Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget

Tilhører sager:

Aktører:


    2. Naal forelæggelse

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091893.pdf

    07-08-2025 EM2025/27
    ________________________
    EM2025/27
    IANIANN Sagsnr. 2023 - 25673
    1
    Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
    forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af maksimum for
    tidsbestemt anstaltsanbringelse)
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi Justitsområdet og Ligestilling)
    Forelæggelsesnotat
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling)
    1. behandling
    Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts vedvarende ønske om
    at højne justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende, og således at det bedst muligt er
    i overensstemmelse med befolkningens ønsker og retsfølelse.
    Naalakkersuisut har gentagne gange siden 2. juni 2019 i breve til forskellige justitsministre
    anmodet om, at foranstaltningsrammen i kriminallovens § 147 hæves fra 10 til 16 år.
    Formålet er at give domstolene mulighed for, når der er tale om de alvorligste
    personfarlige kriminalitetstyper som eksempelvis alvorlige seksualforbrydelser og drab, at
    hæve foranstaltningerne fra det nuværende niveau, som for så vidt angår drab som
    udgangspunkt er 7 års anstaltsanbringelse, mens det i Danmark takseres efter straffeloven
    til 12 års fængsel. Ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden, men over tid, så de
    grønlandske domstole får mulighed for at følge med udviklingen, og så retsfølelsen i
    befolkningen samtidig anerkendes.
    Spørgsmålet om straf for forbrydelser er et tilbagevendende emne i alle samfund, og det
    skal det også være. For samfund og normer ændrer sig over tid. Også i Grønland ser vi en
    forråelse af kriminaliteten og en klar tendens til, at der er fokus på de alvorlige
    kriminalitetstyper og foranstaltningerne heraf. Inatsisartut har flere gange diskuteret emnet,
    og der har generelt været i disse debatter været et stigende ønske om at slå hårdere ned på
    alvorlig personfarlig kriminalitet.
    Hvis tilliden til retsvæsenet skal bestå, skal der være sammenhæng mellem den sanktion, et
    samfund giver forskellige typer af kriminalitet og ofrenes og samfundets opfattelse af
    retfærdighed.
    Med disse ord overlader Naalakkersuisut punktet til behandling i Inatsisartut.
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26
    

    3. Ordførerindlæg DEM

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091894.pdf

    EM 2025/27
    25/9-2025
    Pipaluk Olsen
    Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til forslag til Lov om
    ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse)
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi Justitsområdet og Ligestilling)
    (1. behandling)
    Demokraatit støtter helhjertet forslaget om at hæve maksimumrammen for tidsbestemt
    anstaltsanbringelse fra 10 til 16 år. Dette er en mærkesag for os, som vi har kæmpet for i mange år.
    Vi skylder ofrene for de groveste forbrydelser – vold, voldtægter og drab – at tage deres oplevelser
    alvorligt. Når mennesker bliver udsat for så voldsomme overgreb, så skal der være en markant og retfærdig
    konsekvens. Ved at hæve maksimumrammen sikrer vi, at samfundets reaktion står mål med forbrydelsens
    alvor. Det styrker befolkningens tillid til retssystemet og sender et tydeligt budskab om, at vi står på ofrenes
    side.
    Vi mener, at dette forslag vil styrke befolkningens retsfølelse og indstiller det til godkendelse og videre
    behandling i Lovudvalget.
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26
    

    1. Naal B forslag

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091892.pdf

    _______________
    EM2025/27
    IANIANN – Sags nr.: 2023 - 25673
    1
    07-08-2025 EM2025/27
    Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
    forretningsorden for Inatsisartut:
    Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
    forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af maksimum for
    tidsbestemt anstaltsanbringelse)
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling)
    Begrundelse
    Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
    udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Naalakkersuisut har i den forbindelse bl.a.
    fremsat ønske om, at foranstaltningsrammen i kriminallovens § 147 forhøjes fra 10 til 16 år.
    Med forslaget om at forhøje maksimum for en tidsbestemt anbringelse i anstalt forudsættes
    som udgangspunkt, at det foranstaltningsniveau, der anvendes ved domstolene i dag,
    videreføres uændret. Det forudsættes således, at forbrydelser, der i dag sanktioneres med
    tidsbestemt anstaltsanbringelse, som altovervejende hovedregel fremover vil blive
    sanktioneret med en anstaltsanbringelse af samme længde som i dag.
    Lovforslaget åbner imidlertid for, at domstolene i de helt alvorligste tilfælde af navnlig
    personfarlige forbrydelser, men efter omstændighederne også f.eks. grov narkokriminalitet,
    kan gennemføre en lidt større differentiering af udmålingen af en tidsbestemt
    anstaltsanbringelse, end domstolene finder grundlag for i dag, hvor maksimum for en
    tidsbestemt anstaltsanbringelse er 10 år.
    Det vil give mulighed for, at der ved nogle af de forbrydelser, hvor foranstaltningen i dag
    fastsættes til anstaltsanbringelse i f.eks. 8 eller 9 år, fremover i stedet vil kunne fastsættes en
    anstaltsanbringelse i 9 eller 10 år eller i mere end 10 år.
    Det kan heller ikke udelukkes, at der i enkelte tilfælde, hvor der i dag idømmes forvaring,
    fremover i stedet vil kunne idømmes en lang tidsbestemt anstaltsanbringelse. Det vil dog
    afhænge af en samlet vurdering af den begåede kriminalitet og gerningsmandens person, om
    en tidsbestemt anstaltsanbringelse vil være tilstrækkelig til at forebygge, at gerningsmanden
    begår yderligere lovovertrædelser. Det er således en betingelse for at idømme forvaring, at
    gerningsmanden frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
    det må forventes, at i mange af de tilfælde, hvor anvendelse af forvaring i dag er nødvendig
    for at forebygge denne fare, vil forvaring fortsat være nødvendig.
    Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
    Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts vedvarende ønske om at
    højne justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende, og således at det bedst muligt er i
    overensstemmelse med befolkningens ønsker og retsfølelse.
    Naalakkersuisut har gentagne gange siden 2. juni 2019 i breve til forskellige justitsministre
    anmodet om, at foranstaltningsrammen i kriminallovens § 147 hæves fra 10 til 16 år.
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26
    2
    Formålet er at give domstolene mulighed for, når der er tale om de alvorligste personfarlige
    kriminalitetstyper som eksempelvis alvorlige seksualforbrydelser og drab, at hæve
    foranstaltningerne fra det nuværende niveau, som for så vidt angår drab som udgangspunkt er
    7 års anstaltsanbringelse, mens det i Danmark takseres efter straffeloven til 12 års fængsel.
    Ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden, men over tid, så de grønlandske domstole får
    mulighed for at følge med udviklingen, og så retsfølelsen i befolkningen samtidig anerkendes.
    Spørgsmålet om straf for forbrydelser er et tilbagevendende emne i alle samfund, og det skal
    det også være. For samfund og normer ændrer sig over tid. Også i Grønland ser vi en forråelse
    af kriminaliteten og en klar tendens til, at der er fokus på de alvorlige kriminalitetstyper og
    foranstaltningerne heraf. Inatsisartut har flere gange diskuteret emnet, og der har generelt
    været i disse debatter været et stigende ønske om at slå hårdere ned på alvorlig personfarlig
    kriminalitet.
    Hvis tilliden til retsvæsenet skal bestå, skal der være sammenhæng mellem den sanktion, et
    samfund giver forskellige typer af kriminalitet og ofrenes og samfundets opfattelse af
    retfærdighed.
    Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    Ingen.
    Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
    Ingen.
    Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
    Ingen.
    Ligebehandlingsmæssige konsekvenser
    Forslaget ses ikke at have ligebehandlingsmæssige konsekvenser internt i Grønland, men det
    vil kunne betyde, at borgernes retsfølelse i Grønland kommer mere på niveau med borgernes i
    Danmark.
    Høring
    Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
    været inddraget. Forslaget har været i høring fra den 20. december 2024 til den 31. januar
    2025.
    Bilag
    1. Resume
    2. Udkast til forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af
    maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse)
    3. Kommenteret høringsoversigt
    

    6. Ordførerindlæg ATA

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091897.pdf

    Aqqalu C. Jerimiassen EM2025/27-1
    Atassut 25. September 2025
    Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til forslag til Lov om
    ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse)
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi Justitsområdet og Ligestilling)
    Straffene er alt for milde! Vi må indføre strengere straffe i vores land – vi har set nok!
    Det er en skamplet i samfundet, når små uskyldige børn får deres liv ødelagt af sindsyge voksne. DET KAN
    ALDRIG ACCEPTERES!
    Et ordentligt menneske kunne aldrig finde på at ødelægge et barns liv.
    Vi skal holde op med at have medlidenhed med forbrydere – der er intet ynkeligt over så afskyelige
    handlinger. De skal straffes!
    Når vi ser på de alt for høje tal for seksuelle overgreb mod mindreårige, må vi modigt og konsekvent træffe
    beslutningen: vi skal ikke længere tage hensyn til gerningsmændene – men fokusere på handlingerne og
    straffe hårdere.
    I Atassut ønsker vi, at dem, der begår overgreb mod børn, allerede fra i dag fratages retten til
    prøveløsladelse. Et menneske, der ødelægger et andet menneskes liv, skal ikke vises nåde – for i disse
    forbrydelser er det ikke kun barnet, der rammes, men også hele den nærmeste familie. Det må stoppe!
    Ser vi på tallene for hele landet, viser statistikkerne for seksuelle overgreb og drab, at vi i forhold til
    befolkningstal ligger på et niveau, der desværre er dybt skammeligt sammenlignet med resten af verden.
    Det må vi erkende som et klart tegn på, at de strafferetlige tiltag i årevis ikke har været tilstrækkelige.
    En af de mest rystende erkendelser er, at nogle endda ønsker at vende tilbage til fængslet efter udstået
    straf, fordi de ikke kan klare hjemløshed og dårlige sociale forhold. Det kan virke chokerende, men giver
    mening, når man tænker over det: for nogle er fængslet blevet det eneste sted, de føler sig trygge, og det
    viser blot, hvor store sociale problemer vi stadig har i Grønland.
    Når en indsat ligefrem vælger at begå en ny forbrydelse for at kunne vende tilbage i fængsel, så står vi som
    samfund over for en kæmpe opgave. For som nævnt ovenfor er der mennesker, som under afsoningen
    vænner sig til at have tag over hovedet og altid mad på bordet, og derfor vælger de at blive – nogle flygter
    endda, når de står over for løsladelse.
    Der findes eksempler på indsatte, der siger til hinanden: ”Vi ses om et par måneder”. Sådan noget er helt
    absurd.
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26
    Spørgsmålet om hårdere straffe for de groveste forbrydelser har været drøftet i årevis, og det er godt, at
    vores regering nu sætter konkrete tiltag i gang.
    Men vi i Atassut vil afslutningsvis gentage: straffene er for milde – vi må indføre hårdere straffe! Forbrydere
    af denne art fortjener ingen medlidenhed – de skal straffes hårdt!
    Med dette korte indlæg fra Atassut vil vi samtidig opfordre Naalakkersuisut til endnu tydeligere at råbe
    Folketinget op, og vi sender hermed forslaget videre til lovudvalget til 2. behandling.
    

    7. Betænkning Lovudvalget

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091898.pdf

    17.10.2025 EM2025/27
    1
    ____________
    EM2025/27
    J.nr.: 01.33.03-00197
    J.nr.: 01.25.01/25EM-LABU-00027
    BETÆNKNING
    Afgivet af Lovudvalget
    vedrørende
    Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
    forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af maksimum for
    tidsbestemt anstaltsanbringelse)
    Fremsat af Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling
    Afgivet til forslagets 2. behandling
    Udvalget har under behandlingen bestået af:
    Medlem af Inatsisartut Aqqalu C. Jerimiassen, Atassut, formand
    Medlem af Inatsisartut Kuno Fencker, Naleraq, næstformand
    Medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen, Demokraatit
    Medlem af Inatsisartut Iddimanngiiu Jensen Bianco, Inuit Ataqatigiit
    Medlem af Inatsisartut Anders Olsen, Siumut
    Udvalget har efter 1. behandlingen den 25. september 2025 under EM2025 gennemgået
    forslaget.
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26
    17.10.2025 EM2025/27
    2
    ____________
    EM2025/27
    J.nr.: 01.33.03-00197
    J.nr.: 01.25.01/25EM-LABU-00027
    Forslagets indhold og formål
    Formålet med forslaget er at ændre kriminalloven for Grønland således, at
    foranstaltningsrammen i kriminallovens § 147 forhøjes fra 10 til 16 år. Dvs. at maksimum for
    tidsbestemt anbringelse fremover vil være 16 år, såfremt forslaget bliver vedtaget.
    Lovforslaget åbner dermed for, at domstolene i de helt alvorligste tilfælde af navnlig
    personfarlige forbrydelser, som f.eks. alvorlige seksualforbrydelser eller drab, kan gennemføre
    en lidt større differentiering af udmålingen af en tidsbestemt anstaltsanbringelse. Det
    forudsættes dog i forslaget, at domstolene som altovervejende hovedregel fremover vil blive
    sanktioneret med en anstaltsanbringelse af samme længde som i dag.
    Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
    Under førstebehandlingen nød beslutningsforslaget bred opbakning.
    Dog bar debatten præg af et generelt ønske om at udvikle retssystemet, således at den afspejler
    udviklingen i samfundet, herunder i forhold til befolkningens tillid til retssystemet samt en
    højere retsfølelse i befolkningen. Heri blev blandt andet diskuteret hvorvidt man bør begynde
    at ”straffe” i stedet for at ”foranstalte”.
    Det blev ligeledes diskuteret, hvilke forbrydelser der er omfattet af stramningen, og hvorvidt
    dette bør præciseres i lovforslaget.
    Forslagets økonomiske konsekvenser
    Det fremgår af § 33, stk. 1, i Inatsisartuts forretningsorden, at de økonomiske og administrative
    konsekvenser ved realiseringen af beslutningsforslag skal beskrives i forslagets begrundelse.
    Udvalget noterer sig, at forslaget i overensstemmelse hermed angiver, at der ikke vil være
    økonomiske og administrative konsekvenser for hverken det offentlige, det private erhvervsliv
    eller borgerne.
    Udvalgets bemærkninger til forslaget
    Udvalget finder det vigtigt, at lovgivningen til enhver tid er tidssvarende, og
    afspejler behovet og den udvikling der finder sted i samfundet.
    Udvalget har derfor drøftet, hvorvidt der er behov for en gennemgribende reform af vores
    retssystem.
    Udvalget noterer sig, at det følger af kriminallovens § 121, stk. 1, at der ved valget og
    udmålingen af foranstaltning skal tages hensyn til 1) lovovertrædelsens grovhed, herunder
    samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art, og 2) gerningsmandens
    17.10.2025 EM2025/27
    3
    ____________
    EM2025/27
    J.nr.: 01.33.03-00197
    J.nr.: 01.25.01/25EM-LABU-00027
    personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra
    yderligere lovovertrædelser. Med andre ord, vægter hensynet til lovovertrædelsens grovhed
    (gerningsprincippet) lige så meget som gerningspersonens personlige forhold
    (gerningsmandsprincippet).
    Udvalget noterer sig ligeledes, at der med forslaget ikke ønskes et generelt løft i
    foranstaltningsniveauet eller indførelse af foranstaltningsrammer i de enkelte forbrydelser.
    Dermed præciseres ikke hvilke konkrete forbrydelser, som omfattes af denne forhøjelse af
    tidsbestemt anstaltsanbringelse, hvilket i øvrigt er på linje med den hidtidige indretning af
    retssystemet.
    Det fremgår endvidere af forarbejderne til forslaget, at det er blevet overvejet, hvorvidt
    forhøjelsen i loven burde begrænses til bestemte forbrydelser. Heri er det vurderet, at dette ville
    komplicere kriminallovens foranstaltningssystem unødigt, og dertil også ville kunne opfattes
    som delvis indførelse af foranstaltningsrammer. Der er ligeledes lagt vægt på, at der med
    undtagelse af forvaring, som er begrænset til bestemte forbrydelser, kan enhver foranstaltning
    principielt anvendes ved enhver overtrædelse af kriminalloven.
    Udvalget finder det på den baggrund ikke nødvendigt at præcisere, hvilke forbrydelser der er
    omfattet af forslaget.
    Udvalgets indstillinger
    •Et enigt udvalg indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse.
    •Udvalget noterer sig, at der under drøftelserne under førstebehandlingen af forslaget
    fra flere sider blev udtrykt ønske om indførelse af foranstaltningsrammer mv. Udvalget
    opfordrer på den baggrund Naalakkersuisut til at inddrage de fremførte synspunkter i
    det videre arbejde med udviklingen af retssystemet.
    17.10.2025 EM2025/27
    4
    ____________
    EM2025/27
    J.nr.: 01.33.03-00197
    J.nr.: 01.25.01/25EM-LABU-00027
    Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
    forslaget til 2. behandling.
    Aqqalu C. Jerimiassen
    Formand
    Kuno Fencker
    Næstformand
    Pipaluk Olsen
    Iddimanngiiu Jensen Bianco Anders Olsen
    

    4. Ordførerindlæg IA

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091895.pdf

    UKA2025/27
    25. september 2025
    Iddimanngiiu Bianco
    Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
    sig udkast til forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland
    (Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse)
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi Justitsområdet og Ligestilling)
    Ordførerindlæg.
    Tak til Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi Justitsområdet og
    Ligestilling
    Vi er i Inuit Ataqatigiit vidende om at kriminatiteten i vort land stiger i intensitet.
    Dette kan ikke under ingen om stændigheder accepteres, da vi finder det vigtigt
    at vi allesammen skal have en tryg tilværelse.
    Det er vigtigt at den forældede krimanallov bliver fornyet. Men på den anden
    side skal vi heller ikke glemme de dømtes rettigheder. Det er i aller højeste
    vigtigt at man som person udvikler sig, og det er vigtigt at de dømte kommer
    tilbage til samfundet i et trygt forløb, dette også for at miniminere kriminiliteten.
    Vi, i Inuit Ataqatigiit, takker for at der nu er taget skridt til at opnå ændring af
    loven, ændring som vi har efterlyst i mange år.
    En af de ting som vi idag hele tiden evaluerer, er den retfærdighed som
    lovgivningen giver. Og en af de ting som vi i Inuit Ataqatigiit findet det
    interessant, og som vi er vidende om, er den debat der er vedr. den dom som
    de kriminelle får.
    Med disse ord indstiller jeg forslaget til udvalgsbehandling.
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26
    

    5. Ordførerindlæg SIU

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091896.pdf

    25. september 2025 EM 2025/27
    Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til forslag til Lov
    om ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt
    anstaltsanbringelse)
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi Justitsområdet og Ligestilling)
    Oversat - Fra Siumut vil vi først takke for det foreliggende beslutningsforslag, som – ligesom i
    tidligere valgperioder – handler om ændringer i strafferetlige sanktioner. Vi vil fra Siumut komme
    med følgende bemærkninger.
    Myndigheden for retsvæsenet ligger ifølge vores viden stadig under rigsfællesskabet, og derfor
    skal ændringer eller nye bestemmelser på dette område fortsat fremsættes for de danske
    myndigheder.
    De nye rets- og kriminallove for Grønland trådte i kraft den 1. januar 2010 som resultat af mange
    års arbejde i Retsvæsenskommissionen. I den kriminallovgivning, som blev indført, var der særlig
    fokus på den dømtes placering i samfundet og på, hvordan den dømte bedst muligt kunne
    reintegreres i fællesskabet.
    I de senere år har der i befolkningen været stor debat om, hvorvidt de nuværende
    straffebestemmelser er tidssvarende – en debat som vi også kender fra vores arbejde i
    Inatsisartut. Særligt når det gælder grove og personfarlige forbrydelser.
    I Siumut accepterer vi aldrig grove forbrydelser, især ikke vold mod medmennesker eller drab, og
    vi vil aldrig acceptere dem. Vi mener også, at i kampen mod et så alvorligt problem må alle midler,
    der kan være nyttige, tages i brug, og at der, hvor det er nødvendigt, må strammes op. Samtidig
    må vi som samfund i fællesskab tage ansvar for og bidrage til en vedvarende indsats mod
    kriminalitet.
    I Siumut ønsker vi at få bedre indsigt i, hvorvidt vores nuværende straffebestemmelser er
    tilstrækkelige eller ej – og om nødvendigt, at de skærpes. Som jeg nævnte i indledningen, viser
    mange debatter i befolkningen, at de gældende straffe ofte opfattes som for milde eller
    utilstrækkelige. Det samme billede ses i Inatsisartut, hvor partierne i forbindelse med behandling
    af forskellige rets- og strafferetlige spørgsmål ofte understreger behovet for en grundig evaluering
    af strafniveauet – og hvor enkelte partier meget direkte efterlyser skærpelser.
    Derfor mener vi i Siumut, at dette forslag bør behandles grundigt i udvalgsarbejdet, fordi det især
    handler om at sikre de forurettede og ofrene bedre retsbeskyttelse.
    Kriminaliteten i landet viser på nogle områder tegn på at blive grovere, og derfor finder vi i Siumut
    det vigtigt, at arbejdet på området tilpasses de internationale vilkår og den samfundsudvikling, vi
    er en del af, på en god og konsekvent måde. Ikke mindst ønsker vi at tilslutte os det mangeårige
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26
    ønske i befolkningen om, at grove forbrydelser bør kunne medføre længere fængselsstraffe – og vi
    vil i Siumut bidrage til at finde løsninger i den retning.
    Med disse bemærkninger anbefaler vi fra Siumut, at forslaget henvises til lovudvalget til nærmere
    vurdering og grundig behandling.
    Anders Olsen
    Siumut
    

    8. Naal svarnotat

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091899.pdf

    20-10-2025 EM 2025/27
    ______________________
    EM 2025/27 1
    IANIANN – Sags nr.: 2023 - 25673
    Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
    forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
    (Forhøjelse af maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse)
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling
    Svarnotat
    (Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling)
    2. behandling
    Naalakkersuisut vil gerne takke Lovudvalget for en grundig behandling af dette forslag til
    Inatsisartutbeslutning.
    Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at vores kriminallov er tidssvarende og følger med
    udviklingen. Samtidig er det Naalakkersuisuts ønske, at den bedst muligt er i overensstemmelse
    med befolkningens ønsker og retsfølelse. Dette har vi forsøgt at opnå med denne ændring.
    Hvis tilliden til retsvæsenet skal bestå, skal der være sammenhæng mellem den sanktion, et
    samfund giver forskellige typer af kriminalitet og ofrenes og samfundets opfattelse af
    retfærdighed.
    Når det er sagt, er denne ændring blot et første skridt på vejen. Vi står over for en reform af
    retsvæsenet, hvor hjemtagelse af kriminalretten er en mulighed. For at sikre bred politisk
    opbakning af det fremtidige retsvæsen har Naalakkersuisut allerede indkaldt partierne til en
    drøftelse af de grundlæggende principper i kriminalloven, herunder også muligheden af at
    indføre straf i stedet for foranstaltninger og strafferammer for de enkelte forbrydelser.
    Naalakkersuisut overlader med disse ord forslaget til 2. behandling uden yderligere
    bemærkninger.
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26
    

    Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget

    https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l62/bilag/2/3091891.pdf

    Side 1 | 1
    FOLKETINGET INTERN
    Grønlandsudvalget
    Til: Udvalgets medlemmer
    Dato: 7. november 2025
    L 62
    Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland. (Forhøjelse af maksi-
    mum for tidsbestemt anstaltsanbringelse).
    Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).
    Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget
    Vedlagt findes dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget. Lov-
    forslaget blev enstemmigt vedtaget af Inatsisartut den 22. oktober 2025.
    Med venlig hilsen
    Jesper Thinghuus,
    udvalgssekretær
    Offentligt
    L 62 - Bilag 2
    Grønlandsudvalget 2025-26