Grund- og nærhedsnotat om Det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2015, fra erhvervs- og vækstministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Standardisering AP2015_oversendelsesbrev.doc

    https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/ERU/bilag/365/1403381.pdf

    Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG
    VÆKSTMINISTEREN
    30. september 2014
    Vedlagt fremsender jeg grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissio-
    nens meddelelse om det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk stan-
    dardisering for 2015, KOM(2014) 500.
    Med venlig hilsen
    Henrik Sass Larsen
    ERHVERVS- OG
    VÆKSTMINISTERIET
    Slotsholmsgade 10-12
    1216 København K
    Tlf. 33 92 33 50
    Fax 33 12 37 78
    CVR-nr 10 09 24 85
    evm@evm.dk
    www.evm.dk
    Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
    ERU Alm.del Bilag 365
    Offentligt
    

    Standardisering AP2015 grund- og nærhedsnotat final.doc

    https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/ERU/bilag/365/1403380.pdf

    GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
    FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
    Kommissionens meddelelse om det årlige EU-arbejdsprogram for
    europæisk standardisering for 2015, KOM(2014) 500
    Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.
    1. Resumé
    Kommissionen har den 30. juli 2014 offentliggjort en meddelelse om det år-
    lige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2015. Kommis-
    sionen er forpligtet til årligt at vedtage et arbejdsprogram for europæisk
    standardisering, hvori de udstikker de strategiske prioriteter for udarbej-
    delsen af europæiske standarder i det pågældende år. Standarder fast-
    lægger tekniske specifikationer for nuværende eller fremtidige produkter
    og tjenesteydelser og udarbejdes frivilligt af markedets parter og myn-
    digheder med bred inddragelse af relevante interessenter.
    Arbejdsprogrammet for 2015 indeholder en beskrivelse af de konkrete poli-
    tikområder, hvor Kommissionen vil anmode de europæiske standardise-
    ringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI) om at udvikle nye stan-
    darder i 2015. Det drejer sig om standarder for biobaserede produkter,
    herunder biobrændstoffer (biodiesel og bioethanol), byggevarer og byg-
    geri, miljøvenligt design (Eco-design), genanvendelse af affald, posttje-
    nester, herunder e-handel, samt luftkvalitet og industrielle emissioner.
    Arbejdsprogrammet skal bidrage til at skabe større kendskab til standar-
    diseringsarbejdet samt øge effektiviteten og forbedre planlægningen af
    arbejdet for 2015.
    2. Baggrund
    Kommissionen har den 30. juli 2014 offentliggjort en meddelelse om det år-
    lige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering, KOM(2014) 500.
    Kommissionen er forpligtet til årligt at vedtage et arbejdsprogram i henhold
    til artikel 8 i forordning 1025/2012/EU om europæisk standardisering.
    Arbejdsprogrammet opstiller de strategiske prioriteter for europæisk
    standardisering for 2015. Prioriteterne vedrører bl.a. udarbejdelse af stan-
    darder inden for biobaserede produkter, herunder biobrændstoffer, byg-
    gevarer og byggeri, miljøvenligt design og posttjenester, herunder e-
    handel.
    23. september 2014
    Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
    ERU Alm.del Bilag 365
    Offentligt
    2/8
    Forordningen om europæisk standardisering skal bidrage til øget gen-
    nemsigtighed, fleksibilitet og effektivitet i standardiseringsaktiviteterne.
    Kommissionen kan i medfør af forordningen anmode (ved mandat) de re-
    levante europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og
    ETSI) om at udarbejde en europæisk standard. Kommissionen afgiver
    nye mandater efter konsultation med standardiseringsorganisationerne,
    medlemsstaternes sektoreksperter samt standardiseringskomitéen. Er-
    hvervs- og Vækstministeriet deltager som repræsentant for Danmark i
    standardiseringskomitéen og sørger for at inddrage relevante danske inte-
    ressenter, når komitéen konsulteres i relation til, at der skal udstedes nye
    standardiseringsmandater.
    De europæiske standardiseringsorganisationer står for den praktiske ud-
    arbejdelse af standarderne i samarbejde med erhvervslivet og andre rele-
    vante interessenter. Dansk Standard varetager fx de danske interesser i
    det europæiske standardiseringsarbejde.
    Når ny EU-lovgivning gennemføres kan standarder bruges til at fastlægge
    en fælles forståelse af tekniske specifikationer for det produkt eller den
    tjenesteydelse, som reguleres i lovgivningen. Standarder er frivillige,
    markedsdrevne og konsensusbaserede og tager hensyn til Kommissionens
    fremsatte krav og politiske målsætninger. Brug af standarder giver en
    formodning om, at de produkter og tjenesteydelser, der bringes i omsæt-
    ning på det indre marked, opfylder kravene i den bagvedliggende EU-
    retsakt (men ikke en garanti). Standarder er med til at forbedre virksom-
    hedernes konkurrenceevne og sikre en høj grad af produktkvalitet og -
    sikkerhed.
    Kommissionen har vedtaget arbejdsprogrammet for europæisk standardi-
    sering efter en bred høring af relevante interessenter, herunder de europæ-
    iske standardiseringsorganisationer og interesseorganisationer samt med-
    lemsstater. Danske interessenter blev hørt i foråret 2014.
    3. Formål og indhold
    Arbejdsprogrammet for standardisering for 2015 har til hensigt at anvende
    europæiske standarder som et redskab til at udmønte EU's eksisterende eller
    nye politikker, som forventes gennemført i løbet af 2015.
    Det europæiske standardiseringssystem bidrager til EU's strategiske mål
    inden for industripolitik, tjenesteydelser, innovation og teknologisk ud-
    vikling. Arbejdsprogrammet skal være med til at skabe gennemsigtighed i
    standardiseringsarbejdet, øge effektivitet og forbedre planlægning af ar-
    bejdet med standardisering.
    Arbejdsprogrammet angiver de politikområder, hvor Kommissionen for-
    venter at anmode de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN,
    CENELEC og ETSI) om at udvikle nye standarder i 2015.
    3/8
    Arbejdsprogrammet har ikke andre budgetmæssige konsekvenser end de,
    der allerede var forudsat for 2015. Der er sket en reduktion af Kommissi-
    onens budget for 2014-20, og det reducerede budget skal dermed fordeles
    mellem de strategiske mål for EU’s standardiseringspolitik.
    A. Strategiske prioriteter for europæisk standardisering
    Arbejdsprogrammet for europæisk standardisering for 2015 angiver føl-
    gende seks strategisk vigtige områder, hvor Kommissionen har til hensigt
    at anmode de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN,
    CENELEC og ETSI) om at udvikle nye standarder i 2015:
     Biobaserede produkter, herunder biobrændstoffer
    Kommissionen finder, at der er behov for at udvikle nye standarder til test
    og måling af biobaserede produkters indhold, funktioner, miljømæssige
    egenskaber og profiler. Dette gælder særligt inden for bioenergi, herunder
    bioethanol og biodiesel, alger og produkter fremstillet af alger, fx foder.
     Byggevarer og byggeri
    Kommissionen vil fuldføre udviklingen af visse nye produktstandarder
    for fx innovative produkter (energieffektive og miljørigtige byggevarer)
    og ændringer af eksisterende standarder, som er nødvendige for gennem-
    førelsen af byggevareforordningen (305/2011/EU).
    Kommissionen vil desuden afslutte udviklingen af vurderingsmetoder for
    farlige stoffer og strålingsemissioner samt sikre, at målemetoderne indfø-
    res gradvist i produktstandarderne, så produktstandarderne fremover også
    angiver målemetoder for fx farlige stoffer.
    Kommissionen vil fremme brugen af de såkaldte Eurokodeksstandarder i
    byggesektoren med henblik på at øge byggevirksomhedernes konkurren-
    ceevne. Kommissionen vil undersøge behovet for standarder inden for
    geotermisk energi og radonmålinger i boliger for indendørs luftkvalitet.
     Miljøvenligt design (Eco-design)
    Kommissionen vil udvikle nye standarder for ressourceeffektivitet, her-
    under for genanvendelse, genudnyttelse og indekser for genindvinding el-
    ler varighed af produkter eller deres vigtigste bestanddele såvel som an-
    dre miljømæssige parametre. Standarderne skal gøre det muligt at beskri-
    ve krav til produkternes egenskaber i forhold til genanvendelse mv.
    Kommissionen vil udstede særskilte mandater til nye standarder for im-
    plementeringen af direktiv om miljøvenligt design (vedrørende ventilati-
    onssystemer, rum- og vandvarmere, netværksforbundet standby til udstyr
    og netværksudstyr).
     Genanvendelse af affald
    Kommissionen forventer at anmode de europæiske standardiseringsorga-
    nisationer om at udvikle nye standarder for genanvendelse af affald i før-
    ste kvartal af 2015.
    4/8
     Posttjenester
    Standarder skal støtte udviklingen af e-handel ved at forbedre pakkeleve-
    ringen på det indre marked. Kommissionen vil anmode de europæiske
    standardiseringsorganisationer om at udvikle en standard for pakkeleve-
    ring og eventuelt revidere eksisterende standarder for posttjenester.
     Luftkvalitet og industrielle emissioner
    Kommissionen vil igangsætte, at der udvikles en standard for en særlig
    type kulbrinter (polycykliske aromatiske kulbrinter), som skal sikre mere
    sammenlignelige data, så mængden af stoffet i luften bedre kan overvå-
    ges. Det samme gør sig gældende for måling af emissioner fra affaldsfor-
    brændingsanlæg, om end en brugbar måleteknik endnu ikke er blevet ud-
    viklet.
    B. Behov for standardisering på andre områder
    Udover de nævnte områder viderefører Kommissionen de fire strategiske
    prioriteter for arbejdsprogrammet for 2014:
    - Innovation og nye teknologier, fx avancerede fremstillingsteknologi-
    er, bæredygtig industripolitik og rene køretøjer
    - Styrkelse af det indre marked for varer og tjenesteydelser
    - Digital dagsorden for Europa
    - Klimaforandringer og et ressourceeffektivt Europa
    Kommissionen tilføjer dog samtidig til de fire strategiske prioriteter en
    række nye områder, hvor Kommissionen i samarbejde med de europæi-
    ske standardiseringsorganisationer forventer at gøre nye tiltag til standar-
    disering i løbet af 2015.
    Kommissionen gør sig bl.a. overvejelser om at udarbejde tekniske stan-
    darder for tobaksvarer, herunder for e-cigaretter. Kommissionen gør sig
    også overvejelser om at udarbejde en standard for kortlægning af bred-
    båndsinfrastruktur, herunder foranstaltninger, der skal gøre det nemmere
    og billigere at udrulle højhastighedsbredbånd. En centralisering af kort-
    lægningen vil ved at sammenstille data kunne skabe et fælles sprog for
    medlemsstaterne. På den måde vil både den private og offentlige sektor
    kunne drage nytte af dataene til planlægning og forvaltning. Danmark er i
    gang med at udarbejde en ny detaljeret bredbånds- og mobilkortlægning
    på lokalt niveau, som udkommer primo 2015.
    Herudover indeholder arbejdsprogrammet også andre nye områder, som
    ikke var med i arbejdsprogrammet for 2014. Kommissionen forventer
    bl.a. at fremme nye tiltag inden for landtransport, e-fragt, transport til søs,
    medicinsk udstyr, måleinstrumenter, forsvar og maritime anliggender til
    styrkelse af det indre marked for varer og tjenesteydelser. Kommissionen
    forventer endvidere at fremme nye tiltag inden for online spiltjenester til
    gennemførelse af den digitale dagsorden for Europa samt inden for fluor-
    5/8
    holdige drivhusgasser, grøn infrastruktur og bæredygtigt brug af fosfor
    med henblik på at nå målsætningen for et ressourceeffektivt Europa.
    Mange eksisterende europæiske standarder er allerede en afgørende del af
    rammelovgivningen for varer. For at europæiske standarder og navnlig
    harmoniserede standarder kan bevare deres værdi – ikke kun for varer,
    men også for tjenesteydelser – vil Kommissionen revidere retningslinjer-
    ne for udarbejdelse, vedtagelse og gennemførelse af standardiseringsan-
    modninger med særligt fokus på SMV'er, gennemsigtighed, kvalitet og
    klarhed i harmoniserede standarder.
    C. Den internationale dimension af europæisk standardiseringsar-
    bejde
    Det overordnede mål med den internationale dimension i arbejdspro-
    grammet er at styrke europæisk industris globale rækkevidde og konkur-
    renceevne ved at mindske tekniske handelshindringer. Brugen af fælles
    eller teknisk ensrettede standarder støtter udvekslingen af varer og tjene-
    steydelser, idet den øger interoperabiliteten på globalt plan. Kommissio-
    nen vil bl.a. iværksætte følgende tiltag:
    - Fremme overensstemmelse mellem internationale og europæiske
    standarder
    - Udnytte det internationale samarbejde inden for forskning og innova-
    tion til at fremme overensstemmelse mellem tekniske specifikationer
    og krav på internationalt plan
    - Oplyse om og promovere fordelene ved et sammenhængende europæ-
    isk standardiseringssystem inkorporeret i international standardisering
    og multilateral regulering
    - Udvide det indre marked, herunder gennem EU's udvidelsesproces og
    den europæiske naboskabspolitik.
    D. Specifikke strategiske tiltag
    Arbejdsprogrammet fokuserer desuden på, at Kommissionen vil tage føl-
    gende specifikke strategiske tiltag det kommende år:
     Finansiel støtte til europæiske interessentorganisationer
    Kommissionen vil efterspørge løsninger til at lette deltagelse i det euro-
    pæiske standardiseringsarbejde for små- og mellemstore virksomheder
    (SMV’er), forbrugere og de miljømæssige og sociale interesseorganisati-
    oner. Der vil i relation hertil være finansiel støtte til SMV’ernes adgang
    til og deltagelse i standardiseringsarbejdet.
     Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) i standarder
    Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med at klarlægge reglerne om
    brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder i standarder.
    De europæiske standardiseringsorganisationer planlægger fx at udvikle en
    platform, der skal fremme brugen af patenter og ny teknologi i forbindel-
    se med udarbejdelse af nye standarder.
    6/8
     Multiinteressentplatform til IKT-standardisering
    Kommissionen vil fortsætte arbejdet med IKT-standardisering (Informa-
    tions- og Kommunikationsteknologi) via multiinteressentplatformen.
    Platformen er oprettet som et forum for høring af de europæiske og nati-
    onale interessenter, europæiske standardiseringsorganisationer og med-
    lemsstater med henblik på at sikre standardiseringsprocessens legitimitet.
    Kommissionen beslutter efter konsultation af multiinteressentplatformen,
    om en eksisterende IKT-standard skal gøres til en officiel europæisk
    standard. Platformen udarbejder en teknisk evaluering af den nye identi-
    ficerede standard bl.a. til brug for Kommissionens behandling af standar-
    den. Multiinteressentplatformens involvering i IKT-standardisering sik-
    rer, at standardiseringsprocessen følger med den hastige udvikling i mar-
    kedet af nye it-løsninger samtidig med, at standardiseringsprocessens
    formelle krav til fx høring overholdes. Danmark deltager i multiinteres-
    sentplatformen.
     EU’s forskningsprogram Horizon 2020
    Horizon 2020 vil i høj grad fremme innovation på markedet, bl.a. som
    støtte til standardisering gennem forskning og ved at indarbejde forskning
    i standarder.
     Mandat til arbejdsprogrammer i henhold til gamle mandater
    Mandater til at udarbejde nye europæiske standarder har i årenes løb æn-
    dret juridisk form, således at flere sker via gennemførelsesretsakter.
    Kommissionen vil sammen med de europæiske standardiseringsorganisa-
    tioner klarlægge situationen med henblik på at opnå et fælles grundlag og
    principper for al standardisering, der udarbejdes efter mandat.
    4. Europa-Parlamentets udtalelser
    Europa-Parlamentet skal ikke høres.
    5. Nærhedsprincippet
    Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en med-
    delelse fra Kommissionen.
    6. Gældende dansk ret
    Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret.
    7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
    Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
    konsekvenser for Danmark.
    8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
    7/8
    Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at have væsentlige samfundsøkonomi-
    ske konsekvenser.
    9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
    Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-
    vet.
    10. Høring
    Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for Vækst, Konkur-
    renceevne og Forbrugerspørgsmål med frist den 5. september 2014. Der er
    modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv.
    HORESTA og Dansk Aktionærforening har meddelt, at de ikke har be-
    mærkninger til meddelelsen.
    Forbrugerrådet Tænk henviser til den europæiske forbrugerorganisation for
    standardisering, ANEC’s, høringssvar, som blev afgivet i forbindelse med
    høringen af det foreløbige udkast til arbejdsprogrammet, der blev gennem-
    ført af Kommissionen i foråret 2014. Forbrugerrådet tilslutter sig fuldt ud
    ANEC’s høringssvar. I sit høringssvar understreger ANEC betydningen af
    forbrugernes deltagelse i det europæiske standardiseringsarbejde. Særligt
    ved udarbejdelse af nye standarder påpeger ANEC, at der bør være øget fo-
    kus på forbrugersikkerhed, -sundhed og -velfærd. Samtidig opfordrer
    ANEC til, at der kommer større fokus på tilgængelighed for ældre og per-
    soner med handicap, privatlivet og personbeskyttelse.
    Dansk Erhverv hilser Kommissionens fokus på standardisering velkom-
    men, da det er en vigtig faktor for at fremme det indre marked. Deres
    medlemmer oplever dagligt, at det indre marked for varer og serviceydel-
    ser langt fra fungerer optimalt. Dansk Erhverv understreger vigtigheden
    af, at standardiseringer så vidt muligt foregår på globalt niveau.
    11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
    Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.
    12. Regeringens foreløbige generelle holdning
    Det er generelt regeringens holdning, at standardisering er vigtig som poli-
    tisk redskab til at sikre et velfungerende indre marked. Udvikling af euro-
    pæiske standarder sikrer produkter af høj kvalitet, skærper innovation og
    den teknologiske udvikling samt produktivitet. Samtidig øger brugen af
    standarder konkurrencen ved både at udvide adgangen til det danske mar-
    ked og danske virksomheders adgang til det europæiske marked.
    Regeringen finder, at Kommissionens arbejdsprogram for standardisering
    flugter godt med regeringens kommende strategi for øget anvendelse af in-
    ternationale standarder. Med strategien ønsker regeringen at styrke danske
    8/8
    virksomheders konkurrenceevne, produktivitet og eksport ved at øge såvel
    virksomhedernes som myndighedernes anvendelse af internationale stan-
    darder.
    Regeringen støtter derfor Kommissionens årlige arbejdsprogram for euro-
    pæisk standardisering, som opstiller de strategiske prioriteter for europæisk
    standardisering under hensyntagen til Unionens langesigtede mål for vækst.
    En af de strategiske prioriteter er fx byggevarer og byggeri. Kommissionens
    planer om at udvikle nye produktstandarder for innovative produkter (ener-
    gieffektive og miljørigtige byggevarer) vil således være et vigtigt redskab til
    at sikre den frie bevægelighed af byggevarer på det indre marked og dermed
    være til fordel for danske virksomheders samhandel og konkurrenceevne i
    EU. Fra dansk side har man bl.a. fået ind i arbejdsprogrammet, at det fælles
    bæredygtighedskrav for stål skal udvides til at omfatte byggevarer. Dermed
    skabes fælles europæiske rammer for sammenligneligheden af bæredygtig-
    hed i byggeriet.
    Regeringen støtter også Kommissionens øgede fokus på inddragelse af små
    og mellemstore virksomheder.
    Regeringen lægger vægt på, at interessenter inddrages på både nationalt og
    europæisk niveau.
    Danmark er i gang med at udarbejde en ny detaljeret bredbånds- og mo-
    bilkortlægning på lokalt niveau, som udkommer primo 2015. Regeringen
    arbejder derfor for, at en kommende europæisk standard for kortlægning
    af bredbåndsinfrastruktur følger den metodiske tilgang, som Danmark
    anvender.
    13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
    Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.