Præsentation fra møde 6/11-25 med Det Etiske Råd om rådets udtalelse ''Antibiotikaresistens – Etiske Dilemmaer i Forvaltningen af Samfundets Økologiske Råderum''

Antibiotikaresistens -
Etiske Dilemmaer i Forvaltningen af
Samfundets Økologiske Råderum
v. Christine Nellemann, formand for Det Etiske Råd
Præsentation for Folketingsets udvalg vedrørende Det Etiske
Råd, Sundhedsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget
Torsdag d. 5. November 2025 kl. 15.30 Folketinget.
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 3
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2025-26
Hvorfor har Det Etiske Råd valgt at drøfte
problemet med antibiotikaresistens?
”Anvendelsen af antibiotika er ikke blot et individuelt medicinsk
anliggende men også et fælles anliggende, hvor forskellige hensyn strider
imod og må afvejes imod hinanden. Denne afvejning giver anledning til
etiske dilemmaer. Et dilemma er prioriteringen mellem aktuelle og
kommende patienter […] Et andet dilemma gælder antibiotikaforbruget i
intensive produktionsformer, hvor forbruget af antibiotika anses som en
forudsætning for en økonomisk bæredygtig produktion af især svinekød,
med de fordele og ulemper dette medfører med hensyn til beskæftigelse,
eksport, dyrevelfærd og miljøpåvirkninger.”
Kilde: Det Etiske Råd (2025) Antibiotikaresistens – Etiske Dilemmaer i Forvaltningen af Samfundets Økologiske Råderum. S. 3
2
Hvorfor har Det Etiske Råd valgt at drøfte
problemet med antibiotikaresistens?
Kilde: Det Etiske Råd (2025) Antibiotikaresistens – Etiske Dilemmaer i Forvaltningen af Samfundets Økologiske Råderum. S. 18
3
Hvorfor er antibiotikaresistens (AMR) et
væsentligt samfundsproblem? (1/2)
• Historisk stort medicinsk fremskridt: Opdagelsen af antibiotika har
reddet flere hundrede millioner menneskeliv siden 1925. Men stigende
resistens blandt bakterier truer denne medicinske revolution.
• Globalt problem: Globalt er AMR et større problem end i Danmark. I
Italien anslår OECD, at godt hver tredje infektion allerede i dag skyldes
resistente bakterier. Og i særligt udsatte lande – såsom Grækenland,
Tyrkiet og Indien – forventer OECD, at op imod 40% af alle infektioner i
løbet af det kommende tiår vil være forårsaget af resistente bakterier.
• Globale konsekvenser: Hvert år er resistente bakterier den direkte årsag
til over 1 million dødsfald på verdensplan og en medvirkende årsag til
over 4,5 millioner dødsfald. Eksperter vurderer at over 10 millioner
mennesker hvert år vil dø af resistente infektioner i 2050.
4
Hvorfor er antibiotikaresistens (AMR) et
væsentligt samfundsproblem? (2/2)
• Udbredelse i Danmark?: Antibiotikaresistens er mindre udbredt i
Danmark. I 2023 var godt 10 procent af alle infektioner forårsaget af
antibiotikaresistente bakterier. AMR-Dødeligheden er i Danmark også
forholdsvis lav. I dag kan langt de fleste resistente infektioner fortsat
behandles i Danmark. Men der er tegn på at særligt problematiske
resistente bakterier (CPO) er på fremmarch. I 2024 blev 497 patienter i
Danmark konstateret syge af eller som raske smittebærere af CPO.
• Konsekvenser for det danske sundhedsvæsen og patienter: Fortsat
udbredelse af antibiotikaresistens herhjemme og i udlandet vil gøre helt
almindelige indgreb som kirurgi, kemoterapi og dialyse stadig mere
risikable for den enkelte danske patient og også mere omkostningstunge
for det danske sundhedsvæsen.
5
Faktorer bag udviklingen af
antibiotikaresistens? (1/2)
• Enhver brug af antibiotika (til mennesker, dyr og i
miljømæssig sammenhæng) øger risikoen for, at
bakterier udvikler resistens.
• I Danmark bruger man hvert år 137 tons antibiotika
eller hvad der svarer til 0,1 procent af det samlede
globale forbrug.
• Danmark har igennem årene haft flere politiske
handlingsplaner for at nedbringe antibiotikaforbruget.
Generelt har disse handlingsplaner ikke indfriet de
politisk fastsatte reduktionsmål, omend der dog også
er gjort fremskridt i retning af målindfrielse.
6
Faktorer bag udviklingen af
antibiotikaresistens? (2/2)
• 87 tons antibiotika bliver brugt til behandling af dyr (hovedsageligt
slagtesvin) og 50 tons til behandling af mennesker i sundhedsvæsenet.
7
Hvorfor er antibiotikaresistens (AMR) også
en etisk problemstilling?
Problemet med antimikrobiel resistens kan ses som en såkaldt tragedie på
fælleden. Et etisk problem der opstår, når et fællesskab på kort sigt over-
forbruger eller udtømmer en knap fælles ressource, som samme fællesskab
har en langsigtet fælles interesse i at bevare.
Med virksomme antibiotika er vi som mennesker fra naturens hånd blevet
tildelt et stort men ikke uendeligt stort økologisk råderum.
Men hvordan allokerer vi som samfund dette økologiske råderum? En etisk
sindet antibiotika-forvalter har tre dilemmaer:
• Bør fremtidige generationer prioriteres højere end nulevende?
• Bør menneskers sundhed og velfærd prioriteres højere end dyrs?
• Bør danske patienter prioriteres før patienter i andre lande?
8
Det Etiske Råds hovedanbefaling
• Alle Det Etiske Råds medlemmer ønsker at gøre opmærksom på, at
antibiotikaresistens udgør en betydelig global sundhedsrisiko på sigt.
• Derfor mener de, at der er brug for en yderligere forstærket indsats
overfor antibiotikaresistens i Danmark end den, som for nuværende er
sat i gang.
• Det Etiske Råd udtrykker dermed også sin bekymring for, at
antibiotikaforbruget i både den humane og veterinære sundhedssektor i
de seneste få år igen er begyndt at stige, og at arbejdet med at
nedbringe antibiotikaforbruget i nogen grad synes at være gået i stå.
9
Det Etiske Råds delanbefaling vedrørende
veterinært antibiotikaforbrug
• Alle det Etiske Råds medlemmer mener, at der er brug for en forstærket
indsats for at få nedbragt antibiotikaforbruget markant i den veterinære
sektor, og at der i særdeleshed er brug for ændringer i måden hvorpå
man holder produktionsdyr i Danmark, sådan at behovet for antibiotika
reduceres.
• Ifølge disse rådsmedlemmer er der mange uhensigtsmæssige, kritisable
og uetiske aspekter ved den intensive animalske produktionsform og
dyrehold, der i sig selv øger behovet for at bruge antibiotika til dyr.
Eksempler på sådanne praksisser er avlsprogrammer målrettet store
kuldstørrelser, lav fravænningsalder for fravænningsgrise, umoderne
staldsystemer og lange transporttider.
10
Det Etiske Råds delanbefaling vedrørende
humant antibiotikaforbrug
• Alle det Etiske Råds medlemmer mener, at der er behov for en
forstærket indsats for på sundhedsmæssigt forsvarlig vis yderligere at
nedbringe antibiotikaforbruget i den humane sundhedssektor i
Danmark.
• En måde kan være at reducere brugen af antibiotika til udvalgte
patientgrupper.
• En anden måde kan være indsatser målrettet grupper af
sundhedspersoner, som på uhensigtsmæssig vis ordinerer mere
antibiotika end andre sundhedspersoner.
• En tredje måde kan være opfordringer til bedre hygiejne og større
antibiotisk disciplin bredt i befolkningen.
• En fjerde måde kan være udvikling af ny teknologi og nye typer af
antibiotika
11
DET ETISKE RÅD
kontakt@etiskraad.dk
www.etiskraad.dk