Svar på spm. nr. S 1252: Vil ministeren genoverveje sit afslag til borgmestrene fra Greve og Solrød om et møde angående den brede transportkorridor, der skaber usikkerhed for mange borgere i de to kommuner?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Minister: miljøministeren
- Spørger: Bertel Haarder
- Til: Kirsten Brosbøl (udpeget af S)
Svar på spm. nr. S 1252
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1252/svar/1127056/1355803.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K J.nr. 2014-3179 8. april 2014 Folketingsmedlem Bertel Haarder (V) har den 31. marts 2014 stillet følgende spørgsmål nr. S 1252, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1252 Vil ministeren genoverveje sit afslag til borgmestrene fra Greve og Solrød om et møde angående den brede transportkorridor, der skaber usikkerhed for mange borgere i de to kommuner? Svar Jeg deltager gerne i møder med henblik på at skabe løsninger. I den konkrete sag er problemstillingerne omkring arealreservationerne til transportkorridoren for nylig blevet grundigt kulegravet af såvel den forrige som den nuværende regering med inddragelse af de lokale synspunkter og med samme konklusion. Arealreservationerne til en transportkorridor i hovedstadsområdet gennem bl.a. Greve og Solrød kommuner er senest fastlagt i Fingerplan 2013. Arealreservationernes udstrækning følger anbefalingerne fra et tværministerielt udvalg nedsat af den daværende miljøminister Karen Ellemann (V) på baggrund af en forespørgselsdebat i Folketinget i juni 2010. Udvalget afgav sin betænkning i juni 2011. Som led i udvalgsarbejdet blev der bl.a. afholdt en høring, og den daværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) og miljøministeren holdt møder med borgmestrene fra de 18 berørte kommuner. Transportkorridoren i Greve og Solrød kommuner indgår aktuelt bl.a. i overvejelser om en eventuel vestlig ringkorridor i hovedstadsområdet (Ring 5), som senest er belyst i Transportministeriets strategiske analyser. De blev afrapporteret 27. marts 2014 og skal nu drøftes af parterne bag aftalen om ’En grøn transportpolitik’ (regeringen, V, DF, SF, LA og K). Jeg kan forstå, at Transportministeren vil mødes med borgmestrene fra Greve og Solrød herom. Det er på den baggrund, jeg har vurderet, at der for nuværende ikke er grundlag for, at jeg mødes med borgmestrene om sagen. Kirsten Brosbøl / Sven Koefoed-Hansen 2013-14 S 1252 endeligt svar Offentligt