Udkast til en bekendtgørelse i henhold til lov om elforsyning og til lov om naturgasforsyning, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Brev til KEB.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/KEB/bilag/414/1404805.pdf

Ministeren
3. oktober 2014
J nr. 2014-2454
/
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1270 København K
Høring af udkast til reviderede udgaver af bekendtgørelsen om
forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning og bekendtgørelsen
om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om naturgasforsyning
Hermed fremsendes udkast til en bekendtgørelse i henhold til lov om
elforsyning og til en bekendtgørelse i henhold til lov om naturgasforsyning.
Energistyrelsen agter at sende de to bekendtgørelsesudkast i høring med
høringsfrist den 31. oktober 2014.
Bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af elektricitet er en revideret
udgave af den gældende bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af
lov om elforsyning. Bekendtgørelsen foreslås ændret med ikrafttræden hurtigst
muligt i november 2014 for at skabe bedre sammenhæng med
forbrugeraftaleloven, som er trådt i kraft den 13. juni 2014. I den forbindelse er
det særlige krav om, at elaftaler skal underskrives eller godkendes elektronisk
for at være gyldige, udgået. Dette skyldes, at særreglen blev indført for at
beskytte forbrugere fra at blive bundet af aftaler indgået uden for fast
forretningssted. Dette beskyttelseshensyn er nu løftet i forbrugeraftaleloven,
hvorefter aftaler indgået uden for fast forretningssted skal indgås på papir, og
forbrugeren har 14 dages fortrydelsesret for aftaler indgået uden for fast
forretningssted. Endvidere er bekendtgørelsen forenklet i lyset af reglerne i
forbrugeraftaleloven, således at dobbeltregulering så vidt muligt er undgået.
Desuden gennemfører bekendtgørelsen en bestemmelse i
energieffektivitetsdirektivet om, at alle elkunder skal have mulighed for at få
tilsendt faktureringsoplysninger elektronisk og at kunderne skal kunne anmode
om at få tilsendt sine faktureringsoplysninger til en energirådgiver.
Bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering af naturgas er en revideret
udgave af den gældende bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af
lov om naturgasforsyning. Bekendtgørelsen foreslås ændret med ikrafttræden
hurtigst muligt i november 2014 for at skabe bedre sammenhæng med
forbrugeraftaleloven, således at dobbeltregulering så vidt muligt er undgået og
der så vidt muligt er sammenhæng mellem bekendtgørelsen om forbrugeraftaler
om levering af elektricitet og bekendtgørelsen om forbrugeraftaler om levering
af naturgas. Desuden gennemfører bekendtgørelsen en bestemmelse i
energieffektivitetsdirektivet om, at alle naturgaskunder skal have mulighed for at
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 414
Offentligt
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
få tilsendt faktureringsoplysninger elektronisk og at kunderne skal kunne
anmode om at få tilsendt sine faktureringsoplysninger til en energirådgiver
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen


Høringsudgave - elforsyning.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/KEB/bilag/414/1404806.pdf

Høringsversion
Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af elektricitet1
I medfør af § 6 a i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013
fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 92:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forbrugeraftaler om salg af elektricitet, som en
elhandelsvirksomhed indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig
handler uden for sit erhverv, jf. dog stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på den
netbenyttelsesaftale, der gælder mellem en forbruger og en netvirksomhed.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse, i det omfang anden lovgivning måtte give
forbrugeren en bedre retsstilling.
Stk. 3. § 12, stk. 5 og 6, finder tillige anvendelse på aftaleforhold, der gælder mellem en
elhandels- eller netvirksomhed og en slutkunde, der handler inden for sit erhverv.
Elhandelsvirksomheder
§ 2. Forbrugere og elhandelsvirksomheder skal i forbindelse med etablering af et kundeforhold
indgå kontrakt om salg af elektricitet. Kontrakten skal som minimum angive de oplysninger som
følger af forbrugeraftalelovens § 8 for så vidt angår aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes
forretningssted eller ved fjernsalg og § 17 for så vidt angår andre aftaler end aftaler indgået uden for
den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg, herunder:
1) hvordan information om gældende tariffer, gebyrer og andre priser kan indhentes,
2) hvilket varsel forbrugeren skal give virksomheden, hvis forbrugeren agter at flytte fra
adressen, hvor ydelserne leveres, og forbrugeren ønsker at opsige kontrakten,
3) hvorvidt kunden kan fortsætte aftaleforholdet på en ændret leveringsadresse og betingelserne
herfor,
4) frist for virksomhedens udsendelse af slutafregning ved aftaleforholdets ophør eller ved
kundens flytning til en anden adresse uden at kundeforholdet ophører,
5) oplysning om over for hvem erstatning og andre mangelsbeføjelser kan gøres gældende, hvis
kontrakten ikke overholdes, herunder ved unøjagtig og forsinket fakturering og
6) oplysning om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage.
Stk. 2. Kontrakten skal være skriftlig og betingelserne i kontrakten skal være rimelige,
gennemsigtige og klart forståelige. Der skal gives oplysning om betingelserne forud for kontraktens
indgåelse. Dette gælder også, hvis kontrakten indgås via mellemmænd eller ved fjernsalg.
§ 3. For aftaleforhold, som er indgået inden den 1. maj 2013 mellem en forsyningspligtig
virksomhed og en forbruger, som modtager elektricitet på grundlag af virksomhedens
forsyningspligt, er der ikke krav om indgåelse af kontrakt, jf. § 2, stk. 1. Forbrugeren har dog efter
anmodning ret til at modtage en skriftlig kontrakt.
Stk. 2. For aftaleforhold, som er indgået efter den 1. maj 2013 mellem en forsyningspligtig
virksomhed og en forbruger, som modtager elektricitet på grundlag af virksomhedens
forsyningspligt, skal virksomheden fremsende kontrakten, jf. § 2, stk. 1, skriftligt til forbrugeren
1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt
om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 414
Offentligt
Høringsversion
senest 10 arbejdsdage efter, virksomheden har fået meddelelse om, at den har overtaget leveringen.
Kontrakten er gyldig uden forbrugerens udtrykkelige accept.
Stk. 3. En elhandelsvirksomhed, hvis eksisterende bevilling til at drive forsyningspligtig
virksomhed udløber, skal fremsende en kontrakt, jf. § 2, stk. 1, til forbrugere, der efter underretning
i henhold til § 34 a, stk. 3, i lov om elforsyning, ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en
anden leverandør hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter forsyningspligtbevillingens udløb.
Kontrakten er gyldig uden forbrugerens udtrykkelige accept.
§ 4. Hvis elhandelsvirksomheden agter at foretage væsentlige ændringer i kontraktbetingelserne
til ugunst for forbrugeren, skal den berørte forbruger have et forudgående varsel på mindst 3
måneder, jf. dog § 34 a, stk. 3, i lov om elforsyning. Ændringer i skatter, afgifter og lignende kan
dog gennemføres uden varsel. Varslet skal gives i et klart og forståeligt sprog ved anvendelse af e-
mail, faktura, adresseret kundeblad eller lignende individuel kommunikation.
Stk. 2. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende priser eller gebyrer, som
forhøjer det berørte priselement med 10 pct. eller mere og som samtidig forhøjer den samlede
betaling med mindst 40 kr. pr. måned inklusiv moms, ændringer i leveringsbetingelser og
kontraktbetingelser, nye gebyrer og vilkår samt ændringer af enhedspris i aftaler om fast pris og
ændringer af prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel pris.
Stk. 3. Hvis elhandelsvirksomheden foretager uvæsentlige ændringer i kontraktbetingelserne til
ugunst for forbrugeren skal den berørte forbruger informeres herom i et klart og forståeligt sprog
senest én faktureringsperiode efter ændringens ikrafttræden.
Stk. 4. Forbrugeren har ret til at hæve kontrakten med virkning fra ændringens ikrafttræden, hvis
forbrugeren ikke accepterer de nye betingelser. For så vidt angår betaling for allerede leverede
ydelser finder forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Elhandelsvirksomheden
skal i forbindelse med underretningen efter stk. 1 og 3 orientere forbrugeren om dennes ret til at
hæve kontrakten.
§ 5. Ved prisnedsættelser og andre ændringer til gunst for forbrugeren er der ikke krav om varsel.
§ 6. Elhandelsvirksomheden skal mindst én gang årligt på en gennemsigtig og forståelig måde
oplyse forbrugeren om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren.
Netvirksomheder
§ 7. Der er ikke krav om indgåelse af kontrakt mellem en netvirksomhed og en forbruger, der
anvender det kollektive elforsyningsnet.
Stk. 2. Forbrugeren har dog efter anmodning ret til en kontrakt med netvirksomheden, som
angiver oplysningerne i § 2, stk. 1, med undtagelse af oplysningerne i § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Uanset om der indgås kontrakt i medfør af stk. 2, skal netvirksomheden overholde kravene
i § 2, stk. 3, §§ 8-12, 14 og 16 og fremsende de oplysninger, der er nævnt i § 2, stk. 1, med
undtagelse af de oplysninger, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.
§ 8. Netvirksomheden skal til hver enkelt forbruger fremsende en kopi af en tjekliste med
elforbrugernes rettigheder, når en sådan er udarbejdet af Europa-Kommissionen efter art. 3, stk. 16,
1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for
elektricitet.
Stk. 2. Europa-Kommissionens tjekliste efter stk. 1, vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside,
www.ens.dk, og skal tillige fremgå af netvirksomhedens hjemmeside.
Høringsversion
§ 9. Hvis netvirksomheden agter at foretage væsentlige ændringer i tariffer, vilkår eller gebyrer til
ugunst for forbrugeren, skal den berørte forbruger have et forudgående varsel på mindst 3 måneder.
Ændringer i skatter, afgifter og lignende kan dog gennemføres uden varsel. Varslet skal gives i et
klart og forståeligt sprog ved anvendelse af e-mail, faktura, adresseret kundeblad eller lignende
individuel kommunikation.
Stk. 2. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende tariffer eller gebyrer, som
forhøjer det berørte priselement med 10 pct. eller mere og som samtidig forhøjer den samlede
betaling med mindst 40 kr. pr. måned inklusiv moms, ændringer i leveringsbetingelser og
kontraktbetingelser, nye gebyrer og vilkår samt ændringer af enhedspris i aftaler om fast tarif og
ændringer af prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel tarif.
§ 10. Ved tarifnedsættelser og andre ændringer til gunst for forbrugeren er der ikke krav om
varsel.
Stk. 2. Ved midlertidige kortvarige nedsættelser af prisen for netvirksomhedernes ydelser, hvor
prisen efterfølgende sættes op til det hidtidige beløb, er der ikke krav om varsel.
§ 11. Netvirksomheden skal mindst én gang årligt på en gennemsigtig og forståelig måde oplyse
forbrugeren om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren.
Betalingsmetode, leverandørskift, flytning, klage og tilsyn
§ 12. Elhandels- og netvirksomheden skal tilbyde forbrugeren et bredt udvalg af
betalingsmetoder, som ikke må indebære urimelig forskelsbehandling af kunderne. Enhver forskel i
vilkår og betingelser som følge af den valgte betalingsmetode, skal afspejle elhandels- og
netvirksomhedens omkostninger ved forskellige betalingssystemer.
Stk. 2. Ved acontobetaling skal de anvendte mængder være rimelige og afspejle det forventede
elektricitetsforbrug.
Stk. 3. Betalingen for elektricitet fra en forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevilling
efter den 1. januar 2013, leveret i virksomhedens egenskab af forsyningspligtig virksomhed, sker
aconto hver tredje måned i 4 lige store rater. Opgørelse og afregning af det faktiske forbrug sker
mindst 1 gang om året. Betalingsfristen er tidligst den 5. dag i den 2. måned i hver 3-måneders
periode. Længere betalingsfrist kan ydes, men ikke kortere.
Stk. 4. De generelle vilkår og betingelser for betaling skal være rimelige og gennemsigtige. De
skal anføres i et klart og forståeligt sprog og må ikke indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for
udøvelsen af forbrugerens rettigheder såsom krav om unødig dokumentation.
Stk. 5. Elhandels- og netvirksomheden skal tilbyde sine slutkunder, herunder kunder, som handler
inden for deres erhverv, at fremsende faktureringsoplysninger og faktura elektronisk.
Stk. 6. Hvis kunden anmoder om det, skal elhandels- og netvirksomheden fremsende information
om kundens hidtidige forbrug og fakturering hos virksomheden til en energirådgiver, som er
udpeget af kunden.
§ 13. Forbrugeren aftaler skift af elhandelsvirksomhed med den fremtidige elhandelsvirksomhed.
Stk. 2. Forbrugeren melder til- og fraflytning samt andre adresseændringer til sin
elhandelsvirksomhed.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden meddeler forbrugerens skift af leverandør og den ønskede
skiftedato eller flytning til ny adresse og dato for flytningen til datahubben.
Høringsversion
Stk. 4. Datahubben effektuerer en forbrugers skift af elhandelsvirksomhed inden for 10
arbejdsdage fra modtagelsen af anmodning om leverandørskift, medmindre forbrugeren ønsker en
senere dato, jf. stk. 3.
Stk. 5. Forbrugeren skal modtage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter,
at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted, eller flytning er meddelt til elhandelsvirksomheden.
§ 14. Når der er tilmeldt mere end én forbruger på et aftagenummer, hvor den ene forbruger er
flyttet fra aftagenummeret, og den anden forbruger fortsat bor på aftagenummeret, kan den
fraflyttede forbruger kræve at blive slettet som forbruger på aftagenummeret med 1 dags varsel med
den virkning, at den fraflyttede forbruger ikke hæfter for fremtidigt forbrug på aftagenummeret. I
disse tilfælde finder § 13, stk. 5, tilsvarende anvendelse.
§ 15. Elhandelsvirksomheden skal efter anmodning fra Energinet.dk fremlægge dokumentation
for elforsyningsaftalers indgåelse.
Stk. 2. Energinet.dk fastlægger proceduren for anmeldelse og verifikation af aftaler.
Energinet.dk’s verifikation sker gennem stikprøvekontrol eller, efter Energinet.dk’s vurdering, på
anden måde.
§ 16. En forbruger har ret til klagebehandling af god standard hos sin elhandels- eller
netvirksomhed. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Ved besvarelse af en klage, skal
elhandels- eller netvirksomheden informere forbrugeren om muligheden for at påklage afgørelsen til
Ankenævnet på energiområdet, hvis klagen ikke fuldt ud imødekommes.
Stk. 2. En virksomheds afgørelse af en civilretlig klage efter stk. 1, kan påklages til Ankenævnet
på energiområdet.
§ 17. Forbrugere kan gøre Energitilsynet opmærksom på elhandels- eller netvirksomheders eller
Energinet.dks manglende overholdelse af bekendtgørelsen.
Ikrafttræden
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. xx 2014.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2013 om forbrugerbeskyttelse i
medfør af lov om elforsyning.
Energistyrelsen, den xx. xx 2014
Morten Bæk
/ Marie Hindhede


Høringsudgave - naturgasforsyning.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/KEB/bilag/414/1404807.pdf

Høringsversion
Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas1)
I medfør af § 7 a i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november
2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 54:
Anvendelsesområde
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forbrugeraftaler om salg af naturgas, som en
naturgasleverandør indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig
handler uden for sit erhverv, jf. dog stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på det
aftaleforhold, der gælder mellem en forbruger og et distributionsselskab.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse, i det omfang anden lovgivning måtte give
forbrugeren en bedre retsstilling.
Stk. 3. § 12, stk. 5 og 6, finder tillige anvendelse på aftaleforhold, der gælder mellem en
naturgasleverandør eller et distributionsselskab og en slutkunde, der handler inden for sit erhverv.
Naturgasleverandører
§ 2. Forbrugere og naturgasleverandører skal i forbindelse med etablering af et kundeforhold
indgå kontrakt om salg af naturgas. Kontrakten skal som minimum angive de oplysninger, som
følger af forbrugeraftalelovens § 8 for så vidt angår aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes
forretningssted eller ved fjernsalg og § 17 for så vidt angår andre aftaler end aftaler indgået uden for
den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg, herunder: :
1) hvordan information om gældende tariffer, gebyrer og andre priser kan indhentes,
2) betingelserne for afslutning af kontrakten, en eventuel ret til opsigelse og hvorvidt det er
muligt at opsige kontrakten uden omkostninger. Såfremt opsigelse medfører omkostninger, jf.
dog § 7 i lov om naturgasforsyning, skal beløbet oplyses,
3) hvilket varsel forbrugeren skal give selskabet, hvis forbrugeren agter at flytte fra adressen,
hvor ydelserne leveres, og forbrugeren ønsker at opsige kontrakten,
4) hvorvidt kunden kan fortsætte aftaleforholdet på en ændret leveringsadresse og betingelserne
herfor,
5) frist for selskabets udsendelse af slutafregning ved aftaleforholdets ophør, eller ved kundens
flytning til en anden adresse uden at kundeforholdet ophører,
6) oplysning om over for hvem erstatning og andre mangelsbeføjelser kan gøres gældende, hvis
kontrakten ikke overholdes, herunder ved unøjagtig og forsinket fakturering og
7) oplysning om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage.
Stk. 2. Kontrakten skal være skriftlig og betingelserne i kontrakten skal være rimelige,
gennemsigtige og klart forståelige. Der skal gives oplysning om betingelserne forud for kontraktens
indgåelse. Dette gælder også, hvis kontrakten indgås via mellemmænd eller ved fjernsalg.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og
om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring
af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 414
Offentligt
Høringsversion
§ 3. En naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling til at drive forsyningspligtig virksomhed
udløber efter gennemførelse af et udbud, skal udarbejde en kontrakt, jf. § 2, stk. 1, til forbrugere,
der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, jf. § 27, stk. 4 i lov om
naturgasforsyning. En sådan kontrakt er gyldig uden forbrugerens udtrykkelige accept.
Stk. 2. For levering af naturgas til en forbruger, der modtager naturgas på grundlag af
naturgasleverandørens forsyningspligt, jf. § 26 i lov om naturgasforsyning, skal den
forsyningspligtige virksomhed fremsende kontrakten skriftligt til forbrugeren senest 10 arbejdsdage,
efter den forsyningspligtige virksomhed har fået meddelelse om, at den har overtaget leveringen. En
sådan kontrakt er gyldig uden forbrugerens udtrykkelige accept.
§ 4. Hvis naturgasleverandøren agter at foretage væsentlige ændringer i kontraktbetingelserne til
ugunst for forbrugeren, skal den berørte forbruger have et forudgående varsel på mindst 3 måneder,
jf. dog stk. 5. Ændringer i skatter, afgifter og lignende kan dog gennemføres uden varsel.Varslet
skal gives i et klart og forståeligt sprog ved anvendelse af e-mail, faktura, adresseret kundeblad eller
lignende individuel kommunikation.
Stk. 2. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende priser eller gebyrer, som
forhøjer det berørte priselement med 10 pct. eller mere og som samtidig forhøjer den samlede
betaling med mindst 40 kr. pr. måned inklusiv moms, ændringer i leveringsbetingelser og
kontraktbetingelser, nye gebyrer og vilkår samt ændringer af enhedspriser i aftaler om fast pris og
ændringer af prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel pris.
Stk. 3. Hvis naturgasleverandøren foretager uvæsentlige ændringer i kontraktbetingelserne til
ugunst for forbrugeren, skal den berørte forbruger informeres herom i et klart og forståeligt sprog
senest en faktureringsperiode efter ændringens ikrafttræden.
Stk. 4. Forbrugeren har ret til at hæve kontrakten med virkning fra ændringens ikrafttræden, hvis
forbrugeren ikke accepterer de nye betingelser. For så vidt angår betaling for allerede leverede
ydelser finder forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Naturgasleverandøren skal
i forbindelse med underretningen efter stk. 1 og 3 orientere forbrugeren om dennes ret til at hæve
kontrakten.
Stk. 5. En naturgasleverandør, hvis bevilling udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved
individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere i henhold til reglerne i § 27, stk. 3 og 4,
i lov om naturgasforsyning. Underretningen skal ske inden bevillingens udløb, men efter at
udbuddet har været afholdt.
§ 5. Ved prisnedsættelser og andre ændringer til gunst for forbrugeren er der ikke krav om varsel.
§ 6. Naturgasleverandøren skal mindst én gang årligt på en gennemsigtig og forståelig måde give
forbrugeren individuel meddelelse om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren.
Distributionsselskaber
§ 7. Der er ikke krav om indgåelse af kontrakt mellem et distributionsselskab og en forbruger, der
anvender distributionsnettet.
Stk. 2. Forbrugeren har dog efter anmodning ret til en kontrakt med distributionsselskabet, som
angiver oplysningerne i§ 2, stk. 1, med undtagelse af oplysningerne i § 2, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Uanset om der indgås kontrakt i medfør af stk. 2, skal distributionsselskabet overholde
kravene i bekendtgørelsens § 2, stk. 3, og §§ 8-16, og fremsende de oplysninger, der er nævnt i § 2,
stk. 1 med undtagelse af oplysningerne i § 2, stk. 1, nr. 4.
Høringsversion
§ 8. Distributionsselskabet skal til hver enkelt forbruger, fremsende en kopi af en tjekliste med
naturgasforbrugernes rettigheder, når en sådan er udarbejdet af Europa-Kommissionen efter art. 3,
stk. 12, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for
naturgas.
Stk. 2. Europa-Kommissionens tjekliste efter stk. 1, vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside,
www.ens.dk, og skal tillige fremgå af distributionsselskabets hjemmeside.
§ 9. Hvis distributionsselskabet agter at foretage væsentlige ændringer i tariffer, vilkår eller
gebyrer til ugunst for forbrugeren, skal den berørte forbruger have et forudgående varsel på mindst
3 måneder. Ændringer i skatter, afgifter og lignende kan dog gennemføres uden varsel.Varslet skal
gives i et klart og forståeligt sprog ved anvendelse af e-mail, faktura, adresseret kundeblad eller
lignende individuel kommunikation.
Stk. 2. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende tariffer eller gebyrer, som
forhøjer det berørte priselement med 10 pct. eller mere og som samtidig forhøjer den samlede
betaling med mindst 40 kr. pr. måned inklusiv moms, ændringer i leveringsbetingelser og
kontraktbetingelser, nye gebyrer og vilkår samt ændringer af enhedspriser i aftaler om fast tarif og
ændringer af prisberegningsgrundlaget i aftaler om variabel tarif.
§ 10. Ved tarifnedsættelser og andre ændringer til gunst for forbrugeren er der ikke krav om
varsel.
Stk. 2. Ved midlertidige kortvarige nedsættelser af prisen for distributionsselskabets ydelser, hvor
prisen efterfølgende sættes op til det hidtidige beløb, er der ikke krav om varsel.
§ 11. Distributionsselskabet skal mindst én gang årligt på en gennemsigtig og forståelig måde
oplyse forbrugeren om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren.
Betalingsmetode, leverandørskift, flytning, klage og tilsyn
§ 12. Naturgasleverandøren og distributionsselskabet skal tilbyde forbrugeren et bredt udvalg af
betalingsmetoder, som ikke må indebære urimelig forskelsbehandling af kunderne. Enhver forskel i
vilkår og betingelser som følge af den valgte betalingsmetode, skal afspejle naturgasleverandørens
og distributionsselskabets omkostninger ved forskellige betalingssystemer.
Stk. 2. Ved acontobetaling skal de anvendte mængder være rimelige og afspejle det forventede
naturgasforbrug.
Stk. 3. Betalingen for naturgas fra en naturgasleverandør, der har opnået bevilling efter den 1.
januar 2013, leveret i virksomhedens egenskab af forsyningspligtig virksomhed, sker aconto hver
tredje måned i 4 lige store rater. Opgørelse og afregning af det faktiske forbrug sker mindst 1 gang
om året. Betalingsfristen er tidligst den 5. dag i den 2. måned i hver 3-måneders periode. Længere
betalingsfrist kan ydes, men ikke kortere.
Stk. 4. De generelle vilkår og betingelser for betaling skal være rimelige og gennemsigtige. De
skal anføres i et klart og forståeligt sprog og må ikke indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for
udøvelsen af forbrugerens rettigheder, såsom krav om unødig dokumentation.
Stk. 5. Naturgasleverandøren og distributionsselskabet skal tilbyde deres slutkunder, herunder
kunder, som handler inden for deres erhverv, at fremsende faktureringsoplysninger og faktura
elektronisk.
Stk. 6. Hvis kunden anmoder om det, skal naturgasleverandøren og distributionsselskabet
fremsende information om kundens hidtidige forbrug og fakturering hos selskabet til en
energirådgiver, som er udpeget af kunden.
Høringsversion
§ 13. Forbrugeren aftaler skift af naturgasleverandør med den fremtidige leverandør.
Stk. 2. Forbrugeren melder til- og fraflytning samt andre adresseændringer til sin
naturgasleverandør.
Stk. 3. Naturgasleverandøren meddeler forbrugerens skift af leverandør og den ønskede skiftedato
eller flytning til ny adresse og dato for flytningen til distributionsselskabet.
Stk. 4. Distributionsselskabet skal effektuere en forbrugers skift af naturgasleverandør inden for
10 arbejdsdage fra distributionsselskabets modtagelse af anmodning om leverandørskift, medmindre
forbrugeren ønsker en senere dato, jf. stk. 3.
Stk. 5. Forbrugeren skal modtage en slutafregning fra naturgasleverandøren senest 6 uger efter, at
skift af naturgasleverandør har fundet sted, eller flytning er meddelt til naturgasleverandøren.
§ 14. Når der er tilmeldt mere end én forbruger på et aftagenummer, hvor den ene forbruger er
flyttet fra aftagenummeret, og den anden forbruger fortsat bor på aftagenummeret, kan den
fraflyttede forbruger kræve at blive slettet som forbruger på aftagenummeret med 1 dags varsel med
den virkning, at den fraflyttede forbruger ikke hæfter for fremtidigt forbrug på aftagenummeret. I
disse tilfælde finder § 13, stk. 5, tilsvarende anvendelse.
§ 15. Naturgasleverandøren skal efter anmodning fra distributionsselskabet, herunder som led i
en stikprøvekontrol, fremlægge dokumentation for aftalens indgåelse.
§ 16. En forbruger har ret til klagesagsbehandling af god standard hos naturgasleverandøren eller
distributionsselskabet. Behandlingen af en klage skal ske hurtigst muligt. Ved besvarelse af en
klage, skal naturgasleverandøren eller distributionsselskabet informere forbrugeren om muligheden
for at påklage afgørelsen til Ankenævnet for energiområdet, hvis klagen ikke fuldt ud
imødekommes.
Stk. 2. Et selskabs afgørelse af en civilretlig klage efter stk. 1, kan påklages til Ankenævnet på
energiområdet.
§ 17. Forbrugeren kan gøre Energitilsynet opmærksom på naturgasleverandørens eller
distributionsselskabets manglende overholdelse af bekendtgørelsen.
Ikrafttræden
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. xx 2014.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 311 af 20. marts 2013 om forbrugerbeskyttelse i
medfør af lov om naturgasforsyning.
Energistyrelsen, den xx. xx 2014
Morten Bæk
/ Marie Hindhede