Aktstk. 54

54
Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.
a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens ad-
gang til at optage lån, jf. § 5, stk. 3, i Lov om Vækstfonden (lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002
med ændringer, senest Lov nr. 479 af 30. maj 2012) i perioden frem til udgangen af 2015 forhøjes
med 5,5 mia. kr. eksklusive renter.
Derudover anmodes om tilslutning til, at staten hæfter for lån optaget under den samlede låneram-
me på samme måde, som staten hæfter for de garantier, som Vækstfonden kan udstede i medfør af §
5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af den 1. juli 2002 med senere ændringer, dvs. hvis forpligtel-
serne ikke kan dækkes af fondens egenkapital.
Endvidere anmodes om tilslutning til, at anvendelsesområdet for likviditeten, der fremkommer ved
Vækstfondens låneoptagelse, kan udvides til udstedelse af ansvarlige og efterstillede lån samt til
dækning af tab på garantier over 2 mio. kr. (Vækstgarantier).
Endelig anmodes om tilslutning til, at der gennem omlægning af eksisterende ordninger i Vækst-
fonden anvendes 117 mio. kr. til dækning af tab på en ordning, inden for hvilken Vækstfonden vil
kunne tilbyde små vækstkautioner for lån op til 2 mio. kr. målrettet iværksættere og små og mellem-
store virksomheder.
b. Efterstillede lån
Ved lov nr. 479 af 30. maj 2012 fik Vækstfonden adgang til at optage lån med henblik på finansie-
ring af sine aktiviteter. Af loven fremgår, at det samlede lånebeløb eksklusive renter ikke kan oversti-
ge 500 mio. kr. uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg, mens det af lovens bemærkninger
fremgår, at der ikke uden Finansudvalgets godkendelse kan optages lån til andet end finansiering af
ansvarlige lån.
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) Venstre, Konserva-
tive og Dansk Folkeparti er imidlertid nået til enighed om, at der er behov for yderligere initiativer,
der kan lette adgangen til finansiering for sunde små og mellemstore virksomheder.
Til det formål er der derfor udviklet en lånemodel, der ud over de eksisterende ansvarlige lån består
af efterstillede lån. Efterstillede lån henvender sig til sunde små og mellemstore virksomheder, der
har vanskeligt ved at finde finansiering gennem fx en bank, fordi de ikke har mulighed for at stille
tilstrækkelig sikkerhed for et almindeligt engagement med et pengeinstitut eller andre finansielle ak-
Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13
BP000344
tører. Formålet med lånene vil typisk være at finansiere fx ejerskifter og investeringer i etablerede
virksomheder, som er både økonomisk og ledelsesmæssigt velfunderede.
Ordningen med efterstillede lån skal indgå i en samlet finansieringsløsning, der inkluderer finansie-
ring fra pengeinstitutter eller andre långivere i et som minimum tilsvarende omfang. Det betyder, at
virksomhederne kan opnå eller fastholde fremmedfinansiering, som de ellers ikke ville have mulig-
hed for uden et efterstillet lån. Dette er til gavn for både virksomhederne, som får mulighed for at
realisere deres vækstplaner, og for pengeinstitutterne, som får mulighed for at fastholde eksisterende
eller etablere nye engagementer.
Efterstillede lån vil som udgangspunkt være efterstillet alle lån og kreditter fra pengeinstitutter og
andre sikrede kreditorer, men vil være dækket af sikkerheder herudover. Det vil minimere risikoen
for pengeinstituttet, at Vækstfonden tager den yderste risiko på finansieringen til virksomheden. Det
betyder, at den marginale risiko på lånene fra Vækstfonden også bliver højere end for de foranstille-
de lån. Af samme grund skal renten være højere end renten på den foranstillede finansiering, og mål-
gruppen skal være skarpt afgrænset for at gøre indsatsen operationel og økonomisk selvbærende.
Den højere rente er samtidig med til at sikre, at lånene ikke konkurrerer med traditionel pengeinsti-
tutfinansiering.
Lignende finansieringsmodeller kendes bl.a. fra Sverige, hvor det offentlige Almi har gode erfarin-
ger med at udbyde lignende lån for i alt 2-3 mia. SEK om året.
Vækstfondens rente på de efterstillede lån vil være baseret både på fondens egen kreditvurdering,
som er vigtig i forhold til at sikre en sund økonomi i ordningen, og på et udgangspunkt om, at
Vækstfondens rente i gennemsnit skal være 30 pct. højere end pengeinstituttets rente over for den
pågældende virksomhed. Dette svarer til en merrente på typisk 2-3 procentpoint.
Beregninger af økonomien i Vækstfondens udstedelse af efterstillede lån viser, at omkostningerne
til administrationen af lånene og tabene på enkelte lån kan forventes at blive dækket af rentemargina-
len mellem Vækstfondens fundingomkostninger og den rente, som virksomhederne betaler på lånene.
Beregningerne, der bl.a. er baseret på Vækstfondens kautionserfaringer, viser således, at ordningen
ikke vil medføre direkte omkostninger for staten.
Ordningen indebærer, at den låneadgang, som Vækstfonden har fået i medfør af § 5, stk. 3, jf. lov
nr. 479 af den 30. maj 2012 udvides med yderligere 5,5 mia. kr. således at den samlede låneadgang
for Vækstfonden i henhold til denne bestemmelse udgør kr. 6 mia. kr.
I lov nr. 479 den 30. maj 2012 antages det, at Vækstfondens lån garanteres af staten. Det skal her-
med præciseres, at staten hæfter for lån optaget under den samlede låneramme på samme måde, som
staten hæfter for de garantier, som Vækstfonden kan udstede i medfør af § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 549 af den 1. juli 2002 med senere ændringer, dvs. hvis forpligtelserne ikke kan dækkes af
fondens egenkapital.
Vækstfonden betaler en garantiprovision på 0,15 pct. af den udnyttede del af lånerammen, jf. § 1 i
lov nr. 1080 af 22. december 1993 om provision af visse lån optaget med statsgaranti, som ændret
ved lov nr. 485 af 1. juli 1998.
Vækstfonden skal anvende den øgede statsgaranti til at udvide lånerammen via lån gennem private
pengeinstitutter. Dermed vil Vækstfonden have en samlet statsgaranteret låneramme til ansvarlige og
efterstillede lån på op til 6 mia. kr. over en treårig periode. Til sammenligning har Vækstfonden stil-
let kautioner for lån til en samlet værdi af 5,5 mia. kr. siden 2000, heraf halvdelen i perioden
2010-2012.
I det tilfælde, hvor tabene på ordningen overstiger indtægterne på de efterstillede lån, vil disse først
blive dækket af Vækstfondens egenkapital, der i dag er på ca. 2,7 mia. kr.
2
Små vækstkautioner
Endvidere omlægges en række eksisterende ordninger i Vækstfonden, så fonden fremover vil kun-
ne tilbyde små vækstkautioner for lån op til 2 mio. kr. Disse små vækstkautioner vil være målrettet
iværksættere og små og mellemstore virksomheder, der har brug for mindre lån. Under de eksisteren-
de vækstkautioner kan der ydes kaution for lån op til 10 mio. kr.
Pengeinstitutterne kan under de nye små vækstkautioner opnå 75 pct. tabsdækning på enkeltlån, så
længe de er i stand til at holde de samlede tab på låneporteføljen under 20 pct. Ordningen vil i mod-
sætning til de eksisterende små vækstkautioner blive administreret ved selvforvaltning, som det i dag
kendes fra Kom-i-gang-låneordningen. Her forvalter de samarbejdende pengeinstitutter selv garanti-
stillelsen inden for visse økonomiske rammer. For de små vækstkautioner foretager Vækstfonden så-
ledes ikke egen kreditvurdering af de virksomheder, der opnår kaution. Det vil sikre en hurtigere og
mere fleksibel proces for både virksomheder og pengeinstitutter.
Der søges om tilslutning til, at finansiering af de nye små vækstkautioner sker ved omlægning af
ikke anvendte bevillinger fra den eksisterende Kom-i-gang-låne-ordning samt de eksisterende små og
store vækstkautioner, der foreslås at ophøre med introduktionen af de nye små vækstkautioner pr.
medio december 2012. Ved omlægningen tilvejebringes ca. 117 mio. kr. til dækning af tab på de nye
små vækstkautioner for lån op til 2 mio. kr. i perioden fra medio december 2012 til og med 2015.
Dette forventes at understøtte lån til forretningsudvikling med omkring 780 mio. kr. De 117 mio. kr.
tilvejebringes dels ved omprioritering inden for § 08.33.15.25. Vækstkaution, dels omprioritering fra
§ 08.33.15.40. Kom-i-gang-lån. Omprioriteringerne, der vedrører midler, som allerede er overført til
Vækstfonden, vil ske således:
• Der omprioriteres 95 mio. kr. afsat til de eksisterende små og store vækstkautioner i forbindelse
med hhv. aftale om Udviklingspakken fra 2012 samt aftale om risikovillig kapital i forbindelse
med finansloven for 2011.
• Der omprioriteres 22 mio. kr. afsat til den eksisterende Kom-i-gang-låneordning i forbindelse med
aftale om finansloven for 2012 vedr. kickstarten af dansk økonomi.
Omprioriteringerne er angivet med de beløb, som forventes at være til disposition pr. medio de-
cember 2012.
I tilknytning hertil vil de 94,4 mio. kr., som på finanslovforslaget for 2013 under § 08.33.15.25 er
afsat til de eksisterende vækstkautioner i perioden 2013-2016, ved ændringsforslag til finanslovfor-
slaget blive søgt omprioriteret til de nye små vækstkautioner. Dette forventes at understøtte lån til
forretningsudvikling med yderligere i alt ca. 630 mio. kr. i perioden 2013-2016, svarende til ca. 470
mio. kr. i perioden 2013 til udgangen af 2015, som er den periode, regeringens forslag om nye finan-
sieringsinitiativer som udgangspunkt omhandler.
Omprioriteringerne og ændringsforslaget vil samlet set medføre ca. 187,8 mio. kr. til finansiering
af de små vækstkautioner i perioden 2013 til udgangen af 2015, som ventes at understøtte lån til for-
retningsudvikling med omkring 1,25 mia. kr. i perioden.
Vækstgarantier
Som et supplement til efterstillede lån og de små vækstkautioner vil Vækstfonden kunne tilbyde
garantier over 2 mio. kr. (Vækstgarantier) i samarbejde med pengeinstitutter. Garantierne vil rette sig
mod leasing og byggeformål, men vil også kunne anvendes til fx forudbetalings- og arbejdsgarantier
i tråd med de eksisterende vækstkautioner. Vækstgarantierne imødekommer et behov hos en mindre
gruppe virksomheder, der ikke har behov for et lån men en garanti på over 2 mio. kr., fx byggefirma-
er. Garantierne vil på samme måde som de efterstillede lån blive prissat med sigte på, at den samlede
garantiportefølje ikke indebærer tab for Vækstfonden set over en længere tidshorisont.
3
I modsætning til udstedelse af lån er udstedelse af garantier ikke umiddelbart likviditetskrævende.
Det er imidlertid vanskeligt at forudsige timingen af de forventede tab på ordningen, hvorfor der sø-
ges tilslutning til, at Vækstfonden kan dække eventuelle tidlige udbetalinger på tabsgivende Vækst-
garantier ved at optage lån inden for en låneramme på i alt 6 mia. kr. afsat til ansvarlige lån og efter-
stillede lån. Ved udstedelse af Vækstgarantier skal Vækstfonden modregne det samlede garantibeløb
fra lånerammen på 6 mia. kr., som ikke må overskrides.
Med henblik på, at ordningen skal kunne hvile i sig selv, vil Vækstfonden selv foretage en kredit-
vurdering af de enkelte projekter og samtidig gøre ordningen markedskonform via en relativt høj
præmie. Dermed vil ordningen blive opbygget efter principper, der flugter med konceptet i de efter-
stillede lån, og ordningen vil ikke konkurrere med traditionel pengeinstitutfinansiering.
Låneramme mv.
Vækstfonden beslutter selv, hvorledes den samlede portefølje af ansvarlige lån, efterstillede lån og
Vækstgarantier sammensættes og finansieres gennem optagelse af lån inden for en samlet låneramme
på 6 mia. kr.
Ordningerne forudsætter alle et tæt samarbejde med pengeinstitutterne. Ordningerne prissættes så-
ledes, at efterspørgslen efter dem vil aftage i takt med, at situationen på finansieringsmarkederne nor-
maliseres. Muligheden for at udnytte lånerammen vil være gældende i perioden fra medio december
2012 til og med 2015. Vækstfonden kan dog refinansiere de lån, der optages til finansiering af efter-
stillede lån, i hele lånets løbetid, dvs. også efter 2015. Løbetiden på efterstillede lån er maksimalt 10
år.
De nye initiativer indebærer, at Vækstfondens statsgaranterede lånemuligheder må udvides med 5,5
mia. kr., der kan anvendes til optagelse af lån i markedet. Inklusiv privat medfinansiering forventes
initiativet at give grundlag for en samlet finansiering til erhvervslivet på omkring 11 mia. kr. fra 1.
december 2012 til og med 2015. Derudover vil de små vækstkautioner medføre et låneudbud på om-
kring 1,25 mia. kr. i samme periode. Det vil understøtte virksomhedernes udvikling, vækst og job-
skabelse.
Med de nye ordninger sikrer staten et større låneudbud, end der har været med de eksisterende ord-
ninger.
Initiativerne skal bl.a. ses i lyset af, at den særlige bevilling til Vækstkautionsordningen, der blev
givet i forbindelse med Erhvervspakken og Udviklingspakken, udløber ved udgangen af 2012.
Forslaget kan konteringsmæssigt specificeres således:
Udgift Indtægt
- Mio. kr. -
§ 08.33.15. Vækstfonden
25. Vækstkaution
58. Værdipapirer, tilgang 22,0
40. Kom-i-gang-lån
59. Værdipapirer, afgang 22,0
Den bevillingsmæssige disposition under § 08.33.15 er baseret på et skøn over forbruget pr. medio
december 2012, hvorfor statsregnskabet vil kunne afvige herfra.
c. Det fremgår af Lov nr. 479 af 30. maj 2012 og af bemærkningerne til loven, at udvidelse af låne-
rammen til finansiering af Vækstfondens aktiviteter og udvidelse af anvendelsesområdet for låneop-
4
tagelsen ikke kan ske uden Finansudvalgets godkendelse. Aktstykket forelægges nu med henblik på,
at Vækstfonden vil kunne modtage ansøgninger om efterstillede lån, små vækstkautioner og garantier
til især leasing og byggeformål fra medio december 2012. Derved sikres, at finansieringstilbuddet til
sunde små og mellemstore virksomheders udviklingsprojekter styrkes snarest.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Vækstfondens adgang til at optage
lån, jf. § 5, stk. 3, i Lov om Vækstfonden, i perioden frem til udgangen af 2015 forhøjes med 5,5
mia. kr., at staten hæfter for lån optaget under den samlede låneramme på samme måde, som staten
hæfter for de garantier, som Vækstfonden kan udstede i medfør af § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af den 1. juli 2002 med senere ændringer, dvs. hvis forpligtelserne ikke kan dækkes af fon-
dens egenkapital, at den likviditet, der fremkommer ved Vækstfondens låneoptagelse, kan anvendes
til udstedelse af ansvarlige og efterstillede lån samt til dækning af tab på garantier over 2 mio. kr.
(Vækstgarantier) samt, at der gennem omlægning af eksisterende ordninger i Vækstfonden anvendes
117 mio. kr. til dækning af tab på en ordning, hvorefter Vækstfonden vil kunne tilbyde små vækst-
kautioner for lån op til 2 mio. kr. målrettet iværksættere og små og mellemstore virksomheder.
På forslag til lov om tillægsbevilling for 2012 opføres følgende under § 8. Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriet:
Udgift Indtægt
- Mio. kr. -
§ 08.33.15. Vækstfonden 22,0 22,0
Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2012 og på
forlag til lov om tillægsbevilling for 2013 optages følgende tekstanmærkning under § 08. Erhvervs-
og Vækstministeriet:
Materielle bestemmelser
Ny tekstanmærkning
"Nr. 118 ad 08.33.15.
Den i Lov om Vækstfonden § 5, stk. 3, fastsatte ramme for Vækstfondens adgang til optagelse af
lån til finansiering af sine aktiviteter forhøjes med 5,5 mia. kr. eksklusive renter. Fondens adgang til
at optage lån inden for den forhøjede låneramme gælder frem til udgangen af 2015. Vækstfonden kan
dog refinansiere de lån, der optages til finansiering af efterstillede lån, i hele lånets løbetid, dvs. også
efter 2015.
Stk. 2. Staten hæfter for lån optaget under den samlede låneramme på samme måde, som staten
hæfter for de garantier, som Vækstfonden kan udstede i medfør af § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af den 1. juli 2002 med senere ændringer, dvs. hvis forpligtelserne ikke kan dækkes af fon-
dens egenkapital.
Stk. 3. Den således forhøjede låneramme kan frem til udgangen af 2015 af Vækstfonden anvendes
til udstedelse af ansvarlige og efterstillede lån samt til dækning af tab på garantier over 2 mio. kr.
(Vækstgarantier). "
5
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 7. december 2012
ANNETTE VILHELMSEN
/ Jakob Ejlers
Til Finansudvalget.
6