Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 26. november 2008, kl. 07.00

Europaudvalget
REFERAT
AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE
352
Dato: Onsdag den 26. november 2008
Tidspunkt: Kl. 07.00
Sted: Vær. 2-133
Til stede: Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael
Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Pia Adelsteen
(DF), Helle Sjelle (KF), Yildiz Akdogan (S), Hanne Ager-
snap (SF), Lone Dybkjær (RV), Morten Østergaard (RV)
Desuden deltog: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech bistået af fuld-
mægtig Dorte Larsen, Integrationsministeriet
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender –
integrationsdelen) den 27.-28. november 2008
Formanden gjorde opmærksom på, at det usædvanlige mødetidspunkt skyldtes,
en beklagelig fejl fra Integrationsministeriet, der havde meddelt Folketingets Lov-
sekretariat, at integrationsministeren kunne deltage i førstebehandlinger i salen
fredag formiddag, selv om man i måneder havde vidst, at integrationsministeren
skulle forelægge et rådsmøde i Europaudvalget fredag formiddag. Udvalget måtte
derfor indskærpe, at de ministre, som havde sager i Europaudvalget, ikke kunne
påtage sig andre forpligtelser fredag formiddag.
Formanden rejste også spørgsmålet om, at integrationsministeren ikke havde
villet besvare et spørgsmål fra udvalget om ægteskabslovgivningen i andre EU-
lande under henvisning til, at det ville kræve mange ressourcer og tage lang tid.
Udvalget var interesseret i at få besvaret spørgsmålet, idet man har indtryk af, at
man i flere lande godt kan gifte sig med en udlænding og tage vedkommende
med til sit hjemland. Formanden tilføjede, at man havde omformuleret spørgsmå-
let, således at ministeriet ikke behøvede svare detaljeret på, hvordan reglerne er i
alle EU-lande, men kan nøjes med at angive nogle hovedlinjer og hvordan regler-
ne er i de relevante lande, dem vi normalt sammenligner os med. Han håbede,
integrationsministeren ville svare på det genstillede spørgsmål.
Integrationsministeren: Jeg forelægger alle dagsordenspunkterne forud for
rådsmødet for retlige og indre anliggender den 27.-28. november 2008 vedrøren-
de Integrationsministeriets område. Alle punkterne er til orientering. Jeg vil nævne
punkterne 1, 4, 10 og 12. Punkterne 7, 9 og 13 skal ikke behandles på rådsmø-
det, men jeg vil vende tilbage til udvalget om disse sager på et senere tidspunkt.
For så vidt angår de øvrige punkter henvises til det oversendte samlenotat.
Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Offentligt referat
Offentligt
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
353
1. Fri bevægelighed for personer: Misbrug og grundlæggende
problemer
– Drøftelse
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (072) – Svar på spørgsmål 180 af 31/10 om ophold
i medlemsstater for tredjelandsstatborgere
EU-note (072) – E 57 (notat af 26/8-08 om behandling af
opholdsdirektivet)
EU-note (072) – E 56 (oversigt af 21/8-08 over EU-domme om
familiesammenføring og fri bevægelighed)
EU-note (072) – E 51 (notat af 28/7-08 om EF-Domstolens
evaluering af krav om opholdstilladelse for tredjelandsborgere)
EU-note (072) – E 54 (notat af 8/10-03 om dom fra EF-
Domstolen vedr. retten til opholdstilladelse for udenlandske
ægtefæller)
EU-note (072) – E 53 (notat af 24/7-02 om EF-Domstolens dom
om opholdstilladelse til udlændinge som er gift med EU-
statsborgere)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 463, side 1327 (senest behandlet i
EUU 19/9-08)
EUU alm. del (072) – bilag 407, side 1219 (behandlet i EUU
12/8-08)
Integrationsministeren: Jeg vil egentlig gå tilbage til sidste møde den 25. sep-
tember, hvor sagen om fri bevægelighed for personer, misbrug og grundlæggen-
de problemer var sat på dagsordenen efter dansk ønske.
Ved rådsmødet næste uge er punktet ”Fri bevægelighed for personer: Misbrug og
grundlæggende problemer” sat på dagsordenen på britisk foranledning som op-
følgning på drøftelserne fra rådsmødet den 25. september.
Inden jeg redegør for det kommende rådsmøde, vil jeg genopfriske, hvad der ske-
te på rådsmødet den 25. september, og hvad der siden er sket.
På rådsmødet noterede Rådet sig, at Kommissionen er parat til på grundlag af
den igangværende evaluering af opholdsdirektivet at forelægge alle nødvendige
og hensigtsmæssige retningslinjer eller forslag. Navnlig for at bekæmpe eventuel-
le uretmæssige anvendelser, lovovertrædelser eller misbrug af reglerne om per-
soners frie bevægelighed.
Rådet besluttede også at ville vende tilbage til spørgsmålet, når evalueringen af
direktivet er afsluttet. Det sker formentlig i næste måned.
Når det kommer til en ændring af retstilstanden gennem et ændret opholdsdirek-
tiv, er det klart, at en sådan ændring kræver, at Kommissionen vil foreslå ændrin-
gen, og at medlemslandene og Europa-Parlamentet vedtager et sådant forslag.
Dertil er vi ikke nået endnu.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
354
Men både på rådsmødet og ved bilaterale drøftelser har jeg hos mine kolleger i
de andre EU-lande oplevet stor forståelse for de danske synspunkter.
Nemlig at det er uheldigt, at retten til fri bevægelighed efter Metockdommen risi-
kerer at undergrave EU’s mål om en styrket bekæmpelse af ulovlig indvandring.
Derfor er det også vigtigt, at vi i indvandrings- og asylpagten blev enige om et
afsnit, hvori det hedder, at man vil sørge for, at risikoen for bekæmpelse af ulovlig
indvandring skal forebygges også som led i politikken om personers frie bevæge-
lighed. Vi fik altså en kobling med i pakken.
Hertil kommer, at det er regeringens holdning, at tredjelandsstatsborgeres indrej-
se og ophold på EU-niveau skal ses som en del af traktatens afsnit om visum,
asyl og indvandring og ikke som en del af traktatens regler om bl.a. personers fri
bevægelighed.
Men det modsatte resultat er desværre følgen af Metockdommen, idet den giver
ret til familiesammenføring for en tredjelandsstatsborger, der ikke tidligere har haft
lovligt ophold i EU.
Vi finder det positivt, at sagen nu drøftes på det førstkommende RIA-rådsmøde i
morgen, hvor der i modsætning til RIA-rådsmødet den 24. oktober er indenrigs-
punkter på dagsordenen.
Det er muligt, at rådsmødet munder ud i egentlige rådskonklusioner.
Det overordnede tema i det udkast til rådskonklusioner, som vi indtil nu har set, er
bekæmpelse af misbrug, lovovertrædelser og omgåelse af reglerne i opholdsdi-
rektivet.
Udkastet tager afsæt i drøftelserne fra rådsmødet den 25. september med fokus
på familiesammenføring efter opholdsdirektivet samt udvisning af kriminelle EU-
borgere og tredjelandsstatsborgere, der har opnået ret til ophold i en anden med-
lemsstat som følge af reglerne om fri bevægelighed.
Der er fortsat drøftelser om udkastet. Så det er på nuværende tidspunkt ikke klart,
hvad indholdet bliver i de rådskonklusioner, man måtte nå til enighed om på
rådsmødet den 27.-28. november. Vi håber på, at der kan blive nogle rådskonklu-
sioner. Jeg har erfaring for, at det hele sker i sidste øjeblik.
For regeringen er det som bekendt fortsat målet at få ændret opholdsdirektivet, så
medlemsstaterne igen kan stille krav om forudgående lovligt ophold i en anden
medlemsstat, inden en tredjelandsstatsborger kan familiesammenføres efter reg-
lerne i opholdsdirektivet.
For regeringen er det derfor afgørende, at eventuelle rådskonklusioner holder
døren åben for en direktivændring som følge af Metockdommen og i overens-
stemmelse med udfaldet af RIA-rådsmødet den 25. september 2008.
Vi vil desuden generelt arbejde målrettet på blandt de øvrige EU-lande og over for
Kommissionen at fremme de danske synspunkter om kravet om forudgående
lovligt ophold i en anden medlemsstat samt arbejde for andre tiltag for at bekæm-
pe misbrug af rettigheder.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
355
Den tilgang følger vi allerede i den af Kommissionen nedsatte ekspertgruppe, der
med dansk deltagelse ser på alle former for snyd og misbrug af reglerne i op-
holdsdirektivet, og som til foråret afrapporterer fra sit arbejde til Rådet.
Lone Dybkjær blev, da integrationsministeren gentog sig selv, nødt til at genta-
ge, at Det Radikale Venstre også er imod ulovlig indvandring. Det troede hun, alle
partier var, selv om regeringspartierne vil fremstille det, som om det kun er dem,
der er imod illegal indvandring. Men sagen drejer sig ikke om illegal indvandring,
og Metockdommen drejer sig ikke om illegal indvandring, men om en EU-stats-
borgeres ret til at gifte sig med en person fra et tredjeland og tage vedkommende
med til sit hjemland. Det er derfor, udvalget er optaget af at få besvaret spørgs-
målet om ægteskabslovgivningen i andre EU-lande. Lone Dybkjær betragtede
heller ikke opholdsdirektivet om vandrende arbejdstagere som misbrug af regler-
ne. Men da integrationsministeren åbenbart ikke ved, hvordan ægteskabsregler-
ne er i andre lande, spurgte Lone Dybkjær, hvad hun egentlig forestillede sig, at
man skulle ændre i opholdsdirektivet. Når udvalget nu havde indskrænket antallet
af lande, håbede hun, det ville få et svar fra integrationsministeren – selv om hun
forstod, at det virkelig var integrationsministeren imod at svare på spørgsmål fra
udvalget om disse sager.
Yildiz Akdogan beskæftigede sig også med Metockdommen, som integrations-
ministeren opfattede som en stor sag, mens statsministeren mente, den kun dre-
jede sig om et lille hjørne. Hun spurgte, hvor langt man er i processen med at få
ændret opholdsdirektivet, og hvor mange lande vi konkret har med på ideen om
at få ændret opholdsdirektivet.
Morten Østergaard ville gerne høre, hvad regeringen ønsker at opnå. Hvad er
succeskriteriet? Han henviste til, at man tidligere havde ønsket at få noget med
om det i topmødeerklæringen, men at statsministeren nu var glad for, at det ikke
var kommet med i topmødeerklæringen. Han forstod, at regeringen ville sikre sig,
at der på et eller andet tidspunkt blev en mulighed for at ændre på opholdsdirekti-
vet, eller vil man nu nøjes med, at de andre lande ikke udelukker, at man på et
eller andet ubestemt fremtidigt tidspunkt kan ændre i opholdsdirektivet?
Når integrationsministeren nu skal ned og tale sin sag angående Metockdommen
og illegal indvandring, kunne det være interessant at vide, om der er nogen do-
kumentation for, at de svenske regler, som i mange år ikke har forudsat forud-
gående lovligt ophold, har ført til en massiv illegal indvandring. Det var i hvert fald
ikke det indtryk, han havde fået fra drøftelserne i Integrationsudvalget.
Pia Adelsteen var glad for, at man vil lave en kobling fra den frie bevægelighed til
opholdsdirektivet.
Hun kunne godt tænke sig at høre om de andre landes holdninger, og hvor langt
man er nået i processen med at få ændret opholdsdirektivet.
Svend Auken var klar over, hvor lang tid det tager at få ændret et direktiv, og
henviste til, at det nuværende direktiv havde været lang tid undervejs, og at der
undervejs under forhandlingerne havde været et pres for yderligere liberalisering,
hvorfor den franske formand for Coreper havde advaret imod at ændre direktivet
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
356
igen. Derfor ville han gerne have integrationsministerens ajourførte vurdering af,
hvilke muligheder der var for at ændre direktivet. Med hensyn til tidsperspektivet
henviste han til, at der skal være valg til Europa-Parlamentet i 2009, så en æn-
dring vil allertidligst kunne vedtages engang i 2010, og så vil der være en senere
ikrafttrædelsesdato. Under hensyn til, at statsministeren har sagt, at det drejer sig
om at skyde gråspurve med kanoner, rejste han spørgsmålet, hvorfor vi skal bru-
ge så megen politisk kapital på at prøve at få ændret opholdsdirektivet.
Integrationsministeren mente, man måtte prøve ad alle veje, og havde et håb
om, at vores argumenter på en eller anden måde kunne påvirke dommerne. Hun
mente, det lagde et pres på Kommissionen, at nogle af de store lande havde væ-
ret positive over for vores synspunkter. Vi arbejder derfor stadig med det langsig-
tede mål. Vi arbejder også med, om vi undervejs kan få nogle rådskonklusioner.
Der er fortsat en åbning. Det vigtigste er, at muligheden for at få ændret opholds-
direktivet ikke på noget tidspunkt bliver lukket. Hvad vi kan opnå af konkrete tek-
ster, kunne integrationsministeren ikke sige noget om nu.
Integrationsministeren sagde, at vi på embedsmandsniveau havde været i nær
kontakt med landene, både skriftligt og ved udvekslinger, og hun havde selv be-
søgt adskillige kolleger. Det er en regel i diplomatiet, at man ikke skal misbruge
det og sige, at det og det land har tilsluttet sig vort synspunkt, men som det frem-
går af dagspressen, ligger både UK og Tyskland på vores linje, og alle understre-
ger, at det er et væsentligt problem med den illegale indvandring. Integrationsmi-
nisteren havde selv været i Tyskland og i Rom og ville fortsætte sine konsultatio-
ner med de andre lande i december og januar for at forsøge at forklare den sam-
menhæng, vi ser.
I anledning af at Lone Dybkjær blev ved med at tale om ægteskabslovgivningen,
sagde integrationsministeren, at hun ikke havde noget behov for at se på ægte-
skabslovgivningen i andre lande, men blot havde et ønske om, at vi kunne stille
krav om forudgående lovligt ophold.
Succeskriterierne er på flere niveauer, som integrationsministeren havde været
inde på. Det drejer sig om integrationspakken, forståelse i landene, rådskonklu-
sioner og på det længere sigt ændring af opholdsdirektivet, hvis det bliver nød-
vendigt. Skulle der pludselig opstå en ændring i EF-Domstolens måde at afsige
domme på, ville regeringen selvfølgelig diskutere med Dansk Folkeparti, om der
så behøver ske nogen ændring i opholdsdirektivet.
Integrationsministeren præciserede i svaret til Morten Østergaard, at hun ikke
havde talt om muligheden for ændringer i direktivet, men at landene skal have
mulighed for at stille krav om, at der skal være forudgående lovligt ophold i det
land, indvandrerne kommer fra. Hun ville selvfølgelig ikke bestemme, hvad andre
lande skulle gøre, men hun ville gerne have mulighed for, at vi kan stille det krav.
Det er rigtigt, som Morten Østergaard sige, at svenskerne ikke stiller det krav,
men integrationsministeren tilføjede, at det kunne være, de fik behov for at stille
det. Hun kunne ikke dokumentere, at der havde været en massiv illegal indvan-
dring i Sverige, for det havde der ikke været. Men det var ikke afgørende for inte-
grationsministeren. For hende var det afgørende det rent principielle i det, idet det
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
357
forekom hende fuldstændig ulogisk, selvmodsigende og forkert, at man sad i
rådsmøderne og talte om illegal indvandring, og så modvirkede Domstolen det
med sine domme.
Hun takkede Svend Auken for beskrivelsen af, hvor lang tid proceduren for æn-
dring af et direktiv tog. Hun var klar over, at det var en langvarig proces, men der
var kun den vej – medmindre Domstolen pludselig ændrede praksis igen.
Morten Østergaard ville gerne have integrationsministeren til at skære ud i pap,
hvad regeringen vil opnå på det kommende rådsmøde. Han spurgte, fordi det
fremgår af regeringens aftale med Dansk Folkeparti, at man ønsker at få sat gang
i en ændring af direktivet hurtigst muligt. Han syntes, man efterhånden var ved at
reducere det til et ønske om, at de andre lande ikke erklærede, at man aldrig no-
gen sinde ville ændre på direktivet.
Han takkede for integrationsministerens indrømmelse af, at det ikke er nogen
konkret, aktuel problemstilling, at der kommer illegal indvandring til Sverige og til
Danmark, men at det alene er det principielle i sagen, det drejer sig om. Integrati-
onsministeren har ellers selv råbt vagt i gevær, men der er altså ikke noget pro-
blem indtil videre.
Hanne Agersnap ville ligesom Svend Auken være bekymret, hvis Danmark rej-
ser rundt til de forskellige lande og bruger af vores politiske goodwill på noget,
som man nu siger ikke er et væsentligt problem i dag, idet omfanget af illegal ind-
vandring tilsyneladende er forsvindende lille.
Hanne Agersnap nævnte den rejse, udvalget havde foretaget til EF-Domstolen,
som havde fremhævet, at princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed stod i
traktaten, hvilket var mere tungtvejende, end om der var en enkelt illegal indvan-
dring. Derfor troede hun ikke, man kunne påvirke dommerne ved at tale om det
rent principielle.
Lone Dybkjær mente, Svend Auken var usædvanlig optimistisk, når han talte om
tidsperspektivet for ændring af opholdsdirektivet.
Hun gentog, at Det Radikale Venstre også mener, vi skal bekæmpe ulovlig ind-
vandring og misbrug af opholdsdirektivet. Det er ikke noget, kun regeringspartier-
ne er optaget af. Men hun ville gerne have præciseret, hvad det er, integrations-
ministeren vil opnå ved en ændring af opholdsdirektivet. Er det, at en dansk
statsborger ikke må gifte sig med en udlænding i Sverige og flytte til Danmark? Er
det, at en tysker, der opholder sig i Danmark, ikke må gifte sig med en udlænding
fra Brasilien, som ikke opholder sig lovligt i Europa, idet vedkommende aldrig har
forsøgt at opnå lovligt ophold i Europa.
Integrationsministeren svarede Morten Østergaard, at det er risikoen for, at ind-
vandringen vil stige, der har fået regeringen til at indgå aftalen med Dansk Folke-
parti.
Hun afviste i svaret til Hanne Agersnap, at hun rejste rundt og brugte af Dan-
marks goodwill. Tværtimod mente hun, det skabte goodwill for os, og i øvrigt er
det en god idé, at ministrene i de forskellige EU-lande kommer til at kende hinan-
den personligt.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
358
Integrationsministeren sagde til Lone Dybkjær, at det, hun ville med hensyn til
opholdsdirektivet, var at skrue retstilstanden tilbage til det, den var inden Metock-
dommen.
Morten Østergaard gentog sit spørgsmål om, hvad integrationsministeren kon-
kret ønsker at opnå på det kommende møde, sådan at man efterfølgende kan
vurdere, om hun opnåede det.
Integrationsministeren sagde, at kravet om lovligt ophold, som vi havde stillet
tidligere, betød, at man i højere grad kunne tjekke de personer, som ønskede at
komme til Danmark. Nu må vi stille nogle andre krav.
Hun sagde til Morten Østergaard, at man ikke kan sige, at regeringen vil opnå
noget meget konkret på det kommende rådsmøde, idet det drejer sig om en pro-
ces, som vil komme til at strække sig over flere år. Til december kommer der en
evaluering, og her vil vi prøve at gøre vores indflydelse gældende. Integrations-
ministeren mente i øvrigt, det var en succes, at vi allerede havde fået en sam-
menkobling, og at UK havde ønsket at tage sagen op på det kommende rådsmø-
de. Vi har tænkt os at holde sagen i kog.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
359
2. Ministerkonference om migration og udvikling den 25. november
2008 i Paris (Rabat II)
– Orientering
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 6)
Integrationsministeren nævnte ikke dette punkt.
3. Styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi
– Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2008) 0611
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 9)
Integrationsministeren nævnte ikke dette punkt.
Hanne Agersnap syntes, der lå nogle interessante tanker om at integrere immi-
grationspolitikken i andre EU-politikker, bl.a. udviklingspolitikken, og om cirkulær
immigration. Hun spurgte, hvad regeringens holdning var hertil, idet hun havde
fået den opfattelse, at vi kun interesserede os for muligheden for illegal indvan-
dring. Har vi ikke også en interesse i at påvirke muligheden for lovlig immigration?
Hvad mener regeringen om de positive aspekter i immigration?
Integrationsministeren henviste til, hvad hun tidligere havde sagt om immigrati-
on, herunder cirkulær immigration. Der var ikke noget nyt at føje til. Hun ville selv-
følgelig vende tilbage til den sag, når der skete noget nyt.
Svend Auken pegede på, at vi også er interesseret i at tale om den lovlige ind-
vandring, som i øvrigt er i stigning, hvilket han personligt anså for meget positivt.
Integrationsministeren gentog, at der ikke havde været noget nyt om cirkulær
immigration siden i sommer. Men regeringen følger med i, hvad der sker, og der-
for havde hun også under dagsordenens punkt 10 redegjort for den sammen-
skrivning af EU-reglerne, man var i færd med, selv om sagen kun er i sin vorden.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
360
4. Rådets konklusioner om initiativer på integrationsområdet
– Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 13)
Integrationsministeren: Den 3. og 4. november i år afholdt det franske formand-
skab en ministerkonference om integration. Det var den tredje af sin slags
Resultatet af konferencen er forslag til rådskonklusioner. Konklusionerne sætter
fokus på integrationsområdet generelt og anbefaler også landene at sætte særlig
fokus på en række områder, herunder EU’s grundlæggende værdier, adgang til
arbejdsmarkedet og interkulturel dialog.
Konklusionerne understreger også behovet for særlige indsatser for kvinder, og at
det i den forbindelse fremhæves, at der er behov for at bekæmpe flerkoneri, om-
skæring og tvangsægteskaber.
Integrationspolitikken er national kompetence, og samarbejdet inden for EU er
derfor begrænset til udveksling af information og erfaringer mellem medlemssta-
terne.
Når jeg nævner sagen her, er det fordi jeg anser det for vigtigt, at der på denne
måde fastholdes fokus på det fortsatte samarbejde mellem medlemsstaterne om
udvikling af de nationale integrationspolitikker.
De fokusområder, der indgår i konklusionerne, er i god overensstemmelse med
fokus i dansk integrationspolitik.
Udover vedtagelse af rådskonklusioner ventes formandskabet kort at orientere
om den konference, jeg lige har nævnt.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
361
5. Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for
højtkvalificerede arbejdstagere*
– Vedtagelse
KOM (2007) 0637
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 16)
KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat af 10/5-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 463, side 1341 (senest behandlet i
EUU 19/9-08)
Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA
24-25/7-08)
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 96 (behandlet i EUU 30/11-07)
EUU alm. del (071) – bilag 51, side 156 (behandlet i EUU 2/11-07)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren nævnte ikke dette punkt.
6. Forslag til rammedirektiv om status for personer, der er indrejst på
medlemsstaternes territorium med henblik på at udøve økonomisk
aktivitet*
– Orientering om status
KOM (2007) 0638
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 22)
KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat af 10/5-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 96 (senest behandlet i EUU
30/11-07)
EUU alm. del (071) – bilag 51, side 158 (behandlet i EUU 2/11-07)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren nævnte ikke dette punkt.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
362
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner
over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold*
– Politisk enighed
KOM (2007) 0249
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 27)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
RIA 24-25/7-08)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren: Dette punkt vil ikke blive behandlet på rådsmødet.
8. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC for at
udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under
international beskyttelse*
– Politisk enighed
KOM (2007) 0298
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 34)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA
24-25/7-08)
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 733 (behandlet i EUU 11/4-08)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren nævnte ikke dette punkt.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
363
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære
repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske
kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen
og behandlingen af visumansøgninger*
– Politisk enighed
KOM (2006) 0269
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 38)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA
24-25/7-08)
EUU alm. del (072) – bilag 315, side 968 (behandlet i EUU 30/5-08)
EUU alm. del (071) – bilag 51, side 159 (behandlet i EUU 2711-07)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren: Dette punkt vil ikke blive behandlet på rådsmødet.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
364
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
fællesskabskodeks for visa (Visumkodeksen)*
– Orientering om status
KOM (2006) 0403
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 44)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren: Denne sag er ikke på rådsmødets dagsorden, men jeg
synes, det er rigtigt, at vi tager hul på den på den måde, at jeg giver en kort orien-
tering.
Forslaget drøftes fortsat på embedsmandsniveau, og der er uenighed på enkelte,
men væsentlige punkter. Sideløbende med drøftelserne i Rådet søges der opnå-
et enighed med Europa-Parlamentet i proceduren for fælles beslutningstagen, og
der arbejdes på at opnå en løsning i første læsning.
Forslaget er et forsøg på at samle de gældende Schengenregler om visum i en
samlet forordning, Visumkodeksen skal gælde direkte i alle Schengenlande. Vi-
sumkodeksen kan ses som en parallel til forordningen om Schengengrænseko-
deksen, der blev vedtaget i 2006, og som gælder i forhold til grænsekontrollen.
Regeringen støtter, at de fælles Schengenregler om modtagelse og behandling af
visumsager sammenskrives i en retsakt af hensyn til overblikket over og sam-
menhængen i de gældende regler på området.
Ud over at man samler de gældende regler om visum, tilføjes nye regler – især i
forhold til den udvikling der er sket med visumreglerne. Det gælder blandt andet i
forhold til etableringen af visuminformationssystemet VIS, idet der indføjes be-
stemmelser om pligten til opdatering af VIS.
Med forslaget foretages der for eksempel en højere grad af harmonisering af
Schengenreglerne om, hvilken dokumentation der skal vedlægges en ansøgning,
hvornår ansøgningen kan anses for modtaget, hvornår en ansøgning skal afvi-
ses, og i hvilke tilfælde der kan udstedes længerevarende visa til flere indrejser.
Endvidere styrkes de proceduremæssige garantier ved, at der fastsættes regler
om pligten til at begrunde afslag på visum og ret til at klage i tilfælde af afslag på
visum. Dette er nyt i Schengenreglerne om visum og et af kernepunkterne for
uenigheden under forhandlingerne.
Regeringen støtter, at der fastsættes fælles regler om pligten til at begrunde af-
slag på visum, samt at der etableres en klageadgang for visumansøgere, der har
fået afslag på visum.
Der etableres endvidere som noget nyt en mulighed for, at en medlemsstat i for-
bindelse med en aftale om repræsentation giver den repræsenterende medlems-
stat lov til at give afslag på visum på sine vegne. Der etableres kun en mulighed
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
365
herfor, idet det fortsat vil være op til den enkelte medlemsstat at vurdere, om man
ønsker at benytte en sådan procedure.
Regeringen kan støtte etableringen af en sådan mulighed, idet det i den forbin-
delse er afgørende, at man selv kan vurdere behovet herfor.
Forslaget er omfattet af det retlige forbehold, men forslaget anses som en videre-
udvikling af Schengenreglerne.
Jeg vil senere vende tilbage til denne sag. Skulle der være interesse for den i
dag, har vi den største ekspert i Danmark med, så vi kan besvare eventuelle
spørgsmål.
Formanden gjorde opmærksom på, at ”reading” oversættes til ”behandling” –
ikke ”læsning”.
Morten Østergaard forstod, at regeringen støtter, at der kommer en højere grad
af ensartethed på visumområdet. I den forbindelse henviste han til, at ved Folke-
tingets behandling af lovforslag L 10 er det kommet frem, at Danmark har en helt
særegen visumpolitik med en landeinddeling, der udelukker halvdelen af verdens
befolkning fra at få turistvisum til Danmark, medmindre de har nære slægtninge
her i landet. Derfor spurgte han, om den varme støtte til fælles regler på området
også betyder, at Danmark vil tilpasse sin visumpolitik til resten af Schengenområ-
det.
Svend Auken var glad for integrationsministerens udtalelse om, at hun ville ven-
de tilbage til sagen. Han spurgte, hvad der egentlig ville være det danske input i
diskussionen. Hvad er det, vi fra dansk side vil opnå i forhandlingerne om visum-
kodeksen?
Integrationsministeren undskyldte over for formanden, at hun havde brugt ordet
”læsning”.
Integrationsministeren havde taget en ekspert med, som hun ville bede uddybe
svaret, men hun sagde til Morten Østergaard, at som hun opfattede det, drejede
det sig om nogle procedureregler for sagsbehandling. Nogle af dem er allerede
med i den danske forvaltningslov, men det kan godt være, vi bliver presset lidt
med hensyn til sagsbehandlingstiden. Det vil imidlertid gøre samarbejdet meget
lettere, at man får nogle fælles procedureregler. Integrationsministeren pointere-
de, at det er de formelle regler, man vil prøve at harmonisere, ikke de materielle
regler, hvor vi kan fortsætte som hidtil.
Hun sagde til Svend Auken, at hun såmænd ikke vidste, om vi på det kommende
møde ville opnå noget særligt fra dansk side.
Fuldmægtig Dorte Larsen, Integrationsministeriet, bekræftede, hvad integrati-
onsministeren sagde, at det først og fremmest er proceduren for udstedelse af
visum, som man vil harmonisere så meget som muligt, idet man dog ikke vil gå
ned i alle detaljer.
I relation til Morten Østergaards påpegning af, at vi kræver visum fra halvdelen af
jordens befolkning, sagde Dorte Larsen, at det ikke vil være sådan, at alle lande-
ne skal stille de samme krav til de forskellige lande. De skal heller ikke stille de
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
366
samme krav til, hvor mange penge man skal tjene, eller hvor mange penge man
skal have i banken, men de skal stille nogle krav om, at ansøgerne skal doku-
mentere deres økonomiske formåen.
Morten Østergaard forstod, at den danske regering ikke ville harmonisere reg-
lerne for, fra hvilke lande man krævede visum, og altså fortsat ville yde et tilskud
til den svenske turistbranche. Han nævnte, at den danske turistbranche har på-
peget, at de stramme visumregler koster os valutaindtægter på et trecifret million-
beløb om året.
Integrationsministeren gentog i svaret til Morten Østergaard, at forordningen
ikke drejer sig om de materielle regler, men om proceduren. I anledning af at Mor-
ten Østergaard talte om, at vi mister en masse turistindtægter, henviste integrati-
onsministeren til, at det fremgår af redegørelsen fra økonomiministeren, hvor dyrt
Danmark er som turistland. Hun mente derfor, der var andre parametre end vi-
sumreglerne. Hun tilføjede, at vi har en forsøgsordning i gang med en række lan-
de som f.eks. Indien, Kina og Rusland.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
367
11. Rådets konklusioner om etablering af arbejdsgruppen ”Friends of
the VIS”
– Vedtagelse
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 58)
Integrationsministeren nævnte ikke dette punkt.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
368
12. Kommissionens fact finding mission til Jordan og Syrien
– Orientering
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 61)
Integrationsministeren: Jeg ser frem til at høre Kommissionens orientering om
missionen til Jordan og Syrien den 1. – 6. november 2008.
Formålet med missionen var at foretage en vurdering af behovet for genbosæt-
ning af irakiske flygtninge i de pågældende lande.
Kommissionen har efterfølgende udarbejdet en rapport, som konkluderer på de
erfaringer, man har gjort sig under missionen.
Det franske formandskab har netop fremlagt et forslag til nye rådskonklusioner
om genbosætning af irakiske flygtninge.
Konklusionerne henviser til Kommissionens rapport.
Det fremgår, at nogle irakiske flygtninge i Jordan og Syrien er i den situation, at
de hverken kan vende tilbage eller blive integreret i værtslandet, og at der derfor
ikke synes andre veje end genbosætning.
Medlemslandene opfordres på denne baggrund til på en frivillig basis og under
hensyn til deres modtagelseskapacitet at modtage et antal irakiske flygtninge,
særligt personer i en sårbar situation. Det kan være humanitære sager, religiøse
mindretal og kvinder.
Vi vil fra dansk side lægge vægt på, at rådskonklusionerne formuleres på en må-
de, der fremmer genbosætning af flygtninge med beskyttelsesbehov frem for ge-
nerelt at opfordre til genbosætning af irakere af humanitære årsager.
Samtidig er det vigtigt for Danmark at påpege, at genbosætningsindsatsen skal
ses i sammenhæng med den generelle økonomisk støtte, lokal integration og
muligheder for tilbagesendelse.
Der er tale om et vigtigt første skridt i retning af at få gennemført en fælles genbo-
sætningsindsats fra EU-landenes side.
Da der ikke på nuværende tidspunkt findes nogen fælles regler eller mekanismer
på genbosætningsområdet, vil en sådan indsats skulle baseres på de interesse-
rede EU-landes nationale lovgivning og praksis.
Genbosætning er en løsningsmodel, der har til formål at hjælpe de mest sårbare
flygtninge.
Som jeg ser det, har hele ideen med en fælles genbosætningsindsats af irakiske
flygtninge herudover 2 særlige fordele.
For det første er det vigtigt, at så mange EU-lande som muligt begynder at gen-
bosætte UNHCR-flygtninge, der ofte er blandt de fattigste og mest udsatte flygt-
ningegrupper.
Det er vigtigt, at det ikke kun er de samme 6 EU-lande, der har en fast årlig gen-
bosætningskvote. Herunder er som bekendt Danmark og derudover Finland, Ir-
land, Nederlandene, Sverige og UK.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
369
Flere EU-lande er påbegyndt genbosætninger af flygtninge enten som enkeltstå-
ende foretagender eller som begyndelsen på et egentligt genbosætningsprogram.
Andre EU-lande har vist interesse i på sigt at foretage genbosætninger af flygt-
ninge.
Hvis fælles genbosætning af irakiske flygtninge kan være med til at sætte yderli-
gere skub i denne udvikling ved at påvirke andre EU-landes holdning til indførelse
af genbosætningsprogrammer, finder vi det positivt.
For det andet har en fælles indsats fra EU-landenes side den fordel, at man ud
over at hjælpe de mest sårbare flygtninge også får mulighed for at bruge genbo-
sætning som et mere strategisk redskab til at skabe bedre forhold for de flygtnin-
ge, der bliver tilbage.
Det kan være den nøgle, der åbner op for viljen til lokal integration i det land,
flygtningen befinder sig i, eller for repatriering i oprindelseslandet.
Hvis EU-landene går sammen om en indsats om flygtninges forhold, vil man
nemlig tale med en langt større vægt, når man indgår i et samarbejde med lande-
ne i nærområderne, f.eks. Jordan og Syrien.
Foruden humanitær assistance og kapacitetsopbygning vil en fælles genbosæt-
ningsindsats spille en rolle, der i sagens natur vil have et større omfang end de
enkelte EU-landes individuelle indsatser vedrørende genbosætning.
Det handler også om at sikre, at genbosætning ikke fører til, at værtslandene i
nærområderne fratages deres primære ansvar for de flygtninge, der opholder sig
på deres territorium, men at de får kapaciteten og luften til at sikre ordentlige vil-
kår for disse mennesker.
Der er altså tale, om at man ved at forene sine ressourcer vil kunne gøre sig håb
om at opnå nogle resultater og løsninger, som de enkelte EU-lande ikke ville kun-
ne opnå hver for sig.
Regeringen ser derfor generelt meget positivt på en sådan fælles indsats, og vi vil
fra regeringens side nøje overveje Danmarks muligheder for at bidrage til en fæl-
les indsats i 2009.
Lone Dybkjær spurgte, hvorfor Danmark ikke deltog i fact finding missionen til
Jordan og Syrien, når vi er så optaget af dette spørgsmål.
Svend Auken pegede på, at man i øjeblikket opgør antallet af irakiske flygtninge,
som befinder sig uden for Irak, til mellem 2 og 3 millioner. Det er rigtigt, at de især
befinder sig i Jordan og Syrien. Han mente, alle ville være enig med integrati-
onsministeren i, at det er bedst, at vi gør noget sammen i EU, men spurgte, om
det ikke giver integrationsministeren anledning til overvejelser, at der er så mange
millioner irakere, som bor uden for Irak, og så vil vi sende dem, der bor her i lan-
det, tilbage til Irak. Han mente, der måtte være en sammenhæng mellem, hvad vi
sagde udadtil, og hvad vi gjorde herhjemme. Hvorfor skal vi normalisere i Syrien
og Jordan, men ikke i Danmark?
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
370
Integrationsministeren svarede Lone Dybkjær, at det ikke er alle lande, der er
med i alle missioner. Vi var ikke med i denne mission, fordi vi i forvejen har et
godt kendskab til de to lande.
Hun gav Svend Auken ret i, at man godt kunne synes, vores politik var ulogisk,
men hun fulgte definitionen i den danske udlændingelov og det danske flygtnin-
gebegreb.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
371
13. Præsentation af asylforslag*
– Orientering
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 64)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren: Denne sag bliver ikke behandlet på rådsmødet.
14. Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse at en aftale mellem Det Europæiske
Fællesskab og Georgien vedrørende lempelser af reglerne for
udstedelse af visa til korttidsophold*
– Vedtagelse
SEC (2008) 2497
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 68)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren nævnte ikke denne sag.
15. Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske
Fællesskab og Georgien om tilbagetagelse*
– Vedtagelse
SEC (2008) 2496
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 72)
* Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmark stilling, der er knyttet til Amsterdamtrakta-
ten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren nævnte ikke denne sag.
16. Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler mellem
Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Antigua og Barbuda,
Bahamas, Barbados, Mauritius, Saint Kitts og Nevis og Seychellerne
om fritagelse for visum til korttidsophold
– Vedtagelse
Rådsmøde 2908 – bilag 3 (samlenotat side 75)
Integrationsministeren nævnte ikke denne sag.
11. Europaudvalgsmøde 26/11 2008, kl. 7
372
17. Siden sidst: Schweizisk indtræden i Dublin-samarbejdet.
Integrationsministeren: Jeg vil i forlængelse af, at justitsministeren i sin fore-
læggelse forud for det kommende rådsmøde forelagde sagen om schweizisk ind-
træden i Schengensamarbejdet, orientere udvalget om, at Schweiz samtidig vil
indtræde i Dublinsamarbejdet.
Således vil Dublin- og Eurodacforordningerne om bestemmelse af, hvilket land
der skal behandle en asylansøgning og optage fingeraftryk, også gælde for
Schweiz.
De juridiske formaliteter for, at Dublin- og Eurodacforordningerne også gælder i
forholdet mellem Danmark og Schweiz, er på plads.
Formanden sagde ved forhandlingernes afslutning, at Europaudvalgets se-
kretariat ville drøfte med Integrationsministeriet, hvilke lande man ville have
oplysninger om, således at det blev muligt at besvare udvalgets spørgsmål
om ægteskabslovgivningen i andre EU-lande.