Brev fra justitsministeren vedrørende beretning om B 116
Tilhører sager:
Aktører:
Brev fra justitsministeren vedrørende beretning om B 116
https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B116/bilag/8/1405321.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk 1. Den 2. maj 2014 fremsatte folketingsmedlemmerne Frank Aaen (EL) og Pernille Skipper (EL) beslutningsforslag B 116 om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af politiets og andre myndigheders behand- ling af politianmeldelser indgivet af Divine Business Solutions ApS og Lisborg Holding ApS og forhold relateret hertil hos bl.a. SKAT. Beslutningsforslaget blev henvist direkte til udvalgsbehandling uden for- udgående 1. behandling i folketingssalen, og regeringen har derfor ikke haft mulighed for i folketingssalen at tilkendegive sin holdning til forsla- get. Jeg er endvidere bekendt med, at der i tilknytning til B 116 er udarbejdet et udkast af 1. oktober 2014 til beretning, hvorefter regeringen pålægges ”at igangsætte en uvildig undersøgelse af politiets og andre myndigheders be- handling af politianmeldelser indgivet af Divine Business Solutions ApS og Lisborg Holding ApS den 17. april 2007 og efterfølgende og forhold re- lateret hertil hos bl.a. SKAT og Justitsministeriets rolle i forbindelse her- med. Den uvildige undersøgelse skal have adgang til alle relevante akter.” Da det desværre hidtil ikke har været muligt at finde et tidspunkt, hvor vi kan drøfte sagen, og hvor medlemmerne af Udvalget for Forretningsorde- nen og Retsudvalget kan få en orientering af rigsadvokaten om sagens be- handling ved anklagemyndigheden, sender jeg dette brev for at fremhæve nogle forhold, som Folketinget efter min opfattelse bør overveje og tage højde for, før der tages stilling til såvel beslutningsforslag som udkast til beretning. Der er tale om forhold, som jeg naturligvis gerne uddyber og drøfter på et møde. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K Justitsministeren Dato: 6. oktober 2014 Sagsnr.: 2011-0030-0224 Dok.: 1331554 Udvalget for Forretningsordenen 2013-14 B 116 Bilag 8 Offentligt 2 Jeg vil for god ordens skyld nævne, at det på en række punkter giver an- ledning til tvivl, hvordan beskrivelsen i beslutningsforslagets bemærknin- ger og de tilhørende bilag af undersøgelseskommissionens opgaver mv. skal forstås. De følgende bemærkninger skal derfor tages med det forbe- hold, at de kan basere sig på en forkert forståelse heraf. 2. Den foreliggende sag udspringer af en konkret straffesag, hvor it-firmaet Divine Business Solutions ApS ved selskabets direktør, Tom Lisborg, i april 2007 og efterfølgende har indgivet en række politianmeldelser mod en tidligere medejer af virksomheden samt en række andre personer og selskaber. Anmeldelserne kredser alle om nogle forhold i forbindelse med, at den tidligere medejer forlod virksomheden i slutningen af 2006. Disse anmeldelser er blevet behandlet i politi og anklagemyndighed, og der er truffet forskellige afgørelser i sagen. En række afgørelser er af kla- geren i flere omgange påklaget til den overordnede anklagemyndighed, jf. det to-instans princip for behandling af klager over anklagemyndighedens afgørelser i straffesager, der er fastsat i retsplejelovens kapitel 10. Det kan f.eks. nævnes, at Rigsadvokaten den 4. januar 2012 stadfæstede SØIK´s afgørelser af 1. marts 2010 om at opgive sigtelsen mod den tidligere med- ejer og i øvrigt indstille efterforskningen i sagen. Rigsadvokaten har for nyligt stadfæstet en afgørelse truffet af SØIK om ikke at imødekomme en begæring om genoptagelse. Straffesagen har ikke været under behandling i Justitsministeriet. 3. Det har efter Justitsministeriets opfattelse ikke været meningen med lov om undersøgelseskommissioner, at loven skulle bruges til at nedsætte en kommission i en sag som den foreliggende. Selvom den konkrete sag givetvis er meget væsentlig for Tom Lisborg og de andre personer, der er berørt af sagen, er der efter Justitsministeriets op- fattelse hverken i beslutningsforslagets bemærkninger eller de tilhørende bilag fremført noget, der underbygger, at sagen skulle angå forhold ”af al- menvigtig betydning”, jf. § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner. De forhold, som ifølge beslutningsforslaget skal undersøges, synes således alene at have betydning for den konkrete sag. Det fremstår i den forbindelse som om, at hovedformålet med beslutnings- forslaget – på trods af de afgørelser, som er truffet af bl.a. Rigsadvokaten, 3 og den rekursordning, som er fastsat i retsplejeloven – er at få klarlagt og vurderet, om der i den konkrete sag burde være gennemført straffesager i anledning af de indgivne politianmeldelser. Et andet væsentligt formål synes at være at skabe grundlag for og få af- dækket spørgsmål af betydning for en konkret civil sag, som tilsyneladen- de verserer mellem personer, der er involveret i sagen. Der kan således bl.a. peges på, at beslutningsforslaget – foruden nedsættelse af en undersø- gelseskommission – pålægger regeringen ”at bevilge fri proces til foruret- tede til sag nr. H-99-10 ved Sø- og Handelsretten og eventuel anke/kære heraf….” 4. Beslutningsforslaget giver herudover anledning til en række andre prin- cipielle og væsentlig problemstillinger, der bør overvejes nøje og i nød- vendigt omfang tages højde for. Beslutningsforslaget synes således at lægge op til, at kommissionen skal have opgaver, som en undersøgelseskommission i henhold til loven ikke bør få. De ”præciseringer” af bl.a. måden, som kommissionen skal arbejde på, der er angivet i navnlig bilag 2 til forslaget, forekommer umiddelbart heller ikke forenelig med den ordning, som er fastlagt i lovgivningen. Det skal i øvrigt fremhæves, at beslutningsforslaget hviler på den antagel- se, at den ønskede undersøgelse vil kræve afhøring af vidner. Denne antagelse kan muligvis bl.a. hænge sammen med, at et centralt tema for undersøgelsen synes at være, i hvilket omfang politi og anklagemyn- dighed har været udsat for en utilbørlig påvirkning under behandlingen af straffesagen, og at en afdækning af dette tema næppe vil kunne opnås ale- ne på grundlag af sagens skriftlige materiale. Det er i forlængelse heraf væsentligt at have for øje, at f.eks. en advokat- undersøgelse i almindelighed alene vil basere sig på det foreliggende skriftlige materiale i sagen, og at en advokat således ikke har adgang til at foretage afhøringer af de involverede personer. 5. Jeg vil meget gerne på et møde drøfte beslutningsforslaget og de princi- pielle og væsentlige problemstillinger, som forslaget giver anledning til, med medlemmerne af Udvalget for Forretningsorden og Retsudvalget, og jeg håber derfor, at Udvalget for Forretningsorden vil afvente et sådant møde, før udvalget tager stilling i sagen. 4 På mødet vil medlemmerne af udvalgene endvidere kunne få en oriente- ring af rigsadvokaten om sagens behandling ved anklagemyndigheden. Et muligt mødetidspunkt i denne uge er på onsdag den 8. oktober kl. 11.30 – 12.30. Et alternativ efter efterårsferien kunne være den 23. oktober 2014 kl. 11.30 – 12.30. Med venlig hilsen Karen Hækkerup