Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 1. oktober 2014

Tilhører sager:

Aktører:


    AX16477

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/beslutningsforslag/B124/20131_B124_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 1. oktober 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om støtte til kurdernes kamp mod ISIL i Syrien
    [af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
    dringsforslag til beslutningsforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. september
    2014 og var til 1. behandling den 1. oktober 2014. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Forsvarsudvalget.
    Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå
    2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til beslut-
    ningsforslaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmel-
    sen i § 13, stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tid-
    ligere end 2 dage efter 1. behandling.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    SIU) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet
    vil stemme for det stillede ændringsforslag.
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget deler En-
    hedslistens bekymring for kurdernes situation ved Kobani.
    Det vil indebære en humanitær katastrofe og en politisk
    svækkelse af oppositionen i Syrien, hvis kurderne løbes over
    ende af ISIL.
    Behovet for våbenhjælp til oppositionen i Syrien har tid-
    ligere været fremført af MF Søren Pind og udenrigsministe-
    ren. SF er villig til at diskutere en bevæbning af den syriske
    opposition, men det skal foregå på et ordentligt og velforbe-
    redt grundlag. B 124 er ikke særlig velegnet i den henseen-
    de. Det er tydeligvis nedskrevet i stor hast og det i en grad,
    at EL har følt sig nødsaget til at stille et ændringsforslag til
    sit eget forslag. Det virker ikke seriøst i forhold til en så stor
    beslutning. Det er uafklaret, om også andre dele af den syri-
    ske opposition skal have våbenhjælp – f.eks. den såkaldte
    moderate opposition, som Danmark hidtil har støttet. Som
    nævnt afviser SF ikke at gå ind i en diskussion om våben-
    hjælp til kurderne og andre dele af den syriske opposition,
    men debatten skal være ordentligt forberedt. SF har derfor
    opfordret Enhedslisten til at trække sit forslag og i stedet
    indgå i en diskussion med andre partier om, hvordan opposi-
    tionen i Syrien kan styrkes.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforsla-
    get til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (SIU) vil stemme hverken
    for eller imod beslutningsforslaget. Mindretallet vil stemme
    for det stillede ændringsforslag.
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tids-
    punktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
    medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk-
    ningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (det øvrige ud-
    valg):
    Til teksten
    1) Ordene »de kurdiske styrker« udgår, og i stedet indsæt-
    tes: »Folkets Forsvarsenheder i YPG og YPJ under politisk
    ledelse af Kurdish Supreme Committee«.
    [Præcisering af, hvilke kurdiske styrker der skal støttes]
    Til beslutningsforslag nr. B 124 Folketinget 2013-14
    AX016477
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringsforslaget præciseres det, hvilke kurdiske
    styrker der skal støttes i de kurdiske områder i Syrien. I
    overensstemmelse hermed skal bemærkningerne til beslut-
    ningsforslaget affattes således: »Situationen i de kurdiske
    områder i Syrien er meget alvorlig. ISIL har i snart 2 uger
    angrebet Kobanikantonen og fordrevet titusinder af civile.
    De kurdiske forsvarsstyrker i YPG og YPJ under politisk le-
    delse af Kurdish Supreme Committee har i flere år holdt
    stand mod ISIL, men de er trængt i defensiven, efter at ISIL
    erobrede tunge amerikanske våben fra den irakiske hær i
    Mosul.
    De kurdiske forsvarsstyrker har derfor akut behov for
    især panserværnsvåben mod de angribende kampvogne, hvis
    de skal kunne forsvare Kobani, hvor der opholder sig om-
    kring 400.000 civile, og de to andre kurdiske kantoner, der
    samlet er hjem for 3 millioner civile kurdere, arabere og
    kristne.
    Tyrkiet har indtil nu forhindret, at der er kommet våben
    til de kurdiske områder i Syrien til forsvaret mod ISIL. Det
    er imidlertid afgørende, at der kommer våben og humanitær
    hjælp til de kurdiske områder.
    Beslutningsforslaget pålægger Danmark at arbejde for, at
    der kommer våben og humanitær hjælp til forsvaret af de
    kurdiske områder i Syrien, dels ved at lægge pres på Tyrkiet
    for at åbne grænsen til disse områder for våben og humani-
    tær hjælp, dels ved at der på linje med leveringen af våben
    til de kurdiske styrker i Nordirak leveres våben til de kurdi-
    ske styrker i Syrien. Våbnene til de kurdiske styrker i Syrien
    under Kurdish Supreme Committee skal leveres hurtigst
    muligt, så den humanitære katastrofe omkring Kobani kan
    afværges.«
    Annette Lind (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Jacob Lund (S) Morten Bødskov (S) Ole Hækkerup (S) Trine Bramsen (S)
    Zenia Stampe (RV) Nadeem Farooq (RV) Lone Loklindt (RV) Holger K. Nielsen (SF) Trine Mach (SF)
    Nikolaj Villumsen (EL) Christian Juhl (EL) Christian Juhl (EL) Johan Lund Olsen (IA) Doris Jakobsen (SIU)
    Jakob Engel-Schmidt (V) Søren Pind (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
    Karsten Nonbo (V) fmd. Troels Lund Poulsen (V) Hans Christian Thoning (V) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF)
    Søren Espersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Leif Mikkelsen (LA) Lars Barfoed (KF)
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 124
    Bilagsnr. Titel
    1 Beslutningsforslaget som fremsat
    2 1. udkast til betænkning
    3 2. udkast til betænkning
    3