Fremsat den 7. november 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 7. november 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner samt lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne
(Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den
kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 og som ændret
senest ved § 12 i lov nr. 1687 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 33 indsættes i afsnit IX:
»Kapitel 33 a
Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den
kommunale budgetgaranti
§ 203 a. For udgifter efter stk. 4 udgør den samlede
beløbsgrænse en øvre grænse for den samlede kommunale
udgift i det pågældende år i opgørelsen af efterregulerin-
gen af den kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2,
nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner. Beskæftigelsesministeriet opgør den endelige
beløbsgrænse for kommunerne for et regnskabsår som antal-
let af personer efter stk. 2 ganget med grænsen efter stk. 3
for 2026 og efter stk. 7 for efterfølgende år.
Stk. 2. Beregningen af den samlede beløbsgrænse for
kommunerne, jf. stk. 1, sker på grundlag af personer, som er
omfattet af § 6, nr. 1-10, herunder personer, der deltager i
tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 eller 6
ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9. Personer, som er
i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed
samt personer, der er omfattet af et program efter integrati-
onsloven, indgår ikke i beregningen. Beskæftigelsesministe-
riet opgør det endelige antal af fuldtidspersoner for hele året.
Stk. 3. For 2026 gælder en grænse på 10.602 kr. pr. fuld-
tidsperson (2026-niveau) i målgruppen, jf. stk. 2. En tilsva-
rende grænse kan fastsættes for efterfølgende år i henhold til
stk. 7.
Stk. 4. Beløbsgrænsen, jf. stk. 1, gælder for kommuner-
nes udgifter under ét til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud
om vejledning og opkvalificering efter § 91, udgifter til
mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale efter § 172
og merudgiftsgodtgørelse efter § 176. Samme beløbsgrænse
gælder også for udgifterne til personer omfattet af arbejds-
pligt efter § 105 a, som får tilbud om vejledning og opkva-
lificering efter § 91, jf. § 105 b. Beløbsgrænsen vedrører
kommunernes reale udgifter efter fradrag af statsrefusion.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeriet offentliggør senest den
1. juli en foreløbig grænse efter stk. 7 for det kommende
år. Beskæftigelsesministeriet offentliggør senest den 31. de-
cember den endelige grænse efter stk. 7 for det kommende
år.
Stk. 6. Den 1. januar hvert år reguleres grænsen i stk.
3 med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-
ringsprocent. Ved den årlige regulering af grænsen i stk. 3
oprundes det regulerede beløb til nærmeste hele beløb. Be-
løbet før oprunding danner grundlag for kommende års sats-
regulering.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeriet fastsætter efter reglerne
i stk. 1-6 den foreløbige og endelige grænse pr. fuldtidsper-
son for 2027 og efterfølgende år.«
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021,
som ændret senest ved § 18 i lov nr. 1655 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2025-26
Beskæftigelsesmin., J.nr. 2025-4022
BE010324
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, indsættes efter »sygedagpen-
ge,«: »jf. dog litra e,«.
2. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, indsættes efter »beskæftigel-
sesindsats,«: »jf. dog litra e,«.
3. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, indsættes efter »virksomhed,«:
»jf. dog litra e,«.
4. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter litra d, som nyt litra:
»e) i udgifterne til opgørelsen af den kommunale budget-
garanti til brug for reguleringen af statens årlige tilskud til
kommunerne, jf. litra b-d, medregnes kommunernes reale
udgifter, der fremgår af § 203 a, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, op til en samlet beløbsgrænse, jf. §
203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, «.«
Litra e og f bliver herefter litra f og g.
§ 3
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12.
februar 2021, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 198 af 25.
februar 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:
»§ 19 a. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal opbevare de
data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes
finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, i en periode på 4 hele regn-
skabsår, således at refusion og medfinansiering kan opgøres
for denne periode baseret på ydelsesanciennitet og genoptje-
ning, jf. §§ 5 og 6. Perioden i 1. pkt. på 4 hele regnskabsår
regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kom-
munernes refusion og medfinansiering for de ydelser, der er
indberettet i den pågældende hele kalendermåned.
Stk. 2. Kommer en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrø-
rende data til selskabets kendskab før udløbet af perioden
i stk. 1, skal alt data dog opbevares frem til det tidspunkt,
hvor der er sket en genopretning med korrekte data i Ydel-
sesrefusion, således at kommunernes refusion og medfinan-
siering kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og
genoptjening, jf. §§ 5 og 6.«
§ 19 b. Fordringer af betydning for opgørelsen af kom-
munernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, forældes efter 3 år,
regnet fra udløbet af det år, ydelsen vedrører, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Forældelsesfristen i stk. 1 gælder ikke, hvis der
skal ske genberegning af opgørelsen af kommunernes refu-
sion og medfinansiering på grund af en fejl eller uhensigts-
mæssighed. I dette tilfælde indtræder forældelsen først på
det tidspunkt, hvor der er sket en endelig opgørelse af
kommunernes refusion og medfinansiering på baggrund af
genopretning af data. Hvis opgørelsen af kommunernes re-
fusion og medfinansiering ikke er endelig opgjort efter 10
år, bortfalder kommunernes og statens krav på refusion og
medfinansiering.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 1 finder ikke anvendelse på udgifter, der afholdes
efter den 1. januar 2026 vedrørende aktivering m.v., der er
omfattet af § 14, stk. 2, nr. 5, litra b – d, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, og som vedrø-
rer perioden til og med den 31. december 2025.
Stk. 3. § 14, stk. 2, nr. 5, litra e, som indsat ved lovforsla-
gets § 2, nr. 4, finder anvendelse første gang for udgifter
vedrørende året 2026.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Grænse for visse udgifter i den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til den kom-
munale budgetgaranti - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkvalificering
2.1.1.2. Udgifter til mentorstøtte
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2.1. Grænsen pr. fuldtidsaktiveret for 2026 og efterfølgende år
2.1.2.2. Den samlede beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkva-
lificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti
2.1.2.3. Udgifter, der er omfattet af beløbsgrænsen for udgifter i forhold til den kommunale
budgetgaranti
2.1.2.4. Afgrænsningen af personer, der medgår i opgørelsen af den samlede beløbsgrænse
2.1.2.5. Offentliggørelse og regulering af grænsen pr. fuldtidsperson
2.2. Grænse for visse udgifter i den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til den kom-
munale budgetgaranti - Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af regler om sletning af data og forældelse i Ydelsesrefusion
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
3
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Liberal Alliance, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti
og Radikale Venstre indgik den 9. april 2025 ”Aftale om
reform af beskæftigelsesindsatsen - Mere værdighed, større
frihed og færre regler”.
Aftalepartierne er enige om, at regeringen på baggrund af
den politiske aftale skal indgå aftale med Kommunernes
Landsforening (KL) om udmøntning og implementering af
den samlede reform i foråret 2025, herunder realiseringen af
de økonomiske konsekvenser af reformen og den samlede
besparelse på 2,8 mia. kr. i 2030. I den forbindelse indgik
regeringen og KL desuden den 21. maj 2026 ”Aftale om
udmøntning af reform af beskæftigelsesindsatsen”.
Dette lovforslag udmønter initiativet om at indføre en græn-
se for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkva-
lificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommu-
nale budgetgaranti, som var en del af aftale om reform af
beskæftigelsesindsatsen - Mere værdighed, større frihed og
færre regler samt aftale mellem KL og regeringen. Grænse
for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifi-
cering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommuna-
le budgetgaranti foreslås at træde i kraft 1. januar 2026.
De nævnte aftaler omtales herefter som beskæftigelsesrefor-
men.
Det forventes, at der træder en ny hovedlov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i kraft 1. januar 2027. Der forventes
fremsat lovforslag herom i februar 2026.
Nærværende lovændring er således fremsat med henblik på
fastsættelsen af grænsen for 2026 og fastsættelsen og offent-
liggørelsen i 2026 af grænsen for 2027. Fastsættelsen og
offentliggørelsen af grænsen for 2028 forventes at skulle
ske med udgangspunkt i den nye hovedlov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I dette lovforslag foreslås det yderligere, at der indføres
forældelsesregler for opbevaring af data i Ydelsesrefusion,
jf. lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12.
februar 2021.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Grænse for visse udgifter i den aktive beskæftigelsesind­
sats i forhold til den kommunale budgetgaranti – Lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
2.1.1. Gældende ret
Kommunerne kan afholde udgifter til tilbud om vejledning
og opkvalificering, andre driftsudgifter ved aktivering og
udgifter til mentorstøtte efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts
2024. Disse udgifter er omfattet af budgetgarantien, jf. §
14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19.
januar 2021.
Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbs-
mæssig begrænsning af kommunernes udgifter, der er om-
fattet af budgetgarantien, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Ne-
denfor gennemgås reglerne for de af kommunernes udgifter
omfattet af budgetgarantien, som foreslås omfattet af en
beløbsgrænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning
og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den
kommunale budgetgaranti.
2.1.1.1. Driftsudgifter ved aktivering i vejledning og opkva­
lificering
Kapitel 14 om vejledning og opkvalificering i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats omfatter bl.a. § 90 om ordinær
uddannelse, der har hjemmel i lov og udbydes generelt. Ud-
dannelsen skal umiddelbart være rettet mod job på arbejds-
markedet. Kommunerne kan give tilbud efter lovens § 90
til personer fra alle målgrupper i loven bortset fra personer
omfattet af lovens § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager
tilskud til selvstændig virksomhed, og personer omfattet af
lovens § 6, nr. 11 (førtidspensionister).
Dertil kommer, at der i lovens § 91 i kapitel 14 er hjem-
mel til, at kommunerne kan give tilbud om vejledning og
opkvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke
er omfattet af lovens § 90, korte vejlednings- og afklarings-
forløb, særlig tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte
uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesfor-
løbet. Alle personer, som er omfattet af målgrupperne i lo-
ven, jf. § 6, kan få tilbud herom bortset fra personer omfattet
af lovens § 6, nr. 9, som er i fleksjob eller modtager tilskud
til selvstændig virksomhed. Tilbud efter lovens § 91 kaldes
ofte for tilbud om ”øvrig vejledning og opkvalificering”.
4
Efter lovens kapitel 14 er der mulighed for tilbud om studie-
og kompetencegivende uddannelse efter lovens § 95 til per-
soner under 30 år, der er omfattet af lovens § 6, nr. 1-5, og
som ikke har kompetencegivende uddannelse, og som har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt
deres ret til SU til videregående uddannelse. Målgrupperne
efter lovens § 6, nr. 1-5, er modtagere af dagpenge og kon-
tanthjælp.
De øvrige bestemmelser i lovens kapitel 14 omhandler i
§§ 96, 97, 97 a og 97 b tilbud finansieret af forskellige
puljer som f.eks. den regionale uddannelsespulje og puljen
til uddannelsesløft.
Udgifter efter lovens kapitel 9 om 6 ugers jobrettet ud-
dannelse for dagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere kan
under visse betingelser ligeledes betragtes som vejledning
og opkvalificering som minder om ordinær uddannelse.
Ud over udgifter til tilbud efter lovens kapitel 14 om vejled-
ning og opkvalificering er der i loven andre bestemmelser,
som indeholder driftsudgifter ved aktivering. Det drejer sig
om følgende situationer:
– Udgifter til partnerskabsaftaler efter lovens § 15 med en
arbejdsgiver om rekrutteringsforløb for ledige i form af
virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11.
– Udgifter til undervisningsmateriale for at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet efter lovens § 172 i
forbindelse med tilbud efter lovens kapitel 11-14 om
virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats eller vejled-
ning og opkvalificering.
– Anslåede udgifter til merudgiftsgodtgørelse efter lovens
§ 176 ved at deltage i tilbuddet efter lovens kapitel 11,
13 og 14 for personer omfattet af lovens § 6, nr. 2-5,
7, 8, 12 og 13, dvs., personer på kontanthjælp, i job-
afklaringsforløb eller ressourceforløb, selvforsørgende,
der ikke er i beskæftigelse og ikke modtager offentlig
forsørgelse samt unge under 18 år med behov for en
uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.
2.1.1.2. Udgifter til mentorstøtte
Det følger af lovens § 167, at med henblik på at fremme,
at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordi-
nær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættel-
se, kan kommunerne give mentorstøtte i en periode på højst
6 måneder. Personerne kan efter en konkret vurdering gives
mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved udløb
af en periode. Vurderingen kan bl.a. gå på overvejelser om
formålet med forlængelsen af mentorstøtte.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore­
slåede ordning
Kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifice-
ring m.v. samt mentorstøtte er store udgiftsposter i størrel-
sesordenen 3,5 mia. kr., som dermed udgør en stor del af
de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats. Be-
skæftigelsesreformen indeholder derfor en lang række initia-
tiver, der i sig selv forventes at reducere udgifterne til øvrig
vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte. Det
er primært drevet af afskaffelsen af krav om gentagen ak-
tivering for unge og afskaffelsen af ressourceforløb, som
forventes at reducere antallet af tilbud om øvrig vejledning
og opkvalificering samt mentorforløb. Disse initiativer vil
indgå i en lovpakke om reform af beskæftigelsesindsatsen,
der forventes fremsat i februar 2026.
Derudover indgår der i beskæftigelsesreformen, at udgifter-
ne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorstøtte vil skulle reduceres yderligere via en beløbs-
grænse over kommunernes udgifter hertil i forhold til den
kommunale budgetgaranti. Grænsen vil skulle understøtte,
at udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v.
samt til mentorstøtte vil blive nedbragt, men at kommunerne
samtidig ikke vil blive underlagt nye lovgivningsmæssige
krav, som vil indskrænke kommunernes mulighed for at
foretage lokale prioriteringer. Kommunerne vil derfor kunne
udmønte besparelserne på de målgrupper og indsatser, som
lokalt giver bedst mening.
Regeringen og KL er enige om, at der igangsættes drøftelser
om den konkrete udmøntning, og at opfølgningsmodellen på
udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt
til mentorordningen vil blive aftalt i fællesskab.
KL vil løbende gå i dialog med kommuner, som måtte vise
sig at have vanskeligt ved at nedbringe udgifterne. Udgif-
terne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorordningen forventes at ville blive fulgt i perioden
2027-2030.
Beskæftigelsesministeriet vil opgøre udgifterne til øvrig vej-
ledning og opkvalificering m.v. og til mentorordningen ulti-
mo maj for det forudgående år, så aftalepartierne, kommu-
nerne og KL løbende vil kunne orientere sig i udviklingen af
udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt
til mentorordningen.
Hvis det viser sig, at udgifterne ikke vil blive reduceret i
tråd med den politiske aftale, vil aftalepartierne genbesøge
behovet for at lovgive på området.
2.1.2.1. Grænsen pr. fuldtidsaktiveret for 2026 og efterføl­
gende år
Det foreslås, at der indføres en grænse pr. fuldtidsperson, og
at grænsen vil blive fastsat til 10.602 kr. (2026-niveau) for
2026 pr. fuldtidsperson.
Videre foreslås det, at grænsen pr. fuldtidsperson for efter-
følgende år fastsættes af Beskæftigelsesministeriet.
Det foreslås endeligt, at Beskæftigelsesministeriet fastsætter
den foreløbige og endelige grænse pr. fuldtidsperson for
2027 og efterfølgende år.
Forslaget vil betyde, at der som noget nyt vil komme en
begrænsning på, i hvilket omfang kommunernes udgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøt-
5
te vil blive medregnet i budgetgarantien. Idet der vil blive
fastsat én samlet grænse, vil der ikke blive fastsat separate
grænser for kommunernes udgifter til hhv. øvrig vejledning
og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen.
Med fastsættelsen af grænsen som ét samlet beløb pr. fuld-
tidsperson i målgruppen for den aktive beskæftigelsesindsats
vil forslaget desuden betyde, at den statslige kompensation
af udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v.
samt til mentorordningen vil følge udviklingen i ledigheden
samtidig med, at ordningernes direkte påvirkning af kom-
munernes samlede finansiering vil blive begrænset i tråd
med de politiske ambitioner.
Den foreslåede grænse pr. fuldtidsperson for 2026 vil blive
opgjort som de forventede udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i 2026 (inkl. refor-
mvirkning) divideret med det forventede antal fuldtidsperso-
ner i de relevante målgrupper for 2026.
Med den foreslåede bestemmelse vil Beskæftigelsesministe-
riet få bemyndigelse til at fastsætte den årlige grænse pr.
fuldtidsperson fra og med 2027 ud fra en bemyndigelse.
Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet med henblik på
at fastsætte den årlige grænse pr. fuldtidsperson fra og med
2027.
Metoden til at beregne grænsen for efterfølgende år forven-
tes at ville foregå ud fra den samme metode som for 2026. I
de efterfølgende år vil beregningen også indeholde Beskæf-
tigelsesministeriets budgetterede udgifter, den forudsatte be-
sparelse for det pågældende år og det beregnede antal fuld-
tidspersoner i de relevante målgrupper for det pågældende år
efter virkningen af beskæftigelsesreformen. De generelle be-
sparelser på udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering
m.v. forventes fuldt indfaset i 2036. Beskæftigelsesministe-
riet har med udgangspunkt i de budgetterede udgifter og
det beregnede antal fuldtidspersoner for 2026-2029 beregnet
grænsen pr. fuldtidsperson. Fastsættelsen af den foreløbige
og den endelige grænse pr. fuldtidsperson vil dog skulle
ske i forhold til bl.a. eventuelle politiske initiativer, som
i væsentligt omfang ændrer brugen af øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte pr. fuldtidsperson,
eller eventuelle væsentlige ændringer i forudsætningerne for
beregningerne af grænsen pr. fuldtidsperson.
Forslaget betyder, at det i efteråret 2026 i forhold til den
foreløbige grænse pr. fuldtidsperson vil skulle vurderes, om
der bl.a. vil være politiske initiativer, som i væsentligt om-
fang vil ændre på den forudsatte brug af øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson, og
som vil skulle afspejles i fastsættelsen af den endelige græn-
se pr. fuldtidsperson, eller eventuelle væsentlige ændringer i
forudsætningerne for beregningerne af grænsen pr. fuldtids-
person.
Den ovenfor beskrevne metode til fastsættelsen af den årlige
grænse pr. fuldtidsperson vil være baseret på Beskæftigel-
sesministeriets skøn over udgifterne til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte og det beregnede
antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper. Det vurde-
res derfor mest hensigtsmæssigt, at det vil være Beskæfti-
gelsesministeriet, der vil få bemyndigelsen til at fastsætte
den årlige grænse pr. fuldtidsperson.
2.1.2.2. Den samlede beløbsgrænse for kommunernes udgif­
ter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til ment­
orstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti
Det foreslås, at den samlede beløbsgrænse udgør en øvre
grænse for, i hvilket omfang kommunernes udgifter indgår
i efterreguleringen af budgetgarantien, jf. § 14, stk. 2, nr.
5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner.
Forslaget vil betyde, at den samlede beløbsgrænse for 2026
vil indgå, når budgetgarantien efterreguleres i sommeren
2027. Hvis de faktiske kommunale regnskabstal for driftsud-
gifter ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering
m.v. samt til mentorstøtte vil være højere end den samlede
beløbsgrænse, vil beløbsgrænsen sætte grænsen for, i hvilket
omfang disse vil indgå i opgørelserne, der vil ligge til grund
for efterreguleringen af budgetgarantien. Hvis de faktiske
kommunale regnskabstal vil være lavere end den faktiske
samlede beløbsgrænse, vil de kommunale regnskabstal ind-
gå fuldt ud i forbindelse med efterreguleringen af budgetga-
rantien, hvilket vil svare til gældende regler. Hvis der vil
ske ændringer i skønnet over antallet af personer i relevante
målgrupper for 2026, når der skønnes over det indeværen-
de år i sommeren 2026 i forhold til overførselsskønnet fra
2025, vil den samlede beløbsgrænse blive ændret på bag-
grund heraf.
Forslaget vil endvidere betyde, at ved overførelsesskønnet
for 2027 vil beløbsgrænsen blive fastsat på baggrund af
den beregnede foreløbige grænse pr. fuldtidsperson for 2027
sammen med skønnet over det forventede antal fuldtidsper-
soner i de relevante målgrupper for 2027. Antallet af person-
er vil blive skønnet i forbindelse med forslag til finanslov
for 2027 inkl. evt. ændret ledighedsskøn i Økonomisk Re-
degørelse i maj 2026. Hvis der sker ændringer i skønnet
over antal personer i relevante målgrupper for 2027, når
der vil blive skønnet over indeværende år i sommeren 2027
i forhold til overførselsskønnet for 2027, vil den samlede
beløbsgrænse blive ændret på baggrund heraf. Dette vil lige-
ledes gælde for de efterfølgende år.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet opgør den samle-
de beløbsgrænse for et regnskabsår som antallet af personer
efter stk. 2 ganget med grænsen pr. fuldtidsperson for 2026
og for efterfølgende år.
Det vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet i foråret 2027
vil opgøre den samlede beløbsgrænse for 2026 på baggrund
af dels grænsen pr. fuldtidsperson for 2026 og dels antallet
af personer, når det faktiske antal fuldtidspersoner i de rele-
vante målgrupper vil kunne opgøres for 2026.
6
2.1.2.3. Udgifter, der er omfattet af beløbsgrænsen for udgif­
ter i forhold til den kommunale budgetgaranti
Udgifter efter § 91 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
til øvrig vejledning og opkvalificering skønnes at være en
meget stor udgiftspost for kommunerne. Den foreslåede ind-
førelse af grænsen vil betyde, at langt hovedparten af udgif-
terne, hvor der vil være en samlet beløbsgrænse for udgifter,
der indgår i den kommunale budgetgaranti, vil være udgifter
til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter lovens
§ 91.
De øvrige typer driftsudgifter ved aktivering, som vil skulle
indgå i udgifterne, skyldes, at tilbud i øvrig vejledning og
opkvalificering i høj grad overstiger antal tilbud om ordinær
uddannelse målt på forskellige parametre såsom antal akti-
verede, forløb og fuldtidsaktiverede, jf. jobindsats.dk. Ud-
gifter til partnerskabsaftaler med en arbejdsgiver efter lo-
vens § 15, undervisningsmaterialer efter § 172 og merud-
giftsgodtgørelse efter § 176, som kan vedrøre såvel ordinær
uddannelse som øvrig vejledning og opkvalificering foruden
andre typer tilbud, antages således at ville blive reduceret i
takt med reduktionen i udgifterne til tilbud om øvrig vejled-
ning og opkvalificering efter lovens § 91.
Det foreslås, at driftsudgifter ved aktivering i tilbud efter
lovens § 91 omfattes af beløbsgrænsen for kommunernes
udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti.
Videre foreslås det, at driftsudgifter ved aktivering efter
lovens §§ 15, 172 og 176 også vil blive omfattet af beløbs-
grænsen.
Forslaget vil derfor betyde, at udgifter efter lovens §§ 15,
91, 172 og 176 vil blive omfattet af beløbsgrænsen. Den
samlede beløbsgrænse vil ikke omfatte udgifter efter lovens
kapitel 9 om 6 ugers jobrettet uddannelse, § 90 om ordinær
uddannelse, § 95 om studie- og erhvervskompetencegivende
uddannelse og §§ 96, 97, 97 a og 97 b om tilbud finansieret
af puljer. Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.1.1.1. oven-
for. Det skyldes, at disse udgifter vil vedrøre kommunernes
tilbud om ordinær uddannelse, som ikke ønskes begrænset.
Foruden udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v.
foreslås også driftsudgifter til mentorstøtte at blive omfattet
af den samlede beløbsgrænse. Der henvises til beskrivelsen
af mentorstøtte i pkt. 2.1.1.2. ovenfor. Da udgifterne til
mentorstøtte ikke vil have samme omfang som udgifterne
til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. vil det betyde,
at en mindre del af den samlede beløbsgrænse vil vedrøre
kommunernes udgifter til mentorstøtte. Kommunerne vil
kunne udmønte besparelserne på mentorstøtte, som lokalt
giver bedst mening.
2.1.2.4. Afgrænsning af personer, der medgår i opgørelsen
af den samlede beløbsgrænse
Der er ikke adgang til offentligt statistiske oplysninger om
antallet af personer i alle de relevante målgrupper, der kan få
tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, og hvor ud-
gifterne er omfattet af budgetgarantien. Det foreslås derfor,
at der bliver foretaget en afgrænsning til personer omfattet
af målgrupperne i § 6, nr. 1-10, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, herunder personer, der deltager i tilbud om an-
sættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 eller 6 ugers
jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 9, men ikke person-
er som er i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig
virksomhed, og ikke personer, der er omfattet af et program
efter integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.
juni 2020, dvs., fordrevne personer fra Ukraine og personer
omfattet af arbejdspligt efter integrationsloven.
Forslaget betyder, at forslaget vil omfatte de fuldtidsperso-
ner, som vil modtage dagpenge, kontanthjælp, sygedagpen-
ge, ressourceforløbsydelse ved deltagelse i jobafklarings-
forløb og ressourceforløb, ledighedsydelse og revalidering
inkl. for-revalidering. Det vil gælde såvel ydelsesmodtagere
som personer ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil også gælde for
modtagere af dagpenge og ledighedsydelse, som deltager i
6 ugers jobrettet uddannelse efter lovens kapitel 9. Med det
fremtidige forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksibelt kontakt-
forløb og tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre og fri-
hed i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse
af ressourceforløb og revalidering m.v.), forventes revalide-
ringsordningen og ressourceforløb at ophøre pr. 1. februar
2026. Tilsvarende forventes jobafklaringsforløb at ophøre
pr. 1. januar 2027 i forbindelse med det fremtidige forslag
om en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der
vil dog efterfølgende være personer på ordningerne, der fær-
diggør deres forløb, og de vil indgå i opgørelsen af den
samlede beløbsgrænse.
Antallet af personer ansat i fleksjob eller i selvstændig virk-
somhed i fleksjobordningen forslås ikke at indgå, idet de er
undtaget fra hjemlen til tilbud efter § 91 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det vil betyde, at de personer, som vil
være omfattet fra målgruppen i lovens § 6, nr. 9, som vil
medgå i optællingen, er ledighedsydelsesmodtagere, idet de
kan få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter
lovens § 91.
Det bemærkes, at afgrænsningen af personer, der medgår i
opgørelsen af den samlede beløbsgrænse, ikke vil påvirke,
at alle udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v.
samt til mentorstøtte vil skulle være omfattet af den sam-
lede beløbsgrænse uanset hvilken målgruppe, udgiften vil
vedrøre. Alle sygedagpengemodtagere vil således tælle med
uanset visitationskategori, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om
sygedagpenge, jf. i lovbekendtgørelse nr. 97 af 29. januar
2025 (herefter sygedagpengeloven).
Forslaget vil betyde, at der i beregningen af den samlede
beløbsgrænse ikke vil indgå antallet af førtidspensionister,
selvforsørgende eller samt unge under 18 år med behov for
7
en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, som
indgår i målgrupperne efter § 6, nr. 11-13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at der ikke medregnes antallet af modtagere af
mentorstøtte.
Det vil betyde, at det alene vil være antallet af fuldtidsperso-
ner omfattet af målgrupperne i lovens § 6, nr. 1-10, som vil
medgå i beregningen af den samlede beløbsgrænse, selvom
modtagergruppen for mentorstøtte vil være bredere end mål-
grupperne i lovens § 6, nr. 1-13. Der gives f.eks. mentorstøt-
te til personer i ordinær beskæftigelse og uddannelse. Der
vil således ikke blive foretaget et selvstændigt skøn over
eller optælling af faktiske modtagere af mentorstøtte, og
dette antal modtagere af mentorstøtte vil derfor ikke indgå
selvstændigt i beregningen af den samlede beløbsgrænse.
Det vil være muligt for kommunerne at følge med i antal-
let af personer, der vil indgå i opgørelsen af den samlede
beløbsgrænse, idet antallet af de forskellige målgrupper vil
blive opgjort på jobindsats.dk hver måned. Beskæftigelses-
ministeriet vil opgøre det endelige antal af fuldtidspersoner
for hele året i det efterfølgende år (forventeligt medio april),
jf. den foreslåede stk. 2.
2.1.2.5. Offentliggørelse og regulering af grænse pr. fuld­
tidsperson
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet senest den 1. juli
offentliggør en foreløbig grænse pr. fuldtidsperson for det
kommende år.
Forslaget vil betyde, at den foreløbige grænse pr. fuldtids-
person vil kunne indgå i kommunernes budgetlægning for
det kommende år. Kommunerne skal senest 15. oktober
have lagt budget for det kommende år. Det forventes, at
offentliggørelsen vil ske ved, at der vil blive udstedt en be-
kendtgørelse herom, og det vil første gang skulle ske senest
den 1. juli 2027.
Det foreslås videre, at Beskæftigelsesministeriet offentliggør
en endelig grænse pr. fuldtidsperson for det kommende år.
Forslaget vil betyde, at kommunerne vil blive informeret
om, hvorvidt den foreløbige grænse pr. fuldtidsperson også
vil være den endelige grænse eller om der vil blive fastsat
en anden endelig grænse. Offentliggørelsen af den endelige
grænse pr. fuldtidsperson forventes at ske i en bekendtgørel-
se. Tidspunktet for offentliggørelsen vil afhænge af vedta-
gelsen af finansloven, men forventeligt vil offentliggørelsen
ske i løbet af december, dog senest den 31. december forud
for det år, grænsen vil vedrøre.
Det foreslås videre, at grænsen pr. fuldtidsperson vil skulle
opreguleres til kommende års pris- og lønniveau ved, at
beløbet vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten.
Forslaget vil betyde, at grænsen pr. fuldtidsperson vil kunne
beregnes i det indeværende års pris- og lønniveau for så at
blive opreguleret til kommende års pris- og lønniveau.
Det foreslås videre, at opreguleringen vil ske til nærmeste
hele beløb.
Det vil betyde, at grænsen pr. fuldtidsperson f.eks. ikke
vil blive nedrundet, men at der vil blive oprundet til det
nærmeste kronebeløb. Hensigten vil være at forenkle bereg-
ningerne af grænsen.
Desuden foreslås det, at det vil være den uafrundede grænse
pr. fuldtidsperson forud for opreguleringen, der bliver lagt til
grund for fastsættelsen af grænsen for det efterfølgende år.
Forslaget vil betyde, at evt. opregulering af grænsen til nær-
meste hele beløb i foregående år ikke vil blive akkumuleret
over tid, men at der hver gang vil blive taget udgangspunkt i
den beregnede grænse ved pris- og lønopreguleringen.
De generelle besparelser på udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. forventes at blive fuldt indfaset i 2036,
hvorfor der fra 2037 som udgangspunkt kun forventes den
årlige pris- og lønregulering af det foregående års grænse
pr. fuldtidsperson, hvis der bl.a. ikke vil være politiske
initiativer, som i væsentligt omfang vil ændre brugen af
øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte
pr. fuldtidsperson.
2.2. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner
2.2.1. Gældende ret
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet indgår bl.a.
bestemmelser om faste reguleringer af statens årlige tilskud
til kommunerne, jf. lovens § 14, som udmøntes i forbindelse
med det årlige bloktilskudsaktstykke. Heri indgår bl.a. en
regulering for udviklingen i en række budgetgaranterede
udgifter i kommunerne under ét, hvor der sker en foreløbig
regulering af det kommende års bloktilskud og senere som
led i en efterregulering på baggrund af en endelig opgørelse
af kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udvik-
lingen i kommunernes reale udgifter, der er omfattet af den
kommunale budgetgaranti, jf. lovens § 14, stk. 2, nr. 5.
Kommunernes driftsudgifter ved aktivering i øvrig vejled-
ning og opkvalificering m.v. samt driftsudgifter til mentor-
støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat er omfattet
af budgetgarantien, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, litra b-d, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Udgifterne efter lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, omfat-
ter aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-,
uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsydelses-
modtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsfor-
løb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede per-
soner med handicap, som er ansat med løntilskud, og syge-
dagpengemodtagere bortset fra driftsudgifter til aktivering af
8
sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. §
12, stk. 1, nr. 1, i sygedagpengeloven
Aktivering er i denne sammenhæng al aktivering efter ka-
pitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs.
henholdsvis virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og
vejledning og opkvalificering. Hertil kommer også følgeud-
gifter som hjælpemidler og befordringsgodtgørelse til ledige
og sygemeldte. Når sygedagpengemodtagere i visitationska-
tegori 1 er nævnt som en undtagelse skyldes det, at der
ikke er forudsat driftsudgifter ved aktivering i de første 8
ugers sygeforløb, hvorfor de heller ikke kan være omfattet
af budgetgarantien.
Udgifter efter § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, er driftsudgif-
ter til aktivering af førtidspensionister og unge under 18
år og driftsudgifter vedrørende personer ansat i fleksjob og
personer, som får tilskud til at drive selvstændig virksomhed
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Driftsudgifter ved aktivering af målgrupperne i litra c er
mere begrænsede end aktiveringsudgifter i litra b. Driftsud-
gifterne omfatter ikke tilbud om løntilskud efter kapitel 12
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men tilbud om akti-
vering i vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hertil kommer også føl-
geudgifter som hjælpemidler og befordringsgodtgørelse til
disse målgrupper efter kapitel 27 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats eller lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.
Udgifter efter § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, omhandler ud-
gifter til mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats foruden andre ordninger så som person-
lig assistance til handicappede efter lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., jobrotationsydelse efter kapitel
22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt hjælpemid-
ler efter kapitel 28 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
til personer i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse
m.v. eller selvstændig virksomhed.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore­
slåede ordning
Reglerne om, at udgifterne til øvrig vejledning og opkvalifi-
cering m.v. samt til mentorstøtte er omfattet af budgetgaran-
tien, fremgår af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner under Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet. Som følge af indførelse af en grænse for kommunernes
udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorstøtte i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti
er der behov for at gennemføre tilpasninger i bestemmelser-
ne om opgørelse af udgifterne, som medregnes i den kom-
munale budgetgaranti i lov om kommunal udligning og ge-
nerelle tilskud til kommuner. Selve fastsættelsen af grænsen
sker som en regel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovforslagets § 1.
Dette lovforslag vil ikke medføre ændring af, at alle oven-
nævnte typer af kommunale udgifter efter fradrag af stats-
refusion vil være omfattet af budgetgarantien. Ændringen
vil bestå i, at kommunernes udgifter til øvrig vejledning
og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i opgørelsen
af budgetgarantien alene vil blive medregnet op til en be-
løbsgrænse for omfanget af kommunernes udgifter, der vil
kunne indgå i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti,
jf. den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats i lovforslagets § 1, nr 1.
Gældende regler i § 14, stk. 2, nr. 5, litra b-d, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, vil
fortsat finde anvendelse. Dels vil kommunerne afholde ud-
gifter i 2026 og senere, der vedrører aktivitet i tidligere år,
som derfor ikke vil være omfattet af grænsen, og dels vil der
i lovens litra b-d være udgifter, som ikke vil være omfattet
af grænsen for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte og dermed for op-
gørelsen af den kommunale budgetgaranti, jf. den foreslåede
§ 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lovforsla-
gets § 1, nr 1.
Det foreslås derfor, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, litra b-d, i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
indsættes en henvisning til den foreslåede litra e.
Forslaget vil betyde,at udgifter, der fremgår af § den foreslå-
ede 203, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovforslagets § 1, nr 1, i opgørelsen af den kommunale bud-
getgaranti fremadrettet vil være omfattet af en beløbsgrænse
for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifi-
cering m.v. samt til mentorstøtte, jf. den foreslåede § 203 a,
stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Definition af
beløbsgrænsen vil fremgå af den foreslåede § 203 a, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det det vil frem-
gå af stk. 4, at den vil vedrøre udgifter til partnerskabsaftaler
efter § 15, tilbud om vejledning og opkvalificering efter §
91, udgifter til mentorstøtte efter § 167, undervisningsmate-
riale efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede bestemmelse vil handle om de udgifter efter
lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra b-d, hvor førnævnte beløbs-
grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte første gang vil
finde anvendelse for udgifter for 2026 i opgørelsen af den
kommunale budgetgaranti.
Forslaget om indførelse af beløbsgrænsen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats vil konkret betyde en begræns-
ning af, i hvilket omfang udgifter efter lovens § 14, stk. 2,
nr. 5, litra b, vil blive medtaget i opgørelsen af budgetgaran-
tien for så vidt, at de kommunale udgifter faktisk vil oversti-
ge den samlede beløbsgrænse. Det vil omfatte driftsudgifter
ved aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-,
9
uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsydelses-
modtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsfor-
løb, revalidender, ledige selvforsørgende og sygedagpenge-
modtagere for de dele af driftsudgifter ved aktivering, som
fremgår af § den foreslåede 203 a i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats i lovforslagets § 1, nr 1.
Når sygedagpengemodtagere, jf. § 6, nr. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i visitationskategori 1 er nævnt som
en undtagelse i lovens § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, skyldes
det, at der ikke er forudsat driftsudgifter ved aktivering i de
første 8 ugers sygeforløb, hvorfor disse udgifter heller ikke
vil være omfattet af budgetgarantien. Visitationskategorierne
forventes i øvrigt at blive ophævet pr. 1. juli 2026 med
lovforslaget om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (Reform af
beskæftigelsesindsatsen, mere fleksibelt kontaktforløb og
tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre og frihed i orga-
nisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressource-
forløb og revalidering m.v.). Undtagelsen vil således ikke
have praktisk betydning derefter.
Forslaget om indførelse af en grænse vil også betyde en
begrænsning af, hvilke udgifter i lovens § 14, stk. 2, nr. 5,
litra c, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, der fuldt ud vil blive medregnet i opgørelsen af
den kommunale budgetgaranti for så vidt, at de kommunale
udgifter faktisk vil overstige den foreslåede samlede beløbs-
grænse. Driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og
unge under 18 år vil indgå i beløbsgrænsen for de dele af
driftsudgifter ved aktivering, som fremgår af den foreslåede
§ 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovforsla-
gets § 1, nr 1.
§ 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner, omhandler bl.a. udgifter
til mentorstøtte. Forslaget om indførelse af en beløbsgrænse
for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvali-
ficering m.v. samt til mentorstøtte, der vil sætte en øvre
grænse for udgifter der vil blive medregnet i opgørelsen af
den kommunale budgetgaranti, jf. den foreslåede § 203 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lovforslagets §1, nr
1, vil alene påvirke udgifter til mentorstøtte i litra d.
2.3. Indførelse af regler om sletning af data og forældelse i
Ydelsesrefusion
2.3.1. Gældende ret
Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydel-
ser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og ar-
bejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12.
februar 2021 med senere ændringer, fastsætter reglerne for
beregning af refusion og medfinansiering af ydelserne ud-
betalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløs-
hedskasserne.
Ydelsesrefusion blev taget i brug i 2020, og har derfor nu
i knap seks år beregnet kommunernes refusion og medfinan-
siering af ydelser på beskæftigelsesområdet.
Loven forholder sig ikke eksplicit til, hvor længe Ydelses-
refusion skal genberegne kommunernes refusion og medfi-
nansiering, når der sker korrektioner tilbage i tid. Derfor
gælder de almindelige regler om forældelse, opbevaring og
kassation. I praksis betyder det, at Ydelsesrefusion først kan
kassere data efter 10 år. I dag er Ydelsesrefusion bygget
til at håndtere ydelseshistorik tilbage til primo januar 2020
samt det indeværende løbende år.
Der er i lov om kommunernes finansiering af visse offentli-
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, ikke fastsat regler om, hvor længe
data skal opbevares i Ydelsesrefusion.
Data er derfor omfattet af de almindelige forældelsesregler
i forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. no-
vember 2015 med senere ændringer.
Det fremgår af forældelseslovens § 1, at fordringer på pen-
ge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov,
medmindre andet følger af særlige bestemmelser om foræl-
delse i anden lov. Det betyder, at krav, der udspringer af
offentligretlige forhold, også er omfattet af loven, herunder
myndigheders indbyrdes krav.
Det fremgår videre af § 2, stk. 1, i forældelsesloven, at for-
ældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, fra hvil-
ket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt,
medmindre andet følger af andre bestemmelser.
Det fremgår endvidere af § 3, stk. 1, i forældelsesloven, at
forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre
bestemmelser. Dette er lovens hovedregel. Den 3-årige for-
ældelsesfrist regnes fra tidspunktet for fordringens forfalds-
tidspunkt, jf. § 2, stk. 1, i forældelsesloven, og den 3-årige
frist kan suspenderes, jf. § 3, stk. 2, i forældelsesloven.
Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 2, at når for-
dringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldne-
ren, regnes forældelsesfristen i bestemmelsens stk. 1 først
fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået
kendskab hertil. I forhold til staten vil det gælde både,
når kommunerne skal modtage refusion samt medfinansiere
ydelser, mens det for kommunerne alene vil gælde i de
tilfælde, hvor de skal medfinansiere ydelser. Baggrunden
for dette er, at det for ydelser, hvor kommunerne skal have
refusion fra staten, er kommunerne selv, der er ansvarlige
for indberetning af data om ydelserne, mens kommunerne
i sager, hvor de skal medfinansiere ydelser, ikke selv er
ansvarlige for indberetningen af data om ydelserne.
Bestemmelsen medfører, at forældelsesfristen ikke løber i
den periode, hvor fordringshaveren har været afskåret fra at
iværksætte afbrydelse af forældelsen på grund af ukendskab
til forhold, der var nødvendige herfor. Det kan f.eks. være
ukendskab til fordringen, det vil sige til de omstændigheder,
som den udspringer af.
10
Vurderingen i forhold til § 3, stk. 2, vil altid afhænge af, om
kreditor har udvist den grad af agtpågivenhed, som måtte
kræves i den pågældende situation.
Det fremgår af § 3, stk. 3, nr. 4, i forældelsesloven, at for-
ældelse indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet
i henhold til § 2 for andre fordringer. Den absolutte foræl-
delsesfrist på 10 år løber således fra samme tidspunkt som
den 3-årige forældelsesfrist, hvis denne ikke havde været
suspenderet efter § 3, stk. 2. Det indebærer, at suspensionen
højst kan udskyde begyndelsestidspunktet for den 3-årige
forældelsesfrist i 7 år. Hvis suspensionen fortsat løber ved
10-års fristen, indtræder forældelse på dette tidspunkt, da
der er tale om en absolut frist.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e,
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di-
rektiv 95/46/EF) fremgår, at personoplysninger skal opbeva-
res på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de
registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt
til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger be-
handles. Det betyder, at når personoplysningerne ikke læn-
gere er nødvendige, skal de som udgangspunkt slettes eller
anonymiseres.
Det er den dataansvarlige selv, der skal vurdere, hvornår
personoplysningerne skal slettes. Vurderingen skal ske på
baggrund af formålene med de behandlinger af personoplys-
ninger, der foretages. Det er nødvendigt, at den dataansvarli-
ge for hver af de konkrete behandlinger, der foretages, doku-
menterer de slettefrister, der fastlægges. KL og kommunerne
har f.eks. fastlagt slettefristen til 5 år efter sagsafslutningen
for sager med personoplysninger på ydelsesområder. I cir-
kulære nr. 1996 af 15. oktober 2019 om budget- og regn-
skabssystemer for kommuner kapitel 7.0, litra H fremgår
det, at regnskabsmateriale fra kommuner skal opbevares i 3
år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet
vedrører, jf. lov om forældelse af fordringer og arkivlovgiv-
ningens regler om bevaring og kassation. Såfremt anden
opbevaringslængde af andet regnskabsmateriale er fastsat i
anden lovgivning, gælder denne.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore­
slåede ordning
Det er et problem for Ydelsesrefusion, at Ydelsesrefusion
vil være nødt til at gemme data i 10 år som følge af den ab-
solutte forældelsesfrist på 10 år. Data vil dermed først kunne
slettes, når der er gået 10 år fra begyndelsestidspunktet,
hvor kommunerne kunne kræve fordringen opfyldt. Ydel-
sesrefusion vil derfor skulle opbevare store datamængder,
hvilket medfører udgifter for kommunerne til opbevaring
af data. Samtidig er det konstateret, at efterreguleringerne i
Ydelsesrefusion efter tre til fire år er begrænsede.
Det foreslås på denne baggrund, at det indføres regler om,
at selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal opbevare de data,
som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finan-
sieringsbeløb, jf. §§ 3-9, i en periode på 4 hele regnskabsår,
således at refusion og medfinansiering kan opgøres for den-
ne periode baseret på ydelsesanciennitet og genoptjening, jf.
§§ 5 og 6.
Perioden på 4 hele regnskabsår regnes fra det tidspunkt,
hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og med-
finansiering for de ydelser, der er indberettet i den pågæl-
dende hele kalendermåned.
Det vil betyde, at for opgørelse af refusion og medfinansie-
ring for januar 2029 vil Ydelsesrefusion skulle opbevare da-
ta fra og med den 1. januar 2026. I denne periode vil Ydel-
sesrefusion skulle kunne opgøre korrekt ydelsesanciennitet
og genoptjening på ethvert tidspunkt for at kunne afregne
korrekt refusion og medfinansiering.
Det vil også betyde, at Ydelsesrefusion vil skulle genanven-
de oplysninger fra alle datakilder i tre år plus indeværende
regnskabsår tilbage i tid og genberegne afregningen af refu-
sion/medfinansiering, hvis der er ændringer i data i denne
periode.
I tilfælde, hvor der vil blive opdaget en uhensigtsmæssighed
i data, som f.eks. betyder, at Ydelsesrefusion skal fortolke
data på en ny måde og tilrette systemet i overensstemmelse
hermed, eller fejl i data, som ligger ud over tre år plus
indeværende regnskabsår, vil bestemmelsen betyde, at tre år
fra udløbet af det regnskabsår, som den indberettede udgift
vedrører, vil fordelingen af finansieringen mellem stat og
kommune ikke kunne genoprettes. Afhængig af fejlen vil
det kunne være både staten eller kommunerne, der vil gå
glip af finansiering af deres udgifter.
Det foreslås videre, at kommer en fejl eller uhensigtsmæs-
sighed vedrørende data til selskabets kendskab før udløbet
af perioden på 4 hele regnskabsår, skal alt data dog opbeva-
res frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning
med korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommuner-
nes refusion og medfinansiering kan beregnes på baggrund
af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.
Alt data skal således opbevares frem til det tidspunkt, hvor
der er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefu-
sion, således at kommunernes refusion og medfinansiering
kan beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genop-
tjening, jf. §§ 5 og 6. Dette vil være forbundet med omkost-
ninger, og størrelsen på disse vil afhænge af, hvor lang tid
det vil tage at rette fejlen.
Det skal bemærkes, at forslaget ikke vil have betydning
for den enkelte borger. Det vil alene være et økonomisk
mellemværende mellem staten og kommunerne, idet Ydel-
sesrefusion udelukkende beregner kommunernes refusion og
medfinansiering, som afregnes med staten.
Det foreslås videre, at fordringer af betydning for opgørel-
11
sen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, forældes
efter 3 år, regnet fra udløbet af det år, ydelsen vedrører.
Det betyder, at der indføres en forældelsesfrist på en periode
på 4 hele regnskabsår svarende til indeværende regnskabsår
samt de tre forudgående regnskabsår, således at korrektion
af kommunernes medfinansiering af visse offentlige ydelser
som udgangspunkt ikke efter denne periode vil kunne æn-
dres.
Forslaget vil indebære en ændring i forhold til den absolutte
forældelsesfrist på 10 år, der følger af forældelseslovens § 3,
stk. 3, nr. 4.
I tilfælde, hvor der vil blive opdaget en fejl m.v. i data,
som f.eks. vil betyde, at Ydelsesrefusion skal fortolke data
på en ny måde og tilrette systemet i overensstemmelse her-
med, eller fejl i data, som vil ligge ud over tre regnskabsår
plus indeværende regnskabsår, vil fastsættelsen af forældel-
sesfristen til tre år fra udløbet af det regnskabsår, som den
indberettede udgift vedrører, medføre, at fordelingen af fi-
nansieringen mellem stat og kommune ikke vil blive ændret
som følge af forældelsesfristen.
Det foreslås, at forældelsesfristen i stk. 1 ikke skal gælde,
hvis der skal ske genberegning af opgørelsen af kommuner-
nes refusion og medfinansiering på grund af en fejl eller
uhensigtsmæssighed. I dette tilfælde vil forældelsen først
indtræde på det tidspunkt, hvor der er sket en endelig opgø-
relse af kommunernes refusion og medfinansiering på bag-
grund af genopretning af data. Hvis opgørelsen af kommu-
nernes refusion og medfinansiering ikke er endelig opgjort
efter 10 år, vil kommunernes krav på korrektion af refusion
og medfinansiering bortfalde.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1 Økonomiske konsekvenser vedrørende beskæftigelsesre­
formen
Hensigten med lovforslaget er at reducere kommunernes
udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorordningen. Det foreslås derfor at indføre en grænse
pr. fuldtidsperson for kommunernes udgifter til øvrig vej-
ledning og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen i
forhold til den kommunale budgetgaranti.
Niveauet for grænsen vil blive fastsat med udgangspunkt i
de reduktioner af udgifterne til øvrig vejledning og opkvali-
ficering m.v. samt til mentorordningen, som følger af Aftale
mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om ud­
møntning af reform af beskæftigelsesindsatsen af 21. maj
2025 samt Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen af 9.
april 2025.
Grænsen vil isoleret set ikke medføre økonomiske konse-
kvenser for stat, kommuner og regioner, men vil skulle ses i
sammenhæng med generelle besparelser fra beskæftigelses-
reformen, og at der med reformen vil blive afskaffet en lang
række proceskrav og målgrupper, som skønnes at reducere
udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt
til mentorordningen. KL vil løbende indgå i dialog med
kommuner, som vil have svært ved at nedbringe udgifterne.
De økonomiske konsekvenser af at afskaffe proceskrav og
målgrupper vil indgå i lovforslaget om reform af beskæf-
tigelsesindsatsen, mere fleksibelt kontaktforløb og tilbud,
afskaffelse af krav om jobcentre og frihed i organisering
af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af ressourceforløb og
revalidering m.v. Derudover kommer den nye hovedlov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
3.2 Økonomiske konsekvenser vedrørende indførelsen af for­
ældelsesregler i Ydelsesrefusion
Lovforslagets del om indførelse af forældelsesregler i Ydel-
sesrefusion forventes at medføre en årlig besparelse for
kommunerne på 0,3 mio. kr. i hhv. 2026 og 2027, 0,4 mio.
kr. i 2028 og 0,5 mio. kr. i 2029 og frem som følge af
opbevaring af færre års data og færre genberegninger. De
økonomiske konsekvenser af forslaget vil skulle forhandles
med de kommunale parter.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øget administration i
kommuner, regioner og staten.
Der forventes ikke væsentlige implementeringsomkostnin-
ger i kommuner, regioner og staten.
Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning. Ved udarbejdelsen er der ta-
get højde for at anvende den eksisterende offentlige it-infra-
struktur i de kommunale udligningssystemer m.v.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 9. september
12
2025 til den 7. oktober 2025, svarende til 28 dage, været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmar-
kedsrådet (Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening,
Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation og
Kommunernes Landsforening), ATP, ASE, BDO Danmark,
Bedre Psykiatri, Business Danmark, Cabi, Dansk Erhverv,
Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Dan-
ske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Patienter, Dan-
ske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesska-
bet, Forsikring & Pension, Frie: Fagforening, a-kasse og
lønsikring, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Færøer-
nes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Kriste-
lig Fagbevægelse, Kommunale Velfærdschefer, Kommuner-
nes Landsforening, Landsforeningen fleksjob, Landbrug
og Fødevarer, Lederne, Landsforeningen af førtidspensioni-
ster, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Naalakkersui-
sut (Grønlands Selvstyre), Retssikkerhedsfonden, Rigsrevi-
sionen, Rådet for Socialt Udsatte, SIND, Udbetaling Dan-
mark og Udlændingenævnet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Kommuner:
2026:0,3
2027: 0,3
2028: 0,4
2029: 0,5
Kommuner:
Ingen
Stat:
Ingen
Stat:
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
Ja Nej
13
regulering/ Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke regler
om, i hvilket omfang kommunernes udgifter til øvrig vej-
ledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte skal
indgå i den kommunale budgetgaranti. Hvilke udgifter i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af
budgetgarantien, fremgår af § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf.
lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021. For en nærme-
re gennemgang af gældende regler henvises til pkt. 2.1.1.
ovenfor.
Det foreslås, at der efter kapitel 33 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats indsættes et nyt kapitel 33 a om grænse for
kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifice-
ring m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale
budgetgaranti.
Forslaget vil betyde, at der i loven vil blive indført en græn-
se for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkva-
lificering m.v. samt mentorstøtte, der indgår i den kommu-
nale budgetgaranti. Disse udgifter er efter gældende regler
fuldt ud omfattet af budgetgarantien, hvormed kommunerne
under ét får dækket deres udgifter samlet. Med forslaget vil
der blive indført en beløbsmæssig begrænsning på omfanget
af kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifi-
cering m.v. samt mentorstøtte, som skal indgå i den kommu-
nale budgetgaranti. Kommunerne vil således kunne afholde
udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorstøtte ud over den samlede beløbsgrænse, men det er
alene udgifterne op til den samlede beløbsgrænse, som vil
indgå i budgetgarantien.
Det foreslås i § 203 a, stk. 1, 1. pkt., at for udgifter efter stk.
4 udgør den samlede beløbsgrænse en øvre grænse for den
samlede kommunale udgift i det pågældende år i opgørelsen
af efterreguleringen af den kommunale budgetgaranti efter §
14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner. Forslaget vil betyde, at Beskæftigel-
sesministeriet vil sammenligne den samlede beløbsgrænse
med de kommunale udgifter, der fremgår af stk. 4, dvs.
kommunernes udgifter under ét til partnerskabsaftaler efter
§ 15, tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 91,
udgifter til mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale
efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter § 176.
Forslaget vil viderebetyde, at den beregnede beløbsgrænse
vil indgå i efterreguleringen af budgetgarantien som en øvre
grænse for de kommunale udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte, som medregnes i
den kommunale budgetgaranti. Den beregnede beløbsgræn-
se for 2026 vil således i sommeren 2027 indgå i efterre-
guleringen af budgetgarantien. Hvis kommunale regnskabs-
tal viser, at kommunernes udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte vil være højere
end den endeligt beregnede beløbsgrænse, vil beløbsgræn-
sen indgå i efterreguleringen af budgetgarantien. Hvis de
faktiske kommunale regnskabstal vil være lavere end den
endeligt beregnede beløbsgrænse, vil de kommunale udgif-
ter ifølge regnskabstal indgå fuldt ud i efterreguleringen af
budgetgarantien, hvilket svarer til gældende regler.
De kommunale regnskabstal offentliggøres typisk af Dan-
marks Statistik ultimo april for det foregående år, og det
vil derfor være det tidligste tidspunkt, hvor det vil kunne
vurderes, om den samlede beløbsgrænse kan sammenlignes
med de kommunale udgifter ifølge regnskabstal.
Der vil ikke være en beløbsgrænse, der vil få betydning
for opgørelsen vedrørende 2025 i 2026 af efterregulering
af budgetgarantien i bloktilskuddet for 2027. Det skyldes,
at der første gang vil blive beregnet en beløbsgrænse på
baggrund af kommunale udgifter ifølge kommunale regn-
skabstal for 2026 og antal fuldtidspersoner i de relevante
målgrupper i 2026, der vil blive offentliggjort i foråret
2027. Opgørelsen af efterreguleringen af budgetgarantien
for kommunale udgifter ifølge kommunale regnskabstal for
2025 vil således i 2026 ske efter gældende regler.
Der vil i 2026 skulle beregnes en samlet beløbsgrænse for
2027 ved at gange den foreløbige grænse pr. fuldtidsperson
for 2027 med det forventede antal fuldtidspersoner i de re-
levante målgrupper for 2027, som vil blive skønnet i forbin-
delse med forslag til finanslovsbevilling inkl. evt. ændret
ledighedsskøn i Økonomisk Redegørelse i maj 2026.
Det foreslås i § 203 a, stk. 1, 2. pkt., at Beskæftigelsesmini-
steriet opgør den endelige beløbsgrænse for kommunerne
for et regnskabsår som antallet af personer efter stk. 2 gan-
get med grænsen efter stk. 3 for 2026 og efter stk. 7 for
efterfølgende år.
Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet efter op-
gørelsen af antallet af personer efter stk. 2 vil beregne den
samlede beløbsgrænse for det foregående år ved at gange
antallet af personer med grænsen pr. fuldtidsperson for det
pågældende år. Den samlede beløbsgrænse for 2026 vil så-
ledes blive endeligt beregnet i foråret 2027 på baggrund
af den endelige grænse pr. fuldtidsperson for 2026 og det
faktiske antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for
2026.
Den samlede beløbsgrænse vil gælde for alle kommuner
under ét og opgøres ift. de samlede udgifter for alle kommu-
ner. Beskæftigelsesministeriet vil således ikke udmelde en
særskilt beløbsgrænse til den enkelte kommune.
14
Det foreslås i § 203 a, stk. 2, 1. pkt., at beregningen af
den samlede beløbsgrænse for kommunerne, jf. stk. 1, sker
på grundlag af personer, som er omfattet af § 6, nr. 1-10,
herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse
efter kapitel 9.
Forslaget vil betyde, at personer, som er omfattet af § 6, nr.
1-10, indgår i beregningen af den samlede beløbsgrænse.
Personer omfattet af § 6, nr. 1-6 og 9, i loven er:
– Dagpengemodtagere inkl. deltagere i 6 ugers jobrettet
uddannelse efter lovens kapitel 9
– Kontanthjælpsmodtagere uanset visitationsgruppe
inkl. tidligere uddannelseshjælpsmodtagere og modtage-
re af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt over-
gangsydelse som ikke er omfattet af program efter inte-
grationsloven.
– Sygedagpengemodtagere
– Ledighedsydelsesmodtagere.
Personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, i loven er personer,
der deltager i:
– Jobafklaringsforløb
– Ressourceforløb
– Revalidering inkl. personer i forrevalidering.
Tilgang til jobafklarings- og ressourceforløb samt revalide-
ring vil ophøre med den nye lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats fra 1. januar 2027, men der vil fortsat være udgifter
til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til ment-
orstøtte i 2027 og frem til disse personer, mens forløbene
afsluttes, og disse udgifter vil blive fuldt ud omfattet af
begrænsningen.
Måleenheden vil være fuldtidspersoner, som fremgår af job-
indsats, og vil også omfatte personer der er ansat med løntil-
skud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter
kapitel 9.
Afgrænsningen i den foreslåede § 203 a, stk. 2, til personer
omfattet af § 6, nr. 1-10, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsigt, skyldes, at der ikke er adgang til offentligt statistiske
oplysninger om antallet af personer i § 6, nr. 11-13, der
får tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering. Det vil
vedrøre:
– Førtidspensionister
– Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke op-
fylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til
forsørgelse
– Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og
beskæftigelsesfremmende indsats.
Udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering inkl. øvrige
driftsudgifter samt mentorstøtte til disse personer vil være
omfattet af den samlede beløbsgrænse, jf. den foreslåede §
203 a, stk. 4, men antallet af disse personer vil således ikke
indgå i beregningen af den samlede beløbsgrænse.
Modtagergruppen for mentorstøtte efter kapitel 26 er brede-
re end målgrupperne i lovens § 6. Der gives f.eks. ment-
orstøtte til personer i ordinær beskæftigelse og uddannel-
se. Forslaget vil betyde, at der ikke vil blive foretaget et
selvstændigt skøn over eller optælling af faktiske modtagere
af mentorstøtte, og dette antal modtagere af mentorstøtte
vil ikke indgå selvstændigt i beregningen af den samlede
beløbsgrænse.
Det foreslås i § 203 a, stk. 2, 2. pkt., at personer, som er i
fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed,
samt personer, der er omfattet af et program efter integrati-
onsloven, ikke indgår i beregningen.
Forslaget vil betyde, at antallet af personer i fleksjob eller i
selvstændig virksomhed ikke vil indgå i antallet af personer
i beregningen af grænsen pr. fuldtidsperson eller den samle-
de beløbsgrænse. Antallet af personer i fleksjob eller som
modtager tilskud til selvstændig virksomhed, er ellers en del
af målgruppen i lovens § 6, nr. 9. Kommunerne har imid-
lertid ikke hjemmel til at give tilbud om øvrig vejledning
og opkvalificering efter § 91 til personer i fleksjob eller
som modtager tilskud til selvstændig virksomhed, hvorfor
kommunerne ikke kan afholde udgifter hertil.
Forslaget vil betyde, at der ikke vil blive medregnet antallet
af personer eller udgifter vedrørende personer, der er om-
fattet af et program efter integrationsloven, dvs. fordrevne
personer fra Ukraine og personer omfattet af arbejdspligt
efter integrationsloven.
Det foreslås i § 203 a, stk. 2, 3. pkt., at Beskæftigelsesmini-
steriet opgør det endelige antal af fuldtidspersoner for hele
året.
Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet i det efter-
følgende år vil opgøre det endelige antal af fuldtidspersoner
for det foregående år.
Efter det foreslåede vil Beskæftigelsesministeriet opgøre an-
tallet af fuldtidspersoner, der vil skulle indgå i beregningen
af den samlede beløbsgrænse på baggrund data fra jobind-
sats. Oplysninger om det foregående år er typisk tilgænge-
ligt medio marts, men ved at afvente oplysningerne medio
april vil der være foretaget efterregulering af data, som bed-
re afspejler omfanget af relevante personer. Endelig opgø-
relsestidspunkt vil afhænge af opgørelseskadencen m.v. på
jobindsats.dk.
Data opdateres kontinuerligt på jobindsats.dk, hvorfor der er
behov for at fastholde det antal fuldtidspersoner, der lægges
til grund for beregningen af den endelige samlede beløbs-
grænse.
Forslaget vil betyde, at det vil være muligt for kommunerne
løbende at følge med i antallet, der vil indgå i opgørelsen af
den samlede beløbsgrænse, idet antallet af disse målgrupper
bliver opgjort på jobindsats.dk hver måned.
Det foreslås i § 203 a, stk. 3, 1. pkt., at grænsen pr. fuldtids-
15
person for 2026 fastsættes til 10.602 kr. pr. fuldtidsperson
(2026-niveau) i målgruppen, jf. stk. 2.
Forslaget vil betyde, at grænsen for 2026 vil blive fastsat til
10.602 kr. (2026-niveau) pr. fuldtidsperson i målgruppen, jf.
forslagets § 1, nr. 1, ad § 203 a, stk. 2.
Den foreslåede grænse pr. fuldtidsperson for 2026 vil blive
opgjort som de forventede udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i 2026 (inkl. refor-
mvirkning) divideret med det forventede antal fuldtidsperso-
ner i de relevante målgrupper for 2026.
Der vil i fastsættelsen af en grænse bl.a. skulle tages højde
for bl.a. politiske initiativer, som i væsentligt omfang ændrer
brugen af øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt
mentorstøtte pr. fuldtidsperson, eller væsentlige ændringer i
forudsætningerne for beregningerne af grænsen pr. fuldtids-
person. Det vedrører således ikke en evt. ændring i antallet
af personer i de relevante målgrupper, jf. stk. 2, men om
bl.a. et politisk initiativ i væsentligt omfang påvirker, i hvil-
ken grad personerne (målt som fuldtidspersoner) får tilbud
om øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt får bevil-
get mentorstøtte.
Forslaget vil videre betyde, at der vil blive indført en be-
løbsgrænse for, i hvilket omfang kommunernes udgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorord-
ningen under ét vil indgå i den kommunale budgetgaran-
ti. Der vil således ikke komme separate grænser for udgif-
terne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorstøtte, men én samlet grænse.
Grænsen vil blive opgjort som ét samlet beløb pr. fuld-
tidsperson i målgruppen for den aktive beskæftigelsesind-
sats. På den måde vil det blive sikret, at omfanget af udgif-
terne til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorordningen, som vil blive medtaget i den kommunale
budgetgaranti, ikke vil blive negativt påvirket af en forøgel-
se eller reduktion af antallet af ledige. Selv om antallet af
ledige f.eks. måtte blive forøget, og dermed få de samlede
udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorordningen til at stige, vil der i fastsættelsen af græn-
sen blive taget højde for, at brugen af ordningerne ønskes
nedbragt, jf. intentionerne med beskæftigelsesreformen.
Det foreslås i § 203 a, stk. 3, 2. pkt., at en tilsvarende grænse
fastsættes for efterfølgende år i henhold til stk. 7.
Forslaget vil betyde, at grænsen pr. fuldtidsperson for 2027
og efterfølgende år vil blive fastsat på samme måde som be-
skrevet for 2026, dog med Beskæftigelsesministeriets bud-
getterede udgifter, den forudsatte besparelse og det bereg-
nede antal fuldtidspersoner i de relevante målgrupper for
det pågældende år. Beskæftigelsesministeriet har i somme-
ren 2026 budgetterede udgifter og antal fuldtidspersoner for
2026-2029.
Det betyder bl.a., at hvis der kommer politiske initiativer,
som i væsentligt omfang vil ændre brugen af øvrig vejled-
ning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtids-
person, vil dette skulle afspejles i fastsættelsen af den fore-
løbige og den endelige grænse pr. fuldtidsperson.
Det foreslås i § 203 a, stk. 4, 1. pkt., at beløbsgrænsen, jf.
stk. 1, gælder for kommunernes udgifter under ét til partner-
skabsaftaler efter § 15, tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring efter § 91, udgifter til mentorstøtte efter § 167, under-
visningsmateriale efter § 172 og merudgiftsgodtgørelse efter
§ 176.
Forslaget vil betyde, at der vil komme en beløbsmæssig
begrænsning på kommunernes udgifter efter lovens § 91,
som vil indgå i den kommunale budgetgaranti. Tilbud efter
lovens § 91 kaldes ofte for tilbud om ”øvrig vejledning og
opkvalificering”.
Ud over udgifter til tilbud efter lovens § 91 er der i loven
andre bestemmelser, som indeholder driftsudgifter ved akti-
vering. Disse udgifter vil også blive omfattet af den samle-
de beløbsgrænse. Det betyder, at begrænsningen også vil
omfatte udgifter til partnerskabsaftaler efter lovens § 15, un-
dervisningsmateriale efter lovens § 172 og merudgiftsgodt-
gørelse efter lovens § 176. Der henvises til beskrivelsen
af disse udgifter i pkt. 2.1.1.1. ovenfor. Øvrige udgifter til
hjælpemidler og befordringsgodtgørelse efter lovens kapi-
tel 27 og 28 om hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v.
under tilbud og hjælpemidler i forbindelse med ansættelse
og beskæftigelse m.v., vil ikke være omfattet af den foreslå-
ede grænse.
Fastsættelsen af, hvilke udgifter til øvrig vejledning og op-
kvalificering m.v. der beløbsmæssigt begrænses i forhold til
den kommunale budgetgaranti, vil betyde, at grænsen ikke
vil omfatte andre udgifter efter kapitel 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der vil være omfattet af budgetgaran-
tien. Det vil dreje sig om udgifter til tilbud om vejledning og
opkvalificering efter § 90 om ordinær uddannelse, studie- og
kompetencegivende uddannelse efter lovens § 95 og lovens
§§ 96, 97, 97 a og 97 b om tilbud finansieret af forskellige
puljer som f.eks. den regionale uddannelsespulje og puljen
til uddannelsesløft. Udgifter efter lovens kapitel 9 om 6
ugers jobrettet uddannelse vil heller ikke være omfattet af
grænsen. Der henvises til beskrivelsen af disse udgifter i
pkt. 2.1.1.1. ovenfor.
Kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifice-
ring efter § 91 i loven til unge, der får særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse efter stu-loven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1077 af 11. august 2023, er ikke omfattet af budgetga-
rantien, og vil derfor ikke blive omfattet af grænsen for
kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifice-
ring m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale
budgetgaranti.
I bestemmelserne om budgetgaranti er der en undtagelse
vedr. sygedagpengemodtagere i visitationskategori 1, jf. §
12, stk. 1, nr. 1, i sygedagpengeloven i lovbekendtgørelse
nr. 97 af 29. januar 2025. Undtagelsen fra budgetgarantien
16
skyldes, at disse sygedagpengemodtagere forventes fuldt
raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag,
og de er dermed så kort tid i beskæftigelsessystemet, at
der ikke er forudsat driftsudgifter ved aktivering. Fordi der
ikke er forudsat afholdelse af sådanne udgifter, er de ikke
omfattet af budgetgarantien, og derfor vil udgifter til disse
sygedagpengemodtagere ikke blive omfattet af den foreslå-
ede grænse. Udgifter vedrørende aktivering af sygedagpen-
gemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering, som om-
fattes af grænsen, vedrører således visitationskategori 2 i sy-
gedagpengeloven. Visitationskategorierne forventes i øvrigt
ophævet pr. 1. juli 2026 med lovforslaget om ændring af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige
andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, mere fleksi-
belt kontaktforløb og tilbud, afskaffelse af kravet om job-
centre og frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen,
afskaffelse af ressourceforløb og revalidering m.v.). Undta-
gelsen vil således ikke have praktisk betydning derefter.
Tilsvarende er der for personer ansat i fleksjob eller i selv-
stændig virksomhed i fleksjobordningen ikke driftsudgifter
ved aktivering i vejledning og opkvalificering, idet de er
undtaget fra hjemlen i lovens § 91 til at få tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering. Fordi der ikke er hjemmel
til at afholde sådanne udgifter til personer i fleksjob eller
i selvstændig virksomhed i fleksjobordningen, er sådanne
udgifter ikke omfattet af budgetgarantien, og vil derfor ikke
blive omfattet af begrænsningen.
Forslaget vil videre betyde, at kommunernes driftsudgifter
til mentorstøtte efter lovens § 167 i kapitel 26 vil blive om-
fattet af grænsen for kommunernes udgifter til øvrig vejled-
ning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold
til den kommunale budgetgaranti. Udgifter til mentorstøtte
er ellers fuldt ud omfattet af budgetgarantien. Der henvises
til beskrivelsen af mentorordningen i pkt. 2.1.1.2. ovenfor.
Det foreslås i § 203 a, stk. 4, 2. pkt., at samme beløbs-
grænse gælder også for udgifterne til personer omfattet af
arbejdspligt efter § 105 a, som får tilbud om vejledning
og opkvalificering efter § 91, jf. § 105 b. Der er ikke fore-
slået en undtagelse vedr. udgifter til personer omfattet af
arbejdspligt efter § 105 a, som får tilbud om vejledning og
opkvalificering efter § 91, jf. § 105 b i loven. Det betyder,
at grænsen også vil komme til at gælde for de udgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering, som personer omfattet
af arbejdspligt efter loven vil få tilbud om. Det er forudsat,
at personer omfattet af arbejdspligt kun i begrænset omfang
vil få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter
§ 91 i loven, idet de hovedsageligt skal have tilbud om
nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats efter kapitel
11 samt danskuddannelse efter kapitel 14 i loven. Men i det
omfang, kommunerne vil have udgifter efter § 91 i loven til
personer omfattet af arbejdspligten, vil disse være omfattet
af den foreslåede grænse.
Forslaget vil alene vedrøre tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Forslaget vil derfor betyde, at der ikke
vil blive medregnet udgifter vedrørende personer, der er om-
fattet af et program efter integrationsloven, dvs. fordrevne
personer fra Ukraine og personer omfattet af arbejdspligt
efter integrationsloven.
Det foreslås i § 203 a, stk. 4, 3. pkt., at beløbsgrænsen
vedrører kommunernes reale udgifter efter fradrag af statsre-
fusion.
Forslaget vil betyde, at det vil være kommunernes fak-
tisk afholdte udgifter, der vil være omfattet af begrænsnin-
gen. Der vil i de første år være afløbsudgifter, som vil være
refusionsberettigende, hvorfor det vil være kommunernes
udgifter efter fradrag af statsrefusionen, som vil være omfat-
tet af begrænsningen.
Det foreslås i § 203 a, stk. 5, 1. pkt., at Beskæftigelsesmini-
steriet senest den 1. juli offentliggør en foreløbig grænse
efter stk. 7 for det kommende år.
Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet senest den
1. juli vil skulle offentliggøre en foreløbig grænse pr. fuld-
tidsperson for det kommende år.
Offentliggørelsen forventes at ske ved, at der vil blive ud-
stedt en bekendtgørelse herom og vil første gang skulle ske
senest 1. juli 2027.
Det foreslås i § 203 a, stk. 5, 2. pkt., at Beskæftigelsesmini-
steriet offentliggør senest den 31. december den endelige
grænse efter stk. 3 for det kommende år.
Forslaget vil betyde, at Beskæftigelsesministeriet vil offent-
liggøre den endelige grænse pr. fuldtidsperson for det kom-
mende år. Kommunerne vil på den måde blive informeret
om, at den foreløbige grænse vil blive den endelige grænse,
eller at der vil være beregnet en anden endelig grænse. Det
forventes også her, at offentliggørelsen vil ske i en bekendt-
gørelse. Tidspunktet for offentliggørelsen vil afhænge af
vedtagelsen af finansloven, men forventeligt vil offentliggø-
relsen ske i løbet af december, dog senest den 31. december
forud for det år, som grænsen vedrører.
Det foreslås i § 203 a, stk. 6, 1. pkt., at den 1. januar hvert år
reguleres grænsen efter stk. 3 med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.
Forslaget vil betyde, at grænsen pr. fuldtidsperson vil skulle
opreguleres til det kommende års pris- og lønniveau med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020, som i
øvrigt anvendes til udgifter til øvrig vejledning og opkvalifi-
cering m.v. samt til mentorstøtte. Grænsen vil således kunne
beregnes i det indeværende års pris- og lønniveau for så at
blive opreguleret til kommende års pris- og lønniveau.
Det foreslås i § 203 a, stk. 6, 2. pkt., at ved den årlige
regulering af grænsen i stk. 3 oprundes det regulerede beløb
til nærmeste hele beløb.
Forslaget vil betyde, at der med oprundingen til nærmeste
17
hele beløb ikke vil skulle anvendes decimaler, og at beløbet
ikke vil skulle nedrundes.
Det foreslås i § 203 a, stk. 6, 3. pkt., at beløbet før oprun-
ding danner grundlag for kommende års satsregulering.
Forslaget vil betyde, at det vil være den uafrundede grænse
pr. fuldtidsperson forud for opreguleringen, der vil blive lagt
til grund for fastsættelsen af grænsen for det efterfølgende
år.
De generelle besparelser på udgifter til øvrig vejledning
og opkvalificering m.v. samt til mentorordningen forventes
fuldt indfaset i 2036, hvorfor der fra 2037 som udgangs-
punkt kun forventes den årlige pris- og lønregulering af det
foregående års grænse pr. fuldtidsperson.
Det foreslås endeligt i § 203 a, stk. 7, at Beskæftigelsesmini-
steriet fastsætter efter reglerne i stk. 1-6 den foreløbige og
endelige grænse pr. fuldtidsperson for 2027 og efterfølgende
år.
Forslaget vedrørende den foreløbige grænse betyder, at
Beskæftigelsesministeriet vil skulle fastsætte en foreløbig
grænse for 2027 i sommeren 2026 på baggrund af Beskæfti-
gelsesministeriets budgetterede driftsudgifter ved aktivering
i øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt udgifterne
til mentorstøtte i 2026 fratrukket de forudsatte besparelser
i forbindelse med aftalen om reform af beskæftigelsesindsat-
sen for 2027 og divideret med det beregnede antal fuldtids-
personer i de relevante målgrupper i 2026. Hvis der f.eks.
i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov,
der offentliggøres i august, vil være eventuelle væsentlige
ændringer i forudsætningerne for beregningerne af grænsen
pr. fuldtidsperson eller politiske initiativer, som i væsent-
ligt omfang ændrer brugen af øvrig vejledning og opkvalifi-
cering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson, vil dette
skulle afspejles i fastsættelsen af den foreløbige grænse pr.
fuldtidsperson.
Forslaget vedrørende den endelige grænse pr. fuldtidsperson
vil videre betyde, at den endelige grænse for 2027 fastsættes
af Beskæftigelsesministeriet. Det vil betyde, at det vil skulle
vurderes i efteråret 2026, om der bl.a. vil være eventuelle
væsentlige ændringer i forudsætningerne for beregningerne
af grænsen pr. fuldtidsperson eller politiske initiativer, som
i væsentligt omfang ændrer brugen af øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt mentorstøtte pr. fuldtidsperson,
og som vil skulle afspejles i fastsættelsen af den endelige
grænse pr. fuldtidsperson. Det vil betyde, at den foreløbige
grænse vil blive den endelige grænse, eller at der i den ende-
lige grænse vil være taget højde for bl.a. eventuelle politiske
initiativer.
Til § 2
Til nr. 1
Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbs-
grænse for udgifterne i opgørelsen af den kommunale bud-
getgaranti, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, indsættes efter
»sygedagpenge,«: »jf. dog litra e,«.
Forslaget vil betyde, at der vil blive henvist til forslaget
om indførelse af en grænse for kommunernes udgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentor-
støtte i forhold til den kommunale budgetgaranti, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 1, om § 203 a i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats om en samlet beløbsgrænse for kommunernes
udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorstøtte fra 1. januar 2026.
Forslaget vil videre betyde, at gældende regler i § 14, stk.
2, nr. 5, litra b, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner fortsat vil finde anvendelse. Dels vil
kommunerne afholde udgifter i 2026 og senere, der vedrører
aktivitet i tidligere år, som derfor ikke vil være omfattet af
den samlede beløbsgrænse, og dels vil der være udgifter,
som ikke vil blive omfattet af grænsen.
Forslaget om indførelse af en grænse vil konkret betyde en
begrænsning af, i hvilket omfang udgifter efter lovens §
14, stk. 2, nr. 5, litra b, vil indgå i opgørelsen af budgetga-
rantien for så vidt som, at de kommunale udgifter faktisk
vil overstige den samlede beløbsgrænse. Det vil omfatte
driftsudgifter ved aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-,
kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og
ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb, revalidender, ledige selvforsørgende og
sygedagpengemodtagere for de udgifter som fremgår af §
203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 2
Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbs-
grænse for udgifterne i opgørelsen af den kommunale bud-
getgaranti, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, indsættes efter
»beskæftigelsesindsats,«: »jf. dog litra e,«.
Forslaget vil betyde, at der vil blive henvist til forslaget
om indførelsen af en grænse, jf. dette lovforslags § 1, nr.
1, ad § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den
kommunale budgetgaranti fra 1. januar 2026.
Forslaget vil videre betyde, at gældende regler i § 14, stk.
2, nr. 5, litra c, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner fortsat vil finde anvendelse. Dels vil
kommunerne afholde udgifter i 2026 og senere, der vedrører
aktivitet i tidligere år, som derfor ikke vil være omfattet
af grænsen over kommunernes udgifter til øvrig vejledning
18
og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til
den kommunale budgetgaranti, og dels vil der være udgifter,
som ikke vil blive omfattet af grænsen efter § 203 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget om indførelse af en grænse vil også betyde en
begrænsning af, hvilke udgifter i § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner, der fuldt ud vil blive medregnet i budgetgarantien for
så vidt som, at de kommunale udgifter faktisk vil overstige
den foreslåede samlede beløbsgrænse. Driftsudgifter til akti-
vering af førtidspensionister og unge under 18 år vil således
indgå i den foreslåede grænse for de udgifter, der fremgår af
§ 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3
Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbs-
grænse for udgifterne i opgørelsen af den kommunale bud-
getgaranti, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, indsættes efter
»virksomhed,«: »jf. dog litra e,«.
Forslaget vil betyde, at der vil blive henvist til forslaget
om indførelse af en grænse, jf. dette lovforslags § 1, nr.
1, ad § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
en grænse for, i hvilket omfang kommunernes udgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøt-
te medregnes i den kommunale budgetgaranti fra 1. januar
2026.
Forslaget vil videre betyde, at gældende regler i § 14, stk. 2,
nr. 5, litra d, i lov om kommunal udligning og generelle til-
skud til kommuner fortsat vil finde anvendelse. Dels vil der
være afløbsudgifter, der ikke vil være omfattet af grænsen,
og dels vil der være udgifter, som ikke vil være udgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte
og derfor ikke vil blive omfattet af grænsen.
Forslaget om indførelse af en grænse vil også betyde en
begrænsning af, hvilke udgifter i § 14, stk. 2, nr. 5, litra d, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-
ner, der fuldt ud vil blive medregnet i budgetgarantien for
så vidt, at de kommunale udgifter faktisk vil overstige den
foreslåede samlede beløbsgrænse. Driftsudgifter til mentor-
støtte vil således indgå i den foreslåede grænse.
Til nr. 4
Der er i gældende regler ikke bestemmelser om en beløbs-
grænse for udgifterne i opgørelsen af den kommunale bud-
getgaranti, jf. § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter litra d,
som nyt litra:
»e) i udgifterne til opgørelsen af den kommunale budgetga-
ranti til brug for reguleringen af statens årlige tilskud til
kommunerne, jf. litra b-d, medregnes kommunernes reale
udgifter, der fremgår af § 203 a, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats op til en samlet beløbsgrænse, jf. §
203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, «.
Forslaget vil betyde, at der i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner vil blive henvist til den
foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvori der vil blive fastsat en grænse over kommunernes
udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til
mentorstøtte, der vil blive medregnet i den kommunale bud-
getgaranti. Henvisningen vil have betydning for litra b-d,
hvori udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v.
samt til mentorstøtte fuldt ud omfattes af budgetgarantien i §
14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner. Henvisningen til § 203 a, stk. 4, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil vedrøre udgifter
til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud om vejledning og
opkvalificering efter § 91, udgifter til mentorstøtte efter §
167, undervisningsmateriale efter § 172 og merudgiftsgodt-
gørelse efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget vil betyde, at der i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner ikke vil være en beskrivelse
af, hvilke udgifter der vil indgå i litra b-d, som vil være
omfattet af grænsen over kommunernes udgifter til øvrig
vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i
forhold til den kommunale budgetgaranti. Til gengæld vil
beskrivelsen af udgifterne indgå, der vil være omfattet af
grænsen, i den foreslåede § 203 a i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats sammen med de øvrige bestemmelser om
grænsen herunder hvorledes den samlede beløbsgrænse vil
blive beregnet.
Forslaget vil videre betyde, at begrænsningen af, i hvilket
omfang visse af kommunernes udgifter vil blive medregnet i
budgetgarantien vil finde anvendelse for udgifter vedrørende
året 2026. Det vil samtidigt med indførelsen af grænsen
for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalifi-
cering m.v. samt mentorstøtte i forhold til den kommunale
budgetgaranti være i den foreslåede § 203 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, der træder i kraft 1. januar 2026
for udgifter, der vil vedrøre 2026.
Beskæftigelsesministeriet vil årligt bidrage til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet om betydningen af beløbsgrænsen efter
§ 203 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for opgørel-
sen af budgetgarantien efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Til § 3
Til nr. 1.
19
Der er ikke i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-
mark og arbejdsløshedskasserne indsat regler om en særskilt
forældelsesfrist.
Det foreslås, at efter § 19 indsættes før overskriften før § 20
en ny § 19 a, stk. 1, 1. pkt., om at selskabet nævnt i § 10,
stk. 1, vil skulle opbevare de data, som ligger til grund for
opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9,
i en periode på 4 hele regnskabsår, således at refusion og
medfinansiering vil kunne opgøres for denne periode baseret
på ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.
Forslaget vil betyde, at fristen for opbevaring af data vil bli-
ve sat til indeværende regnskabsår samt de tre forudgående
år. Det vil sige, at for opgørelse af refusion og medfinansie-
ring for januar 2029 vil Ydelsesrefusion skulle opbevare
data fra og med den 1. januar 2026. I denne periode vil
Ydelsesrefusion skulle kunne opgøre korrekt ydelsesancien-
nitet og genoptjening på et hvert tidspunkt for at kunne
afregne korrekt refusion og medfinansiering.
Forslaget vil videre betyde, at Ydelsesrefusion vil skulle
have mulighed for at genanvende oplysninger fra alle data-
kilder i tre år plus løbende regnskabsår tilbage i tid og
genberegne afregningen af refusion/medfinansiering samt
perioder med selvforsørgelse, hvis der har været ændringer
i data i denne periode. Forslaget vil endvidere medføre, at
indplaceringen på refusionstrappen vil kunne ændre sig på
baggrund af ændringer i data for perioden på indeværende
regnskabsår og de forudgående 3 år.
Data vil således skulle korrigeres, hvis en person, der har
modtaget hjælp i en periode, f.eks. bliver omfattet af en
tilbagebetalingssanktion, som vil betyde, at personens ydel-
seshistorik vil skulle ændres til, at personen har været selv-
forsørgende i den periode, som tilbagebetalingssanktionen
omfatter. Det samme vil skulle ske, hvis Ankestyrelsen træf-
fer en afgørelse om, at personen har haft ret til ydelser i en
periode på baggrund af en klagesag, hvor kommunen f.eks.
vil have vurderet, at personen ikke længere vil være beretti-
get til hjælp. Her vil data også skulle ændres, således at det
vil fremgå, at personen har modtaget en ydelse i perioden.
Det foreslås i § 19 a, stk. 1, 2. pkt., at perioden i 1. pkt. på
4 hele regnskabsår regnes fra det tidspunkt, hvor Ydelsesre-
fusion opgør kommunernes refusion og medfinansiering for
de ydelser, der er indberettet i den pågældende hele kalen-
dermåned.
Perioden for de 4 hele regnskabsår vil således løbe fra
det tidspunkt, hvor Ydelsesrefusion opgør kommunernes
refusion og medfinansiering på baggrund af data, som er
modtaget fra kommunerne, Udbetaling Danmark eller ar-
bejdsløshedskasserne, på ydelser, der er blevet indberettet i
den pågældende hele kalendermåned. Dette vil også gælde
i situationer, hvor Ydelsesrefusion modtager korrektioner af
data eller der modtages nye data til brug for beregningen af
kommunernes refusion og medfinansiering.
Det foreslås i § 19 a, stk. 2, at kommer en fejl eller uhen-
sigtsmæssighed vedrørende data til selskabets kendskab før
udløbet af perioden i stk. 1, vil alt data dog skulle opbevares
frem til det tidspunkt, hvor der er sket en genopretning med
korrekte data i Ydelsesrefusion, således at kommunernes
refusion og medfinansiering vil kunne beregnes på baggrund
af ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6.
Forslaget vil betyde, at hvis en uhensigtsmæssighed i data,
som f.eks. betyder, at Ydelsesrefusion skal fortolke data på
en ny måde og tilrette systemet i overensstemmelse hermed,
eller fejl i data bliver opdaget, før fristen for ikke længere at
skulle opbevare datas udløb, vil sagen dog skulle behandles,
og Ydelsesrefusion vil derfor skulle opbevare data, så oplys-
ningerne (data) vil kunne udtrækkes og indgå i behandlingen
af sagen. Dette vil være forbundet med omkostninger, og
størrelsen på disse vil afhænge af, hvor lang tid det tager at
rette fejlen.
Hvis en fejl i data fra f.eks. 2022 opdages, inden fristen
for opbevaring af data vil være udløbet, vil Ydelsesrefusion
skulle bevare data fra før 2022, da disse data vil kunne med-
føre, at placeringen på refusionstrappen (Ydelsesanciennitet)
ikke vil være korrekt, eller at der f.eks. har været en længere
periode med selvforsørgelse, der vil medføre, at personen
skulle være startet forfra på refusionstrappen. Det kan have
stor betydning for fordelingen mellem stat og kommune, da
dette fastsætter, hvilken refusions- eller medfinansierings-
procent, som kommunen vil være omfattet af.
Ydelsesrefusion vil således skulle indrettes, så der i forbin-
delse med, at der konstateres fejl i datagrundlaget inden fri-
sten for opbevaring af datas udløb, altid vil være mulighed
for at udtrække relevante data, så disse vil kunne indgå i
beregningen af og fastsættelsen af ydelseshistorikken særligt
i forhold til ydelsesanciennitet og genoptjening efter §§ 5 og
6.
Det skal bemærkes, at forslaget ikke vil have betydning
for den enkelte borger. Det vil alene være et økonomisk
mellemværende mellem staten og kommunerne, idet Ydel-
sesrefusion udelukkende beregner kommunernes refusion og
medfinansiering, som afregnes med staten.
Det foreslås i § 19 b, stk. 1, at fordringer af betydning for
opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9,
forældes efter 3 år, regnet fra udløbet af det år, ydelsen
vedrører, jf. dog stk. 2.
Forslaget betyder, at fordringer, som har betydning for op-
gørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, forældes, når
der er gået 3 hele regnskabsår fra det år, ydelsen vedrø-
rer. Det betyder, at der ved udløbet af forældelsesfristen som
udgangspunkt ikke vil kunne ske ændringer i opgørelsen af
kommunernes refusion og medfinansiering, jf. §§ 3-9.
Forslaget vil betyde, at i tilfælde, hvor der vil blive opdaget
en fejl m.v. i data, som f.eks. betyder, at Ydelsesrefusion
skal fortolke data på en ny måde og tilrette systemet i
20
overensstemmelse hermed, eller fejl i data, som ligger ud
over tre år plus indeværende år, vil fastsættelsen af foræl-
delsesfristen til tre år fra udløbet af det regnskabsår, som
den indberettede udgift vedrører, medføre, at fordelingen
af finansieringen mellem stat og kommune ikke vil blive
ændret som følge af forældelsesfristen.
Det foreslås i § 19 b, stk. 2, 1. pkt., at forældelsesfristen i
stk. 1 ikke vil skulle gælde, hvis der skal ske genberegning
af opgørelsen af kommunernes refusion og medfinansiering
på grund af en fejl eller uhensigtsmæssighed.
I denne situation vil Ydelsesrefusion fortsat skulle opbevare
data til brug for genberegning af kommunernes refusion og
medfinansiering, jf. §§ 3-9, hvis der er fejl eller uhensigts-
mæssigheder i data.
Det foreslås i § 19 b, stk. 2, 2. pkt., at i dette tilfælde vil
forældelsen først skulle indtræde på det tidspunkt, hvor der
er sket en endelig opgørelse af kommunernes refusion og
medfinansiering på baggrund af genopretning af data.
I dette tilfælde vil forældelsesfristen således skulle løbe
frem til det tidspunkt, hvor der vil være sket en endelig
opgørelse af kommunernes refusion og medfinansiering på
baggrund af genopretning af data.
Forældelsesfristen vil i dette tilfælde først indtræde, når der
er sket en korrekt opgørelse af kommunernes refusion og
medfinansiering af visse offentlige ydelser efter §§ 3-9, og
kravet på fordringen vil således først forældes på dette tids-
punkt.
Det foreslås i § 19 b, stk. 2, 3. pkt., at hvis opgørelsen af
kommunernes refusion og medfinansiering ikke er endelig
opgjort efter 10 år, bortfalder kommunernes krav på korrek-
tion af refusion og medfinansiering.
Forældelsesfristen vil i denne situation få virkning, hvis
kravet på fordringen ikke er endeligt opgjort inden for en
10-årig periode fra kravets opståen.
I denne situation vil der ikke kunne ske en ændring af den
tidligere opgjorte refusion og medfinansiering efter §§ 3-9,
og det opgjorte krav vil således være endeligt og fordringen
vil bortfalde.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026.
Forslaget vil betyde, at de foreslåede regler i lovforslagets
§§ 1-2 om en grænse for kommunernes udgifter til øvrig
vejledning og opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i
forhold til den kommunale budgetgaranti vil medføre, at
fra og med den 1. januar 2026 vil kommunernes udgifter
til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. samt til ment-
orstøtte ikke fuldt ud blive medregnet i den kommunale
budgetgaranti, hvis kommunernes udgifter hertil under ét vil
overstige den samlede beløbsgrænse. Den samlede beløbs-
grænse for et regnskabsår vil blive beregnet som antallet af
personer i de relevante målgrupper ganget med en grænse
pr. fuldtidsperson for det pågældende år.
Forslaget vil videre betyde, at de foreslåede regler i lov-
forslagets § 3 om forældelse af data i Ydelsesrefusion fra
og med den 1. januar 2026 vil blive omfattet af en foræl-
delsesfrist. Det betyder, at data vil skulle opbevares i det
indeværende hele regnskabsår plus de forudgående 3 hele
regnskabsår. I det omfang der vil opstå en fejl eller uhen-
sigtsmæssighed i forhold til data, vil Ydelsesrefusion skulle
bevare data, således at data vil kunne anvendes frem til
fejlen eller uhensigtsmæssigheden er rettet.
Forslaget vil videre betyde, at Ydelsesrefusion vil skulle
have mulighed for at genanvende oplysninger fra alle data-
kilder i tre år plus løbende regnskabsår tilbage i tid og
genberegne afregningen af refusion/medfinansiering samt
perioder med selvforsørgelse, hvis der har været ændringer
i data i denne periode. Forslaget vil endvidere medføre,
at indplaceringen på refusionstrappen vil kunne ændre sig
på baggrund af ændringer i data for perioden på løbende
regnskabsår og de forudgående 3 år.
Forslaget vil yderligere betyde, at hvis en fejl eller uhen-
sigtsmæssighed vil blive opdaget før forældelsesfristens ud-
løb, vil sagen dog skulle behandles, og Ydelsesrefusion vil
derfor skulle opbevare data, så oplysningerne (data) vil kun-
ne udtrækkes og indgå i behandlingen af sagen.
Ydelsesrefusion vil således skulle indrettes, så der i forbin-
delse med, at der konstateres fejl i datagrundlaget inden
forlængelsesfristens udløb, altid vil være mulighed for at ud-
trække relevante data, så disse vil kunne indgå i beregningen
af og fastsættelsen af ydelseshistorikken særlig i forhold til
ydelsesanciennitet og genoptjening efter §§ 5 og 6 i loven.
Det foreslås i stk. 2, at § 1 ikke finder anvendelse på
udgifter, der afholdes efter den 1. januar 2026 vedrørende
aktivering m.v., der er omfattet af § 14, stk. 2, nr. 5, litra
b - d, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, og som vedrører perioden til og med den 31. de-
cember 2025, er ikke omfattet af den samlede beløbsgrænse
for 2026 og frem i § 203 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Forslaget vil betyde, at udgifter i 2026 vedrørende øvrig
vejledning og opkvalificering m.v. samt mentorstøtte, som
foregår til og med 2025, ikke vil være omfattet af grænsen
gældende fra 1. januar 2026. Det er tidspunktet for aktivite-
ten, og ikke bevillingen, som vil afgøre, om udgiften vil
være omfattet af den samlede beløbsgrænse.
Som et eksempel tages udgangspunkt i et mentorforløb, der
vil forløbe over årsskiftet 2025-2026. De udgifter, der vil
blive registreret i 2026-regnskabet vedrørende den del af
mentorforløbet, som vil foregå før den 1. januar 2026, vil
21
ikke være omfattet af grænsen, mens udgifter, der vil blive
registreret i 2026-regnskabet vedrørende den del af mentor-
forløbet, som vil foregå fra og med den 1. januar 2026, vil
være omfattet af grænsen.
Det foreslås i stk. 3, at § 14, stk. 2, nr. 5, litra e, som indsat
ved lovforslagets § 2, nr. 4, første gang finder anvendelse
for udgifter vedrørende året 2026.
Forslaget vil betyde, at de foreslåede regler i lovforslagets §
2, nr. 4, første gang finder anvendelse for udgifter vedrøren-
de året 2026, dvs. i sommeren 2027 til brug for opgørelsen
af budgetgarantien for 2028. Heri vil der skulle indgå en
efterregulering i forhold til udviklingen i kommunernes re-
ale udgifter for 2024-2026 og en permanent regulering for
udviklingen i kommunernes reale udgifter for 2025-2026.
Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil
heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland,
da de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland.
22
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 280 af 1. marts 2024 og som ændret senest ved §
12 i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. Efter kapitel 33 indsættes:
»Kapitel 33 a
Grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og
opkvalificering m.v. samt til mentorstøtte i forhold til den
kommunale budgetgaranti
§ 203 a. For udgifter efter stk. 4 udgør den samlede beløbs-
grænse en øvre grænse for den samlede kommunale udgift
i det pågældende år i opgørelsen af efterreguleringen af den
kommunale budgetgaranti efter § 14, stk. 2, nr. 5, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Be-
skæftigelsesministeriet opgør den endelige beløbsgrænse for
kommunerne for et regnskabsår som antallet af personer
efter stk. 2 ganget med grænsen efter stk. 3 for 2026 og efter
stk. 7 for efterfølgende år.
Stk. 2. Beregningen af den samlede beløbsgrænse for kom-
munerne, jf. stk. 1, sker på grundlag af personer, som er
omfattet af § 6, nr. 1-10, herunder personer, der deltager i
tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 eller 6
ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 9. Personer, som er
i fleksjob eller modtager tilskud til selvstændig virksomhed
samt personer, der er omfattet af et program efter integrati-
onsloven, indgår ikke i beregningen. Beskæftigelsesministe-
riet opgør endeligt antallet af fuldtidspersoner for hele året.
Stk. 3. Der fastsættes i 2026 en grænse på 10.602 kr. pr.
fuldtidsperson (2026-niveau) i målgruppen, jf. stk. 3. En
tilsvarende grænse fastsættes for efterfølgende år i henhold
til stk. 7.
Stk. 4. Beløbsgrænsen, jf. stk. 1, gælder for kommunernes
udgifter under ét til partnerskabsaftaler efter § 15, tilbud
om vejledning og opkvalificering efter § 91, udgifter til
mentorstøtte efter § 167, undervisningsmateriale efter § 172
og merudgiftsgodtgørelse efter § 176. Samme beløbsgrænse
gælder også for udgifterne til personer omfattet af arbejds-
pligt efter § 105 a, som får tilbud om vejledning og opkvali-
ficering efter § 91, jf. § 105 b. Det vedrører kommunernes
reale udgifter efter fradrag af statsrefusion.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeriet offentliggør senest den 1.
juli en grænse efter stk. 7 for det kommende år. Beskæfti-
23
gelsesministeriet offentliggør senest den 31. december den
endelige grænse efter stk. 7 for det kommende år.
Stk. 6. Den 1. januar reguleres grænsen i stk. 3 med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent. Ved den årlige regulering af grænsen i stk. 3 oprundes
det regulerede beløb til nærmeste hele beløb. Beløbet før op-
runding danner grundlag for kommende års satsregulering.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeriet fastsætter efter reglerne i
stk. 1-6 den foreløbige og den endelige grænse pr. fuldtids-
person for 2027 og efterfølgende år. «
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som
ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 30 i lov
nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30. december
2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
§ 14. ….
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1-4…
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udvik-
lingen i kommunernes reale udgifter til
a) …
b) aktivering af arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps-,
uddannelseshjælps-, overgangsydelses- og ledighedsydelses-
modtagere, personer i ressourceforløb og jobafklaringsfor-
løb, revalidender, ledige selvforsørgende, nyuddannede per-
soner med handicap, som er ansat med løntilskud, og syge-
dagpengemodtagere bortset fra driftsudgifter til aktivering af
sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 1, jf. §
12, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge,
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra b, tilføjes efter »sygedagpenge,«:
»jf. dog litra e,«.
c) driftsudgifter til aktivering af førtidspensionister og unge
under 18 år og driftsudgifter vedrørende personer ansat i
fleksjob og personer, som får tilskud til at drive selvstændig
virksomhed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2. I § 14, stk. 2, nr. 5, litra c, tilføjes efter »beskæftigelses-
indsats,«: »jf. dog litra e,«.
d) mentorstøtte, personlig assistance til handicappede og
jobrotationsydelse samt hjælpemidler til personer i forbin-
delse med ansættelse og beskæftigelse m.v. eller selvstændig
virksomhed,
e-f)…
3. I § 14, stk. 2, nr. 5. litra d, tilføjes efter »virksomhed,«:
»jf. dog litra e,«.
4. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter litra d, som nyt litra:
»e) i udgifterne til opgørelsen af den kommunale budgetga-
ranti til brug for reguleringen af statens årlige tilskud til
24
kommunerne, jf. litra b-d, medregnes kommunernes reale
udgifter, der fremgår af § 203 a, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, op til en samlet beløbsgrænse, jf. §
203 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, «.
Litra e og f bliver herefter litra f og g.
§ 3
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydel-
ser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og ar-
bejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 12.
februar 2021, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 198 af 25.
februar 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 20:
»§ 19 a. Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, skal opbevare de
data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes
finansieringsbeløb af visse offentlige ydelser, jf. §§ 3-9, i
en periode på 4 hele regnskabsår, således at refusion og
medfinansiering kan opgøres i denne periode baseret på
ydelsesanciennitet og genoptjening, jf. §§ 5 og 6. Perioden i
1. pkt. på 4 hele regnskabsår regnes fra det tidspunkt, hvor
Ydelsesrefusion opgør kommunernes refusion og medfinan-
siering for de ydelser, der er indberettet i den pågældende
hele kalendermåned.
Stk. 2. Kommer en fejl eller uhensigtsmæssighed vedrørende
data til selskabets kendskab før udløbet af perioden i stk. 1,
skal alt data dog opbevares frem til det tidspunkt, hvor der
er sket en genopretning med korrekte data i Ydelsesrefusion,
således at kommunernes refusion og medfinansiering kan
beregnes på baggrund af ydelsesanciennitet og genoptjening,
jf. §§ 5 og 6.
§ 19 b. Fordringer af betydning for opgørelsen af kommu-
nernes finansieringsbeløb, jf. §§ 3-9, forældes efter 3 år,
regnet fra udløbet af det år, ydelsen vedrører, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Forældelsesfristen i stk. 1 gælder ikke, hvis der skal
ske genberegning af opgørelsen af kommunernes refusion
og medfinansiering på grund af en fejl eller uhensigtsmæs-
sighed. I dette tilfælde indtræder forældelsen først på det
tidspunkt, hvor der er sket en endelig opgørelse af kommu-
nernes refusion og medfinansiering på baggrund af genop-
retning af data. Hvis opgørelsen af kommunernes refusion
og medfinansiering ikke er endelig opgjort efter 10 år, bort-
falder kommunernes og statens krav på refusion og medfi-
nansiering.«
25