Svar på spm. nr. S 162: Mener ministeren, at det er acceptabelt, at man stort set konsekvensfrit kan køre i hashpåvirket tilstand i Grønland?

Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget
Folketinget
13. november 2024
2024 -4461
Grønlandsudvalget har i brev af 15. oktober 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren i forlængelse af svar på GRU alm. del – spørgsmål
92, folketingsåret 2023-24, oplyse, om det findes hensigtsmæssigt i
forhold til trafiksikkerheden i Grønland, at der i færdselsloven for
Grønland ikke er hjemmel til, at politiet kan udtage spytprøver i
forbindelse med kørsel i narkopåvirket tilstand? I benægtende fald
vil ministeren da i samarbejde med Justitsministeriet fremlægge et
lovforslag for Naalakkersuisut, som fastsætter grænseværdier for
kørsel i narkopåvirket tilstand, og som samtidig giver politiet mu-
lighed for prøveudtagning ved mistanke om kørsel i påvirket til-
stand?
Svar:
Jeg henviser til besvarelse af spørgsmål nr. 92 (GRU alm. del) af 1.
oktober 2024, spørgsmål nr. 125 (GRU alm. del) af 15. september
2022 samt spørgsmål nr. 2 (GRU alm. del) 22. december 2021.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
S 162 endeligt svar
2025-26


Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget
Folketinget
22. december 2021
2021-2878
Grønlandsudvalget har i brev af 6. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren oplyse, hvordan man i Grønlands Politi forholder sig
til færdselslovens paragraf 10 om, at et køretøj ikke må føres eller
forsøges ført af nogen, der på grund af påvirkning af opstemmende
eller bedøvende midler er ude af stand til at føre et køretøj på fuldt
betryggende måde? Herunder også om Politiet i Grønland ser for-
dele i at benytte f.eks. narkometre, som man gør i Danmark, samt
om de lovgivningsmæssige rammer i Grønland tillader brugen af
narkometre til både kontrol og som bevis i en sag. Afslutningsvist,
er Regeringen åben for en lovændring på området, såfremt det øn-
skes fremmet?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålets første dele indhentet
bidrag fra justitsministeren, som oplyser følgende:
”Til brug for besvarelsen heraf har Justitsministeriet indhen-
tet et bidrag fra Rigspolitiet, som efter inddragelse af Grøn-
lands Politi har oplyst følgende:
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Grønlands Politi.
Grønlands Politi oplyser for så vidt angår færdselslovens §
10, at bestemmelsen ikke fastsætter nærmere grænser for,
hvor stor en koncentration af opstemmende eller bedøvende
midler, der er acceptabelt for at føre et motorkøretøj på lov-
lig vis. Herudover er det Grønlands Politis opfattelse, at be-
stemmelsen giver anledning til bevismæssige udfordringer,
idet det forudsætter et lægefagligt skøn at vurdere, hvorvidt
en person befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende
er ude af stand til at føre et køretøj af den pågældende art på
Offentligt
S 162 endeligt svar
2025-26
Side 2/3
fuldt betryggende måde. Såfremt politiet har mistanke om, at
en person fører et køretøj under påvirkning af bevidstheds-
udvidende stoffer, forudsætter det således, at der føres bevis
for den mistænktes manglende førerevne, hvilket blandt an-
det kan ske ved en klinisk undersøgelse.
Grønlands Politi oplyser videre, at der ved mistanke om kør-
sel i den tilstand, hvor en fører ikke er i stand til føre køretø-
jet på forsvarlig vis, oftest vil være grundlag for at mistænke
føreren for spirituskørsel. Som følge heraf udtages der alene i
forbindelse med efterforskningen en blodprøve.
På det tidspunkt, hvor resultatet af blodprøven foreligger, er
det således ikke længere muligt at gennemføre en klinisk un-
dersøgelse af førerevnen på kørselstidspunktet. Det bemær-
kes herved, at det ikke er praktisk muligt i hvert tilfælde,
hvor der er mistanke om spirituskørsel, tillige at foretage en
klinisk undersøgelse om den pågældendes førerevne, for det
tilfælde, at den pågældende tillige måtte være påvirket af
f.eks. THC.
Det er endvidere Grønlands Politis opfattelse, at der med den
nuværende lovgivning ikke er hjemmel til at kræve narkome-
tertest mv., ligesom sådanne test ej heller vil kunne indgå
som (selvstændigt) bevis i en kriminalsag. Som følge heraf
benytter Grønlands Politi ikke narkometre eller lignende på
samme vis som i Danmark.
Det er på denne baggrund Grønlands Politis opfattelse, at
lovændringer, som kriminaliserer al kørsel under påvirkning
af nærmere fastsatte niveauer af indholdet af bevidsthedsud-
vidende stoffer i blodet, og som giver adgang til at benytte
narkometer mv. til kontrol og som bevis i kriminalsager, vil
være hensigtsmæssigt.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Grønlands Po-
liti.”
Jeg kan supplerende oplyse, at et narkometer i Danmark
alene anvendes som screeningsværktøj af politiet til på stedet
at screene for tilstedeværelsen af bevidsthedspåvirkende
stoffer i spyttet. Såfremt resultatet på narkometeret er posi-
tivt, vil der efterfølgende skulle udtages en blodprøve.
Et positivt resultat fra et narkometer vil således altid skulle
følges op med en blodprøve, som herefter kan anvendes som
Side 3/3
bevismiddel i en eventuel senere straffesag. Blodprøver udta-
get i trafikrelaterede sager om kørsel under påvirkning af eu-
foriserende stoffer undersøges i Danmark for mere end 400
stoffer, heriblandt THC (hash), ved et retsmedicinsk institut.
Jeg er altid indstillet på at drøfte det grønlandske selvstyres
ønsker på færdselsområdet, så hvis det grønlandske selvstyre
retter henvendelse med et ønske om ændringer af reglerne
om kørsel i narkopåvirket tilstand, er jeg naturligvis åben
over for nærmere drøftelser. Sådanne drøftelser vil i givet
fald skulle ske under inddragelse af Justitsministeriet og
Rigspolitiet, da ændringer af den omhandlede karakter vil
indebære praktiske og økonomiske konsekvenser for Grøn-
lands Politi.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht


Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
10. november 2025
2025-5004
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) har den 3. november 2025
stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 161:
Hvad er ministerens holdning til, at der er et væsentligt hul i den
grønlandske færdselslovgivning i forhold til narkokørsel, herunder
at der ikke findes regler for kørsel med THC i blodet, på trods af at
problemstillingen gentagne gange er blevet rejst over for ministe-
ren, som har ansvaret for området?
Svar:
Som det fremgår af mine tidligere besvarelser af spørgsmål nr. 2
(GRU alm. del) af 13. november 2024, spørgsmål nr. 92 (GRU alm.
del) af 1. oktober 2024, spørgsmål nr. 125 (GRU alm. del) af 15.
september 2022 samt spørgsmål nr. 2 (GRU alm. del) 22. decem-
ber 2021, er jeg altid indstillet på at drøfte Naalakkersuisut og det
grønlandske selvstyres ønsker på færdselsområdet.
Hvis det grønlandske selvstyre derfor retter henvendelse med et
ønske om ændringer af reglerne om kørsel i narkopåvirket tilstand,
er jeg naturligvis åben over for nærmere drøftelser.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
S 162 endeligt svar
2025-26


Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget
Folketinget
15. september 2022
2022-3964
Grønlandsudvalget har i brev af 14. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 125:
Ministeren oplyser i svar på GRU alm. del – spm. 2, at det er opbak-
ning til og ønske om, at kunne anvende narkometer i Grønland. Vil
ministeren redegøre for, hvad der skal til af uddannelse, udstyr og
lign. for at narkometre kan tages i anvendelse i Grønland? Hvor stor
en udgift vurderer ministeren, at det vil medføre, og kræver det æn-
dringer af lovgivning for at implementere?
Svar:
Den grønlandske færdselslov indeholder ikke en hjemmel, der gør
det muligt at fastsætte nærmere grænser for, hvor høj en koncentra-
tion af bevidsthedspåvirkende stoffer, der er acceptabel for at føre et
motorkøretøj på lovlig vis, ligesom der ikke er hjemmel til, at politiet
kan udtage udåndings-, spyt- eller svedprøve og dermed anvende
narkometer i forbindelse med mistanke om kørsel i påvirket til-
stand.
I § 10 i den grønlandske færdselslov er der fastsat regler om et gene-
relt førerevnekriterie, hvorefter et motordrevet køretøj ikke må fø-
res eller forsøges ført af nogen, der befinder sig i en sådan tilstand,
at den pågældende er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt be-
tryggende måde, f.eks. på grund af narko- eller spirituspåvirkning.
Hvis politiet har mistanke om, at en person fører et køretøj med be-
vidsthedspåvirkende stoffer i blodet, forudsætter det således, at der
føres bevis for den mistænktes manglende førerevne, hvilket blandt
andet kan ske ved en efterfølgende lægelig undersøgelse.
Hvis der er ønske om, at politiet i Grønland skal kunne anvende nar-
kometer som et supplerende screeningsværktøj ved mistanke om
kørsel i påvirket tilstand, vil det kræve en ændring af den grønland-
ske færdselslov, så der skabes hjemmel til, at politiet kan kræve, at
Offentligt
S 162 endeligt svar
2025-26
Side 2/2
føreren af et køretøj afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller
lader sine øjne besigtige.
For så vidt angår udgifterne forbundet med at indføre narkometer i
Grønland, herunder udgifter til uddannelse, udstyr og lignede har
jeg til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
justitsministeren, som oplyser følgende:
”Til brug for besvarelsen heraf har Justitsministeriet indhentet et
bidrag fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Transportministeriets
besvarelse af 22. december 2021 af spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra
Folketingets Grønlandsudvalg. Rigspolitiet kan dertil oplyse, at så-
fremt det lovmæssige grundlag for brug af narkometre i Grønland
tilvejebringes, så vil det skulle afdækkes, hvordan måleudstyret kan
implementeres hos Grønlands Politi, herunder udbredelse i politi-
kredsen, økonomi, uddannelse af instruktører og brugere, mv.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at uddannelse i brugen af
narkometre sker lokalt i politikredsene ved gennemførelse af et fire
timers kursus. Kurset er målrettet polititjenestemænd og forestås af
lokale instruktører, der således vil skulle uddannes hertil.
Det er Rigspolitiets vurdering, at spørgsmålet om økonomi nødven-
digvis må følge en eventuel kommende implementeringsmodel. Det
er således vanskeligt at vurdere, hvilke udgifter det vil medføre før-
end en model er på plads.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen