Orientering om udbygning med mindre VE-anlæg, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Side 1
NOTAT 18. september 2014
J.nr. 2006/2012-0023
Ref. KHS
Forsyning
Udbygning med mindre VE-anlæg
Notatet gennemgår udbygningen med mindre VE-anlæg herunder rammevilkår i forhold til
pris- og teknologiudvikling samt rammevilkår med særligt fokus på nettoafregningsfordele for
erhverv.
Mindre VE-anlæg til elproduktion vedrører:
 solceller,
 husstandsmøller,
 bølgekraftanlæg og andre lignende anlæg til udnyttelse af strømme i havet,
 brændselscelleanlæg, der anvender vedvarende energi, og
 stirlingmotorer.
Status på udbygning med solceller og øvrige VE-anlæg
Solceller
Status for udbygningen af mindre VE-anlæg er foretaget pr. 1. september 2014 og er opdelt på
solceller og øvrige mindre VE-anlæg. Ændringen siden primo maj 2014 er også angivet:
Solceller pr. 1. september 2014 MW Ændring Antal Ændring
Årsbaserede nettoafregning 484,5 -0,4 88.634 -345
Anlæg uden forhøjet støtte (60/40 øre) og i drift senest den 19. no-
vember 2012
3,4 +1,5 200 +50
Overgangsordninger med forhøjet pristillæg 107,8 +6,3 4.319 +688
Anlæg uden støtte: Anlæg, der kun nettoafregner. 3,6 +2,6 190 +49
I alt solceller 599,3 +9,7 93.343 +442
Ikke alle solcelleanlæg er sagsbehandlet, da Energinet.dk afventer støtteordningernes ikraft-
træden, før sagsbehandling kan påbegyndes. Derfor kan der være anlæg, som midlertidigt er
kategoriseret til eksempelvis overgangsordning, men som ved en kommende konkret sagsbe-
handling kan ændre kategori, hvis anlægget ikke opfylder vilkårene.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 407
Offentligt
Side 2
Øvrige VE-anlæg
Da udbredelse af øvrige mindre VE-anlæg er af et langt mindre omfang end solceller, er ef-
fekten af anlæggene opgjort i kW.
Øvrige mindre VE-anlæg pr. 1. september 2014 kW Antal anlæg
Bioforbrændingsmotor 33,0 6
Bølgekraft 5,0 1
Stirlingmotor 26,4 5
Vandkraft 42,6 9
Vindmøller < 25 kW 4.311,2 777
Hovedtotal 4.418,2 801
Udbygningen for øvrige VE-anlæg sker med hovedvægt på husstandsmøller, mens de andre
teknologier ikke har nogen væsentlig betydning. Den samlede udbygning på husstandsmøller
er på 4,3 MW, hvor hovedparten af møllerne er af ældre dato, men hvor der også i dag sker en
udbygning. Af stamdataregisteret fremgår, at der fra 20. november 2012 frem til 25. august
2014 er registreret 114 møller på i alt 1,4 MW, som potentielt kan komme på den forhøjede
afregning på 150/250 øre/kWh, hvis Kommissionen godkender støtten. I perioden 20. novem-
ber 2012 frem til 31. december 2013 er 165 møller på i alt godt 0,9 MW godkendt på den års-
baserede nettoafregning. Fra 1. januar 2014 er det ikke længere muligt at benytte årsnettoord-
ningen, hvorefter det ligesom for solceller kun er muligt at afregne på timebasis.
Mindre VE-anlæg fordelt på erhverv
VE-anlæg kan i en erhvervsmæssig sammenhæng have en væsentlig betydning for afgiftspro-
venu og PSO-omkostninger. Eksempelvis kan produktionsvirksomheder opnå refusion af el-
afgifter (”let proces”), hvoraf et VE-anlæg ikke vil betyde noget væsentligt afgiftsprovenutab.
Opstiller en virksomhed i kategorien ”liberale erhverv” et elproducerende VE-anlæg og sam-
tidig opnår nettoafregning, vil det derimod betyde et afgiftsprovenutab. Data fra Energi-
net.dk’s stamdataregister er derfor samkørt med CVR-registerets oplysninger om brancheko-
der for at belyse fordelingen på erhverv. I statistikken nedenfor er virksomheder derfor opdelt
på branchekoder, hvilket betyder, at der kan være eksempler på virksomheder, som har etable-
ret solcelleanlæg, som ikke umiddelbart virker naturligt for den pågældende branchekode. En
virksomhed, der har branchekoden landbrug, kan også have opført en solcellepark med hen-
blik produktion af el til net, hvilket ikke er kerneopgaven for et landbrug.
I bilag 1 og 2 er effekten angivet pr. branchekode.
Ud af en samlet effekt for mindre VE-anlæg på 603,7 MW er der installeret 120,8 MW ved
virksomheder, heraf vedrører 5,1 MW ”liberale erhverv”. Liberale erhverv omfatter advoka-
ter, arkitekter, bureauer (dog ikke rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration),
forlystelser, herunder teatre- og biografer, landinspektører, mæglere, reklamevirksomheder,
revisorer og rådgivende ingeniører.
Solcelleanlæg fordelt på erhverv
Side 3
For solceller er branchefordelingen summeret i nedenstående overordnede gruppering. Pro-
duktion, handel og service er summeret på brancher, der kan have adgang til let proces (helt
eller delvist). Det skal bemærkes, at de afgiftsmæssige forhold for proceserhverv fastlægges i
forhold til de konkrete procesanlæg. Tabellen giver imidlertid et billede af fordelingen på er-
hverv i forhold til afgiftsmæssig indplacering.
Solceller fordelt på virksomhedstyper pr. 1. sep-
tember 2014
MW Antal
Produktion, handel og service (let procesafgift) 42,3 1.047
Liberale erhverv 5,1 134
Erhvervslejemål og boligudlejning * 23,2 958
Forsyningsselskaber (el, vand, affald) 11,0 122
Offentlig adm., sundhed, institutioner, undervisning,
forsvar, retsvæsen mv.
38,8 1.168
Uoplyst 0,3 22
I alt virksomheder 120,7 3.451
* For almennyttige boliger udgør den installerede effekt på 5,4 MW, mens resten udgøres af erhvervslejemål. Det skal be-
mærkes at en enkelt erhvervspark har opført en park på 6,4 MW med henblik på salg af el til net.
Udvikling i solceller fordelt på virksom-
hedstyper (MW ved nettilslutning)
1/9 2014 Ult. 2013 Ult. 2012 Ult. 2011 Ult. 2010 Ult. 2009
Produktion, handel og service (let procesaf-
gift)
42,3 40,7 3,4 0,6 0,3 0,2
Liberale erhverv 5,1 3,9 0,9 0,2 0,1 0,1
Erhvervslejemål og boligudlejning * 23,2 10,7 3,5 1,2 1,0 0,9
Forsyningsselskaber 11,0 10,7 0,2 0,0 0,0 0,0
Offentlig adm., sundhed, institutioner, under-
visning, forsvar, retsvæsen mv.
38,8 35,2 12,3 3,1 1,9 1,6
Uoplyst 0,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt virksomheder 120,7 104,2 20,4 5,1 3,3 2,8
* Se note ovenfor.
Udviklingen viser, at der er sket en opbremsning mellem 2013 og 2014, men at der fortsat
sker en udbygning i offentlig regi (der også omfatter kommunale anlæg jf. den kommunale 20
MW pulje) og indenfor erhvervslejemål og boligudlejning. For erhvervslejemål er der dels en
række anlæg med henblik på nettoafregning, dels er der også et eksempel på en erhvervspark
på en tidligere flyvestation, der har opført et solcelleanlæg på 6,4 MW med henblik på leve-
ring af el til net. For erhvervslejemål vil der være lejere som storcentre, der vil være omfattet
af den lave let-procesafgift, og kontorer, som vil kunne kategoriseres som liberale erhverv –
se nedenfor.
Udviklingen inden for virksomheder med branchekoden liberale erhverv er moderat. Liberale
erhverv har imidlertid en betydelig nettoafregningsfordel, da der betales fuld elafgift. Der kan
derfor være et meget højt incitament for investering i solceller til dækning af ejet elforbrug.
Energistyrelsen er blevet bekendt med, at der markedsføres anlæg til liberale erhverv, som er
tænkt finansieret af 20 årige realkreditlån. Tilbagebetalingstiden er fortsat høj (12 år), men en
Side 4
realkreditfinansiering vil give en positiv pengestrøm allerede fra første år. Modellen kræver
dog, at solcelleanlægget kan værdifastsættes af realkreditinstituttet som værende en del af
bygningskonstruktionen. Endvidere kan erhvervsejendomme maksimalt belånes med 60 % af
ejendommens markedspris.
Proceserhvervene har en høj andel med 42,3 MW, hvor landbruget tegner sig for hovedparten
med 24,5 MW. Landbruget er kendetegnet ved at have arealer til rådighed for solceller og har
samtidigt et højt elforbrug ved stalddrift. Proceserhverv betaler alene EU’s minimumsafgift
for el på 0,4 øre/kWh, hvorfor der ikke er noget mærkbart afgiftsprovenutab ved nettoafreg-
ning. Energistyrelsen kan af data se, at enkelte landbrug/minkfarme har opført anlæg med
henblik på salg af el til net.
Anlæg, der er opført med henblik på salg af el til net, udgøres primært af store solcelleanlæg i
størrelsesordenen 350-400 kW, og som er anført i Energinet.dk’s stamdataregister under kate-
gorien overgangsordning med forhøjet støtte. Primo september 2014 er det opgjort til 32,4
MW ud af en samlet effekt på overgangsordninger på 107,6 MW.
Øvrige VE-anlæg fordelt på erhverv
For husstandsmøller har der alene været en udbygning med 0,1 MW inden for virksomheder.
Forventning til udbygning med solceller i nybyggeri
I maj 2014 udgav SBi en ny prognose for udbygning med solceller ved nybyggeri. Der for-
ventes en årlig udbygning på gennemsnitlig 33 MW, men det skal bemærkes, at skønnet fra
SBI er forbundet med stor usikkerhed.
Forventninger til udbygning med husstandsmøller
Energistyrelsen kan konstatere, at der har været en betydelig række forespørgsler om opstil-
ling af husstandsmøller. Der er dermed en mulighed for, at udbygningen med husstandsmøller
accelererer, hvis EU-Kommissionen godkender statsstøttesagen.
Side 5
Pris- og teknologiudvikling
Der er i notatet alene medtaget vurderinger af prisniveau for solceller og husstandsmøller, da
der ikke eksisterer et egentligt marked for de øvrige mindre VE-teknologier. Der vurderes
alene på teknologiudvikling for solceller.
Prisudvikling solceller
Den globale udvikling følges af IEA, der i seneste udgave af World Technology Perspectives
2014 vurderer, at priserne fortsat vil være faldende. I rapporten præsenteres et prisstudie fra
Italien, hvor der har været prisfald på 30-44 % siden 2008. Teknologisk set er der ingen be-
grænsninger i forhold til, at denne udvikling ikke skulle kunne fortsætte.
Kilde: IEAWorld Technology Perspectives 2014
IEA fremdrager et prisstudie fra Italien (se figuren ovenfor), der viser en klar faldende ten-
dens i alle størrelseskategorier af solcelleanlæg.
Side 6
Kilde: IEA World Technology Perspectives 2014
Prisen på el fra solceller er nu ved at være lavere end indkøbsprisen på el. I studiet af nettoaf-
regningsforhold i Tyskland, Italien og Californien jf. figuren ovenfor er tendensen også, at
nettoafregning er ved at være et bærende incitament.
Problemstillingen er også belyst i IEA’s rapport om ”Residential Prosumers – Drivers and Po-
licy Options”, hvor IEA har identificeret 4 faktorer, der påvirker en nettoafregningsbaseret
udbygning – positivt eller negativt:
 Omkostninger på teknologien
 Forbrugeradfærd (klimavenlighed/grønt image)
 Teknologi i form at nye anvendelsesmuligheder i eks. biler, batteridrift, sammenhæng
med energiforbrug etc.
 Rammevilkår eksempelvis adgang til tage, jord, ejer/lejerforhold, elforbrug og tilslut-
ningsvilkår.
Faktorerne kan i samspil resultere i en kraftig udbygning, hvilket er set i en række lande, her-
under i Danmark. Derfor anbefaler IEA, at energimyndigheder løbende overvåger ovennævn-
te policy faktorer i forhold til at opnå de ønskede udbygningstakter.
Prisudvikling i Danmark
Prisudviklingen i Danmark kan følges på forbrugersitet solcellepriser.dk. Det har ikke været
noget væsentlig ændring på udbudte priser siden maj 2014, hvor priserne inklusiv montage
fortsat ligger på 17 kr./Wp inkl. moms (pr. 22. august 2014). Markedet for solceller afventer i
øjeblikket EU-Kommissionens afgørelse i statsstøttesagen, hvorfor leverandører forholder sig
tøvende i forhold til markedsføring mv. Beregningsforudsætningen for fastsættelse af støtten
Side 7
til solceller for 2014 ligger på 14,50 kr./Wp inkl. montage. Dette skal sammenlignes med
EIA’s seneste prissammenligning med Tyskland, som korrigeret til dansk moms svarer til
14,41 kr./Wp. Enkelte danske virksomheder markedsfører nu større jordbaserede anlæg med
priser ned til 10 kr./Wp, og Dansk Solcelleforening nævner også priser på og under dette ni-
veau.
Teknologiudvikling solceller
Teknologiudviklingen sker fortsat med hovedvægt på krystallinske solceller, hvor trenden går
mod stadig mere effektive solceller, der produceres til mindre priser. Solceller baseret på po-
lymeriske (plast) materialer er endnu ikke markedsmodent.
En enkelt dansk solcelleforhandler markedsfører pt. såkaldte hybridanlæg, hvor solcellean-
lægget forsynes med et batteri. Set over et anlægs levetid på 25-30 år har et hybridanlæg en
mindre fordel, men anlægget er betydeligt mere investeringstungt og har en ringere penge-
strøm de første 10-15 år. Derfor ses det i øjeblikket ikke som en potentiel faktor, der kan boo-
ste udbygningen.
En dansk virksomhed er ved at udvikle et maskinelt koncept, der skal nedbringe omkostnin-
gerne til montage på jord, og som samtidig muliggør brug af en UV-bestandig polymerfilm.
Et pilotprojekt på 5 kW afvikles i perioden 2014-16 og støttes af EUDP-programmet med 3,8
mio. kr. ud af et projektbudget på 6,0 mio. kr.
Kilde: Suntube Aps
Prisudvikling husstandsmøller
Energistyrelsen har gennemført en undersøgelse af det gældende prisniveau for husstandsmøl-
ler. Markedet for husstandsmøller er ikke helt så transparent som for solceller. Det komplice-
res af væsentlige investeringer til fundament, som ikke er uden betydning ved investering i
Side 8
mindre møller. Undersøgelsen viste dog, at prisforudsætningerne i teknologikataloget og i
statsstøtteanmeldelsen forsat er retvisende, og i modsætning til prisudviklingen for solceller,
er prisudviklingen på niveau eller svagt stigende.
Side 9
Bilag 1: Solcelleanlæg fordelt på branchekoder
Solceller pr. 1. september 2014 totalt set og fordelt på branche-
kode
MW Antal anlæg
Solceller 599,3 93.343
- I alt erhverv 120,7 3.451
- 01 Landbrug (P) 24,5 297
- 02 Skovbrug (P) 1,6 34
- 03 Fiskeri(P) 0,0 3
- 10 Anden fødevareindustri (P) 0,0 2
- 13 Tekstilindustri (P) 0,0 1
- 18 Trykkerier (P) 0,3 18
- 20 Kemisk industri (P) 0,1 3
- 25 Metalvareindustri (P) 0,2 13
- 26 Elektronikindustri (P) 0,1 6
- 27 Fremstilling af elektrisk udstyr (P) 0,4 6
- 28-29 Fremstilling af motorer mv. (P) 2,5 15
- 31 Møbelindustri (P) 0,0 1
- 32 Fremstilling af legetøj (P) 0,1 2
- 33Reparation/installation maskiner (P) 0,1 6
- 35-38 El- og vandforsyning mv. (F) 11,0 122
- 41-43 Bygge og anlæg (P) 3,3 228
- 45-47 Handel (P) 3,3 135
- 49-52 Transport lagre mv. (P) 0,7 26
- 55-56 Hotel og restauration (P) 0,7 42
- 58 Forlag (P) 0,0 1
- 60 TV virksomhed (P) 0,0 4
- 61-63Telekommunikation mv (P) 0,2 10
- 64-65 Finansiering og forsikring (P) 1,6 38
- 68 Ejendomshandel og udlejning (B) * 23,1 958
- 69-74 Advokater, arkitekter, rådg. Ing mv. (L) 3,1 74
- 75 Dyrlæger (P) 0,0 4
- 77 Udlejning materiel (P) 0,4 16
- 78-82 Erhvervsservice (P) 0,3 20
- 84 Off. Administration (O) 28,7 817
- 85 Undervisning (O) 8,1 284
- 86-87 Hospitaler og sundhedsvæsen (O) 1,3 46
- 88 Daginstitutioner mv. (O) 0,6 21
- 90-93 Kultur og fritid (L) 2,0 60
- 94-96 Andre serviceinstitutioner (P) 1,7 116
- Uoplyst 0,3 22
Note: P: Produktion, handel og service, L. Liberale erhverv, B: Boligudlejning, F. Forsyningsselskaber, O: Of-
fentlige eller halvoffentlig virksomhed mv.
* Det skal bemærkes at en enkelt erhvervspark med branchekode ”Boligudlejning” har opført 6,4 MW med henblik på salg til
elnet.
Side 10
Bilag 2: Øvrige VE-anlæg fordelt på branchekoder
Øvrige mindre VE pr. 1. september 2014 totalt
set og fordelt på branchekode
kW Antal anlæg
Bioforbrændingsmotor Total 33,0 6
- 85 Undervisning 6,0 1
Bølgekraft Total 5,0 1
- 72 Forskning 5,0 1
Stirlingmotor total 26,4 5
- Ingen erhverv 0,0 0
Vandkraft 42,6 9
- I alt erhverv 11,5 2
- 64 Finansiering 5,5 1
- 68 Ejendomshandel og udlejning 6,0 1
Vindmøller < 25 kW 4.395,3 780
- I alt erhverv 92,1 27
- 01 Landbrug og gartneri 12,0 2
- 28 Maskinindustri 3,0 1
- 35 Energiforsyning 18,0 7
- 43 Bygge og anlæg 6,6 2
- 46 Agenturhandel 6,0 1
- 50 Skibsfart 4,0 1
- 61 Telekommunikation 1,2 1
- 68 Ejendomshandel og udlejning 16,5 4
- 77 Udlejning og leasing af materiel 6,0 1
- 84 Offentlig administration 5,3 2
- 85 Undervisning 13,5 4


Ministeren
26. september
J.nr. 2014-1427
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed orientering om udbygning med mindre
VE-anlæg.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 407
Offentligt