KIU alm. del - svar på spm. 6 om talepapir fra samrådet den 5/11-25 om folkekirkens midler

Kirkeudvalget har ved brev af 5. november 2025 (KIU alm. del – spørgsmål 6)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 5. november
2025, om folkekirkens midler, jf. KIU alm. del – samrådsspm. A.”
Svar:
Jeg vedlægger mit talepapir til brug ved samrådet i Kirkeudvalget den 5. no-
vember 2025 om samrådsspørgsmål A. Jeg gør opmærksom på, at det talte ord
gælder.
Morten Dahlin
/ Martin Barnkob Lindgreen
Kirederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 535205
Dette akt nr. bedes oplyst ved henven-
delse ministeriet
Dato: 10. november 2025
Folketingets Kirkeudvalg
Lov@ft.dk
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 6
Kirkeudvalget 2025-26


Dato: 4.11.2025
Akt nr. 521975
Sagsbehandler
Lone Paepke
Kirkeudvalget har ved brev af 8. oktober 2025 (KIU alm. del samrådspørgsmål
A) stillet følgende spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan han forholder sig til, at folkekirkens
midler angiveligt anvendes til arrangementer uden for folkekirken, f.eks. et
arrangement, hvor en imam honoreres, og hvor der afholdes bespisning i en
moské og vil ministeren samtidig oplyse, hvilke tiltag ministeren vil iværksætte
for at efterprøve og sikre, at folkekirkens midler anvendes i overensstemmelse
med loven og folkekirkens formål?”
Talepunkter for Kirkeministeren:
[Det talte ord gælder]
[Indledning]
• Tak for ordet.
• Spørgsmålet går på, hvordan jeg forholder mig til brug
af folkekirkens midler f.eks. til et arrangement, hvor en
imam honoreres, og hvor der afholdes bespisning i en
moské, og om jeg kan oplyse, hvilke tiltag jeg vil
iværksætte for at efterprøve og sikre, at folkekirkens
midler anvendes i overensstemmelse med loven og
folkekirkens formål.
Besvarelse af KIU alm. del samrådsspørgsmål A den 5. november
2025.
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 6
Kirkeudvalget 2025-26
Akt nr.: 521975
Side 2
• Lad mig starte med konklusionen:
• Det enkelte menighedsråd har ifølge lovgivningen
meget stor frihed til at beslutte, hvilke aktiviteter der
skal indgå i sognets kirkelige liv. Og Vesterbro Sogns
Menighedsråd har vurderet, at arrangementet "Tro på
Vesterbro", som er baggrunden for
samrådsspørgsmålet, er en del af sognets kirkelige liv.
• Det er provstiudvalgets og stiftsøvrighedens opgave at
føre tilsyn med, om menighedsrådets træffer
beslutninger, der strider imod lovgivningen. I så fald
kan stiftsøvrigheden sætte beslutningen ud af kraft, hvis
den ikke allerede er udført. Stiftsøvrigheden kan også
anlægge erstatningssag mod et menighedsrådsmedlem,
som er ansvarlig for, at kirkekassen er påført et tab. Og
stiftsøvrighedens beslutning kan i så fald indbringes for
mig som kirkeminister.
• Men hverken provstiudvalget eller stiftsøvrigheden har
for nuværende vurderet, om der er grundlag for at rejse
en tilsynssag i dette tilfælde. Der er derfor heller ikke
grundlag for at sige, at menighedsrådets beslutning var
ulovlig.
• Når menighedsrådene har så vide rammer, som de har
til selv at beslutte de aktiviteter, de ønsker at sætte i
gang, hænger det sammen med vores meget decentrale
folkekirke.
• Det er det særlige ved vores folkekirke, at den ikke
styres centralt, men netop helt lokalt i de enkelte sogne,
hvor beslutningerne om det lokale kirkelige liv træffes
af de omkring 1.600 menighedsråd.
Akt nr.: 521975
Side 3
• Det er med til at gøre kirken lokalt forankret. Og til at
sikre, at det kirkelige liv tilpasser sig de mennesker,
som lever og bor i sognet.
• Lad mig sætte lidt flere ord på, hvad et menighedsråd
kan anvende de lokale kirkelige midler til, og hvordan
der føres tilsyn med menighedsrådedes økonomiske
dispositioner.
[Gældende ret: Hvad menighedsråd kan anvende kirkekassen
til]
• Jeg vil nævne, at jeg den 10. oktober 2025 skriftligt har
besvaret et spørgsmål fra udvalget, (alm. del spm. 82),
hvor jeg redegør for de gældende regler om, hvilke
udgifter et menighedsråd kan afholde af kirkekassen.
• Sognets kirkelige og administrative anliggender styres
af menighedsrådet, medmindre andet er særlig hjemlet i
lovgivningen. Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om
menighedsråd.
• Og af lov om folkekirkens økonomi - som jeg i det
følgende vil benævne ”økonomiloven” - § 1, stk. 1,
fremgår det, at der ved hvert menighedsråd oprettes en
kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.
• Økonomilovens § 2, stk. 1, fastlægger, hvilke udgifter
den lokale kirkekasse kan dække. Bestemmelsen fik den
nugældende ordlyd ved en lovændring i 2009, som blev
vedtaget med bred opbakning fra V, S, DF, SF, KF, RV og
LA.
Akt nr.: 521975
Side 4
• Det fremgår af bestemmelsen, at menighedsrådet kan
afholde udgifter til følgende:
1) Sognets kirkelige virksomhed.
2) Sognets begravelsesvæsen.
3) Indtægtsdækket virksomhed, som udøves i
tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og
begravelsesvæsen.
4) Fremme af det kirkelige liv i provstiet.
5) Kirkelige formål af betydning for stiftet som
helhed.
6) Den kirkelige betjening af folkekirkens
medlemmer i udlandet.
7) Personregistrering.
• Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det
eksplicit, at det ikke vil være ønskeligt at give en mere
præcis definition af ”kirkelige virksomhed”, ”det
kirkelige liv” eller ”kirkelige formål”.
• Af lovbemærkningerne fremgår det videre, at dette
skyldes, at der er store forskelle i opfattelsen af, hvilke
aktiviteter der kan betegnes som ”kirkelige”, og som det
enkelte menighedsråd dermed kan finansiere af
kirkekassen.
• Det har således ikke været hensigten med
økonomilovens § 2 at begrænse det kirkelige livs
mangfoldighed. Tværtimod.
• Afgrænsningen af, hvad kirkekassens midler kan
anvendes til, er derfor i første omgang overladt til det
enkelte menighedsråd. Menighedsrådene kan dermed
foretage et skøn, f.eks. når der afholdes arrangementer
med dialogformål m.v.
Akt nr.: 521975
Side 5
• Et menighedsråd er en offentlig forvaltningsmyndighed.
Det betyder, at menighedsrådets arbejde,
sagsbehandling og beslutninger skal følge de
offentligretlige regler. Det vil sige reglerne i
forvaltningsloven og offentlighedsloven samt de
såkaldte forvaltningsretlige grundsætninger.
• Når en offentlig myndighed skal udøve et skøn, stilles
der bl.a. krav om saglighed og proportionalitet.
• Det betyder, at når et menighedsråds skal beslutte, om
kirkekassen kan afholde udgifter til en given aktivitet,
skal menighedsrådet bl.a. tage stilling til, om det vil
være i overensstemmelse med økonomilovens formål,
og om der er et rimeligt forhold mellem mål og midler.
[Gældende ret: Tilsyn med menighedsrådenes økonomiske
forvaltning]
• Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske
forvaltning varetages af provstiudvalget og
stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der er fastsat
herom. Det fremgår af menighedsrådslovens § 45.
• Ud over fastlæggelse af budgetprocessen for
kirkekasserne m.v. i provstiet fører provstiudvalget
tilsyn med menighedsrådets økonomiske forvaltning.
• Tilsynet består ikke alene i legalitetskontrol af
menighedsrådenes budgetter og regnskaber, men også
af et forvaltningstilsyn i løbet af året.
Akt nr.: 521975
Side 6
• Hvis provstiudvalget i forbindelse med behandling af
sager vurderer, at menighedsrådets dispositioner ikke
er i overensstemmelse med budgettet, lovgivningen og
de faktiske forhold, har provstiudvalget pligt til at
reagere over for menighedsrådet.
• Og hvis provstiudvalget vurderer, at menighedsrådet
har truffet en ulovlig beslutning eller har påført
kirkekassen et tab, må provstiudvalget orientere
stiftsøvrigheden, som må tage stilling til, om der skal
gøres brug af sanktionsbeføjelser over for
menighedsrådet.
• Har et menighedsråd truffet en beslutning, der strider
imod lovgivningen, kan stiftsøvrigheden sætte
beslutningen ud af kraft, hvis den ikke er bragt til
udførelse. Stiftsøvrigheden kan også anlægge
erstatningssag mod et menighedsrådsmedlem, som er
ansvarlig for, at kirkekassen er påført et tab.
• Stiftsøvrighedens afgørelser om at sætte en beslutning
ud af kraft eller om at anlægge en erstatningssag mod et
menighedsrådsmedlem kan indbringes for
kirkeministeren.
• Jeg kan i den sammenhæng henvise til mit svar af den 8.
oktober 2025 på KIU alm. del. spm. 81, hvor jeg redegør
nærmere for reglerne for budget, regnskab og tilsyn i
forhold til kirkekasserne.
• De gældende regler og kontrolforanstaltninger skal
bidrage til, at de midler, medlemmerne betaler via
kirkeskatten, forvaltes ansvarligt og i tråd med
folkekirkens formål.
Akt nr.: 521975
Side 7
[Folkekirkens betydning i det danske samfund]
• Lovgivningen danner de retlige rammer for at drive
folkekirke lokalt her i landet.
• Men der er naturligvis forskellige forudsætninger for at
være folkekirke de forskellige steder i landet.
• Folkekirken er mangfoldig, og den består som bekendt
af mange forskelligartede sogne og menigheder. Der vil
derfor i sagens natur være forskel på hvilke aktiviteter,
de enkelte menighedsråd mener vil fremme det
kirkelige liv i netop deres sogn.
• Det betyder, at der vil være forskellige tilgange til,
hvordan man i det enkelte sogn arbejder med gode
vilkår for evangeliets forkyndelse.
• Og den forskellighed, hvormed der på tværs af hele
landet arbejdes for at fremme det lokale kirkeliv, mener
jeg, er en af de helt centrale grundpiller i den danske
folkekirke. Den lokale frihed skal vi værne om, hvis vi vil
fastholde folkekirkens mangfoldighed.
• Og i henhold til lovgivningen er det som nævnt i meget
udstrakt grad op til menighedsrådene selv – det lokale
kirkelige demokrati – at beslutte deres kirkelige
aktiviteter.
• Men når det er sagt, så er der som bekendt
religionsfrihed i Danmark. Men ikke religionslighed.
Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-
lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke.
• Hvis der er et sted, vi skal holde fast i den kristne
identitet, så er det selvsagt i folkekirken.
Akt nr.: 521975
Side 8
• Kristendommens betydning er synlig overalt: Kirkerne i
landskabet rundt i hele landet, i vores flag, og når vi
hører kirkeklokkerne ringe til kirkelige handlinger og til
søndagens gudstjeneste.
• Folkekirken er den største værdibærende institution, vi
har i vores land.
• Folkekirken er en uadskillelig del af den danske kultur,
det danske landskab og den danske historie. Kirkerne
står på den måde som ”fyrtårne” – i landskab, kultur og
historie.
• Sådan skal det efter min menig også være i fremtiden.
• Tak for ordet.