Fremsat den 7. november 2025 af Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 7. november 2025 af Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om lavere moms på fødevarer og styrket forbrugerbeskyttelse
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag i
dette folketingsår, der
1. halverer momsen på alle fødevarer (momssatsen sæn-
kes til 12 pct.) og fjerner momsen på frugt og grønt
(momssatsen sænkes til 0 pct.),
2. indfører en styrket indsats mod urimelig prissætning og
spekulation i fødevarebranchen ved at
a) forbyde urimelig prissætning og pålægge mærk-
ningspligt ved såkaldt shrinkflation og ved prisstig-
ninger på over 10 pct., f.eks. inden for de 2 seneste
år,
b) oprette en national enhed for forbrugerbeskyttelse
og bekæmpelse af unfair priser og
c) tage initiativ til forhandling af frivillige brancheaf-
taler om prissænkninger på basale fødevarer og
3. sikrer finansiering af momsnedsættelse gennem pro-
gressiv beskatning af store formuer og skat på overnor-
mal profit, således at
a) der indføres en skat på overnormal profit defineret
som den del af selskabers egenkapitalforrentning,
der overstiger 15 pct., og
b) der indføres en formueskat på 1 pct. af formuer
over 35 mio. kr.
Beslutningsforslag nr. B 26 Folketinget 2025-26
AX031763
Bemærkninger til forslaget
Danmark er rigere end nogensinde, men mange borgere
oplever stigende økonomisk pres. På blot 5 år er fødevare-
priserne steget med ca. 30 pct. (»Priserne på mad er næsten
steget med 30 procent«, TV2.dk, den 10. juni 2025). Den
høje inflation på basale dagligvarer har særlig ramt men-
nesker med lave og almindelige indkomster, og folk, som
modtager seniorpension, førtidspension og andre overfør-
selsindkomster, mærker fortsat en markant forringelse af
købekraften (»Lønmodtagerne har indhentet tabt købekraft
– modtagere af overførselsindkomster må vente til 2029«,
Jesper Kühl, Rockwool Fondens Analyseenhed, 2025).
Danmark har samtidig en af Europas højeste momssatser
på fødevarer på 25 pct., hvilket gør fødevaremomsen til
en ulighedsskabende afgift. De laveste indkomster betaler
relativt mest, fordi de bruger størstedelen af deres indkomst
på basale varer, herunder fødevarer.
Forslaget har derfor to hovedformål:
1. At sænke de daglige leveomkostninger for almindelige
borgere ved at reducere momsen på fødevarer og skabe
incitament til sundere forbrug af frugt og grønt.
2. At beskytte forbrugerne mod urimelige prisstigninger
og spekulation gennem styrket regulering og gennem-
sigtighed i fødevarebranchen.
De seneste års prisstigninger kan kun delvis forklares med
stigende lønninger, energi- og råvarepriser. Internationale
analyser viser, at mange store selskaber har øget deres pro-
fitmarginer betydeligt i årene, hvor der har været inflation
(»The Profit-price Spiral in Food and Energy: Analysis
and Toolbox to fight Inflation«, Thomas Rabenstiner m.fl.,
Policy Study, april 2025). I Danmark er fødevaremarkedet
også præget af høj koncentration, hvor få store selskaber
dominerer de respektive markeder. Få store selskaber har
derfor såkaldt markedsmagt og kan fastsætte priser med
begrænset konkurrence. Dette kan medvirke, til at priserne
øges på bekostning af forbrugerne. Derfor er der behov for
at beskytte forbrugerne og indføre en styrket indsats mod
urimelig prissætning og spekulation i fødevarebranchen.
Danmark har brug for en strengere lovgivning mod åger-
priser, der skal sikre, at producenter og dagligvarekæder
ikke misbruger f.eks. kriser eller pandemier til at presse
priserne unødigt op. Samtidig skal der ligesom i Frankrig
kræves mærkning, når producenter gør indpakninger mindre
for at hæve kiloprisen – såkaldt shrinkflation. Dertil skal
varer mærkes, når priserne er steget mere end 10 pct., f.eks.
inden for de 2 seneste år.
Der er behov for et vedvarende fokus på prisudviklingen
for basale og nødvendige varer som f.eks. fødevarer. Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen er på vej med en analyse
af udviklingen i fødevarepriserne, men der er behov for et
mere dybdegående og vedvarende fokus fra myndigheder-
ne. Derfor foreslås det, at der oprettes en national enhed for
forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af unfair priser. Enhe-
dens opgave – foruden at sikre en kulegravning af danske
fødevarepriser, som skal identificere, hvem der profiterer
på de stigende priser – vil f.eks. være at udføre løbende
overvågning af profitmarginerne i erhvervslivet for at kunne
reagere på profitter, der har baggrund i urimelig prissætning.
Den nye enhed skal dertil straks tage initiativ til at ind-
kalde fødevare- og detailbranchen til forhandlinger om fri-
villige aftaler, der sænker priserne på de mest basale fødeva-
rer. Myndighederne skal kommunikere tydeligt til borgerne
om, hvilke selskaber der ikke ønsker at indgå i brancheafta-
lerne, så borgerne kan træffe deres forbrugsvalg på en oplyst
baggrund. Dertil foreslås, at den nye enhed opretter og drif-
ter en offentlig prisportal, som hver måned offentliggør en
liste over de billigste og dyreste detailhandlere vedrørende
prisen på en standardindkøbskurv med de mest basale føde-
varer.
Økonomi
Nedsættelse af momsen til 0 pct. på frugt og grønt og
til 12 pct. på øvrige fødevarer vil medføre et årligt min-
dreprovenu på ca. 16,8 mia. kr. (2025-niveau) (Skatteud-
valget, alm. del – svar på spørgsmål 376, folketingsåret
2024-25). Den nationale enhed for forbrugerbeskyttelse og
bekæmpelse af unfair priser skønnes at medføre begrænsede
merudgifter for staten, som kan afholdes inden for rammen
af nedenstående finansiering.
Forslaget finansieres ved progressiv beskatning, hvor der
indføres
– en formueskat på 1 pct. af formuer over 35 mio. kr.,
hvilket medfører et merprovenu på ca. 9,5 mia. kr. år-
ligt (2025-niveau) (Skatteudvalget, alm. del – svar på
spørgsmål 167, folketingsåret 2024-25) og
– skat på overnormal profit defineret som den del af sel-
skabers egenkapitalforrentning, der overstiger 15 pct.,
og den beskattes med en skattesats på 10 pct., hvilket
medfører et merprovenu på ca. 8 mia. kr. (2025-niveau)
(Skatteudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 196, folke-
tingsåret 2024-25).
I perioden, frem mod at differentieret moms kan blive
indført, skal merprovenuet fra formueskatten og skatten på
overnormal profit afsættes til at kompensere personer med
små og almindelige indkomster, som det kendes fra den
grønne check.
2
Skriftlig fremsættelse
Pelle Dragsted (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lavere moms på
fødevarer og styrket forbrugerbeskyttelse.
(Beslutningsforslag nr. B 26)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3