Aktstykke 84
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk84/20131_aktstk_anmeldt84.pdf
84 Transportministeriet. København, den 2. april 2014. a. Transportministeriet anmoder hermed om tilslutning til, at DSB kan indgå kontrakt om køb af 67 dobbeltdækkervogne til en samlet pris på 780,1 mio. kr. (inkl. udgifter til ekstra lejeomkostninger på 69,6 mio. kr.) samt de hertil hørende finansieringsomkostninger, der på nuværende tidspunkt skønnes at udgøre ca. 86 mio. kr., dvs. i alt ca. 866,1 mio. kr. Forslaget medfører ikke udgifter i finansåret. b. I Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12. juni 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten er der afsat 1,2 mia. kr. (2012-pl) til indkøb af el-togsæt. DSB har i forlængelse heraf undersøgt forskellige muligheder for at købe el-togsæt inklusiv mulighe- den for indkøb af DSB’s nuværende 67 lejede dobbeltdækkervogne. Lejeaftalerne på DSB’s nuvæ- rende lejede vogne udløber gradvist fra 2016 til 2017, hvorfor et eventuelt køb tidligst kan udmøntes i 2017. Anskaffelse af de 67 dobbeltdækkervogne vil sikre en kapacitet på ca. 7.200 pladser. Købet af dob- beltdækkervogne udmønter således ønsket om en forøget materielkapacitet, som det blev besluttet i Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12. juni 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Dobbeltdækkervognene vil udgøre en forsikring i forhold til yder- ligere forsinkelse og/eller reduceret brug af IC4 og IC2 samt evt. kunne anvendes til en forventet ka- pacitetsudvidelse i Øresundstrafikken, hvor det vurderes, at der de kommende år vil være en kapaci- tetsmangel på 1500-2000 pladser. Dette fordrer dog dels en aftale med de svenske trafikkøbere, dels en endelig afklaring af tekniske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Der er indledt dialog med Skåne- trafikken om spørgsmålet. DSB og Ascendos, som i dag udlejer de 67 dobbeltdækkervogne til DSB, har d. 18. marts 2014 un- derskrevet et Letter of Intent (hensigtserklæring) om købet af de 67 dobbeltdækkervogne. Købet er betinget af Finansudvalgets tilslutning. Aktstykke nr. 84 Folketinget 2013-14 2011-890 BL000918 Den aftalte købspris udgør 710,5 mio. kr. inkl. moms. Hertil kommer ekstra lejeomkostninger på 69,6 mio. kr. inkl. moms i perioden 2016-2017 indtil købet udmøntes i 2017. De samlede udgifter udgør i alt 780,1 mio. kr. inkl. moms. Af købsprisen på 710,5 mio. kr. betales 213,2 mio. kr., svarende til 30 pct., til DSB i 2017, mens DSB lånefinansierer de resterende 497,3 mio. kr. ved optagelse af statsgaranterede lån. DSB kom- penseres for udgifter til afdrag og finansieringsomkostninger over en 10-årig periode med forventet 58,3 mio. kr. årligt. Finansieringsomkostningerne forventes på nuværende tidspunkt at udgøre i alt ca. 86 mio. kr., idet bevillingerne dog på kommende bevillingslove vil blive justeret i henhold til de faktiske finansieringsomkostninger. De konkrete betalingsbetingelser fra staten til DSB fastsættes ved indgåelse af en tillægskontrakt mellem DSB og Transportministeriet. Det er DSB’s vurdering, at den fremsatte pris er den bedst opnåelige i forhold til det tilgængelige materiel, set i lys af alder og stand. Der foretages ikke en ekstern kvalitetssikring af købet, da DSB allerede er i besiddelse af materiellet, og der derfor ikke eksisterer en leveranceusikkerhed. Forligskredsen bag Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive tra- fik har med aftale af 1. april 2014 tilsluttet sig køb af de 67 dobbeltdækkervogne, samt at rammen til materielindkøb udvides med finansieringsomkostningerne, der afholdes af frie midler fra puljen til investeringer til forbedring af den kollektive trafik. Udgifter til købet af dobbeltdækkervogne og ekstra lejeudgifter finansieres af allerede afsatte midler til indkøb af el-togsæt fra Pulje til investeringer i forbedringer af den kollektive trafik på § 28.52.01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB. Dobbeltdækkervognene vil i første omgang trækkes af DSB’s eksisterende ældre diesel-lokomotiver. Efter køb af de 67 dobbeltdækkervogne resterer der dog ca. 400 mio. kr. af den samlede ramme på 1,2 mia. kr. (2012-pl), som kan anvendes til køb eller leje af el-lokomotiver. Bevillingsmæssige konsekvenser på TB14 og FFL15 Mio. kr. 2014 2015 2016 2017 2018ff Bortfald af ramme til køb af el-tog1) -154,1 -102,7 -56,5 -36,9 -36,9 Køb af 67 dobbelt- dækkere2) - - 13,7 269,1 58,3 1) Endvidere bortfalder 91,4 mio. kr. afsat i 2013 på bevillingsafregningen for 2014. 2) Det anførte afløb er en foreløbig vurdering og kan justeres på kommende bevillingslove. c. Finansudvalgets tilslutning søges i henhold til lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offent- lige virksomhed DSB og om DSB S-tog a/s, hvoraf det fremgår, at investeringer over 100 mio. kr. skal forelægges Finansudvalget. Tilslutning søges med henblik på indgåelse af kontrakt snarest. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at DSB kan indgå kon- trakt om køb af 67 dobbeltdækkervogne til en samlet pris på 780,1 mio. kr. samt de hertil hørende finansieringsomkostninger, der på nuværende tidspunkt skønnes at udgøre ca. 86 mio. kr., dvs. i alt 866,1 mio. kr. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2014 optages følgende: 2 Udgift Indtægt --- Mio. kr. --- § 28.52.01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB ………….. -154,1 De resterende mer- og mindreudgifter optages på finanslovforslaget for 2015. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 2. april 2014 MAGNUS HEUNICKE / Flemming Schiller Til Finansudvalget. 3