Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

Side 1/15
KOMMENTERET OVERSIGT
over
lovforslag om ændring af lov om beskyttelsesrum og lov om
kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) (Styr-
kede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelses-
rumsområdet m.v.)
1. Høringen ............................................................................................. 2
1.1. Høringsperiode................................................................................ 2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv. ...................................... 2
2. Høringssvarene................................................................................... 3
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget......................................... 4
2.2. Vedrørende ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs
overtagelse af beføjelsen til indførelse af sikringsrumspligt i nye
bygninger................................................................................................. 4
2.3. Vedrørende pålæg om opførelse af offentlige beskyttelsesrum,
såfremt væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det ......................... 5
2.4. Vedrørende klargøring af beskyttelsesrum ...................................... 7
2.5. Vedrørende lovforslagets tydeliggørelse af tilsynet på
beskyttelsesrumsområdet......................................................................... 8
Dato: 31. oktober 2025
Kontor: SIKKER
Sagsbeh: Akashdip Kaur Sahota
Sagsnr.: 2025 - 1910
Akt-id.: 26753
Offentligt
L 76 - Bilag 1
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2025-26
Side 2/15
2.6. Vedrørende lovforslagets indberetningspligter.............................. 10
2.7. Vedrørende krav til indretning af beskyttelsesrum ........................ 11
2.8. Vedrørende inddragelse af erhvervslivet ....................................... 12
2.9. Økonomi og administrative byrder ................................................ 13
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet............................................. 14
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til den del af lovforslaget, som omhandler en ændring af lov om
beskyttelsesrum, har i perioden fra den 26. september 2025 til og med den
24. oktober 2025 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder
og organisationer mv.
Herudover blev udkast til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
26. september 2025.
Bilaget til CER-loven, inkl. de tre yderligere enhedskategorier under pkt. 5,
Sundhed, blev sendt i høring forud for fremsættelse og vedtagelse af lov nr.
433 af 6. maj 2025 om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven).
Der er derfor ikke foretaget en ny høring i forbindelse med nærværende lov-
forslag.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisa-
tioner mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-
kastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har sendt be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten
markeret med *.
Side 3/15
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærknin-
ger
Ingen be-
mærknin-
ger
Ønsker
ikke at af-
give hø-
ringssvar
Beredskabsfor-
bundet
X
BL – Danmarks
Almene Boliger*
X X
Bygherreforenin-
gen Danmark
X X
Dansk Erhverv X X
Dansk Industri X
Dansk Sikrings-
rumstilsyn*
X X
Danske Beredska-
ber
EjendomDan-
mark*
X X
Hovedstadens Be-
redskab*
X X
IDA X
Kommunernes
Landsforening
(KL)
X X
Københavns
Kommune*
X X
Struer Kom-
mune*
X X
TEKNIQ* X X
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs bemærkninger til hø-
ringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anledning af hørings-
svarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været sendt i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Side 4/15
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
BL – Danmarks Almene Boliger, Dansk Erhverv, Hovedstadens Bered-
skab, Kommunernes Landsforening (KL), Struer Kommune og TEK-
NIQ støtter overordnet set hensigten med lovforslaget.
EjendomDanmark finder det helt overordnet positivt, at der lægges op til
at sikre en tilstrækkelig mængde af beskyttelsesrum og støtter op om formå-
let. EjendomDanmark bemærker, at det i lyset af den ændrede sikkerheds-
politiske situation er både rettidigt og nødvendigt.
KL bemærker, at vi står i en helt særlig situation lige nu med et alvorligt
risiko- og trusselsbillede, og at det stiller nye krav til både regeringen, kom-
munerne og samfundet. KL bemærker i den forbindelse, at selvom vi ikke
er i en situation, hvor beskyttelsesrum er nødvendige lige nu ifølge risiko-
og trusselsvurderingerne, er det rettidig omhu at justere en lovgivning, der
blev revideret i en anden verdenssituation. KL bakker op om, at der med
lovforslaget sættes en klarere ramme for nationale meldinger, som kommu-
nerne kan agere på baggrund af.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har noteret sig hørings-
parternes generelle bemærkninger til lovudkastet.
2.2. Vedrørende ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs overta-
gelse af beføjelsen til indførelse af sikringsrumspligt i nye bygninger
Hovedstadens Beredskab anbefaler, at der ved udmøntning af regler om
indførelse af sikringsrumspligt bør tages stilling til forholdet til bygnings-
reglementet. Hovedstadens Beredskab bemærker i den forbindelse, at det
bør sikres, at bygningsreglementets § 212 ikke gælder, når ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab har fastsat et klargøringsvarsel.
KL støtter, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fremover kan
fastsætte regler om opførelse af sikringsrum. KL gør i den forbindelse op-
mærksom på, at hvis der pålægges sikringsrumspligt for større private byg-
gerier i enkelte kommuner, bør det tilstræbes, at denne ændring ikke med-
fører større uligheder landet over, hvis det f.eks. viser sig, at erhvervsakti-
vitet eller nybyggeri er mere fordelagtig i andre kommuner.
Side 5/15
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at det fremgår
af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, at ”den foreslåede ændring
vil medføre, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte
regler om indførsel af sikringsrumspligt. Det forudsættes, at sikringsrums-
pligten vil kunne indføres enten for samtlige kommuner eller for nærmere
udvalgte kommuner på baggrund af bl.a. bebyggelsens tæthed, kommunens
beliggenheden, kommunens udsatgradhed og øvrige særlige risici”. Som det
fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2, så var baggrunden for at henlægge be-
føjelserne på sikringsrumsområde til kommunerne, at kommunalbestyrelsen
selv bedst kan vurdere behovet for sikringsrum i kommunen ”bl.a. på bag-
grund af bebyggelsens tæthed og kommunens beliggenhed, ”udsathedsgra-
den” og særlige risici”. Der tiltænkes således ikke en ændring i den eksiste-
rende ordning for indførelse af sikringsrumspligt, hvor sikringsrumspligten
kan indskrænkes til den enkelte kommune. På baggrund af høringssvaret er
dette tillige skrevet tydeligere frem i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger i pkt. 2.1.3.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, at
regler om indførelse af sikringsrumspligt vil skulle fastsættes i bekendtgø-
relsesform. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at
ministeriet i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen vil kunne fast-
sætte nærmere regler om sikringsrumspligtens omfang, herunder undtagel-
ser hertil. Det forudsættes, at en eventuel kommende bekendtgørelse om ind-
førelse af sikringsrumspligt vil blive sendt i offentlig høring.
På baggrund af høringssvaret er det nu skrevet frem i bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 4, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i
forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om indførelse af sikrings-
rumspligt vil kunne fastsætte nærmere regler om undtagelser til sikrings-
rumspligten.
2.3. Vedrørende pålæg om opførelse af offentlige beskyttelsesrum, såfremt
væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det
Hovedstadens Beredskab finder det positivt, at der skabes hjemmel til, at
ministeren fremover kan stille krav om opførelse af offentlige beskyttelses-
rum, når forholdene tilsiger det. Hovedstadens Beredskab bemærker, at det
vurderes nødvendigt, at der i lovbemærkninger, i en kommende bekendtgø-
relses eller vejledning sker en nærmere præcisering af de kriterier, der skal
lægges til grund for, hvornår et område eller en bygning vurderes at tjene
”væsentlige civile beredskabsformål”. Hovedstadens Beredskab bemærker,
Side 6/15
at det bør præciseres, hvordan beslutningsprocessen omkring krav efter den
foreslåede § 3 a koordineres med kommunerne og beredskaber samt hvem,
der finansierer etablering, drift og tilsyn med sådanne offentlige beskyttel-
sesrum.
KL støtter, at kompetencen til at pålægge opførelse af offentlige beskyttel-
sesrum tilgår ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. KL bemær-
ker endvidere, at konkret behov for anvendelse af beskyttelsesrum må anta-
ges alene at ske i så alvorlige situationer, at det også tilsiger, at det er et
nationale anliggende. KL bemærker endvidere, at der vil være tale om en
væsentlig potentiel udgift for kommunerne, og at KL forventer, at der vil
følge finansiering med krav om opførelse af beskyttelsesrum, da det ikke er
en udgift, som kommunerne alene kan løfte.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at det fremgår
af lovforslagets pkt. 2.1.2, at væsentlige civile beredskabsformål bl.a. vil
kunne omfatte aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter, hvor der
kan opstå behov for at etablere eller renovere beskyttelsesrum til civilbe-
folkningen mv.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at der
ved vurderingen af, om der er behov for at pålægge kommunalbestyrelsen
at opføre nye offentlige beskyttelsesrum, bl.a. vil skulle lægges vægt på trus-
selsbilledet sammenholdt med kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet på
det pågældende tidspunkt. Der vil endvidere kunne lægges vægt på kommu-
nernes beliggenhed eller placeringen af kritisk infrastruktur i kommunen
mv.
Som følge af høringssvaret er det nu skrevet tydeligere frem i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at der ved vurderingen af, om der er behov
for at pålægge kommunalbestyrelsen at opføre nye offentlige beskyttelses-
rum, endvidere vil kunne lægges vægt på kommunens beliggenhed, udsat-
hedsgrad og særlige risici, herunder om der er placeret kritisk infrastruktur
i kommunen mv.
For så vidt angår finansieringen af sådanne offentlige beskyttelsesrum,
fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at udgifterne til
opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum,
der opføres efter pålæg fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab,
skulle afholdes af kommunalbestyrelsen, jf. § 11, stk. 1, i lov om
Side 7/15
beskyttelsesrum. Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med lovens
§ 4 a, stk. 2, kunne benytte midler i en beskyttelsesrumspulje til opførelse af
sådanne offentlige beskyttelsesrum.
Det fremgår i den forbindelse endvidere af lovforslagets pkt. 3, at lovforsla-
gets § 1, nr. 3, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan
pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, ikke i
sig selv vil have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommu-
ner, indtil bestemmelsen tages i anvendelse i praksis. Det fremgår endvi-
dere, at når hjemlen bringes i anvendelse, vil denne kunne medføre økono-
miske og administrative konsekvenser for kommunerne, der dog vil afhænge
af forskellige faktorer, herunder størrelse, placering, tidspunkt for opførsel
mv.
Det forudsættes, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab – i for-
bindelse med meddelelse af et pålæg om opførelse af et offentligt beskyttel-
sesrum – vil gå i dialog med den pågældende kommune herom.
2.4. Vedrørende klargøring af beskyttelsesrum
KL bakker op om tydeliggørelsen af ministeren for samfundssikkerhed og
beredskabs mulighed for at fastsætte et klargøringsvarsel, så der ikke er
usikkerhed om, hvad der gælder, og at kommunerne får nogle klare rammer
og nationale meldinger at arbejde ud fra, så det kan gøres ensartet på tværs
af landet. KL bemærker dog, at det er uklart, hvordan klargøringsvarslet
fastlægges, og hvad det vil betyde for kommunerne. Der bør ved varsling af
klargøring medfølge en vejledning for, hvorvidt en klargøring medfører ind-
køb af inventar, eller om det drejer sig om nærmere tekniske forbedringer.
Dansk Erhverv er enige i behovet for klare rammer for klargøringskrav
men understreger, at sådanne krav skal være realistiske i en driftsmæssig
kontekst. Mange bygninger, der rummer sikringsrum, anvendes til erhvervs-
mæssige formål i fredstid. Et meget kort klargøringsvarsel kan derfor have
betydelige konsekvenser for virksomhedens drift. Der bør lægges vægt på
fleksibilitet, gennemsigtighed og tilstrækkelig varsling.
Bygherreforeningen bemærker, at beskyttelsesrum ofte er tunge investe-
ringer. For at rummene kan skabe så meget værdi i fredstid som muligt, bør
det overvejes, hvordan f.eks. sikrede rum/kerner i større bygninger kan tjene
flere formål, der kan tænkes ind i bygningens almindelige anvendelse
Side 8/15
og/eller kan stå som lokaler, der bruges til et formål i fredstid, men hurtigt
kan transformeres til et andet i påkrævede situationer.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at det fremgår
af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at længden af klargøring-
svarslet skal fastsættes efter en konkret vurdering, herunder bl.a. på bag-
grund af trusselsbilledet.
Det forventes, at en sådan bekendtgørelse vil blive udstedt i forbindelse med
lovforslagets ikrafttræden.
Det forventes, at der i forbindelse med klargøringsvarslets fastsættelse i en
bekendtgørelse under inddragelse af bl.a. KL vil blive udarbejdet en vejled-
ning til kommunerne og bygningsejerne, som skal bistå kommunerne og
bygningsejerne med klargøring af henholdsvis offentlige beskyttelsesrum og
sikringsrum. Det bemærkes, at Styrelsen for Samfundssikkerhed har igang-
sat et arbejde med opdatering af de gældende reglementer om indretning af
beskyttelsesrum. Der henvises til notatets pkt. 2.7. nedenfor.
Det bemærkes, at fastsættelse af et klargøringsvarsel ikke indebærer, at be-
skyttelsesrum straks efter klargøringsvarslets fastsættelse vil skulle klargø-
res inden for den fastsatte frist.
Beskyttelsesrum vil – ligesom tilfældet er efter den gældende lov – kunne
anvendes til andre formål, så længe ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab ikke har bestemt, at de skal klargøres.
2.5. Vedrørende lovforslagets tydeliggørelse af tilsynet på beskyttelsesrums-
området
KL finder det positivt, at der med lovforslaget gives hjemmel til at indhente
oplysninger i forbindelse med tilsyn af sikringsrum. KL bemærker i den for-
bindelse, at opgaven med tilsyn af beskyttelsesrum flere steder er overdraget
til det lokale beredskab fra kommunen. KL vurderer på denne baggrund, at
det bør specificeres, om beredskaberne har den samme hjemmel til at på-
byde bygningsejere at udlevere oplysninger i forbindelse med sikringsrum.
KL bemærker endvidere, at der med lovforslaget lægges op til en tydeliggø-
relse af, at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, at sikringsrum ikke
benyttes på en sådan måde, at rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum
forringes. KL bemærker, at der udestår en specificering af, om dette i praksis
Side 9/15
vil betyde, at kommunerne skal føre tilsyn med samtlige sikringsrum, og
hvad der skal kontrolleres.
Hovedstadens Beredskab bemærker, at det er positivt, at der i lovforslaget
gives hjemmel til at indhente oplysninger i forbindelse med tilsynet, da dette
vil kunne lette og effektivisere tilsynsarbejdet. Hovedstadens Beredskab be-
mærker, at det bør afklares, om Hovedstadens Beredskab efterfølgende selv
vil have adgang til de data og oplysninger, der indsendes til den centrale
myndigheder, herunder i hvilket omfang sådanne data kan genanvendes til
planlægning og beredskabsforberedelse.
EjendomDanmark anerkender behovet for at føre tilsyn med overholdelse
af reglerne for beskyttelsesrum, men bemærker, at det er væsentligt, at til-
synsordningen udformes på en måde, der ikke skaber unødige administra-
tive byrder for ejendomsejerne.
Dansk Erhverv bemærker, at de nye tilsynsbeføjelser og kontroladgange
bør anvendes proportionalt med respekt for erhvervslivets retssikkerhed.
Lovgivningen skal naturligvis sikre, at beskyttelsesrum er funktionsdygtige,
men kontrol bør altid være baseret på dialog og vejledning før påbud og
sanktion.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at kommunal-
bestyrelsen i overensstemmelse med § 15 a i lov om beskyttelsesrum kan
henlægge sine beføjelser efter loven til beredskabskommissionen, jf. bered-
skabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. bered-
skabslovens § 10, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 15 a i lov om
beskyttelsesrum, jf. Folketingstidende 2015-16, Tillæg, A, L 167, som frem-
sat, side 11, at det i praksis er det lokale kommunale redningsberedskab,
der varetager den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver
efter lov om beskyttelsesrum. På denne baggrund – og efter ønske fra KL –
blev bestemmelsen indsat i lov om beskyttelsesrum.
Muligheden for henlæggelse af kompetencer til beredskabskommissionen,
jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf.
beredskabslovens § 10, stk. 1, vil tilsvarende gælde for de nye beføjelser,
som tillægges kommunalbestyrelsen med denne lov.
Side 10/15
På baggrund af de modtagne høringssvar har Ministeriet for Samfundssik-
kerhed og Beredskab skrevet dette frem i bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 12.
For så vidt angår omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelser ef-
ter lovforslagets § 1, nr. 12, fremgår det af bemærkningerne til den foreslå-
ede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen som hidtil vil skulle føre tilsyn
med standen af sikringsrum, herunder at benyttelsen af sikringsrum i freds-
tid ikke forringer rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, jf. lovens § 6,
stk. 1, 2. pkt., samt om de kan klargøres til beskyttelsesrum med et varsel
som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 9. Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at kommu-
nalbestyrelsen skal føre tilsyn med samtlige sikringsrum. Kommunalbesty-
relsen skal i den forbindelse bl.a. sikre, at sikringsrummene lever op til de
til enhver tid gældende regler om indretning af sikringsrum, jf. § 5 i lov om
beskyttelsesrum. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. nedenfor.
På baggrund af høringssvarene er bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
12, justeret således, at det nu fremgår, at kommunalbestyrelsen i den for-
bindelse bl.a. vil skulle føre tilsyn med, at sikringsrummene lever op til de
til enhver tid gældende regler om indretning af sikringsrum, jf. § 5 i lov om
beskyttelsesrum.
For så vidt angår retssikkerheden ved anvendelse af de foreslåede tilsyns-
beføjelser henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, hvoraf
det bl.a. fremgår, at det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i praksis – så
vidt mulig – alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt bygningsejeren ikke
frivilligt medvirker til kontrollen, og at formålet med kontrollen ikke kan
opnås ved mindre indgribende metoder.
2.6. Vedrørende lovforslagets indberetningspligter
Hovedstadens Beredskab bemærker, at der med lovforslaget lægges op til
ikrafttræden i februar 2026 og første indberetning fire år senere. Hovedsta-
dens Beredskab bemærker, at der endnu ikke ses at være taget stilling til,
om sikringsrum skal gennemgås fysisk, hvad der konkret skal kontrolleres,
og hvordan indberetningsværktøjet skal fungere.
Dansk Sikringsrumstilsyn ApS bemærker, at ministeriet fastholder indbe-
retningspligten fra kommunen om antal pladser. Dansk Sikringsrumstilsyn
Side 11/15
bemærker i den forbindelse, at det vigtige er, at kommunerne skal indbe-
rette, om de efterlever vedligeholdelsespligten hvert fjerde år for alle de tek-
niske indberetninger.
Det fremgår af den foreslåede § 15 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen hvert
fjerde år skal indberette det samlede antal offentlige beskyttelsesrumsplad-
ser og det samlede antal sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for
Samfundssikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste
digitale løsning.
Den foreslåede indberetningspligt omfatter alene det samlede antal offent-
lige beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikringsrumspladser i
kommunen. Den foreslåede indberetningspligt omfatter ikke indberetning af
standen af hverken offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum. Dette skal
navnlig ses i lyset af, at der med lovforslagets § 1, nr. 12, lægges op til, at
kommunalbestyrelsen bl.a. fører tilsyn med overholdelse af § 6, der vedrø-
rer standen af sikringsrum, ligesom der med lovforslagets § 1, nr. 13, lægges
op til, at Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med kommunalbesty-
relsens overholdelse af loven, herunder kommunernes pligt til at vedlige-
holde offentlige beskyttelsesrum efter lovens § 1, stk. 1.
Henholdsvis kommunalbestyrelsen og Styrelsen for Samfundssikkerhed vil
efter henholdsvis lovforslagets § 1, nr. 12, og § 1, nr. 13, kunne anvende de
foreslåede tilsynsbeføjelser med henblik på bl.a. at føre tilsyn med overhol-
delse af vedligeholdelsespligten. Der vurderes på den baggrund ikke at være
behov for at udvide indberetningspligten efter den foreslåede § 15 c, stk. 1,
til at omfatte standen af offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.
2.7. Vedrørende krav til indretning af beskyttelsesrum
TEKNIQ bemærker, at der i dag ingen klare retningslinjer er for, hvilke
tekniske løsninger ministeriet eller dens styrelser anser som tidssvarende for
beskyttelses- og sikringsrum. Det gør det vanskeligt for både bygningsejere
og det tekniske erhvervsliv at agere. TEKNIQ bemærker, at det nuværende
reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger er mere
end 20 år gammelt og bør genbesøges og ajourføres i lyset af teknologiske
og bygningsmæssige fremskridt og nutidige forventninger til beskyttelses-
og sikringsrum.
EjendomDanmark opfordrer ministeriet til at øge sin vidensdelings- og in-
formationsindsats rettet imod bygningsejere og lejere i etagebyggeri.
Side 12/15
EjendomDanmark bemærker, at der i branchen er stor efterspørgsel på nær-
mere vejledning i alt fra sikringsrum til korrekt forberedelse på krisesituati-
oner. EjendomDanmark opfordrer ministeriet til – med afsæt i det eksiste-
rende vejledningsmateriale – at udvide med en mere specifik vejledning til
ejere og brugere af etagebygninger.
Det fremgår i dag af § 1, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, at ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om indretning af offent-
lige beskyttelsesrum. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fast-
sætter derfor efter lovens § 5 regler om indretning af sikringsrum, herunder
om beregningen af det antal personer, som et sikringsrums skal kunne
rumme. Der er i medfør af lovens § 1, stk. 2, fastsat regler om indretning af
offentlige beskyttelsesrum i Beredskabsstyrelsens (i dag Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed) Reglement for projektering og opførelse af offentlige be-
skyttelsesrum af oktober 1993. Der er derudover i medfør af lovens § 5 fast-
sat regler om indretning af sikringsrum i Beredskabsstyrelsens (i dag Sty-
relsen for Samfundssikkerhed) Reglement for indretning af sikringsrum og
murgennembrydninger, af september 2003.
Det bemærkes, at Styrelsen for Samfundssikkerhed har igangsat et arbejde
med opdatering af de gældende reglementer med henblik på at sikre, at de
tekniske krav er i overensstemmelse med den tekniske, teknologiske og sam-
fundsmæssige udvikling.
2.8. Vedrørende inddragelse af erhvervslivet
BL – Danmarks Almene Boligforening anbefaler, at der etableres fælles
vejledninger, erfaringsfora og en samlet ”hvidbog” om moderne sikrings-
løsninger, så krav kan fortolkes ensartet, og så der opbygges et fælles vi-
densgrundlag på tværs af bygherrer, rådgivere og myndigheder.
Bygherreforeningen bemærker, at det vil være helt afgørende for tempoet
for opførelsen af beskyttelsesrum i Danmark, at bygherrerne i Danmark hur-
tigt får et øget vidensgrundlag, der gør dem i stand til at bestille og indkøbe
de rette stedbestemte løsninger. Bygherrerne savner således viden, vidende-
ling og inspiration.
Dansk Erhverv anfører, at der er behov for en langt stærkere kobling mel-
lem civilbeskyttelse og erhvervsliv. Dansk Erhverv bemærker, at den fysi-
ske infrastruktur, som lovforslaget vedrører, i høj grad er privat ejet, drevet
Side 13/15
eller forvaltet. Dansk Erhverv anfører derfor, at det er afgørende, at imple-
menteringen af nye regler sker i tæt samarbejde med de brancher, der faktisk
skal udføre arbejdet.
EjendomDanmark opfordrer til, at der sikres et tæt samarbejde med lokale
entreprenører og ejendomsejere i forbindelse med etableringen og vedlige-
holdelse af beskyttelsesrum. De aktører, som ejer og driver ejendomme, bør
desuden inddrages tidligt i processen, både i planlægnings- og udførelsesfa-
sen, for at sikre, at krav og løsninger bliver praktisk gennemført.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab noterer sig høringsparter-
nes ønske om øget involvering af erhvervslivet i det videre arbejde på be-
skyttelsesrumsområdet. Som nævnt under pkt. 2.4 forventer ministeriet, at
der i forbindelse med fastsættelse af et klargøringsvarsel forventes at blive
udarbejdet vejledningsmateriale vedrørende klargøringsvarslets omfang,
herunder hvad klargøring indebærer. Som nævnt under pkt. 2.7 har Styrel-
sen for Samfundssikkerhed igangsat et arbejde med opdatering af de eksi-
sterende reglementer for indretning af bl.a. sikringsrum. Ministeriet har an-
modet Styrelsen for Samfundssikkerhed om – så vidt muligt – at inddrage
erhvervslivet i dette arbejde.
2.9. Økonomi og administrative byrder
KL bemærker, at der pt. udestår en høring vedrørende lovforslagets økono-
miske konsekvenser for kommunerne, jf. DUT-vejledningen.
Struer Kommune bemærker, at lovforslaget vil have en mærkbar økono-
misk og administrativ konsekvens for kommunerne – særligt i implemente-
ringsfasen. Struer Kommune anbefaler derfor, at dette anerkendes i de vi-
dere drøftelser, og at der afsættes de nødvendige ressourcer til at understøtte
opbygningen af denne nye opgave, f.eks. gennem tilskud, overgangsordnin-
ger eller fælles statslige værktøjer til dataregistrering og tilsyn.
For at understøtte genopretningen af sikringsrumsområdet og styrke incita-
mentet til at etablere moderne sikringsrum anbefaler TEKNIQ, at området
understøttes af statslig medfinansiering målrettet private bygningsejere. Det
kan eksempelvis være et fradrag eller støttepulje, som skal understøtte op-
graderingen af eksisterende sikringsrum til nutidige standarder samt etable-
ringen af nye private sikringsrum.
Side 14/15
BL – Danmarks Almene Boliger anbefaler, at der i forbindelse med lovens
gennemførelse udarbejdes klare retningslinjer for finansiering, så udgifter
til etablering eller klargøring af sikringsrum ikke skal bæres af de enkelte
boligområder, men at der sikres en bred samfundsløsning for at modvirke
lokal overbelastning og måske underinvestering.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab bemærker, at lovforslaget
vil indgå i den sædvanlige DUT-proces. Tidsplanen for en økonomisk hø-
ring i regi af DUT er under afklaring.
For så vidt angår finansiering af opførelse og vedligeholdelse af sikrings-
rum bemærker ministeriet, at det følger af lovforslagets § 1, nr. 11, at ejeren
af en bygning eller et anlæg, hvori der skal opføres sikringsrum, varetager
opførelse, vedligeholdelse og klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum
og afholder udgifterne hertil. Som det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 11, tilsigtes der med den foreslåede formulering ikke æn-
dringer i bygningsejerens forpligtelser vedrørende sikringsrum, men en ty-
deliggørelse af vedligeholdelsespligten.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men som er foretaget på
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs egen foranledning.
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• Der er indsat et nyt stk. 2 i § 15 i lov om beskyttelsesrum, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12, hvorefter kommunalbestyrelsens tilsyn efter
lovens § 15, stk. 1 og 2, ikke omfatter Forsvarets bygninger og etab-
lissementer.
• Der er indsat et nyt stk. 3 i § 15 i lov om beskyttelsesrum, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab kan fastsætte regler om, at tilsynet efter lovens § 15, stk.
1 og 2, af sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af
bygninger.
• Der er indsat et nyt stk. 4 i lovforslagets § 3, hvorefter kommunal-
bestyrelsen senest den 1. juli 2026 skal underrette Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed, såfremt kommunalbestyrelsen inden lovens
Side 15/15
ikrafttræden har udstedt påbud i medfør af den dagældende § 4, stk.
1, i lov om beskyttelsesrum.
• Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, er justeret således, at det
fremgår, at der ved vurderingen af, om der er behov for at pålægge
en kommunalbestyrelse at opføre nye offentlige beskyttelsesrum,
bl.a. vil kunne lægges vægt på kommunens beliggenhed, udsatheds-
grad og særlige risici, herunder om der er placeret kritisk infrastruk-
tur i kommunen mv.
• Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er justeret, således at det
fremgår, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab i forbin-
delse med udstedelse af en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede
bestemmelse vil kunne fastsættes nærmere regler om undtagelse til
sikringsrumspligten.
• I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, er der indsat et afsnit
om kommunalbestyrelsens muligheder for at henlægge sine beføjel-
ser til beredskabskommissionen, jf. § 9, stk. 2, eller den fælles be-
redskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.
• Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, er justeret således, at
det nu fremgår, at kommunalbestyrelsens tilsyn med sikringsrum
bl.a. indebærer, at kommunalbestyrelsens skal føre tilsyn med, at
sikringsrum lever op til de til enhver tid gældende regler om indret-
ning af sikringsrum, jf. § 5 i lov om beskyttelsesrum.
• Det er skrevet ind i lovforslagets pkt. 3, at lovforslagets kommunal-
økonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med KL.
• Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har indsat en ny §
2, nr. 1, i lovforslaget, der indebærer, at der foretages en ændring i
bilaget til lov nr. 433 af 6. maj 2025 om kritiske enheders mod-
standsdygtighed (CER-loven) med henblik på at rette op på en fejl i
bilaget.
Herudover er der foretaget en række ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.


HØRINGSSVAR
Indholdsfortegnelse
BL – Danmarks Almene Boliger ..............................................................................2
Bygherreforeningen ...............................................................................................4
Dansk Erhverv.........................................................................................................7
Dansk Sikringsrumstilsyn ApS.................................................................................9
Ejendom Danmark................................................................................................10
Hovedstadens Beredskab.....................................................................................12
KL – Kommunernes Landsforening.......................................................................20
Københavns Kommune ........................................................................................23
Struer Kommune ..................................................................................................24
Tekniq...................................................................................................................25
Dato: 7-11-2025
Kontor: SIKKER
Sagsbeh: Akashdip Kaur Sahota
Sagsnr.: 2025 - 1910
Akt-id.: 28749
Offentligt
L 76 - Bilag 1
Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2025-26
Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskab
mssb@mssb.dk
BL – Danmarks Almene Boliger
Studiestræde 50
1554 København
Tlf: 3376 2000
www.bl.dk
bl@bl.dk
27. oktober 2025
Høringssvar – Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om beskyttelsesrum (Styrkede beføjelser og tilsyn på beskyttelses-
rumsområdet)
Høringssvar fra BL – Danmarks Almene Boliger
BL anerkender baggrunden for lovforslaget og de alvorlige sikkerhedspolitiske omstændigheder, som
nødvendiggør en styrkelse af samfundets samlede beredskab. Det er vigtigt, at Danmark som samfund
er forberedt på at kunne håndtere kriser og trusler mod civilbefolkningen, og at rammerne for beskyttel-
sesrum og sikringsrum er tidssvarende.
Samfundsansvar
BL finder det væsentligt, at den foreslåede beføjelse kun bringes i anvendelse, hvor det er sagligt og
nødvendigt ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn. Det er væsentligt, at beskyttelsesrum ligesom forsvars-
udgifter betragtes som en samfundsmæssig forpligtelse, som vi alle solidarisk skal være med til at bære.
Derfor er det også vigtigt, at omkostningerne ved beskyttelsesrum ikke kommer til at belaste det enkelte
nybyggeri eller den enkelte renovering, som derved kan blive sat i stå.
Krav til beskyttelsesrum, retablering og nyetablering af disse i forbindelse med nybyggeri og renoveringer
må forventes i særlig grad at være koncentreret om større etagebebyggelser, hvilket typisk kan være le-
jelejeligheder eller andelsboliger, som i særlig grad findes i hovedstadsområdet. En belastning af disse
boligtyper frem for andre kan give en økonomisk skævhed, hvilket også peger i retning af samfunds-
mæssige løsninger der ikke belaster de enkelte matrikler og byggeprojekter, der derved kan sættes i stå.
BL anbefaler derfor, at der i forbindelse med lovens gennemførelse indarbejdes klare retningslinjer for
finansiering, så udgifter til etablering eller klargøring af sikringsrum ikke skal bæres af de enkelte bolig-
områder, men at der sikres en bred samfundsløsning for at modvirke lokal overbelastning og måske un-
derinvestering.
Klimakrav og bæredygtigt byggeri
Krav om etablering af nye sikringsrum vil typisk indebære anvendelse af forstærkede betonkonstruktio-
ner, som har en betydelig klima- og materialebelastning.
2/2
Dette kan gøre det vanskeligt at overholde de gældende LCA-krav (livscyklusvurdering) i bygningsregle-
mentet, hvor der stilles skærpede krav til bygningers CO₂-aftryk.
BL anbefaler, at ministeriet i samarbejde med Boligstyrelsen vurderer konsekvenserne for LCA-kravene
og sikrer, at der etableres en passende grad af fleksibilitet eller mulighed for dispensation, hvor opførel-
sen af sikringsrum sker af sikkerhedsmæssige grunde.
Derudover bør anvendelse af eksisterende anlæg og konstruktioner – fx metrostationer, parkerings-
kældre og andre underjordiske faciliteter – prioriteres, hvor det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt,
frem for at opføre nye sikringsrum.
Administrative forhold og implementering
BL finder det positivt, at loven tydeliggør ansvarsfordelingen mellem stat og kommuner. Det er dog afgø-
rende, at implementeringen sker gennem klare og enkle administrative procedurer, så boligorganisatio-
nerne kan navigere sikkert i nye regler.
Almene boligorganisationer bør inddrages tidligt i udarbejdelsen af eventuelle bekendtgørelser, så krav til
opførelse, drift og klargøring af sikringsrum kan tilpasses bedst muligt til driften af almene boligområder
for at sikre god implementering.
Videndeling og standarder
BL anbefaler desuden, at der etableres fælles vejledninger, erfaringsfora og en samlet ’hvidbog’ om mo-
derne sikringsløsninger, så krav kan fortolkes ensartet, og der opbygges et fælles vidensgrundlag på
tværs af bygherrer, rådgivere og myndigheder.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
København den 24. oktober 2025
Til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Att: mssb@mssb.dk.
Sagsnr.: 2025 - 1910
Akt-id.: 21883
Lovforslag: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70446
Høringssvar
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om beskyttelsesrum
(styrkede beføjelser og tilsyn på beskyttelsesrumsområdet)
Bygherreforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ”udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om beskyttelsesrum”. Herunder give Ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab styr-
kede beføjelser og tilsyn på beskyttelsesrumsområdet.
Generelt finder vi loven hensigtsmæssig og vi billiger, at det tilstræbes, at krav til beskyttelsesrum i
Danmark baseres på nationale og fælles trusselsvurderinger. Det skaber forudsætning for en forudsi-
gelig og ensartet praksis i hele landet uanset, hvilken kommune man bygger i.
Vores høringssvar skal ses i lyset af, at det i høj grad er en opgave for landets bygherrer at realisere
den fysiske borgerbeskyttelse, hvorfor klarhed omkring rammebetingelserne herfor er afgørende uan-
set i hvilken form beskyttelsesforanstaltninger, herunder sikringsrum, skal etableres og driftes.
Kommentarerne går derfor primært på emner, som kan sikre en fornuftig implementering af den nye
lov og sikre at den bliver realiserbar samt oplyser om, hvor den kan konflikte med andre tiltag.
EMNE: BÆREDYGTIGHED
Beskyttelsesrum fritages fra klimakrav
Byggeriet har over de seneste år arbejdet ihærdigt med bæredygtighed og har investeret tungt i at
skabe en ny og mere bæredygtig vej for branchen. Herunder arbejde med nye og mere bæredygtige
byggematerialer, som reducerer CO2-udledningen på nybyggeri og anvende langt færre ressourcer i
byggebranchen. Processen er understøttet af stadig skrappere klimakrav i forhold til udledning af CO2
på nybyggeri.
Vælger ministeriet at udmønte sine nye beføjelser, vil det alt andet lige på den korte bane kunne virke
kontraproduktivt på CO2-ambitionerne i byggebranchen. Det vil sandsynligvis ikke være muligt at leve
op til stadig skrappere CO2-krav, hvis nybyggerier skal opføres med beskyttelsesrum, som typisk be-
står af CO2-tunge materialer som stål og beton.
I dag er fx byggeri med særlige sikkerhedskrav undtaget Bygningsreglementet og CO2-krav. Vi ser
gerne at det præciseres, at beskyttelsesrum friholdes og isoleres fra de generelle CO2-krav i et givent
nybyggeri, uanset hvordan disse integreres i det samlede byggeri.
Bæredygtige løsninger også til beskyttelse
Byggeriet skal af mange årsager arbejde på at nedbringe ressource- og energiforbruget. Herunder
også CO2-udledning. På den lidt længere bane anser vi det som nødvendigt, at byggebranchen har
ambitioner om at skabe mere bæredygtige løsninger til beskyttelsesrum fx gennem igennem brug af
nye systemer og materialer eller ved brug af nye eller genbrugte materialer. Vi opfordrer til, at der
også sættes fokus på dette i implementeringen af den nye lov.
EMNE: ØGET VIDEN TIL IMPLMENTERINGSINDSATSEN
Trusler operationaliseres til byggeri i en dansk model (forslag om Hvidbog)
Mange af landets bygherrer anerkender, at der i fremtiden er behov for at opprioritere sikkerheden og
beredskabet i og omkring byggeri – og herunder arbejde med nye løsninger. Men der er en stor usik-
kerhed om, hvordan man oversætter et konkret trusselsbillede til nye tidssvarende sikringsløsninger.
Under den kolde krig var der behov for én slags løsning. I den nuværende hybridkrig skal der utvivl-
somt tænkes anderledes.
Vi foreslår, at de aktuelle trusselsvurderinger oversættes og operationaliseres til bygningsløsninger
samt at disse så vidt muligt tænkes hybride og supplerer hinanden på forskellig vis, hvor der fx er et
samspil mellem offentlige og private beskyttelsesrum. Vi foreslår, at der konkret udvikles en hvidbog
og eller en guide til, hvordan byggeri i bred forstand kan spille en rolle i den nationale sikkerhed og
ikke mindst den civile sikkerhed.
Mere videndeling og erfaringsudveksling
Det vil være helt afgørende for tempoet for opførelsen af beskyttelsesrum i Danmark, at bygherrerne i
Danmark hurtigt får et øget vidensgrundlag, der gør dem i stand til at bestille og indkøbe de rette
stedsbestemte løsninger. Mange bygherrer er i dag usikre på, hvordan de skaber de nødvendige faci-
liteter og løsninger.
Bygherrerne savner således viden, videndeling og inspiration. Vi opfordrer til at der findes midler til at
der etableres fora for videndeling omkring processer, metoder og løsninger. Gerne med udgangspunkt
i de bygherrer i Danmark, der allerede har erfaringer med at bygge med øget sikkerhed. Denne ind-
sats supplerer udviklingen af en eventuel hvidbog.
EMNE: DRIFTSMÆSSIGE FORHOLD OG TILSYN
Tænk beskyttelsesrum til flere formål
Beskyttelsesrum er ofte tunge investeringer. For at rummene kan skabe så meget værdi i fredstid som
muligt bør vi overveje, hvordan fx sikrede rum/kerner i større bygninger kan tjene flere formål, der kan
tænkes ind i bygningens almindelige anvendelse og/eller kan stå som lokaler, der bruges til et formål i
fredstid, men hurtigt kan transformeres til et andet i påkrævede situationer.
Sambrug af beskyttelsesrum
Desuden vil det være formålstjenesteligt, at man tænker en stor grad af sambrug ind i anvendelsen af
beskyttelsesrum. Virksomheder som har beskyttelsesrum, der kan bruges af medarbejdere i løbet af
dagen kan med fordel anvendes af civile naboer om aftenen og natten. Og civile sikringsrum kan bru-
ges af virksomheder i dagtimerne. Med sådanne sambrugsløsninger vil vi alt andet lige skulle bygge
langt færre beskyttelsesrum samlet set. Lignende løsninger findes bl.a. på parkeringsområdet.
Klargør det som findes i forvejen
Danmark har masser af eksisterende beskyttelsesrum og sikringsrum i forvejen. Vi foreslår således, at
der skabes en øget bevidsthed om denne bygningsmasse samt at disse byggerier bringes op til en vis
nutidig standard og har en stand, hvor det faktisk er muligt at opholde sig i længere tid. Det er langt
nemmere og billigere at opgradere det, som allerede er bygget, end at opføre nyt. Også fordi der ofte
ikke bygges særligt meget nyt byggeri der, hvor der i forvejen bor mennesker.
Desuden bør det overvejes, om der er anlæg eller installationer, som relativt nemt kan omdannes til
beskyttelsesrum. Fx tunneler, parkeringskældre eller lignende underjordiske faciliteter. Det samme
gælder dybe kældre eller lignende i beboelsesejendomme. Det gør forhåbentlig, at vi ikke skal bygge
helt så mange nye beskyttelsesrum.
Indretning og drift bør indtænkes
I lovforslaget om beskyttelsesrum italesættes indretning og driften af disse rum kun sparsomt. Et be-
skyttelsesrum bør også indeholde vand, sanitære forhold, soveforhold osv. Disse driftsmæssige ting
samt ansvaret for disse bør specificeres i en eller anden form for vejledning. Tilsynspligten bør inde-
holde overvejelser om disse forhold og påpeges i eventuelle tilsyn.
EMNE: FINANSIERING AF BESKYTTELSESRUM
Finansiering er en udfordring
Etablering af sikringsrum i nybyggeri vil alt andet lige fordyre byggeprojekterne. Vi opfordrer til, at der
findes finansieringsmodeller til disse ekstra løsninger.
Overgår ekstraomkostningerne blot til den enkelte bygherre eller byggeprojekt vil både offentlige, al-
mene og private byggeprojekter blive dyrere. Det bør alt andet lige undersøges, hvilken fordyrelse
disse projekter indebærer og vi foreslår, at eventuelle fordyrelser modsvares af øget rammebeløb i
den almene sektor eller hævet anlægsloft i den kommunale sektor for ikke at gå på kompromis med
bygningens øvrige funktionalitet.
Desuden bør der foretages en undersøgelse af den markedsmæssige påvirkning af den private sektor
i forhold til at håndtere merudgifterne på kommercielle vilkår. Det vil være uheldigt, hvis man risikerer,
at de sikkerhedsmæssige krav betyder, at bygherrer helt opgiver planlagt nybyggeri i et givent om-
råde, og man dermed heller ikke får opført nye beskyttelsesrum.
Sikkerhedspulje kan tænkes med finansielle aktører
Vi er i den forbindelse positive overfor, at der defineres en form for sikkerhedspulje, som kan søges til
både eksisterende og nybyggerier. Der bør i den forbindelse undersøges, om der er stærke finansielle
aktører, der vil påtage sig et særligt ansvar som udviklere og operatører på området i en form for of-
fentligt private partnerskaber.
EMNE: POLITISK PRIORITERING OG VÆRDIGRUNDLAG
Agilitet gennem lokale løsninger
Vi kan ikke bygge til alle trusler og situationer. Vi har brug for politiske prioriteringer af, hvad der er vig-
tigst, og hvordan vi oversætter trusler til konkrete byggeløsninger. Omvendt har vi med al sandsynlig-
hed brug for højt tempo. Vores anbefaling er derfor at skabe ramme, der giver stor agilitet og selvbe-
stemmelse til at lave løsninger, der fungerer lokalt og understøtte lokale og stedsbestemte behov.
Vi skal beskytte vores værdier og huske æstetikken
Vi skal huske, at de løsninger, vi laver, skal afspejle de værdier, vi kærer os om. Og bygninger står
som regel længe, når de først er bygget. Derfor kan de med fordel inddrage fundamentale demokrati-
ske værdier og principper for, at vi ikke lader nogen i stikken. Det gælder fx børn og psykisk sårbare
samt andre sårbare grupper.
Desuden opfordrer bygherrerne til, at vi ikke glemmer æstetikken i jagten på øget sikkerhed og at
dette ligeledes beskrives i vejledningen til loven. Sikkerhed må ikke ende i grimme bygninger og by-
områder og dermed gøre vores liv fattigere. Så har vi allerede tabt første runde til de aktører, som øn-
sker at ramme vores samfund.
EMNE: UDFORDRINGER MED SIKKERHEDSGODKENDELSER
Sikkerhedsgodkendelser på tværs af byggeprojekter
Mange sikringsanlæg i Danmark vil være omfattet af en vis fortrolighed. Særligt i forhold til sikring af
samfundskritiske institutioner. Bygherrerne oplever ofte, at det er svært og tidskrævende at få sikker-
hedsgodkendt centrale medarbejdere i byggeprojekter. Bl.a. fordi en sikkerhedsgodkendelse på et
projekt ikke kan overføres til det næste projekt. Vi ser gerne, at man gør denne del nemmere og mere
smidig. Fx ved at en sikkerhedsgodkendelse kan bruges på tværs af byggeprojekter.
Mvh
Jesper Malm
Politisk chef
Bygherreforeningen
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
forsvar@danskerhverv.dk Side 1/2
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Att.: Kristoffer Aagren
Slotsholmsgade 12,
1218 København K
Den 23. oktober 2025
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum (Styrkede
beføjelser og tilsyn på beskyttelsesrumsområdet)
Indledning
Dansk Erhverv bakker op om, at der skabes et mere tidssvarende grundlag for civilbeskyttelsen i
Danmark. Den sikkerhedspolitiske situation nødvendiggør et styrket fokus på samfundets samlede
modstandskraft. Samtidig er det væsentligt, at ny regulering balancerer hensynet til beredskabets
behov med hensynet til erhvervslivets rammevilkår, investeringer og forudsigelighed.
Det er Dansk Erhvervs opfattelse at lovforslagets hensigter er relevante i henhold til at skabe mu-
lighed for hurtigere beslutninger og et mere samlet nationalt ansvar for beskyttelsesrumsområdet.
Men det rejser også spørgsmål om, hvordan opgaverne konkret skal løftes – og hvem der skal fi-
nansiere, bygge, vedligeholde og klargøre faciliteterne. Det bør derfor ikke gennemføres uden en
klar forståelse af, hvordan det offentlige og det private bedst spiller sammen.
Overordnede bemærkninger
Der er behov for en langt stærkere kobling mellem civilbeskyttelse og erhvervsliv. Den fysiske in-
frastruktur, som lovforslaget vedrører, er i høj grad privat ejet, drevet eller forvaltet. Det er derfor
afgørende, at implementeringen af nye regler sker i tæt samarbejde med de brancher, der faktisk
skal udføre arbejdet. Det gælder både bygge- og anlægssektoren, ejendomsejere, sikkerhedsvirk-
somheder og de mange leverandører, der kan bidrage med innovative løsninger.
Dansk Erhverv anbefaler, at ministeriet etablerer en fast struktur for samarbejde med erhvervsor-
ganisationer og relevante brancheaktører, når regler og standarder på området skal fastlægges. Det
vil styrke både tempo, kvalitet og effektivitet – og sikre, at nye krav kan omsættes til praksis uden
at skabe unødige byrder.
Derudover er det vigtigt, at de nye tilsynsbeføjelser og kontroladgange anvendes proportionalt og
med respekt for erhvervslivets retssikkerhed. Lovgivningen skal naturligvis sikre, at beskyttelses-
rum er funktionsdygtige, men kontrol bør altid være baseret på dialog og vejledning før påbud og
sanktion.
Lovforslaget lægger op til nye klargøringskrav for beskyttelsesrum og sikringsrum. Dansk Erhverv
er enig i behovet for klare rammer, men understreger, at sådanne krav skal være realistiske i en
driftsmæssig kontekst. Mange bygninger, der rummer sikringsrum, anvendes til erhvervsmæssige
DANSK ERHVERV
Side 2/2
formål i fredstid. Et meget kort klargøringsvarsel kan derfor have betydelige konsekvenser for virk-
somhedernes drift. Der bør lægges vægt på fleksibilitet, gennemsigtighed og tilstrækkelig varsling.
Endelig bør ministeriet anerkende, at lovforslaget, trods vurderingen af ingen direkte erhvervsøko-
nomiske konsekvenser, kan få indirekte betydning for bygherrer, ejendomsejere og leverandører.
Nye krav til opførelse, vedligeholdelse eller dokumentation vil uundgåeligt medføre omkostninger.
Dansk Erhverv anbefaler derfor, at der gennemføres en opfølgende konsekvensanalyse af de prak-
tiske og økonomiske effekter for erhvervslivet, når bekendtgørelserne udformes.
Et strategisk perspektiv
Den civile beskyttelse er en del af den samlede samfundssikkerhed, som Forsvarsforliget 2024-
2033 også bygger på. Skal indsatsen lykkes, kræver det en helhedsorienteret tilgang, hvor staten,
kommunerne og erhvervslivet løfter opgaven sammen. Erfaringerne fra forsvarsområdet viser, at
offentlig-private partnerskaber kan fremskynde projekter, styrke kvaliteten og sikre, at ressour-
cerne bruges klogt.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at ministeriet undersøger mulighederne for at inddrage private ak-
tører i opførelsen, driften og vedligeholdelsen af beskyttelsesrum gennem fleksible samarbejdsmo-
deller. Et velfungerende partnerskab mellem det offentlige og erhvervslivet kan både reducere om-
kostninger og risici, skabe arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden på et område, der har
stor betydning for samfundets samlede robusthed.
Afsluttende bemærkninger
Dansk Erhverv støtter hensigten med lovforslaget og anerkender behovet for at styrke Danmarks
civilbeskyttelse. Samtidig er det afgørende, at implementeringen sker på et grundlag, hvor samar-
bejde, proportionalitet og forudsigelighed er styrende principper. Civilbeskyttelse kan ikke bygges
alene på nye regler – den skal bygges på partnerskab, planlægning og praktisk gennemførlighed.
Dansk Erhverv ser frem til at bidrage konstruktivt til det videre arbejde og står til rådighed for
drøftelser om, hvordan den foreslåede regulering kan omsættes til en balanceret og erhvervsvenlig
praksis.
Med venlig hilsen
Thomas Nissen, Forsvar- & Beredskabspolitisk Chef
Dansk Erhverv
Børsgade 4, 1217 København K
www.danskerhverv.dk
Kære Ministerie for Samfundssikkerhed og Beredskab
Vi er en nystartet virksomhed der hedder Dansk Sikringsrumstilsyn APS som har specialiseret os i
gennemførelse af tilsyn i alle typer af sikringsrum, betondækningsgrave, bunkers osv. Vi har brugt to år på at
opbygge ekspertise. Læse lovstof og en kommune har anvist os øvelsessteder hvor vi har trænet og udarbejdet
tjeklister. Så vi er klædt godt på til at kunne løse opgaven med omgående virkning
Et af de store spørgsmål er om der skal være mekanisk / el drevet udluftning i de forskellige typer af rum. Vi
mener helt klart ja for ellers er rummene jo uanvendelige til det de er tiltænkt i loven
Vi finder derfor også, at sandfiltrene i betondækningsgrave skal tjekkes for om der er fri passage i rør, og om
filteret sammen med den mekaniske pumpe kan levere den mængde luft som er nødvendigt for at et givent
antal personer skal kunne overleve. Mange af disse sandfiltre er jo 80 år gamle og filtdugen i bunden over røret
som sikrer luftfremførslen må anses for at være mørnet og faldt sammen og derved mindskes lufttilførslen ind i
rummet
Ligeledes at ventilerne som skal sikrer overtryk inde i rummet fungerer, vores erfaring er den at de er rustet i
stykker mange steder og derfor ikke virker
Vores oplevelse under tilsyn er også den, at der mangler, kulfiltrer og eldrevne / mekaniske luftpumper faktisk
alle de steder hvor dette er et krav. Vi har derfor undersøgt salgs-markedet for denne typer af pumper, og
umiddelbart er Zürich det eneste land tættest på Danmark der producere dem, dog har de samarbejde med et
Polen hvorfra de kan importeres, og Polen er medlem af EU hvilket gør handel nemmere. Man bør derfor
indtænke udbud i kommende plan.
Næste store udfordring er at sikrer sig at Højdvands- lukke virker i kloaksystemet. Vores erfaring er at der
generelt er udfordringer med disse lukke- anordninger og at man derfor ikke kan holde overtryk i rummet
Skiltning er i den grad også en stor udfordring, mange steder er rummene ikke mærket så ingen ved derfor hvor
rummet starter og slutter
Men en ting er sikkert omkring den kommende lov, og det er det forhold, at i som ministerie fastholder
indberetningspligten fra kommunen om antal pladser. Men vigtigst af alt er, at kommunerne skal indberette om
de efterlever vedligeholdelsespligten hvert fjerde år for alle de tekniske indretninger som beskrevet ovenover.
Kommunerne er jo i forvejen pligtige til at drifte disse rum, men det sker ikke hvis ikke de får indberetningspligt
er min personlige erfaring
Endvidere står vi til tjeneste og tilbyder vores samarbejde med at udfærdige dagens omtalte tjekliste så
kommunerne har noget de kan bruge til noget når de sender folk ud for at inspicere rummene og skal udfylde
indberetningspapirerne
Med venlig hilsen
Dansk Sikringsrumstilsyn APS
v/teknikker Henrik Holmsted Pedersen
Robstrupvej 21
8500 Grenaa
Tlf. 23106658
CVR-nr 45823199
Mail henrik@dansk-st.dk
2025-10-24
Politiks Direktør
Jan Ellebye
+45 2033 3876
je@ejd.dk
EjendomDanmark  Vester Farimagsgade 41  1606 København K  +45 33 12 03 30  www.ejd.dk  CVR-nr. 10 39 02 14
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Slotsholmsgade 12
1218 København K
J.nr. 2025-1910
Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om beskyttelsesrum
EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til høring over udkast til for-
slag til Lov om ændring af lov om beskyttelsesrumsområdet.
Nedenfor findes først vore generelle bemærkninger til lovforslaget, hvorefter følger en række
nærmere kommentarer til forslagets enkelte dele.
Overordnede bemærkninger til forslaget
EjendomDanmark skal indledningsvist påpege følgende generelle forhold, der er relevante at
overveje i relation til forslaget:
Positivt med øget fokus på tilstrækkelig mængde af beskyttelsesrum.
Helt overordnet finder EjendomDanmark, at det er positivt, at der lægges op til at sikre en
tilstrækkelig mængde af beskyttelsesrum i Danmark og støtter op om formålet. I lyset af den
ændrede sikkerhedspolitiske situation er det både rettidigt og nødvendigt. Det er afgørende,
at løsningerne tilpasses lokale forhold og eksisterende bygningsmasse, så ressourcerne anven-
des målrettet og effektivt, og ikke bliver unødigt dyre for hverken borgere eller virksomheder.
Samarbejde med lokale aktører
EjendomDanmark opfordrer til, at der sikres et tæt samarbejde med lokale entreprenører og
ejendomsejere i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af beskyttelsesrum. De aktører,
som ejer og driver ejendomme, bør desuden inddrages tidligt i processen, både i planlægnings-
og udførelsesfasen, for at sikre, at krav og løsninger bliver praktisk gennemførlige. Et sådant
samarbejde vil kunne reducere administrative byrder og fremme omkostningseffektive model-
ler, der balancerer hensyn til sikkerhed, drift og ejendomsforhold.
Økonomiske konsekvenser og praktisk gennemførlighed
Det bør indgå som et centralt hensyn, at krav om etablering eller forstærkning af beskyttelses-
rum kan medføre væsentlige økonomiske og praktiske konsekvenser for ejendomsejere, sær-
ligt i forbindelse med nybyggeri, ombygninger og større renoveringer. Det er derfor væsentligt,
at eventuelle krav udformes med hensyn til ejendomsejernes planlægnings- og investerings-
horisont. EjendomDanmark anbefaler, at der fastlægges klare og forudsigelige retningslinjer
for implementeringen, således at kravene kan efterleves på et proportionelt grundlag. Der bør
2 / 2
desuden være mulighed for fleksible løsninger, der tager højde for forskelle i ejendomstype,
anvendelse og lokaleforhold.
Det skal her til bemærkes, at for så vidt at det pålægges bygningsejer at udvide og eller på
anden vis reinvesterer i en eksisterende bygning med henblik på at renovere et sikringsrum, at
en sådan omkostning vil føre til stigende lejerpriser for beboerne. Vi skal således opfordre til
at der indtænkes en enten statslig eller kommunal medfinansiering i det omfang at bestem-
melsen skønnes nødvendig at bringe i anvendelse.
Vidensdeling og vejledning
EjendomDanmark skal helt generelt opfordrer ministeriet til at øge sin vidensdelings- og infor-
mationsindsats rettet imod bygningsejere og lejere i etagebyggeri. Der er i branchen en stor
efterspørgsel på nærmere vejledning i alt fra sikringsrum til korrekt forberedelse på krisesitu-
ationer. EjendomDanmark skal derfor opfordre ministeriet til med afsæt i det eksisterende
vejledningsmateriale, foreslå at det udvides med en mere specifik vejledning til ejere og bru-
gere af etagebygninger.
Bemærkninger til forslagets enkelte dele
EjendomDanmark har nærmere kommentarer til forslagets punkt 12 vedr. til tilføjelsen af §15
stk. 2
Tilsyn med sikringsrum og administrative byrder
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får kompetence til at føre tilsyn med overholdelsen af §
6 og regler udstedt i medfør af § 4, herunder mulighed for at påbyde bygningsejere at udlevere
nødvendige oplysninger samt foretage kontrol af sikringsrum mod behørig legitimation og
uden retskendelse.
EjendomDanmark anerkender behovet for, at der føres tilsyn med overholdelsen af reglerne
for beskyttelsesrum. Det er dog væsentligt, at tilsynsordningen udformes på en måde, der ikke
skaber unødige administrative byrder for ejendomsejerne. Der bør tilstræbes en enkel og smi-
dig proces, hvor kontrol og informationskrav står i rimeligt forhold til formålet, og hvor ejen-
domsejere ikke pålægges omfattende eller gentagne dokumentationsforpligtelser.
I EjendomDanmark håber vi, at disse bemærkninger kan bistå Ministeriet for Samfundssikker-
hed og Beredskab i det videre arbejde med at kvalitetssikre forslaget, og i det arbejde står
EjendomDanmark naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Jan Ellebye
Politisk Direktør
Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere døgnet rundt - året rundt. Læs mere på hbr.dk
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Sendt pr. mail til: mssb@mssb.dk
Att.: Kristoffer Aagren
Høring vedr. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
beskyttelsesrum (Styrkede beføjelser og tilsyn på beskyttel-
sesrumsområdet)
Med henvisning til de på Høringsportalen offentliggjorte ”udkast til
forslag til lov om ændring af lov om beskyttelsesrum (Styrkede befø-
jelser og tilsyn på beskyttelsesrumsområdet)” skal Hovedstadens
Beredskab herved fremsætte nedenstående bemærkninger til det
offentliggjorte materiale:
Hovedstadens Beredskab har noteret sig, at Hovedstadens Bered-
skab ikke fremgår af høringslisten for nærværende lovudkast.
Hovedstadens Beredskab har fået kompetenceoverdraget myndig-
hedsansvaret for beskyttelsesrum i vores ejerkommuner Køben-
havn, Frederiksberg, Brøndby, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Al-
bertslund og Dragør kommuner. Da lovforslaget vurderes at få væ-
sentlig betydning for Hovedstadens Beredskabs fremtidige opga-
ver, ressourcebehov og tilsynsforpligtelser, har vi valgt at afgive et
høringssvar med henblik på at bidrage til den videre kvalificering af
lovgivningen.
Vi støtter overordnet intentionen om at styrke beføjelser og tilsyn
på beskyttelsesrumsområdet, men ønsker at knytte en række be-
mærkninger og forbehold til lovudkastet — særligt i relation til de
forventede tilsynsopgaver, vilkår i byggetilladelser samt klargøring
og vedligehold af sikrings- og beskyttelsesrum.
Vi bemærker, at lovforslaget på nuværende tidspunkt ikke ledsages
af udkast til tilhørende forskrifter, hvilket gør det vanskeligt at vur-
dere det fulde opgavesæt, herunder omfang, frister og krav til kom-
munale myndigheder med ansvar for beskyttelsesrum.
Der tages derfor forbehold for:
23. oktober 2025
Journal nr. 25/6282
–
Teknik, LER og Beskyttelsesrum
Enghavevej 84
2450 København sv
E-Mail: beskyttelsesrum@hbr.dk
www.hbr.dk
Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere døgnet rundt - året rundt. Læs mere på hbr.dk
2/8
• Indhold og omfang af kommende forskrifter, som skal defi-
nere opgavens egentlige karakter.
• En endnu udefineret frist for klargøring af beskyttelsesrum,
og de dertil nødvendige kompetencer og ressourcer.
Ad. Bemærkninger til tilsynsopgaver og §4 samt §8, stk. 2
Lovforslaget indebærer, at Hovedstadens Beredskab i vores ejer-
kommuner skal føre tilsyn med:
• At der indrettes sikringsrum, jf. §4 i den gældende lov, og
• At der sker klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum, jf.
§8, stk. 2.
Vi vurderer, at opgaven vil kræve væsentligt øget kapacitet, sy-
stemunderstøttelse og kompetenceopbygning. Dette gælder både i
forhold til nye og eksisterende objekter, og ved behov for fornyede
tilsyn som følge af ændret trusselsniveau.
Det er positivt, at der i lovforslaget gives hjemmel til at indhente
oplysninger i forbindelse med tilsynet, da dette vil kunne lette og
effektivisere tilsynsarbejdet.
Dog bør det samtidig afklares, om Hovedstadens Beredskab efter-
følgende selv vil have adgang til de data og oplysninger, der indsen-
des til den centrale myndighed, herunder i hvilket omfang sådanne
data kan genanvendes i planlægning og beredskabsforberedelse.
Forventede opgaver i forbindelse med implementering
Generelt for alle objekter:
 Udvikling af tilsynsværktøj og skrivelser for den kommunale
myndighed på området (Hovedstadens Beredskab), herun-
der:
o Skabeloner til tilsynsgrundlag, varsling, underretning,
svarbreve og indberetninger.
o Styringsværktøj til planlægning, afvikling og opfølgning
på tilsyn.
o Skabeloner til tilpasning af, og vilkår i byggetilladelser
ved både opførelse og nedlæggelse af sikringsrum.
Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere døgnet rundt - året rundt. Læs mere på hbr.dk
3/8
 Vejledning af borgere, kommuner og virksomheder mv. i
regler og pligter efter loven om beskyttelsesrum.
 Styring og planlægning af tilsyn centralt og hos den enkelte
tilsynsførende.
 Instruktion og uddannelse af medarbejdere i administration
og tilsyn.
 Indberetning af gennemførte tilsyn til Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed samt eventuel opfølgning.
Eksisterende objekter:
• Administration og vedligehold af offentlige beskyttelses-
rum.
• Definition/tilpasning af grundlag for tilsyn ift. evt. ny for-
skrift
• Kontrol ved tilsyn (forberedelse, varsling, afvikling)
• Opfølgning på kontrol (indberetning/kontrolbesøg) samt til-
pasning af grundlag for tilsyn efter udlevering af oplysninger
fra bygningsejer (§15, stk. 2)
Nye objekter:
• Fastlæggelse af vilkår i byggetilladelser ved opførelse af nye
sikringsrum.
• Definition/tilpasning af grundlag for tilsyn ift. vurdering af
om reglerne om sikringsrum er overholdt (evt. ny vejled-
ning/forskrift)
• Kontrol ved tilsyn med bygningsejers overholdelse af pålæg
(tid til forberedelse, varsling, afvikling)
• Opfølgning på tilsyn (indberetning/kontrolbesøg) samt til-
pasning af grundlag for tilsyn efter udlevering af oplysninger
fra bygningsejer (§15, stk. 2)
• Eventuel fornyet sagsbehandling og tilsyn ved fornyet trus-
selniveau og deraf ændring i sikkerhedsniveau og elementer
der skal tilvejebringes ift. klargøringsvarsel (som endnu ikke
er fastsat)
Ad. Behov for tydelige kriterier og nyt reglement
Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere døgnet rundt - året rundt. Læs mere på hbr.dk
4/8
Det er uklart, hvilke krav og kriterier der skal gælde for sikrings- og
beskyttelsesrum anno 2026, idet det nuværende reglement og vej-
ledningsgrundlag stammer fra 1980’erne.
Der er sket betydelige ændringer i byggemetoder, materialer, an-
vendelser og teknologiske muligheder siden da, hvilket gør det van-
skeligt at anvende de eksisterende krav som operationelt grundlag.
Der bør derfor udarbejdes et nyt reglement og en opdateret vejled-
ning, som fastlægger:
• nutidige tekniske standarder for sikrings- og beskyttelses-
rum,
• tydelige krav til dimensionering, konstruktion og vedlige-
hold,
• samt retningslinjer for dokumentation, adgang og kontrol.
En ny vejledning vil være nødvendig både for bygherrer, byggemyn-
digheder og beredskaber, og bør foreligge i god tid inden lovens
ikrafttræden.
Der ønskes en tydelig definition af de forventede kriterier, der skal
være tilgodeset ift. indretning og vedligehold af hhv. sikringsrum og
beskyttelsesrum.
Ad. Ressourcer og implementeringsfrist
Der bør tilføres tilstrækkelige midler og ressourcer til de kommu-
nale myndigheder der har opgaven, da denne forventes at være
meget tidskrævende.
Dette gælder både planlægning, koordinering, dokumentation,
gennemførelse af tilsyn og opfølgning.
Særligt bemærkes, at:
• Selve tilsynsarbejdet ofte vil kræve adgang til tekniske loka-
ler, kontakt med ejere og koordinering med driftsorganisati-
oner.
• Administrative opgaver (varslinger, rapportering, journalise-
ring mv.) udgør en væsentlig del af tidsforbruget.
• Et landsdækkende tilsyn hvert fjerde år vil være omkost-
ningstungt og kræve prioritering af ressourcer.
Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere døgnet rundt - året rundt. Læs mere på hbr.dk
5/8
Derudover bør det afklares, hvordan og hvornår første indberet-
ning forventes gennemført.
I lovudkastets bemærkninger (§15 C, stk. 14) lægges der op til
ikrafttræden i februar 2026 og første indberetning fire år senere.
Der er imidlertid endnu ikke taget stilling til:
• om sikringsrum skal fysisk gennemgås,
• hvad der konkret skal kontrolleres (eksistens, udstyr, kapa-
citet mv.), og
• hvordan indberetningsværktøjet skal fungere.
Hvis værktøjet først bliver tilgængeligt i fx 2027-2028, vil tidsrum-
met til at gennemføre første indberetning blive meget kort, hvilket
skaber risiko for flaskehalse og manglende kvalitet i dataindsamlin-
gen.
Ad. pkt. 3 om ny § 3 a om ministerens adgang til at stille krav om
opførelse af offentlige beskyttelsesrum, hvis forholdene tilsiger det
Beredskabet finder det positivt, at der skabes hjemmel til, at ministeren
kan stille krav om opførelse af offentlige beskyttelsesrum, når forholdene
tilsiger det.
Det vurderes dog nødvendigt, at der sker en nærmere præcisering af de
kriterier, der skal lægges til grund for, hvornår et område eller en bygning
vurderes at tjene “væsentlige civile beredskabsformål”.
En sådan præcisering vil være afgørende for at sikre en ensartet og gen-
nemsigtig anvendelse af bestemmelsen, samt for at de kommunale myn-
digheder på området kan planlægge kapacitet og prioritering.
Det anbefales derfor, at der i lovbemærkningerne eller i en kommende
bekendtgørelse/vejledning fastlægges objektive kriterier, fx med ud-
gangspunkt i:
 befolkningstæthed,
 kritisk infrastruktur og forsyningsfunktioner,
 transportknudepunkter, og
 områder med særlig betydning for civil beredskabsindsats.
Derudover bør det præciseres:
Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere døgnet rundt - året rundt. Læs mere på hbr.dk
6/8
 hvordan beslutningsprocessen omkring krav efter § 3 a koordine-
res med kommunerne og beredskaberne,
 samt hvem der finansierer etablering, drift og tilsyn med sådanne
offentlige beskyttelsesrum.
Endelig bør der sikres sammenhæng med eksisterende bestemmelser i §
4 om sikringsrum i bygninger og bygningsreglementets bestemmelser, så
beføjelser og ansvarsområder ikke overlapper eller modarbejder hinan-
den.
Ad. Konsekvenser og sanktioner ved manglende overholdelse
Da hjemlen til at give påbud om opførelse af sikringsrum fremover
overgår til staten, bør der udarbejdes klare retningslinjer for hånd-
tering af tilfælde, hvor sikringsrum nedrives eller ændres uden tilla-
delse.
Lovgivningen bør tydeligt fastsætte, hvilke konsekvenser og even-
tuelle sanktioner der gælder, samt hvordan disse håndhæves i
praksis.
Forholdet til bygningsreglementet – anvendelse af sikringsrum
Bygningsreglementet fastlægger i §212, at der ved nybyggeri og
væsentlig ombygning i tilknytning til etageboliger og sammenbyg-
gede enfamiliehuse skal etableres et tilstrækkeligt og aflukket areal
til opbevaring af større brugsgenstande, såsom cykler, barnevogne
og rollatorer (pulterrum).
Det anbefales, at man i bekendtgørelsens §6, stk. 1 og 2, samt
eventuelt i tilhørende regler om indretning eller vejledning (jf. §5),
fremhæver, at:
• Bygningsreglementets §212 ikke er gældende, når der af
ministeriet er fastsat et klargøringsvarsel.
• Pulterrumslignende anvendelse af sikringsrum bør være til-
ladt, så længe der ikke er fastsat krav om etablering af of-
fentlige beskyttelsesrum, og anvendelsen ikke forringer
rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum.
Dette vil give bygningsejere og kommunale myndigheder en tydelig
ramme for, hvad sikringsrum kan anvendes til i normaltilstand,
Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere døgnet rundt - året rundt. Læs mere på hbr.dk
7/8
uden at kompromittere deres funktion i en aktiveringssituation ef-
ter §8, stk. 2.
Ad. Trafikale anlæg og §4, stk. 3
Som anført i §4, stk. 3, vil ministeren kunne fastsætte regler om sik-
ringsrum i nye trafikale anlæg, f.eks. metroanlæg.
Det vurderes, at dette område kræver et helt nyt reglement, da de
eksisterende bestemmelser ikke passer til denne type anlæg.
Det bør tydeliggøres:
• om det alene er de kundevendte områder (perroner, publi-
kumsarealer mv.), der omfattes,
• eller om også driftsområder, depoter og tunnelsystemer
kan anvendes som offentlige beskyttelsesrum (MOB-an-
læg).
Ad. Afsluttende bemærkninger
Hovedstadens Beredskab støtter formålet med at styrke tilsyn og
beføjelser på beskyttelsesrumsområdet, men understreger beho-
vet for:
• klare, moderne forskrifter og realistiske tidsfrister,
• tilførsel af ressourcer og kompetenceudvikling til de kom-
munale myndigheder med ansvar for opgaven, og
• et tæt samarbejde mellem stat, kommune og beredskaber i
implementeringsfasen.
Vi står naturligvis til rådighed for dialog og bidrag i den videre pro-
ces, herunder i arbejdet med udformning af forskrifter, tilsynsme-
toder og administrative retningslinjer.
Afslutningsvis skal Hovedstadens Beredskab anmode om fremover
at blive optaget på Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skabs høringsliste.
Med venlig hilsen
Vi passer på hovedstadsområdet og vores 1 mio. borgere døgnet rundt - året rundt. Læs mere på hbr.dk
8/8
Lasse Bederslev
Afdelingschef, Teknik
NOTAT
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om
beskyttelsesrum
KL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om beskyttelsesrum (Styr-
kede beføjelser og tilsyn på beskyttelsesrumsområdet). Lovforslaget har til
formål at gennemføre de ændringer af lov om beskyttelsesrum, som eftersy-
net af reglerne på området har givet anledning til.
Mere konkret har lovforslaget til formål at konkretisere snitfladerne for forde-
ling af kompetencerne på beskyttelsesrumsområdet mellem stat og kom-
mune.
KL takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget. Det har ikke
været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden
for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politi-
ske behandling af høringssvaret.
Overordnede bemærkninger
Vi står i en helt særlig situation lige nu, med et alvorligt risiko- og trusselsbil-
lede, og det stiller nye og højere krav til både regeringen, kommunerne og
samfundet. KL bakker derfor klart op om formålet med det nye lovforslag.
Selvom vi ikke er i en situation, hvor beskyttelsesrum er nødvendige lige nu
ifølge risiko- og trusselsvurderingerne, er det rettidig omhu at justere en lov-
givning, der blev revideret i en anden verdenssituation.
Beskyttelsesrum handler om civilbeskyttelse i nogle af de mest alvorlige situ-
ationer, vi kan stå i som samfund, og derfor bakker KL også op om, at der
med dette lovforslag sættes en klarere ramme for nationale meldinger, som
kommunerne kan agere på baggrund af. Det bør ikke være den enkelte
kommune, som skal vurdere kommende trusselsbilleder og oversætte det til,
hvad det konkret betyder i forhold til antallet og standen af beskyttelsesrum.
Derfor bakker KL op om, at ministeren fremover har ansvaret for at vurdere
behovet for nye beskyttelses- og sikringsrum og beslutte, hvis der skal opfø-
res nye. Og at det tydeliggøres, at ministeren kan fastsætte et klargørings-
varsel.
Specifikke bemærkninger
Øget tilsyn med sikrings- og beskyttelsesrum
Der lægges med forslaget op til øget tilsyn med sikrings- og beskyttelses-
rum. KL finder det positivt, at der med forslaget gives hjemmel til at indhente
oplysninger i forbindelse med tilsyn af sikringsrum. Det er dog vigtigt at poin-
tere, at opgaven med tilsyn af beskyttelsesrum flere steder er overdraget til
det lokale beredskab fra kommunen. Det bør derfor specificeres, om bered-
skaberne har den samme hjemmel til at påbyde bygningsejere at udlevere
oplysninger i forbindelse med sikringsrum.
Dato: 23. oktober 2025
Sags ID: SAG-2025-03959
Dok. ID: 3621716
E-mail: MIEM@kl.dk
Direkte: 3370 3159
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
K1
NOTAT
Dato: 23. oktober 2025
Sags ID: SAG-2025-03959
Dok. ID: 3621716
E-mail: MIEM@ki.dk
Direkte: 3370 3159
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
Der lægges ydermere op til, at det bør tydeliggøres i loven, at kommunerne
har pligt til at føre tilsyn med, at sikringsrum ikke benyttes på en sådan
måde, at rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum forringes. Der udestår
en specificering af, om dette i praksis vil betyde, at kommunerne skal føre fy-
sisk tilsyn med samtlige sikringsrum, og hvad der skal kontrolleres efter.
Jf. § 15 c. skal kommunalbestyrelsen hvert fjerde år indberette det samlede
antal offentlige beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikringsrums-
pladser. KL finder det positivt, at der med forslaget lægges op til en løbende
opdatering af kapacitet, men vurderer stadig, at det vil medføre en admini-
strativ opgave for kommunerne.
Klargøring
Sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum skal efter lovforslagets § 3 stk. 2
og § 6 stk. 2 kunne klargøres med et varsel, som fastsættes af ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab. KL bakker op om denne tydeliggørelse,
så der ikke er usikkerhed om, hvad der gælder her. Og at kommunerne får
nogle klare rammer og nationale meldinger at arbejde ud fra, så det kan gø-
res ensartet på tværs af landet.
Det er dog uklart ifølge lovforslaget, hvordan klargøringsvarslet fastlægges,
og hvad det vil betyde for kommunerne. Der bør ved varsling af klargøring
følge en vejledning for, hvorvidt en klargøring medfører indkøb af inventar,
eller om det drejer sig om nærmere tekniske forbedringer.
Opførsel af nye beskyttelsesrum og sikringsrum
Jf. § 3 a. kan ministeren for samfundssikkerhed og beredskab pålægge kom-
munalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile
beredskabsformål tilsiger det. KL støtter, at denne kompetence lægges hos
ministeren. Det er ikke den enkelte kommunes kompetence at vurdere beho-
vet for beskyttelsesrum på baggrund af trusselsvurderinger fra statslige myn-
digheder. Konkret behov for anvendelse af beskyttelsesrum må antages
alene at ske i så alvorlige situationer, at det også tilsiger, at det er et natio-
nalt anliggende.
Der vil i denne sammenhæng også være tale om en væsentlig potentiel ud-
gift for kommunerne. KL forventer således også, at der vil følge finansiering
med et krav om opførsel af beskyttelsesrum, da det ikke er en udgift kommu-
nerne alene kan løfte.
KL støtter også, at ministeren fremover kan fastsætte regler om opførsel af
sikringsrum ud fra samme rationale som beskyttelsesrum. KL vil gerne gøre
opmærksom på, at hvis der pålægges en sikringsrumspligt for større private
byggerier i enkelte kommuner, bør det tilstræbes, at denne ændring ikke vil
medføre større uligheder landet over, hvis det fx viser sig, at erhvervsaktivi-
tet eller nybyggeri er mere fordelagtigt i andre kommuner.
Endelig skal KL gøre opmærksom på, at der pt. udestår en høring vedr. lov-
forslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne, jf. DUT-vejledningen.
K1
NOTAT
KL har tidligere efterspurgt en økonomisk høring og ser frem til snarest mu-
ligt at modtage en sådan fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skab.
KL står til rådighed for uddybning af svaret.
Med venlig hilsen
Dato: 23. oktober 2025
Sags ID: SAG-2025-03959
Dok. ID: 3621716
E-mail: MIEM@kl.dk
Direkte: 3370 3159
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Stine Johansen
Høringssvar til lov om ændring af lov om beskyttelses-
rum
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har modtaget hø-
ring vedr. lov om ændring af lov om beskyttelsesrum udsendt den 26.
september 2025 af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået
høringsmaterialet og har ingen bemærkninger til materialet.
Venlig hilsen
Lena Kongsbach
Vicedirektør
02-10-2025
Sagsnummer I F2
2025 - 20895
Dokumentnummer i F2
221724
Sagsnummer eDoc
2025-0311291
Bygge-, Parkerings- og
Miljømyndighed
Njalsgade 13
2300 København
EAN-nummer
5798009809452
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Kære Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab,
Vi anerkender formålet med lovforslaget og bakker op om ønsket om at styrke det civile beredskab og skabe et
bedre overblik over kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet. Vi er enige i, at dette er et vigtigt led i at sikre
samfundets robusthed og borgernes tryghed.
Vi ønsker dog at gøre opmærksom på, at lovforslaget i praksis vil medføre nye og ressourcekrævende opgaver
for kommunerne, som ikke har været varetaget i mange år.
Med lovforslaget pålægges kommunerne bl.a. at:
• kortlægge og indberette samtlige eksisterende beskyttelsesrum og sikringsrum,
• indhente og registrere relevante oplysninger om disse anlæg,
• føre tilsyn med rummenes stand og bygningernes tilstand,
• sikre, at nye bygninger opføres i overensstemmelse med eventuel sikringsrumspligt, og
• løbende følge op på og administrere disse opgaver.
Dette arbejde vil kræve væsentlig tid, nye arbejdsgange og oplæring af medarbejdere, da området i mange år
ikke har været en aktiv del af kommunens opgaveportefølje. Det vil tage betydelig tid at opbygge overblik,
systematik og rutine i opgaven. Først efter flere års erfaring vil der kunne forventes en mere effektiv drift af
opgaven.
Kommunen vurderer derfor, at lovforslaget vil have en mærkbar økonomisk og administrativ konsekvens for
kommunerne – særligt i implementeringsfasen. Vi anbefaler, at dette anerkendes i de videre drøftelser, og at
der afsættes de nødvendige ressourcer til at understøtte opbygningen af denne nye opgave, f.eks. gennem
tilskud, overgangsordninger eller fælles statslige værktøjer til dataregistrering og tilsyn.
Kommunen ser frem til at bidrage konstruktivt til den videre implementering og samarbejde om at skabe et
aktuelt og dækkende overblik over landets beskyttelsesrum.
Venlig hilsen
Ida Kerstine Jensen
Fagkoordinator - byggesagsafdelingen
Direkte: 96848425 | Mobil: | E-mail: iks@Struer.dk
Plan og Miljø | Byg | Smedegade 7 | Struer
Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.
Skriv via Borger.dk (Borger)
Skriv via Virk.dk (Virksomhed)
Sådan behandler vi personoplysninger
3
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: 7741 1524
Email: nsb@tekniq.dk
Dato: 24. oktober 2025
Side 1/3
TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.
TEKNIQs høringssvar vedr. høring udkast til forslag til lov om ændring af lov om beskyt-
telsesrum (Styrkede beføjelser og tilsyn på beskyttelsesrumsområdet)
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har offentliggjort høringen af udkast til
forslag til lov om ændring af lov om beskyttelsesrum (Styrkede beføjelser og tilsyn på be-
skyttelsesrumsområdet) på høringsportalen og anmodet om at modtage høringssvar senest
fredag d. 24. oktober 2025.
Lovforslaget kan have betydning for arbejdsområder for TEKNIQs medlemsvirksomheder,
og vi indgår derfor gerne i det videre samarbejde på området. I det følgende forstås et ‘sik-
ringsrum’ som et ufærdigt beskyttelsesrum, beregnet til beboere, beskæftigede samt andre
personer jf. Beredskabsstyrelsens reglement for indretning af sikringsrum og murgennem-
brydninger fra 2003, som dog inden for et varsel skal kunne fungere som beskyttelsesrum.
Lovforslaget giver TEKNIQ anledning til følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
TEKNIQ finder det positivt, at der sættes fokus på beskyttelses- og sikringsrumsområdet, og
at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tager de nødvendige tiltag for at styre
udviklingen i kapaciteten af beskyttelses- og sikringsrum i Danmark. TEKNIQ ser frem til at
blive bekendtgjort med, hvordan ministeriet ønsker at udmønte de beføjelser, som ministe-
riet får med nærværende lovforslag.
I TEKNIQ repræsenterer vi det tekniske erhvervsliv i Danmark – herunder ventilationsvirk-
somheder, VVS-installatører, El-installatører og andre tekniske installationsvirksomheder.
Det er virksomheder, der i praksis sikrer, at de danske beskyttelses- og sikringsrum kan ef-
terleve nutidige funktionalitetskrav. Vi opfordrer derfor til, at TEKNIQ og det tekniske er-
hvervsliv inddrages i det videre arbejde med at modernisere regler og standarder for be-
skyttelses- og sikringsrum.
Afskaffelsen af sikringsrumspligten i 1992 betyder i praksis, at vi med rimelighed kan for-
vente, at mange sikringsrum, som er opført i perioden med ’sikringsrumspligt’ mellem 1950-
1992, i praksis er utilgængelige og/eller utidssvarende. Det tekniske erhvervsliv står klar til
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Sendt pr. mail til ministeriet hovedpostkasse MSSB@MSSB.dk.
3
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: 7741 1524
Email: nsb@tekniq.dk
Dato: 24. oktober 2025
Side 2/3
TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.
at bidrage til moderniseringen af disse, men kan først tilbyde målrettede eftersyn og opgra-
deringer af installationer, når der er klarhed over, hvad et sikringsrum i praksis bør inde-
holde - også for at kunne imødekomme kravet om klargøring til beskyttelsesrum. Det be-
mærkes, at den manglende afklaring af fremtidige krav på området aktuelt udgør en barri-
ere for, at private og virksomheder af egen drift igangsætter arbejdet med at opdatere egne
sikringsrum.
I TEKNIQ anbefaler vi ift. det kommende arbejde:
• Ministeriet bør hurtigst muligt - og i samarbejde med det tekniske erhvervsliv -
præsentere den af ministeriet omtalte ”tjekliste”, herunder retningslinjer for op-
bygning af moderne beskyttelses- og sikringsrum.
• Ministeriet bør overveje en statslig medfinansieringsordning som skal styrke arbej-
det med at opdatere sikringsrum, som ejes af private bygningsejere, i det omfang,
at ministeriet stiller krav eller giver anbefalinger herom.
Anbefalingerne uddybes nedenfor.
Igangværende eftersyn, ny tjekliste og tekniske anbefalinger
TEKNIQ støtter det igangværende eftersyn af beskyttelsesrummenes kapacitet og stand,
som er annonceret af ministeriet i maj 2025. Vi anbefaler, at resultaterne af eftersynet of-
fentliggøres, så branchen får de bedst mulige forudsætninger for at tilbyde tekniske løsnin-
ger der, hvor behovet for opdatering af forældede tekniske installationer er mest udtalt.
TEKNIQ bakker op om udarbejdelsen af en tjekliste til eftersyn af eksisterende beskyttelses-
rum i forbindelse af det annoncerede eftersyn. Når ministeriet ønsker at styre udviklingen
på området, bør der også udarbejdes tidssvarende tekniske retningslinjer, som tydeligt be-
skriver kravene til ventilation, el, varme, vand, sanitet, afløb og kommunikation som gælder
for både beskyttelses- og sikringsrum.
I dag er der ingen klare retningslinjer for, hvilke tekniske løsninger ministeriet eller dens
styrelser anser som tidssvarende for beskyttelses- og sikringsrum. Det gør det vanskeligt for
både bygningsejere og det tekniske erhvervsliv at agere. Det nuværende reglement for ind-
retning af sikringsrum og murgennembrydninger er eksempelvis mere end 20 år gammelt
og bør derfor genbesøges og ajourføres i lyset af teknologiske og bygningsmæssige frem-
skridt og nutidige forventninger til beskyttelses- og sikringsrum.
Vi anbefaler desuden, at tjeklisten indeholder en vurdering af, hvor lang tid et beskyttelses-
rum skal kunne huse et givent antal personer. Opholdstiden har betydning for både de kli-
matiske forhold, energibehov, ventilationsløsninger og for dimensioneringen af forsyning
og sanitetsforhold.
3
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
tekniq@tekniq.dk
www.tekniq.dk
Mobil: 7741 1524
Email: nsb@tekniq.dk
Dato: 24. oktober 2025
Side 3/3
TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.
Behov for statslig medfinansiering
For at understøtte genopretningen af sikringsrumsområdet og styrke incitamentet til at
etablere moderne sikringsrum anbefaler TEKNIQ, at området understøttes af statslig med-
finansiering målrettet private bygningsejere. Det kan eksempelvis være et fradrag eller støt-
tepulje, som skal understøtte opgradering af eksisterende sikringsrum til nutidige standar-
der samt etablering af nye private sikringsrum.
En sådan ordning vil reducere de økonomiske byrder for private bygningsejere og virksom-
heder, øge villigheden til at efterleve eventuelle myndighedsanbefalinger og krav samt lette
presset på de øvrige offentlige/kommunale beskyttelsesrum i en krisesituation. Det er dog
afgørende, at ordningen gøres administrativ enkel, hvilket vil understøtte deltagelsen fra
flest mulige private bygningsejere. Støtten kan evt. tilrettelægges som fradrag eller med
inspiration i Energistyrelsens Erhvervspulje,som gør det let at få overblik over mulighederne
for tilskud til afgrænsede energieffektiviseringstiltag.
Afsluttende bemærkninger
TEKNIQ deltager meget gerne i den videre dialog om modernisering af sikrings- og beskyt-
telsesrumsområdet, herunder udviklingen af tekniske standarder og praktiske vejledninger.
Vi står til rådighed for samarbejde med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
samt dens styrelser og relevante myndigheder, så Danmark kan få et tidssvarende, robust
og teknisk velfungerende beskyttelsesberedskab.
Afslutningsvist bemærkes det, at TEKNIQ ønsker at blive anført på fremtidige høringslister
fra ministeriet. Særligt i forbindelse med initiativer, som har relevans for det tekniske er-
hvervsliv.
Nicolaj Sylvester Brarup
Chefkonsulent