Svar på spm. nr. S 1207: Synes ministeren, at det er rimeligt, at arbejdstagere fra andre EU-lande kan opnå et befordringsfradrag, der rækker helt til hjemlandet, og dermed kan sikre et månedligt fradrag på knap 9.000 kr., hvis de blot holder weekend i landet tre gange, og er det en udvikling, der bekymrer ministeren?

Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1207 af 24. marts 2014, indleveret af Mai Mercado
(KF).
Morten Østergaard
/ Søren Schou
1. april 2014
J.nr. 14-1593941
2013-14
S 1207 endeligt svar , S 1207 endeligt svar
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Synes ministeren, at det er rimeligt, at arbejdstagere fra andre EU-lande kan opnå et be-
fordringsfradrag, der rækker helt til hjemlandet, og dermed kan sikre et månedligt fradrag
på knap 9.000 kr., hvis de blot holder weekend i landet tre gange, og er det en udvikling,
der bekymrer ministeren?
Svar
Baggrunden for, at der gives fradrag for transport til og fra arbejde, er ønsket om, at ar-
bejdstagerne skal være mobile og påtage sig arbejde, selvom arbejdet ligger langt fra bo-
pælen. Alle arbejdstagere på det danske arbejdsmarked, der transporterer sig mellem sæd-
vanlig bopæl og arbejdsplads, kan således få fradrag for den del af kørslen pr. arbejdsdag,
der overstiger 24 km. Det gælder, uanset om de har deres sædvanlige bopæl indenfor eller
udenfor landets grænser. Det synes jeg principielt er fornuftigt og til gavn for Danmark
og det danske arbejdsmarked.
Hvis befordringsfradraget begrænses, vil det i medfør af EU-reglerne skulle gælde gene-
relt og kan ikke målrettes personer med bopæl udenfor Danmark. Et loft over befor-
dringsfradraget vil således meget hurtigt også ramme de arbejdstagere, der pendler langt
indenlands for at komme på arbejde.
Ved et fradragsloft på eksempelvis 75.000 kr. – svarende til at man har 150 km til og fra
arbejde og tager fradrag for 200 arbejdsdage – vil omkring 9.000 personer få beskåret
kørselsfradraget. Heraf vil omkring 1.600 personer have bopæl uden for Danmark.
Hertil kommer, at en begrænsning af befordringsfradraget generelt vil have en negativ
effekt på arbejdsudbuddet, fordi færre vil have lyst til at påtage sig arbejde langt fra bopæ-
len. Når det er sagt, så vil der næppe være arbejdstagere, der påtager sig et arbejde alene
på grund af befordringsfradraget.
SKAT har fokus på området. Borgere med store befordringsfradrag udsøges i et vist om-
fang med henblik på, at borgerne skal dokumentere, at de er berettiget til fradraget.
Jeg vil nu undersøge, om de teoretiske eksempler, vi har hørt om i medierne, har rod i
virkeligheden, og om der er utilsigtet anvendelse af befordringsfradraget. Det er vigtigt, at
debatten om befordringsfradraget sker på et oplyst grundlag.