VEKSleren - så kom VEKS af banen, september 2014

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 416
Offentligt


n y h e dsbr e v fr a v e ks
Grafisk
design:
Bjørnbøl
Grafisk

Layout
/
Produktion:
VEKS

Tryk:
Grønagers
Grafisk
Produktion
A/S

Papir:
Produceret
på
EMAS-certificerede
fabrikker,
trykt
med
vegetabilske
farver
Deadline:
Indlæg
til
næste
nummer
af
VEKSleren
skal
senest
være
redaktionen
i
hænde
15/11-2014
Når en ny bane skal anlægges, støder
den jo ind i forhindringer undervejs.
– Ringstedbanen tordner jo frem gen-
nem landskabet, og i Hvidovre lå to
af VEKS’ bygninger desværre i banens
tracé, fortæller projektleder Arne Kamp.
Den ene bygning, Allingevej Afgrening,
er ganske stor, og overlevede heldigvis,
da man kunne justere banens linjefø-
ring, så banen kun kom til at ”strejfe”
den underjordiske bygning.
Men den anden bygning, Hvidovre
Hospital Afgrening, stod ikke til at
redde. VEKS måtte i gang med at bygge
et helt nyt knudepunkt: En underjor-
disk station, der fordeler varmen ud til
Hvidovre Hospital, Hvidovre Midt &
Nord samt CTR.
Kompleks løsning
Ud over at opføre den nye station skul-
le VEKS også krydse banen. Den eksi-
sterende rørforbindelse fra afgreningen
til Hvidovre Hospital og Hvidovre Midt
lå i forerør under Holbæk-motorvejen
og ville kollidere med den nye banes
linjeføring.
Et anlægsprojekt af den dimension
og kompleksitet er jo ikke lige gjort
over natten. VEKS’ forhandlinger
med Banedanmark startede allerede i
2010, og det praktiske projekt er først
gennemført i de seneste par år. – Men
NU flyder vandet til kunderne gennem
det nye system. Selve omkoblingen til
det nye rørsystem, før vi kappede det
gamle, skete ikke uden problemer -
men heldigvis uden gene for
vores kunder, forsikrer Arne
Kamp. Ikke så snart VEKS var
af banen, fortsatte BaneDan-
mark sit anlægsarbejde med
den nye bane.
Glasfiber
En banekrydsning kræver
altid en overordentlig grundig
vurdering af risici. De indle-
dende analyser om banekrydsningen til
Hvidovre Hospital og Hvidovre Midt
var koncentreret om at bore sig vej un-
der banen, men undersøgelser viste, at
man undervejs ville støde ind i mange
hindringer i form af megen kalk og højt
grundvand.
– Derfor kiggede vi op! I første omgang
arbejdede VEKS med et løsningsforslag
no .3 · årgang 21 · sept ember 20 14
t VEKS’ rørbro i Hvidovre
t
Krydser den nye bane København-Ringsted
t
Fremstillet i glasfiber
t
Har en diameter på 720 mm
t
Har et 15 meters spænd - limet sammen af to
meter lange rørstykker
t
Indeholder et tungt fjernvarme-prærør i hvert
bærerør
t
Indbygget bue, hvor røret er 15 cm højere midtpå,
for at broen ikke visuelt skal hænge - pilhøjde
t
Styrke næsten som stål, men er fx mere mod-
standsdygtigt ift. brand
t
Vedligeholdelsesfri
t
Pris: En million kroner
Den nye station på cirka 100 m2
er et
centralt knudepunkt for fordeling af VEKS’ varme
Fortsættes på bagsiden
så kom veks af banen
I Hvidovre har VEKS etableret en speciel glasfiberbro, som formentlig aldrig ser sin lige
Umiddelbart til højre for den nye rørbro, gemmer den nye station sig 8 meter under vejen
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 416
Offentligt
Over en bred kam arbejder VEKS målrettet for at reducere
udledningen af CO2. Initiativerne respekterer altid, at fjern-
varmeprisens konkurrenceevne over for individuelle opvarm-
ning i form af naturgas og olie ikke må udhules.
Det første store skridt var - i samarbejde med CTR og DONG
- at bygge Avedøreværkets blok 2 om til 100 % træpillefyring.
Næste store skridt bliver, at VEKS og DONG i begyndelsen
af 2015 forventelig kan afslutte forhandlingerne om konver-
tering af Avedøreværkets blok 1 til 100 % træpiller. Dermed
vil Avedøreværket fra den 1. januar 2016 udelukkende kunne
levere CO2-neutral fjernvarme. Og er dermed vigtige skridt i
bestræbelserne på at kunne levere 100 % CO2 neutral fjern-
varme til kunderne i hovedstadsområdet i 2025.
Men trods vedvarende fokus på de store skridt er det væ-
sentligt også at have øje på de nære og helt indlysende små
skridt.
Isolering af rør og komponenter i VEKS’ underjordiske
bygværker blev omtalt i seneste udgave af VEKSleren og i
denne udgave sættes fokus på ombygningen af kølesystemet
i VEKS’ serverrum på Roskildevej 175.
En ombygning, der ikke alene reducerer elforbruget med
90 % svarende til 37 MWh/år, men også et projekt, som kan
realiseres med en tilbagebetalingstid på godt tre år. Yder-
ligere er der tale om en væsentlig ressourcebesparelse og
dermed en reduktion i udledningen af CO2.
Et projekt, der er så attraktivt, at man med rette kunne stille
sig spørgsmålet - hvorfor er det ikke for længst realiseret
med så kort tilbagebetalingstid?
Den umiddelbare forklaring er, at det eksisterende køleanlæg
jo fungerede! Og man skifter ikke noget ud, der er godt nok.
Men læringen - og den måde vi bør tænke fremover - er, at
uanset om en teknisk installation fortsat fungerer, bør man
jævnligt vurdere om en udskiftning er økonomisk og miljø-
mæssig attraktiv. Vi bruger allerede den tankegang, når vi i
privaten udskifter eksempelvis køleskab og vaskemaskine.
Yderligere læring er, at det ikke kun er i det fjerne - eksem-
pelvis på Avedøreværket - at vi kan realisere tiltag, som
reducerer udledningen af CO2. Også i det nære - lige for vore
fødder - er der sandsynligvis stadig ”lavthængende frugter”,
der kan/skal plukkes.
Så god jagt og arbejdslyst!
Lars Gullev
CO2-udledning i stort og småt
Reduktion af CO2-udledning handler OGSÅ om at fokusere på det nære...
leder
veks’ verden - i de seneste ¾ år
Økonomiafdelingen
ansatte 1. november 13
Anne Haue Rasmus-
sen som controller.
1.april 14 tiltrådte tre nye medarbejdere:
Lise Bohn Larsen som
VVS-tekniker inden for
VEKS’ distributionsak-
tiviteter.
Thomas Esben Daniel-
sen blev samtidig an-
sat som IT-supporter i
VEKS’ stab.
Endelig tiltrådte David
Ljunggreen i april
som driftsmester -
som afløser for Anna
Freya Lykkegren
I slutningen af juli er maskinmester
Willy Saugmann tiltrådt i en tidsbe-
grænset stilling primært inden for
idriftsættelse på distributionsområdet.
Den 1. september er
Ole Stenkilde tiltrådt
som kedelpasser på
Køge Kraftvarmeværk,
som afløser for Kim
Olsen.
Samtidig overtog Lars
Bertelsen stillingen
som projektkoordina-
tor inden for kedler og
distributionsanlæg,
fordi...
Mike Jarvig er startet
som leder for drift og
mekanisk vedligehold
på Køge Kraftvarme-
værk.
Temperaturen på komponen-
terne er faldet fra 65 til cirka 30
grader efter isolering i underjor-
diske bygninger. Der kan ikke
længere spejles æg.
nyh edsb rev fr a veks no. 3 · årgang 21 · sep tember 2014
Illustration: Rambøll
varme og kulde udbredes
En række udviklingsprojekter står i kø hos Høje Taastrup Fjernvarme
Ikke så snart man er ved at være fær-
dig med at udbygge et erhvervsområde
Helgeshøj (nær IKEA), før man starter
op et nyt sted. Sådan står sagerne
hos Høje Taastrup Fjernvarme. – Og
der kommer flere til, lover selskabets
direktør Rudi Bjerregaard. Ud over
naturgaskonverteringen og etablering
af nye spidslastcentraler arbejder man
med fjernkøling - i storskala vel at
mærke.
Udbygning
– Den næste konverteringsbølge bliver
i Vestfløng. Bølge er måske så meget
sagt, konstaterer Rudi Bjerregaard og
fortsætter; desværre viser villakunder-
ne en meget begrænset interesse for
fjernvarme. Havde vi ikke boligselska-
berne og en række ældreboliger kunne
projektet ikke hænge sammen.
Hos fjernvarmeselskabet opererer
man med en minimumtilslutning på
60 %, før man sætter spaden i jorden.
Tilslutningspligt har været diskute-
ret i Høje Taastrup Kommune, men
politikerne fravalgte denne mulighed
for villakunderne til forskel fra flere
erhvervsområder, hvor kunderne har ti
år til at blive sluttet til fjernvarme. Det
stopper dog ikke udbygningsplanerne.
I kikkerten er Sengeløse samt Hedehu-
sene Øst og Vest, men projektforslag
viser, at prisen pt. ikke er konkurrence-
dygtig. Dertil kommer at Høje Taastrup
Fjernvarme i øjeblikket sammen med
Greve Fjernvarme arbejder på en
fælles forundersøgelse af forsyning af
Tune og Reerslev.
Projekterne er skruet sammen, så kun-
derne efter 20 år har afskrevet deres
omkostninger til tilslutning og instal-
lation. Når man benytter varmeforsy-
ningslovens regler om 30 års afskriv-
ninger vil projektet bidrage positivt til
nuværende og kommende kunder.
Kulde til salg
– Men vi vil ikke kun udbrede fjern-
varme. Et helt nyt forretningsområde
bliver fjernkøling, som vi ser et meget
stort potentiale i, fastslår Rudi Bjer-
regaard. Den første erhvervskunde har
allerede meldt sig, og Høje Taastrup
Fjernvarme håber snarligt at kunne
omsætte positive analysestudier til
virkelighed.
I øjeblikket er man ved at udarbejde
projektforslag for området ved City
2 samt det nyåbnede Copenhagen
Market.
Høje Taastrup opererer med ”Bjerring-
bro-kølemodellen”, som kort fortalt
er eldrevet køling og opbygget over
køleskabsprincippet. Formelt skal flere
elementer dog falde på plads, før de
store køleskabe skal indkøbes. Internt
skal fjernvarmeselskabets repræsen-
tantskab godkende fjernkølingen til
november. Lovgivningsmæssigt har
man fået dispensation for at opstille
varmepumper i kraftvarmeområder,
men der mangler præciseringer vedrø-
rende skattepligt og finansieringsmu-
ligheder.
Lån til fjernvarmeselskabers køle-
aktiviteter kan ikke dækkes af en
kommunegaranti. – Vi er dog meget
fortrøstningsfulde med henblik på
finansieringen, da flere banker har
givet fordelagtige tilbud. Vi forventer
at skulle låne op imod 200 millioner
kroner alene til fjernkøling, fortæller
Rudi Bjerregaard.
Givtigt restprodukt
Rudi Bjerregaard ser meget optimistisk
på køleprojektet, ikke mindst taget i
betragtning at der er et potentiale på
næsten 100 erhvervskunder heraf stor-
kunder såsom IKEA, Allers Trykkeri, City
2 med flere. – Restproduktet fra fjernkø-
ling har vi også en aftager til… Fjernvar-
men er vi selvfølgelig selv købere af, og
forventer dermed at kunne dække 60 %
af vores fjernvarmekøb i Høje Taastrup
Fjernvarme, slutter Rudi Bjerregaard.
Yderligere oplysninger:
Rudi Bjerregaard, direktør
Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.
Rudi.Bjerregaard@htf.dk T 43 55 30 12
Udgives
af:
VEKS

Roskildevej
175

2620
Albertslund

Telefon:
43
66
03
66

Mail:
veks@veks.dk
E-mail:
veks@veks.dk

Website:
www.veks.dk

Redaktion:
Adm.
direktør
Lars
Gullev
og
kommunikationsmedarbejder
Karen
Dam
Mortensen
Grafisk
design:
Bjørnbøl
Grafisk

Layout
/
Produktion:
VEKS

Tryk:
Grønagers
Grafisk
Produktion
A/S

Papir:
Produceret
på
EMAS-certificerede
fabrikker,
trykt
med
vegetabilske
farver
Deadline:
Indlæg
til
næste
nummer
af
VEKSleren
skal
senest
være
redaktionen
i
hænde
15/11-2014
Skær 90 % af elregningen… Det var
svært at finde argumenter mod at
sætte et miljøprojekt i gang, hvor
beregninger viser, at VEKS vil kunne
reducere sin elregning med over
90 % alene til køling af serverrum-
met - forudsat et identisk kølebehov.
Forældet system
– Vi stod med et kølesystem, som
ofte fejlede, var underdimensioneret
og havde en halv snes år på bagen,
fortæller projektkoordinator Allan
Nielsen. Det type anlæg bliver i øv-
rigt ikke længere produceret, hvilket
gør det umuligt at skaffe reservedele.
Behovet blev
mere og mere
tydeligt, og
man måtte
primært have
lid til mobile
køleenheder,
da det gamle
anlæg var for
ustabilt.
– Vi har valgt
en helt ny
teknologi, som
meget enkelt sagt udnytter den kolde
luft, som jo er lige ude på den anden
side af husmuren, fortæller Allan
Nielsen. Den nye køleform er baseret
på et såkaldt frikølingsprincip, hvor
man henter kulden udenfor så længe
luften ude er koldere end 22 grader,
som er den ønskede maksimale tem-
peratur i serverrummet. Ud af årets
8.760 timer forventes de 8.500 netop
at være optimale for frikøling. Kort
sagt skal man kun køle 260 timer
om året, hvor det gennemsnitligt er
varmere end 22 grader udenfor.
10 % af tidligere forbrug
Det gamle anlæg fungerede i et luk-
ket system, hvor luften i rummet blev
kølet af netop samme luft i rummet.
Elforbruget gik til kølekompressorer
og ventilatordrevet indsugning og
udblæsning.
VEKS får store besparelser, når man
forudsætter samme betingelser,
som det gamle anlæg fungerede
under. Før brugte VEKS årligt cirka
37.000kWh på køling af serverrum-
met alene. Den post forventes redu-
ceret til 3.400kWh pr. år. Dette giver
alene en besparelse på elregningen
på cirka 43.000 kroner.
Dertil kommer, at VEKS vil indkas-
sere et tilskud i form af salg af ener-
gibesparelsen, hvilket alene giver et
tilskud på over 10.000 kroner - dog
kun i det første år.
– Men intet er jo gratis… Vi har
selvfølgelig haft en udskrivning til
det nye frikølingsanlæg, der løb op i
cirka 170.000 kroner, sammenfatter
Allan Nielsen. Men med en energibe-
sparelse på henved 90 %, er det nye
anlæg tilbagebetalt på godt tre år.
Rent praktisk har det taget køle-
teknikere et par dage at installere
frikølingskomponenten. Det voldte
til tider kvaler, da montørerne blandt
andet skulle bore to store huller
gennem husmuren, som viste sig at
være kraftig armeret…
Er der så tale om et vedligeholdelses-
projekt eller et miljøprojekt?
– Dybest set er det jo underord-
net, da vi med den nye frikøling jo
opfylder mange bønner, slutter Allan
Nielsen.
Yderligere oplysninger:
Projektkoordinator Allan Nielsen
an@veks.dk T 43 66 03 66
fri og billigere køling
Ny køling af serverrum luner økonomisk - også til gavn og glæde for miljøet
Køleteknikere fra leverandøren Aircold lægger sidste hånd på
monteringen af det nye frikølingsanlæg.
Fortsat fra forsiden
med en traditionel stålrørbro med
transmissionsledningerne henover
banen, dér hvor banens tunnel under
Hvidovrevej kommer op. Der blev
slået mange sværdslag, før Banedan-
mark ville godkende projektet - og
to år, før VEKS havde den endelige
godkendelse fra Trafikstyrelsen.
Banedanmark stillede blandt andet
krav om, at VEKS skulle isolere
samtlige rør på begge sider af banen,
samt ændre signal- og styringssyste-
merne på grund af risiko for overslag
mellem banens køreledninger og
stålrørbro. Ud over at denne løsning
ville være næsten umulig, er den
også særdeles økonomisk omkost-
ningsfuld.
Så trods min mangeårige status som
”stålmand” må man jo bøje sig for at
andre materialer også har sin beret-
tigelse i særlige tilfælde. Og dem var
der mange af i Hvidovre... fortsætter
Arne Kamp.
VEKS valgte derfor at få fremstillet
rørbroen i glasfiber i stedet for en
traditionel stålløsning.
Særegen
– Den valgte løsning er usædvanlig,
da glasfiber er cirka ti gange dyrere
end stål, uddyber Arne Kamp. Men
med de specielle omstændigheder i
Hvidovre endte det med at blive den
mest rentable løsning. Den kopieres
næppe andetsteds.
Broen er malet i VEKS’ blå farve,
og mangler kun at få monteret fem
meter høje lodrette rørstykker - også
udført i glasfiber.
Finansieringen af projektet herskede
der ingen tvivl om. VEKS’ oprindelige
bygning, der skulle vige pladsen for
den nye bane, var eksproprieret og
dermed VEKS’ ejendom. Konsekven-
sen er at Banedanmark derfor skal
afholde omkostningerne.
Omlægningen blev i øvrigt koordi-
neret og gennemført som en fælles
entreprise med HOFOR Spildevand,
som også på grund af den nye bane
stod foran et større ombygningsar-
bejde i Hvidovre.
Yderligere oplysninger:
Projektleder Arne Kamp aka@veks.
dk T 43 66 03 66