FIU alm. del - svar på spm. 317 om, hvad det vil koste i kroner og ører at leve op til Natos styrkemål fordelt på hvert år frem mod 2035

Dato: 10. november 2025
Enhed: Kontor for Forhandlings-
og Programøkonomi
Sagsnr.: 2025/008609
Dok.nr.: 1125220
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Folketingets Finansudvalg har den 3. juli 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 317 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Spørgsmål nr. 317:
Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste i kroner og ører at leve
op til Natos styrkemål fordelt på hvert år frem mod 2035. Der ønskes en
detaljeret redegørelse for de enkelte udgifter, både løbende udgifter og
anskaffelsesudgifter, år for år frem mod 2035. Ministeren bedes desuden
vurdere, hvor meget det vil nedjustere det finanspolitiske råderum at
leve op til Natos Styrkemål.
Svar:
På NATO-forsvarsministermødet den 5. juni 2025 godkendte Danmark
og de øvrige medlemslande Alliancens nye styrkemål. Styrkemålene in-
deholder kvalitative og kvantitative krav til de allieredes militære kapa-
citeter. Kravene baseres på, hvad NATO’s militære kommandoer vurde-
rer nødvendigt for at understøtte Alliancens forsvarsplaner. Generelt er
der tale om en væsentlig forøgelse af kravene til alle medlemslande.
NATO’s styrkemål er for nuværende tildelt allierede indtil 2044. I forbin-
delse med NATO’s fireårige forsvarsplanlægningsproces vil styrkemålene
løbende blive revideret i lyset af den sikkerhedspolitiske situation og de
afledte militære behov. Nogle styrkemål vedrører opstillingen af nye ka-
paciteter, mens andre skærper kravene til eksisterende kapaciteter.
Der er betydelige usikkerheder forbundet med beregningen af udgifter
for efterlevelse af Danmarks nye styrkemål, hvilket skyldes en række
forhold.
For det første kan de individuelle styrkemål efterleves på flere måder.
Eksempelvis vil en given kapacitet enten kunne opstilles af Danmark
alene eller i fællesskab med øvrige allierede. Endvidere kan der i forhold
til konkrete kapaciteter være supplerende nationale behov relateret til
styrkemålene tildelt af NATO, hvilket i givet fald kan have indflydelse på
det samlede udgiftsniveau. Dette betyder, at en række forhold vedrø-
rende opstillingen af de nødvendige kapaciteter til NATO samt planer for
udviklingen af kapaciteter i det nationale forsvar vil skulle afklares, før-
end der kan fastlægges et samlet udgiftsniveau.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 317
Finansudvalget 2024-25
For det andet kan skærpede krav til beredskabet for individuelle kapaci-
teter indebære et større behov for anskaffelse af enheder, end hvad der
konkret er angivet i de enkelte kvantitative styrkemål. De præcise behov
i denne henseende analyseres fortsat og vil blandt andet bero på kom-
mende vurderinger af f.eks. behov for træning, vedligeholdelse og rå-
dighedsgrad af konkrete kapaciteter. Dette vil således have betydning
for det samlede udgiftsniveau for efterlevelsen af styrkemålene.
For det tredje vil anskaffelsestidspunktet, udviklingen i priser på for-
svarsmateriel, tilgængelig produktionskapacitet samt valg af leverandør
have betydning for de samlede merudgifter. For de styrkemål, som der
endnu ikke er truffet politisk beslutning om at opstille, vil tidspunktet for
en sådan beslutning være rammesættende for både periodisering og de
samlede merudgifter forbundet hermed.
De samlede økonomiske konsekvenser ved at leve op til NATO’s styrke-
mål kan derfor på det foreliggende grundlag ikke opgøres nærmere på
nuværende tidspunkt. I forlængelse heraf kan betydningen for det fi-
nanspolitiske råderum ikke opgøres. Efterlevelse af de samlede styrke-
mål må dog forventes at medføre årlige meget betydelige merudgifter
allerede i indeværende forligsperiode, som løber indtil 2033.
Forsvarsministeriet arbejder fortsat på at analysere og vurdere de mili-
tærfaglige såvel som de økonomiske implikationer forbundet med efter-
levelse af styrkemålene. I takt med at der tilvejebringes beslutnings-
grundlag om efterlevelse af de enkelte styrkemål, vil der kunne udarbej-
des konsoliderede økonomiske estimater for løbende udgifter og anskaf-
felsesudgifter år for år.
Styrkemålene for Danmark og de øvrige medlemslande er klassificerede,
hvorfor der ikke vil kunne kommunikeres offentligt om de enkelte styr-
kemål. Efterlevelse af Danmarks styrkemål drøftes løbende med for-
svarsforligskredsen, og den fornødne inddragelse af Folketingets Finans-
udvalg vil ske gennem forelæggelse af diverse fortrolige aktstykker.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen