Henvendelse af 29/9-14 fra Danske Universitet om dimensioneringsmodel

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 273
Offentligt
Optag og beskæftigelse
Som svar på det politiske kursskifte fra ønsket om et stadigt stigende optag på uni-
versiteterne til en udtalt bekymring for arbejdsmarkedets nuværende mulighed for
at gøre plads til stadigt flere akademisk uddannede medarbejdere har rektorerne for
de otte danske universiteter aftalt en koordineret indsats. Denne indsats får form af
en ny sektorfælles dimensionering af bacheloroptaget på de danske universiteter.
Universiteternes udbud af uddannelsespladser afspejler, at der allerede nu tages
pejling af signalerne fra arbejdsmarkedet. For eksempel afvises der stort set ingen
kvalificerede ansøgere til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, mens der
afvises betydelige mængder af kvalificerede ansøgere til humanistiske og samfunds-
videnskabelige uddannelser.
Rektorerne har imidlertid nu besluttet at intensivere arbejdet med den årlige dimen-
sionering af bacheloroptaget på universiteterne. Udgangspunktet vil være fokus på
enkeltuddannelser med en markant overledighed. Det enkelte universitet beslutter
selv, hvor det vil være relevant at nedsætte antallet af studiepladser, mens en koor-
dinering gennem Danske Universiteters organer sikrer, at færre pladser ét sted i lan-
det ikke følges med flere pladser på en tilsvarende uddannelse på en anden instituti-
on.
Rektorerne er enige om, at opgørelse af ledighed dels ikke kan være eneste kriterium
ved fastsættelse af antallet af studiepladser på et givet område, dels ideelt set bør
ske på basis af robuste tal, der viser overledighed gennem en årrække. Disse tal fin-
des imidlertid endnu ikke, og et første gennemløb af den nye model kommer derfor
til at ske på basis af foreliggende tal om for dimittendernes beskæftigelse.
Universitetsrektorerne ser initiativet som et rettidigt tiltag, der vil være at foretrække
frem for et beskæftigelsestaxameter, som nogen har foreslået som en slags løsning
på udfordringerne med at få nye akademikere i job. Hvis man politisk skulle vælge at
satse på beskæftigelsestaxametret, der dels har et stærkt præg af lotteri, dels vil væ-
re en strukturel udfordring for ønsket om at fastholde uddannelsernes kvalitet, falder
baggrunden for universiteternes fælles og koordinerede indsats væk.
Med initiativet ønsker rektorerne at sikre, at den politisk efterspurgte tilpasning til
det umiddelbare arbejdsmarked kommer til at foregå på en måde, der giver mest
mulig plads til det enkelte universitets intensive indsats med at fastholde og udvikle
uddannelsernes og undervisningens kvalitet.
Rektorkollegiet, marts 2014
11. marts 2014
J.nr.
14/3966/585
Handlingsplan: Færre studiepladser på uddannelser
med særlig stor ledighed
Rektorerne har besluttet, at man frem mod bacheloroptaget i 2015 vil intensivere
arbejdet med den årlige dimensionering af bacheloroptaget på universiteterne og
skabe en ny, nationalt koordineret dimensionering af bacheloroptaget. Dette hand-
lingspapir konkretiserer rektorernes beslutning og beskriver de enkelte tiltag, som
universiteterne vil tage for at gennemføre initiativet, der beskrives nærmere i Danske
Universiteters politikpapir ”Optag og beskæftigelse”.
Udbuddet af studiepladser er og bliver det enkelte universitets ansvar, men der kan
være en værdi i at øge dialogen mellem institutionerne om uddannelsesudbuddet.
Det gælder ikke mindst i en situation, hvor der er politisk ønske om at reducere opta-
get på nogle uddannelser.
Eftersom studiepladserne for 2014 allerede er meldt ud, vil initiativet først kunne få
effekt fra og med optaget i september 2015. Udgangspunktet for indsatsen frem mod
2015 vil være de data, der her og nu er tilgængelige for det enkelte uddannelsesni-
veau. Uddannelsesministeriet opgør eksempelvis hvert år i uge 48 beskæftigelsen for
dimittender.
På længere sigt, dvs. fra og med optaget for 2016, er der brug for at skabe et bedre
datamateriale. Her er det vigtigt at huske, at akademikere har hovedparten af deres
ledighed kort efter dimissionen, mens andre faggrupper har ledigheden spredt over
hele arbejdslivet. En opgørelse 2-3 år efter kandidateksamen vil give det mest valide
styringsgrundlag, men opgørelsesgrundlaget skal kvalificeres såvel fagligt som teknisk
i den kommende periode, hvorefter Danske Universiteter vil gå i dialog med Uddan-
nelsesministeriet om ministeriets mulighed for at levere de nødvendige data.
Frem mod udmeldingen af studiepladser for 2015 er det aftalt, at hvert enkelt uni-
versitet gennemgår sine uddannelser og i anden halvdel af 2014 laver et udkast til
udbudsplan for 2015. Udkastene gennemgås af Uddannelsesgruppen i Danske Uni-
versiteter, hvorefter Rektorkollegiet drøfter og koordinerer beslutningen om det
endelige antal studiepladser. Denne fælles beslutning om udbud af bachelorstudie-
pladser meldes ind til den koordinerede tilmelding i januar måned 2015.
Når der er høstet erfaringer med denne proces, og bedre data foreligger i 2015, vil
rektorerne drøfte, om koordinationsprocessen skal tilpasses. Universiteterne vil sam-
tidig også intensivere vejledningen af bachelorer, når de skal vælge kandidatretning,
og synliggøre beskæftigelsestal for de enkelte uddannelser såvel på bachelor- som på
kandidatniveau, for at de studerende kan få det bedst mulige grundlag for deres ud-
dannelsesvalg.
Fiolstræde 44, 1. th.
1171 København K
Tlf. 33 36 98 05
Fax 33 36 98 26
www.dkuni.dk
11. marts 2014
J.nr. 14/3966/585
Danske Universiteters dimensionering af bacheloroptaget
Universiteterne tilpasser løbende antallet af studiepladser efter samfundets behov
på baggrund af blandt andet arbejdsmarkedsprognoser fordelt på fagområder og
beskæftigelsesdata fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der har dog særligt
siden Produktivitetskommissionens rapport fra december 2013 været debat om mu-
ligheden for på nationalt plan at dimensionere optaget på universiteternes bachelor-
uddannelser.
Rektorkollegiet indgik i marts 2014 en aftale om at reducere antallet af studiepladser
på bacheloruddannelser, der retter sig mod fagområder med langvarig, høj ledighed.
Rektorkollegiet fandt, at hvis der skal laves en national dimensionering, vil det være
hensigtsmæssigt, at en sådan koordineret indsats foretages tæt på uddannelserne og
de faglige miljøer. På den måde medtages også andre forhold end konjunkturaf-
hængige ledighedskurver i vurderingen af studiepladser.
Da antallet af studiepladser for optaget 2014 for længst var indmeldt til Den Koordi-
nerede Tilmelding, blev målsætningen, at optaget skulle dimensioneres fra 2015 og
frem gennem en koordineret indsats på tværs af de otte universiteter.
Som følge af beslutningen om at koordinere optaget har Rektorkollegiet efterspurgt
bedre data for dimittendernes ledighed og indfasning på arbejdsmarkedet. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet har leveret et forslag til datamateriale til universite-
terne i starten af juli 2014, og det vil danne grundlag for Rektorkollegiets videre ar-
bejde i efteråret 2014.
Danske Universiteters Uddannelsesgruppe vil bistå Rektorkollegiet i arbejdet med at
konkretisere projektet og fungere som ramme om tværinstitutionel idéudveksling
vedrørende screeningsmodeller.
Det er Rektorkollegiets holdning, at ledighedstal ikke skal stå alene i forhold til fast-
sættelse af antallet af studiepladser, men kan suppleres af analyser, dialog med afta-
gerrepræsentanter og beskæftigelsesprognoser inden for de enkelte fagområder. Da
det er en meget kompleks proces at forsøge at forudsige arbejdsmarkedets behov
både på kort og lang sigt, er det vigtigt, at en sådan vurdering sker i tæt dialog med
de forskningsfaglige miljøer, der udbyder uddannelserne.
30. juli 2014
J.nr. 14/3966/585
MT
1
Procesnotat om Danske Universiteters Uddannelsesgruppes ar-
bejde vedr. dimensionering
Indledning
Dette notat indeholder udover en kort gennemgang af den aftalte proces omkring
Uddannelsesgruppens arbejde vedr. dimensionering også eksempler på forskellige
metoder, hvorved man kan screene uddannelser og identificere dem, hvor dimitten-
derne er mest ledighedstruede. Indholdet i disse metoder vil blive opdateret med
eksempler baseret på reelle data på mødet i Uddannelsesgruppen d. 26. august 2014.
De præsenterede principper skal illustrere, hvordan man eventuelt kan screene ud-
dannelserne ved hjælp af ledighedstal. Dette er gjort for at give et overordnet indtryk
af, hvilke mekanismer, fordele og ulemper, der er forbundet med et screeningsværk-
tøj.
Der vil også være andre måder at lave screeningsværktøjer på. Der kan inddrages
flere data, og de kan modificeres til at passe de enkelte institutioner. Pointen med
dette notat er derfor blot at introducere nogle mulige principper.
Opgørelse af ledighed
Uddannelsesgruppen arbejder ud fra ministeriets opgørelse over Aktuel ledighed, der
p.t. er det bedst tilgængelige datagrundlag for at beskrive ledigheden blandt dimit-
tender. Uddannelsesgruppen har dog påpeget, at for at denne opgørelse kan bruges,
er det vigtigt, at ledigheden ikke kun måles i det 2. kvartal efter dimission. Universite-
terne modtog derfor i starten af juli en opgørelse, hvor bruttoledigheden måles i de
første 20 kvartaler efter dimission.
Den videre proces
Ledighedstallene vil blive inddraget i dimensioneringsarbejdet fra efterårets begyn-
delse. Uddannelsesgruppen vurderede på sit seneste møde d. 13. maj 2014, at det vil
være fordelagtigt med en fælles forståelse af de kriterier, hvorefter ledighedstruede
uddannelser identificeres.
De nye tal for bruttoledighed kan danne baggrund for drøftelserne af de kriterier, der
skal lægges til grund for denne overordnede identifikation. Uddannelsesgruppens
holdning til kriterierne for denne udvælgelse forventes at blive diskuteret på udval-
gets møde d. 26. august 2014.
Det er vigtigt, at en overordnet screening af uddannelserne ikke står som eneste red-
skab til at identificere uddannelser, hvor optaget kan reduceres. Vigtigst er det, at de
uddannelser, der identificeres som ledighedstruede i en screening, ikke udgør en
endelig facitliste over de uddannelser, der skal dimensioneres. Det er vigtigt, at le-
dighedstruede uddannelser undersøges grundigt på de enkelte institutioner ud fra
supplerende parametre, som det enkelte universitet finder relevante.
12. august 2014
J.nr. 14/3966/585
JJ
2
Til hjælp for dette kunne det være relevant også at udarbejde mere detaljerede over-
sigter over ledigheden på de udvalgte uddannelser. Dette gælder både for uddannel-
sens dimittendårgange, deres ledighedsudvikling over alle tyve kvartaler og uddan-
nelsernes ledighed set i forhold til den generelle ledighed for alle dimittender, for det
relevante hovedområde, hele universitetet og for eventuelt lignende uddannelser på
andre institutioner. Ydermere kan det være relevant at inddrage f.eks. resultater af
dimittendundersøgelser og dialog med aftagerpaneler i en nærmere analyse af de
pågældende uddannelser.
Dette arbejde forventes udført frem mod november-mødet i Uddannelsesgruppen.
En endelig indstilling vedr. dimensionering forventes derfor at kunne forelægges Rek-
torkollegiet på deres møde i december 2014.
Mulige principper for et screeningsværktøj
Uddannelsesgruppen har besluttet at arbejde hen i mod at identificere ensartede
metoder til at screene universiteternes uddannelser og derigennem identificere de
uddannelser, det kan være relevante at se nærmere på (ledighedstruede uddannel-
ser).
Danske Universiteters sekretariat bidrager med teknisk assistance til at udarbejde
disse metoder. I første omgang ved at præsentere tre forskellige principper man kan
lave et værktøj efter, og derefter på baggrund af Uddannelsesgruppens dialog i au-
gust at udarbejde et eller flere screeningsværktøjer, som de enkelte institutioner kan
benytte sig af, når ledighedstruede uddannelser skal identificeres.
Fælles for principperne i dette notat er, at de forudsætter, at opgørelsen af bruttole-
dighed i flere kvartaler efter dimission benyttes. Inden de forskellige principper gen-
nemgås, følger herunder en kort gennemgang af begreberne gennemsnit og bench-
mark, der vil blive brugt i de præsenterede screeningsværktøjer.
Gennemsnit
Gennemsnit kan bruges til at skabe et referencepunkt, som kan hjælpe til at definere
hvordan og hvornår man skal måle, om ledigheden for dimittender ligger højt eller
lavt. Dette gennemsnit kan laves ud fra flere forskellige definitioner, f.eks.:
 Gennemsnittet af hele universitetets ledighed
 Gennemsnittet af hovedområdets ledighed på det enkelte universitet
 Gennemsnittet af hovedområdets ledighed på alle institutioner
Gennemsnit af ledigheden kan f.eks. laves over de tilgængelige kvartaler for de en-
kelte dimittendårgange. Derved sikres det, at selv de nyeste årgange medtages, selv-
om ledigheden ikke kan måles i lang tid efter dimission.
Benchmark
Når man har defineret et gennemsnit, vil det være muligt at forholde ledigheden for
dimittender fra de enkelte uddannelser til dette. I stedet for blot at identificere, hvor
langt ledigheden ligger over gennemsnittet, eller hvor lang tid, der går, før ledighe-
den rammer gennemsnittet, kan man også definere et benchmark for, hvor langt
over gennemsnittet ledigheden må være, eller hvor meget længere tid det må tage at
nå det gennemsnitlige niveau. De uddannelser, der ligger over eller efter dette
benchmark, kan så identificeres og undersøges nærmere.
3
I det efterfølgende gennemgås tre forskellige screeningsværktøjer, og her er også
medtaget konkrete eksempler på, hvordan et benchmark kan udarbejdes.
Screeningsværktøj baseret på tid
Denne metode kan bruges til at identificere de uddannelser, hvor dimittenderne er
længe om at ramme et bestemt niveau for arbejdsløshedsprocenten. For at lave
denne undersøgelse er det nødvendigt at identificere det niveau, som ledigheden
skal nå, for at være ’acceptabelt’ – dette kan f.eks. gøres ved at lave et gennemsnit
over hele perioden på en af de måder, der er beskrevet herover. Derefter kan man
måle, hvor mange kvartaler, det tager ledigheden for dimittenderne fra de enkelte
uddannelser at nå et niveau under dette gennemsnit. Det foruddefinerede gennem-
snit er i dette eksempel gennemsnittet af ledigheden for alle dimittender i hele peri-
oden.
Nedenstående figur præsenterer princippet for denne metode på en dimittendår-
gang, der har data for alle 20 kvartaler. Medtaget er de enkelte uddannelser, men
også deres gennemsnitlige ledighed i hvert kvartal1
og deres gennemsnitlige ledighed
gennem hele perioden2
.
Figur 1: Eksempel på måling af tid
Uddannelse 1 og 4 er de uddannelser, der er længst tid om at ramme det foruddefi-
nerede gennemsnit - hhv. 13 og 10 kvartaler. De er begge længere tid om at ramme
gennemsnittet over hele perioden for alle uddannelserne (den sorte stiplede linje)
end gennemsnittet for alle uddannelserne (den sorte fuldt optrukne linje), der ram-
mer det foruddefinerede gennemsnit efter 8 kvartaler.
Det vil være muligt at rangliste alle uddannelserne efter denne definition. Ranglister-
ne vil ikke nødvendigvis være direkte sammenlignelige på tværs af institutioner og
hovedområder, da det foruddefinerede gennemsnit kan være forskelligt fra instituti-
1
Defineret som: Summen af de forskellige uddannelsers ledighed i hvert kvartal divideret
med 4. Denne kan f.eks. udskiftes med gennemsnittet for alle uddannelser på institutionen
og/eller hovedområdet.
2
Defineret som: Summen af ledighedsprocenterne i alle kvartaler i den gennemsnitlige ledig-
hed divideret med antallet af kvartaler.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920
Kvartaler
Uddannelse 1
Uddannelse 2
Uddannelse 3
Uddannelse 4
Alle udd., gnm.snit
Alle udd., gnm.snit,
hele perioden
10
13
4
on til institution eller fra hovedområde til hovedområde alt efter hvilken måde, det
defineres på.
Benchmark
Det vil også være muligt ud fra denne metode at definere et benchmark, som man
kan bruge til at identificere ledighedstruede uddannelser. Et benchmark kan f.eks.
være et bestemt antal kvartaler, som en uddannelse må være længere om at ramme
gennemsnittet over hele perioden ift. hvor lang tid alle universitetets dimittender er
om det.
Hvis benchmark sættes til f.eks. 4 kvartaler, betyder det, at Uddannelse 4 ikke vil
blive betragtet som ledighedstruet, da den rammer gennemsnittet 2 kvartaler efter
gennemsnittet for alle uddannelserne. Uddannelse 1 vil derimod blive genstand for
nærmere undersøgelse, da den først rammer gennemsnittet 5 kvartaler efter og der-
for betragtes som ledighedstruet.
Desuden kan der inddrages oplysninger fra flere år i det endelige screeningsværktøj,
f.eks.: En uddannelse skal ramme gennemsnittet over hele perioden mindst 4 kvarta-
ler senere end gennemsnittet for alle uddannelser i 4 ud af de seneste 5 år for at
blive betragtet som ledighedstruet.
Præcis hvordan et eventuelt benchmark kan og skal defineres, afhænger bl.a. af,
hvordan data reelt ser ud. Især kan man forestille sig, at uddannelser med få dimit-
tender ikke vil ligge lige så ’pænt’ som i eksemplet herover. Hvis ledigheden ikke fal-
der gennem hele perioden men fluktuerer meget, kan man risikere, at ledigheden for
en uddannelse krydser gennemsnittet for hele perioden flere gange. Og da ledighe-
den er målt i kvartaler og derfor dækker en periode på 3 måneder, kan man forstille
sig, at afstanden mellem de mest ledighedstruede uddannelser og gennemsnittet
ikke er på mere end 1-2 kvartaler.
Screeningsværktøj baseret på ledigheden i et bestemt kvartal
En anden mulighed er at se på ledigheden på et bestemt tidspunkt. Denne metode er
baseret på forskellen i ledigheden mellem de enkelte uddannelser og et gennemsnit i
et bestemt kvartal. De uddannelser, der ligger over gennemsnittet i det definerede
kvartal, kan tages ud til nærmere undersøgelse. Desuden kan afstanden til gennem-
snittet måles i det valgte kvartal, og uddannelserne kan ranglistes efter, hvor langt fra
gennemsnittet de ligger.
Man skal være opmærksom på, hvis man vælger et kvartal lang tid efter dimission, så
kan man risikere, at de nyeste dimittendårgange ikke kan medtages, da de endnu
ikke har været dimittender længe nok.
Herunder er præsenteret to forskellige metoder, hvor der måles i det 6. kvartal efter
dimission. Den ene er baseret på afstanden til gennemsnittet for alle uddannelser
(den sorte fuldt optrukne linje)(figur 2), mens den anden er baseret på afstanden til
gennemsnittet for alle uddannelser gennem hele perioden (den sorte stiplede lin-
je)(figur 3).
5
Figur 2: Eksempel 1 på måling af ledighed i 6. kvartal
Både uddannelse 1 og 4 ligger over gennemsnittet for alle uddannelser. Der er dog
stor forskel på, hvor meget de ligger over.
Man skal være opmærksom på, at denne metode vil være særlig følsom overfor ud-
sving i ledigheden i det valgte kvartal. Både for udsving i de enkelte uddannelsers
ledighed, men også hvis der er udsving i gennemsnittet for uddannelserne.
En anden metode kan være at forholde ledigheden i det valgte kvartal til gennemsnit-
tet for alle uddannelser i hele perioden, som vist i eksemplet herunder. Det vil dog
ikke løse eventuelle problemer med uddannelser, hvor ledigheden fluktuerer meget
gennem hele perioden. Her vil det i så fald være valget af kvartal, der styrer om ud-
dannelsens ledighed er høj eller lav, og ikke, om der generelt er overledighed
blandt...”at der er en generel overledighed blandt dimittenderne fra uddannelsen.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Uddannelse 1
Uddannelse 2
Uddannelse 3
Uddannelse 4
Alle udd., gnm.snit
18 pct.point
5 pct.point
6
Figur 3: Eksempel 2 på måling af ledighed i 6. kvartal
Uddannelse 1 og 4 ligger begge over gennemsnittet i det 6. kvartal. Også her er der
dog forskel på, hvor meget de ligger over.
Det vil være muligt at rangliste alle uddannelserne efter begge de metoder, der er
gennemgået i dette afsnit. Ranglisterne vil ikke nødvendigvis være direkte sammen-
lignelige på tværs af institutioner og hovedområder, da det foruddefinerede gen-
nemsnit kan være forskelligt fra institution til institution eller fra hovedområde til
hovedområde alt efter, hvilken måde det defineres på.
Som i forrige værktøjseksempel, skal man være opmærksom på, at uddannelserne
ikke nødvendigvis ligger på samme ’pæne’ måde, og at de derfor kan blive ranglistet
forskelligt alt efter, hvilket gennemsnit man vælger. Man skal ligeledes være op-
mærksom på, at det foruddefinerede gennemsnit kan være forskelligt fra uddannelse
til uddannelse.
Benchmark
Ligegyldigt om man vælger det ene eller det andet værktøj, så kan man, udover at
vælge de uddannelser, der ligger over gennemsnittet, også definere et konkret
benchmark, der angiver et vist niveau, uddannelserne må ligge over. F.eks.: Ledighe-
den i 6. kvartal skal ligge mindst 15 pct.point over gennemsnittet for alle uddannelser
i hele perioden for at blive betragtet som ledighedstruet. Ved denne metode vil Ud-
dannelse 1 (i begge tilfælde) blive valgt til nærmere undersøgelser, mens Uddannelse
4 ikke vil i begge eksempler herover.
Man kan ligeledes indføre det forhold, at ledigheden skal ligge mindst 15 pct.point
over i mindst 4 ud af de seneste 5 år.
Screeningsværktøj baseret på ledigheden i flere kvartaler
I stedet for at se på ledigheden i et enkelt kvartal, er det muligt at se på ledigheden
igennem flere kvartaler. Denne metode er baseret på forskellen i ledigheden mellem
de enkelte uddannelser og et gennemsnit igennem flere kvartaler. I de følgende ek-
sempler sammenlignes den gennemsnitlige ledighed i det 6.-8. kvartal mellem de
enkelte uddannelser og et foruddefineret gennemsnit.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920
Uddannelse 1
Uddannelse 2
Uddannelse 3
Uddannelse 4
Alle udd., gnm.snit,
hele perioden
24 pct.point
11 pct.point
7
Man skal også her være opmærksom på, hvis man vælger kvartaler, der ligger lang tid
efter dimission, så kan man risikere, at de nyeste dimittendårgange ikke medtages,
da der endnu ikke har været dimittender længe nok.
Herunder er præsenteret to forskellige screeningsværktøjer. Den ene (figur 4) er
baseret på afstanden til gennemsnittet for alle uddannelser (den sorte fuldt optrukne
linje), mens den anden (figur 5) er baseret på afstanden til gennemsnittet for alle
uddannelser gennem hele perioden (den sorte stiplede linje).
Figur 4: Eksempel 1 på måling af ledigheden i flere kvartaler
I eksemplet ovenover er for overskuelighedens skyld kun medtaget Uddannelse 1 og
Uddannelse 4. Endnu engang er det tydeligt, at begge uddannelser ligger over gen-
nemsnittet for alle uddannelser. Fordelen ved denne metode er, at den kan tage
højde for eventuelle udsving i ledigheden hen over kvartalerne.
En anden metode kan være, at forholde den gennemsnitlige ledighed i de valgte
kvartaler til gennemsnittet for alle uddannelser i hele perioden, som vist i eksemplet
herunder.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Uddannelse 1
Gnm.snit 6.-8.
kvartal
Uddannelse 4
Gnm.snit 6.-8.
kvartal
Alle udd., gnm.snit
Alle udd., gnm.snit,
6.-8. kvartal
17 pct.point
5 pct. point
8
Figur 5: Eksempel 2 på måling af ledigheden i flere kvartaler
Det vil være muligt at rangliste alle uddannelserne efter begge metoder præsenteret
i dette afsnit. Ranglisterne vil ikke nødvendigvis være direkte sammenlignelige på
tværs af institutioner og hovedområder, da det foruddefinerede gennemsnit kan
være forskelligt fra institution til institution eller fra hovedområde til hovedområde
alt efter, hvilken måde det defineres på.
Benchmark
Ligegyldigt om man vælger det ene eller det andet værktøj, så kan man, udover at
vælge de uddannelser, der ligger over gennemsnittet, også definere et konkret
benchmark, der angiver et vist niveau, uddannelserne skal ligge over. F.eks.: Ledighe-
den i 6.-8. kvartal skal ligge mindst 15 pct.point over gennemsnittet for alle uddan-
nelser i hele perioden for at blive betragtet som ledighedstruet. Ved denne metode
vil Uddannelse 1 blive valgt til nærmere undersøgelser, mens Uddannelse 4 ikke vil i
begge eksempler herover.
Man kan ligeledes indføre det forhold, at ledigheden skal ligge mindst 15 pct.point
over i mindst 4 ud af de seneste 5 år.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920
Uddannelse 1
Gnm.snit 6.-8. kvartal
Uddannelse 4
Gnm.snit 6.-8. kvartal
Alle udd., gnm.snit,
hele perioden
19,5 pct.point
7,5 pct.point
Danske Universiteter lytter
Nyt politisk signal: Uddannelserne skal dimensioneres
Danske Universiteter har taget opgaven på sig!
Musketér-ed om fælles dimensionering
Fokus på uddannelser med høj, historisk ledighed
2014: Ikke meget kan nå at ændres
2015: Herfra vil initiativet have effekt!
Håber på politisk opbakning. Initiativet er potentielt effektivt
– men kan ikke kombineres med central regulering.
Selve processen – i udkast
Rektorkollegiet
KOT
Uddannelsesgruppen 13. Maj
Indledende
drøftelse
3. juni
RK gør
status
September:
Foreløbigt
udkast til
dimensionering
drøftes
30.
september:
RK drøfter
foreløbigt
udkast
3.-5.
november
Studietur
4.
november
RK gør
status
November
Tilpasning af
dimensionering
16. december:
Endelig
godkendelse
Januar 2015:
Indberetning
til KOT
Data skal der til!
Der findes allerede to sæt data i ministeriet:
• Aktuel ledighed
• Beskæftigelsesstatistikken
Vi har derfor brug for nye tal, der skal være:
1. Fælles med ministeriet – ikke godt med krig på data!
2. Vi har valgt at fokusere på ledighed
3. Ledighed opgjort efter 2-3 år efter dimission – evt.
kunne følge årgangene f.eks. 5 år efter dimission.
4. Ledighed fordelt på enkeltuddannelser, så man kan
handle konkret på tallene!
Danske Universiteter
Universities Oenmark
Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelse
Høring over bekendtgørelser som opfølgning på ændring af universitetsloven (stu-
diefremdrift)
Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra
ministeriet den 10. oktober 2013.
Udkastet har været sendt i høring hos Københavns Universitet, Aarhus Universitet,
Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske
Universitet, Capenhagen Business School og IT-Universitetet i København.
Overordnet vil Danske Universiteter gerne kvittere for den gode dialog, som Styrel-
sen for Videregående Uddannelser har taget initiativ til i forhold til implementeringen
af studiefremdriftsreformen. Styrelsens repræsentanter har været lydhøre over for
de mere praktiske problematikker, som universiteterne har påpeget i forhold til de
tidligere udkast til bekendtgørelser.
Danske Universiteter finder dog fortsat, at reformens tidshorisont er uhensigtsmæs-
sig i forhold til at kunne informere og inddrage de studerende i rimelig tid, inden de
markante ændringer i studiemønstre skal træde i kraft. Særligt vil det være vanskeligt
for de studerende, som allerede har påbegyndt en uddannelse, at ændre studiemøn-
ster fra det ene semester til det næste. Danske Universiteter vil derfor opfordre mini-
steriet til at genoverveje muligheden for at udsætte implementeringsdatoen for hele
eller dele af reformpakken. Det kunne fx være i form af en overgangsordning for de
allerede indskrevne studerende.
Øget administration
Det må forventes, at universiteterne særligt i en overgangsfase må bruge omfattende
ressourcer på øget administration. De skærpede forhold for de studerende, og uni-
versiteternes dertilhørende pligt til at følge ECTS-tildeling tæt på individniveau, vil
være en massiv administrativ byrde, indtil der tilvejebringes systemunderstøttelse
gennem det studieadministrative system. Derudover må det forventes, at der vil væ-
re markante stigninger i ansøgninger om dispensation, som skal behandles i studie-
Fiolstræde 44, 1. th.
1171 København K
Tlf. 33 36 98 05
Fax 33 36 98 26
www.dkuni.dk
11. november 2013
J.nr. 2013-5101-09
MT
Dir. tlf. 33 36 98 11
mt@dkuni.dk
nævnene. Det må også forventes, at universiteterne skal behandle et større antal
ansøgninger om orlov. Sidst men ikke mindst må der forventes en kraftig forøgelse i
af antallet af pligtige omprøver, hvor de studerende ikke møder frem, fordi de ikke
føler sig fagligt rustet til at bestå eksamen.
Normeret Studietid
Danske Universiteter finder det problematisk, at der er forskel på normeret studietid,
alt efter om de studerende starter 1. september eller 1. februar. Med fremdriftsre-
formen og SU-reformen vil denne forskel i højere grad end i dag betyde forskelsbe-
handling af de studerende, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt.
Tilmelding tilfag
Det fremgår af bekendtgørelsen, at det er universitetets ansvar, at de studerende
tilmeldes enten 30 ECTS pr. semester eller 60 ECTS pr. år. Der er dog en række uklar-
heder forbundet med udmøntningen af denne regel. Særligt er det problematisk, hvis
den studerende mangler at bestå centrale forudsætningstag for at følge fag på et
højere niveau i det efterfølgende semester. Forslaget medfører dermed en risiko for
at begrænse den faglige progression for den enkelte studerende.
Det samme gør sig gældende, hvis den studerende skal bestå centrale fag inden et
praktikophold, hvilket vil vanskeliggøre eksempelvis tilrettelæggelsen af visse sund-
hedsvidenskabelige uddannelser, hvor der stilles krav til de studerendes beståede
fagpakke, inden de skal møde patienter.
Studerende, der har en forhåndsgodkendelse for et udlandsophold, forventes fritaget
for reglen om tilmelding til fag på det danske hjemuniversitet.
Merit ved studieophold
Danske Universiteter finder det positivt, at universiteternes mulighed for at indmeri-
tere forhåndsgodkendte udlandsophold forbedres. Det forekommer dog stadig
uklart, hvordan universiteterne skal håndtere eksempelvis manglende fremsendelse
af eksamensdokumentation fra udenlandske universiteter. Der er betydelig risiko for,
at studerende, som har taget et studieophold i udlandet, vil blive forsinket, indtil den
fornødne eksamensdokumentation er fremskaffet.
Danske Universiteter finder det bekymrende, at fremdriftsreformen sammen med
SU-reformen formentlig vil betyde, at færre studerende vil tage et udlandsophold
med dertilhørende risiko for at blive forsinket og eventuelt miste retten til SU.
Vinteroptag
Danske Universiteter finder det positivt, at mulighederne for at udbyde uddannelser
med vinteroptag forøges. I forhold til at forbedre systemunderstøttelsen af et vinter-
optag finder Danske Universiteter det hensigtsmæssigt, hvis der åbnes op for mulig-
heden for at benytte Optagelse.dk til vinteroptag - ikke som en koordineret tilmel-
ding, men alene som en form for postkasse for ansøgninger med dertilhørende inte-
gration med Eksamensdatabasen. Det understreges, at det kun bør være en mulighed
for de universiteter, hvor det giver mening i forhold til deres konkrete uddannelses-
udbud.
Danske Universiteter har desuden vedtaget, at 1. november vil være gældende som
fælles ansøgningsfrist for vinteroptag med garanti for svar senest 20. december.
2
Begrænset mulighedfor supplering
Danske Universiteter finder det problematisk, at muligheden for supplering inden
start på en kandidatuddannelse reduceres i forhold til nugældende regler. 15 ECTS-
point forekommer utilstrækkeligt - særligt for professionsbachelorer, der har et me-
re praksisorienteret uddannelsesforløb bag sig.
Danske Universiteter anerkender intentionen om at forhindre dobbeltuddannelse og
unødig studietidsforsinkelse, men indtil professionsuddannelserne og de relevante
kandidatuddannelser har gennemgået en gensidig tilpasning af den faglige uddannel-
sessammensætning, forekommer det stærkt uhensigtsmæssigt at indføre redukti-
onskravet af supplering. Danske Universiteter forventer, at begrænsningen af supple-
ring i praksis vil reducere mange professionsbachelorers muligheder for at tage en
kandidatuddannelse.
Danske Universiteter henviser derudover til bemærkningerne i vedhæftede individu-
elle høringssvar fra universiteterne.
Med venlig hilsen
!tÆ~
t.Jens Oddershede
3