Udenrigsministeriets reviderede samlenotat vedr. dop 1 forud for rådsmøde (GAC) den 21.10.14 (157428)
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 280)
Aktører:
Rev samlenotat - DER - GAC 21 10 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/UPN/bilag/280/1405512.pdf
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. – 24. oktober 2014 KOM-dokument foreligger ikke. Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 29. september 2014. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen. 1. Resumé Konklusionsudkastet forud for mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24.oktober 2014 foreligger endnu ikke. Mødet forventes at blive domineret af forhandlingerne om 2030-pakken om klima og energi. Herudover forventes der en drøftelse af den økonomiske situation i EU. Afhængigt af udviklingen vil der kunne komme yderligere emner på dagsordenen. 2. Baggrund Det Europæiske Råd mødes den 23.-24.oktober 2014. I henhold forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæiske Råd. 3. Formål og indhold På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. oktober 2014 vil udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014 blive præsenteret. Klima og energi EU’s stats- og regeringschefer har på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts besluttet, at der senest i oktober 2014 skal opnås enighed om en ny klima- og energipolitik for 2030, og 2030-pakken forventes således at blive mødets vigtigste emne. Kommissionens forslag indeholder et bindende, byrdefordelt mål på 40 pct. drivhusgasreduktion, et bindende EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. og et vejledende EU-mål for energieffektivisering på 30 pct. ift. et beregnet energiforbrug i 2030. Endvidere ventes Kommissionens meddelelse om energisikkerhed, herunder forslaget om et vejledende mål for interkonnektorer på 15 pct., at indgå i drøftelserne på mødet. Økonomiske emner Det Europæiske Råd forventes at drøfte den økonomiske situation i EU som helhed på baggrund af en præsentation af Kommissionen og arbejde udført af Rådet. Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i Det Europæiske Råds konklusioner om en strategisk dagsorden fra juni 2014 med fokus på området ”Beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne” samt en note fra Kommissionen og EIB om fremme af investeringer. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14 UPN Alm.del Bilag 280 Offentligt 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko- nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden 2020-2030, ventes det at få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Hvad angår EU’s klima- og energipolitik for 2030, er der forsat mange udeståender. En gruppe lande ønsker at fokusere på EU’s energisikkerhed og ser ikke umiddelbart behov for at få fastsat mål for EU’s langsigtede klima- og energipolitik. En anden gruppe lande, herunder Danmark, ser en tæt sammenhæng mellem øget energisikkerhed og fastsættelse af ambitiøse 2030-målsætninger. Derudover har byrdefordeling af reduktionsindsatser i sektorer, der ligger uden for EU’s kvotehandelssystem været drøftet.. En række lande, herunder Danmark, arbejder for, at reduktioner bliver foretaget der, hvor det er mest omkostningseffektivt. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 23.- 24. oktober velkommen. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 26. september 2014.
UMs rev samlenotat forud for GAC 21 10 14 - DER.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/UPN/bilag/280/1405511.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Kopi: UPN Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. oktober 2014 REVIDERET SAMLENOTAT Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. oktober 2014 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets reviderede samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 1: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. – 24. oktober 2014 forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. oktober 2014. Martin Lidegaard Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14 UPN Alm.del Bilag 280 Offentligt