Service-Puljens støtteformål, begrænsning af adgang
til genbeskikkelse og genvalg af medlemmer af DR’s og de re-
gionale TV 2-virksomheders bestyrelser, indførelse af en ny
ordning for ikkekommercielle lokalradioer samt afskaffelse af
medielicensen for erhvervsvirksomheder mv.
Ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt he-
ste- og hundevæddemål og lov om fremme af dopingfri idræt
(Ny økonomisk fordelingsnøgle på idrætsområdet, ændring
af bestyrelser i selvejende institutioner på idrætsområdet, ud-
videlse af Anti Doping Danmarks virksomhed m.v.) (Okt I)
Lovforslaget implementerer den politiske stemmeaftale om
idræt, som er indgået mellem alle Folketingets partier i maj
2014. Aftalen indebærer en række ændringer i lov om udlod-
ning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål
og lov om fremme af dopingfri idræt.
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 13
Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
under Kulturministeriet (Okt I)
Hovedformålet med lovforslaget er at skabe lovgrundlag for
etableringen af en ny videregående scenekunstnerisk uddan-
nelsesinstitution under Kulturministeriet og indførelsen af en
bachelor- og kandidatstruktur for uddannelserne ved den
nye scenekunstuddannelsesinstitution. Endvidere genetable-
res en selvstændig lovgivning for Kulturministeriets videre-
gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Forslaget føl-
ger op på hovedanbefalingerne i udredningen om de videre-
gående uddannelser på scenekunstområdet fra september
2013.
Lovgivning vedrørende bekæmpelse af matchfixing (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at kriminalisere grovere tilfælde
af bestikkelse inden for idrætten. Lovforslaget er en opfølg-
ning på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om matchfixing,
der afrapporterede i september 2014.
MILJØMINISTEREN
Ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildt-
udbytteindberetning m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gøre det til en betingelse for
udstedelse af jagttegn, at der er foretaget vildtudbytteindbe-
retning for det foregående jagtår. Samtidig ophæves den nu-
værende strafhjemmel for manglende vildtudbytteindberet-
ning, der ikke længere vurderes nødvendig.
Lov om Den Danske Naturfond (Nov I)
Den Danske Naturfond oprettes på privatretligt grundlag
som en erhvervsdrivende fond. Loven fastsætter en række
forvaltningsmæssige rammer for fonden, herunder at dele af
offentlighedsloven, forvaltningsloven og visse forvaltnings-
retlige principper skal gælde for fonden. Naturfonden vil
have til formål at forbedre naturtilstanden og den biologiske
mangfoldighed i Danmark. Etableringen af Den Danske Na-
turfond er et element i aftalen om finansloven for 2014 mel-
lem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og
byggeloven (Forsøgsordning for kystog naturturisme, ophæ-
velse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse
i lokalplaner og helårsbeboelse i sommerhuse på de 27 små
øer m.v.) (Nov I)
Med lovforslaget iværksættes en forsøgsordning, der giver
kommunerne mulighed for at gennemføre op til 10 forsøgs-
projekter med det formål at give turister et bredere udbud af
oplevelser ved de danske kyster. Forslaget er en opfølgning
på appendiks 1 i aftalen om en vækstplan for dansk turisme
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti fra juni 2014. Endvidere justeres byggekra-
vene i lokalplaner, så krav til bygningers energiklasse frem-
over alene reguleres med bygningsreglementet. Dette er en
opfølgning på et element i aftalen om en vækstpakke fra juni
2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti. Endelig indebærer lovforslaget, at
planlovens dispensationsmulighed for helårsbeboelse i som-
merhuse lempes, så ejere af helårsegnede sommerhuse i som-
merhusområder på de små øer kan udleje sommerhuset til
helårsbeboelse.
Ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse
med ophugning og skrotning af biler og lov om miljøbeskyt-
telse (Obligatorisk digital kommunikation, supplerende be-
tingelser for udbetaling af skrotningsgodtgørelse og nedsæt-
telse af betalingssats for indsamling af bærbare batterier m.v.)
(Nov I)
Lovforslaget indeholder hjemmel til at indføre krav om obli-
gatorisk digital kommunikation, der bl.a. skal muliggøre
automatisk sagsbehandling i sager om udbetaling af skrot-
ningsgodtgørelser og sager om visse typer af registreringer i
affaldsregistret. Derudover foreslås der mindre ændringer i
skrotningsgodtgørelsesordningens administration, herunder
en supplerende betingelse for udbetalingen og regler om til-
syn. Endelig foreslås, at satsen pr. kilo markedsført bærbare
batterier og akkumulatorer som producenter/importører be-
taler, nedsættes for at sikre, at ordningen fremadrettet er i ba-
lance samt enkelte andre ændringer af miljøbeskyttelseslo-
ven.
Ændring af lov om råstoffer og lov om kystbeskyttelse (Æn-
dringer som følge af regeringens konkurrencepolitiske ud-
spil, evaluering af råstofloven og overførsel af kystbeskyttel-
sesloven til Miljøministeriet m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at forbedre konkurrencen i for-
bindelse med råstofindvinding på havet, bl.a. ved at skabe
større gennemsigtighed i auktionssystemet og ved at gøre det
mere attraktivt at byde, særligt for små og mellemstore virk-
somheder. Initiativet udmønter et element i regeringens kon-
kurrencepolitiske udspil fra oktober 2012. Der foreslås bl.a.
også indført en bemyndigelse til at udpege områder, hvor der
ikke kan gives tilladelse til råstofudvinding, eller hvor ad-
gang til at give tilladelse til råstofindvinding begrænses.
Ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsy-
ningsselskaber m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Afdragsord-
ning, finansiering og drift og vedligehold af anlæg til spilde-
vandshåndtering samt fristfastsættelse) (Nov II)
Lovforslaget vedrører hjælp til visse økonomisk trængte
grundejere i forbindelse med påbud om forbedret spilde-
vandsrensning, herunder forlængede frister i forbindelse med
påbud, grundejeres ret til at modtage tilbud fra spildevands-
selskaber om etablering af de nødvendige spildevandsanlæg
på matriklen og henstand med udgifterne herfor, samt hen-
stand med betaling af tilslutningsbidrag.
Ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om planlægning
(Opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefa-
linger på naturområdet) (Dec I)
14 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
Hovedformålet med lovforslaget er at bidrage til at sikre og
udvikle en varieret og mangfoldig natur. Forslaget indebærer
bl.a., at der indføres forbud mod gødskning og sprøjtning på
arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt en forhø-
jelse af bødeniveauet for overtrædelse af beskyttelsen af disse
arealer. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
fra oktober 2011.
Ændring af lov om vandforsyning m.v. (Modernisering af lo-
ven) (Jan II)
Lovforslaget sikrer, at der fortsat er hjemmel til at gennemføre
en grundvandskortlægning efter 2015, og bemyndiger miljø-
ministeren til at fastsætte regler om samarbejdet mellem kom-
muner og staten. Fortsættelse af en grundvandskortlægning
sikrer, at kommunerne har det korrekte grundlag for at gen-
nemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse, så drikkevan-
det også fremadrettet sikres. Lovforslaget er første etape i en
generel modernisering af vandforsyningsloven og følger op
på regeringsgrundlaget fra oktober 2011.
Lovgivning vedrørende integration af VVM-screening og
miljøgodkendelse (Jan II)
Formålet med forslaget er at samle og forenkle VVM- og god-
kendelsesprocessen for visse mindre komplekse virksomhe-
der omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven. Forslaget
følger op på aftalen om vækstplan for fødevarer mellem rege-
ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti fra april 2014 samt et element i afta-
len om en vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Det Konservative Folkeparti.
Lovgivning vedrørende vandsektorens organisering og øko-
nomiske forhold (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at følge op på en evaluering af
vandsektoren, som blev gennemført i 2013. Lovforslaget for-
ventes bl.a. at indeholde ændrede effektiviseringskrav, indfø-
relse af performancebenchmarking samt en præcisering af
klagemulighederne på området. Lovforslaget udmønter des-
uden en del af aftalen om en vækstpakke fra juni 2014 mellem
regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
MINISTEREN FOR BY
, BOLIG OG LANDDISTRIKTER
Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede
muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på
land og i by) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at skabe gode boligsociale forhold
på såvel land som i by. Det sker især ved justering af reglerne
om støtte til bygningsfornyelse og områdefornyelse, bl.a. gen-
nem bedre støttemuligheder for ejerog andelsboliger og øget
fleksibilitet ved reglernes anvendelse inden for den eksiste-
rende økonomiske ramme. Endvidere forbedres kommuner-
nes mulighed for at sikre fællesskabet i de mindre byer, lige-
som der gennemføres administrative lettelser.
Ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfæl-
lesskaber (Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger
m.v.) (Okt II)
Lovforslaget indebærer en stramning af andelsboliglovens
krav til stiftelse af private andelsboligforeninger. Der foreslås
indført krav til de budgetter, der forelægges forud for beslut-
ning om at stifte en andelsboligforening. Endvidere foreslås
en stramning af kravet om minimumsdeltagelse, således at
2/3 af en udlejningsejendoms lejere skal deltage, før en an-
delsboligforening kan erhverve ejendommen.
Ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af bo-
ligforholdene, lov om tvungen administration af udlejnings-
ejendomme og lov om byfornyelse og udvikling af byer (For-
enkling og modernisering af lejelovgivningen) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at forenkle og modernisere lejelov-
givningen. Forslaget har det grundlæggende sigte at fasthol-
de balancen mellem udlejer- og lejerinteresser og indeholder
bl.a. en forenkling og modernisering af reglerne for varsling
af lejeforhøjelser og reglerne om vedligeholdelse. Forslaget
følger op på regeringsgrundlaget fra oktober 2011 og udmøn-
ter aftalen om en forenkling og modernisering af lejelovgiv-
ningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2014.
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af
Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene
boligsektor) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at følge op på en kommende poli-
tisk aftale om anvendelse af Landsbyggefondens midler, idet
en række af Landsbyggefondens støtteordninger udløber
med udgangen af 2014. I aftalen forventes der endvidere at
indgå en række forslag om effektivisering af sektorens ejen-
domsdrift og nybyggeri.
Ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af
energirenovering i erhvervslejemål) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at gøre det lettere for udlejere af
ejendomme, der udelukkende er udlejet til erhverv, at indgå
aftaler med lejerne om energirenovering af ejendommene og
lejeforhøjelser knyttet hertil. Forslaget udmønter et initiativ
fra regeringens strategi for energirenovering af bygninger fra
maj 2014.
Ændring af lov om friplejeboliger, lov om almene boliger
m.v., lov om social service og lov om individuel boligstøtte
(Ændret adgang til markedet, ophævelse af kravet om gen-
udbud, ændring af afregningssystemet, pantsætningsforbud,
forenklinger m.v.) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række forbed-
ringer af friplejeboligloven på baggrund af en gennemført
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 15
evaluering af loven. Forslaget indebærer bl.a., at der vil blive
fri adgang til friplejeboligmarkedet alene betinget af en certi-
ficering, at der vil ske en ophævelse af kravet om genudbud
af friplejeboligleverandørens ydelser hvert 10. år, og at der
etableres et nyt afregningssystem for ydelser efter servicelo-
ven.
Ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at øge omsætteligheden af flex-
boliger, bl.a. ved at kommunalbestyrelsen fremover får mu-
lighed for at meddele en tilladelse, der følger boligen frem for
ejeren, samt at meddele bindende forhåndstilkendegivelse
vedrørende muligheden for at opnå tilladelse. Forslaget ud-
mønter et element i aftalen om en vækstpakke fra juni 2014
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter vil give Folketinget
redegørelse om:
– Regionalog landdistriktspolitisk redegørelse (Apr II)
MINISTEREN FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION
OG SOCIALE FORHOLD
Ændring af lov om social service (Forenkling af udmålingssy-
stemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgifts-
ydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller indgribende
lidelse m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at skabe en tættere sammen-
hæng mellem det enkelte barns faktiske behov for hjælp til
dækning af merudgifter og den udbetalte merudgiftsydelse
samt at lette kommunernes administration af ordningen.
Ændring af lov om social service (Rehabiliteringsforløb og
hjemmehjælp) (Okt I)
Med lovforslaget forpligtes kommunerne bl.a. til forud for
vurderingen af behovet for personlig og praktisk hjælp samt
madservice at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og må-
lorienteret rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes at kunne
forbedre modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte be-
hovet for hjælp. Lovforslaget udmønter aftalen om fremti-
dens hjemmehjælp mellem regeringen, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti fra juni 2014.
Ændring af adoptionsloven (Adgang for samlevende til at
adoptere sammen) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for ugifte
samlevende at kunne adoptere sammen, herunder også den
anden ægtefælles barn (stedbarnsadoption).
Ændring af dagtilbudsloven og lov om individuel boligstøtte,
lov om social pension og andre love (Anvendelse af eInd-
komst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud
m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er primært at tilpasse de eksiste-
rende bemyndigelsesbestemmelser, så hhv. ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold og undervis-
ningsministeren får bemyndigelse til at fastætte nærmere reg-
ler om anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af
økonomisk fripladstilskud. I tilknytning hertil vil der ligele-
des skulle tilføjes en ny bestemmelse, som regulerer tilbage-
betaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud.
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og rets-
plejeloven (Imødegåelse af samarbejdschikane m.v.) (Dec II)
Lovforslagets formål er at imødegå samarbejdschikane i sager
om forældreansvar og give Statsforvaltningen reaktionsmu-
ligheder, hvis den ene forælder bevidst forhaler en sag med
det formål, at barnets kontakt til den anden forælder afbry-
des.
Ændring af lov om social service (Tilbud om anonym be-
handling af stofmisbrugere) (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at forpligte kommunerne til at
tilbyde anonym behandling til personer, der har et stofmis-
brug som det primære sociale problem, og som ellers ikke vil-
le have opsøgt behandlingssystemet. Formålet er også at fore-
bygge, at denne gruppe af borgere på sigt udvikler sociale
problemstillinger ud over stofmisbruget. Lovforslaget frem-
sættes som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2014.
Ændring af adoptionsloven, lov om social service og foræl-
dreansvarsloven (Lempelse af betingelserne for adoption
uden samtykke) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at lempe betingelserne for adop-
tion uden samtykke, sådan at dette fremover forudsætter, at
det er sandsynliggjort, at forældrene varigt er uden forældre-
evne. Ændringen forventes at kunne understøtte anvendelsen
af adoption uden samtykke i tilfælde, hvor der reelt ikke er
udsigt til, at forældrene kommer til at tage sig af barnet. Det
foreslås også at skabe en hjemmel til at bortadoptere et barn
mod forældrenes vilje, hvis hensynet til barnets tilknytning til
en plejefamilie tilsiger dette. Herudover foreslås en række ad-
ministrative forenklinger.
Ændring af lov om social service (Forenkling af voksenbe-
stemmelserne) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at give kommunerne mulighed
for at sammensætte en mere sammenhængende og resultato-
rienteret indsats efter serviceloven, som medvirker til en posi-
tiv udvikling for den enkelte borger. Indsatsen skal matche
borgerens konkrete behov og hjælpe dem til at opnå en mere
positiv livssituation. Forslaget følger op på aftalen om kom-
munernes økonomi for 2015 mellem regeringen og KL.
16 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri
protokol af 19. december 2011til FN’s konvention om barnets
rettigheder (Feb II)
Forslaget bemyndiger regeringen til på Danmarks vegne at
tiltræde den valgfri protokol til FN’s konvention om barnets
rettigheder. Tiltrædelsen giver adgang til at klage til FN’s bør-
nekomite, som herefter kan komme med en ikke-bindende
udtalelse.
Udvidelse af Udbetaling Danmarks myndighedsopgaver
med administration af nye kommunale områder samt ind-
hentning af oplysninger fra udlandet og datasamkøring til
brug for kontrol på blandt andet kommunale ydelsesområder
(Feb II)
Med lovforslaget overflyttes myndighedsansvaret for admi-
nistration af kommunale internationale sygesikringssager, be-
gravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp og delpension
fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Herudover får Ud-
betaling Danmarks kompetence til at foretage datasamkøring
og indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder til
brug for kontrol på bl.a. kommunale ydelsesområder. Lovfor-
slaget er en opfølgning på aftalen om kommunernes økonomi
i 2015 mellem regeringen og KL.
Modernisering af adoptionsloven (Fremtidssikring af det
danske adoptionssystem) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at fremtidssikre det danske
adoptionssystem gennem en tilpasning af organiseringen af
adoptionsformidlingen med skærpede akkrediteringskrav og
et skærpet tilsyn. Lovforslaget følger op på aftalen om det
fremtidige adoptionssystem i Danmark mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti fra oktober 2014.
Ændring af lov om social service (Forebyggelse af radikalise-
ring og ekstremisme) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at give kommunerne mulighed
for at lave opsøgende arbejde over for personer over 18 år,
som er i risiko for at blive radikaliserede. Lovforslaget giver
endvidere kommunerne mulighed for at iværksætte konkrete
tiltag som forebygger radikalisering, samt at kommunerne
iværksætter exitforløb til personer over 18 år, som har behov
for støtte til at forlade ekstremistiske miljøer. Lovforslaget føl-
ger op på regeringens handlingsplan om forebyggelse af radi-
kalisering og ekstremisme fra september 2014.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
vil give Folketinget redegørelse om:
– Redegørelse og perspektiv og handlingsplan for ligestil-
ling (Feb II)
MINISTEREN FOR FØDEV
ARER, LANDBRUG OG FISKERI
Lov om Landdistriktsfonden (Okt I)
Lovforslaget har som formål at skabe hjemmel til etablering
og administration af støtteordninger til udvikling af landdi-
strikterne i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrik-
terne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (landdistriktsforordningen). Lovforslaget
giver desuden hjemmel til obligatorisk digital kommunikati-
on samt fastsætter de nødvendige administrative og straffe-
retlige bestemmelser i forbindelse med støtteordningerne.
Lov om Hav- og Fiskerifonden (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til etablering og
administration af støtteordninger i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) nr. 508/2014 om Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond. Lovforslaget giver desuden
hjemmel til obligatorisk digital kommunikation samt fastsæt-
ter de nødvendige administrative og strafferetlige bestem-
melser i forbindelse med støtteordningerne.
Ændring af lov om landbrugsejendomme (Udvidet adgang
for selskaber m.v. til at erhverve landbrugsejendomme, op-
hævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord
m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at modernisere landbrugsloven
med henblik på at forbedre mulighederne for kapitaltilførsel
til landbrug ved at udvide selskabers adgang til at erhverve
landbrugsejendomme. Lovforslaget indebærer endvidere, at
reglerne om fortrinsstilling ophæves. Det foreslås desuden, at
leje af små arealer fra en landbrugsejendom til haveformål
fremadrettet kan ske uden tilladelse. Lovforslaget følger af af-
talen om en vækstplan for fødevarer mellem regeringen, Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti fra april 2014.
Ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække (Plantedække m.v.) (Jan I)
Lovforslaget har primært til formål at muliggøre justering af
kravene til udlægning af efterafgrøder. Samtidig foreslås ind-
ført bemyndigelse til fødevareministeren til at iværksætte pi-
lotprojektordninger om lokale foranstaltninger som alternativ
til efterafgrøder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
en vækstplan for fødevarer mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti fra april 2014.
Ændring af lov om fødevarer (Obligatorisk registrering i
CVR-registeret, ændringer som følge af kommende fødevare-
forlig) (Jan II)
Fødevareministeren vil fremlægge et oplæg bl.a. om en foku-
seret kontrolindsats på fødevareområdet, som vil blive drøf-
tet med Folketingets partier. Der kan på baggrund heraf blive
behov for lovgivning. Herudover foreslås det at indsætte
krav om, at også virksomheder med en omsætning under
50.000 kr. skal være registreret i CVR for at blive registre-
ret/autoriseret som fødevarevirksomhed.
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 17
Ændring af dyreværnsloven og lov om dyrlæger (Forbud
mod salg af hunde på markeder, indførelse af regler om avl af
familie- og hobbydyr, ændret struktur i forhold til råd på dy-
revelfærdsområdet m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at forbedre velfærden for hunde
og øvrige familie- og hobbydyr. Forslaget indebærer et for-
bud mod salg af hunde på markeder. Endvidere fastsættes
bestemmelser, som forbyder, at hunde og andre familie- og
hobbydyr avles på en måde, der kan give velfærds- og sund-
hedsmæssige problemer for dyrene. Forslaget følger op på to
elementer i fødevareministerens udspil et bedre hundeliv fra
februar 2014. Endvidere foreslås en række øvrige ændringer.
Ændring af landbrugsstøtteloven (Præcisering af EU-støtte-
ordninger omfattet af loven, obligatorisk digital kommunika-
tion, bestyrelsessammensætning i landbrugets fonde og
formkrav til klager) (Feb I)
Lovforslagets primære formål er at styrke den strategiske
målretning af fondsmidler (promillemidler), herunder i for-
hold til Fødevareministeriets øvrige aktiviteter. Forslaget in-
debærer endvidere en ændring af bestyrelsessammensætnin-
gen i de to promilleafgiftsfonde og Fonden for økologisk
landbrug. Lovforslaget følger op på Natur- og Landbrugs-
kommissionens anbefaling om landbrugets fonde.
Ændring af lov om udendørs hold af svin (Ophævelse af revi-
sionsbestemmelse m.v.) (Feb II)
Lovforslaget vedrører revisionsbestemmelsen i lov om uden-
dørs hold af svin vedrørende svins adgang til drikkevandæg-
tes. Forslagets nærmere indhold fastlægges på baggrund af
resultaterne af et nyligt afsluttet forskningsprojekt.
MINISTEREN FOR NORDISK SAMARBEJDE
Ministeren for nordisk samarbejde vil give Folketinget rede-
gørelse om:
– Redegørelse om det nordiske samarbejde 2013-2014 (Okt I)
MINISTEREN FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Lægesam-
taler, lægelig stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse
med stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i læ-
gelig stofmisbrugsbehandling med heroin) (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at der indføres et sæt nye rettigheder
for personer, der ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling.
Det gælder en lægesamtale senest tre dage efter, at personen
har henvendt sig til kommunen, lægelig stofmisbrugsbe-
handling inden for 14 dage samt frit valg af behandlingstil-
bud. Denne del af forslaget følger op på satspuljeaftalen for
2014. Forslaget indeholder endvidere et udtrykkeligt hjem-
melsgrundlag for kommunal dækning af udgifter til befor-
dring til og fra behandlingsstedet af personer, som er i stof-
misbrugsforhandling med lægeordineret heroin.
Forslag til Lov om ændring af apotekerloven (Friere adgang
til oprettelse m.v. af apoteksfilialer, veterinærafdelinger og
apoteksudsalg, ændret procedure for Sundhedsstyrelsens
meddelelse af apotekerbevilling og bidrag ved ansættelse af
sygehusapotekere, ophævelse af apotekeres adgang til stats-
garanti ved lånoptagelse m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe grundlaget for en
modernisering af apotekersektoren. Med lovforslaget etable-
res bl.a. en friere adgang til at oprette apoteksenheder som
supplement til et apotek, mens det fortsat vil være Sundheds-
styrelsen, som meddeler apotekerbevilling til egnede farma-
ceuter, og som fastlægger behovet for apoteker.
Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Revisi-
on af psykiatriloven m.v.) (Nov I)
Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om at indføre en ny
formålsbestemmelse samt et forslag om at skærpe kriterierne
for anvendelse af tvangsbehandling og tvangsfiksering i psy-
kiatrien. Forslaget indeholder også en revision af reglerne om
tvungen opfølgning efter udskrivning og oppegående
tvangsfiksering.
Ændring af sundhedsloven (Hjælperordninger til personer
med respirationsinsufficiens) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe et bedre grundlag for regi-
onsrådets og kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fælles
hjælperordninger til personer, som får hjælp til respirations-
behandling efter sundhedsloven og hjælp efter serviceloven,
med henblik på at borgeren får størst mulig indflydelse på
eget liv og behandling af høj kvalitet. Endvidere forenkles re-
gionsrådenes og kommunalbestyrelsernes administration af
de fælles ordninger.
Ændring af lægemiddelloven og vævsloven (Lægemiddelo-
vervågning m.v.) (Jan I)
Lovforlaget fremsættes bl.a. med henblik på implementering
af dele af direktivet om lægemiddelovervågning. Lovforsla-
get indeholder endvidere forslag om præcisering af bestem-
melser, der implementerer vævsdirektivet, samt et forslag om
præcisering af hjemlen til at fastsætte regler for lægemiddel-
virksomheders betaling for Sundhedsstyrelsens løbende virk-
somhedskontrol, bivirkningsovervågning, laboratoriekontrol
m.v.
Lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov
om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre
overførbare sygdomme (Præcisering af delegation til aftale-
indgåelse under det udvidede fri sygehusvalg, præcisering af
befordringsordninger, krav om offentliggørelse af Sundheds-
styrelsens påbud og betegnelsen »embedslæger« udgår som
led i en tydeliggørelse af Sundhedsstyrelsens opgaver) (Jan II)
18 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
Lovforslaget indeholder en række præciseringer i sundheds-
loven. Det gælder bl.a. en præcisering af regionernes mulig-
hed for at delegere kompetence til aftaleindgåelse under det
udvidede frie sygehusvalg til Danske Regioner. Endvidere in-
deholder lovforslaget en bemyndigelse til Sundhedsstyrelsen
om at fastsætte regler om, at offentlige og private sygehuse
m.v., der modtager påbud, hvori der opstilles sundhedsmæs-
sige krav til det pågældende behandlingssted, skal offentlig-
gøre påbuddet. Endelig udgår betegnelsen »embedslæger«
med henblik på tydeliggørelse af Sundhedsstyrelsens opga-
ver.
Ændring af lov om røgfri miljøer (Udskydelse af revisionsbe-
stemmelse) (Jan II)
Det fremgår af loven, at den skal revideres i Folketingsåret
2014-2015. Den seneste revision fandt sted i 2012, og det vur-
deres at være for tidligt at påbegynde en ny revision af loven.
Det foreslås derfor at revisionen udskydes til folketingssam-
lingen 2016/17.
SKATTEMINISTEREN
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, sel-
skabsskatteloven og forskellige andre love (Skattemæssige
ændringer i lyset af lov om medarbejderinvesteringsselska-
ber) (Okt I)
Lovforslaget skal sikre, at skattelovgivningen understøtter en
tre-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselska-
ber (MS). Med forslaget skabes der mulighed for skatteudsky-
delse i forbindelse med kollektive aftaler, hvor medarbejdere
med indskud af lønmidler i et medarbejderinvesteringssel-
skab investerer i virksomheden eller underleverandører. For-
slaget følger op på et element i aftalen om en vækstplan for
fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti fra april 2014
og har sammenhæng med et lovforslag under erhvervs- og
vækstministeren om indførelse af medarbejderinvesterings-
selskaber.
Ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven
(Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle
produkter, ændring af indberetningspligten vedrørende mod-
tagere af private renter og afgivelse af regnskabsoplysninger
om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.) (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende får
pligt til i selvangivelsen at give oplysning om skyldig eller til-
godehavende moms ifølge regnskabet for det regnskabsår,
som ligger til grund for selvangivelsen af indkomsten for
virksomheden. Forslaget indeholder endvidere en række ini-
tiativer om tredjepartsindberetning vedrørende finansielle
produkter. Disse forslag følger op på aftalen om en skattere-
form mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folke-
parti fra juni 2012. Endelig indeholder forslaget en ind-
skrænkning af pligten til at oplyse om modtageren af renter
til alene at omfatte renter, der ikke er virksomhedsrelaterede.
Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien (Okt I)
Lovforslaget gennemfører en protokol til dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Indien. Forslaget
indebærer, at artiklen om udveksling af oplysninger opdate-
res, således at den er formuleret i overensstemmelse med den
nyeste internationale standard.
Ændring af lov om indgåelse af protokoller om ændring af
dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og hen-
holdsvis Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig (Gen-
nemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsove-
renskomsten mellem Danmark og Luxembourg) (Okt I)
Lovforslaget gennemfører en protokol til dobbeltbeskat-
ningsoverenskomstenmellem Danmark og Luxembourg. For-
slaget indebærer, at Danmark fremadrettet kan beskatte pri-
vate pensioner, når der har været fradrag for indskuddene i
Danmark, og danske sociale pensioner.
Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-
lem Danmark og Ghana (Okt I)
Lovforslaget gennemfører en dobbeltbeskatningsoverens-
komstmellem Danmark og Ghana, der har som hovedformål
at ophæve international dobbeltbeskatning i forholdet mel-
lem de to lande. Dermed forbedres de skattemæssige betin-
gelser for aftalelandenes selskaber og personer ved grænse-
overskridende investering, etablering og arbejde.
Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland (Okt I)
Lovforslaget gennemfører en protokol til dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland. Forslaget
indebærer, at Danmark får mulighed for at beskatte personer,
der er hjemmehørende i Danmark og arbejder i Irland, herun-
der personer der arbejder om bord på et skib eller fly i inter-
national trafik for et irsk luftfartselskab eller rederi. Danmark
giver nedslag i den danske skat for en eventuel betalt irsk
skat.
Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven
og forskellige andre love (Tilbagerulning af forsyningssikker-
hedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af el-
afgiften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjel-
se af bundskatten og det skrå skatteloft, nedsættelse af den
grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.) (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at forsyningssikkerhedsafgiften af-
skaffes, og at afgifterne på fossile brændsler bringes tilbage til
niveauet før Forårspakke 2.0. Desuden justeres afgifterne på
bioolier m.v. Forslaget finansieres via en forhøjelse af
bundskattesatsen og en reduktion af den grønne check. End-
videre forhøjes elafgiften for husholdningerne m.v. Lovforsla-
get gennemfører dele af aftalen om tilbagerulning af FSA m.v.
og lempelser af PSO mellem regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juli 2014.
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 19
Endvidere udmønter lovforslaget elementet om afgiftsforhø-
jelse på cigarillos, cerutter og cigarer i aftalen om en vækst-
pakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og
forskellige andre love (Hurtig afslutning i visse klagesager,
omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen
for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistre-
ring af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer
til det offentlige m.v.) (Okt II)
Lovforslaget indeholder en række justeringer og præciserin-
ger af bestemmelserne omkring den nye klagestruktur på
skatteområdet, som blev gennemført med virkning fra 2014.
Herudover indeholder forslaget ændringer af reglerne om
SKAT’s restanceforebyggende arbejde, bl.a. moderniseres reg-
lerne for sikkerhedsstillelse hos virksomheder, og nogle om-
gåelsesmuligheder i reglerne fjernes. Endelig udmøntes re-
stanceinddrivelsesdelen af aftalen om kommunernes økono-
mi for 2015 mellem regeringen og KL.
Ændring af momsloven, registreringsafgiftsloven og forskel-
lige andre love (Ophævelse af fradragsbegrænsningen for
moms på hotelophold og harmonisering af afgifterne på per-
sonbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport)
(Okt II)
Lovforslaget indeholder en forhøjelse af momsfradraget for
hotelovernatninger, som medfører, at danske og udenlandske
virksomheder fra og med 2015 vil have fuld fradragsret for
deres momsudgifter til hotelovernatninger i Danmark. Lov-
forslaget indeholder endvidere en harmonisering af afgifter-
ne for taxiområdet for at sikre lige beskatningsvilkår for alle
personbiler til erhvervsmæssig persontransport. Lovforslaget
er en udmøntning af to elementer i aftalen om en vækstpakke
fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Fol-
keparti.
Ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregi-
ster og forskellige andre love (Udvidelse af kredsen af yder-
kommuner med forhøjet befordringsfradrag, forhøjelse af
kommunernes andel af selskabsskatten og udvidet mulighed
for videregivelse af oplysninger til finansielle virksomheder)
(Okt II)
Lovforslaget indeholder et forslag om at udvide kredsen af
yderkommuner, hvor pendlere kan opnå forhøjet befor-
dringsfradrag. Forslaget indeholder endvidere en gradvis for-
højelse af kommunernes andel af selskabsskatten for at øge
kommunernes økonomiske tilskyndelse til at fastholde og til-
trække virksomheder. Endelig foreslås en udvidelse af adgan-
gen for finansielle virksomheder til at modtage data fra SKAT
på personområdet efter samtykke fra deres kunder. Forslaget
udmønter tre elementer i aftalen om en vækstpakke fra juni
2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Ændring af fondsbeskatningsloven, kursgevinstloven, sel-
skabsskatteloven og skatteforvaltningsloven (Lempelse af ud-
byttebeskatningen) (Okt II)
Lovforslaget skal sikre, at det bliver lettere at tiltrække risiko-
villig kapital. Dette sker gennem en målrettet lempelse af dan-
ske selskabers beskatning af udbytte fra unoterede porteføl-
jeaktier. Forslaget er en udmøntning af et element i aftalen om
en vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet
i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedar-
bejdere) (Nov I)
Lovforslaget nedsætter det vederlagskrav, der giver adgang
til beskatning under forskerskatteordningen, med 10.000 kr.
månedligt. Forslaget udmønter en del af aftalen mellem rege-
ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform
af international rekruttering lettere adgang til højtkvalificeret
arbejdskraft fra juni 2014.
Ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om bør-
netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov
om en børne- og ungeydelse (Forhøjelse af fradrag for fagfor-
eningskontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl
eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne) (Nov I)
Lovforslaget indebærer, at loftet over fradraget for fagfor-
eningskontingenter forhøjes fra 3.000 kr. til 6.000 kr. årligt.
Forslaget udmønter en del af regeringens finanslovsforslag
for 2015. Endvidere indebærer forslaget, at perioder med bo-
pæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne sidestilles
med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark ved
beregning af børne- og ungeydelse og børnetilskud i 2012.
Ændring af chokoladeafgiftsloven, momsloven, lov om afgift
af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre
love (Ligestilling af varemodtager- og oplagshaverregistrere-
de virksomheder for så vidt angår afregning af afgift, afgifts-
fritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure
m.v., indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter
af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus samt forenklin-
ger og tekniske justeringer af forskellige afgiftslove m.v.)
(Nov I)
Lovforslaget forenkler en række administrative regler på af-
giftsområdet m.v. og mindsker dermed byrderne for er-
hvervslivet. Der er særligt tale om regler vedrørende ener-
gimåling, afregning af punktafgifter og afskaffelse af bande-
roler på spiritus. Endvidere indeholder forslaget en række
mindre tekniske justeringer af forskellige afgiftslove.
Lovgivning vedrørende opfølgning på ekspertudvalget om
ejendomsvurderinger (Nov II)
Regeringen nedsatte i oktober 2013 et eksternt ekspertudvalg
om ejendomsvurderinger, som afrapporterede i september
2014. Lovforslaget vil indeholde den lovgivningsmæssige op-
20 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
følgning på udvalgets rapport, der er nødvendig at gennem-
føre i 2014.
Ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven
(Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række special-
skibe) (Dec II)
Lovforslaget indebærer, at en række specialskibe får mulig-
hed for at anvende tonnageskatteordningen, så den skatte-
pligtige indkomst opgøres på baggrund af skibenes nettoton-
nage og ikke som forskellen mellem skattepligtige indtægter
og fradragsberettigede udgifter. Lovforslaget skal styrke den
danske offshore-sektors internationale konkurrenceevne. For-
slaget er en udmøntning af et af initiativerne i aftalen om en
vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti.
Ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskat-
teloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
(Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af
ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af ren-
tefradragsbegrænsningsreglerne og lagerbeskatning af valu-
takursændringer m.v.) (Dec II)
Lovforslaget indeholder en harmonisering af reglerne for
exitbeskatning, og der indføres bl.a. en henstandsordning for
fysiske personer. Endvidere indgår der en justering af en ræk-
ke regler af relevans for beskatningen af selskaber og er-
hvervsdrivende.
Ændring af lov om afgift af elektricitet (Tilpasninger til en-
grosmodellen) (Jan I)
Lovforslaget udmønter elementer i energiaftalen mellem re-
geringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti fra marts 2012 om liberalisering af
elmarkedet (engrosmodellen). Lovforslaget skal ses i sam-
menhæng med et lovforslag om justering af engrosmodellen
under klima-, energi- og bygningsministeren.
Lovgivning vedrørende opfølgning på den tværministerielle
task force om skattely (Jan II)
Regeringen nedsatte i november 2013 en tværministeriel task
force mod skattely, der skal komme med forslag til mulige ini-
tiativer til bekæmpelse af skatteunddragelse i relation til skat-
telylande. Lovforslaget vil indeholde evt. lovgivningsmæssig
opfølgning på task forcens anbefalinger.
Ændring af skattekontrolloven (Gennemførelse af ændring af
rentebeskatningsdirektivet) (Jan II)
Lovforslaget implementerer Rådets direktiv 2014/48/EU om
beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalin-
ger. Lovforslaget indeholder en række justeringer af de oplys-
ninger, som skal indberettes og udveksles efter rentebeskat-
ningsdirektivet.
Ændring af momsloven (Indførelse af importmoms på dansk-
sprogede magasiner importeret fra lande uden for EU) (Jan II)
Lovforslaget ophæver importmomsfritagelsen for danskspro-
gede magasiner, tidsskrifter og lignende, hvis værdi ikke
overstiger 80 kr., og som forsendes til privatpersoner i Dan-
mark fra lande uden for EU. Forslaget indebærer, at dansk-
sprogede magasiner trykt uden for EU momsmæssigt ligestil-
les med dansksprogede magasiner trykt inden for EU.
Ændring af reklameafgiftsloven (Tilpasning af undtagelsesbe-
stemmelser m.v.) (Jan II)
Reklameafgiftsloven har været notificeret efter statsstøttereg-
lerne. Formålet med forslaget er at tilrette lov om afgift af
hustandsomdelte reklamer på baggrund af Kommissionens
beslutning.
Ændring af aktieavancebeskatningsloven (Succession til er-
hvervsdrivende fonde) (Feb I)
Lovforslaget indebærer, at der indføres en adgang til overdra-
gelse af aktier med succession til erhvervsdrivende fonde ved
arv eller gave. Forslaget er en opfølgning på aftalen om mind-
sket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til
øget vækst og beskæftigelse – delaftale om Vækstplan DK
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-
ce og Det Konservative Folkeparti fra april 2013.
Ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov om offent-
ligt hasardspil i turneringsform og ligningsloven (Justeringer
af spillovgivningen) (Feb I)
Lovforslaget indeholder en række præciseringer og justerin-
ger af den gældende spillovgivning, der indebar en delvis li-
beralisering af spilmarkedet og trådte i kraft fra 2012.
STATSMINISTEREN
Statsministeren vil give Folketinget redegørelse om:
– Redegørelse om rigsfællesskabet 2015 (Apr I)
TRANSPORTMINISTEREN
Lov om offentlige veje m.v. (Okt I)
Lovforslaget er et led i moderniseringen af lovgivningen in-
den for vejområdet og omfatter en ny samlet lov om offentli-
ge veje. Målsætningen med lovforslaget er at skabe bedre
fremkommelighed, forenkle og tydeliggøre lovgivningen
samt gennemføre administrative lettelser for kommunerne,
der som vejmyndighed administrerer kommunevejene.
Lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund (Okt I)
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 21
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at
anlægge en 4-sporet motortrafikvej syd om Frederikssund
ført over Roskilde Fjord på en højbro. Derudover bemyndiges
transportministeren til at oprette en selvstændig offentlig
virksomhed, der skal forestå etableringen og finansieringen
af forbindelsen. Lovforslaget følger af aftalen om en ny Stor-
strømsbro, Holstebromotorvejen m.v. mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti fra marts 2013.
Jernbanelov (Nov I)
Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre en moder-
nisering af jernbaneloven, så rammebetingelserne bliver mere
klare og operationelle med henblik på at få mest muligt ud af
de offentlige investeringer på jernbaneområdet. Endvidere
gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/34/EU fra november 2012 om oprettelse af et fælles
europæisk jernbaneområde.
Lov om Odense Letbane (Nov I)
Lovforslaget er en kombineret selskabs-, projekterings- og an-
lægslov for Odense Letbane, der bemyndiger Odense Kom-
mune til at oprette letbaneselskabet Odense Letbane P/S.
Med forslaget kan det kommende letbaneselskab foretage
jordbundundersøgelser, arkæologiske forundersøgelser m.v.
efter fremgangsmåden i jernbaneloven samt mulighed for at
ekspropriere og pålægge servitutter til anlægget af letbanen i
Odense. Lovforslaget er en udmøntning af et element i fi-
nanslovaftalen for 2014 mellem regeringen, Venstre og Det
Konservative Folkeparti.
Ændring af lov om Aarhus Letbane (Transportministerens
udtræden af Aarhus Letbane I/S (Nov I)
Med lovforslaget gives der hjemmel til, at staten udtræder af
Aarhus Letbane I/S. Fremover vil det alene blive Aarhus
Kommune og Region Midtjylland, der kan indgå eventuelle
tillægskontrakter, fastsætte vedtægter og foretage tilkøb, lige-
som disse parter fremover hæfter for uforudsete udgifter. Par-
terne får endvidere mulighed for at samle anlægs- og drifts-
aktiviteterne i et selskab. Lovforslaget udmønter en del af af-
talen om metro, letbane, nærbane og cykler mellem regerin-
gen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
fra juni 2014.
Lov om projektering af en Nordhavnstunnel og ændring af
lov om en Cityring og ændring af lov om Metroselskabet I/S
og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Nov I)
Lovforslaget indebærer, at transportministeren bemyndiges
til at forberede, projektere og sikre en Nordhavnstunnel ved
Nordhavnsvej samt tilslutning til vejnettet. Transportministe-
ren bemyndiges endvidere til at udvide Cityringen med en af-
grening til Sydhavnen. Endelig reduceres statens ejerandel af
Udviklingsselskabet By & Havn I/S, og selskabet vil kunne
bidrage til finansieringen af de nævnte anlæg m.v. Forslaget
udmønter principaftalen om metro til Ny Ellebjerg via Syd-
havnen samt udbygning af Nordhavnen mellem staten og
Københavns Kommune fra juni 2014.
Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg i Danmark (Feb I)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at
anlægge og drive en fast forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg i Danmark. Den faste forbindelse over
Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark vil styrke
infrastrukturen mellem Skandinavien og kontinentet og vil
medføre større fleksibilitet og væsentlige tidsbesparelser for
både persontrafikken og godstrafikken. Femern Bælt forbin-
delsen indgår endvidere i den europæiske transportkorridor
mellem Skandinavien og Middelhavet.
Lov om udbygning af Rute 23 syd om Regstrup (Feb I)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at
udbygge 6 km af Rute 23 syd om Regstrup til motorvej. For-
slaget følger af trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible
midler i Infrastrukturfonden mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti fra juni 2014.
Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro (Feb II)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at
anlægge en ny kombineret vej- og jernbanebro over Stor-
strømmen. Lovforslaget følger af aftalen om en ny Stor-
strømsbro, Holstebromotorvejen m.v. mellem regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti fra marts 2013.
Ændring af lov om anlæg af en jernbanestrækning Køben-
havn – Ringsted over Køge (Anlæg af niveaufri udfletning
ved Ny Ellebjerg Station) (Feb II)
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at
anlægge en udfletning mellem Ny Ellebjerg og Vigerslev Allé
station. Udfletningen skal føre sporene på Øresundsbanen
over eller under den nye bane København – Ringsted. Lovfor-
slaget følger af aftalen om en moderne jernbane – udmønt-
ning af Togfonden DK mellem regeringen, Dansk Folkeparti
og Enhedslisten fra januar 2014.
UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-
uddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse
og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)
for voksne (Udvidelse af anvendelsesområde) (Nov I)
Lovforslaget giver mulighed for at realisere VEU-pakkens ini-
tiativer om bedre mulighed for videreuddannelse for faglær-
te. Lovforslaget indebærer bl.a., at de maritime og de videre-
gående kunstneriske uddannelser også omfattes af det gene-
relle regelsæt for efter- og videreuddannelser for de erhvervs-
22 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
rettede videregående uddannelsesinstitutioner (åben uddan-
nelse), hvorved de opnår samme vilkår for at udbyde efter-
og videregående uddannelse som de øvrige videregående ud-
dannelser.
Ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøj-
skolen, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner, lov om maritime uddannelser og lov om adgangsre-
gulering ved videregående uddannelser (Gennemsigtighed i
valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til
oversættelse af eksamensbeviser) (Nov I)
Lovforslaget forpligter de videregående uddannelsesinstitu-
tioner til at indberette oplysninger til brug for et digitalt
værktøj, som skal skabe bedre gennemsigtighed til gavn for
de studerendes uddannelsesvalg. Endvidere styrkes uddan-
nelsesinstitutionernes mulighed for at tiltrække udenlandske
gæsteforskere ved forsikringsmæssigt at sidestille dem med
institutionernes egne ansatte. Endelig får uddannelses- og
forskningsministeren med forslaget bemyndigelse til at fast-
sætte nærmere regler om krav om oversættelse af eksamens-
beviser m.v. i forbindelse med ansøgninger om optagelser.
Ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU),
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ligningsloven og lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. (Forenkling af SVU-ordningen) (Dec
I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række forenklin-
ger i vejledningen og administrationen af ordningen om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Ændring af lov om akkreditering af videregående uddannel-
sesinstitutioner (Ingen krav om prækvalifikation af nye ud-
dannelser, som er fremkommet ved sammenlægning af eksi-
sterende uddannelser) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at give uddannelsesinstitutioner
øget fleksibilitet og administrativt incitament til at sammen-
lægge eksisterende uddannelser med henblik på at begrænse
det samlede antal uddannelser og øge gennemsigtigheden i
uddannelsesudbuddet. Det sker ved at indføre en mulighed
for at fravige kravet om prækvalifikation ved sammenlæg-
ning af to eller flere eksisterende uddannelser.
Ændring af SU-loven og lov om erhvervsakademiuddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser (Udbud af adgangs-
kurser til ingeniøruddannelserne og lignende tekniske ud-
dannelser, statens uddannelsesstøtte til supplering som en-
keltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjem-
mel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregi-
steret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kon-
troløjemed m.v.) (Jan I)
Lovforslaget skaber hjemmel til udbud af adgangskurser til
ingeniøruddannelserne og lignende tekniske uddannelser og
giver mulighed for statens uddannelsesstøtte (SU) til supple-
ring som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannel-
serne. Lovforslaget indeholder endvidere en række admini-
strative og tekniske ændringer, herunder hjemmel til kontrol
af, at uddannelsessøgende, der får SU som arbejdstagere efter
EU-retten, fortsat er arbejdstagere, mens de får SU.
Ændring af lov om maritime uddannelser og lov om vurde-
ring af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. (Har-
monisering af visse regler for de maritime uddannelser) (Jan
II)
Lovforslaget har til formål at modernisere og harmonisere
reglerne for de maritime uddannelsesinstitutioner med reg-
lerne for de øvrige uddannelsesinstitutioner under Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet.
Lovgivning vedrørende opfølgning på Udvalget for kvalitet
og relevans i de videregående uddannelser (Feb II)
Regeringen nedsatte i oktober 2013 et udvalg for kvalitet og
relevans i de videregående uddannelser, der forventes at
afrapportere i efteråret 2014. Der kan blive tale om lovopfølg-
ning på baggrund heraf.
Uddannelses- og forskningsministeren vil give Folketinget
redegørelse om:
– Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet (Okt
II)
UDENRIGSMINISTEREN
Folketingsbeslutning om ratifikation af Associeringsaftale
mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atom-
energifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og
Ukraine på den anden side (Okt I)
Beslutningsforslaget skal sikre Folketingets samtykke i for-
hold til at ratificere associeringsaftalen med Ukraine, jf.
Grundlovens § 19. Associeringsaftalen træder i kraft, når alle
28 lande, EU, EURATOM og Ukraine har tilendebragt deres
respektive ratifikationsprocedurer og deponeret ratifikations-
instrumenterne.
Folketingsbeslutning om ratifikation af Associeringsaftale
mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atom-
energifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og
Republikken Moldova på den anden side (Okt I)
Beslutningsforslaget skal sikre Folketingets samtykke i for-
hold til at ratificere associeringsaftalen med Moldova, jf.
Grundlovens § 19. Associeringsaftalen træder i kraft, når alle
28 lande, EU, EURATOM og Moldova har tilendebragt deres
respektive ratifikationsprocedurer og deponeret ratifikations-
instrumenterne.
Folketingsbeslutning om ratifikation af Associeringsaftale
mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atom-
Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del) 23
energifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og
Georgien på den anden side (Okt I)
Beslutningsforslaget skal sikre Folketingets samtykke i for-
hold til at ratificere associeringsaftalen med Georgien, jf.
Grundlovens § 19. Associeringsaftalen træder i kraft, når alle
28 lande, EU, EURATOM og Georgien har tilendebragt deres
respektive ratifikationsprocedurer og deponeret ratifikations-
instrumenterne.
Folketingsbeslutning om dansk bidrag til NATO’s Resolute
Support Mission i Afghanistan (Nov I)
Beslutningsforslaget skal sikre Folketingets samtykke for ud-
sendelse af det danske militære bidrag til NATO’s trænings-,
rådgivnings- og støttemission i Afghanistan, Resolute Sup-
port, jf. Grundlovens § 19. Resolute Support Mission erstatter
ved årsskiftet 2014/2015 NATO’s hidtidige mission i Afgha-
nistan, ISAF.
Ændring af lov om udenrigstjenesten (Dec II)
Lovforslaget har til formål at muliggøre ansættelse af tjene-
stemænd på åremål. Samtidig ophæves bestemmelser, der si-
den lovens vedtagelse i 1983 enten har mistet deres betydning
eller i dag er omfattet af anden gældende lovgivning. Endvi-
dere præciserer forslaget, at opkrævede gebyrbeløb for tjene-
stehandlinger i udenrigstjenesten indgår i statsregnskabet
som indtægter under Udenrigsministeriets paragrafområde.
Udenrigsministeren vil give Folketinget redegørelse om:
– Redegørelse om arktisk samarbejde (Okt I)
– Redegørelse om Østersøråds-samarbejdet (Okt I)
– Sikkerhedspolitisk redegørelse (Nov II)
– Redegørelse om Europarådets virksomhed og Danmarks
deltagelse heri (Mar II)
– Redegørelse om OSCE og Danmarks deltagelse heri (Mar
II)
– Redegørelse om indsatsen mod terrorisme (Maj II)
UNDERVISNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og hånd-
arbejdsskoler og forskellige andre love (Fornyelse af frie fag-
skolers undervisningstilbud m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at give husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler mulighed for at tilbyde undervisning og
kurser, der dækker et bredere fagområde end i dag. Endvide-
re ændres skolernes betegnelse til frie fagskoler. Fornyelsen af
skolekonceptet følges op af mindre tilskudsmæssige og orga-
nisatoriske justeringer.
Ændring af lov om produktionsskoler (Ophævelse af revisi-
onsbestemmelse m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at videreføre kompetencebevisord-
ningen på baggrund af en lovrevisionsbestemmelse. En eva-
luering af ordningen viser, at ordningen virker tilfredsstilen-
de, dog er der behov for at foretage mindre administrative til-
pasninger af bevisets indhold for at opnå den ønskede effekt.
Revisionsbestemmelsen vil med forslaget blive ophævet.
Ændring af lov om Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag (Fi-
nansiering af elevers ophold på kostafdelinger) (Nov I)
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på, at DA og LO un-
der overenskomstforhandlingerne i 2014 forpligtede sig til at
arbejde for at etablere en refusionsordning for virksomheder-
ne gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Lov-
forslaget har til formål at imødekomme ønsket fra arbejds-
markedets parter og derved tilskynde arbejdsgiverne til fort-
sat at oprette praktikpladser. Forslaget indebærer, at AUB fi-
nansierer og administrerer en ordning, hvorefter arbejdsgive-
re får refusion for udgifter, som arbejdsgivere har afholdt for
erhvervsuddannelseselevers ophold på kostafdelinger.
Lov om kommunale internationale grundskoler (Jan II)
Lovforslaget har til formål at give kommunerne mulighed for
at etablere fritstående kommunale internationale grundskoler
uden for folkeskolelovens rammer, bl.a. med henblik på at til-
trække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Lovforslaget føl-
ger op på aftalen om kommunernes økonomi for 2013 mellem
regeringen og KL og på regeringsgrundlaget fra oktober 2011,
hvoraf det fremgår, at regeringen har en målsætning om at til-
trække mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
(Tilskud til specialundervisning på frie skoler m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny ordning for til-
skud til specialundervisning på frie grundskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der er enkel og let
at administrere for skolerne og for staten, og som tager ud-
gangspunkt i elevernes behov.
Ændring af de gymnasiale uddannelseslove (Opfølgning på
eftersyn af de gymnasiale uddannelser og krav til prøveresul-
tater i udvalgte fag ved optagelse på gymnasiale uddannelser
m.v.) (Feb II)
Regeringen agter at fremlægge et gymnasieudspil med det
formål at styrke kvaliteten og fagligheden i de gymnasiale
uddannelser. Udspillet vil blive forhandlet med gymnasie-
forligskredsen, og der forventes efterfølgende at være behov
for lovgivning.
ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTEREN
Ændring af lov om frikommuner m.v. (Forlængelse af perio-
den for frikommuneforsøg) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at de for-
søg, som frikommunerne har haft mulighed for at igangsætte
i det såkaldte frikommuneforsøg, kan fortsætte frem til den
24 Redegørelse nr. R 1 (7/10 2014) (Skriftlig del)
30. juni 2017. Efter den gældende frikommunelov udløber fri-
kommuneforsøget den 31. december 2015. Forlængelsen vil
give mulighed for, at frikommunerne ikke skal afvikle forsøg,
som evt. videreføres generelt for alle kommuner. Lovforslaget
er en del af udmøntningen af aftalen om kommunernes øko-
nomi for 2015 mellem regeringen og KL.
Ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven
(Grænsependleres ret til fravær fra arbejdet og afskaffelse af
mulighed bl.a. for ikke-kommunalbestyrelses/regionsråds-
medlemmer som medlemmer i udvalg) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at foretage de ændringer af kom-
munestyrelseslovenog regionsloven, der er nødvendige for at
give grænsependlere ret til fravær fra arbejdet ved varetagel-
se af kommunal- og regionalpolitiske hverv. Lovforslaget skal
endvidere afskaffe muligheden for at meddele dispensation,
bl.a. til at ikke-kommunalbestyrelses/regionrådsmedlemmer
kan være medlemmer af udvalg.
Ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner (Overgangsordning og initiale tilpasninger i
udligningen i forbindelse med refusionsomlægning på be-
skæftigelsesområdet) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at afbøde de byrdefordelingsmæs-
sige konsekvenser af en omlægning af refusionen på beskæf-
tigelsesområdet. Der foreslås en initial tilpasning af den kom-
munale udligning, hvor udligningsniveauet øges. Endvidere
foreslås etableret en 2-årig overgangsordning, som i en over-
gang yderligere begrænser de byrdefordelingsmæssige kon-
sekvenser for kommunerne. Lovforslaget har sammenhæng
med et forslag fra beskæftigelsesministeren om refusionsom-
lægning på beskæftigelsesområdet og udgør en del af ud-
møntningen af forliget om en reform af beskæftigelsesindsat-
sen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti fra juni 2014.
Ændring af lov om offentlig støtte til politiske partier m.v.
(Revision af reglerne om offentlig partistøtte) (Jan II)
Regeringen har nedsat et udvalg om åbenhed om den økono-
miske støtte til politiske partier (partistøtteudvalget). Udval-
gets anbefalinger vil blive drøftet med Folketingets partier, og
der kan som opfølgning herpå blive tale om at fremsætte lov-
givning om den fremtidige regulering af offentlig støtte til po-
litiske partier. Der kan samtidig blive tale om at fremsætte et
lovforslag under justitsministeren om øget åbenhed om pri-
vate bidrag til politiske partier og politiske partiers regnska-
ber.
Ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og
regionale valg (Tiltag som følge af evaluering af kommunal-
og regionalvalget 2013) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at foretage de ændringer af
valglovgivningen, som er fundet hensigtsmæssige i lyset af
evalueringen af kommunal og regionalvalget 2013, der bliver
foretaget i løbet af 2014.
Ændring af lov om Det Centrale Personregister (Udvidet
adressebeskyttelse til visse grupper af forfulgte) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at foretage de ændringer af CPR-
loven, der er nødvendige for at gennemføre en højere grad af
adressebeskyttelse i CPR for visse grupper af forfulgte perso-
ner.
Hermed slutter redegørelsen.