Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne ()
- Hovedtilknytning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne ()
Aktører:
KOM (2010) 0624.pdf
https://www.ft.dk/samling/20101/kommissionsforslag/kom(2010)0624/forslag/772214/944651.pdf
DA DA
DA
Europaudvalget 2010
KOM (2010) 0624 - Forslag til forordning
Offentligt
DA DA
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.11.2010
KOM(2010) 624 endelig
2010/0312 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af
Schengenreglerne
DA DA
BEGRUNDELSE
1. Baggrunden for forslaget
• Begrundelse og formål
Formålet med forslaget til forordning er at fastsætte en retlig ramme for evalueringen af, om
Schengenreglerne anvendes korrekt. Evalueringsmekanismen er udformet med henblik på at
bevare den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, således at de effektivt kan anvende de
ledsageforanstaltninger, der giver mulighed for at opretholde et område uden indre grænser.
De overordnede målsætninger for den nye mekanisme skal være at sikre en åben, effektiv og
konsekvent gennemførelse af Schengenreglerne og samtidig tage højde for ændringerne i den
retlige situation efter integrationen af Schengenreglerne i Den Europæiske Union.
I Haagprogrammet – det flerårige program for retlige og indre anliggender - fra 2004
opfordres Kommissionen til "straks efter ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser at
fremsætte et forslag om at supplere den nuværende Schengenevalueringsmekanisme med en
tilsynsmekanisme, der sikrer, at medlemsstaternes eksperter inddrages fuldt ud, og som bl.a.
omfatter uanmeldte inspektioner".
Som reaktion på denne anmodning og for at indarbejde Schengenevalueringsmekanismen i
EU-retten og afhjælpe svaghederne ved det nuværende system vedtog Kommissionen i marts
2009 to forslag1
til en ændret Schengenevalueringsmekanisme. Der var behov for to særskilte
retsinstrumenter (en forordning under "første søjle" og en beslutning under "tredje søjle") for
at dække hele Schengensamarbejdsområdet inden for en sammenhængende ramme. I oktober
2009 blev disse forslag forkastet af Europa-Parlamentet, som indvendte, at Kommissionen
burde have inddraget det i vedtagelsen af forslagene via den fælles beslutningsprocedure.
Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse er forslaget til beslutning under den tredje søjle nu
forældet. Det blev trukket tilbage i "omnibusmeddelelsen" fra december 20092
.
Det Europæiske Råd er i Stockholmprogrammet3
, som det vedtog i december 2009, "af den
opfattelse, at evalueringen af Schengenområdet fortsat vil være af stor betydning, og at den
derfor bør forbedres ved at styrke Frontex' rolle på dette område".
Det er derfor, at dette nye forslag nu fremsættes. Samtidig trækkes det tidligere forslag
(forordningen under "første søjle") tilbage.
I det nye forslag tages der hensyn til Rådets drøftelser af forslagene fra marts 2009. Det
foreslås navnlig at give medlemsstaterne en øget rolle i forbindelse med evaluerings-
mekanismen for derved at bevare den gensidige tillid og skabe større fleksibilitet ved
gennemførelsen af mekanismen. Det foreslås at anvende den fælles beslutningsprocedure som
lovgivningsprocedure, da Europa-Parlamentet fuldt ud deltager på området retlige og indre
anliggender. For at øge gennemsigtigheden foreslås det, at der regelmæssigt rapporteres til
Rådet og Europa-Parlamentet om de evalueringer, der foretages, de konklusioner, der drages
1
KOM(2009) 102 og KOM(2009) 105.
2
KOM(2009) 665 endelig.
3
Rådsdokument 17024/09 vedtaget af Det Europæiske Råd den 10.-11.12. 2009.
DA DA
på baggrund af evalueringerne, og de opfølgningsforanstaltninger, som de berørte
medlemsstater træffer.
• Generel baggrund
Området uden indre grænser som oprettet ved Schengenreglerne – Schengenområdet – blev
udviklet i en mellemstatslig sammenhæng i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af
1990'erne af de medlemsstater, der var villige til at ophæve kontrollen ved de indre grænser
og vedtage ledsageforanstaltninger i den henseende, f.eks. fælles regler for kontrol ved de
ydre grænser, en fælles visumpolitik, politisamarbejde og retligt samarbejde og oprettelse af
Schengeninformationssystemet (SIS). Det var ikke muligt at ophæve kontrollen ved de indre
grænser i en fællesskabssammenhæng, da medlemsstaterne ikke kunne nå til enighed om
nødvendigheden af at ophæve kontrollen for at opfylde målet om fri bevægelighed for
personer (EF-traktatens artikel 14). I årenes løb har alle de daværende medlemsstater, bortset
fra Det Forenede Kongerige og Irland, tilsluttet sig Schengenområdet.
Schengenreglerne blev integreret i Den Europæiske Union, da Amsterdamtraktaten trådte i
kraft i 19994
.
Schengenområdet er baseret på gensidig tillid mellem medlemsstaterne, hvad angår deres
evne til fuldt ud at gennemføre de ledsageforanstaltninger, der giver mulighed for at ophæve
kontrollen ved de indre grænser. F.eks. foretager medlemsstaterne ikke kun kontrol ved de
ydre grænser for at beskytte deres egne interesser, men også på vegne af andre medlemsstater,
som de pågældende personer kan rejse videre til, når de har passeret Schengenområdets ydre
grænser.
For at opnå og bevare denne gensidige tillid oprettede Schengenlandene et stående udvalg i
1998. Udvalgets mandat er fastsat i en afgørelse fra Eksekutivkomitéen (SCH/Com-ex (98) 26
def) og omfatter to forskellige opgaver:
1. Sikre, at alle forudsætninger for anvendelse af Schengenreglerne (dvs. ophævelse af
grænsekontrol) er opfyldt af de medlemsstater, der ønsker at tiltræde Schengen
("iværksættelse").
2. Sikre, at Schengenreglerne anvendes korrekt i de medlemsstater, der allerede har
gennemført reglerne ("gennemførelse").
I forbindelse med denne mekanisme sondres der således mellem "iværksættelse" og
"gennemførelse". Det skal derfor først og fremmest sikres, at betingelserne for gensidig tillid
er opfyldt, før Schengenreglerne kan iværksættes. For det andet skal den gensidige tillid
bevares ved at sikre, at Schengenreglerne gennemføres korrekt. I den mellemstatslige fase af
Schengensamarbejdet var det nødvendigt med specifikke bestemmelser for at kontrollere, at
reglerne blev gennemført korrekt.
4
I den henseende var det nødvendigt at definere Schengenreglerne (Rådets afgørelse 1999/435/EF,
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1) og fastlægge retsgrundlaget i traktaterne for de bestemmelser og
afgørelser, der udgør Schengenreglerne (Rådets afgørelse 1999/436/EF, EFT L 176 af 10.7.1999, s. 17).
Alle bestemmelser i Schengenreglerne fik retsgrundlag i første eller tredje søjle. De bestemmelser i
Schengenreglerne, for hvilke der ikke kunne fastsættes et enkelt retsgrundlag (f.eks. SIS-
bestemmelserne) blev betragtet som hørende under tredje søjle. Alle ændringer af disse regler skal have
det nødvendige retsgrundlag i traktaterne.
DA DA
Schengenreglerne blev indarbejdet i Den Europæiske Union uden at blive genforhandlet. Det
stående udvalg og dets mandat fra 1998 blev således videreført uden ændringer, dog således at
det stående udvalg blev til gruppen vedrørende Schengenevaluering (SCH-EVAL) i Rådet.
Da Schengenevalueringen er en mellemstatslig foranstaltning, har den været og er fortsat
udelukkende et anliggende for medlemsstaterne med Kommissionen som observatør. Dette er
fortsat en logisk fremgangsmåde i forbindelse med første del af mandatet, da der i EU's
bestemmelser vedrørende retlige og indre anliggender ikke findes en bestemmelse, der
sondrer mellem "iværksættelse" og "gennemførelse". Ved udvidelserne i 2004 og 2007 blev
beslutningsproceduren for ophævelse af kontrollen ved de indre grænser og for den fulde
anvendelse af Schengenreglerne fastsat i tiltrædelsestraktaterne, dvs. i primærretten. Ifølge
tiltrædelsesakterne skulle Rådet træffe afgørelse efter høring af Europa-parlamentet.
Kommissionen har ingen initiativret.
Denne fremgangsmåde er imidlertid mindre logisk i forbindelse med anden del af mandatet.
Allerede da Schengenreglerne blev indarbejdet, udstedte Kommissionen derfor en erklæring,
hvori den fastslog, at "integrationen af Eksekutivkomitéens afgørelse om oprettelse af det
stående udvalg for Schengenkonventionen (SCH/Com-ex (98) 26 def. af 16.9.1998) i Den
Europæiske Union på ingen måde berører de beføjelser, som traktaterne har givet den, og
navnlig dens ansvar som traktaternes vogter".
Da en evaluering før iværksættelse er afgørende for medlemsstaternes gensidige tillid, er det
rimeligt, at det forbliver medlemsstaternes ansvar. Kommissionen vil fortsat i fuldt omfang
deltage som observatør i disse evalueringer.
Disse forskellige ansvarsområder fører ikke til, at der anvendes forskellige evaluerings-
standarder, men afspejler blot de forskellige institutionelle forhold. Rådet kan også beslutte at
anvende den foreslåede struktur for at evaluere medlemsstaterne, inden kontrollen ved de
indre grænser ophæves.
• Behovet for en bedre evaluering af anvendelsen af Schengenreglerne
Siden 1999 har der været flere drøftelser mellem medlemsstaterne og Kommissionen om at
gøre Schengenevalueringsmekanismen mere effektiv, navnlig hvad angår anden del af
mandatet, som vedrører kontrol med, at Schengenreglerne anvendes korrekt, efter at
kontrollen ved de indre grænser er ophævet. Der er identificeret følgende svagheder:
1) Den nuværende evalueringsmekanisme er ikke hensigtsmæssig til formålet. Reglerne
for evalueringernes ensartethed og hyppighed er uklare. Der gennemføres ingen
uanmeldte kontrolbesøg.
2) Der er behov for at udvikle en metode til fastsættelse af prioriteringer baseret på
risikoanalyser.
3) Det skal sikres, at der konsekvent anvendes højtkvalificerede eksperter til
evalueringen. De eksperter, der deltager i evalueringen, bør have et passende juridisk
kendskab og praktisk erfaring. Det vil være ineffektivt, hvis hver medlemsstat sender
en ekspert til alle kontrolbesøg. Det skal fastsættes, hvor mange eksperter der skal
deltage i besøgene.
4) Der er behov for at forbedre mekanismen til efterfølgende vurdering af opfølgningen
på de anbefalinger, der fremsættes efter et kontrolbesøg, da de foranstaltninger, der
DA DA
træffes for at rette op på mangler, og tidsrammen, inden for hvilken denne opretning
skal finde sted, er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat.
5) Kommissionens institutionelle ansvar som traktatens vogter fremgår ikke af det
nuværende evalueringssystem.
Følgende foranstaltninger sigter mod at tackle de svagheder ved den nuværende mekanisme,
der er identificeret:
Evalueringsmetode og Frontex' rolle
Med dette forslag indføres der flerårige og årlige programmer for både anmeldte og
uanmeldte kontrolbesøg. Medlemsstaterne vil fortsat regelmæssigt blive evalueret for generelt
at sikre en korrekt anvendelse af Schengenreglerne. Alle dele af Schengenreglerne kan gøres
til genstand for en evaluering.
Denne evaluering kan baseres på svar på spørgeskemaer, kontrolbesøg eller en kombination af
begge.
I de senere år har medlemsstaterne ikke fundet det nødvendigt at udføre evalueringer på stedet
inden for det strafferetlige samarbejde eller af bekæmpelse af våbenhandel og narkotika.
Databeskyttelse har heller ikke altid givet anledning til evalueringer på stedet.
Kontrolbesøg er dog ikke begrænset til de ydre grænser og visa, men kan dække alle dele af
Schengenreglerne, herunder bestemmelserne om ophævelse af kontrollen ved de indre
grænser. Hvad angår våben, blev de relevante bestemmelser i Schengenreglerne erstattet af
Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben5
, da
Schengenreglerne blev integreret i Den Europæiske Union. Kommissionen blev i
overensstemmelse med traktaten pålagt at kontrollere gennemførelsen af dette direktiv. Da
medlemsstaterne aldrig har fundet det nødvendigt at foretage evalueringer på stedet, er det
ikke relevant at foreskrive kontrol af dette direktivs gennemførelse i dette forslag.
Når der i eksisterende EU-ret allerede foreskrives en specifik evaluering, er der desuden ikke
behov for en supplerende evaluering i forbindelse med denne mekanisme, men kun for
anvendelsen af Schengenreglerne.
I forbindelse med navnlig reglerne for databeskyttelse, som ud over at være en del af
Schengenreglerne, også finder anvendelse generelt på alle politikområder, bør der i
evalueringen fokuseres på databeskyttelsesaspekter i tilknytning til SIS, og evalueringen bør
gennemføres i forbindelse med SIS-evalueringer for derved at udnytte de eksisterende
synergier.
Det specifikke behov for kontrolbesøg på stedet vil blive fastlagt af Kommissionen efter
rådslagning med medlemsstaterne og under hensyntagen til ændringer i lovgivning,
procedurer eller organisation i den pågældende medlemsstat samt risikoanalyser vedrørende
de ydre grænser og visa udarbejdet af Frontex.
Endvidere kan tematiske eller regionale evalueringer om nødvendigt indgå i det årlige
program.
5
EFT L 256 af 13.9.1991, s. 51.
DA DA
Ud over disse regelmæssige evalueringer kan der gennemføres uanmeldte kontrolbesøg på
grundlag af risikoanalyser fra Frontex eller andre kilder, der viser et behov for gennemførelse
af et uanmeldt kontrolbesøg.
Både flerårige og årlige programmer kan tilpasses, hvis der er behov for det.
Eksperter fra medlemsstaterne
Medlemsstaternes eksperter deltager også i kontrollen af anvendelsen af reglerne på andre
områder af EU-retten, f.eks. luftfarts- og søfartssikkerhed. Da en korrekt gennemførelse af de
ledsageforanstaltninger, der gør det muligt at ophæve kontrollen ved de indre grænser, er af
afgørende betydning for medlemsstaternes indre sikkerhed, vil eksperter fra medlemsstaterne
fortsat spille en nøglerolle i evalueringsprocessen. De vil deltage i både anmeldte og
uanmeldte kontrolbesøg og blive involveret i udarbejdelsen af de flerårige og årlige
evalueringsprogrammer samt deltage i kontrolbesøg, rapportering og opfølgning via en
udvalgsprocedure. Som garanti for et højt fagligt niveau skal medlemsstaterne sikre, at
eksperterne har de nødvendige kvalifikationer, herunder en solid teoretisk viden og praktisk
erfaring på de områder, evalueringen dækker, samt et godt kendskab til principper, procedurer
og teknikker for kontrolbesøg.
De relevante organer (f.eks. Frontex) bør tilbyde den nødvendige uddannelse, og der bør
stilles midler til rådighed for medlemsstaterne til initiativer rettet mod specifik uddannelse
inden for evaluering af Schengenreglerne (f.eks. via uddannelse inden for EU's prioriterede
områder vedtaget ifølge de regler, som Fonden for De Ydre Grænser har fastsat)6
.
Da det er nødvendigt at begrænse antallet af eksperter for at sikre en effektiv evaluering på
stedet, bør der kun deltage otte eksperter i anmeldte kontrolbesøg. Da det kan være
vanskeligere at stille eksperter til rådighed for uanmeldte besøg med kort varsel, bør antallet
af eksperter, der deltager i sådanne besøg, begrænses til seks.
Da en korrekt gennemførelse af foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer i
overensstemmelse med EU-traktatens artikel 26, ikke påvirker den indre sikkerhed i andre
medlemsstater, kan evalueringen af kontrol ved de indre grænser fuldt ud overlades til
Kommissionen. Det skal tilføjes, at kontrol med ophævelsen af kontrollen ved de indre
grænser ikke er omfattet af det mellemstatslige mandat.
Opfølgning af evalueringen
For effektivt at takle de identificerede svagheder og mangler bør alle rapportens resultater
henføres til en af tre kategorier: fuldstændig opfyldelse, opfyldelse, men forbedringer er
nødvendige, manglende opfyldelse. Den berørte medlemsstat skal inden for en frist på to uger
fremsætte sine kommentarer til rapporten og inden for en frist på en måned fra vedtagelsen af
rapporten fremlægge en handlingsplan for, hvordan den vil rette op på svaghederne.
Medlemsstaten skal inden for en frist på seks måneder aflægge rapport om gennemførelsen af
handlingsplanen. Afhængig af hvilke svagheder der identificeres, kan der planlægges og
gennemføres anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg for at sikre, at handlingsplanen
gennemføres korrekt. Hvis der er alvorlige mangler, skal Kommissionen straks informere
Rådet.
6
EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22.
DA DA
Denne forpligtelse berører ikke Kommissionens beføjelse til at indlede en traktatbrudssag når
som helst i løbet af evalueringen. En medlemsstat kan overtræde Schengenreglerne, f.eks.
hvis den nægter indrejse for personer, der er i besiddelse af et gyldigt Schengenvisum udstedt
af en anden medlemsstat. I de tilfælde er medlemsstatens indre sikkerhed ikke i fare, men der
er ikke desto mindre tale om en overtrædelse af EU-retten.
Integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union
I betragtning af Kommissionens ansvarsområder ifølge traktaten er det vigtigt, at Kommis-
sionen fører an i evalueringen af, om Schengenreglerne anvendes korrekt, efter at kontrollen
ved de indre grænser er ophævet. Medlemsstaternes ekspertise er imidlertid også vigtig for at
give mulighed for at kontrollere gennemførelsen på stedet og bevare den gensidige tillid
mellem medlemsstaterne.
Omkostningerne i forbindelse med nationale eksperters deltagelse dækkes over EU-budgettet.
• Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Eksekutivkomitéens afgørelse om oprettelse af et stående udvalg for Schengenkonventionen
(SCH/Com-ex (98) 26 def. af 16.9.1998).
• Overensstemmelse med EU's andre politikker og mål
Forslaget er i overensstemmelse med eksisterende EU-politikker og mål, navnlig målet om at
oprette og bevare et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
2. Høring af interesserede parter
Siden 1999 har der været flere drøftelser i Rådets gruppe vedrørende Schengenevaluering for
at gøre Schengenevalueringsmekanismen mere effektiv. Gruppen nåede f.eks. til enighed om
at begrænse antallet af eksperter, der skal deltage i evalueringer. Denne enighed er imidlertid
ikke retligt bindende, og hver medlemsstat har fortsat ret til at sende en ekspert til
evalueringsbesøgene, hvilket nu og da kan besværliggøre disse besøg. Hyppigheden af
evalueringerne og den anvendte metode har også været drøftet.
I april 2008 arrangerede Kommissionen et ekspertmøde. Medlemsstaterne var enige i
Kommissionens vurdering af svaghederne. Nogle medlemsstater erkendte, at der var behov
for at ændre den nuværende mekanisme, mens andre udtrykte tvivl om Kommissionens
institutionelle rolle i en ny Schengenevalueringsmekanisme.
Forslagene fra marts 2009 blev drøftet i de relevante arbejdsgrupper i Rådet på tre møder
vedrørende den generelle fremgangsmåde og tre møder om indholdet heraf7
. Europa-
Parlamentet forkastede forslagene den 20. oktober 20098
, idet det indvendte, at
Kommissionen burde have inddraget det i vedtagelsen af forslagene via den fælles
beslutningsprocedure. I mellemtiden har Schengenevalueringsgruppen arbejdet videre for at
forbedre de nuværende arbejdsmetoder. I dette nye forslag tages der hensyn til Rådets og
Europa-Parlamentets drøftelser af forslagene fra marts 2009.
7
Rådsdokument 11076/09, 11087/09, 13831/1/09 og 13832/09.
8
A7-0034/2009.
DA DA
3. Forslagets retlige aspekter
• Resumé af forslaget
Forslaget indfører en ny Schengenevalueringsmekanisme, der skal sikre en åben, effektiv og
ensartet gennemførelse af Schengenreglerne. Det er også en følge af ændringerne i den retlige
situation efter integrationen af Schengenreglerne i Den Europæiske Union.
• Retsgrundlag
• Artikel 77, stk. 2, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-
traktaten).
I artikel 77 fastsættes det, at kontrollen ved de indre grænser skal ophæves som sidste mål
for et område med fri bevægelighed for personer inden for EU, jf. EUF-traktatens
artikel 26. Ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser skal ledsages af foranstaltninger
på området ydre grænser, visumpolitik, Schengeninformationssystemet, databeskyttelse,
strafferetligt samarbejde og narkotikapolitik. En korrekt anvendelse af disse
foranstaltninger gør det muligt at opretholde et område uden kontrol ved de indre grænser.
En evaluering af, om disse foranstaltninger anvendes korrekt, tjener derfor i sidste ende det
politiske mål om at opretholde et område uden kontrol ved de indre grænser.
• Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med nærhedsprincippet kan målet med forslaget til forordning, nemlig at
gøre den eksisterende Schengenevalueringsmekanisme mere effektiv, hvilket på nuværende
tidspunkt er Rådets ansvar, kun opnås på EU-niveau.
Forslaget falder inden for de nuværende rammer, men begrænser antallet af deltagende
eksperter og øger effektiviteten. Forslaget går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå
dette mål.
• Reguleringsmiddel
I forbindelse med en evalueringsmekanisme til at sikre, at EU-retten anvendes korrekt, kan
det på grund af dens art ikke kræves, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at
indarbejde den i national lovgivning. Det valgte instrument er derfor en forordning.
4. Budgetmæssige virkninger
Bilaget til forslaget indeholder en finansieringsoversigt. Der skal afsættes de nødvendige
menneskelige og finansielle ressourcer til Kommissionen, som bliver ansvarlig for den nye
Schengenevalueringsmekanisme. De nationale eksperters udgifter vil også blive godtgjort.
DA DA
5. Supplerende oplysninger
Følgerne af de forskellige protokoller, der er knyttet til traktaterne som bilag, og af de
associeringsaftaler, der er indgået med tredjelande
Retsgrundlaget for dette forslag er tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde. Systemet med "variabel geometri", der er fastsat i protokollerne om
henholdsvis Det Forenedes Kongeriges, Irlands og Danmarks stilling og i Schengenproto-
kollen, finder derfor anvendelse.
Dette forslag bygger på Schengenreglerne. Der skal derfor tages højde for følgende i forhold
til de forskellige protokoller:
Det Forenede Kongerige og Irland: Dette forslag vedrører oprettelse af en
evalueringsmekanisme for at opretholde et område uden indre grænser, som Det Forenede
Kongerige og Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om
anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengenreglerne og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om
anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne. Det Forenede
Kongerige og Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.
Danmark: I medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten
om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til
tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bortset fra
"foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af
visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en
ensartet udformning af visa".
Dette forslag bygger på Schengenreglerne. I artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling
hedder det, at "inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag eller
initiativ til udbygning af Schengenreglerne[, som er omfattet af tredje del, afsnit V, i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde,] træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil
gennemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning."
Følgerne for Bulgarien, Cypern og Rumænien af den tofasede procedure for
gennemførelse af instrumenter, der videreudvikler Schengenreglerne:
Ifølge artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten fra 20039
og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten fra
200510
er bestemmelserne i Schengenreglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden
måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis bilag I og bilag II til disse akter, bindende for og
finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen. Bestemmelser og retsakter,
som ikke er omhandlet i bilagene, er bindende for disse medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen,
men finder først anvendelse i dem, når Rådet har truffet afgørelse herom i overensstemmelse
med disse artikler.
9
EUT L 236 af 23.10.2003, s. 33.
10
EUT L 157 af 21.6.2005, s. 29.
DA DA
Der er tale om den såkaldte gennemførelsesprocedure i to faser, som betyder, at nogle af
Schengenreglerne er bindende og finder anvendelse fra tiltrædelsen af EU, mens andre -
nemlig dem, der er tæt knyttet til ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser - er bindende
ved tiltrædelsen, men først finder anvendelse i de nye medlemsstater, når Rådet har truffet
ovennævnte afgørelse.
I dette instrument præciseres det, hvordan der kan sikres en korrekt gennemførelse af
Schengenreglerne, når kontrollen ved de indre grænser er ophævet.
Norge og Island: For så vidt angår Island og Norge udgør dette forslag en udvikling af
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske
Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne11
.
Schweiz: For så vidt angår Schweiz udgør disse forslag en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og
Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne12
.
Liechtenstein: For så vidt angår Liechtenstein udgør dette forslag en udvikling af
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne13
.
11
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
12
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
13
EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.
DA 11 DA
2010/0312 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om indførelse af en evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af
Schengenreglerne
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77,
stk. 2, litra e),
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,
efter proceduren i traktatens artikel 294, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser forudsætter, at medlemsstaterne
sikrer en effektiv anvendelse af ledsageforanstaltningerne på områderne de ydre
grænser, visumpolitik, Schengeninformationssystemet, herunder databeskyttelse,
politisamarbejde, strafferetligt samarbejde og narkotikapolitikker.
(2) Ved Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 199814
blev der nedsat et stående
udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne. Det stående udvalg fik
mandat til dels at kontrollere, at et kandidatland opfylder alle betingelserne for
ophævelse af kontrollen ved de indre grænser, dels at Schengenreglerne anvendes
korrekt af de lande, der allerede anvender reglerne fuldt ud.
(3) Det er nødvendigt med en specifik evalueringsmekanisme til at kontrollere
anvendelsen af Schengenreglerne, da der skal sikres høje fælles standarder for
anvendelsen af Schengenreglerne i praksis og en høj grad af gensidig tillid mellem de
medlemsstater, der indgår i et område uden kontrol ved de indre grænser. En sådan
mekanisme bør bygge på et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de pågældende
medlemsstater.
(4) I Haagprogrammet15
blev Kommissionen opfordret til "straks efter ophævelsen af
kontrollen ved de indre grænser at fremsætte et forslag om at supplere den nuværende
Schengenevalueringsmekanisme med en tilsynsmekanisme, der sikrer, at medlems-
staternes eksperter inddrages fuldt ud, og som bl.a. omfatter uanmeldte inspektioner".
14
EFT L 239 af 22.9.2000, s. 138.
15
EUT C 53 af 3.3.2005, s. 1 (punkt 1.7.1).
DA 12 DA
(5) Det Europæiske Råd er i Stockholmprogrammet16
"af den opfattelse, at evalueringen
af Schengenområdet fortsat vil være af stor betydning, og at den derfor bør forbedres
ved at styrke Frontex' rolle på dette område".
(6) Den evalueringsmekanisme, der blev oprettet i 1998, bør derfor revideres, hvad angår
anden del af det stående udvalgs mandat. Første del af det stående udvalgs mandat bør
fortsat være gældende, som det fremgår af del I i afgørelsen af 16. september 1998.
(7) Erfaringerne fra tidligere evalueringer viser, at der er behov for at opretholde en
sammenhængende evalueringsmekanisme, der omfatter alle områder af
Schengenreglerne undtagen dem, for hvilke der i EU-retten allerede findes en særlig
evalueringsmekanisme.
(8) Medlemsstaterne bør inddrages tættere i evalueringsprocessen. Gennemførelses-
foranstaltningerne for denne forordning bør vedtages efter forvaltningsproceduren i
artikel 4 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen.
(9) Evalueringsmekanismen bør indføre gennemsigtige, effektive og klare regler for
evalueringsmetoden, brugen af højt kvalificerede eksperter til kontrolbesøg og
opfølgningen på resultaterne af evalueringerne. Metoden bør navnlig foreskrive
uanmeldte kontrolbesøg som supplement til de anmeldte kontrolbesøg, bl.a.
vedrørende grænsekontrol og visa.
(10) Evalueringsmekanismen bør også omfatte den relevante lovgivning om ophævelse af
kontrollen ved de indre grænser og kontrol på det nationale område. Da der er tale om
specifikke bestemmelser, der ikke berører medlemsstaternes indre sikkerhed, bør de
relevante kontrolbesøg udelukkende gennemføres af Kommissionen.
(11) Ved evalueringen bør der lægges særlig vægt på overholdensen af de grundlæggende
rettigheder, når Schengenreglerne anvendes.
(12) Det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlems-
staternes ydre grænser17
(herefter benævnt "Frontex") bør støtte gennemførelsen af
mekanismen, navnlig med risikoanalyser vedrørende de ydre grænser. Mekanismen
bør også kunne benytte sig af agenturets ekspertise ved gennemførelsen af kontrol-
besøg ved de ydre grænser og på ad hoc basis.
(13) Medlemsstaterne bør sikre, at de eksperter, der stilles til rådighed for kontrolbesøg, har
den nødvendige erfaring og har gennemgået en særlig uddannelse i den henseende. De
relevante organer (f.eks. Frontex) bør tilbyde den nødvendige uddannelse, og der bør
stilles midler til rådighed for medlemsstaterne til initiativer rettet mod specifik
uddannelse inden for evaluering af Schengenreglerne via de eksisterende finansielle
instrumenter og en videreudvikling af disse.
(14) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag
til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions
16
Rådsdokument 17024/09 vedtaget af Det Europæiske Råd den 10.-11.12. 2009.
17
Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004, EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.
DA 13 DA
funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger
Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen
om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i
sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter forordningens vedtagelse.
(15) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det
Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000
om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at
deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne18
. Det Forenede Kongerige deltager
derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(16) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland
ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen
fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne19
. Irland deltager
derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder
anvendelse i Irland.
(17) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestem-
melser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske
Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne20
.
(18) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne21
.
(19) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union,
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne22
.
(20) For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på
anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten
fra 2003.
(21) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der
bygger på eller på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2,
i tiltrædelsesakten fra 2005.
18
EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
19
EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
20
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
21
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
22
EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.
DA 14 DA
(22) Eksperter fra Cypern, Bulgarien og Rumænien bør dog deltage i evalueringen af alle
dele af Schengenreglerne —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
Ved denne forordning indføres der en evalueringsmekanisme til overvågning af anvendelsen
af Schengenreglerne i de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud.
Eksperter fra medlemsstaterne, som i overensstemmelse med den relevante tiltrædelsesakt
endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, deltager dog i evalueringen af alle dele af
Schengenreglerne.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
"Schengenregler": bestemmelserne i Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske
Union ved den protokol, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt de retsakter, der bygger på eller på
anden måde vedrører disse.
Artikel 3
Ansvarsområder
1. I tæt samarbejde med medlemsstaterne og med støtte fra europæiske myndigheder
som specificeret i denne forordning er Kommissionen ansvarlig for gennemførelsen
af denne evalueringsmekanisme.
2. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at den kan udføre alle de
opgaver, der pålægges den i denne forordning. Medlemsstaterne samarbejder også
med Kommissionen i forberedelsesfasen, ved kontrolbesøgene, ved udarbejdelsen af
rapporter og i opfølgningsfasen.
Artikel 4
Evalueringer
Evalueringerne kan bestå af spørgeskemaer og kontrolbesøg. I begge tilfælde kan
den evaluerede medlemsstat supplere med uddybninger af det område, der evalueres.
Kontrolbesøg og spørgeskemaer kan bruges enten uafhængigt af hinanden eller kan
kombineres, afhængigt af hvilke medlemsstater og områder der er tale om.
Kontrolbesøg kan være anmeldte eller uanmeldte.
DA 15 DA
Artikel 5
Flerårigt program
1. Kommissionen udarbejder i overensstemmelse med den procedure, der er omhandlet
i artikel 15, stk. 2, et flerårigt evalueringsprogram, der dækker en femårsperiode, og
som skal ligge færdigt senest seks måneder før den følgende femårsperiode
2. Det flerårige program indeholder listen over de medlemsstater, der skal evalueres
hvert år. Hver medlemsstat skal evalueres mindst én gang i hver femårsperiode. Den
rækkefølge, hvori medlemsstaterne skal evalueres, baseres på en risikoanalyse, der
tager højde for migrationspresset, den interne sikkerhed, det tidsrum, der er gået
siden den sidste evaluering, og balancen mellem de forskellige dele af
Schengenreglerne, der skal evalueres.
3. Det flerårige program kan om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med
proceduren i stk. 1.
Artikel 6
Risikoanalyse
1. Senest den 30. september hvert år sender Frontex en risikoanalyse til Kommissionen,
der tager højde for migrationspresset, og som indeholder anbefalinger for prioritering
af evalueringer i det kommende år. Anbefalingerne henviser til specifikke afsnit af de
ydre grænser og specifikke grænseovergangssteder, der skal evalueres i det
kommende år i henhold til det flerårige program. Kommissionen stiller denne
risikoanalyse til rådighed for medlemsstaterne.
2. Inden for samme frist som nævnt i stk. 1 sender Frontex Kommissionen en separat
risikoanalyse med anbefalinger for prioritering af evalueringer, der skal gennemføres
ved uanmeldte kontrolbesøg det næste år. Disse anbefalinger kan vedrøre en hvilken
som helst region eller et specifikt område og indeholder en liste med mindst ti
specifikke afsnit af de ydre grænser og ti specifikke grænseovergangssteder.
Artikel 7
Spørgeskema
1. Kommissionen sender senest den 15. august året før et standardspørgeskema til de
medlemsstater, der skal evalueres det næste år. Standardspørgeskemaerne dækker
den relevante lovgivning og de organisatoriske og tekniske midler, der er
tilgængelige for gennemførelsen af Schengenreglerne, og statistiske data for hvert
evalueringsområde.
2. Medlemsstaterne fremsender deres besvarelse af spørgeskemaet til Kommissionen
senest seks uger efter fremsendelsen af spørgeskemaet. Kommissionen stiller
oplysningerne til rådighed for de øvrige medlemsstater.
DA 16 DA
Artikel 8
Årligt program
1. Under hensyntagen til risikoanalysen udarbejdet af Frontex, jf. artikel 6,
besvarelserne af det i artikel 7 omhandlede spørgeskema og eventuelt andre relevante
kilder udarbejder Kommissionen et årligt evalueringsprogram senest den
30. november det foregående år. Programmet kan foreskrive evaluering af:
– en medlemsstats anvendelse af Schengenreglerne eller en del heraf som anført i
det flerårige program
og eventuelt, hvis det er relevant:
– anvendelse af bestemte dele af Schengenreglerne i flere medlemsstater (tematiske
evalueringer)
– anvendelse af Schengenreglerne i en gruppe medlemsstater (regionale
evalueringer).
2. Første del af programmet, der vedtages i overensstemmelse med den procedure, der
er omhandlet i artikel 15, stk. 2, indeholder en liste over de medlemsstater, der ifølge
det flerårige program skal evalueres det næste år. Afsnittet indeholder en liste over
de områder, der skal evalueres, og kontrolbesøgene.
3. Kommissionen udarbejder anden del af programmet, som indeholder en liste over de
uanmeldte kontrolbesøg, der skal gennemføres det næste år. Denne del er fortrolig og
fremsendes ikke til medlemsstaterne.
4. Det årlige program kan om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med stk. 2 og 3.
Artikel 9
Liste over eksperter
1. Kommissionen udarbejder en liste over de eksperter, som medlemsstaterne udpeger
til at deltage i kontrolbesøg. Listen fremsendes til medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne angiver hver eksperts kompetenceområder med henvisning til de
områder, der er anført i bilaget til denne forordning. Medlemsstaterne underretter
Kommissionen om alle ændringer så hurtigt som muligt.
3. Medlemsstaterne oplyser, hvilke eksperter der kan stilles til rådighed for uanmeldte
kontrolbesøg i overensstemmelse med kravene i artikel 10, stk. 5.
4. Eksperterne skal have passende kvalifikationer, herunder en solid teoretisk viden og
praktisk erfaring på de områder, evalueringsmekanismen dækker, samt et godt
kendskab til principper, procedurer og teknikker for evalueringer, og de skal være i
stand til at kommunikere på et fælles sprog.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de eksperter, de udpeger, opfylder kravene i ovenstående
stykke, bl.a. ved at angive, hvilken uddannelse eksperterne har gennemgået.
DA 17 DA
Endvidere sikrer medlemsstaterne, at eksperterne løbende uddannes for fortsat at
opfylde disse krav.
Artikel 10
Ekspertgrupper med ansvar for kontrolbesøg
1. Kontrolbesøg gennemføres af ekspertgrupper, som Kommissionen udpeger.
Grupperne består af eksperter fra listen over eksperter, jf. artikel 9, og tjenestemænd
fra Kommissionen. Kommissionen sikrer, at grupperne sammensættes med
geografisk balance og den nødvendige fagkompetence. Nationale eksperter kan ikke
deltage i et kontrolbesøg i den medlemsstat, hvor de er ansat.
2. Kommissionen kan opfordre Frontex, Europol, Eurojust eller andre relevante
europæiske organer til at udpege en repræsentant, der skal deltage som observatør i
et besøg i et område, der er omfattet af deres mandat.
3. Der må højst deltage otte eksperter (inklusive observatører) i anmeldte kontrolbesøg
og seks i uanmeldte besøg.
4. Hvis der er tale om anmeldte besøg, underretter Kommissionen de medlemsstater,
hvis eksperter er blevet udpeget i overensstemmelse med stk. 1, senest 4 uger inden,
at det er planlagt at gennemføre kontrolbesøget. Medlemsstaterne bekræfter inden for
en uge, at eksperterne er disponible.
5. Hvis der er tale om uanmeldte besøg, underretter Kommissionen de medlemsstater,
hvis eksperter er blevet udpeget i overensstemmelse med stk. 1, senest 1 uge inden,
at det er planlagt at gennemføre kontrolbesøget. Medlemsstaterne bekræfter inden for
48 timer, at eksperterne er disponible.
6. De ledende eksperter ved kontrolbesøg skal være en tjenestemand fra Kommissionen
og en ekspert fra en medlemsstat, som medlemmerne af ekspertgruppen i fællesskab
tidligere har udpeget til at deltage i kontrolbesøget.
Artikel 11
Gennemførelse af kontrolbesøg
1. Ekspertgrupperne med ansvar for kontrolbesøg træffer alle de nødvendige
foranstaltninger for at sikre effektive, præcise og konsekvente kontrolbesøg.
2. De berørte medlemsstater orienteres:
– mindst 2 måneder, før det er planlagt at gennemføre et anmeldt kontrolbesøg
– mindst 48 timer, før der gennemføres et uanmeldt kontrolbesøg.
3. Medlemmerne af ekspertgruppen skal bære identifikation, der viser, at de har
tilladelse til at gennemføre kontrolbesøg på vegne af Den Europæiske Union.
DA 18 DA
4. Den berørte medlemsstat sikrer, at ekspertgruppen får direkte adgang til relevante
personer. Den sikrer, at gruppen får adgang til alle områder, bygninger og
dokumenter, som er relevante for evalueringen. Den sikrer, at gruppen kan udøve sit
mandat, som er at kontrollere aktiviteter i relation til de områder, der skal evalueres.
5. Den berørte medlemsstat støtter på alle måder ekspertgruppen ved gennemførelsen af
opgaven inden for rammerne af sine retlige beføjelser.
6. Hvis der er tale om anmeldte kontrolbesøg, meddeler Kommissionen på forhånd de
relevante medlemsstater navnene på gruppens eksperter. Den berørte medlemsstat
udpeger et kontaktpunkt, der står for de praktiske detaljer ved kontrolbesøget.
7. Medlemsstaterne har ansvaret for at træffe de nødvendige foranstaltninger
vedrørende deres eksperters rejse og ophold. Kommissionen godtgør rejse- og
opholdsudgifter for de eksperter, der deltager i kontrolbesøgene.
Artikel 12
Kontrol af personers frie bevægelighed ved de indre grænser
Uden at det berører artikel 10, består de ekspertgrupper, der gennemfører uanmeldte
kontrolbesøg for at kontrollere, at kontrollen ved de indre grænser er ophævet, udelukkende af
tjenestemænd fra Kommissionen.
Artikel 13
Evalueringsrapporter
1. Der udarbejdes en rapport efter hver evaluering. Rapporten baseres på resultatet af
kontrolbesøget og eventuelt spørgeskemaet.
a) Hvis evalueringen kun er baseret på spørgeskemaet eller et uanmeldt
kontrolbesøg, udarbejdes rapporten af Kommissionen.
b) Hvis der er tale om anmeldte kontrolbesøg, udarbejdes rapporten af
ekspertgruppen under kontrolbesøget. Kommissionens tjenestemand har det
overordnede ansvar for udarbejdelse af rapporten og for dennes fuldstændighed
og kvalitet. Hvis der er uenighed, forsøger gruppen at nå et kompromis.
Afvigende meninger kan anføres i rapporten.
2. I rapporten analyseres de relevante kvalitative, kvantitative, operationelle,
administrative og organisatoriske aspekter, og alle mangler eller svagheder, der
fastslås under evalueringen, nævnes. Rapporten skal indeholde anbefalinger for
afhjælpende foranstaltninger og fristerne for gennemførelsen af disse.
3. En af følgende klassifikationer anvendes på hvert af rapportens resultater:
a) fuldstændig opfyldelse
b) opfyldelse, men forbedringer er nødvendige
DA 19 DA
c) manglende opfyldelse.
4. Kommissionen fremsender rapporten til den berørte medlemsstat inden for en frist på
seks uger fra kontrolbesøget eller modtagelsen af besvarelserne af spørgeskemaet.
Den berørte medlemsstat fremsætter sine bemærkninger til rapporten inden for en
frist på to uger.
5. Kommissionens ekspert fremlægger rapporten og svaret fra medlemsstaten for det
udvalg, der nedsættes i medfør af artikel 15. Medlemsstaterne opfordres til at
fremkomme med bemærkninger til besvarelsen af spørgeskemaet, rapporten og den
berørte medlemsstats bemærkninger.
Kommissionen vedtager anbefalingerne vedrørende klassifikationen af resultaterne,
jf. stk. 3, efter proceduren i artikel 15, stk. 2.
Inden for en frist på én måned fra modtagelsen af rapporten forelægger den berørte
medlemsstat Kommissionen en handlingsplan for, hvordan de identificerede
svagheder kan afhjælpes.
Efter høring af ekspertgruppen fremlægger Kommissionen sin vurdering af
handlingsplanens relevans for det udvalg, der nedsættes i medfør af artikel 15.
Medlemsstaterne opfordres til at kommentere handlingsplanen.
6. Den berørte medlemsstat aflægger rapport til Kommissionen om gennemførelsen af
handlingsplanen inden for en frist på seks måneder fra modtagelsen af rapporten og
efterfølgende hver tredje måned, indtil handlingsplanen er fuldt gennemført.
Afhængigt af, hvor alvorlige de svagheder, der identificeres, er, og hvilke foranstalt-
ninger der træffes for at afhjælpe svaghederne, kan Kommissionen efter den
procedure, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, planlægge anmeldte kontrolbesøg for
at kontrollere, at handlingsplanen gennemføres korrekt. Kommissionen kan også
planlægge uanmeldte kontrolbesøg
Kommissionen informerer regelmæssigt det udvalg, der nedsættes i medfør af
artikel 15, om gennemførelsen af handlingsplanen.
7. Hvis et kontrolbesøg afslører en alvorlig mangel, der skønnes at have betydelige
følger for den generelle sikkerhed i en eller flere medlemsstater, informerer
Kommissionen så hurtigt som muligt Rådet og Europa-Parlamentet på eget initiativ
eller efter anmodning fra en medlemsstat.
Artikel 14
Følsomme oplysninger
Ekspertgrupperne behandler samtlige oplysninger, de modtager under udøvelsen af deres
opgaver, som fortrolige. De rapporter, der udarbejdes efter kontrolbesøg, klassificeres som
"restreint". Efter høring af den berørte medlemsstat beslutter Kommissionen, hvilken del af
rapporten der kan offentliggøres.
DA 20 DA
Artikel 15
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne,
og som har Kommissionens repræsentant som formand.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4, 7 og 8 i Rådets afgørelse
1999/468/EF.
Artikel 16
Overgangsbestemmelser
1. Det første flerårige program i medfør af artikel 5 og det første årlige program i
medfør af artikel 8 udarbejdes seks måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.
Begge programmer iværksættes et år efter denne forordnings ikrafttrædelse.
2. Den første risikoanalyse, som Frontex udarbejder i medfør af artikel 6, fremlægges
for Kommissionen senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.
3. Medlemsstaterne udpeger deres eksperter i medfør af artikel 9 senest tre måneder
efter denne forordnings ikrafttrædelse.
Artikel 17
Underretning af Europa-Parlamentet
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet om de anbefalinger, den har vedtaget i
overensstemmelse med artikel 13, stk. 5.
Artikel 18
Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
Kommissionen fremlægger hvert år en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de
evalueringer, der er gennemført i medfør af denne forordning. Rapporten offentliggøres og
indeholder oplysninger om:
– de evalueringer, der er udført i det foregående år, og
– konklusioner for hver evaluering og status for afhjælpende foranstaltninger.
Artikel 19
Ophævelse
Del II i Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående
udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne (SCH/Com-ex (98) 26 def) kaldet
DA 21 DA
"Gennemførelsesudvalg for de lande, der allerede anvender konventionen" ophæves et år efter
denne forordnings ikrafttrædelse.
Artikel 20
Rådet kan i overensstemmelse med denne forordning beslutte at gennemføre de
Schengenevalueringer, der er omhandlet i tiltrædelsesakter indgået efter denne forordnings
ikrafttrædelse.
Artikel 21
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Den Europæiske Unions funktion.
Udfærdiget i Bruxelles,
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 22 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG,
SOM KUN HAR VIRKNINGER FOR BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE
1. FORSLAGETS BETEGNELSE:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en
evalueringsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne
2. ABM/ABB-RAMME
Politikområde: Område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (afsnit 18)
Aktiviteter: Solidaritet — ydre grænser, tilbagesendelse, visumpolitik og fri
bevægelighed for personer (kapitel 18.02)
3. BUDGETPOSTER
3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster
vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B.A-poster)):
Kapitel 18.02 (Solidaritet - ydre grænser, tilbagesendelse, visumpolitik og fri
bevægelighed for personer), oprettelse af en ny artikel 18 02 07 –
"Schengenevaluering"*
*Budgetpost oprettet i budgetforslaget for 2011.
3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:
Foranstaltningen er planlagt til at starte i 2011 eller 2012. Den er permanent.
3.3. Budgetoplysninger
Budget-
post
Udgifternes art Nye
Bidrag fra
associerede
Schengenlande
Bidrag fra
ansøgerlande
Udgifts-
område i de
finansielle
overslag
Se 3.1 Ikke-
oblig.
Opdelte
23 JA JA NEJ Nr. [3A]
23
Opdelte bevillinger.
DA 23 DA
4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE
4.1. Finansielle ressourcer
4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)
I mio. EUR (3 decimaler)
Udgiftstype
Punkt
2011 2012 2013 2014 n + 4
n + 5
og
ff. I alt
Driftsudgifter24
Forpligtelsesbevillinger
(FB)
8.1. a
p.m. 0,562 0,730 0,730
Betalingsbevillinger (BB) b
Administrative udgifter inden for referencebeløbet25
Teknisk og administrativ
bistand (IOB)
8.2.4. c
SAMLET REFERENCEBELØB
Forpligtelsesbevillinger a+
c
p.m. 0,562 0,730 0,730
Betalingsbevillinger b+
c
p.m. 0,562 0,730 0,730
Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet26
Personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter
(IOB)
8.2.5. d
0,122 0,610 0,854 0,854
Administrative udgifter,
undtagen udgifter til
personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter,
ikke medtaget i
referencebeløbet (IOB)
8.2.6. e
p.m. 0,065 0,097 0,097
24
Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.
25
Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.
26
Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.
DA 24 DA
Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen
FB I ALT, inkl. udgifter til
personaleressourcer
a+
c+
d+
e
0,122 1,237 1,681 1,681
FB I ALT, inkl. udgifter til
personaleressourcer
b+
c+
d+
e
0,122 1,237 1,681 1,681
Samfinansiering
Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre
organer (oplys hvilke), angives der et skøn i tabellen nedenfor over beløbet for denne
samfinansiering (der kan indsættes flere rækker, hvis flere organer samfinansierer):
I mio. EUR (3 decimaler)
Samfinansierende organ
År n n + 1 n + 2 n + 3 n + 4
n + 5
og
ff. I alt
…………………… f
FB I ALT, inkl.
samfinansiering
a+c
+d
+e
+f
4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering
; Forenelighed med den finansielle programmering27
Om nødvendigt vil
bevillingerne for 2011 blive stillet til rådighed ved en overførsel inden for
kapitel 18.02.
Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de
finansielle overslag.
Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle
aftale28
(dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).
4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden
; Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som
følger:
27
Evalueringsmekanismen vil fortsat blive gennemført efter regnskabsåret 2013.
28
Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.
DA 25 DA
Forslaget er et led i udviklingen af Schengenreglerne som defineret i Rådets afgørelse
1999/437/EF. Ikke-EU-lande, der er associeret i Schengenreglerne, Island og Norge29
samt
Schweiz30
og Liechtenstein31
bidrager derfor til omkostningerne.
I mio. EUR (1 decimal)
Efter foranstaltningens iværksættelse
Budgetpost Indtægter
Forud
for
foran-
stalt-
ningen
[År
n-1]
2011 2012 2013 2014 [n+4]
[n+5]
32
a) Indtægter i absolutte tal p.m. 0,07 0,1 0,11
18.02.XX
b) Ændringer i indtægterne ∆
4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd,
midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.
Behovet for menneskelige og administrative ressourcer dækkes inden for tildelingen
til den administrerende tjeneste i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure.
Årlige behov
2011 2012 2013 2014 n + 4 n + 5
og ff.
Personaleressourcer i alt 1 5 7 7
5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL
5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt
Ansvaret for evalueringsmekanismen ligger hos Rådet på grund af
Schengenreglernes mellemstatslige oprindelse. Udgifter i forbindelse med
evalueringerne dækkes over det nationale budget i de medlemsstater, hvis eksperter
deltager i evalueringen. Efter integrationen af Schengenreglerne i Den Europæiske
29
Artikel 12, stk. 1, sidste afsnit, i aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken
Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og
udviklingen af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36).
30
Artikel 11, stk. 3, andet afsnit, i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og
Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og
udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 50).
31
Artikel 3 i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske
Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen
mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det
Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne
(EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3).
32
Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år.
DA 26 DA
Union er det også nødvendigt at indføre en retlig ramme, inden for hvilken disse
evalueringer kan udføres. Derfor vil omkostningerne i forbindelse med denne
mekanisme, herunder omkostninger i relation til nationale eksperters deltagelse
(godtgørelse af rejse og ophold under kontrolbesøg) blive dækket over EU-budgettet.
Dagpenge til medlemsstaternes eksperter dækkes fortsat over den berørte
medlemsstats budget.
5.2. Merværdien af Unionens engagement og forslagets sammenhæng med andre
finansielle instrumenter og eventuel synergi
Opretholdelsen af Schengenområdet som et område med fri bevægelighed uden
kontrol ved de indre grænser forudsætter, at der findes en effektiv mekanisme til
evaluering af ledsageforanstaltningerne. Det er nødvendigt at tilpasse den
mellemstatslige Schengenevaluering til EU-rammerne, således at Kommissionen
som traktatens vogter overtager ansvaret, samtidig med at der sikres fuld deltagelse
af nationale eksperter for derved at bevare den gensidige tillid.
5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med
ABM-rammen
Det overordnede mål er at sikre en korrekt anvendelse af Schengenreglerne på alle de
områder, ledsageforanstaltningerne vedrører, så det bliver muligt at opretholde et
område uden kontrol ved de indre grænser.
Foranstaltning 1: Evaluering enten via kontrolbesøg eller på basis af spørgeskemaer,
der dækker følgende politikområder: ydre grænser, visa, politisamarbejde ved de
indre grænser, Schengeninformationssystemet, databeskyttelse, narkotika og straffe-
retligt samarbejde.
Indikator: Vurdering i rapporterne af, om Schengenreglerne anvendes korrekt
(fuldstændig opfyldelse, opfyldelse, men forbedringer er nødvendige, manglende
opfyldelse).
Foranstaltning 2: Evaluering ved hjælp af uanmeldte kontrolbesøg.
Indikator: Vurdering af, om Schengenreglerne anvendes korrekt for at rette op på
specifikke mangler. Der vil blive udarbejdet en rapport efter hvert besøg, der viser,
om EU-retten efterkommes.
5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)
; Central forvaltning
; Direkte af Kommissionen
Indirekte ved delegation til:
Forvaltningsorganer
Organer oprettet af Fællesskaberne, jf. artikel 185 i finansforord-
ningen
DA 27 DA
Nationale offentlige organer eller public service-organer
Fælles eller decentral forvaltning
Med medlemsstaterne
Samhandel med tredjelande
Fælles forvaltning med internationale organisationer (angiv nærmere)
Relevante bemærkninger:
6. OVERVÅGNING OG EVALUERING
6.1. Overvågningssystem
Forslaget til forordning foreskriver oprettelse af en mekanisme til evaluering af, om
Schengenreglerne anvendes korrekt. Anvendelsen af reglerne vil blive vurderet i
evalueringsrapporter, der beskriver graden af opfyldelse. Kommissionen vil
fremlægge en årlig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af
disse instrumenter.
6.2. Evaluering
6.2.1. Forudgående evaluering
6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering
(konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)
6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed
7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1037/1999 om bekæmpelse af svig, korruption og andre
lovstridige aktiviteter finder uden begrænsninger anvendelse på denne mekanisme.
DA 28 DA
8. RESSOURCER
8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)
2011 2012 2013 2014 År n+4 År n+5 og ff. I ALT
Type
output
Gen.snit.
omkostn.
Antal
output
Samlede
omkostninger
Antal
output
Samlede
omkostninger
Antal
output
Samlede
omkostninger
Antal
output
Samlede
omkostninger
Antal
output
Samlede
omkostninger
Antal
output
Samlede
omkostninger
Antal
output
Samlede
omkostninger
OPERATIONELT
MÅL NR. 133
Kontrol af
anvendelsen af
Schengenreglerne
Foranstaltning 1
Anmeldte
kontrolbesøg
(Medlemsstaternes
eksperter +
Kommissionens
eksperter
Output 1:
tjenesterejse
0,0024 p.m. p.m. 200 0,480 240 0,576 240 0,576
It-udstyr p.m. 0,010 0,010 0,010
33
Som beskrevet under punkt 5.3.
DA 29 DA
Foranstaltning 2
Uanmeldte
kontrolbesøg
(Medlemsstaternes
eksperter +
Kommissionens
eksperter)
Output 1:
tjenesterejse
0,0024 p.m. p.m. 30 0,072 60 0,144 60 0,144
SAMLEDE
OMKOSTNINGER
2 0,730 0,730
Beregning:
Foranstaltning 1: Tjenesterejser: 1 person/uge x 2400 € x 25 tjenesterejser i det første år og 30 i de efterfølgende år (8 eksperter pr. tjenesterejse)
Nødvendigt it-udstyr til kontrolbesøget (laptop osv.).
Foranstaltning 2: Tjenesterejser: 1 person/uge x 2400 € x 5 uanmeldte besøg i det første år og 10 uanmeldte besøg i de efterfølgende år (6 eksperter pr.
tjenesterejse)
Denne bevilling skal dække udgifter til oprettelse og drift af en ekspertgruppe, der skal kontrollere, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne
korrekt. Udgifterne omfatter rejseomkostninger for Kommissionens og medlemsstaternes eksperter i overensstemmelse med de gældende regler.
Udgifterne til det udstyr, der kræves til kontrolbesøget, f.eks. laptop til udarbejdelse af rapport, skal lægges hertil.
DA 30 DA
8.2. Administrative udgifter
De nødvendige personalemæssige og administrative ressourcer vil blive dækket via
tildelingen til det ansvarlige GD inden for rammerne af de årlige tildelingsprocedurer
i lyset af de budgetmæssige begrænsninger.
8.2.1. Personaleressourcer – antal og type
Stillingstyper
Personale til forvaltning af foranstaltningen ved brug af eksisterende og/eller
yderligere ressourcer (antal stillinger/fuldtidsækvivalenter)
2011 2012 2013 2014 År n+4 År n+5
A*/AD 1 4 6 6
Tjeneste-
mænd eller
midlertidigt
ansatte34
(XX
01 01)
B*,
C*/AST
1 1 1
Personale der
finansieres35
over
art. XX 01 02
Andet personale36
, der
finansieres over art. XX
01 04/05
I ALT 1 5 7 7
8.2.2. Opgavebeskrivelse
8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)
9 Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal
erstattes eller forlænges 1)
Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for
år 2010
9 Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-
procedure (2 for 2012 og 1 for 2013)
9 Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer
inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling) 3)
Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren
for det pågældende år
I betragtning af de budgetmæssige begrænsninger og Kommissionens forpligtelse til ikke at
anmode om nye stillinger før 2013 vil de nødvendige menneskelige ressourcer udgøres af
personale fra det generaldirektorat, som allerede har ansvaret for at forvalte foranstaltningen,
34
Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.
35
Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.
36
Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.
DA 31 DA
og/eller personale, som er omfordelt i generaldirektoratet, samt eventuelle yderligere
tildelinger til det forvaltende generaldirektorat i henhold til bevillingsproceduren.
8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 –
udgifter til administrativ forvaltning)
I mio. EUR (3 decimaler)
Budgetpost
(nummer og betegnelse)
År n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
År
n+4
År
n+5
og ff.
I ALT
1 Teknisk og administrativ bistand
(herunder personaleudgifter)
Forvaltningsorganer37
Anden teknisk og administrativ bistand
- intern
- ekstern
Teknisk og administrativ bistand i alt
8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget
i referencebeløbet
I mio. EUR (3 decimaler)
Arten af personaleressourcer 2011 2012 2013 2014 År n+4
År n+5
og ff.
Tjenestemænd og midlertidigt
ansatte (XX 01 01)
1 5 7 7
Personale finansieret over
artikel XX 01 02
(hjælpeansatte, nationale
eksperter, kontraktansatte
osv.)
(oplys budgetpost)
Samlede udgifter til
personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter
(IKKE medtaget i
referencebeløbet)
0,122 0,610 0,854 0,854
37
Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende
forvaltningsorganer.
DA 32 DA
Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Beregning – personale, der finansieres over art. XX 01 02
8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
I mio. EUR (3 decimaler)
2011 2012 2013 2014
År
n+4
År
n+5
og
ff.
I ALT
XX 01 02 11 01 — Tjenesterejser
XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer
XX 01 02 11 03 – Udvalg38
(forvaltningsprocedure)
p.m. 0,065 0,097 0,097
XX 01 02 11 04 — Undersøgelser og høringer
XX 01 02 11 05 - Informationssystemer
2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX
01 02 11)
p.m. 0,065 0,097 0,097
3 Andre udgifter af administrativ
karakter (angiv hvilke, herunder
budgetpost)
Administrative udgifter i alt, undtagen
udgifter til personaleressourcer og
dermed forbundne udgifter (IKKE
medtaget i referencebeløbet)
p.m. 0,065 0,097 0,097
Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet
Beregningsgrundlag 27 medlemmer (1 per medlemsstat)* 600 EUR/personer* 4 møder det
første år og 6 møder de efterfølgende år.
38
Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.