Grønbog om revisionspolitik - læren af krisen

1/7
Europaudvalget og Erhvervsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
28. oktober 2010
Grønbog om revisionspolitik – læren af krisen
Sammenfatning
Kommissionen har netop fremlagt en grønbog, som sigter mod at dra-
ge lære af den økonomiske krise i forhold til den eksterne revision af
selskaber. Kommissionen lægger bl.a. op til diskussion af, om revisio-
nen giver de finansielle aktører de rigtige oplysninger, om revisionsfir-
maer er tilstrækkeligt uafhængige, om der er risici forbundet med et
stærkt koncentreret marked, og hvordan de særlige behov i små og
mellemstore virksomheder bedst kan tilgodeses. Denne note gengiver
nogle af de i alt 38 spørgsmål, der stilles i grønbogen. Fristen for
bemærkninger til grønbogen er den 8. december 2010.
Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del EU Note 7
Offentligt
2/7
Kommissionen fremlagde den 3. oktober 2010 en grønbog med titlen ”Revisi-
onspolitik – læren af krisen”1. Grønbogen tager afsæt i det gennemgribende
eftersyn af navnlig de finansielle markeder i kølvandet på den økonomiske
krise. Efter en grundig analyse af især bankernes, hedgefondenes og central-
bankernes rolle er turen kommet til revisionsbranchen.
I den forbindelse fokuserer grønbogen på revisionsbranchens væsentlige
samfundsrolle. Revisionsfirmaerne har en lovmæssig forpligtelse til at afgi-
ve erklæring om, hvorvidt virksomhedernes regnskaber giver et retvisende
billede af virksomhedernes finansielle stilling. Ifølge Kommissionen er det tid
til at se nærmere på, om det er lykkedes revisionsselskaberne at løse denne
samfundsopgave.
Kommissionen anfører, at der de sidste 20 år er sket en konsolidering i re-
visionsbranchen. De store verdensomspændende firmaer har efterhånden
antaget systemiske proportioner. Således domineres markedet reelt af fire
store revisionsfirmaer – også kaldet ”Big Four”2 - som har en markedsandel
af børsnoterede selskaber på over 90 %. En konsekvens heraf er, at en even-
tuel lukning af et af disse store firmaer – som det skete da firmaet Arthur An-
dersen, det dengang femte store revisionsfirma, gik ned efter Enron-
skandalen i 2002 - vil kunne skade investortilliden og skabe markedsforstyr-
relser. Det er derfor grund til at stille spørgsmålet, om disse firmaer, der er
"for store til at gå ned", potentielt kan skabe risiko for moralsk hasardspil. I
den forbindelse bør der ses nærmere på forøgelsen af de ikke-systemiske
(dvs. mindre) firmaers kapacitet og foretages en undersøgelse af fordele og
ulemper ved "downsizing" (nedskallering) eller "omstrukturering" af disse sto-
re firmaer. Kommissionen ønsker også at undersøge mulighederne for at
reducere barriererne for adgangen til revisionsmarkedet, ved at drøfte de
gældende ejerskabsregler og partnerskabsmodellen, som anvendes i de fle-
ste revisionsfirmaer.
Kommissionen lægger dermed op til en indledende drøftelse af en række
centrale problemstillinger, hvoraf de væsentligste behandles nedenfor.
Revisorernes rolle
Lovkravet om selskabsrevision betyder ikke, at revisoren er forpligtet til at
sikre, at regnskaberne er helt fejlfrie. Revisor skal alene give "rimelig sikker-
1
KOM (2010) 561
2
Deloitte & Touche, Ernst & Young, PricewaterhouseCoopers og KPMG.
3/7
hed for", at regnskabet samlet set er uden væsentlig fejlinformation som følge
af svig eller fejl. Dermed reduceres revisorens rolle til at påse, at regnskaber-
ne opstilles i overensstemmelse med gældende regnskabsregler.
Kommissionen anfører i den forbindelse, at et af de største problemer i revisi-
onsbranchen er det negative syn på "revisionspåtegninger med forbehold".
Dette har skabt et "alt eller intet", hvor en revisionspåtegning med forbehold
er blevet en anstødssten for både klienter og revisorer.
Og selv om hovedansvaret for at formidle pålidelige finansielle data påhviler
selskabernes ledelse, bør revisorerne ifølge Kommissionen være mere kriti-
ske over for ledelsens oplysninger og udvise ”professionel skepsis” over for
virksomheden. Der bør derfor ses nærmere på revisorens ansvar for at sikre
formidling af oplysninger med henblik på at forbedre den generelle kom-
munikationsproces, såvel eksternt som internt.
Kommissionen ønsker også en drøftelse af, om der skal indføres bindende
eller ikke-bindende internationale revisionsstandarder på EU-niveau,
hvilket der ifølge en høring fra 2009 var opbakning til blandt de berørte EU-
parter.
I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål i grønbogen:
 Bør revisionsundersøgelser give garantier, når det gælder virksom-
hedernes økonomiske soliditet?
 Bør revisionsmetoden forklares bedre for brugerne med henblik på at
mindske forskelle i forventningerne og præcisere revisionens rolle?
 Bør "professionel skepsis" styrkes?
 Bør det negative syn på forbehold i revisionspåtegninger tages op til
fornyet overvejelse?
 Hvordan kan dialogen mellem de eksterne revisorer, interne revisorer
og revisionsudvalget forbedres?
 Skal der indføres (bindende eller ikke-bindende) internationale revisi-
onsstandarder i EU?
4/7
Revisionsfirmaernes ledelse og uafhængighed
Ifølge Kommissionen bør uafhængighed være det urokkelige fundament i
revisionsarbejdet. Det skaber forvridninger i systemet, når revisorerne på den
ene side er ansvarlige over for virksomhedens aktionærer og andre berørte
parter, og på den anden side aflønnes af virksomheden. Kommissionen over-
vejer derfor et scenarie, hvor revisionsrollen omfatter obligatorisk kontrol, og
hvor en tredjepart er ansvarlig for udnævnelse, aflønning og varighed af
kontrakten, f.eks. en regulerende myndighed.
Kommissionen overvejer endvidere en obligatorisk rotationsordning for
revisionsfirmaer, men vil først undersøge fordele og ulemper ved en sådan
ordning.
I dag kan revisorer i visse tilfælde levere andre ydelser end revision, selv
om det som hovedregel er forbudt ifølge direktivet om lovpligtig revision fra
2006. Kommissionen foreslår evt. at skærpe forbuddet, hvilket vil kunne resul-
tere i oprettelsen af rene revisionsfirmaer, der minder om kontrolenheder.
Kommissionen foreslår også at begrænse det honorar, som et revisionsfir-
ma kan modtage fra en enkelt klient.
Endelig efterlyser Kommissionen en drøftelse af øget åbenhed i forbindelse
med revisionsfirmaernes egne regnskaber, en styrkelse af revisionsfirmaers
virksomhedsledelse for at mindske interessekonflikter og øge uafhængig-
hed samt en revurdering af ejerskabsregler og partnerskabsmodellen.
I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:
 Opstår der en konflikt, når revisoren udpeges og aflønnes af den re-
viderede enhed?
 Vil en udnævnelse foretaget af tredjepart kunne begrundes i visse til-
fælde?
 Bør løbende kontrakter med revisionsfirmaer være tidsbegrænset? I
bekræftende fald, hvad bør revisorernes maksimale kontraktperiode
være?
 Bør der være forbud mod levering af tjenester uden for revisionsom-
rådet og bør der fastsættes et maksimalt honorar, som et revisions-
firma har ret til at modtage fra en enkelt klient?
5/7
 Bør der indføres nye regler vedrørende gennemsigtigheden af revisi-
onsfirmaernes regnskaber?
 Bør der søges alternative strukturer, således at revisionsfirmaerne får
mulighed for at skaffe kapital fra eksterne kilder?
Tilsynet med revisorerne
Kommissionen finder det nødvendigt at styrke reglerne for offentligt tilsyn med
revisionsfirmaerne, så interessekonflikter med revisorerhvervet undgås.
Kommissionen foreslår derfor et mere integreret tilsyn og et tættere samar-
bejde med de nationale revisionstilsyn.
En mulighed kunne være at nedsætte et udvalg i lighed med, hvad der gælder
inden for værdipapir-, forsikrings- og banksektoren, som kunne fremme en
ensartet anvendelse af reglerne og sikre en fælles tilgang til kontrollen med
revisionsfirmaer. En anden mulighed kunne være en ny EU-tilsyns-
myndighed eller en udvidelse af en eksisterende tilsynsmyndighed.
Endelige finder Kommissionen det nødvendigt at styrke dialogen mellem
tilsynsorganer og revisorer, så tilsynsmyndigheder også advarer revisorerne i
forbindelse med områder, der giver anledning til særlig bekymring.
På den baggrund stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:
 Hvilke skridt bør der tages for yderligere at fremme integrationen og
samarbejdet vedrørende tilsynet med revisionsfirmaer på EU-plan?
 Hvordan kan der sikres øget samråd og kommunikation mellem revi-
sorer af store børsnoterede selskaber og tilsynsmyndighederne?
Sammensætning af revisionsmarkedet
Kommissionen påpeger, at de fire store selskabers dominans har medført, at
mange revisionsfirmaer i det mellemste markedssegment haft meget vanske-
ligt ved at skabe sig en position på markedet, selv om de har bevist deres
evne til at arbejde på det internationale revisionsmarked. Det betyder, at der
kan opstå ”systemiske ricisi”, hvis lukning af ét af de store firmaer forstyrrer
markedet. Klienterne har også meget få muligheder, når de kan vælge deres
6/7
revisor, og dette forstærkes yderligere af, at revisorer for de store børsnotere-
de selskaber er de mest efterspurgte.
Kommissionen foreslår på denne baggrund, at det overvejes at indføre en
ordning med fælles revisioner, som den der gælder i Frankrig, hvor notere-
de selskaber skal udpege to forskellige revisionsfirmaer, der deler arbejdet
mellem sig.
En af de løsninger, der ifølge Kommissionen bør overvejes, er en obligato-
risk rotationsordning for revisionsfirmaer/-konsortier efter en fastsat peri-
ode. For at undgå, at partnerne ved skift af firma tager en række klienter med
sig, skal rotationsreglerne sikre, at også partnerne roterer. Kommissionen
foreslår også at oprette en europæisk kvalitetscertificering.
I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:
 Kan revisionsmarkedets aktuelle sammensætning udgøre en syste-
misk risiko?
 Vil et krav om, at et konsortium af revisionsfirmaer skal omfatte
mindst ét mindre revisionsfirma, gøre revisionsmarkedet mere dyna-
misk og gøre det muligt for SMV’er at deltage i større revisionsunder-
søgelser?
 Er det en god idé med obligatoriske rotationsordninger og udbud efter
en fastsat periode med henblik på forbedring af revisionsmarkedernes
struktur?
 Hvordan skal "Big Four-skævheden" takles?
Etablering af et indre marked for revisionsvirksomhed
Kommissionen foreslår også, at der gøres mere for at skabe et europæisk
enhedsmarked for levering af revisionsydelser. Dette kan baseres på en
bedre (maksimal) harmonisering og et ”europæisk pas for revisorer” med
fælles EU-krav til faglige kvalifikationer og fælles ledelses-, ejerskabs- og
uafhængighedsregler i hele EU. En anden mulighed, som kunne undersøges
nærmere, er at kræve revisorerne registreret og sat under overvågning af en
enkelt tilsynsmyndighed på samme måde, som det for nyligt blev foreslået for
kreditvurderingsbureauerne.
7/7
I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:
 Hvordan kan den grænseoverskridende mobilitet bedst øges for revi-
sorer?
Forenkling af reglerne for SMV’er og revisionsfirmaer
I forhold til regulering af SMV’erne slår Kommissionen til lyd for, at man fjer-
ner kravet om lovpligtig revision af SMV’er. Alternativt kan der indføres en
ny lovbestemt ordning, som er tilpasset SMV'ernes behov, f.eks. "begrænset
revision" eller en "lovpligtig undersøgelse", hvor revisorerne alene skal af-
dække fejl eller svig. Dette kunne evt. ledsages af rimelige regler for kvalitets-
kontrol og revisionstilsyn.
På denne baggrund stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:
 Er det acceptabelt med et lavere ydelsesniveau end den lovpligtige
revision, en såkaldt "begrænset revision" eller "lovpligtig undersøgel-
se" af SMV'ernes regnskaber?
 Bør en "begrænset revision" eller "lovpligtig undersøgelse" være for-
bundet med mere smidige interne kvalitetskontrolbestemmelser og til-
synsmæssige undersøgelser?
Den videre proces
Fristen for svar på grønbogen er den 8. december 2010. Kommissionen for-
ventes at afholde en konference om emnet den 10. februar 2011, som evt. vil
blive fulgt op af konkrete initiativer i løbet af 2011.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(3611)