Svar på spm. nr. S 1173: Vil ministeren indføre en aldersklassificering for computerspil, der svarer til Danmarks statslige Medieråds klassificering på filmens område, så computerspils- og filmbranchen har samme aldersklassificering?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1173

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1173/svar/1123988/1352086.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 2121192
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
28. marts 2014
Folketingsmedlem Alex Ahrendtsen (DF) har den 20. marts 2014 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 1173, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren indføre en aldersklassificering for computerspil, der svarer til Danmarks
statslige Medieråds klassificering på filmens område, så computerspils- og
filmbranchen har samme aldersklassificering?
Svar:
Jeg finder det vigtigt, at der er en beskyttelse af børn og unge, når de spiller
computerspil, som det er tilfældet, når de ser en film. Her er mærkningsordninger med
til at vejlede forældre og andre om et spils egnethed i forhold til aldersgrupper.
I dag vejleder Medierådet for Børn og Unge om computerspil og har på spilområdet bl.a.
til opgave at udbrede kendskabet til den fælleseuropæiske spilmærkningsordning Pan
European Game Information (PEGI), der er stiftet af computerspilsbranchen med
henblik på at informere om computerspils eventuelle skadelighed. Medierådet for Børn
og Unge er repræsenteret i PEGI Council og deltager aktivt i den løbende evaluering og
opdatering af mærkningsordningen.
Mærkerne vejleder forældre og handlende i, om indholdet af et spil er egnet for en
specifik aldersgruppe ud fra en skadelighedsvurdering.
PEGI’s vejledende mærkningsordning er at finde på størstedelen af de computerspil,
som sælges, vises og udlånes offentligt i Danmark.
2013-14
S 1173 endeligt svar , S 1173 endeligt svar
Offentligt
Side 2
Jeg vil gerne nærmere undersøge behovet og mulighederne for også at indføre en dansk
mærkningsordning for computerspil.
Marianne Jelved