Fremsat den 7. november 2025 af minister for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen)

Fremsat den 7. november 2025 af minister for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven1)
(Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.)
§ 1
I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af
20. august 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 634 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, 2. pkt., udgår », og de skal kunne klargøres med et
varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«
2. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres
med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab fastsætter, jf. § 8 a.«
3. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:
Ȥ 3 a. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
kan pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige be-
skyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål tilsi-
ger det.«
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan
fastsætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye
bygninger.«
5. § 4, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.
6. § 4, stk. 4, der bliver stk. 3, ophæves.
7. § 4 a, stk. 1, affattes således:
»Der kan i regler fastsat efter § 4, stk. 1, fastsættes regler
om, at bygningsejere kan indbetale et beløb, der er fastsat
af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, til en
kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre sik-
ringsrum.«
8. I § 6, 2. pkt., udgår », og de skal kunne klargøres til
beskyttelsesrum med et varsel, som indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte«
9. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sikringsrum skal kunne klargøres til beskyttelses-
rum med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab fastsætter, jf. § 8 a.«
10. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for of-
fentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.«
11. § 12, stk. 1, affattes således:
»Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der opføres
sikringsrum, varetager opførelse, vedligeholdelse og klargø-
ring af sikringsrum til beskyttelsesrum og afholder udgifter-
ne hertil, jf. dog § 4 a.«
12. I § 15 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med regler ud-
stedt i medfør af § 4 og overholdelse af § 6. Kommunalbe-
styrelsen kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsyns-
foranstaltninger:
1) Kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere,
der er nødvendige for at vurdere, om regler udstedt i
medfør af § 4 og lovens § 6, er overholdt.
2) Mod behørig legitimation og uden retskendelse foreta-
ge kontrol af sikringsrum.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske
enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet), EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 164.
Lovforslag nr. L 76 Folketinget 2025-26
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, j.nr. 2025-1910
DL000039
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2 om-
fatter ikke Forsvarets bygninger og etablissementer.
Stk. 4. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
kan fastsætte regler om, at tilsynet efter stk. 1 og 2 af sik-
kerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af bygnin-
ger.«
13. Efter § 15 a indsættes:
»§ 15 b. Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn
med kommunalbestyrelsens overholdelse af denne lov og
regler, der er udstedt i medfør af loven. Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed kan som led i sit tilsyn anvende følgende
tilsynsforanstaltninger:
1) Kræve at få udleveret oplysninger fra kommunalbesty-
relsen, der er nødvendige for at vurdere, om kommu-
nalbestyrelsen efterlever denne lov og regler udstedt i
medfør af loven.
2) Mod behørig legitimation og uden retskendelse foreta-
ge kontrol af offentlige beskyttelsesrum.
§ 15 c. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert fjerde år
det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og sik-
ringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfunds-
sikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed
anviste digitale løsning.
Stk. 2. Styrelsen for Samfundssikkerhed kan i særlige til-
fælde påbyde kommunalbestyrelsen, at indberetningen efter
stk. 1 skal foretages inden for en frist, der er fastsat af
Styrelsen for Samfundssikkerhed.«
14. I § 16, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 4, stk. 1 og 2,«.
15. I § 20 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Godkender kommunalbestyrelsen nedlæggelse af
sikringsrum efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen uden
unødigt ophold underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed
herom.«
16. Overalt i loven ændres »indenrigs- og sundhedsministe-
ren« til: »ministeren for samfundssikkerhed og beredskab«.
§ 2
I CER-loven, lov nr. 433 af 6. maj 2025, foretages
følgende ændring:
1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. februar 2026.
Stk. 3. Indberetningen efter § 15 c, stk. 1, i lov om beskyt-
telsesrum som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, foretages
første gang senest den 1. januar 2030.
Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen inden denne lovs ikraft-
træden udstedt påbud efter den dagældende § 4, stk. 1, i
lov om beskyttelsesrum, skal kommunalbestyrelsen senest
den 1. juli 2026 underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed
herom.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens be-
stemmelser vil kunne sættes i kraft på forskellige tidspunk-
ter.
2
Bilag 1
»Bilag 1
Sektorer, delsektorer og enhedskategorier
Sektor Delsektor Enhedskategori
1. Energi a) Elektricitet - Elektricitetsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 57,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944,
der varetager funktionen »levering« som defineret i nævnte
direktivs artikel 2, nr. 12
- Distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr.
29, i direktiv (EU) 2019/944
- Transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr.
35, i direktiv (EU) 2019/944
- Producenter som defineret i artikel 2, nr. 38, i direktiv (EU)
2019/944
- Udpegede elektricitetsmarkedsoperatører som defineret i
artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/943
- Markedsdeltagere som defineret i artikel 2, nr. 25, i forord-
ning (EU) 2019/943, der leverer tjenester, der vedrører aggre-
gering, fleksibelt elforbrug eller energilagring som defineret i
artikel 2, nr. 18, 20 og 59, i direktiv (EU) 2019/944
b) Fjernvarme og
fjernkøling
- Operatører af fjernvarme eller fjernkøling som defineret i
artikel 2, nr. 19, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/2001
c) Olie - Olierørledningsoperatører
- Operatører af olieproduktionsanlæg, -raffinaderier og -be-
handlingsanlæg, olielagre og olietransmission
- Centrale lagerenheder som defineret i artikel 2, litra f, i
Rådets direktiv 2009/119/EF
d) Gas - Forsyningsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 8, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF
- Distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr.
6, i direktiv 2009/73/EF
- Transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr.
4, i direktiv 2009/73/EF
- Lagersystemoperatører som defineret i artikel 2 nr. 10, i
direktiv 2009/73/EF
- LNG-systemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 12, i
direktiv 2009/73/EF
- Naturgasvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 1, i
direktiv 2009/73/EF
- Operatører inden for naturgasraffinaderier og -behandlings-
anlæg
3
e) Brint - Operatører inden for brintproduktion, -lagring og -transmis-
sion
2. Transport a) Luft - Luftfartsselskaber som defineret i artikel 3, nr. 4, i forord-
ning (EF) nr. 300/2008, der anvendes til kommercielle formål
- Lufthavnsdriftsorganer som defineret i artikel 2, nr. 2, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF, lufthavne
som defineret i nævnte direktivs artikel 2, nr. 1, herunder de
hovedlufthavne, der er anført i afsnit 2 i bilag II, til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013, og
enheder med tilknyttede anlæg i lufthavne
- Trafikledelses- og kontroloperatører, der udøver flyvekon-
troltjenester som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004
b) Jernbane - Infrastrukturforvaltere som defineret i artikel 3, nr. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU
- Jernbanevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 1, i
direktiv 2012/34/EU og operatører af servicefaciliteter som
defineret i nævnte direktivs artikel 3, nr. 12
c) Vand - Rederier, som udfører passager- og godstransport ad indre
vandveje, i højsøfarvand eller i kystnært farvand som define-
ret for søtransport i bilag I til forordning (EF) nr. 725/2004,
bortset fra de enkelte fartøjer, som drives af disse rederier
- Driftsorganer i havne som defineret i artikel 3, nr. 1, i direk-
tiv 2005/65/EF, herunder deres havnefaciliteter som defineret
i artikel 2, nr. 11, i forordning (EF) nr. 725/2004, og enheder,
der driver anlæg og udstyr i havne
- Operatører af skibstrafiktjenester som defineret i artikel 3,
litra o, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF
d) Vejtransport - Vejmyndigheder som defineret i artikel 2, nr. 12, i Kom-
missionens delegerede forordning (EU) 2015/962, der er an-
svarlige for trafikledelseskontrol, med undtagelse af offentli-
ge enheder, for hvilke trafikledelse eller drift af intelligente
transportsystemer er en ikkevæsentlig del af deres generelle
aktivitet
- Operatører af intelligente transportsystemer som defineret
i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/40/EU
e) Offentlig trans-
port
- Operatører af offentlig trafikbetjening som defineret i arti-
kel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1370/2007
3. Bankvirksomhed - Kreditinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning
(EU) nr. 575/2013
4. Finansiel markedsin-
frastruktur
- Operatører af markedspladser som defineret i artikel 4, nr.
24, i direktiv 2014/65/EU
- Centrale modparter (CCP᾽er) som defineret i artikel 2, nr. 1,
i forordning (EU) nr. 648/2012
4
5. Sundhed - Sundhedstjenesteydere som defineret i artikel 3, litra g, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU
- EU-referencelaboratorier som omhandlet i artikel 15 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371
- Enheder, der udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter
vedrørende lægemidler som defineret i artikel 1, nr. 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF
- Enheder, der fremstiller farmaceutiske råvarer og farmaceu-
tiske præparater som omhandlet i hovedafdeling C, hoved-
gruppe 21, i NACE rev. 2
- Enheder, som fremstiller medicinsk udstyr, der betragtes
som kritisk i en folkesundhedsmæssig krisesituation (»liste
over kritisk medicinsk udstyr til folkesundhedsmæssige kri-
sesituationer«) i den i artikel 22 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2022/123 anvendte betydning
- Enheder, der er indehavere af en forhandlingstilladelse som
omhandlet i artikel 79 i direktiv 2001/83/EF
6. Drikkevand - Leverandører og distributører af drikkevand som defineret
i artikel 2, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2020/2184, bortset fra distributører, for hvilke
distribution af drikkevand er en ikkevæsentlig del af deres
generelle aktivitet med distribution af andre råvarer og varer
7. Spildevand - Virksomheder, der indsamler, bortskaffer eller behandler
byspildevand, husspildevand eller industrispildevand som de-
fineret i artikel 2, nr. 1, 2 og 3, i Rådets direktiv 91/271/EØF,
bortset fra virksomheder, for hvilke indsamling, bortskaffel-
se eller behandling af byspildevand, husspildevand eller in-
dustrispildevand er en ikkevæsentlig del af deres generelle
aktivitet
8. Digital infrastruktur - Udbydere af internetudvekslingspunkter som defineret i ar-
tikel 6, nr. 18, i direktiv (EU) 2022/2555
- DNS-tjenesteudbydere omhandlet i artikel 6, nr. 20, i direk-
tiv (EU) 2022/2555, bortset fra operatører af rodnavneservere
- Topdomænenavneadministratorer som defineret i artikel 6,
nr. 21, i direktiv (EU) 2022/2555
- Udbydere af cloudcomputingtjenester som defineret i artikel
6, nr. 30, i direktiv (EU) 2022/2555
- Udbydere af datacentertjenester som defineret i artikel 6, nr.
31, i direktiv (EU) 2022/2555
- Udbydere af indholdsleveringsnetværk som defineret i arti-
kel 6, nr. 32, i direktiv (EU) 2022/2555
- Tillidstjenesteudbydere som defineret i artikel 3, nr. 19, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014
- Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet
som defineret i artikel 2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972
5
- Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i den
i artikel 2, nr. 4, i direktiv (EU) 2018/1972 anvendte betyd-
ning, for så vidt deres tjenester er offentligt tilgængelige
9. Offentlig forvaltning - Offentlige forvaltningsenheder under den centrale forvalt-
ning som defineret af medlemsstaterne i overensstemmelse
med national ret
10. Rummet - Operatører af jordbaseret infrastruktur, der ejes, forvaltes
og drives af medlemsstater eller private parter, og som under-
støtter levering af rumbaserede tjenester, undtagen udbydere
af offentlige elektroniske kommunikationsnet som defineret i
artikel 2, nr. 8, i direktiv (EU) 2018/1972
11. Produktion, tilvirk-
ning og distribution af
fødevarer
- Fødevarevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 2, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002,
der udelukkende beskæftiger sig med logistik og engrosdistri-
bution samt industriel produktion og tilvirkning i stor skala
«
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Styrkelse af ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs beføjelser på beskyttelsesområdet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Fastsættelse af klargøringsvarsel
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Styrket tilsyn med overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Nye indberetningspligter vedrørende kapaciteten af offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 15. januar 2025 indgik regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socia-
listisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en Aftale om
beredskabsområdet 2025-2026.
Det fremgår af aftalen, at Danmark har et godt beredskab,
som er parat, når hændelser og kriser rammer os, men at
vi står over for en ny virkelighed med alvorlige og komplek-
se trusler mod vores sikkerhed, tryghed og frihed. For så
vidt angår civilbeskyttelse fremgår det af aftalen, at civilbe-
skyttelse, herunder evnen til at beskytte civilbefolkningen
og videreføre samfundets grundlæggende funktioner under
krig, kriser eller katastrofer, er en grundsten i et robust,
modstandsdygtigt og sikkert samfund.
Det bemærkes i den forbindelse, at Forsvarets Efterretnings-
tjeneste (FE), jf. ”Udsyn 2024” af 18. december 2024, vur-
derer, at der på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om
et regulært militært angreb på Rigsfællesskabet, men det
fremgår også, at den militære trussel fra Rusland vil stige
over de kommende år. Ifølge FE’s opdaterede vurdering af
truslen fra Rusland mod Rigsfællesskabet af 9. februar 2025,
7
ønsker Rusland på nuværende tidspunkt fortsat at undgå at
foretage handlinger, der kan medføre, at NATO aktiverer ar-
tikel 5. FE vurderer dog, at Ruslands risikovillighed over for
NATO sandsynligvis vil stige, hvis det relative styrkeforhold
forskyder sig i russisk favør. Rusland vil sandsynligvis være
mere villig til at bruge militær magt i en regional krig mod
et eller flere europæiske NATO-lande, hvis Rusland opfatter
NATO som militært svækket eller politisk splittet. Dette
gælder særligt, hvis Rusland vurderer, at USA ikke kan eller
vil støtte de europæiske NATO-lande i en krig med Rusland.
Rusland ser sig selv i konflikt med Vesten og forbereder sig
på en krig mod NATO. Det betyder ikke, at der er truffet
beslutning om at starte en sådan krig, men Rusland opruster
og opbygger kapaciteten til at kunne tage den beslutning.
Det fremgår bl.a. af FE’s vurdering, at når krigen i Ukraine
stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne frigøre betydeli-
ge militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til
at udgøre en direkte trussel mod NATO. I det tilfælde vil
Rusland i løbet af cirka to år udgøre en troværdig trussel
mod enkelte eller flere NATO-lande og dermed være klar til
en regional krig mod flere lande i Østersøregionen. I løbet
af ca. 5 år kan Rusland være klar til en storskalakrig på
det europæiske kontinent. De angivne tidshorisonter forud-
sætter, at NATO ikke samtidig opruster i samme tempo som
Rusland, og at USA ikke involverer sig.
Hertil kommer, at FE i tjenestens vurdering af den hybride
trussel mod Danmark af 3. oktober 2025 vurderer, at krigen
i Ukraine har ført til, at spændingsniveauet i Danmarks
nærområde er øget betragteligt. Rusland udfører nu hybride
angreb mod Vesten, som har en karakter og et omfang,
som ligger langt ud over det, Rusland udførte før krigen i
Ukraine.
Rusland bruger hybride aktiviteter i et forsøg på at svæk-
ke NATO-landenes politiske sammenhold og beslutnings-
kraft. Målet for Rusland er ikke at opnå hurtige gevinster,
men at skabe en vedvarende tilstand af usikkerhed, hvor
NATO’s sammenhold langsomt undermineres. Det er sand-
synligt, at Rusland vil blive mere villig til at skærpe de
hybride angreb, hvis alliancen ikke reagerer på dem.
Siden foråret 2025 er Ruslands aggressive militære adfærd
over for NATO-lande blevet skærpet yderligere. Ruslands
udenrigsminister Lavrov udtalte senest offentligt den 25.
september 2025, at NATO og EU har erklæret krig mod
Rusland og deltager i den gennem støtten til Ukraine. Det
er meget sandsynligt, at Rusland mener, at landet befinder
sig i en konflikt med Vesten, hvor virkemidlerne holdes
under niveauet for væbnet konflikt. Det er sandsynligt, at
Rusland har fået den opfattelse, at landet kan anvende disse
virkemidler uden risiko for eskalation eller repressalier. Det
er endvidere sandsynligt, at Rusland mener, at NATO-lande
står bag lignende aktiviteter rettet mod Rusland. FE vurderer
på den baggrund, at Rusland for øjeblikket fører en hybrid
krig mod NATO og Vesten. Det er meget sandsynligt, at
den hybride trussel fra Rusland mod NATO vil stige de
kommende år.
Det fremgår endvidere af FE’s vurdering af den hybride
trussel mod Danmark af 3. oktober 2025, at FE vurderer,
at truslen fra militære provokationer mod NATO-lande ge-
nerelt er HØJ.
Den skærpede sikkerhedspolitiske situation kalder nu på, at
der igen tages konkret stilling til, hvordan Danmark bedst
griber civilbeskyttelse an, og hvordan der bedst sikres be-
skyttelse af civilbefolkningen i tilfælde af kriser og i yderste
tilfælde krig. Det gælder bl.a. beskyttelsesrumsområdet. Det
er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at ændringer
på beskyttelsesrumsområdet ikke kan foretages fra den ene
dag til den anden. Det igangsatte arbejde på området er
derfor udtryk for rettidig omhu.
Som opfølgning på Aftale om beredskabsområdet
2025-2026 igangsatte Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab bl.a. et arbejde på beskyttelsesrumsområdet. Som
led i arbejdet blev regeringen og Kommunernes Landsfor-
ening (KL) i forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen
for 2026 enige om i samarbejde at gennemføre et eftersyn
af kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum i
Danmark.
Der blev samtidig igangsat et eftersyn af reguleringen på
beskyttelsesrumsområdet. Som følge af erfaringerne fra det
igangsatte arbejde har Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskab konstateret, at den eksisterende regulering
på beskyttelsesrumsområdet bør revideres. Det overordnede
formål med revisionen er for det første at styrke ministeren
for samfundssikkerhed og beredskabs beføjelser på beskyt-
telsesrumsområdet, herunder i forhold til at kunne styre ud-
viklingen i kapaciteten. For det andet har lovforslaget til
formål at skabe mere klarhed om de gældende regler om
fastsættelse af et klargøringsvarsel for offentlige beskyttel-
sesrum og sikringsrum. For det tredje foreslås en styrkelse
af tilsynet med overholdelse af reguleringen på området. Det
foreslås for det fjerde, at der indføres en række indberet-
ningspligter for kommunerne, som skal sikre, at relevante
myndigheder på området er i besiddelse af oplysninger om
bl.a. kapaciteten og standen af eksisterende beskyttelsesrum,
som i dag administreres af kommunerne, herunder til brug
for borgerrettet kommunikation.
Lovforslaget har herudover til formål at ændre bilaget til
lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven),
som implementerer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
(EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders
modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv
2008/114/EF (CER-direktivet) i dansk ret. Ved en fejl blev
tre enhedskategorier under sektor 5, Sundhed, fra bilaget til
CER-direktivet ikke medtaget i bilaget til CER-loven. Det
foreslås derfor at nyaffatte bilaget til CER-loven, så de tre
enhedskategorier fra bilaget til CER-direktivet medtages.
2. Lovforslagets hovedpunkter
8
2.1. Styrkelse af ministeren for samfundssikkerhed og
beredskabs beføjelser på beskyttelsesrumsområdet
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at kom-
munalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift
og klargøring af offentlige beskyttelsesrum. Ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab kan efter stk. 2 fastsætte
regler om indretning af offentlige beskyttelsesrum.
Ved offentlige beskyttelsesrum forstås rum i bygninger og
anlæg, som først og fremmest er beregnet for trafikanter og
for beboere fra bykvarterer, hvor der ikke er et tilstrække-
ligt antal sikringsrum. Offentlige beskyttelsesrum omfatter
kombinerede offentlige beskyttelsesrum, som er bygnings-
mæssigt færdigindrettede rum, der kan tages i brug som be-
skyttelsesrum med kort varsel, og betondækningsgrave. Her-
udover omfatter offentlige beskyttelsesrum de såkaldte sup-
plerende offentlige beskyttelsesrum og de såkaldt offentlige
nødbeskyttelsesrum.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan i dag
ikke påbyde kommunalbestyrelsen at opføre nye offentlige
beskyttelsesrum.
Det fremgår derudover af § 4, stk. 1, i lov om beskyttel-
sesrum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal
opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af 1)
fritliggende en- og tofamiliehuse og boligbyggeri på ikke
over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt til bolig for én
husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges
i alt mere end 5 personer samtidig og 3) bygninger, hvor der
ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10
personer samtidig.
Sikringsrum er beregnet til beboere, beskæftigede samt per-
soner, som normalt opholder sig i bygningen. Sikringsrum
er udført i en forstærket betonkonstruktion og med en sådan
udformning, at de i tilfælde af krise eller krig kan indrettes
til egentlige beskyttelsesrum, når ministeren for samfunds-
sikkerhed og beredskab påbyder det.
Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 4, stk. 2, påbyde,
at der i bygninger, der er omfattet af bestemmelsens stk.
1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af
beskæftigede personer inden 2 år efter, at bygningen er taget
i brug, overstiger det antal beskæftigede, der er nævnt i
bestemmelsens stk. 1, nr. 2 og 3.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter lovens § 4 a, stk.
1, bestemme, at et påbud om opførsel af sikringsrum efter
§ 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler
et af kommunalbestyrelsens fastsat beløb til en kommunal
beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sik-
ringsrum.
Et påbud om, at der skal opføres et sikringsrum i nye byg-
ninger meddeles i dag som vilkår i byggetilladelsen.
Kommunalbestyrelsen fører efter lovens § 15Ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab har efter lovens § 4, stk.
4, mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte
mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter lovens
§ 4, stk. 1 og 2. Ministeren for samfundssikkerhed og be-
redskab kan derudover efter bestemmelsens stk. 3 fastsætte
regler om opførelse af sikringsrum i nye trafikale anlæg af
betydning for den almene samfærdsel.
tilsyn med, at de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af
lovene eller i forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
bliver gennemført. Dette omfatter tilsyn med, at kommunal-
bestyrelsens meddelte påbud om sikringsrumspligt efterle-
ves.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan endvi-
dere efter lovens § 5 fastsætte regler om indretning af sik-
ringsrum, herunder om beregningen af det antal personer
som et sikringsrum skal kunne rumme.
2.1.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
overvejelser
Med vedtagelsen af lov om beskyttelsesrum fra 1992 blev
beføjelsen til at bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der
skal opføres sikringsrum, flyttet fra staten til kommunerne.
Det er forudsat i bemærkningerne til den gældende lovs
§ 4, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, L 133, som
fremsat, spalte 4309, at kommunalbestyrelsen ved påbud
om opførelse af sikringsrum bl.a. bør lægge vægt på, at
sikringsrum opføres i områder, hvor der ikke i forvejen er et
tilstrækkeligt antal beskyttelsesrumspladser. Der bør ifølge
bemærkningerne endvidere lægges vægt på bebyggelsens
tæthed, kommunens beliggenhed, og i hvor høj grad kom-
munen er udsat for særlige risici.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at baggrunden
for at henlægge beføjelserne på sikringsrumsområdet til
kommunerne var, at kommunalbestyrelsen selv bedst kan
vurdere behovet for sikringsrum i kommunen bl.a. på bag-
grund af bebyggelsens tæthed og kommunens beliggenhed,
”udsathedsgraden” og særlige risici. Hertil kommer, at det
tillige er kommunerne, der varetager opførelse af offentlige
beskyttelsesrum.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan i
dag ikke pålægge kommunerne at opføre nye beskyttelses-
rum. Det er således som udgangspunkt op til kommunerne at
styre udviklingen i kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
vurdering, at kommunerne i praksis kan have svært ved
at vurdere, hvornår og i hvilket omfang udviklingen i trus-
selsbilledet tilsiger et behov for at øge kapaciteten af be-
skyttelsesrum, herunder både offentlige beskyttelsesrum og
sikringsrum. Det er endvidere Ministeriet for Samfundssik-
kerhed og Beredskabs vurdering, at kommunerne ikke har
de rette forudsætninger for at vurdere, i hvor høj grad den
enkelte kommune er udsat for særlige risici, der har betyd-
9
ning for behovet for at øge kapaciteten af sikringsrum og
offentlige beskyttelsesrum i kommunen.
Det er på denne baggrund Ministeriet for Samfundssikker-
hed og Beredskabs vurdering, at beføjelsen til at indføre
sikringsrumspligt bør henlægges til staten fra kommunerne,
således at det fremover alene er ministeren for samfunds-
sikkerhed og beredskab, der vurderer, hvornår og i hvilket
omfang, der skal indføres sikringsrumspligt i nye bygnin-
ger. Det bemærkes, at ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab i dag allerede har mulighed for at pålægge
kommuner at udnytte deres muligheder for at pålægge sik-
ringsrumspligt. Det er imidlertid Ministeriet for Samfunds-
sikkerhed og Beredskabs vurdering, at den gældende model
for indførelse af sikringsrumspligt er uhensigtsmæssig, da
beføjelserne på området i dag er både hos kommunerne
og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. Da det
i praksis kan være svært for kommunerne at vurdere, om
der er behov for at indføre sikringsrumspligt, er det Mini-
steriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at
beføjelsen til at indføre sikringsrumspligt alene bør ligge
hos ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, som i
højere grad end kommunerne har de rette forudsætninger
for at vurdere, i hvor høj grad der er behov for at indføre
sikringsrumspligt.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
vurdering, at reglerne om sikringsrumspligt i øvrigt fortsat
bør administreres af kommunerne, således at kommunerne i
forbindelse med meddelelse af byggetilladelser skal sikre, at
sikringsrumspligten overholdes.
Det er derudover Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
redskabs vurdering, at ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab bør have hjemmel til at pålægge kommunerne
at opføre offentlige beskyttelsesrum, herunder i specifikke
kommuner og inden for et specifikt geografisk område, så-
fremt væsentlige civile beredskabsformål tilsiger det. Det
er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at der er behov
for at sikre, at der hurtigt vil kunne opføres nye beskyttel-
sesrum.
Væsentlige civile beredskabsformål vil bl.a. kunne omfatte
aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter, hvor der
kan opstå behov for at etablere eller renovere beskyttelses-
rum til civilbefolkningen m.v.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første, at ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at der skal
opføres sikringsrum i nye bygninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab vil kunne fastsætte regler om,
at der i nye bygninger skal opføres sikringsrum.
Reglerne herom vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse.
Der vil i bekendtgørelsen kunne fastsættes regler om, at sik-
ringsrumspligten som udgangspunkt – ligesom det er tilfæl-
det i dag – ikke gælder 1) fritliggende en- og tofamilieshuse
og boligbyggeri på ikke over 2 etager, 2) bygninger, der er
bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder,
hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer
samtidig og 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og
ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig. Der
vil endvidere i bekendtgørelsen, ligesom tilfældet er i dag,
kunne fastsættes regler om, at der i sådanne bygninger skal
opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer
inden for 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger
det antal beskæftigede.
Reglerne vil kunne indebære, at sikringsrumspligten be-
grænses til alene at gælde udvalgte kommuner.
Det forudsættes, at det i regler fastsat i medfør af bestem-
melsen vil blive bestemt, at sikringsrumspligten ikke omfat-
ter bl.a. Forsvarets bygninger og etablissementer.
Det vil fortsat være kommunalbestyrelserne, der vil skulle
administrere, om sikringsrumspligten overholdes. Kommu-
nalbestyrelserne vil således fortsat i forbindelse med medde-
lelse af byggetilladelser skulle indsætte et vilkår om opførsel
af et sikringsrum, ligesom tilfældet er i dag.
Med den foreslåede ændring vil ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab på baggrund af en faglig vurdering,
herunder dviklingen i trusselsbilledet og viden om kapacite-
ten på beskyttelsesrumsområdet, kunne beslutte at indføre
sikringsrumspligt i nye bygninger. Ligesom tilfældet er i
dag vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab ved
vurderingen af, i hvilket omfang sikringsrumspligten bør
indføres, kunne lægge vægt på de enkelte kommuners udsa-
thedsgrad og særlige risici. Herved sikres, at kapaciteten af
sikringsrum kan øges, såfremt der konkret vurderes at være
behov herfor, herunder i den enkelte kommune. Det bemær-
kes, at ministeren for samfundssikkerhed og beredskab også
efter de gældende regler har mulighed for at påbyde kom-
munerne at indføre sikringsrumspligt.
Med den foreslåede ændring vil det fremover alene være mi-
nisteren for samfundssikkerhed og beredskab, der vil kunne
indføre sikringsrumspligt.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at kommuner-
nes beføjelser til at indføre sikringsrumspligt overgår til mi-
nisteren for samfundssikkerhed og beredskab. Der tilsigtes
ikke i øvrigt ændringer i de gældende bestemmelsers materi-
elle indhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 4-7.
Det foreslås for det andet, at ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab kan pålægge kommunalbestyrelsen at
opføre offentlige beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile be-
redskabsformål tilsiger det.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren for sam-
10
fundssikkerhed og beredskab vil kunne pålægge kommunal-
bestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum, herunder
i visse kommuner. Ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab vil i medfør af den foreslåede ordning kunne
pålægge kommunalbestyrelsen at opføre et beskyttelsesrum
inden for et specifikt geografisk område.
Det bemærkes, at lov nr. 1097 af 15. september 2025 om
bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væ-
sentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile be-
redskabsformål trådte i kraft den 17. september 2025. Med
loven kan vedkommende minister efter forhandling med
henholdsvis forsvarsministeren og ministeren for samfunds-
sikkerhed og beredskab under visse nærmere betingelser
bl.a. fastsætte regler om fravigelse af anden lovgivning mv.
i forbindelse med gennemførelse af et konkret bygge- og an-
lægsprojekt eller en konkret driftsaktivitet, der tjener et væ-
sentligt nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt be-
redskabsformål. Fravigelse forudsætter bl.a., at overholdelse
af reglerne, som ønskes fraveget, ville forspilde projektets
eller aktivitetens formål. Det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2024-25, Tillæg A, L
222, som fremsat, side 6, at bygge- og anlægsprojekter samt
driftsaktiviteter, der tjener væsentlige civile beredskabsfor-
mål, bl.a. vil kunne være begrundet i aktuelle eller mulige
kriser og væbnede konflikter, hvor der eksempelvis kan
være behov for at etablere eller renovere beskyttelsesrum
til civilbefolkningen. Ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab vil som vedkommende minister med hjemmel i
loven kunne tillade fravigelser af gældende regulering med
henblik på bl.a. at fremskynde opførelse af beskyttelsesrum,
hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede §
1, nr. 3.
Den foreslåede ordning vil give ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab mulighed for at påvirke udviklingen i
antallet af beskyttelsesrumspladser i både offentlige beskyt-
telsesrum og sikringsrum, ligesom det sikres, at kapaciteten
på området hurtigt kan øges, såfremt der konkret vurderes at
være behov herfor, herunder navnlig i lyset af udviklingen i
trusselsbilledet.
2.2. Fastsættelse af klargøringsvarsel
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 3, 2. pkt., i lov om beskyttelsesrum, at
benyttelse af offentlige beskyttelsesrum til andre formål ikke
må forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttel-
sesrum, og at de skal kunne klargøres med et varsel, som
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere
indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte. Tilsvaren-
de gælder sikringsrum, jf. lovens § 6, 2. pkt.
Der har tidligere været fastsat et klargøringsvarsel på 24
timer i den daværende lovgivning, som blev afskaffet
med ændringen af lov om beskyttelsesrum i 2003, jf.
Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. lov om be-
skyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg
A, som fremsat, side 3, at den daværende frist på 24 timer
medførte en begrænsning i den mulighed, der består efter
beskyttelsesrumslovens §§ 3 og 6 for at anvende rummene
til andre formål.
Med ændringen fik indenrigs- og sundhedsministeren (i dag
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) i stedet
hjemmel til at fastsætte et klargøringsvarsel. Det er forud-
sat i bemærkningerne til den gældende § 3, stk. 1, jf.
Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, L 109, som fremsat,
side 5, at klargøringsvarslet fastsættes efter en konkret vur-
dering i en given situation.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat et klargørings-
varsel.
2.2.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
overvejelser
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at der bør indsættes en specifik hjemmel i lov
om beskyttelsesrum, der giver ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab hjemmel til at fastsætte længden af
klargøringsvarslet for både offentlige beskyttelsesrum og
sikringsrum i en bekendtgørelse.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at klargøringsvarslet i overensstemmelse med
gældende ret, skal fastsættes efter en konkret vurdering,
herunder bl.a. på baggrund af det aktuelle trusselsbillede.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for
offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.
Reglerne herom vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse,
som forventes udstedt i forlængelse af lovens ikrafttræ-
den. Længden af klargøringsvarslet vil blive fastsat efter en
konkret vurdering, herunder bl.a. på baggrund af trusselsbil-
ledet.
2.3. Styrket tilsyn med overholdelse af reguleringen på
beskyttelsesrumsområdet
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 15 i lov om beskyttelsesrum, at kommunal-
bestyrelsen fører tilsyn med, at de foranstaltninger, der er
påbudt i medfør af loven eller i forskrifter, der er udfær-
diget i medfør af loven, bliver gennemført. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1992-93, Tillæg A, som fremsat, spalte 4313, at kommu-
nalbestyrelsens tilsynsopgaver var en videreførelse af kom-
munalbestyrelsens tilsynsopgaver efter den tidligere lov
om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved
lov nr. 649 af 19. december 1984.
11
Kommunalbestyrelsens tilsyn omfatter ifølge bemærknin-
gerne til lov om beskyttelsesrum, jf. Folketingstidende
1992-93, Tillæg A, som fremsat, spalte 4306, bl.a. tilsyn
med, at der indrettes sikringsrum (§ 4 i den gældende lov)
og med klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum (§ 8,
stk. 2, i den gældende lov). Kommunerne kan derudover
efter lovens § 2 påbyde, at der i nye bygninger og anlæg
skal opføres offentlige beskyttelsesrum. Kommunerne fører
tilsyn med påbuddenes overholdelse efter lovens § 15.
Kommunalbestyrelsen har i dag ikke udtrykkelig hjemmel
til at kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere til
brug for tilsynet eller at foretage kontrol af sikringsrum.
Der er i den gældende lovgivning på området ikke fastsat
regler om tilsyn med kommuners overholdelse af regulerin-
gen.
2.3.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
overvejelser
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at den gældende regulering om kommunernes
tilsyn med sikringsrum bør justeres med henblik på at ty-
deliggøre og styrke kommunernes tilsyn med beskyttelses-
rumsområdet.
Som nærmere beskrevet under pkt. 2.1.3 foreslås med dette
lovforslag, at beføjelsen til at indføre sikringsrumspligt hen-
lægges til staten fra kommunerne.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at det fortsat bør være kommunerne, der fører
tilsyn med overholdelse af sikringsrumspligten. Dette inde-
bærer, at kommunalbestyrelserne fortsat i forbindelse med
meddelelse af byggetilladelse skal stille vilkår om opførsel
af sikringsrum, samt at kommunalbestyrelserne skal sikre, at
sikringsrummene i praksis opføres.
Sikringsrum kan efter den gældende lovs § 6 anvendes til
andre formål, så længe ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab ikke har bestemt, at de skal klargøres til be-
skyttelsesrum. Benyttelsen må dog ikke forringe rummenes
brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargø-
res til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at det bør tydeliggøres i loven, at kommunerne
har pligt til at føre tilsyn med, at sikringsrum ikke benyttes
på en sådan måde, at rummenes brugbarhed som beskyttel-
sesrum forringes.
For at sikre, at kommunerne kan føre tilstrækkeligt tilsyn
hermed, er det Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered-
skabs opfattelse, at kommunerne bør have hjemmel til at
kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er
nødvendige for at vurdere, om reglerne om sikringsrum er
overholdt, herunder navnlig vedrørende vedligeholdelse af
sikringsrum.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at der ikke vil være tale om udlevering af per-
sonoplysninger, idet oplysningerne vil vedrøre standen af
sikringsrum.
Da kommunerne i dag ikke har hjemmel til at foretage
kontrol af sikringsrum, er besigtigelse heraf baseret på fri-
villighed fra bygningsejernes side. I lyset af det aktuelle
trusselsbillede kan der opstå behov for, at standen af sik-
ringsrum efterses. Det er på den baggrund Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at kommuner-
ne bør have mulighed for at foretage kontrol af sikringsrum.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af grundlovens
§ 72, at boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæg-
gelse, undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på
post-, telegraf-, og telefonhemmeligheden må, hvor ingen
lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en rets-
kendelse.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at kommunerne bør få hjemmel til at foretage
kontrol af sikringsrum uden retskendelse. Afhængig af ud-
viklingen i trusselsbilledet kan der opstå behov for hurtigt at
sikre, at sikringsrum lever op til reguleringen på området. I
sådanne tilfælde vil formålet med kontrollen forspildes, hvis
der forud for kontrol skal indhentes en retskendelse. Det
forudsættes, at kommunalbestyrelsen – så vidt muligt – altid
vil varsle bygningsejeren, inden kontrollen udføres.
Det forudsættes endvidere, at kommunalbestyrelsen i prak-
sis – så vidt muligt – alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt
bygningsejeren ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og at
formålet med kontrollen ikke kan opnås ved brug mindre
indgribende metoder, herunder indhentning af oplysninger.
Det er endvidere Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
redskabs opfattelse, at der er behov for, at kommunernes
overholdelse af reguleringen på området underlægges tilsyn
af Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at der er behov for tilsyn med kommunalbestyrel-
sens overholdelse af bl.a. vedligeholdelsespligten for offent-
lige beskyttelsesrum. For at føre tilsyn hermed bør Styrelsen
for Samfundssikkerhed have mulighed for at kræve at få ud-
leveret oplysninger fra kommunalbestyrelserne, der er nød-
vendige for at vurdere, om kommunalbestyrelsen efterlever
reguleringen på området.
Det er derudover Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-
redskabs opfattelse, at Styrelsen for Samfundssikkerhed –
såfremt der konkret vurderes at være behov herfor – bør
kunne foretage kontrol af eksisterende offentlige beskyttel-
sesrum. På den måde sikres, at Styrelsen for Samfundssik-
kerhed i tilfælde, hvor der er behov for at tage beskyttelses-
rummene i brug, kan foretage kontrol heraf for at sikre, at
rummene er i tilstrækkelig stand.
Som beskrevet ovenfor fremgår det af grundlovens § 72,
12
at boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggel-
se, undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på
post-, telegraf-, og telefonhemmeligheden må, hvor ingen
lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en rets-
kendelse.
For at sikre, at kontrol af offentlige beskyttelsesrum kan
foretages i akutte tilfælde, er det Ministeriet for Samfunds-
sikkerhed og Beredskabs opfattelse, at Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed bør kunne foretage kontrollen uden retsken-
delse. Det forudsættes, at Styrelsen for Samfundssikkerhed
– så vidt muligt – altid vil varsle kommunen, inden kontrol-
len udføres.
Det forudsættes, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i prak-
sis – så vidt muligt – alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt
kommunen ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og at for-
målet med kontrollen ikke kan opnås ved brug af mindre
indgribende metoder, herunder indhentning af oplysninger.
Som nærmere beskrevet under pkt. 2.4 foreslås med dette
lovforslag, at der indføres en række indberetningspligter
for kommunerne til Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det
er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs vurde-
ring, at Styrelsen for Samfundssikkerhed tillige bør føre
tilsyn med kommunernes overholdelse af de foreslåede ind-
beretningspligter.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første, at kommunalbestyrelsens forplig-
telse til at føre tilsyn med bygningsejeres overholdelse af
reglerne om sikringsrum videreføres. Det foreslås endvidere,
at kommunalbestyrelsen som led i sit tilsyn kan anvende
følgende tilsynsforanstaltninger: a) kræve at få udleveret
oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for at vur-
dere, om reglerne om sikringsrum er overholdt, og b) mod
behørig legitimation og uden retskendelse foretage kontrol
af sikringsrum.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen også i dag fører til-
syn med bygningsejeres overholdelse af pålæg om opførelse
af sikringsrum.
Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrel-
sernes gældende tilsyn med bygningsejeres overholdelse af
reglerne om sikringsrum tydeliggøres. Derudover vil kom-
munerne som noget nyt få hjemmel til at kræve at få udle-
veret oplysninger fra bygningsejere, der er nødvendige for
at vurdere, om reglerne om sikringsrum er overholdt. Kom-
munerne vil derudover få hjemmel til uden retskendelse og
mod behørig legitimation at foretage kontrol af sikringsrum.
Det foreslås i den forbindelse, at Forsvarets bygninger og
etablissementer ikke vil være omfattet af kommunalbesty-
relsens tilsyn. Dette skal navnligt ses i lyset af, at det af
sikkerhedsmæssige hensyn vurderes uhensigtsmæssigt at gi-
ve kommunalbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn med
Forsvarets bygninger og etablissementer.
Det foreslås endvidere, at ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrel-
sens tilsyn af sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse
typer af bygninger.
Bestemmelsen skal navnlig ses i lyset af, at der for visse
typer af bygninger – udover for Forsvarets bygninger og eta-
blissement – kan gælde særlige sikkerhedsmæssige hensyn,
der tilsiger, at kommunalbestyrelsen ikke bør kunne foretage
kontrol heraf, ligesom kommunalbestyrelsen ikke bør kunne
kræve at få udleveret oplysninger herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede §
1, nr. 12.
Det foreslås for det andet, at Styrelsen for Samfundssikker-
hed fører tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse
af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet. Det foreslås,
at Styrelsen for Samfundssikkerhed som led i dette tilsyn
kan anvende følgende tilsynsforanstaltninger: a) kræve at få
udleveret oplysninger fra kommunalbestyrelsen, der er nød-
vendige for at vurdere, om kommunalbestyrelsen efterlever
denne lov og regler udstedt i medfør af loven, og b) uden
retskendelse og mod behørig legitimation foretage kontrol af
offentlige beskyttelsesrum.
Den foreslåede ordning vil medføre, at Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed fremover vil skulle føre tilsyn med kommu-
nernes overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsom-
rådet, herunder med overholdelse af vedligeholdelsesplig-
ten, indberetningspligter og overholdelse af pålæg om opfø-
relse af nye beskyttelsesrum.
Med den foreslåede ordning sikres, at der fremover vil bli-
ve ført tilsyn med kommunernes overholdelse af deres for-
pligtelser på beskyttelsesrumsområdet, ligesom Styrelsen for
Samfundssikkerhed vil kunne foretage kontrol af offentlige
beskyttelsesrum for at sikre, at offentlige beskyttelsesrum er
i den rette stand.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 13.
2.4. Nye indberetningspligter vedrørende kapaciteten på
beskyttelsesrumsområdet
2.4.1. Gældende ret
Med vedtagelsen af lov om beskyttelsesrum i 1992 blev
alle lovregler om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum
samlet i én lov. Samtidig blev beføjelserne på sikringsrums-
og beskyttelsesrumsområdet henlagt til kommunalbestyrel-
sen.
Reguleringen på beskyttelsesrumsområdet skelner grund-
læggende mellem to typer af beskyttelsesrum: offentlige
beskyttelsesrum og sikringsrum.
Offentlige beskyttelsesrum er rum i bygninger og anlæg,
som først og fremmest er beregnet for trafikanter og for
beboere fra bykvarterer, hvor der ikke er et tilstrækkeligt an-
13
tal sikringsrum. Offentlige beskyttelsesrum omfatter kombi-
nerede offentlige beskyttelsesrum, som er bygningsmæssigt
færdigindrettede rum, der kan tages i brug som beskyttel-
sesrum med kort varsel, og betondækningsgrave. Herudo-
ver omfatter offentlige beskyttelsesrum betondækningsgrave
samt de såkaldte supplerende offentlige beskyttelsesrum og
de såkaldt offentlige nødbeskyttelsesrum.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at
kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse,
drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum. Det frem-
går endvidere af lovens § 19, stk. 3, 2. pkt., at kommunal-
bestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af betondæknings-
grave. Der er fastsat nærmere regler om fjernelse af beton-
dækningsgrave i bekendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993
som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1015 af 10. juli
2025.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at kom-
munalbestyrelserne skal varetage den fulde administration
af offentlige beskyttelsesrum, herunder bl.a. i forbindel-
se med opførelse af nye offentlige beskyttelsesrum, jf.
Folketingstidende 1992-93, tillæg A, L 133, som fremsat,
spalte 4304 Det fremgår i forlængelse heraf af bemærknin-
gerne til lovforslaget, at betondækningsgrave vederlagsfrit
overføres til kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelsen
skal herefter varetage den fulde administration af betondæ-
kningsgrave.
Det er således i dag kommunalbestyrelserne, der er i besid-
delse af oplysninger om Danmarks kapacitet af offentlige
beskyttelsesrum. Kommunalbestyrelserne er i dag ikke for-
pligtede til at indberette antallet beskyttelsesrumspladser i
offentlige beskyttelsesrum til Styrelsen for Samfundssikker-
hed.
Sikringsrum er beregnet til beboere, beskæftigede samt per-
soner, som normalt opholder sig i bygningen. Sikringsrum
er udført i en forstærket betonkonstruktion og med en sådan
udformning, at de i tilfælde af krise eller krig kan indrettes
til egentlige beskyttelsesrum, når ministeren for samfunds-
sikkerhed og beredskab bestemmer det.
Med vedtagelsen af lov om beskyttelsesrum fik kommu-
nalbestyrelsen en række beføjelser i forhold til sikrings-
rum. Kommunalbestyrelsen fik bl.a. beføjelse til at påbyde,
at der skal opføres sikringsrum i visse nye bygninger. Det
fremgår således i dag af § 4, stk. 1, i lov om beskyttelses-
rum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opfø-
res sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af 1) fritlig-
gende en- og tofamiliehuse og boligbyggeri på ikke over 2
etager, 2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én
husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges
i alt mere end 5 personer samtidig, og 3) bygninger, hvor
der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end
10 personer samtidig. Efter bestemmelsens stk. 2, kan kom-
munalbestyrelsen endvidere påbyde, at der i bygninger, der
er bestemt både til bolig for én husstand og til virksomheder,
hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer
samtidig, og bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke
skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, skal opfø-
res sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden
for 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger hen-
holdsvis 5 eller 10 personer samtidig. Kommunalbestyrelsen
kan efter lovens § 4 a, stk. 1, bestemme, at et påbud om
opførelse af et sikringsrum kan opfyldes ved at bygningens
ejer indbetaler et af kommunalbestyrelsens fastsat beløb til
en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre
det påbudte sikringsrum.
Kommunalbestyrelsen fører efter lovens § 15 tilsyn med, at
de foranstaltninger, der er påbudt i medfør af loven eller
i forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven, bliver
gennemført. Dette omfatter bl.a., at kommunalbestyrelsen
skal føre tilsyn med, at meddelte påbud om opførelse af
sikringsrum, bliver overholdt.
Det fremgår af § 20, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i særli-
ge tilfælde kan godkende nedlæggelse af sikringsrum, uden
at der skal opføres erstatningsrum, såfremt sikringsrummet
udgør en hindring for gennemførelse af en aktuel ombyg-
ning. Det er forudsat i bestemmelsens bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 5, at bestemmel-
sen kan finde anvendelse i særlige tilfælde, hvor sikrings-
rummet udgør en hindring for en planlagt ombygning eller
lignende.
Det er således i dag kommunerne, der via deres byggesags-
behandling og registrering i den forbindelse, har grundlaget
for at skabe et overblik over antallet af sikringsrum og sik-
ringsrumspladser i Danmark.
Oplysninger om, at der opføres et sikringsrum i en bygning
bør fremgå af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det frem-
går i den forbindelse af § 3, stk. 1, i lov om bygnings-
og boligregistrering (BBR-loven), at det påhviler kommu-
nalbestyrelsen at sikre den fornødne entydighed og kvalitet
i registreringen af bygnings- og boligforhold samt tekniske
anlæg m.v., herunder at føre kontrol med ejeres indberetnin-
ger. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på, at data i
Bygnings- og Boligregistret ikke er i overensstemmelse med
de faktiske forhold, skal kommunalbestyrelsen aktivt sørge
for at ajourføre de pågældende data.
Kommunalbestyrelsen har i dog i dag ikke pligt til at ind-
berette antallet af sikringsrumspladser til Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed.
2.4.2. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
overvejelser
Som det fremgår af lovforslagets indledning, blev der i for-
længelse af Aftale om beredskabsområdet 2025-26 igangsat
et arbejde i relation til beskyttelsesrum.
Som led i arbejdet blev regeringen og KL i forbindelse
med Aftale om Kommunernes økonomi 2026 enige om i
samarbejde at gennemføre et eftersyn af kapaciteten og stan-
14
den af eksisterende beskyttelsesrum. Arbejdet er forankret i
Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Selve eftersynene af beskyttelsesrummene varetages af
kommunerne i samarbejde med KL og Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed. Til brug for eftersynene af eksisterende be-
skyttelsesrum har KL og Styrelsen for Samfundssikkerhed
udvalgt en digital indberetningsløsning, som kommunerne
skal anvende til brug for indberetning af lokalitet, stand
og kapaciteten af betondækningsgrave til Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed.
Det vurderes, at eftersynet vil skabe et overblik over Dan-
marks kapaciteter på beskyttelsesrumsområdet. For at sikre,
at relevante myndigheder, herunder Styrelsen for Samfunds-
sikkerhed, kontinuerligt er i besiddelse af oplysninger om
den aktuelle kapacitet på beskyttelsesrumsområdet, vurderer
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, at kom-
munalbestyrelserne bør have pligt at indberette det samlede
antal beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikrings-
rumspladser til Styrelsen for Samfundssikkerhed hvert fjer-
de år. Da kommunalbestyrelserne endvidere har beføjelse
til at træffe afgørelse om fjernelse af betondækningsgrave
og nedlæggelse af sikringsrum vurderes det endvidere, at
der bør indføres pligt til, at kommunalbestyrelsen skal un-
derrette Styrelsen for Samfundssikkerhed, såfremt kommu-
nalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af en betondæ-
kningsgrav eller nedlæggelse af et sikringsrum.
Det bemærkes i den forbindelse, at Ministeriet for Sam-
fundssikkerhed og Beredskab som led i det igangsatte efter-
syn af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet har ophæ-
vet § 5 a i bekendtgørelse om fjernelse af betondæknings-
grave. Dermed har kommunerne ikke længere mulighed for
i særlige tilfælde og på eget initiativ at træffe beslutning
om fjernelse af betondækningsgrave, uden at der opføres et
offentligt beskyttelsesrum til erstatning herfor, jf. bekendt-
gørelse nr. 1015 af 10. juli 2025.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at der i særlige tilfælde kan være behov for
oplysninger om kapaciteten på området på andre tidspunk-
ter. Det er derfor ministeriets vurdering, at Styrelsen for
Samfundssikkerhed bør få hjemmel til i særlige tilfælde
at påbyde kommunalbestyrelsen at foretage indberetningen
inden for en frist, som kan fastsættes af Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen hvert fjerde år indbe-
retter det samlede antal beskyttelsesrumspladser og sikrings-
rumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikker-
hed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste
digitale løsning.
Den foreslåede ordning vil medføre, at de enkelte kommu-
ner skal indberette det samlede antal beskyttelsesrumsplad-
ser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for
Samfundssikkerhed. Med den foreslåede ordning viderefø-
res indberetningsmodellen, som vil blive anvendt i forbin-
delse med det igangsatte eftersyn af eksisterende beskyttel-
sesrum. Der vil dog være mulighed for, at Styrelsen for
Samfundssikkerhed kan anvise en anden indberetningsløs-
ning.
Det foreslås derudover, at Styrelsen for Samfundssikkerhed i
særlige tilfælde kan påbyde kommunalbestyrelsen, at indbe-
retningen efter stk. 1, skal foretages inden for en frist, der er
fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed. Med den fore-
slåede ordning vil Styrelsen for Samfundssikkerhed kunne
påbyde kommunalbestyrelsen at foretage indberetningen om
kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet, inden for en frist
fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed. Med den fore-
slåede ordning sikres, at Styrelsen for Samfundssikkerhed
i særlige tilfælde, hvor der er behov for oplysninger om
kapaciteten på området, vil kunne kræve at få indsendt op-
lysninger herom.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen uden unø-
digt ophold skal underrette Styrelsen for Samfundssikker-
hed, såfremt kommunalbestyrelsen godkender nedlæggelse
af sikringsrum.
Med den foreslåede ændring, vil kommunalbestyrelserne
være forpligtede til at underrette Styrelsen for Samfundssik-
kerhed i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen træffer afgørel-
se om nedlægning af sikringsrum efter den gældende lovs
§ 20, stk. 2. Underretningen skal foretages snarest muligt
efter, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om nedlæg-
gelse af sikringsrum.
Reglerne om fjernelse af betondækningsgrave findes i be-
kendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993 om fjernelse af be-
tondækningsgrave som senest ændret ved bekendtgørelse nr.
1015 af 10. juli 2025. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1,
at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fjernelse af of-
fentlige beskyttelsesrum, der er opført som betondæknings-
grave. For at sikre, at Styrelsen for Samfundssikkerhed
har det fulde overblik over udviklingen i kapaciteten på be-
skyttelsesrumsområdet, vurderer Ministeriet for Samfunds-
sikkerhed og Beredskab, at kommunalbestyrelsen gennem
en ændringsbekendtgørelse tilsvarende skal pålægges at un-
derrette Styrelsen for Samfundssikkerhed, såfremt kommu-
nalbestyrelsen med hjemmel i den gældende bekendtgørelse
træffer afgørelse om fjernelse af en betondækningsgrav.
Den foreslåede ordning vil samlet set bidrage til, at Sty-
relsen for Samfundssikkerhed kontinuerligt er i besiddelse
af oplysninger om Danmarks kapacitet på beskyttelsesrums-
området, herunder fordelingen af beskyttelsesrumspladse i
henholdsvis offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum i de
enkelte kommuner. På den måde sikres, at Styrelsen for
Samfundssikkerhed kan følge udviklingen på beskyttelses-
rumsområdet.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 13 og
15, samt bemærkningerne hertil.
15
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer bl.a., at Styrelsen for Samfundssik-
kerhed fremover skal føre tilsyn med kommunalbestyrelsens
overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Dette omfatter bl.a. tilsyn
med kommunalbestyrelsens vedligeholdelse af offentlige be-
skyttelsesrum og administration af de underretninger, som
Styrelsen for Samfundssikkerhed fremover vil modtage i
henhold til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15. Lovforslaget for-
ventes at medføre merudgifter for staten, navnlig Styrelsen
for Samfundssikkerhed. Derudover medfører lovforslaget, at
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab overtager
kommunernes beføjelser til at indføre sikringsrumspligt i
nye bygninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-7. Overtagelse af
beføjelsen kan anses som en økonomisk og administrativ
lempelse for kommunerne.
Lovforslaget medfører på denne baggrund økonomiske og
implementeringskonsekvenser for staten.
Lovforslaget indebærer derudover på visse punkter ændrin-
ger, der medfører nye eller ændrede opgaver for kommuner-
ne. Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgif-
ter for kommunerne, som bl.a. i henhold til lovforslagets §
1, nr. 13 og 15, vil blive underlagt indberetningspligter. Der-
udover indebærer lovforslaget tydeliggørelse af kommuner-
nes tilsynsforpligtelser vedrørende sikringsrum, herunder
vedrørende standen af sikringsrum. Kommunerne vil som
led heri, som noget nyt, kunne påbyde bygningsejere at ud-
levere oplysninger, ligesom kommunerne uden retskendelse
vil kunne foretage kontrol af sikringsrum. Det forudsættes,
at fysisk kontrol alene vil skulle foretages, såfremt dette er
strengt nødvendigt og efter en konkret vurdering. De nye
indberetningspligter og tydeliggørelse af kommunernes til-
syn med sikringsrum vurderes at ville medføre begrænsede
implementeringskonsekvenser for kommunerne.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter mini-
steren for samfundssikkerhed og beredskab kan pålægge
kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum,
bemærkes det, at bestemmelsen i sig selv ikke vil have
økonomiske eller administrative konsekvenser for kommu-
ner. Hvis hjemlen bringes i anvendelse, vil denne kunne
medføre økonomiske og administrative konsekvenser for
kommunerne, der dog vil afhænge af forskellige faktorer,
herunder størrelse, placering, tidspunkt for opførsel mv.
Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
opfattelse, at lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse
med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Det er ministeriets opfattelse, at princip nr. 1 er iagttaget,
idet lovforslaget indeholder enkle og klare regler. Det er
endvidere ministeriets opfattelse, at princip 2 er iagttaget,
da der bl.a. til brug for de foreslåede indberetningspligter i
lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, lægges op til at gøre brug af
digitale selvbetjeningsløsninger. Det er ministeriets opfattel-
se, at de øvrige principper ikke er relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have beskedne økonomiske- og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder navn-
lig for bygningsejere, der bl.a. vil skulle udlevere oplysnin-
ger til kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 1, nr. 12.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Den foreslåede § 2 gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om
kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af
Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet).
Det følger af artikel 26, stk. 1, i CER-direktivet, at direktivet
skulle være gennemført i dansk ret senest den 17. oktober
2024 og træde i kraft senest den 18. oktober 2024.
Lov nr. 433 af 6. maj 2025 om kritiske enheders modstands-
dygtighed (CER-loven) trådte i kraft den 1. juli 2025.
Ved en fejl blev tre enhedskategorier under sektor 5, Sund-
hed, i bilaget til CER-direktivet ikke medtaget i bilaget til
CER-loven.
Med henblik på at sikre, at Danmark overholder sine EU-
retlige forpligtelser, bør der derfor hurtigst muligt vedtages
en lovændring, så de tre enhedskategorier medtages i bilaget
til loven.
Den foreslåede ændring af bilag 1 til CER-loven vil medfø-
re, at de pågældende tre enhedskategorier medtages i bila-
get.
Lovforslagets øvrige dele indeholder ikke EU-retlige aspek-
ter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. september
2025 til den 24. oktober 2025 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Beredskabsforbundet, Bygherreforeningen i Danmark,
16
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Beredskaber, IDA
og Kommunernes Landsforening.
Det bemærkes dog, at bilag 1 til denne lov – som efter den
foreslåede § 2 udgør en nyaffattelse af bilag 1 til CER-loven
– ikke var omfattet af den pågældende høring. Bilaget har
i sin helhed været sendt i høring i perioden fra den 5. juli
2024 til den 22. august 2024 (48 dage) forud for fremsættel-
se af lov nr. 433 af 6. maj 2025.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Overtagelse af beføjelsen til indførelse af
sikringsrumspligt, jf. § 1, nr. 4-7, kan an-
ses som en økonomisk og administrativ
lempelse for kommunerne. Omfanget her-
af kan ikke kvalificeres nærmere på nuvæ-
rende tidspunkt.
Lovforslaget forventes at medføre begræn-
sede merudgifter for kommunerne, som ik-
ke kan kvantificeres nærmere på nuværende
tidspunkt.
Lovforslaget forventes endvidere at medfø-
re mindre merudgifter for Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed, som ikke kan kvantificeres
nærmere på nuværende tidspunkt.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget forventes at medføre begræn-
sende implementeringskonsekvenser for
kommunerne og Styrelsen for Samfundssik-
kerhed, som ikke kan kvantificeres nærmere
på nuværende tidspunkt.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Lovforslaget vurderes at have beskedne øko-
nomiske- og administrative konsekvenser for
erhvervslivet, herunder navnlig bygningseje-
re, der bl.a. vil skulle udlevere oplysninger til
kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 1,
nr. 12.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten § 2 gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14.
december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets
direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet). Der henvises til EU-tidende 2022, nr. L 333, side
164.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 3 i lov om beskyttelsesrum, at offentlige
beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe mi-
nisteren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere in-
denrigs- og sundhedsministeren) ikke har bestemt, at de skal
klargøres, jf. lovens § 8, stk. 1. Denne benyttelse må efter
bestemmelsens 2. pkt. ikke forringe rummenes brugbarhed
som offentlige beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres
med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan
fastsætte.
Den gældende bestemmelses 2. pkt. indeholder to særskilte
krav: at 1) benyttelsen af offentlige beskyttelsesrum til an-
dre formål efter bestemmelsens 1. pkt., ikke må forringe
17
rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og at
2) offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres med et
varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
(tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestem-
melse, jf. Folketingstidende 1992-92, Tillæg A, L 133, som
fremsat, side 8, at formålet med bestemmelsen var at fastslå,
at offentlige beskyttelsesrum – på lige fod med sikringsrum
– i fredstid kan anvendes til andre formål. Det er på denne
baggrund forudsat i Beredskabsstyrelsens (i dag Styrelsen
for Samfundssikkerhed) Reglement for projektering og op-
førelse af offentlige beskyttelsesrum af oktober 1993, som
er udstedt i medfør af § 1, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum,
at reglerne for indretning af offentlige beskyttelsesrum og
sikringsrum skal være ens med hensyn til den grundlæggen-
de udformning, samt anvendelsesmuligheder i fredstid. Det
fremgår dog tillige af reglementet, at offentlige beskyttel-
sesrum – modsat sikringsrum – indrettes som færdige be-
skyttelsesrum allerede fra opførelsestidspunktet. Efter de
gældende reglementer skal offentlige beskyttelsesrum bl.a.
kunne lukkes gastæt, som bl.a. nødvendiggør krav om, hvor-
ledes fredtidsåbninger skal være forberedt til lukning. Dette
betyder konkret ifølge reglementet, at samtlige ekstra åbnin-
ger i offentlige beskyttelsesrum skal kunne lukkes gastæt
med stålplader uden andre hjælpemidler end tilhørende op-
hæng eller tilsvarende.
Det fremgår endvidere af reglementet, at fredstidsinstallatio-
ner og -genstande er tilladt i offentlige beskyttelsesrum, for-
udsat at de sikres som angivet i Beredskabsstyrelsens (i dag
Styrelsen for Samfundssikkerhed) Reglement for indretning
af sikringsrum og murgennembrydninger af september 2003,
hvoraf det bl.a. fremgår, at tekniske installationer og anlæg,
der ved brud kan frembyde særlig fare, ikke må forefindes i
sikringsrum, men kan dog tillades, såfremt de kan sikres på
en sådan måde, at de ikke længere frembyder nogen fare.
For så vidt angår løse genstande fremgår det af reglemen-
tet for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger,
at løse genstande kan tillades i et sikringsrum i fredstid,
forudsat at de kan fjernes fra rummet via adgangsvejen in-
den for en frist, som ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan
fastsætte.
Offentlige beskyttelsesrum kan således i fredstid anvendes
til andre formål, forudsat at benyttelsen stemmer overens
med de krav, der er fastsat i de gældende reglementer, så det
sikres, at benyttelsen ikke forringer rummenes brugbarhed
som offentlige beskyttelsesrum.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at brugen af of-
fentlige beskyttelsesrum ikke forringer rummets brugbarhed
som offentlige beskyttelsesrum.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at ”og de skal kunne
klargøres med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministe-
ren kan fastsætte" udgår fra § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om
beskyttelsesrum.
Det foreslås således at opdele den gældende bestemmelse
i § 3, stk. 1, 2. pkt., således, at sidste led i den gældende
bestemmelse udskilles til et nyt stykke, jf. hertil lovforsla-
gets § 1, nr. 2. Der tilsigtes ikke ændringer i bestemmelsens
materielle indhold.
Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre de enkelte
krav til offentlige beskyttelsesrum. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3 i lov om beskyttelsesrum, at offentlige
beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere
indenrigs- og sundhedsministeren) ikke har bestemt, at de
skal klargøres, jf. lovens § 8, stk. 1. Denne benyttelse må
ikke forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyt-
telsesrum, og de skal kunne klargøres med et varsel, som
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere
indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende bestem-
melse, jf. Folketingstidende 1992-92, Tillæg A, L 133, som
fremsat, spalte 4308, at formålet med bestemmelsen var at
fastslå, at offentlige beskyttelsesrum – på lige fod med sik-
ringsrum – i fredstid kan anvendes til andre formål. For så
vidt angår benyttelsen af offentlige beskyttelsesrum i freds-
tid henvises til § 1, nr. 1.
Det er en forudsætning for benyttelsen af offentlige beskyt-
telsesrum i fredstid, at 1) benyttelsen ikke forringer rumme-
nes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og at 2)
rummet kan klargøres med et varsel, som ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte.
Med ændringen af lov om beskyttelsesrum i 2003, jf.
Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, L 109, som fremsat,
blev det dagældende klargøringsvarsel på 24 timer, afskaf-
fet. Med ændringen fik indenrigs- og sundhedsministeren
(i dag ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) i
stedet hjemmel til at fastsætte et klargøringsvarsel. Det er
forudsat i bemærkningerne til den gældende § 3, stk. 1, jf.
Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, L 109, som fremsat,
side 5, at klargøringsvarslet fastsættes efter en konkret vur-
dering i en given situation.
Det foreslås, at der i den gældende § 3 indsættes et nyt stk.
2, hvorefter offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres
med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab fastsætter, jf. § 8 a.
Som beskrevet i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr.
1, foreslås det med lovforslagets nr. 1 og 2, at sidste led
i den gældende bestemmelse i § 3, 2. pkt., udskilles til en
særskilt bestemmelse.
18
Det foreslåede stk. 2 er således en videreførelse af gældende
ret. Der tilsigtes ikke materielle ændringer i bestemmelsens
indhold.
Formålet med at opdele den gældende § 3, 2. pkt. i to
separate bestemmelser er at tydeliggøre bestemmelsens to
individuelle krav.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at
kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse,
drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.
Med vedtagelsen af lov om beskyttelsesrum i 1992 blev bl.a.
ansvaret for opførelse af offentlige beskyttelsesrum henlagt
til kommunerne. Det fremgår således af § 1, stk. 1, i lov om
beskyttelsesrum, at kommunalbestyrelsen varetager opførel-
se, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyt-
telsesrum. Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 1992-98, Tillæg A, L 133, som
fremsat, side 8, at kommunalbestyrelsen blev tillagt ansvaret
for den samlede administration af såvel nye som eksister-
ende offentlige beskyttelsesrum. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne til bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen
som led i varetagelse af opførelsen af offentlige beskyttel-
sesrum selv kan stå som bygherre, men at bygherren også
kan være en anden offentlig myndighed eller en privat byg-
herre m.v. Det er endvidere forudsat i bemærkningerne, at
det ikke med henlæggelsen af kompetencen, blev pålagt
kommunerne at opføre offentlige beskyttelsesrum.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab har i dag
ikke hjemmel til at pålægge kommunerne at opføre offentli-
ge beskyttelsesrum.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a efter § 3 i kapitel 1
i den gældende lov om beskyttelsesrum.
Det foreslås, at ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab kan pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentli-
ge beskyttelsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål
tilsiger det.
Formålet med bestemmelsen er at give ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab mulighed for at pålægge kom-
munerne at opføre offentlige beskyttelsesrum.
Der kan i lyset af det aktuelle trusselsbillede opstå et behov
for hurtigt at opføre nye offentlige beskyttelsesrum. Det
vurderes, at kommunerne ikke er nærmest til at have kend-
skab til trusselsbilledet, herunder den enkelte kommunes
udsathedsgrad, og dermed ikke har forudsætningerne for at
vurdere, om der er behov for at øge kapaciteten af offentlige
beskyttelsesrum. Visse kommuner kan i praksis være mere
udsatte end andre på grund af bl.a. deres beliggenhed eller
placeringen af kritisk infrastruktur i kommunen mv.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab kunne pålægge kommunalbe-
styrelsen at opføre offentlige beskyttelsesrum. Det forudsæt-
tes, at bestemmelsen vil have et snævert anvendelsesområde
og alene kunne anvendes, hvis der konkret vurderes at være
behov for bl.a. hurtig opførelse af offentlige beskyttelses-
rum.
Ved vurderingen af, om der er behov for at pålægge kom-
munalbestyrelsen at opføre nye offentlige beskyttelsesrum,
vil der bl.a. skulle lægges vægt på trusselsbilledet, sammen-
holdt med kapaciteten på beskyttelsesrumsområdet på det
pågældende tidspunkt. Der vil endvidere kunne lægges vægt
på kommunens beliggenhed, udsathedsgrad og særlige risici,
herunder om der er placeret kritisk infrastruktur i kommu-
nen mv. Der er ikke tale om en udtømmende oplistning af
hensyn.
Væsentlige civile beredskabsformål vil bl.a. kunne omfatte
alvorlige og uforudsete naturlige eller menneskeskabte tru-
sler, herunder hybride (sammensatte) trusler mod kritisk in-
frastruktur mv. Derudover vil sådanne formål bl.a. kunne fo-
religge i aktuelle eller mulige kriser og væbnede konflikter,
hvor der bl.a. kan være behov for at etablere eller renovere
beskyttelsesrum.
Bemyndigelsen vil kunne benyttes til at meddele kommu-
nalbestyrelsen et generelt pålæg om opførelse af offentlige
beskyttelsesrum i den pågældende kommune, såvel som et
pålæg om at opføre et offentligt beskyttelsesrum inden for et
specifikt geografisk område i kommunen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbe-
styrelsen vil skulle varetage opførelse, vedligeholdelse, drift
og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, der opføres efter
et påbud meddelt af ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab, jf. § 1, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum.
For så vidt angår finansiering af sådanne offentlige beskyt-
telsesrum, vil udgifterne til opførelse, vedligeholdelse, drift
og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, der opføres efter
pålæg fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab,
skulle afholdes af kommunalbestyrelsen, jf. § 11, stk. 1, i
lov om beskyttelsesrum.
Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med § 4 a,
stk. 2, kunne benytte midler i en beskyttelsesrumspulje til
opførelse af sådanne offentlige beskyttelsesrum.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at
kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sik-
ringsrum i nye bygninger med undtagelse af 1) fritliggende
en- og tofamiliehuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager,
2) bygninger, der er bestemt til bolig for én husstand og
til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere
end 5 personer samtidig og bygninger, hvor der ikke indret-
19
tes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer
samtidig.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om beskyt-
telsesrum nyaffattes, således at ministeren for samfundssik-
kerhed og beredskab kan fastsætte regler om, at der skal
opføres sikringsrum i nye bygninger.
Den nye formulering vil medføre, at ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab overtager kommunalbestyrel-
sens beføjelse til at indføre sikringsrumspligt i nye bygnin-
ger.
Det forudsættes, at sikringsrumspligten vil kunne indføres
enten for samtlige kommuner eller for nærmere udvalgte
kommuner på baggrund af bl.a. bebyggelsens tæthed, kom-
munens beliggenheden, kommunens udsatgradhed og øvrige
særlige risici. Regler om indførelse af sikringsrumspligt vil
skulle fastsættes i bekendtgørelsesform. Ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab vil i forbindelse med udstedel-
se af en bekendtgørelse om indførelse af sikringsrumspligt
kunne fastsætte nærmere regler om undtagelser til sikrings-
rumspligten, herunder bl.a. de undtagelser, der i dag følger
af § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum. Det forudsættes
således, at det i regler fastsat i medfør af bestemmelsen
vil blive bestemt, at sikringsrumspligten som udgangspunkt
ikke omfatter 1) fritliggende en- og tofamilieshuse og bolig-
byggeri på ikke over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt
både til bolig for én husstand og til virksomheder, hvor der
ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig
og 3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal
beskæftiges mere end 10 personer samtidig. Der vil endvi-
dere i bekendtgørelsen, ligesom tilfældet er i dag efter §
4, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, som ophæves med lov-
forslagets § 1, nr. 5, kunne fastsættes regler om, at der i
sådanne bygninger skal opføres sikringsrum, hvis antallet af
beskæftigede personer inden for 2 år efter, at bygningen er
taget i brug, overstiger det antal beskæftigede. Reglerne vil
kunne indebære, at sikringsrumspligten begrænses til alene
at gælde visse udvalgte kommuner. Der vil derudover kunne
fastsættes regler om, at visse bygninger af sikkerhedsmæssi-
ge årsager, undtages fra pligten til opførelse af sikringsrum.
Det forudsættes i den forbindelse, at det i regler fastsat i
medfør af bestemmelsen vil blive bestemt, at sikringsrums-
pligten ikke omfatter bl.a. Forsvarets bygninger og etablis-
sementer.
I overensstemmelse med administrationen af sikringsrums-
området i dag, vil det fortsat være kommunerne, der i
forbindelse med meddelelse af byggetilladelser, vil skulle
administrere sikringsrum, ligesom kommunerne fortsat vil
skulle varetage tilsynsforpligtelserne på sikringsrumsområ-
det. For så vidt angår tilsynet med sikringsrum henvises til
lovforslagets § 1, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af § 4, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, at kom-
munalbestyrelsen kan påbyde, at der i bygninger, der er
omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum,
hvis antallet af beskæftigede personer inden 2 år efter, at
bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede,
der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
De foreslås, at § 4, stk. 2, i den gældende lov om beskyttel-
sesrum ophæves.
Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive videreført i de
regler, der vil blive udstedt i medfør af lovforslaget § 1, nr.
4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 4.
Til nr. 6
Det følger af § 4, stk. 4, i lov om beskyttelsesrum, at
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere
indenrigs- og sundhedsministeren), kan pålægge kommunal-
bestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikrings-
rumspligt efter stk. 1 og 2.
Det foreslås, at § 4, stk. 4, i lov om beskyttelsesrum, ophæ-
ves.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af lovfor-
slagets § 1, nr. 4, hvorved ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab overtager kommunalbestyrelsens hjemmel til
at indføre sikringsrumspligt i nye bygninger.
Det er ministeriet for samfundssikkerhed og beredskabs op-
fattelse, at § 4, stk. 4, som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, i
praksis vil være indholdsløs.
Til nr. 7
Det følger af § 4 a, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at
kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud efter §
4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbetaler
et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb til en kommunal
beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte sik-
ringsrum.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 1994-95, Tillæg A, L 44, som fremsat,
at der med bestemmelsen blev skabt en adgang for kommu-
nalbestyrelsen til at tilbyde ejere af bygninger, at disse i
stedet for at opføre sikringsrum, indbetaler et beløb til en
kommunal beskyttelsesrumspulje. Bestemmelsen åbnede så-
ledes for, at kommunalbestyrelsen kan give ejere af nye byg-
ninger mulighed for at vælge, om de vil opføre sikringsrum,
eller om de vil betale et beløb, der fastsættes af kommunal-
bestyrelsen, til en beskyttelsesrumspulje. Om ejerne skal
have valget beror på kommunalbestyrelsen. Det er forudsat
i bemærkningerne til bestemmelsen, at kommunen kun vil
tilbyde denne mulighed for ejere af nye sikringsrumspligtige
bygninger i områder, hvor der allerede er et tilstrækkeligt
antal beskyttelsesrumspladser.
Det foreslås, at § 4 a, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum,
20
nyaffattes, således, at der i regler fastsat efter § 4, stk. 1,
kan fastsættes regler om, at bygningsejere kan indbetale et
beløb, der er fastsat af ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab til en kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet
for at opføre sikringsrum.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
4-6, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab overtager beføjelsen til at indføre sikringsrumspligt fra
kommunerne.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres § 4 a, stk.
1, dog således, at regler om indbetaling af beløb til en
kommunal beskyttelsesrumspulje vil skulle fastsættes i en
bekendtgørelse efter den nye bestemmelse i § 4, stk. 1.
Der forudsættes ikke ændringer i de eksisterende regler om
beskyttelsesrumspuljer i øvrigt.
Til nr. 8
Det følger af § 6 i lov om beskyttelsesrum, at sikringsrum
kan anvendes til andre formål, så længe ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og sund-
hedsministeren) ikke har bestemt, at de skal klargøres til
beskyttelsesrum, jf. lovens § 8, stk. 2. Det følger af bestem-
melsens 2. pkt., at denne benyttelse ikke må forringe rum-
menes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne
klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere indenrigs- og
sundhedsministeren) kan fastsætte.
Det foreslås, ”og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum
med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte” udgår fra § 6, 2. pkt.
Den foreslåede affattelse vil medføre, at sidste led i den
gældende bestemmelse i § 6, 2. pkt., udskilles til et nyt stk.
2. Den foreslåede ændring svarer til den foreslåede ændring
af § 3 i lov om beskyttelsesrum, jf. lovforslagets § 1, nr. 1
og 2.
Formålet med nyaffattelsen er at tydeliggøre de to selvstæn-
dige krav i den gældende bestemmelse: at 1) benyttelse
af sikringsrum i fredstid til andre formål ikke må forringe
rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og at 2) sik-
ringsrum skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med et
varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
(tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsættes.
Der tiltænkes ikke ændringer i den gældende bestemmel-
ses materielle indhold. Der er i medfør af § 5 i lov om
beskyttelsesrum fastsat regler om indretning af sikringsrum
i Beredskabsstyrelsens (i dag Styrelsen for Samfundssikker-
hed) Reglement for indretning af sikringsrum og murgen-
nembrydninger af september 2003.
For at sikre, at fredstidsbenyttelse af sikringsrum ikke for-
ringer deres brugbarhed som beskyttelsesrum, skal fredstids-
benyttelse ske i overensstemmelse med det gældende regle-
ment for indretning af sikringsrum og murgennembrydnin-
ger, herunder bl.a. for så vidt angår fredstidsåbninger samt
fredstidsinstallationer og -genstande.
Benyttes sikringsrum på en sådan måde, at rummenes brug-
barhed som beskyttelsesrum forringes, vil der i medfør af
lovens § 16, stk. 1, nr. 1, kunne sanktioneres med bøde.
Til nr. 9
Det følger af § 6, 2. pkt., i lov om beskyttelsesrum, at den-
ne benyttelse ikke må forringe rummenes brugbarhed som
beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelses-
rum med et varsel som ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab (tidligere indenrigs- og sundhedsministeren) kan
fastsætte.
Sikringsrum er ufærdige beskyttelsesrum beregnet til beboe-
re, beskæftigede samt personer, som normalt opholder sig
i bygningen. Sikringsrum er udført i en forstærket betonkon-
struktion og med en sådan udformning, at de i tilfælde af
krise eller krig kan indrettes til egentlige beskyttelsesrum,
når ministeren for samfundssikkerhed og beredskab påbyder
det.
Der er fastsat regler om indretning af sikringsrum i Bered-
skabsstyrelsens (i dag Styrelsen for Samfundssikkerhed)
Reglement for indretning af sikringsrum og murgennem-
brydninger af september 2003. Der fremgår heraf, at et sik-
ringsrum bygningsmæssigt indrettes til en sådan standard, at
det i tilfælde af krise eller krig kan klargøres med sandsæk-
ke, stålplader, kraftige yderdøre, nødklosetter etc. inden for
en frist, som fastsættes af ministeren for samfundssikkerhed
og beredskab.
Der er i dag ikke fastsat en frist for klargøring af sikrings-
rum eller offentlige beskyttelsesrum. Fastsættelse heraf skal
ske i bekendtgørelsesform ud fra en konkret vurdering i en
given situation.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i den gældende §
6 i lov om beskyttelsesrum. Det foreslås, sikringsrum skal
kunne klargøres til beskyttelsesrum med et varsel, som mini-
steren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte.
Den foreslåede formulering svarer til sidste led i den gæl-
dende § 6, 2. pkt. Der tiltænkes ikke ændringer i den gæl-
dende bestemmelses materielle indhold.
Til nr. 10
Det følger af § 3, 2. pkt., i lov om beskyttelsesrum, at
benyttelse af offentlige beskyttelsesrum til andre formål ikke
må forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttel-
sesrum, og at de skal kunne klargøres med et varsel, som
ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (tidligere
indenrigs- og sundhedsministeren) kan fastsætte. Tilsvaren-
de gælder sikringsrum, jf. lovens § 6, 2. pkt.
Der har tidligere været fastsat et klargøringsvarsel på 24
timer, som blev afskaffet med ændringen af lov om beskyt-
21
telsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A,
som fremsat. Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
get, jf. lov om beskyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende
2002-03, Tillæg A, som fremsat, side 3, at den daværende
frist på 24 timer medførte en begrænsning i den mulighed,
der består efter beskyttelsesrumslovens §§ 3 og 6, for at
anvende rummene til andre formål.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i lov om beskyttel-
sesrum, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og be-
redskab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet
for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for sam-
fundssikkerhed og beredskab få en klar hjemmel til at fast-
sætte klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og
sikringsrum i en bekendtgørelse.
Klargøringsvarslet skal fastsættes efter en konkret vurde-
ring, herunder bl.a. på baggrund af trusselsbilledet. Det for-
ventes, at en sådan bekendtgørelse vil blive udstedt i forlæn-
gelse af lovforslagets ikrafttræden.
Til nr. 11
Det følger af § 12, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, at
ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der skal opføres
sikringsrum, skal opføre sikringsrummet og afholde udgif-
terne hertil, jf. dog § 4 a. Ejeren skal efter bestemmelsens
2. pkt. ligeledes klargøre sikringsrum til beskyttelsesrum og
afholde udgifterne hertil.
Det foreslås, at § 12, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, nyaf-
fattes. Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at ejeren af
en bygning varetager ansvaret for opførsel, vedligeholdelse
og klargøring af sikringsrum til beskyttelsesrum og afholder
udgifterne hertil.
Der tilsigtes med den foreslåede formulering ikke ændringer
i bygningsejeres forpligtelser vedrørende sikringsrum, men
en tydeliggørelse af vedligeholdelsespligten, jf. hertil også
lovforslagets § 1, nr. 8.
Som nærmere beskrevet under bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 8, kan sikringsrum anvendes til andre formål,
så længe ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum, jf.
§ 8, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum.
Det påhviler således på denne baggrund bygningens ejer at
sikre, at sikringsrum på ethvert tidspunkt er vedligeholdt,
således at de kan klargøres til beskyttelsesrum, inden for den
frist, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
fastsætter.
Til nr. 12
Det følger af § 15 i lov om beskyttelsesrum, at kommunal-
bestyrelsen fører tilsyn med, at de foranstaltninger, der er
påbudt i medfør af loven eller i forskrifter, der er udfærdiget
i medfør af loven, bliver gennemført.
Det fremgår af bemærkningerne til lov om beskyttelsesrum,
jf. Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, L 109, som frem-
sat, spalte 4306, at kommunalbestyrelsen med lovforslaget
bl.a. skulle varetage administration af sikringsrumsreglerne,
herunder føre tilsyn med, at der indrettes sikringsrum, råd-
give bygherrer mv. om sikringsrumsreglerne og føre tilsyn
med klargøring af sikringsrum.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 15 i lov om
beskyttelsesrum, hvorefter kommunalbestyrelsen fører tilsyn
med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 4 og lovens
§ 6.
For så vidt angår lovens § 4 henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5. Kommunalbestyrelsen vil
således som hidtil skulle føre tilsyn med, at der indrettes
sikringsrum i nye bygninger, i det omfang, at sikringsrums-
pligten indføres. Som hidtil vil kommunalbestyrelsen såle-
des som led i byggesagsbehandlingen i kommunen skulle
meddele et vilkår om opførelse af sikringsrum, ligesom
kommunalbestyrelsen skal rådgive bygherre herom.
Kommunalbestyrelsen vil som hidtil endvidere skulle føre
tilsyn med standen af sikringsrum, herunder om benyttelse
af sikringsrum i fredstid ikke forringer rummenes brugbar-
hed som beskyttelsesrum, jf. lovens § 6, stk. 1, 2. pkt.,
samt om de kan klargøres til beskyttelsesrum med et var-
sel, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
fastsætter, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1,
nr. 9. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse bl.a. skulle
føre tilsyn med, at sikringsrum lever op til de til enhver tid
gældende regler om indretning af sikringsrum, jf. § 5 i lov
om beskyttelsesrum.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen i
overensstemmelse med § 15 a i lov om beskyttelsesrum kan
henlægge sine beføjelser efter loven til beredskabskommis-
sionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles be-
redskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2. Det
fremgår af bemærkningerne til § 15 a i lov om beskyttelses-
rum, jf. Folketingstidende 2015-16, Tillæg, A, L 167, som
fremsat, side 11, at det i praksis er det lokale kommunale
redningsberedskab, der varetager den daglige administration
af kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om beskyttelses-
rum. På denne baggrund – og efter ønske fra KL – blev
bestemmelsen indsat i lov om beskyttelsesrum.
Muligheden for henlæggelse af kompetencer til beredskabs-
kommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk.2, eller den fæl-
les beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk.
1, vil tilsvarende gælde for de nye beføjelser, som tillægges
kommunalbestyrelsen med denne lov.
Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen som
led i sit tilsyn kan anvende to tilsynsforanstaltninger.
Det foreslås med nr. 1, at kommunalbestyrelsen kan kræve
at få udleveret oplysninger fra bygningsejere, der er nødven-
dige for at vurdere, om regler udstedt i medfør af § 4 og
lovens § 6, er overholdt.
22
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen
få hjemmel til at afkræve bygningsejere at udlevere oplys-
ninger, der er relevante for kommunalbestyrelsens tilsyn
med sikringsrum, herunder eksempelvis oplysninger om
standen af eksisterende sikringsrum. Det er Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskabs opfattelse, at der ikke vil
være tale om udlevering af personoplysninger, da oplysnin-
gerne vil vedrøre standen af sikringsrum.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen alene vil gøre brug
af påbudsmuligheden, såfremt bygningsejeren ikke frivilligt
vil medvirke til at fremsende oplysninger om standen af
sikringsrum.
Det bemærkes, at lovens §§ 4 og 6 er bødebelagt efter lo-
vens § 16, stk. 1. Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskabs opfattelse, at der vil være tale om en oplys-
ningspligt omfattet af lov om retssikkerhed ved forvaltnin-
gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Det-
te indebærer bl.a., at lovens kapitel 4 (om retten til ikke at
inkriminere sig selv mv.) vil gælde i tilfælde, hvor der måtte
være konkret mistanke om, at en bygningsejer har begået
en overtrædelse af lovgivningen, der kan medføre straf. Der
henvises i øvrigt til kapitel 4 i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og bemærknin-
gerne hertil. Der henvises til Folketingstidende 2003-04,
Tillæg A, side 3075-3078 og side 3096-3099.
Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænke-
lig. Husundersøgelse, beslaglæggelse, undersøgelse af breve
og andre papirer samt brud på post-, telegraf-, og telefon-
hemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen und-
tagelse, alene ske efter en retskendelse.
Kommunalbestyrelsen har i dag ikke hjemmel til uden rets-
kendelse at foretage kontrol at sikringsrum. Kontrol af sik-
ringsrum kan således i dag alene foretages, hvis bygningse-
jeren frivilligt medvirker hertil.
Det foreslås med nr. 2, at kommunalbestyrelsen mod behø-
rig legitimation og uden retskendelse kan foretage kontrol af
sikringsrum.
For effektivt at kunne konstatere, om sikringsrum er i til-
strækkelig stand til at kunne anvendes til beskyttelsesrum,
er det nødvendigt at sikre, at kommunalbestyrelsen som led
i deres tilsyn med bygningsejeres overholdelse af reglerne
om sikringsrum, herunder de fastsatte regler om indretning
af sikringsrum, kan få adgang til sikringsrummene. I en
situation, hvor der er behov for at klargøre sikringsrum til
beskyttelsesrum, vil det ikke være hensigtsmæssigt at skulle
indhente en retskendelse, inden kontrollen foretages. Det
foreslås derfor, at kontrollen bør kunne foretages uden rets-
kendelse og mod behørig legitimation. Det forudsættes dog,
at kommunalbestyrelsen i praksis – så vidt muligt – vil vars-
le bygningsejeren om besøget, inden kontrollen foretages.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i praksis – så vidt
muligt – alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt bygnings-
ejeren ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og formålet
med kontrollen ikke kan opnås ved mindre indgribende me-
toder, herunder indhentning af oplysninger efter den foreslå-
ede § 15, stk. 2, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsens tilsyn efter
stk. 1 og 2 ikke omfatter Forsvarets bygninger og etablisse-
menter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbe-
styrelsens tilsyn med sikringsrum ikke gælder for Forsvarets
bygninger og etablissementer. Dette skal navnlig ses i lyset
af, at det af sikkerhedsmæssige årsager vurderes uhensigts-
mæssigt, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med sådanne
bygninger.
Det foreslås i stk. 4, at ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab kan fastsætte regler om, at tilsynet efter stk. 1 og
2 af sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af
bygninger.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab i en bekendtgørelse vil
kunne bestemme, at visse typer af bygninger af sikkerheds-
mæssige hensyn ikke skal være underlagt tilsyn af kommu-
nalbestyrelsen efter § 15, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen skal navnlig ses i lyset af, at der for visse ty-
per af bygninger – udover for Forsvarets bygninger og etab-
lissementer – kan gælde særlige sikkerhedsmæssige hensyn,
der tilsiger, at kommunalbestyrelsen ikke bør kunne foretage
kontrol heraf, ligesom kommunalbestyrelsen ikke bør kunne
kræve at få udleveret oplysninger herom.
Til nr. 13
(Til § 15 b)
Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse,
drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum, jf. § 1, stk.
1, i lov om beskyttelsesrum. Der er i dag ikke fastsat regler
om tilsyn med kommunalbestyrelsens varetagelse af disse
opgaver.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 15 b,
hvorefter Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens overholdelse af lov om beskyttelses-
rum og forskrifter, der er udfærdiget i medfør af loven.
Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed skulle føre tilsyn med kommunalbestyrel-
sens overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområ-
det, herunder vedligeholdelse af offentlige beskyttelsesrum,
og at brug af offentlige beskyttelsesrum til andre formål i
fredstid ikke forringer rummenes brugbarhed som offentlige
beskyttelsesrum, jf. lovens § 3, stk. 1, og at rummene kan
klargøres med et varsel, som ministeren for samfundssikker-
hed og beredskab kan fastsætte, jf. den foreslåede § 3, stk.
2. Det bemærkes, at § 3, stk. 1, er bødebelagt efter lovens §
16, stk. 1, nr. 1.
23
Det foreslås med § 15 b, 2. pkt., at Styrelsen for Samfunds-
sikkerhed kan anvende to tilsynsforanstaltninger, som led i
sit tilsyn.
Det følger således af den foreslåede nr. 1, at Styrelsen for
Samfundssikkerhed kan kræve at få udleveret oplysninger
fra kommunalbestyrelsen, der er nødvendige for at vurdere,
om kommunalbestyrelsen efterlever denne lov og forskrifter
udstedt i medfør af loven. Dette vil eksempelvis omfatte op-
lysninger om standen af eksisterende offentlige beskyttelses-
rum. Der vurderes ikke at være tale om personoplysninger,
da oplysningerne vil vedrøre standen af offentlige beskyttel-
sesrum og ikke oplysninger om enkeltpersoner.
Det bemærkes, at det følger af forvaltningslovens § 31, stk.
1, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til
at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring
af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen,
hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed
eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Kom-
munalbestyrelsen vil i overensstemmelse hermed være for-
pligtet til at videregive de oplysninger, som Styrelsen for
Samfundssikkerhed måtte anmode om, som led i sit tilsyn.
Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænke-
lig. Husundersøgelse, beslaglæggelse, undersøgelse af breve
og andre papirer samt brud på post-, telegraf-, og telefon-
hemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen und-
tagelse, alene ske efter en retskendelse.
Det foreslås med nr. 2, at Styrelsen for Samfundssikkerhed
som led i et sit tilsyn mod behørig dokumentation og uden
retskendelse kan foretage kontrol af offentlige beskyttelses-
rum.
Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed som led i sit tilsyn med kommunalbestyrel-
sens overholdelse af reguleringen på beskyttelsesrumsområ-
det kunne foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum.
For effektivt at kunne konstatere, om offentlige beskyttelses-
rum er i tilstrækkelig stand til at kunne anvendes til beskyt-
telsesrum, er det nødvendigt at sikre, at Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed som led i sit tilsyn med kommunalbestyrel-
sernes overholdelse af reglerne om offentlige beskyttelses-
rum, herunder de fastsatte regler om indretning af offentlige
beskyttelsesrum, kan få adgang til beskyttelsesrummene. I
en situation, hvor der er behov for at klargøre offentlige
beskyttelsesrum, vil det ikke være hensigtsmæssigt at skulle
indhente en retskendelse, inden kontrollen foretages. Det
foreslås derfor, at kontrollen bør kunne foretages uden rets-
kendelse og mod behørig legitimation. Det forudsættes dog,
at Styrelsen for Samfundssikkerhed i praksis – så vidt mu-
ligt – vil varsle kommunalbestyrelsen om besøget, inden
kontrollen foretages.
Det forudsættes endvidere, at Styrelsen for Samfundssikker-
hed i praksis – så vidt muligt – alene vil gøre brug af
hjemlen, såfremt kommunen ikke frivilligt medvirker til
kontrollen, og at formålet med kontrollen ikke kan opnås
ved brug mindre indgribende metoder, herunder indhentning
af oplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
(Til § 15 c)
Kommunalbestyrelsen er i dag ikke forpligtet til at underret-
te Styrelsen for Samfundssikkerhed om det samlede antal
offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i
kommunen.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 15 c i lov om be-
skyttelsesrum, hvorefter kommunalbestyrelsen hvert fjerde
år indberetter det samlede antal offentlige beskyttelsesrums-
pladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for
Samfundssikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfunds-
sikkerhed anviste digitale løsning.
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen
hvert fjerde år skulle indberette det samlede antal offentlige
beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikringsrums-
pladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen som led i det igang-
satte eftersyn af kapaciteten og standen af eksisterende be-
skyttelsesrum vil skulle indberette bl.a. antallet af offentlige
beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommu-
nen til Styrelsen for Samfundssikkerhed. Den foreslåede
indberetningspligt vil således være en videreførelse af denne
ordning, så det sikres, at relevante myndigheder, herunder
navnlig Styrelsen for Samfundssikkerhed kontinuerligt er
i besiddelse af oplysninger om kapaciteten på beskyttelses-
rumsområdet.
Som det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, skal indberet-
ningen efter den foreslåede § 15 c, stk. 1, foretages første
gang senest den 1. januar 2030.
Det foreslås med stk. 2, at Styrelsen for Samfundssikkerhed
i særlige tilfælde kan påbyde kommunalbestyrelsen, at ind-
beretningen efter stk. 1, skal foretages inden for en frist, der
er fastsat af Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Med bestemmelsen vil Styrelsen for Samfundssikkerhed –
når der konkret vurderes at være behov herfor – kunne an-
mode kommunalbestyrelsen om at indberette kapaciteten af
offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i
kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed. Dette vil
bl.a. kunne være relevant i tilfælde, hvor Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed konkret vurderer, at der opstår et behov for
at skabe et opdateret overblik over kapaciteten på området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 16, stk. 1, nr. 2, i lov om beskyttelsesrum,
24
at med bøde straffes den, der ikke efterkommer påbud i
henhold til § 2, § 4, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, og § 10.
Det foreslås, at henvisningen til § 4, stk. 1 og 2, udgår fra §
16, stk. 1, nr. 2, i lov om beskyttelsesrum.
Ændringen er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr.
4, hvorved § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum nyaffattes til
en bemyndigelsesbestemmelse i stedet for en påbudsbestem-
melse.
Det bemærkes, at ministeren for samfundssikkerhed og be-
redskab i forbindelse med udmøntningen af lovforslagets §
1, nr. 4, vil kunne fastsætte straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i bekendtgørelsen, jf. § 16, stk. 2, i lov om
beskyttelsesrum.
Til nr. 15
Det følger af § 20, stk. 2, i lov om beskyttelsesrum, at kom-
munalbestyrelsen i særlige tilfælde kan godkende nedlæg-
gelse af sikringsrum, uden at der skal opføres erstatnings-
rum, såfremt sikringsrummet udgør en hindring for gennem-
førelse af en aktuel ombygning. Kommunalbestyrelsen er
i dag ikke forpligtet til at orientere Styrelsen for Samfunds-
sikkerhed om nedlæggelse af sikringsrum.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 20, hvorefter
kommunalbestyrelsen uden unødigt ophold skal underrette
Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvis kommunalbestyrel-
sen godkender nedlæggelse af sikringsrum.
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen
være forpligtet til at underrette Styrelsen for Samfundssik-
kerhed, såfremt kommunalbestyrelsen godkender nedlæg-
gelse af sikringsrum. Underretningen skal foretages snarest
muligt efter, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om nedlæggelse af sikringsrum.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed har et overblik over Danmarks kapaciteter
på beskyttelsesrumsområdet. Kommunalbestyrelsen vil i
forbindelse med underretningen af Styrelsen for Samfunds-
sikkerhed skulle redegøre for baggrunden for nedlæggelse af
sikringsrummet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 16
Det foreslås, at ”indenrigs- og sundhedsministeren” overalt
i loven ændres til ”ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab”.
Ressortansvaret for beredskabsområdet blev ved kongelige
resolution af 19. januar 2004 overført fra Indenrigs- og
Sundhedsministeren til Forsvarsministeriet.
Med den kongelige resolution af 29. august 2024 blev res-
sortansvaret for bl.a. beredskabsområdet overdraget fra For-
svarsministeriet til Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab. Dette omfattede bl.a. ansvaret for beskyttelses-
rumsområdet.
Med den forslåede ændring korrigeres kompetencen på be-
skyttelsesrumsområdet fra ”indenrigs- og sundhedsministe-
ren” til ”ministeren for samfundssikkerhed og beredskab”,
således at lovteksten afspejler det nuværende ressortansvar
for beskyttelsesrumsområdet.
Til § 2
I medfør af CER-loven skal kritiske enheder bl.a. foretage
en risikovurdering med henblik på at vurdere alle relevante
risici, der kan forstyrre leveringen af enhedernes væsentlige
tjenester samt træffe passende og forholdsmæssige tekniske,
sikkerhedsmæssige og organisatoriske foranstaltninger for at
sikre enhedernes modstandsdygtighed på grundlag af den
nationale risikovurdering og den kritiske enheds egen risiko-
vurdering.
CER-loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
Direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske
enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets
direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet).
Det følger af CER-direktivets artikel 6(1), at medlemssta-
terne skal identificere kritiske enheder for sektorerne og
delsektorerne anført i bilaget til CER-direktivet. Der er der-
for medtaget et bilag til CER-loven, som svarer til bilaget
til CER-direktivet. Bilaget er opdelt i sektorer indeholden-
de delsektorer og herunder enhedskategorier, ud fra hvilke
vedkommende ministre kan træffe afgørelse om identifika-
tion eller afidentifikation af kritiske enheder, jf. lovens § 3,
stk. 1.
Det følger af CER-lovens § 1, stk. 1, at loven finder anven-
delse på enheder, der er omfattet af enhedskategorierne i
lovens bilag, jf. dog stk. 2-7.
Bilaget til CER-loven angiver tre enhedskategorier under
sektor 5, Sundhed. Der er tale om sundhedstjenesteydere
som defineret i artikel 3, litra g, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/24/EU, EU-referencelaboratorier som
omhandlet i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2022/2371 og enheder, der udfører forsk-
nings- og udviklingsaktiviteter vedrørende lægemidler som
defineret i artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/83/EF.
Bilaget til CER-direktivet angiver imidlertid seks enhedska-
tegorier under sektor 5, Sundhed. Ved en fejl blev de tre
øvrige enhedskategorier under sektor 5 i bilaget til CER-di-
rektivet ikke medtaget i bilaget til CER-loven. Der er tale
om enheder, der fremstiller farmaceutiske råvarer og farma-
ceutiske præparater som omhandlet i hovedafdeling C, ho-
vedgruppe 21, i NACE rev. 2, enheder, som fremstiller me-
dicinsk udstyr, der betragtes som kritisk i en folkesundheds-
mæssigkrisesituation (»liste over kritisk medicinsk udstyr til
folkesundhedsmæssige krisesituationer«) i den i artikel 22
25
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123
anvendte betydning samt enheder, der er indehavere af en
forhandlingstilladelse som omhandlet i artikel 79 i direktiv
2001/83/EF.
Det foreslås, at bilag 1 i lov nr. 433 af 6. maj 2025 om
kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven) affattes
som bilag 1 til denne lov.
Med den foreslåede bestemmelse nyaffattes bilaget til CER-
loven, så det er i overensstemmelse med bilaget til CER-di-
rektivet.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at de på-
gældende enhedskategorier, som fejlagtigt ikke blev medta-
get i lovforslaget til CER-loven, medtages i CER-lovens
bilag, og at der derved sikres en fuld implementering af
CER-direktivet i dansk ret.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Det følger af artikel 26, stk. 1, i CER-direktivet, at direktivet
skulle have været implementeret i dansk ret senest den 17.
oktober 2024.
CER-loven, der implementerer CER-direktivet i dansk ret,
trådte i kraft den 1. juli 2025.
Ved en fejl blev tre enhedskategorier under sektor 5, Sund-
hed, i bilaget til CER-direktivet ikke medtaget i bilaget til
CER-loven.
Med henblik på hurtigst muligt at bringe Danmark i over-
ensstemmelse med sine EU-retlige forpligtelser, foreslås det,
at § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden-
de.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 træder i kraft den 1.
februar 2026.
Det foreslås i stk. 3, at indberetningen efter den foreslåede §
15 c for første gang foretages senest den 1. januar 2030.
Det følger af den foreslåede § 15 c, at kommunalbestyrelsen
hvert fjerde år skal indberette det samlede antal offentlige
beskyttelsesrumspladser og det samlede antal sikringsrums-
pladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed
gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed anviste di-
gitale løsning.
Det følger af § 4, stk. 1, i den gældende lov om beskyttel-
sesrum, at kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal
opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af 1)
fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke
over 2 etager, 2) bygninger, der er bestemt både til bolig for
én husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæf-
tiges i alt mere end 5 personer samtidig, og 3) bygninger,
hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere
end 10 personer samtidig.
Det foreslås i stk. 4, at har kommunalbestyrelsen inden den-
ne lovs ikrafttræden udstedt påbud efter den dagældende
§ 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, skal kommunalbesty-
relsen senest den 1. juli 2026 underrette Styrelsen for Sam-
fundssikkerhed herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner, der
inden lovforslagets ikrafttræden har påbudt, at der skal opfø-
res sikringsrum i nye bygninger, skal underrette Styrelsen
for Samfundssikkerhed herom.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at den
gældende § 4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum, med lov-
forslagets § 1, nr. 4, nyaffattes således, at ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab overtager kommunalbesty-
relsens beføjelse til at indføre sikringsrumspligt.
Såfremt kommunalbestyrelsen i medfør af den gældende §
4, stk. 1, i lov om beskyttelsesrum har meddelt påbud om
indførelse af sikringsrumspligt i kommunen, vil sådanne på-
bud fortsat være gyldige efter denne lovs ikrafttræden.
Den foreslåede underretningspligt skal sikre, at Styrelsen for
Samfundssikkerhed er bekendt med eksistensen af eventuel-
le gyldige påbud om indførelse af sikringsrumspligt.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og in-
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lovens bestemmelser vil kunne sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
26
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om beskyttelsesrum jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20.
august 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 634 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 3. Offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre for-
mål, så længe indenrigs- og sundhedsministeren ikke har
bestemt, at de skal klargøres, jf. § 8, stk. 1. Denne benyttel-
se må ikke forringe rummenes brugbarhed som offentlige
beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med et varsel,
som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte.
1. I § 3, 2. pkt., udgår », og de skal kunne klargøres med et
varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«
2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som et nyt stykke:
»Stk. 2. Offentlige beskyttelsesrum skal kunne klargøres
med et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab fastsætter, jf. § 8 a.«
3. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:
Ȥ 3 a. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan
pålægge kommunalbestyrelsen at opføre offentlige beskyt-
telsesrum, hvis væsentlige civile beredskabsformål tilsiger
det.«
§ 4. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres
sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af
1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke
over 2 etager,
2) bygninger, der er bestemt både til bolig for én husstand og
til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere
end 5 personer samtidig, jf. dog stk. 2, og
3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal
beskæftiges mere end 10 personer samtidig, jf. dog stk. 2.
4. § 4, stk. 1, affattes således:
»Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fast-
sætte regler om, at der skal opføres sikringsrum i nye byg-
ninger.«
5. § 4, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.
Stk. 3. ---
27
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge kom-
munalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge
sikringsrumspligt efter stk. 1 og 2.
6. § 4, stk. 4, der bliver til stk. 3, ophæves.
§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et påbud
efter § 4, stk. 1, kan opfyldes ved, at bygningens ejer indbe-
taler et af kommunalbestyrelsen fastsat beløb til en kommu-
nal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre det påbudte
sikringsrum.
7. § 4 a, stk. 1, affattes således:
»Der kan i regler fastsat efter § 4, stk. 1, fastsættes regler
om, at bygningsejere kan indbetale et beløb, der er fastsat
af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, til en
kommunal beskyttelsesrumspulje i stedet for at opføre sik-
ringsrum. «
Stk. 2 og 3 ---
§ 6. Sikringsrum kan anvendes til andre formål, så længe
indenrigs- og sundhedsministeren ikke har bestemt, at de
skal klargøres til beskyttelsesrum, jf. § 8, stk. 2. Denne be-
nyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyt-
telsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum
med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte.
8. I § 6, 2. pkt., udgår », og de skal kunne klargøres til
beskyttelsesrum med et varsel, som indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte«
9. I § 6 indsættes som stk. 2:
»Sikringsrum skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med
et varsel, som ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab kan fastsætte.«
10. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fast-
sætter regler om længden af klargøringsvarslet for offentlige
beskyttelsesrum og sikringsrum.«
11. § 12, stk. 1, affattes således:
»Ejeren af en bygning eller et anlæg, hvori der opføres sik-
ringsrum, varetager opførsel, vedligeholdelse og klargøring
af sikringsrum til beskyttelsesrum og afholde udgifterne her-
til, jf. dog § 4 a.«
12. I § 15 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med regler ud-
stedt i medfør af § 4 og overholdelse af § 6. Kommunalbe-
styrelsen kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsyns-
foranstaltninger:
28
1) Kræve at få udleveret oplysninger fra bygningsejere,
der er nødvendige for at vurdere, om regler udstedt
medfør af § 4 og lovens § 6 er overholdt.
2) Mod behørig legitimation og uden retskendelse foreta-
ge kontrol af sikringsrum.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2 omfat-
ter ikke Forsvarets bygninger og etablissementer.
Stk. 4. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan
fastsætte regler om, at tilsynet efter stk. 1 og 2 af sikker-
hedsmæssige hensyn ikke omfatter visse typer af bygnin-
ger.«
§ 15 a.
13. Efter § 15 a indsættes:
»§ 15 b. Styrelsen for Samfundssikkerhed fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens overholdelse af denne lov og regler,
der er udstedt i medfør af loven. Styrelsen for Samfundssik-
kerhed kan som led i sit tilsyn anvende følgende tilsynsfor-
anstaltninger:
3) Kræve at få udleveret oplysninger fra kommunalbesty-
relsen, der er nødvendige for at vurdere, om kommu-
nalbestyrelsen efterlever denne lov og regler udstedt i
medfør af loven.
4) Mod behørig legitimation og uden retskendelse foreta-
ge kontrol af offentlige beskyttelsesrum.
§ 15 c. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert fjerde år
det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og sik-
ringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfunds-
sikkerhed gennem den af Styrelsen for Samfundssikkerhed
anviste digitale løsning.
Stk. 2. Styrelsen for Samfundssikkerhed kan i særlige tilfæl-
de påbyde kommunalbestyrelsen, at indberetningen efter stk.
1, skal foretages inden for en frist, der er fastsat af Styrelsen
for Samfundssikkerhed.
§ 16. Med bøde straffes den, der
1) benytter offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum på
en sådan måde, at benyttelsen forringer rummenes brugbar-
hed som beskyttelsesrum, eller
2) ikke efterkommer påbud i henhold til § 2, § 4, stk. 1 og 2,
§ 7, stk. 1, og § 10.
14. I § 16, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 4, stk. 1 og 2,«.
29
Stk. 3. ---
§ 20. ---
Stk. 2. ---
15. I § 20 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Godkender kommunalbestyrelsen nedlæggelse af
sikringsrum efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen uden
unødigt ophold underrette Styrelsen for Samfundssikkerhed
herom.«
16. Overalt i loven ændres »indenrigs- og sundhedsministe-
ren« til: »ministeren for samfundssikkerhed og beredskab«.
§ 2
I CER-loven, lov nr. 433 af 6. maj 2025 om kritiske enhe-
ders modstandsdygtighed (CER-loven) foretages følgende
ændring:
1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
30