Det Etiske Råds udtalelse ''Antibiotikaresistens – Etiske Dilemmaer i Forvaltningen af Samfundets Økologiske Råderum''

1
Antibiotikaresistens
Etiske Dilemmaer i Forvaltningen af
Samfundets Økologiske Råderum
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 2
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2025-26
2
Indhold
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
03 Forord
06 Hvis du kun har 10 minutter
10 Det Etiske Råds synspunkter
18 Antibiotikaresistens – hvad er problemet?
58
66
89
91
Antibiotikaresistens – et etisk problem?
Den etiske antibiotika-forvalters tre dilemmaer
Afgrænsning af Det Etiske Råds arbejde med AMR
Noter
3
Forord
Det Etiske Råd udgiver hermed en udtalelse om de etiske dilemmaer der kan op-
stå som følge af den samlede samfundsmæssige brug af antibiotika og den heraf
afledte risiko for antibiotikaresistens som samme brug skaber.1
Denne udtalelse er blevet til på rådets eget initiativ idet Det Etiske Råd på sit
rådsmøde i januar 2024 besluttede at lade en udtalelse med arbejdstitlen ’Antibi-
otika og Resistensudvikling’ udarbejde. Beslutningen blev blandt andet begrundet
med at ”anvendelsen af antibiotika ikke blot er et individuelt medicinsk anliggende
men også et fælles anliggende, hvor forskellige hensyn strider imod og må afvejes
imod hinanden. Denne afvejning giver anledning til etiske dilemmaer. Et dilemma
er prioriteringen mellem aktuelle og kommende patienter […] Et andet dilemma
gælder antibiotikaforbruget i intensive produktionsformer, hvor forbruget af antibi-
otika anses som en forudsætning for en økonomisk bæredygtig produktion af især
svinekød, med de fordele og ulemper dette medfører med hensyn til beskæftigelse,
eksport, dyrevelfærd og miljøpåvirkninger.”
Som led i arbejdet med denne problemstilling har rådet særligt bidt mærke i hvor
stor faglig og videnskabelig uenighed, der hersker indenfor dette vidensområde.
Hvor nogle eksperter, videnskabs- og myndighedspersoner maner til ro og be-
sindighed i forhold til de overordnede sundheds- og samfundsmæssige risici, der
udspringer af resistensudfordringen, er andre eksperter, videnskabs- og myndig-
hedspersoner betydeligt mere bekymrede og kritiske overfor udviklingen.
Etiske vurderinger af komplekse samfundsmæssige problemstillinger er aldrig
nemme og lige til. Men de bliver bestemt ikke nemmere, når der tillige hersker stor
faglig uenighed om, hvad der overhovedet bør gælde for faktuelle kendsgernin-
ger. I sit arbejde med antibiotikaresistens har Det Etiske Råd noteret sig, at dette i
nogen grad synes at være tilfældet på dette vidensområde.
I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende udtalelse har Det Etiske Råd også
yderligere hæftet sig ved det fænomen, der indenfor den internationale sociologi-
ske forskning blandt andet kendes som ’blame-shifting.’ Altså det forhold, at aktø-
rer indenfor henholdsvis den humane og veterinære sundhedssektor ofte synes
at beskylde og bebrejde hinanden gensidigt for at være den gruppe, der primært
bærer ansvaret for problemer med tiltagende antibiotikaresistens bredt i samfundet
- og internt i de respektive sektorer. Fænomenet har Det Etiske Råd – på linje med
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
4
nyere dansk sociologisk forskning på området 2
– kunnet konstatere også i nogen
grad er til stede blandt de danske aktører, der på forskellig vis har indflydelse på
det samlede antibiotikaforbrug.
Derudover har Det Etiske Råd haft god gavn af blandt andet de høringssvar, som
det Dyreetiske Råd tidligere har afgivet om brug af antibiotika i et dyreetisk per-
spektiv.3
Ligeledes har Det Etiske Råd også med interesse noteret sig den udta-
lelse om svineproduktion, som det Dyreetiske Råd udgav i August 2025. (Se også
afsnit om motivation for og afgrænsning af Det Etiske Råds arbejde med AMR på
side 89 nedenfor.)
Endelig har Det Etiske Råd med interesse noteret sig, at Regeringen med sin
nye Nationale Handlingsplan for Antimikrobiel Resistens hos mennesker fra 2025
blandt andet har annonceret at ville lade en ny One Health-Strategi for Antimikrobi-
el Resistens udarbejde.
I forlængelse heraf finder Rådet det værd at bemærke, at One Health-tilgangen rej-
ser en række etiske spørgsmål, som en sådan strategi antageligt også vil komme til
at forholde sig til. Nærmere bestemt søger en såkaldt One Health-tilgang på ”bære-
dygtig vis at balancere og optimere befolkningers, dyrs og økosystemers sundhed.”
Men hvordan og af hvilke etiske grunde en sådan afbalancering og optimering
nærmere bør se ud er i sig selv et kompliceret menneske-, dyre- og miljøetisk
spørgsmål. Ikke mindst i de ikke så få tilfælde hvor hensynet til menneskers, dyrs
og det naturlige miljøs sundhedstilstand ikke synes at kunne tilgodeses ligeligt, og
hvor det synes nødvendigt, at skulle prioritere det ene på bekostning af det andet.
For så vidt at denne rapport i høj grad adresserer de etiske dilemmaer der kan op-
stå i et One Health-perspektiv, er det også Det Etiske Råds forhåbning, at rappor-
ten yderligere kan understøtte og informere Regeringens planlagte arbejde med en
ny One Health-Strategi for antimikrobiel resistens.
I forbindelse med forarbejdet til denne udtalelse har rådet trukket på en række
fagpersoner, der har indvilliget i at dele deres viden og overvejelser med rådet.
Det drejer sig blandt andet om professor Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet,
overlæge Ute Wolff Sönksen, Statens Serum Institut, veterinærdirektør Charlotte
Vilstrup Castle, Fødevarestyrelsen samt professor Frank Møller Aarestrup, DTU
Fødevareinstituttet, der alle har givet faglige oplæg for Det Etiske Råd. Rådet vil
gerne benytte lejligheden til at takke dem alle for at dele deres viden og overvejel-
ser med rådet.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
5
Til projektet har været tilknyttet en referencegruppe bestående af følgende råds-
medlemmer: Mikkel Wold, Ida Donkin, Grethe Christensen, Rasmus Willig og
Christine Nellemann (udtrådt af referencegruppe ifm. formandsskifte.)
Udtalelsen er blevet til med sekretariatsbistand fra projektleder Martin Møller Boje
Rasmussen, ph.d. Redaktionen af nærværende udtalelse er afsluttet og af rådet
færdigbehandlet på et møde i rådet d. 23. oktober 2025
Christine Nellemann
Formand for Det Etiske Råd
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
6
HVIS DU KUN HAR
10 MINUTTER

Historisk stort medicinsk fremskridt: Opdagelsen af antibiotika
har reddet flere hundrede millioner menneskeliv siden 1925. Men sti-
gende resistens blandt bakterier truer denne medicinske revolution.
Globalt problem: Globalt er AMR et større problem end i Danmark. I
Italien anslår OECD, at godt hver tredje infektion allerede i dag skyldes
resistente bakterier. Og i særligt udsatte lande – såsom Grækenland,
Tyrkiet og Indien – forventer OECD, at op imod 40% af alle infektioner i
løbet af det kommende tiår vil være forårsaget af resistente bakterier.
Globale konsekvenser: Hvert år er resistente bakterier den direkte år-
sag til over 1 million dødsfald på verdensplan og en medvirkende årsag
til over 4,5 millioner dødsfald. Eksperter vurderer at over 10 millioner
mennesker hvert år vil dø af resistente infektioner i 2050.

Udbredelse i Danmark: Antibiotikaresistens er mindre udbredt i
Danmark. I 2023 var godt 10 procent af alle infektioner forårsaget
af antibiotikaresistente bakterier. AMR-Dødeligheden er i Danmark
også forholdsvis lav. I dag kan langt de fleste resistente infektioner
fortsat behandles i Danmark. Men der er tegn på at særligt proble-
matiske resistente bakterier (såkaldt carbapenemase-producerende
organismer (CPO’er)) er på fremmarch. I 2024 blev 497 patienter i
Danmark konstateret syge af eller som raske smittebærere af CPO.

Konsekvenser for det danske sundhedsvæsen og patienter:
Fortsat udbredelse af antibiotikaresistens herhjemme og i udlandet
vil gøre helt almindelige indgreb som kirurgi, kemoterapi og dialyse
stadig mere risikable for den enkelte danske patient og også mere
omkostningstunge for det danske sundhedsvæsen.
Hvorfor er antimikrobiel resistens (AMR) et væsentligt samfundsproblem?
Antimikrobiel resistens (AMR) betegner bakterier og andre mikroorganismers evne
til at modstå behandling med antibiotika og andre antimikrobielle midler, der ellers
ville have kunnet dræbe dem.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
7
Faktorer bag udviklingen af antibiotikaresistens
Enhver brug af antibiotika øger risikoen for, at bakterier og andre mikroorganismer
erhverver sig antibiotikaresistens. Det vil sige, at desto mere antibiotika vi som samfund
bruger til behandling af mennesker og dyr, desto større bliver risikoen for at de syg-
domsfremkaldende bakterier bliver resistente og dermed uimodtagelige overfor selv-
samme antibiotika. Det er med andre ord det samlede samfundsmæssige antibiotika-
forbrug nationalt og globalt der er udslagsgivende for om bakterier udvikler resistens:
AMR som etisk problem: Antibiotikaresistens som Tragedie på Fælleden
I et etisk perspektiv kan problemet med antimikrobiel resistens anskues som en
såkaldt tragedie på fælleden. Det vil sige den særlige type etiske problem, der
kan opstå i en situation, hvor et fællesskab på kort sigt over-forbruger eller ligefrem
udtømmer en knap fælles ressource, som samme fællesskab har en langsigtet
fælles interesse i at bevare.
Virksom antibiotika udgør netop en sådan knap fælles ressource. Medmindre adgan-
gen til afbenyttelse af denne ressource begrænses eller reguleres, da vil hvert enkelt
	
I Danmark bruger man hvert år 137 tons antibiotika eller hvad der
svarer til 0,1 procent af det samlede globale forbrug.
	
87 tons antibiotika bliver brugt til behandling af dyr (hovedsageligt
slagtesvin) og 50 tons til behandling af mennesker i sundhedsvæsenet.
	
I de seneste 10 år er det samlede humane forbrug reduceret noget.
Men siden Covid-19 er det humane forbrug igen begyndt at stige.
	
Siden 2009 har den veterinære sundhedssektor og landbruget også
reduceret sit antibiotikaforbrug Men i perioden 2022-24 er det veteri-
nære forbrug også begyndt at stige svagt igen.
	
Danmark har igennem årene haft flere politiske handlingsplaner for
at nedbringe antibiotikaforbruget. Generelt har disse handlingsplaner
ikke indfriet de politisk fastsatte reduktionsmål om end der dog også
er gjort fremskridt i retning af målindfrielse.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
8
individ tendere imod at over-forbruge ressourcen på en sådan måde, at denne – når
alle individers forbrug lægges sammen - gradvist udtømmes, ødelægges eller som
tilfældet er med antibiotika, bliver stadig mindre effektiv som behandlingsmiddel. Skal
effekten af antibiotika bevares, må nogle derfor begrænse forbruget.
Det svære etiske spørgsmål består selvsagt i at vurdere hvilke grupper, der bør
prioriteres over andre i dette etiske nulsumsspil, hvor intet individ eller gruppe kan
stilles bedre, uden at andre samtidig stilles ringere.
Et nulsumsspil der kompliceres så meget desto mere af, at virksomme antibiotika
udgør en knap, fælles global ressource. Det vil sige en ressource, der ikke ”blot”
skal fordeles lokalt blandt få mennesker indenfor et nationalt samfund, men også
på tværs af nulevende og fremtidige generationer, af dyrearter (mennesker og dyr)
samt landegrænser og globale regioner.
Det kan også siges sådan, at vi med virksomme antibiotika som mennesker fra
naturens hånd er blevet tildelt et stort men ikke uendeligt stort økologisk råderum,
som vi etisk kan forvalte mere eller mindre forsvarligt. Råderummet tillader os i vidt
omfang at behandle ellers dødelige sygdomme blandt mennesker og dyr. Men dog
ikke i ubegrænset omfang og i al evighed.
Ikke ulig det politiske spørgsmål om, hvordan vi forvalter det økonomiske råderum,
rejser udfordringen med antibiotikaresistens det grundlæggende etiske spørgsmål
om hvordan vi som samfund bør forvalte det økologiske råderum, som naturen for
en stund lader os råde over. Hvordan bør vi fordele den knappe, fælles ressource
som virksomme antibiotika er. Bør fremtidige generationer have en form for forrang
frem for de nulevende? Bør menneskers sundhed og velfærd prioriteres højere
og eventuelt på bekostning af dyrs sundhed og velfærd? Og bør danske patienter
sættes først og prioriteres højere end patienter i andre lande?
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
9
Hvordan forholder Det Etiske Råd sig til
AMR-udfordringen?
	
Alle Det Etiske Råds medlemmer ønsker at gøre opmærksom på, at
antibiotikaresistens udgør en betydelig global sundhedsrisiko på sigt.
Derfor mener de, at der er brug for en yderligere forstærket indsats
overfor antibiotikaresistens i Danmark end den, som for nuværende
er sat i gang. Det Etiske Råd udtrykker dermed også sin bekymring
for, at antibiotikaforbruget i både den humane og veterinære sund-
hedssektor i de seneste få år igen er begyndt at stige, og at arbejdet
med at nedbringe antibiotikaforbruget i nogen grad synes at være
gået i stå.
	
Alle det Etiske Råds medlemmer mener, at der er brug for en for-
stærket indsats for at få nedbragt antibiotikaforbruget markant i den
veterinære sektor, og at der i særdeleshed er brug for ændringer i
måden hvorpå man holder produktionsdyr i Danmark, sådan at be-
hovet for antibiotika reduceres.
	
Alle det Etiske Råds medlemmer mener, at der er behov for en
forstærket indsats for på sundhedsmæssigt forsvarlig vis yderligere
at nedbringe antibiotikaforbruget i den humane sundhedssektor i
Danmark.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
10
DET ETISKE RÅDS
SYNSPUNKTER
Det Etiske Råds synspunkt om risikoen for stigende antibiotikaresistens
Alle medlemmer af Det Etiske Råd ønsker at gøre opmærksom på, at antibioti-
karesistens og andre former for antimikrobiel resistens udgør en betydelig global
sundhedsrisiko på længere sigt.
Risikoen for tiltagende antibiotikaresistens stiller os som medlemmer af den
nulevende generation i flere etiske dilemmaer. Udfordringen rejser spørgsmålet
om, hvor stor en del af den samlede mængde af virksomme antibiotika, vi etisk set
kan tillade os at bruge på os selv – og hvor stor en del vi bør gemme til fremtidige
generationer, til andre landes borgere og andre dyrearter end vores egen.
Ganske vist udgør antibiotikaresistens i høj grad en international problemstilling og
også en større sundhedsrisiko i andre lande end i Danmark. Og det er også begræn-
set hvad et lille land som Danmark kan gøre for at bidrage til løsningen af en omfat-
tende global sundhedsudfordring. Men alle lande i verden må yde deres bidrag til at
håndtere den store fælles globale udfordring som antibiotikaresistens udgør.
På den baggrund finder alle det Etiske Råds medlemmer, at der er brug for en
yderligere forstærket indsats overfor antibiotikaresistens i Danmark end den, som for
nuværende er sat i gang. En sådan forstærket indsats kan antage mange forskel-
lige former som for eksempel bedre oplysning, mere forskning samt reduktioner af
forbruget, hvor det er fagligt velbegrundet og skønnes sundhedsmæssigt forsvarligt.
I forlængelse heraf ønsker det Etiske Råds medlemmer at udtrykke deres bekym-
ring for, at antibiotikaforbruget i både den humane og veterinære sundhedssektor i
de seneste få år igen er begyndt at stige. Dermed synes arbejdet med at nedbringe
antibiotikaforbruget i Danmark i nogen grad at være gået i stå. Og dette også til trods
for at der er et bredt funderet politisk ønske om, at antibiotikaforbruget skal endnu
længere ned. Denne udvikling finder rådet bekymringsvækkende, hvorfor rådet også
anbefaler en yderligere forstærket indsats end den der for nuværende er i gang.
Det er for Det Etiske Råd væsentligt, at en sådan forstærket indsats ikke kommer
til at bidrage til såkaldt ’blame-shifting’ imellem den humane og veterinære sund-
hedssektor. Altså det forhold at aktører indenfor den veterinære sundhedssektor
typisk udpeger aktører indenfor den humane sundhedssektor (eksempelvis læger)
som dem, der bærer det primære ansvar for samfundets resistensproblemer – og
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
11
vice versa. En uheldig tendens for så vidt, at den kan føre til, at der i begge sekto-
rer opstår tilbageholdenhed i forhold til at reducere antibiotikaforbruget. Dette hvis
der danner sig en opfattelse af, at aktører i den anden sektor ”alligevel ikke gør
noget for at nedbringe forbruget i deres sektor.” 4
På den baggrund anbefaler Det Etiske Råd også, at udfordringen med antibiotika-
resistens i Danmark fortsat håndteres indenfor rammerne af en integreret, sam-
menhængende og tværsektoriel One Health-tilgang. Altså en tilgang der sigter til
på bæredygtig vis at balancere og optimere befolkningers, dyrs og økosystemers
sundhed og som anerkender, at sundheden for mennesker, tamme og vilde dyr,
planter og det bredere miljø er tæt forbundne og gensidigt afhængige. Det Etiske
Råd opfordrer således til, at alle involverede tager ansvaret på sig, og bidrager til
en markant reduktion i antibiotikaforbruget. 5
Følgende betragtninger og argumenter har
blandt andet ligget til grund for Det Etiske
Råds hovedanbefaling
	
Med fortsat tendens til mere udbredt antimikrobiel resistens må frem-
tidige generationer af danskere og også andre landes befolkninger
forventes at komme til at overtage en verden, hvor antibiotika alt andet
lige er mindre virksom. En verden hvor mange almindelige behand-
lingsformer såsom kirurgi, kejsersnit, kemoterapi, organtransplantati-
on, dialyse og andet, for mange danskere vil blive mere komplicerede,
risikable og omkostningstunge at gennemføre. Og en verden hvor den
AMR-relaterede sygdomsbyrde og merdødelighed vil være betydeligt
større i Danmark og særligt i udlandet. Desuden risikerer fremtidige
generationer at skulle håndtere endnu ikke opståede og i dag ukendte
patogener og sygdomme. Et hensyn til fremtidige generationer tilsiger,
at vi i egenskab af medlemmer af den nulevende generation, bør udvi-
se tilbageholdenhed med vores antibiotikaforbrug.6
Læs videre på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
12
	
Danmark fremstilles undertiden som ’et internationalt foregangsland’ i
bekæmpelsen af antimikrobiel resistens. Sammenlignet med resten af
EU er Danmark allerede blandt de lande, der bruger mindst antibioti-
ka til dyr ligesom Danmark også allerede har reduceret sit animalske
antibiotikaforbrug. Eksempelvis har Danmark allerede indfriet EU’s
samlede målsætning for reduktion af det animalske antibiotikaforbrug
i 2030. Men med denne anerkendelse som foregangsland følger også
et ansvar for, at Danmark ’går længere foran’. Andre lande i verden
har i deres arbejde med at bekæmpe AMR behov for viden, inspira-
tion og eksempler på lande, der som Danmark har gjort fremskridt i
kampen mod antibiotikaresistens. Men hvis man på globalt plan skal
lykkes med at få resistensudviklingen under kontrol, så kræver det, at
lande som Danmark bliver ved at gå foran. Forestillingen om Dan-
mark som ’AMR-foregangsland’ må ikke blive en undskyldning for, at
Danmark ikke søger at gøre yderligere fremskridt.
	
Umiddelbart er risikoen ved AMR godt håndteret i Danmark. Dan-
mark synes eksempelvis at have et godt diagnostisk beredskab,
et stærkt monitoreringsregime, et højt videns- og hygiejneniveau
og andet, der bidrager til billedet af, at Danmark har kontrol med
resistensudviklingen. Ligeledes er den AMR-relaterede sygdomsbyr-
de og merdødelighed i Danmark lavere end andre steder i Europa
og internationalt. Men risikobilledet i Danmark kan blive forværret i
fremtiden, og den AMR-relaterede sygdomsbyrde og merdødelighed
kan også blive større.

Danmark har ansvar for danskeres liv og sundhed og også et med-
ansvar for andre befolkningers liv og sundhed. Og selv hvis Dan-
mark ikke havde et sådant medansvar, da kan det alligevel ses som
værende i den danske befolknings sundhedsmæssige interesse, at
Danmark bidrager til at bekæmpe resistensudviklingen i andre lande.7
	
Udsigten til at der i fremtiden via ny teknologi vil blive udviklet nye
typer af antibiotika, forekommer ikke tilstrækkelig god til, at vi som
medlemmer af de nulevende generationer etisk kan tillade os, at
løbe den risiko, at lade fremtidige generationers adgang til virksom-
me antibiotika afhænge helt eller delvist af en sådan udvikling, der
muligvis åbner for nye behandlingsmuligheder.8
Dog bør forskning i
og udvikling af nye typer antibiotika – og andre typer af teknologier,
der kan nedbringe antibiotikaforbruget – også gives støtte.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
13
Der er brug for en forstærket indsats for at få nedbragt antibiotikafor-
bruget markant i den veterinære sektor, og i særdeleshed er der brug
for ændringer i måden hvorpå man holder produktionsdyr i Danmark,
sådan at behovet for antibiotika reduceres.
Alle 15 aktive medlemmer af Det Etiske Råd (Christine Nellemann, Ida Donkin, Anet-
te Hygum, Berit Andersen, Grete Christensen, Ayo Wahlberg, Knud Kristensen, Lise
Müller, Merete Nordentoft, Mie Oehlenschläger, Stefan Hermann, Svend Brinkmann,
Rasmus Willig, Birgitte Arent Eiriksson og Mikkel Wold) mener, at selve den form for
intensiv animalsk produktion, man både i Danmark og globalt giver plads til, gør be-
hovet for antibiotika til dyr større end det behøver at være. Disse medlemmer mener
derfor, at der er behov for en forstærket dansk indsats for at ændre de uhensigts-
mæssige aspekter ved denne produktionsform (i både Danmark, i EU og på globalt
plan), der i sig selv forøger behovet for at bruge antibiotika til dyr.
Ifølge disse rådsmedlemmer er der mange uhensigtsmæssige, kritisable og uetiske
aspekter ved den intensive animalske produktionsform og dyrehold, der i sig selv
øger behovet for at bruge antibiotika til dyr.
Eksempler på sådanne praksisser er avlsprogrammer målrettet store kuldstør-
relser, lav fravænningsalder for fravænningsgrise, umoderne staldsystemer og
lange transporttider. Alle forhold der i sig selv øger dødeligheden og sygeligheden,
hvorfor antibiotika her benyttes til at forebygge og behandle sygdom, der netop er
opstået som konsekvens af produktionsforholdene. Ved at ændre på disse produk-
tionsforhold kan dyrenes velfærd forbedres mens antibiotikaforbruget nedbringes.
På den baggrund anbefaler disse rådsmedlemmer, at der indenfor en kort årrække
sker en meget markant reduktion i brugen af antibiotika i den animalske (svine)pro-
duktion i Danmark med særlig vægt på at reducere sådanne uhensigtsmæssige,
antibiotikabehovsdrivende aspekter af den animalske produktionsform.
Dette bør selvsagt også ske ud fra et hensyn til den humane sundhedsrisiko og fol-
kesundhed. Men først og fremmest bør det ske ud fra et hensyn til dyrevelfærden.
Og ud fra en forståelse af at valg af produktionsform også udgør et selvstændigt
miljø-, dyre- og sundhedsetisk spørgsmål.
Følgende overvejelser og argumenter har blandt andet ligget til grund for rådets
synspunkt:
Delanbefaling 1
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
14
1. 
I et One Health-perspektiv – og altså indenfor rammerne af en sam-
menhængende diskussion af, hvordan hensynet til mennesker og dyrs
velfærd bør afvejes, når ikke de begge kan tilgodeses - kan et hensyn
til dyrevelfærd ikke ukritisk tolkes sådan, at det hovedsageligt må
betyde, at dyr via brug af antibiotika skal beskyttes imod negative op-
levelser af sygdom. I stedet må dyrevelfærd i denne kontekst forstås
bredere og sådan, at dyrs velfærd i høj grad også skal vurderes på de-
res muligheder for at få tilgodeset naturlige adfærdsmæssige behov.
En sådan bredere forståelse af dyrevelfærd må blandt andet betyde,
at brug af antibiotika, der anvendes som kompensation for uhensigts-
mæssige aspekter ved en bestemt form for dyrehold reduceres til et
minimum.9
Det fremgår heraf, at et vist antibiotikaforbrug fortsat er en
forudsætning, i særdeleshed af hensyn til dyrenes velfærd.
2.	
Den humane sundhedsrisiko, der både internationalt og i Danmark
udspringer af, at antibiotika bruges til behandling af dyr, er tilstrækkelig
stor til, at det kan begrunde forholdsvis gennemgribende ændringer i
måden man holder dyr og producerer animalske fødevarer på både i
Danmark og internationalt. Blandt andet hæfter disse medlemmer sig
ved den internationale tværfaglige ekspertgruppe, som fandt evidens
for negative humane følgevirkninger, som følge af resistente orga-
nismer, der er resultatet af ikke-menneskelig brug af antimikrobielle
midler; det forhold at produktionsdyr kan fungere som reservoir for ud-
vikling af nye patogener samt risikoen for, at en nuværende veterinær
brug af antibiotika (via problematisk krydsresistens) kan kompromitte-
re nye antibiotikapræparater under udvikling eller kendte antibiotikaty-
per, som man sundhedsfagligt påtænker at lade indgå i det humane
antibiotikaberedskab i fremtiden.10
3.	
Visse dele af den konventionelle intensive svineproduktion synes
i dag at have nået et teknologisk udviklingsstadie, der på flere måder
forekommer at være både unaturligt og stærkt belastende for dyrene
selv. I kraft af avlsteknologiske landvindinger får en almindelig dansk
so i dag eksempelvis gennemsnitligt 18 smågrise per kuld selvom søer
fra naturens side er udstyret med et patteantal på 14-15 patter. Og hver
dag dør mere end 28.000 smågrise i den danske svineproduktion.11
Læs videre på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
15
4.	
Det er bekymrende, at visse typer af antibiotika, som anses som kritisk
vigtige for behandlingen af mennesker, i kraft af valget af produktions-
form også i nogen grad anvendes i behandlingen af dyr (dette gælder for
eksempel antibiotika af typen fluorkinoloner og cefalosporiner). Reduk-
tioner af antibiotikaforbruget i den veterinære sundhedssektor bør som
minimum sigte til, at alle typer af antibiotika, som betragtes som kritisk
vigtige for human behandling reserveres udelukkende til humant brug.12
Endelig ønsker rådet at henlede opmærksomheden på, at antibiotikaforbruget til
fravænningsgrise indenfor den økologiske svineproduktion udgør 6,7 procent af
antibiotikaforbruget til fravænningsgrise indenfor den konventionelle.13
Og også det
forhold at forskere fra Aarhus Universitet har vurderet, at det er muligt at etablere
en tilnærmelsesvis antibiotikafri svineproduktion i Danmark med afsæt i de erfarin-
ger, som allerede er gjort indenfor den økologiske svineproduktion.
På den baggrund foreslår rådet, at niveauet for antibiotikaforbruget i den økologiske
svineproduktion gøres til en form for benchmark for en forstærket indsats for at æn-
dre de uhensigtsmæssige aspekter ved den animalske produktionsform i Danmark,
der i sig selv øger behovet for at bruge antibiotika til behandling af produktionsdyr.
Dette for så vidt at den økologiske produktionsform netop sandsynliggør unødven-
digheden af sådanne uhensigtsmæssige, antibiotikabehovsdrivende praksisser.14
I forlængelse heraf er rådet også opmærksom på, at en sådan meget markant
reduktion i brugen af antibiotika i den animalske (svine)produktion på kort sigt vil
kunne føre til såkaldt ”lækage” (for eksempel i form af udflytning af dele af dansk
svineproduktion til udlandet). Rådet er ikke desto mindre af den opfattelse, at en
sådan lækageeffekt må kunne tolereres af et AMR-foregangsland som Danmark
ligesom en betydelig mindre antibiotikaintensiv produktionsform på sigt muligvis
også vil kunne udvikle sig til en fremtidig dansk konkurrencefordel.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
16
Der er behov for forstærket indsats i den humane sektor.
Alle 15 aktive medlemmer af Det Etiske Råd (Christine Nellemann, Ida Donkin,
Anette Hygum, Berit Andersen, Grete Christensen, Ayo Wahlberg, Knud Kristen-
sen, Lise Müller, Merete Nordentoft, Mie Oehlenschläger, Stefan Herman, Sven
Brinkmann, Rasmus Willig, Birgitte Arent Eiriksson og Mikkel Wold) mener, at der
er behov for en forstærket indsats for på sundhedsmæssigt forsvarlig vis yderligere
at nedbringe antibiotikaforbruget i den humane sundhedssektor i Danmark.
Følgende overvejelser og argumenter har blandt andet ligget til grund for disse
rådsmedlemmers synspunkt:
Disse medlemmer anerkender, at spørgsmålet om ordination af antibiotika i det
daglige kan sætte den enkelte sundhedsperson i et såkaldt ”etisk øjeblik”, hvor
sundhedspersonen må prioritere mellem hensynet til den enkelte patient på den
ene side og hensynet til andre fremtidige patienter på den anden side.
I den situation kan det udefrakommende pres på den ordinerende sundhedsperson
(fra for eksempel patient eller pårørende) blive endog ganske stort.15
Og i det pres
kan det være svært og risikabelt for sundhedspersonen, at gøre dét, der etisk set
kan være det rette at gøre – hvilket i visse tilfælde vil være ikke at ordinere anti-
biotika. Nogle sundhedspersoner vil derfor kunne føle sig pressede til at ordinere
antibiotika ”for en sikkerheds skyld”.
En måde at adressere det problem kan være at fortsætte og yderligere forstærke
arbejdet med Vælg Klogt-kampagner.
En anden måde kan være at revidere, præcisere og eventuelt skærpe Sundheds-
styrelsens gældende retningslinjer for ordination af antibiotika. Dette kan muligvis
bidrage til at nedbringe forbruget i den humane sektor eksempelvis via en harmoni-
sering af ordinationsadfærden. Men en sådan tilgang kan samtidig indskrænke den
enkelte sundhedspersons faglige råderum på uhensigtsmæssig vis.
En tredje måde kan være at udtænke nye mekanismer, der på anden vis gør det
mere legitimt for den enkelte sundhedsperson at vælge det, der kan være den etisk
rette behandling – hvilket i nogle tilfælde vil være at undlade at ordinere antibiotika.
Delanbefaling 2
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
17
Dog bør der ifølge disse medlemmer ikke desto mindre også gøres mere for at
nedbringe forbruget af antibiotika i den humane sundhedssektor for så vidt, at der
også forekommer at være uudnyttede muligheder for at reducere forbruget her.
Med 16,5 doser penicillin per indbygger ligger Danmark i den bedste tredjedel af
de EU-lande, der har det laveste humane antibiotikaforbrug. Men der er også lan-
de, der har et lavere humant antibiotikaforbrug end Danmark. Der synes derfor at
være muligheder for at reducere det humane antibiotikaforbrug i Danmark yderli-
gere med afsæt i erfaringer fra EU-lande med lavere humant forbrug (eksempelvis
Holland og Sverige.)
En måde kan være at reducere brugen af antibiotika til udvalgte patientgrupper,
sådan som man i dansk kontekst tidligere har haft nogen grad af succes med.16
En anden måde kan være indsatser målrettet grupper af sundhedspersoner, som
på uhensigtsmæssig vis ordinerer mere antibiotika end andre sundhedspersoner.
Der synes eksempelvis at være nogen grad af evidens for at mere fortravlede
sundhedspersoner, ældre sundhedspersoner og også sundhedspersoner i ud-
kantsdanmark ordinerer relativt mere antibiotika end andre grupper af sundheds-
personer. Sådanne mere strukturelle forskelle i ordinationsfrekvens kan selvsagt
være sundhedsfagligt velbegrundede. Men i de tilfælde hvor sådanne forskelle ikke
synes velbegrundede, kan der også være uudnyttede reduktionsmuligheder.
En tredje måde kan være opfordringer til bedre hygiejne og større antibiotisk di-
sciplin bredt i befolkningen samt et fortsat stærkt fokus på dette bredt i sundheds-
væsenet. Eksempelvis så man under Covid-19-epidemien, hvordan befolkningens
fokus på god basal hygiejne kan skærpes, når det skønnes samfundsmæssigt
nødvendigt.
En fjerde måde kan være udvikling af ny teknologi og nye typer af antibiotika (så
længe at denne måde at håndtere udfordringen supplerer og ikke erstatter andre
måder at adressere udfordringen.)
Ingen af disse måder at reducere det humane antibiotikaforbrug er etisk eller po-
litisk ukontroversielle. Ikke desto mindre mener disse medlemmer, at det løbende
arbejde med at identificere mulige reduktionspotentialer i den humane sundheds-
sektor bør skærpes og forstærkes for eksempel via mere forskning på området.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
18
ANTIBIOTIKARESISTENS
– HVAD ER PROBLEMET?
Alexander Flemings revolution af moderne medicin
I 2025 kan en nyfødt dansker i gennemsnit se frem til at leve i mere end 80 år. For
blot hundrede år siden var den gennemsnitlige forventede levetid væsentligt lave-
re. Nærmere bestemt kunne en nyfødt dansker tilbage 1925 forvente at leve godt
20 år kortere end en dansker kan i dag.
Denne markante stigning i den forventede gennemsnitlige levetid skyldes selv-
sagt mange forskellige forhold. Men en væsentlig del af forklaringen på det store
sundheds- og samfundsmæssige fremskridt er, at det i det seneste århundrede er
lykkedes at bekæmpe dødelige smitsomme sygdomme.
Mikroberne er trænede til at modstå penicillin … i de tilfælde vil den
ubetænksomme person, der leger med penicillin, være moralsk
ansvarlig for en anden mands død, når denne endeligt bukker under
for en infektion med en penicillin-resistent organisme. Jeg håber, det
onde kan afværges.
Sir Alexander Flemming, 1945
Som stats- og regeringsledere anerkender vi, at antibiotikaresistens
er en af de mest presserende globale sundhedstrusler og udviklings-
udfordringer, og at den kræver omgående handling for at sikre vores
evne til at behandle sygdom blandt mennesker, dyr og planter såvel
som til at forøge fødevarers sikkerhed og næringsindhold, fremme
økonomisk udvikling, lighed og et sundt miljø.
Uddrag af slut-erklæring fra FN’s Topmøde om antibiotikaresistens, 2024
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
19
I 1925 var det ikke ualmindeligt, at miste livet til sygdomme som for eksempel po-
lio, kolera, difteri, tyfus, tuberkulose, meningitis og syfilis. Selv noget så lidt ekso-
tisk som en lungebetændelse kunne koste én livet. Sygdomme som disse har man
som bekendt i dag enten udryddet eller også fået under så god kontrol, at de ikke
udgør nogen betydelig sundhedsrisiko for almindeligt sunde mennesker. Og det
ikke blot i Danmark men også i de fleste andre lande med et moderne, veludviklet
og velfungerende sundhedsvæsen.
I 2025 vil de fleste danskere eksempelvis se en lungebetændelse som en relativt
harmløs sygdom. En sygdom der nok kan være generende og lidelsesfuld, men
som de færreste frygter at dø af, hvis de i øvrigt er almindeligt sunde og raske.
Sådan var det ikke 1925. Dengang frygtede man – med rette – at dø af ikke blot
lungebetændelse men også af mange andre almindeligt forekommende smitsom-
me sygdomme.
Æren for store fremskridt, tilskrives ofte få enkeltpersoner. Ved lidt af et tilfælde op-
dagede Alexander Fleming i 1928 en svampeart, der kunne slå stafylokok-bakterier
ihjel 17
– og opdagede dermed penicillin. Fleming havde simpelthen opdaget det
forhold, at nogle naturligt forekommende svampe producerer kemiske stoffer, der
dræber de bakterier, der forårsager dødelig sygdom blandt mennesker. Dermed
havde han opdaget antibiotika.
I årene efter lykkedes det Howard Florey og Ernst Chain at omsætte Flemings epo-
kegørende videnskabelige opdagelse i egentlig masseproduktion af penicillin. Det
banebrydende og meget virksomme lægemiddel blev i første omgang taget i brug i
1942 af de allierede styrker under 2. Verdenskrig. I 1945 efter krigens afslutning blev
penicillin gjort tilgængelig for den bredere befolkning i først USA og Vesteuropa – og
sidenhen i resten af verden. Samme år modtog de tre i fællesskab Nobelprisen.18
Dermed havde de også indledt en epoke i den nyere medicinske historie, der siden
er blevet døbt ’den antibiotiske revolution.’ Og opdagelsen af antibiotika må betragtes
som et af den nyeres tids største medicinske, folkesundhedsmæssige, videnskabeli-
ge og samfundsmæssige fremskridt. I de blot 80 år, hvor lægemidlet har været i brug,
skønnes det, at have reddet flere hundrede millioner menneskeliv på verdensplan.19
En post-antibiotisk pandemi i slowmotion?
Imidlertid tegner der sig et bekymrende billede af, at vi som menneskehed kan
være i færd med at sætte det tidligere vundne fremskridt over styr.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
20
Bakterier kan nemlig blive helt eller delvist resistente overfor antibiotika. Resistens
betyder helt simpelt, at de bakterier, der forårsager sygdom, og som man tidligere
har kunnet behandle med antibiotika via naturlig genetisk udvikling, bliver gradvist
mindre modtagelige – og i kritiske tilfælde helt upåvirkelige – overfor behandling
med antibiotika.
I et større historisk perspektiv er det selvsagt en ikke videre ønskværdig udvikling
for så vidt, at det betyder, at nogle mennesker i fremtiden risikerer at dø af syg-
domme, som de forholdsvist simpelt kunne have været behandlet for i dag eller
tidligere. Udbredt antibiotikaresistens risikerer kort og godt at blive et historisk stort
samfundsmæssigt tilbageskridt.
Der er for så vidt ikke noget nyt i, at bakterier kan blive resistente. Det vidste allere-
de Alexander Fleming, der i forbindelse med sin takketale for sin Nobelpris i 1945,
netop advarerede imod, hvordan en overdreven, umådeholden og uklog brug af
penicillin kunne give resistensproblemer. Det ”nye” er, at antibiotikaresistente bak-
terier igennem de senere tiår langsomt, men sikkert er begyndt at brede sig som
globalt fænomen.
Et af de mest omfattende, nyere videnskabelige studier i det velansete tidsskrift
The Lancet, har eksempelvis vist, at antibiotika-resistente bakterier alene i år 2021
var direkte årsag til 1,14 millioner dødsfald på verdensplan samt medvirkende
årsag til 4,71 millioner dødsfald.20
Men dødstallet risikerer også at stige ganske betydeligt i fremtiden. Ifølge WHO
vil over ti millioner mennesker på verdensplan fra år 2050 og frem hvert år dø af
sygdomme, der er direkte forårsagede af eller forbundne med antibiotikaresistente
bakterier.
Der kan komme en tid, hvor enhver kan gå ind I en butik og købe pe-
nicillin. Så vil der være fare for, at det uvidende menneske let kommer
til at underdosere sig selv og ved at eksponere sine mikrober for en
ikke-dræbende mængde af lægemidlet gør dem resistente.
Sir Alexander Flemming, 1945
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
21
Derfor er der i de senere år også kommet større politisk, sundhedsmæssigt, øko-
nomisk og etisk fokus på antibiotikaresistens. På et FN-topmøde i 2024, der helt
var helliget temaet, erklærede en række af verdens stats- og regeringsledere; ”at
antibiotikaresistens er en af de mest presserende globale sundhedstrusler og ud-
viklingsudfordringer, og at den kræver omgående handling for at sikre vores evne
til at behandle sygdom.” 21
Ligeledes har den internationale Organisation for Økonomisk Samarbejde og Ud-
vikling (OECD) i 2023 advaret om, at ”antibiotikaresistens-pandemien allerede er
her.” 22
Og uanset om man kalder AMR-problemet for en ”global pandemi i slowmo-
tion” – eller beskriver sundhedsudfordringen i mindre alarmistiske termer - så kan
det med sikkerhed siges: Lige så stort et samfunds- og sundhedsmæssigt frem-
skridt, som opdagelsen antibiotika har været for mennesker verden over, lige så
stort et tilbageskridt risikerer antibiotikaresistens at blive, hvis ikke den nuværende
udvikling bremses.
Ikke alene risikerer væsentligt flere mennesker – hovedsageligt i lav- og melle-
mindkomstlande, men også i højindkomstlande - i fremtiden, at dø af sygdomme,
som man i dag kan behandle. Udviklingen risikerer også at komplicere, fordyre og i
værste fald helt at kompromittere mange af den moderne medicins mest anvendte
behandlingsformer, såsom basal kirurgi, kejsersnit, organtransplantation, kemote-
rapi, dialyse og andet.
Alle disse indgreb, som mange danskere i dag ser som ”almindelige” og tilnærmel-
sesvist selvfølgelige tilbud i et moderne sundhedsvæsen, er i høj grad afhængige
af adgangen til virksomme antibiotika, der kan forebygge eventuelle følgesygdom-
me af sådanne indgreb. Med tiltagende antibiotikaresistens bliver disse behand-
lingsformer væsentligt mere komplicerede, risikable og mere omkostningstunge at
gennemføre. Og altså ikke alene for mennesker i lav- og mellem-indkomstlande,
men også for mennesker i højindkomstlande som eksempelvis Danmark.
For så vidt mærker både Danmark og andre lande allerede konsekvenserne af
stigende antibiotikaresistens i form af gradvist stigende indlæggelsestider, sti-
gende behov for mere intensiv behandling og øget kapacitets- og ressourcepres.
I det hele taget vil tiltagende antibiotikaresistens forandre og fordyre – og nok, i
de fleste danskeres øjne ikke i uvæsentlig grad forringe, dét sundhedsvæsen, de
kender i dag.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
22
Antibiotika er en af det moderne sundhedsvæsens grundsten
Antibiotika betegner bredt den type af lægemidler, der bruges til at behandle infek-
tioner, der er forårsaget af bakterier og andre sygdomsfremkaldende mikrobiolo-
giske organismer (såsom svampe; lægemidler til behandling af svampeinfektioner
kaldes ’antimykotika.’)
Antibiotika er dog alene virksomt overfor for bakterier og har ingen effekt overfor
eksempelvis virusinfektioner. 23
Antibiotika virker enten ved direkte at dræbe bakterierne eller ved at hæmme deres
vækst og deling. Fordi menneskekroppens celler og bakterier er opbygget for-
skelligt, kan antibiotika påvirke sygdomsfremkaldende bakterier uden samtidig at
påvirke den menneskelige krops celler.
Det betyder, at der typisk er relativt få bivirkninger forbundet med at bruge antibioti-
ka. Det betyder dog ikke, at der ikke også kan opstå bivirkninger. Eksempelvis kan
der være en risiko for allergiske reaktioner overfor antibiotika samt en risiko for at
menneskekroppens naturlige bakterieflora påvirkes negativt.
De fleste typer af antibiotika er udviklet på baggrund af stoffer, der forekommer i
naturen. Alexander Flemmings opdagelse af penicillin er eksempelvis netop udvun-
det af en naturligt forekommende svamp, der producerer penicillin for at beskytte
sig selv mod bakterieangreb.
Antibiotika bruges både til at behandle og forebygge infektionssygdomme. Som
sådan indgår antibiotika derfor også som en vigtig og nødvendig bestanddel af
mange moderne behandlingsformer, som for eksempel kirurgi, kejsersnit, organ-
transplantation, kemoterapi, dialyse og andet. Det vil sige, at hvis ikke man havde
antibiotika til at forebygge de infektioner, som disse indgreb kunne give anledning
til, ville de behandlingsformer være langt mere risikable, komplicerede og om-
kostningstunge at gennemføre end de faktisk er i dag. Som sådan kan antibiotika
betragtes som en grundsten i et moderne sundhedsvæsen.
Der findes ikke et ”super-antibiotikum”, der virker lige godt på alle typer af bakte-
rier. Der findes forskellige typer af antibiotika, der virker forskelligt på forskellige
typer af bakterier. Nærmere bestemt findes der i alt ni forskellige undertyper af
antibiotika, hvoraf penicillin er en af disse undertyper. Ligeledes findes der fire
forskellige undertyper af penicillin. I Danmark er penicillin den type antibiotika, der
anvendes mest.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
23
Blandt de forskellige typer antibiotika skelner man typisk imellem smalspektrede og
bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika er målrettede og virker kun
på én bestemt type af bakterier, hvorimod bredspektrede antibiotika er virksomme
overfor flere forskellige bakteriearter.
Smalspektrede antibiotika anvendes typisk i den humane sundhedssektors almene
praksis (de praktiserende læger), hvor patienter typisk behandles for mindre alvorli-
ge infektioner (som eksempelvis lungebetændelse.)
Bredspektrede antibiotika bruges hovedsageligt på sygehuse til behandling af mere
alvorlige, akutte og livstruende infektioner. I kritiske livstruende situationer (for ek-
sempel ved akut blodforgiftning) er hurtig behandling ofte helt afgørende, og der er
ofte ikke tid til at undersøge, hvilken specifik bakterie eller patogen der gør patienten
syg. Derfor anvendes der i disse mere akutte tilfælde typisk mere bredspektrede
antibiotika, der påvirker mange forskellige typer af bakterier og patogener.
Hvad er antibiotikaresistente bakterier?
Bakterier kan udvikle resistens overfor antibiotika. Når man siger, at en bakterie er
antibiotikaresistent, betyder det, at den pågældende bakterie kan leve, vokse, dele
og sprede sig til trods for, at den angribes af antibiotika.
Mange bakterier er naturligt resistente overfor en eller flere antibiotika. Men bak-
terier kan udvikle en form for ”unaturlig” resistens overfor antibiotika, der ellers
tidligere har kunnet påvirke dem. I de tilfælde taler man om erhvervet resistens.
Erhvervet resistens opstår via en naturlig evolutionær udviklingsproces, hvorigen-
nem bakterier via genetisk mutation tilpasser sig et miljø, hvori der forekommer
antibiotika. Når bakterier befinder sig i et sådan miljø, vil nogle af de bakterier, der
er følsomme over for den pågældende type antibiotika, blive dræbt. Samtidig vil et
mindretal af bakterierne via tilfældige genetiske mutationer udvikle resistensgener,
der gør dem upåvirkelige overfor selvsamme type antibiotika. Dermed kan de over-
leve, vokse og dele sig, til trods for at de udsættes for antibiotika, og via naturlig
evolutionær selektion vil de sprede sig på bekostning af de ikke-resistente bakte-
rier. Bakteriers tilpasningsevne og risiko for at erhverve sig resistens er størst, når
antibiotika forekommer i lave koncentrationer, eller når bakterierne selv forekom-
mer i større koncentrationer.
Erhvervet resistens kan være reversibel forstået på den måde, at nogle bakterier
simpelthen skiller sig af med resistensmekanismen igen, når den ikke længere
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
24
udsættes for antibiotika. Men i nogle tilfælde kan bakterier også udvikle permanent
eller irreversibel resistens, således at bakterien fastholder sin resistensmekanisme.
Risikoen for at en bakterie udvikler permanent resistens overfor antibiotika stiger,
jo oftere og jo længere den udsættes for antibiotika.
Yderligere kan en bakterie erhverve sig resistens overfor flere forskellige typer af
antibiotika. I de tilfælde taler man om multiresistente bakterier, imens man i tilfælde
af bakterier, som har udviklet resistens overfor alle kendte typer af antibiotika, taler
om pan-resistente bakterier. Bakterier er dog kun i forholdsvist sjældne tilfælde
resistente overfor alle typer antibiotika. I langt de fleste tilfælde er det i Danmark
også fortsat muligt at finde en form for antibiotikum, der kan behandle en infektion
forårsaget af bakterier, der er resistente overfor et eller flere antibiotika.
Hvad betyder AMR?
AMR (der er en forkortelse for antimikrobiel resistens) er et begreb og et
akronym, der beskriver mikroorganismers evne til at overleve, selvom de
udsættes for antimikrobielle midler, der ellers ville dræbe dem. Alle mikro-
organismer kan blive resistente (modstandsdygtige) overfor de midler, der
bruges til at dræbe dem. Dette kalder man bredt for antimikrobiel resi-
stens, og det omfatter antibiotikaresistens i bakterier, antiviral resistens i
virus, antiparasitær resistens i parasitter og resistens blandt svampe.
Et antimikrobielt lægemiddel dækker over alle lægemidler, som behand-
ler en infektion. Antibiotika behandler bakterielle infektioner, antimyko-
tika behandler svampeinfektioner, antiviralia behandler virusinfektioner,
og antiparasitære midler behandler parasitære infektioner. AMR som
begreb dækker dog over mere end den konkrete forsvarsmekanisme,
der gør mikroorganismen resistent. AMR omfatter alle de konsekvenser,
resistensen medfører samt de muligheder for handling der findes. AMR
betegner altså også den øgede sygelighed og dødelighed, som forekom-
sten af antimikrobiel resistens medfører i en befolkning.
Kilde: Statens Serum Institut.24
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
25
Alle former for antibiotikaforbrug bidrager til antibiotikaresistens
Brug af antibiotika øger risikoen for, at bakterier og mikroorganismer erhverver sig
resistens. Det vil sige, at desto mere antibiotika – og også desto mere bredspek-
trede typer af antibiotika - der bruges i behandlingen af mennesker og dyrs smit-
somme sygdomme, desto større bliver risikoen for, at disse bakterier erhverver sig
resistens og dermed bliver uimodtagelige overfor selvsamme antibiotika.
Kort sagt er det det samlede samfundsmæssige antibiotikaforbrug, der er udslagsgi-
vende for, hvorvidt bakterier udvikler resistens eller ikke. På sin vis udgør det samle-
de samfundsmæssige antibiotikaforbrug dermed også en form for etisk nulsumsspil,
hvor ingen kan stilles bedre, uden at andre dermed samtidig stilles ringere.
Det samlede antibiotikaforbrug påvirkes af flere forskellige sundhedsfaglige, regu-
latoriske, økonomiske og kulturelle forhold. Dels af hvor meget antibiotika der bru-
ges i henholdsvis den humane og veterinære sundhedssektor. Dels af hvilke typer
af sygdomme som antibiotika bruges til at behandle. Dels af graden af adgang til
og tilgængeligheden af antibiotika bredt i samfundet og i sundhedsvæsenet. Dels
af i hvilken styrke, mængde og varighed antibiotika ordineres til mennesker og dyr
– herunder også om brugen af antibiotika indstilles igen, når patient eller husdyr
må anses for at være raske. Dels af hvilke typer (mere eller mindre bredspektrede)
antibiotika, der bruges i behandlingen. Samt en række øvrige forhold og faktorer.
Men uanset hvilket forhold eller faktor der øger henholdsvis reducerer antibiotika-
forbruget, er det i sidste ende det samlede samfundsmæssige antibiotikaforbrug,
der er udslagsgivende for, om bakterier erhverver sig resistens – og dermed risike-
rer at gøre antibiotika relativt mindre virksomme.
Når bakterier en gang har udviklet resistens, er der desuden flere forskellige sam-
fundsmæssige forhold, der har indflydelse på, i hvilket omfang resistente bakterier
efterfølgende kan sprede sig og forårsage sygdom blandt mennesker og dyr i et
samfund. Blandt de vigtigste og mest typiske transmissionsmekanismer er eksem-
pelvis mangelfuld basal hygiejne og smitteforebyggelse på eksempelvis hospitaler,
i velfærdsinstitutioner, plejehjem, børnehaver, husdyrbesætninger og bredt i sam-
fundet; begrænsede eller ingen muligheder for rettidig, præcis og hurtig mikrobiel
diagnostik; manglende opmærksomhed og viden blandt aktører og borgere såvel
som mangelfuld håndhævelse og monitering af gældende lovgivning.25
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
26
Forskning og udvikling som svar på AMR-udfordringen?
Desuden kommer der også i et vist omfang løbende nye typer af antibiotika til, idet
der på verdensplan løbende forskes, udvikles og markedsføres nye typer af antimi-
krobielle lægemidler. Dog er der i de senere årtier kommet gradvist færre sådanne
nye typer af antibiotika på markedet. Hvor der op igennem 1950’erne og 1960’erne
løbende blev opdaget og udviklet nye antibiotika – en periode, som medicinske
historikere undertiden også kalder for en ’antibiotisk guldalder’26
- har fremskridte-
ne på dette område igennem de senere årtier været mere begrænsede. Og siden
1990’erne er udviklingen mere eller mindre stagneret (Se figur 1.)
1910 1970
1920 1980
1930 1990
1940 2000
1950 2010
1960
100 ÅR MED ANTIBIOTIKA
FIGUR 1
Den første form for antibiotika (Salvarsan) blev opdaget tidligt i det 20. Århundrede. Op igennem
1950’erne og 1960’erne - den Antibiotiske Guldalder - opdager man mange nye type antibiotika.
Men siden 1980’erne har det vist sig sværere at opdage og udvikle nye typer antibiotika.
Salvarsan er ikke
længere i brug
Det Etiske Råds sekretariat på baggrund af Hutchings, M. (2019), Antibiotics: Past, Present and Future.
KILDE
Salvarsan Sulfonamider
Carbapenemer
Mupirocin
Monobactamer
Lipopeptider
Pleuromutiliner
Oxazolidinoner
Lipiarmyciner
Diarylquinoliner
Aminoglukosider
Tetracykliner
Amfenikoler
Polypeptider
Bacitracin
Penicilliner
Sulfoner
Salicylater
Makrolider
Glycopeptider
Tuberactinomyciner
Polymyxiner
Nitrofuraner
Pyridinamider Fosfonater
Ansamyciner
Lincosamider
Streptograminer
Cycloserine
fusidinsyre
Cefalosporiner
enniatiner
Quinoloner
azoler
Phenaziner
Diaminopyrimidiner
Ethambutol
Thionamider
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
27
At udviklingen af ny antibiotika er bremset op, kan skyldes flere forhold. En forkla-
ring kan være, at vi som menneskehed simpelthen allerede har høstet det naturlige
miljøs ’lavest hængende frugter’ i form af de antibiotikatyper, der har været indenfor
menneskers bioteknologiske rækkevidde, og at nye typer antibiotika dermed er ble-
vet desto sværere at række ud efter og nå op til – eller måske endda slet ikke findes.
En anden forklaring kan være, at de økonomiske og markedsmæssige ramme-
vilkår for, på rentabel vis at udvikle og markedsføre nye typer antibiotika, ikke er
tilstrækkelig gunstige til, at denne udvikling faktisk også finder sted.
Udvikling af ny antibiotika kan eksempelvis være markedsmæssigt hæmmet af,
at udviklingsomkostningerne for nye antibiotika typisk vil være forholdsvist høje
samtidig med at indtjeningsmulighederne typisk vil være relativt lave (idet nye
typer antibiotika, for så vidt, at de faktisk udvikles og markedsføres, ofte af sund-
hedsmyndigheder vil blive holdt tilbage som kritisk reserve til behandling af særligt
komplicerede, multiresistente infektionssygdomme, hvilket igen begrænser brugen
og dermed indtjeningsmulighederne for sådanne lægemidler.)
Det skønnes, at det i udviklingsomkostninger koster 9-12 milliarder kroner at ud-
vikle et nyt antibiotikum, imens indtjeningspotentialet forventes at være 4 milliar-
der kroner (forudsat en patentperiode på 10-15 år), hvilket alt andet lige svækker
lægemiddelvirksomheders incitament til at investere i udvikling af ny antibiotika
relativt til andre typer lægemidler. Amerikanske lægemiddelvirksomheder investe-
rede i 2020 eksempelvis 50 gange mere i ny kræftmedicin end i antibiotika. Og på
verdensplan er der i dag godt 1.300 nye kræftlægemidler under udvikling, imens
der skønnes at være færre end 100 nye typer antibiotika i udviklingspipelinen.27
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
28

Hvor udbredt er AMR i
Danmark og internationalt?
Overordnet er AMR-problemet håndteret relativt godt i Danmark. Danmark frem-
hæves da også undertiden i den internationale debat som et foregangsland og
rollemodel for bekæmpelsen af AMR.28
Danmark fremhæves eksempelvis for et relativt godt diagnostisk beredskab, der er
landsdækkende, ensartet og af høj kvalitet. Overvågningen af resistensudviklingen
og udviklingen monitoreres løbende via et omfattende registerarbejde (via eksem-
pelvis CPR-, MedStat- og VetStat-registrene), der årligt sammenfattes af Statens
Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet i den årlige DANMAP-rapport. I Danmark
er der tillige relativt god infektionshygiejne i de relevante institutioner, et højt videns-
niveau blandt sundhedsprofessionelle, ligesom der forefindes nationale retnings­
linjer for AMR for såvel den humane som den veterinære sundhedssektor.29
Sammenlignet med andre europæiske lande bruger Danmark også noget mindre
antibiotika til både dyr og mennesker. Dog bruger lande som for eksempel Holland
og Sverige mindre antibiotika end Danmark (til mennesker.)
Udenfor landets grænser er AMR-problemet dog i langt mindre grad under kontrol.
OECD anslår eksempelvis, at hver femte infektionstilfælde på tværs af OECD-lan-
dene i dag skyldes antibiotikaresistente bakterier. Men i nogle lande er tallet
allerede højere. I Italien vurderer OECD, at hver tredje infektion skyldes antibiotika-
resistente bakterier. Og i lande som Grækenland, Tyrkiet og Indien forudser OECD,
at op imod 40% af alle infektioner i løbet af det kommende tiår vil skyldes antibioti-
karesistente bakterier.30
Dermed er antibiotikaresistente bakterier også hvert år årsag til et gradvist stigen-
de antal dødsfald verden over. Som nævnt estimerer et af de største, nyere studier
i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, at antibiotikaresistente bakterier alene i
år 2021 var den direkte årsag til 1,14 millioner dødsfald på verdensplan. En mindre
stigning sammenlignet med 1990, hvor 1,06 millioner mennesker globalt mistede
livet som følge af AMR.31
Lige over en million af disse dødsfald fandt sted i lav- og mellem-indkomstlande,
imens 125.000 dødsfald fandt sted i højindkomstlande. OECD anslår, at op imod
79.000 mennesker i OECD-landene hvert år mister livet som følge af AMR.32
2.1
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
29
Ifølge Europa-kommissionen er antibiotikaresistente bakterier hvert år årsag til
25.000 dødsfald i EU-landene.33
Den samlede AMR-sygdomsbyrde er dog væsentligt større end, hvad antallet af
dødsfald alene indikerer. Mange mennesker bliver hvert år alvorligt syge som følge
af infektioner med resistente bakterier, som typisk også er mere lidelsesfulde for den
enkelte og mere tids- og ressourcekrævende at behandle for sundhedsvæsenet.
Således anslår OECD eksempelvis, at antibiotikaresistente bakterier i OECD-lan-
dene hvert år er årsag til mere end 32 millioner ekstra indlæggelsesdage, hvor
AMR-patienter optager en hospitalsseng. Det svarer til, at patienter indlagt til
behandling for infektioner med antibiotika-resistente infektioner hvert år optager
sengekapacitet og lægger beslag på sundhedsressourcer, der modsvarer hele
Spaniens samlede akutsengekapacitet.34
Hvor udbredt er AMR i Danmark?
I Danmark monitoreres resistensudviklingen af et samarbejde mellem Statens
Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet. Udviklingen opgøres løbende i de årlige
DANMAP-rapporter. I DANMAP-rapporterne registreres og analyseres resistensud-
viklingen for otte af de mest almindelige bakteriearter, der er årsag til behandlings-
krævende humane infektionssygdomme.
Indenfor de seneste ti år er forekomsten af behandlingskrævende infektioner,
forårsaget af disse otte såkaldte indikatorbakterier, steget med 25 procent. I 2023
var der i Danmark således i alt 12.205 tilfælde af infektionssygdomme forårsaget af
sådanne (non-resistente) bakterier.
De tre bakterier, der hyppigst er årsag til infektionssygdom i Danmark, er Escheri-
cia Coli (E.Coli), der tegner sig for 50 procent af alle bakterielt forårsagede infek-
tionssygdomme (5,835 smittetilfælde i 2023), efterfulgt af Staphylococcus Aureus
(2.559 smittetilfælde) og Klebsiella Pneumonia (1.399 smittetilfælde.)
I de seneste ti år har resistensudviklingen for både E. Coli og K. Pneumonia dog
ligget nogenlunde stabilt. Under 10 procent af alle infektioner var i 2023 forårsaget
af resistente bakterier. Det vil med andre ord sige, at selvom der i absolutte tal er
sket en stigning i antallet af patienter, der er blevet syge af resistente bakterier, så
er andelen af patienter, der bliver syge af resistente bakterier relativt til antallet af
patienter, der samlet set bliver syge grundet (ikke-resistente) bakterielle infektioner,
nogenlunde stabilt over tid.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
30
Yderligere er det også sådan, at langt de fleste infektioner forårsaget af resistente
bakterier fortsat kan behandles i Danmark. I Danmark er det forholdsvist sjældent,
at der forefindes bakterier, der har erhvervet sig problematisk, livstruende multiresi-
stens overfor bredspektrede antibiotika.
Mindre men dog alvorlige resistensproblemer i Danmark
Det betyder dog ikke, at der ikke også i Danmark findes problematiske multiresi-
stente bakterier. Der ses endda tegn på, at problematiske multiresistente bakterier
breder sig i Danmark (se også tekstboks ovenfor.)
Såkaldte carbapenemase-producerende bakterier (kaldet CPO’er efter det engel-
ske akronym ’carbapenemase-producing organisms’), producerer et enzym, der
gør dem resistente over for flere typer af kritisk vigtige bredspektrede antibiotika
(såkaldte carbapenemer) – altså de antibiotika, der typisk er sidste antibiotiske be-
handlingsmulighed for kritisk syge patienter. Det vil sige, at bakterierne har opnået
To resistente problembakterier i Danmark
MRSA – methicillin-resistente gule stafylokokker (Staphylococcus
Aureus) MRSA er stafylokokker, der er resistente over for de antibi-
otika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner. De
fleste, der smittes med MRSA, vil være raske smittebærere. Des-
uden har en variant af MRSA sit udspring blandt dyr. Denne variant
betegnes LA-MRSA (fra det engelske livestock-associated MRSA)
eller såkaldt ’husdyr-MRSA’
CPO – eller carbapenemase-producerende organismer – er en
gruppe af forskellige typer af multiresistente tarm- og miljøbakterier.
Fællestrækket for CPO’er er, at de producerer et enzym, der gør
dem modstandsdygtige over for flere typer af kritisk vigtige antibi-
otika (carbapenemer). CPO kan yderligere spredes fra patient til
patient, og selve carbapenemase-genet kan også overføres til andre
bakterier hos den enkelte patient
Kilde: Ugeskrift for Læger 2019.35
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
31
en grad af multiresistens, der gør dem betydeligt sværere at slå ned og behandle.
Bakterierne er endda yderligere problematiske, for så vidt at CPO’er dels kan smit-
te fra patient til patient. Dels fordi bakteriens resistente carbapenemase-gen kan
overføres til andre bakterier hos den enkelte patient, og altså gør andre bakterielle
infektioner tilsvarende komplicerede at behandle. Dødeligheden for CPO’er er
også højere, ligesom de er mere ressourcekrævende i form af behovet for længere
behandlings- og indlæggelsestider.
I 2024 blev 497 patienter i Danmark konstateret syge eller smittede (smittebærere)
med CPO-bakterier. En stigning på 14 procent i forhold til året før. Statens Serum
Institut har monitoreret udviklingen igennem en årrække, og hvor det tidligere var
sådan, at CPO primært blev ”importeret” (altså medbragt til Danmark fra udlan-
det), er mange CPO-smittetilfælde i dag ”hjemmedyrkede” i den forstand, at de har
deres udspring i Danmark.36
(se figur 2)
700
600
500
400
300
200
100
0
2012 2013 2015
2014 2016 2017 2018 2020
2019 2021 2022 2023 2024
År
Antallet
af
CPO-tilfælde
CPO betegner såkaldt carbapenemase-producerende organismer, og udgør en særligt problematisk klasse
af resistente mikroorganismer. Den relativt store procentvise stigning fra 2018 og frem skal blandt ses i
lyset af, at fund af CPO i 2018 blev gjort indberetningspligtige
Det Etiske Råds sekretariat på baggrund af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2025)
DANMAP-rapporten 2024, s. 119.
ANTAL CPO-TILFÆLDE, DANMARK, 2008-2024
FIGUR 2
NOTE
KILDE
På figuren ses udviklingen af antallet af CPO-tilfælde i Danmark i perioden fra 2008 til 2024. I 2024 blev
497 patienter i Danmark konstateret syge af eller som raske smittebærere af CPO. En stigning på 14
procent i forhold til 2023.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
32
Hvor udbredt er AMR i den animalske fødevaresektor i Danmark?
Nogle antibiotikaresistente bakterier, der oprindeligt har udviklet resistens blandt
husdyr i fødevareproduktionen, kæledyr og vilde dyr, kan også forårsage smitte,
sundhedsproblemer, sygdom og død blandt mennesker.
Det er ikke alle bakterier blandt dyr, der udgør en human sundhedsrisiko. Men
nogle gør. Denne type af bakterier kalder man for zoonotiske bakterier.
EU-kommissionen har med virkning fra januar 2021 pålagt medlemslande krav om
at screene og monitorere eventuelle smitte med sådanne resistente zoonotiske
bakterier i deres landbrugs- og fødevaresektorer. I regi af det danske resistens-over-
vågningsprogram DANMAP, der drives i samarbejde mellem Statens Serum Institut
(SSI) og DTU Fødevareinstituttet, har man dog igennem mange år – og også før
EU’s lovkrav – gennemført årlige kortlægninger af forekomsten af resistente zoonoti-
ske bakterier blandt husdyr i den danske landbrugs- og fødevaresektor.
I den seneste udgave finder SSI en øget forekomst af flere resistente zoonotiske
bakterier blandt grise, grisekød og kalve. Disse fund betegner SSI som ”bekymren-
de”, idet SSI også samtidig understreger, at der i Danmark blandt zoonotiske bak-
terier kun sjældent eller slet ikke påvises resistens overfor de typer af antibiotika,
der er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker. Ligeledes fremhæver SSI, at
der i Danmark er lavere forekomst af antibiotikaresistens blandt dyr sammenlignet
med resten af EU.37
Igennem de senere år har stikprøveundersøgelser vist faldende forekomst af resi-
stente E.-coli-bakterier blandt danske produktionsdyr, i danske animalske fødevare-
produkter og importerede fødevareprodukter. I 2023 påviste SSI således resistente
E-Coli-bakterier blandt 18 procent af alle undersøgte slagtesvin, i 2 procent af alle
prøver fra dansk svinekød og i 8 procent af alle prøver fra importeret svinekød.38
Også udviklingen for bakterien Staphylococcus Aureus følges tæt. Stafylokokker er
naturligt, meget hyppigt forekommende og på ethvert givent tidspunkt vil mere end
hver anden dansker være (ikke-syg) smittebærer af stafylokok-bakterier, der typisk
forefindes i svælg og næse. Stafylokokker kan forårsage flere infektionssygdom-
me, der strækker sig fra harmløse sårinfektioner til dødbringende blodforgiftning.
Også stafylokokker kan udvikle resistens, og i dag er methicillin-resistent Staphy-
lococcus Aureus (MRSA) eksempelvis den af de resistente bakterier, der er årsag
til flest dødsfald i højindkomstlande.39
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
33
Desuden findes der en variant af MRSA, der har sit udspring blandt dyr ved navn
LA-MRSA, (fra engelsk livestock-associated MRSA) eller såkaldt ’husdyr-MRSA’.
Også denne problembakterie monitoreres tæt i dansk kontekst. For eksempel ned-
satte Miljø- og Fødevareministeriet sammen med Sundheds- og Ældreministeriet i
2014 en MRSA-ekspertgruppe, der særskilt løbende skal ”tage stilling til, om der er
grundlag for at justere indsatsen for bekæmpelse af husdyr-MRSA.”
Af en rapport fra 2017 fremgår det blandt andet, at MRSA-ekspertgruppen vurde-
rer, at husdyr-MRSA udgør et lille sundhedsproblem for befolkningen som helhed,
men også ”at MRSA, herunder husdyr-MRSA, er en trussel for syge og svagelige
patienter i det danske sundhedsvæsen”. Samtidig vurderer gruppen, at sundheds-
væsenet bruger betragtelige ressourcer på at forebygge spredning af husdyr-MR-
SA på danske sygehuse.
På den baggrund konkluderede MRSA-ekspertgruppen blandt andet; ”at udbredel-
sen af husdyr-MRSA-infektioner i Danmark bør søges begrænset. Både af hensyn
til den enkelte borger/patient, men også for at fastholde muligheden for at behand-
le med smalspektret antibiotika i sundhedsvæsenet” og vurderede samtidig, at ”det
vigtigste fokuspunkt på nuværende tidspunkt er at begrænse risikoen for at bære
husdyr-MRSA fra svinestaldene ud i samfundet.” 40
I Danmark var der i 2023 i alt 3.649 tilfælde af MRSA. Af disse var 55 procent
infektionstilfælde. Yderligere var bakterien Staphylococcus Aureus i 2023 årsag til
2,571 tilfælde af blodforgiftning. Af disse var de 39 forårsaget af resistent MRSA og
de ni tilfælde af resistent husdyr-MRSA.
Godt hver fjerde patient med blodforgiftning døde indenfor 30 dage.41
I 2023 anslås
det, at 660 patienter døde af blodforgiftning forårsaget af stafylokokker, at 10-11
patienter døde af blodforgiftning forårsaget af resistente MRSA-bakterier i Dan-
mark, og at 2-3 patienter døde af blodforgiftning forårsaget resistent husdyr-MR-
SA-bakterier.42
2023 synes også at være et nogenlunde repræsentativt år for den
samlede typiske årlige sygdomsbyrde og dødelighed for MRSA og husdyr-MRSA.
En opgørelse fra Det Veterinærmedicinske Råd viser eksempelvis, at der i Dan-
mark hvert år dør mellem 5 og 10 personer som følge af MRSA, og 1-2 personer
som følge af husdyr-MRSA. (se tabel)
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
34
År
Antal
personer
med non-­
husdyr
MRSA
Antal blod­
forgiftning
med non-­
husdyr-
MRSA
Antal (pct) dødsfald
i for­
bindelse med
blod­forgiftning* med
non-­husdyr-MRSA
Antal per-
soner med
husdyr-­
MRSA**
Antal blod­
forgiftning
med hus-
dyr-MRSA
Antal (pct)
dødsfald i for­
bindelse
med blod­forgiftning*
med­ husdyr-MRSA
2021 1759 33 6 (18%) 957 6 2 (33%)
2020 1952 30 4 (13%) 931 9 0 (-)
2019 2540 37 7 (19% 1123 8 1 (13%)
2018 2452 29 5 (17%) 1215 8 2 (25%)
2017 2366 42 8 (19%) 1212 4 0 (-)
2016 2297 34 5 (15%) 1249 7 1 (14%)
Da Fødevarestyrelsen i 2016 særskilt undersøgte forekomsten af husdyr-MRSA i svine-
kød i dansk detailhandel, fandt de husdyr-MRSA i 40% af de 305 prøver af svinekød.43
Hvem forårsager AMR-problemet?
Som vist ovenfor stiger risikoen for, at bakterier erhverver sig resistens i takt med
det samlede samfundsmæssige antibiotikaforbrug. Derfor er det principielt alle, der
på den ene eller anden måde gør brug af antibiotika, der har et vist medansvar for
udviklingen af antibiotikaresistens.
Men for så vidt at det samlede antibiotikaforbrug skyldes forbruget i en række sam-
fundsmæssige delsektorer, kan det også være relevant yderligere at dykke ned og
kaste lys over, hvilke sektorer der bruger mest antibiotika.
Der findes kun begrænsede videnskabelige data for, hvor meget antibiotika der
hvert år faktisk anvendes på verdensplan. Mange steder i verden er det eksempel-
vis ikke et lovkrav, at aktører, der bruger antibiotika, skal indberette deres forbrug.
Ligeledes kan det i mange regioner være svært at fæste lid til selv officiel statistik.
Det betyder, at officielle data antageligt dækker over et ’mørketal’ af en ikke ubety-
delig størrelse, og at der næppe er nogen, der ved, hvor meget antibiotika verden
reelt bruger samlet set.
Et forsigtigt estimat lyder dog på, at der hvert år i alt anvendes henved 140.000
tons antibiotika på tværs af den globale humane og veterinære sundhedssektor.
Heraf anvendes de 100.000 tons eller 71 procent i den globale veterinære sektor –
og de resterende anslået 40.000 tons eller 29 procent i den humane sektor.44
2.2
*	
Personer døde inden for 30
dage efter MRSA blodforgift-
ning. Talle medtæller både
døde som direkte følge af
MRSA blodforgiftning og per-
soner med anden dødsårsag
inden for 30 dage efter fund af
MRSA i blod.
** 	
Husdyr-MRSA – husdyr­
associerede MRSA
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
35
Som et lille land tegner Danmark sig dermed også for en lille del af det samlede
globale forbrug. I 2023 lå det samlede danske antibiotikaforbrug på godt 137 tons
eller godt 0,1 procent af det samlede globale forbrug.
I relative termer er det samlede danske forbrug dermed en anelse højere end det
gennemsnitlige globale forbrug, for så vidt at den samlede danske befolkning aktu-
elt udgør 0,07 procent af den samlede globale befolkning. Og sammenligner man
internationalt, forekommer den andel af det samlede nationale antibiotikaforbrug,
der anvendes i den humane sektor i Danmark, umiddelbart at være noget højere
end i resten af verden.
Heraf blev de cirka 87 tons - eller 64 procent af det samlede antibiotikaforbrug -
brugt i den veterinære sundhedssektor, imens de resterende godt 50 tons – eller
36 procent af det samlede forbrug - blev brugt i den humane sundhedssektor.45
Der er i Danmark siden 2008 desuden sket en gradvis reduktion i det samlede anti-
biotikaforbrug. Det har hovedsageligt været drevet af reduktioner i den veterinære
sektor. Dog har der indenfor de seneste få år kunnet konstateres mindre stigninger
i det samlede antibiotikaforbrug i Danmark – og det både i den veterinære som i
den humane sektor.46
(se figur 3.)
120
160
140
100
80
60
40
20
0
98 00 12
01 13
02 14
03 15
04 16
05 17
06 18
07 19 21
08 20 22
09 10
99 11 23 24
Antibiotikaforbrug i den veterinære sektor Antibiotikaforbrug i den humane sektor Antimikrobielle vækstfremmere
Antal
ton
anvendt
Det Etiske Råds sekretariat på baggrund af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2025)
DANMAP-rapporten 2024, s. 31.
SAMLET ANTIBIOTIKAFORBRUG, HUMAN OG VETERINÆR SEKTOR,
DANMARK, TONS PR. ÅR, 1990-2024
FIGUR 3
KILDE
Figuren viser udviklingen i det samlede danske antibiotikaforbrug (det vil sige i både
den humane og veterinære sundhedssektor) i perioden 1990 til 2024.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
36
Antibiotikaforbrug i den humane sundhedssektor i Danmark
Som nævnt anvender den humane sundhedssektor i Danmark lidt over en tredje-
del af al den antibiotika, der hvert år bruges i Danmark.47
I 2023 brugte man i den danske humane sundhedssektor hver dag 16,5 doser pe-
nicillin for hver 1.000 indbyggere. Og sammenligner man Danmark med de øvrige
EU-lande, placerer Danmark sig omtrent i midterfeltet blandt de lande, der bruger
mest antibiotika per indbygger (se figur 4.)
35
30
25
20
15
10
5
0
C
y
p
e
r
n
M
a
l
t
a
F
r
a
n
k
r
i
g
L
u
x
e
m
b
o
r
g
I
s
l
a
n
d
L
e
t
l
a
n
d
E
s
t
l
a
n
d
F
i
n
l
a
n
d
R
u
m
æ
n
i
e
n
K
r
o
a
t
i
e
n
P
o
l
e
n
P
o
r
t
u
g
a
l
D
a
n
m
a
r
k
S
l
o
v
e
n
i
e
n
S
v
e
r
i
g
e
G
r
æ
k
e
n
l
a
n
d
I
r
l
a
n
d
S
p
a
n
i
e
n
S
l
o
v
a
k
i
e
t
T
j
e
k
k
i
e
t
U
n
g
a
r
n
Ø
s
t
r
i
g
B
u
l
g
a
r
i
e
n
B
e
l
g
i
e
n
I
t
a
l
i
e
n
L
i
t
a
u
e
n
N
o
r
g
e
T
y
s
k
l
a
n
d
N
e
d
e
r
l
a
n
d
e
n
e
Data for Sverige og Cypern er fra 2022. Øvrige lande er data fra 2023
Det Etiske Råd på baggrund af European Center for Disease Prevention and Control (2023) Surveillance
Report: Antimicrobial consumption in the EU/EEA (ESAC-Net). Annual Epidemiological Report for 2023 s. 7 .
HUMANT ANTIBIOTIKAFORBRUG, EU-LANDE, STANDARDDOSER
PR. 1.000 INDBYGGERE, 2023
FIGUR 4
NOTE
KILDE
Figuren viser det humane antibiotikaforbrug i EU/EEA-lande. Forbruget er højest i lande som
Cypern og Grækenland og lavest i lande som Holland og Sverige. Forbruget i Danmark er med
16,2 standarddoser pr. 1.000 indbyggere lavere end i de fleste andre EU-lande men dog også
højere end de lande, der bruger mindst antibiotika.
Størstedelen af dette forbrug fandt sted i primærsektoren, idet de praktiserende læger
tegner sig for 88 procent af alle udskrevne recepter på antibiotika. Den offentlige
hospitalssektor tegner sig for 11 procent, imens den private hospitalssektor (samt psy-
kiatrien) tegner sig for 1 procent af det samlede humane antibiotikaforbrug i Danmark.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
37
14
12
10
16
18
8
6
4
2
0
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Doser
pr
1000
indbyggere
pr.
dag
Det Etiske Råds sekretariat på baggrund af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2025)
DANMAP-rapporten 2024, s. 54
SAMLET ANTIBIOTIKAFORBRUG TIL MENNESKER, DOSER PR. 1000
INDBYGGERE, FORBRUG I ALMEN PRAKSIS OG HOSPITALSSEKTOR,
DANMARK, 2015-2024
FIGUR 5
KILDE
Figuren viser udviklingen i det samlede humane antibiotikaforbrug indenfor de seneste 10 år.
Efter i en periode at have været faldende er forbruget siden Covid-19 (i både almen praksis
og i hospitalssektoren) igen begyndt at stige.
14,35
1,92
15,68
1,9
15,67
1,86
14,71
1,95
13,97
1,94
13,77
1,93
12,83
1,82
12,86
1,81
13,59
1,86
14,56
1,91
Behovet for antibiotika varierer naturligt over den enkeltes livsforløb og imellem de to
køn. Således har ældre og kvinder et relativt større behov for antibiotika end yngre be-
folkningsgrupper og mænd. Et mønster, der også afspejler sig i hvilke aldersgrupper,
der brugte mest antibiotika i Danmark i 2023. Blandt 0-15årige bruges der eksempelvis
godt 5 doser per indbygger, imens der blandt ældre i aldersgruppen 70-79 år bruges
godt 25 doser per 1.000 indbyggere og blandt de ældre over 80 år cirka 35 doser per
1.000 indbyggere.48
Internt i gruppen af ældre, bruger ældre, der bor på plejehjem,
også betydeligt mere antibiotika end ældre, der bor i egen bolig. Således brugte ældre
på plejehjem i 2023 90 procent mere antibiotika, end ældre der boede i egen bolig.49
Set over den seneste tiårige periode er forbruget af antibiotika i den humane sundheds-
sektor faldet. Nærmere bestemt har der i perioden fra 2014 til 2023 kunnet konstateres
et samlet fald i brugen af antibiotika på 6,3 procent. Dog er der også indenfor de seneste
få år sket en vending i udviklingen, idet der siden 2020 år for år bruges gradvist mere
antibiotika. Nærmere bestemt er det humane antibiotikaforbrug forøget med 6,6 procent
fra 2022 til 2023. En stigning, der delvist skyldes et ”efterslæb” i kølvandet på Covid-19
og en større stigning i brugen af antibiotika til børn i aldersgruppen 0-9 år.50
(Se figur 5)
Forbrug i almen praksis Forbrug i hospitalssektoren
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
38
Hvilke typer antibiotika bruges – og hvilke
holdes i reserve?
Verdenssundhedsorganisationen WHO har udviklet et klassifikationssy-
stem for antibiotika, der har til formål at sondre imellem forskellige typer
af antibiotika med afsæt i vurderinger af deres relative resistenspoten-
tiale (det vil sige risikoen for, at bakterier udvikler resistens overfor det
pågældende antibiotikum.)
AWaRe-systemet sondrer imellem tre grupper af antibiotika: Access,
Watch og Reserve. Access-antibiotika er antibiotika, hvor WHO skønner,
at der er et lavt resistenspotentiale, hvorfor man også anbefaler, at der
gives bred og almen adgang til disse. Watch-antibiotika er antibiotika,
som WHO vurderer har højere resistenspotentiale, og som sundheds-
personer og sundhedsvæsner derfor bør begrænse brugen af. Endelig
er der Reserve-antibiotika, som bør bruges mindst muligt, idet de typisk
udgør en form for sidste forsvarslinje eller reserve (”last resort”). Idet
de typisk er de eneste, tilbageværende virksomme antibiotika overfor
multiresistente patogener, bør disse derfor tilbageholdes til behandling af
disse.51
WHO anbefaler endvidere, at 60 procent af et nationalt sund-
hedsvæsens samlede antibiotikaforbrug udgøres af Access-antibiotika.
I den danske primære sundhedssektor (blandt praktiserende læger)
brugte man i 2023 86 procent Access-antibiotika, 14 procent Watch-antibi-
otika og 0 procent reserve-antibiotika. I hospitalssektoren brugte man 66
procent access-, 33 procent watch- og 1 procent reserve-antibiotika. Det
vil sige, at både primær- og hospital-sektoren i Danmark efterlever WHO’s
overordnede anbefaling.52
Ligeledes bruger man i Danmark kun i meget
begrænset omfang de kritiske vigtige reserve-antibiotika. Sådan er det
dog langtfra alle steder i verden eller i Europa. I lande som Grækenland
og Spanien udgjorde de WHO-klassificerede reserveantibiotika i 2023
henholdsvis 16 og 13 procent af det samlede nationale antibiotikaforbrug.
Se grafik på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
39
14%
16%
12%
8%
10%
6%
4%
2%
0%
G
r
æ
k
e
n
l
a
n
d
S
l
o
v
a
k
i
e
t
I
s
l
a
n
d
E
s
t
l
a
n
d
D
a
n
m
a
r
k
I
t
a
l
i
e
n
K
r
o
a
t
i
e
n
S
l
o
v
e
n
i
e
n
B
u
l
g
a
r
i
e
n
F
r
a
n
k
r
i
g
L
u
x
e
m
b
o
r
g
L
i
t
a
u
e
n
B
e
l
g
i
e
n
F
i
n
l
a
n
d
S
p
a
n
i
e
n
I
r
l
a
n
d
P
o
l
e
n
U
n
g
a
r
n
N
e
d
e
r
l
a
n
d
e
n
d
e
Ø
s
t
r
i
g
R
u
m
æ
n
i
e
n
L
e
t
l
a
n
d
M
a
l
t
a
P
o
r
t
u
g
a
l
T
y
s
k
l
a
n
d
T
j
e
k
k
i
e
t
N
o
r
g
e
Det Etiske Råds sekretariat på baggrund af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2025)
DANMAP-rapporten 2024, s. 54
’RESERVE-ANTIBIOTIKA’ ANDEL AF SAMLET ANTIBIOTIKAFORBRUG,
EU/EEA-LANDE, 2023
FIGUR 6
KILDE
Reserve-antibiotika er antibiotika, som WHO anbefaler, at sundhedsvæsner holder i reserve
og alene bruger som sidste udvej (’Antibiotics of Last Resort) i human behandling. Figuren
viser hvor stor en andel af det samlede antibiotikaforbrug, der i 2023 udgjordes af sådanne
reserve-antibiotika. Brugen af reserveantibiotika er særligt højt i Grækenland og Spanien.
Antimykotika-forbrug og azol-resistens
i Danmark
Det er ikke kun bakterier, der kan give anledning til human sygdom og død.
Det kan infektioner forårsaget af svampe også. Aspergillus fumigatus (A.
fumigatus) er en i naturen almindeligt forekommende svampeart, der findes
i jord og på organisk materiale (eksempelvis kompost). Svampen er ofte
harmløs for mennesker, men kan hos patienter med lavt immunforsvar og
visse kroniske lungesygdomme give anledning til sygdomme i lunger og
andre organer (aspergillose).53
Aspergillose er ikke smitsom, man kan opstå
når svampesporer indåndes. I Danmark rammer den alvorligste form af syg-
dommen (invasiv aspergillose) 50-60 personer om året. Ved forebyggelse
og behandling af aspergillus-infektioner inden for humanmedicin anvendes
først og fremmest azollægemidler, da de er mest effektive.
Læs videre på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
40
Hyppig eller længerevarende brug af azoler kan dog føre til udvikling
af azolresistens, hvorved de ikke længere kan bruges til behandling af
infektioner forårsaget af resistent A. fumigatus. Azolresistens i A. fumi-
gatus forekommer hos patienter efter langvarig behandling med azol-læ-
gemidler. Azolresistens forekommer eksempelvis også i landbruget og i
byggesektoren, idet det virksomme anti-mykotiske stof azol blandt andet
indgår i fungicider til bekæmpelse af plantesygdomme og som biocider til
brug for eksempelvis materialepræservering (træbeskyttelse).
SSI har siden 2007 kunnet påvise flere tilfælde af danske patienter, der
har været i behandling for sådanne svampeinfektioner, og hvor behand-
ling har vist sig vanskelig eller umulig på grund af azol-resistens. En
opgørelse fra 2014 viser, at 4 procent af patienterne med svækket im-
munforsvar er resistente overfor Aspergillus fumigatus. Et senere studie
fra 2018 viste azol-resistens blandt 7,4 procent af danske patienter.
Antibiotikaforbrug i den veterinære sundheds- og fødevaresektor i Danmark
Som nævnt anvendes godt to tredjedele af Danmarks samlede antibiotikaforbrug til
behandling af dyr i den veterinære sundheds- og fødevaresektor.
Ifølge Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttets årlige DANMAP-rapport
brugte Danmark i 2024 i alt 87,5 tons antibiotika til behandling af dyr. Heraf blev
83,9 procent af det samlede animalske antibiotikaforbrug brugt til behandling af
slagtesvin, 9,5 pct. til behandling af kvæg og 1,3 procent til behandling af fjerkræ.54
I perioden fra 2000 til 2009 voksede det samlede animalske antibiotikaforbrug med
61,7 %. Siden toppunktet i 2009 er forbruget dog blevet reduceret nogenlunde lige
så meget. Dermed brugte den veterinære sundhedssektor i 2024 omtrent den sam-
me (om end dog en lidt større) mængde antibiotika som den gjorde i 2000.
Indenfor de seneste få år er det samlede animalske forbrug dog også begyndt at
stige igen og i perioden 2022-2024 steg forbruget med 1,5 procent.
Det Veterinærmedicinske Råd kommenterede i 2023 ”den betydelige stigning i
forbruget af antibiotika i dansk griseproduktion” og noterede sig med bekymring;
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
41
Det Veterinærmedicinske Råds anbefalinger
Det Veterinærmedicinske Råd anbefalede i 2023, at der fastsættes yderlige-
re reduktionsmål og foreslog en række nye frivillige eller kravdrevne tiltag:
Blandt de frivillige tiltag foreslår det Veterinærmedicinske Råd at:

øge anvendelsen af vacciner, og evt. gøre disse billigere ved tilskud

tillade øgede muligheder for anvendelse af autovacciner herunder
polyvalente autovacciner.

tilskynde til ændrede driftsformer herunder foderoptimering omkring
fravænning.

indføre præmiering af lavt antibiotikaforbrug
Blandt kravdrevne tiltag foreslår Det Veterinærmedicinske Råd bl.a. at:

opdatere Fødevarestyrelsens Antibiotikavejledning fra 2018.

kravene til ordination af flokbehandling strammes, så behandlings-
mønstre omlægges til enkeltdyrsbehandling.

afgiftsbelægge antibiotika til anvendelse til grise.

stramme grænserne i Gult Kortordningen.

øge antallet af besætningsdyrlægernes tilsyn i besætninger med højt
forbrug af antibiotika

skabe mulighed for på basis af data i VetStat og andre relevante
databaser at etablere mulighed for at sammenligne ordinationen af
antibiotika på nationalt og lokalt niveau ved inddragelse af data fra
de enkelte besætningers anvendelse af antibiotika og besætnings-
dyrlægernes ordinationer af antibiotika.

vurdere hvilke faktorer i den risikobaserede kontrol, der skal vægtes
højest.

øge antallet af kontrolkampagner rettet mod antibiotikaforbrug i gri-
sebesætninger både hvad angår antallet af besætninger og hyppig-
heden af kontrollerne
Kilde: Det Veterinærmedicinske Råd, 2023.57
”at mængden af anvendt antibiotika pr år i dansk griseproduktion efter et fald i en
række år er steget til niveauet før 2020”.56
I forlængelse heraf fremsatte rådet en
række anbefalinger til nye frivillige og kravdrevne tiltag, der kan nedbringe antibio-
tikaforbruget. (Se tekstboks.)
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
42
Den gradvise reduktion af sektorens forbrug skyldes blandt andet en række politisk
pålagte eller frivillige initiativer på området.
Eksempelvis introducerede Fødevarestyrelsen i 2010 den såkaldte ’Gult kort-ord-
ning.’ Ordningen har til formål at reducere antibiotikaforbruget blandt de svinebe-
sætninger, der bruger mest antibiotika pr. svin, og den indeholder en række krav til
reduktioner, hvis forbruget overstiger en række ved lov fastsatte grænseværdier.58
Sammenlignet med andre EU-lande bruger Danmark også relativt mindre antibioti-
ka til behandling af dyr. (se figur 7)
300
250
200
150
100
50
0
N
o
r
g
e
D
a
n
m
a
r
k
T
y
s
k
l
a
n
d
L
e
t
l
a
n
d
S
l
o
v
a
k
i
e
t
G
r
æ
k
e
n
l
a
n
d
S
v
e
r
i
g
e
H
o
l
l
a
n
d
M
a
l
t
a
S
t
o
r
b
r
i
t
a
n
n
i
e
n
T
j
e
k
k
i
e
t
U
n
g
a
r
n
S
c
h
w
i
e
z
R
u
m
æ
n
i
e
n
I
t
a
l
i
e
n
I
s
l
a
n
d
Ø
s
t
r
i
g
B
e
l
g
i
e
n
L
u
x
e
m
b
o
u
r
g
E
s
t
l
a
n
d
B
u
l
g
a
r
i
e
n
F
i
n
l
a
n
d
F
r
a
n
k
r
i
g
P
o
r
t
u
g
a
l
S
l
o
v
e
n
i
e
n
L
i
t
a
u
e
n
S
p
a
n
i
e
n
I
r
l
a
n
d
K
r
o
a
t
i
e
n
P
o
l
e
n
C
y
p
e
r
n
Mg/PCU
Mg/PCU er en måleenhed som tager højde for og korrigerer for forskellige dyrearters og aldersklassers
naturlige vægtforskelle. Opgjort sådan bruger Danmark noget mindre antibiotika til dyr end gennemsnittet
af lande i EU/EEA
Det Etiske Råds sekretariat på baggrund af oplæg fra Fødevarestyrelsen 2024 og European Medicines
Agency (2022) European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consumption, 2022. ’Sales of veterinary
antimicrobial agents in 31 European countries in 2022’ s. 23.
ANTIBIOTIKASALG TIL FØDEVAREPRODUCERENDE DYR, MG/PCU,
31 EUROPÆISKE LANDE, 2022
FIGUR 7
NOTE
KILDE
Figuren viser hvor meget antibiotika, der sælges til fødevareproducerende dyr i EU/EEA-landene.
Mængden af antibiotika som opgjort ved mg/PCU (milligram per populationskorrigeret dyreenhed).
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
43
EU har vedtaget en strategi (Farm to Fork-strategien) der blandt andet har til for-
mål at nedbringe forbruget af antibiotika til dyr i EU-landene. Strategiens mål er, at
salget af antibiotika til dyr reduceres med 50 procent i 2030. Nærmere bestemt er
det EU’s målsætning, at forbruget på tværs af hele EU reduceres fra et niveau fra
118,3 mg/PCU til 59.2 mg/PCU i 2030.59
I 2023 var EU omtrent halvvejs i mål med
at indfri den målsætning, idet der på tværs af EU i 2023 blev solgt antibiotika til dyr
svarende til et niveau på 88,5 mg/PCU.
Danmark ”overopfylder” aktuelt denne EU-målsætning, idet det animalske anti­
biotikaforbrug i Danmark i 2023 var 31,9 mg/PCU.60
En reduktion sammenlignet
med 2018, hvor det animalske antibiotikaforbrug i Danmark var 37,8 mg/PCU.61
Som et af de EU-lande, der bruger mindst antibiotika til dyr, er Danmark dermed
også blandt de lande, der trækker det samlede, gennemsnitlige animalske anti­
biotikaforbrug ned. (se figur 8)
500
400
300
200
100
0
Ø
s
t
r
i
g
G
r
æ
k
e
n
l
a
n
d
P
o
r
t
u
g
a
l
C
y
p
e
r
n
L
e
t
l
a
n
d
S
p
a
n
i
e
n
B
u
l
g
a
r
i
e
n
I
r
l
a
n
d
S
l
o
v
a
k
i
e
t
D
a
n
m
a
r
k
L
u
x
e
m
b
o
u
r
g
F
r
a
n
k
r
i
g
N
e
d
e
r
l
a
n
d
e
n
e
B
e
l
g
i
e
n
U
n
g
a
r
n
R
u
m
æ
n
i
e
n
T
j
e
k
k
i
e
t
L
i
t
a
u
e
n
S
v
e
r
i
g
e
K
r
o
a
t
i
e
n
I
t
a
l
i
e
n
S
l
o
v
e
n
i
e
n
E
s
t
l
a
n
d
M
a
l
t
a
T
y
s
k
l
a
n
d
P
o
l
e
n
E
U
Salg
af
antibiotika
(mg/PCU)
Mg/PCU er en måleenhed som tager højde for og korrigerer for forskellige dyrearters og aldersklassers
naturlige vægtforskelle. Opgjort sådan bruger Danmark noget mindre antibiotika til dyr end gennemsnittet
af lande i EU/EEA.
Det Etiske Råds Sekretariat på baggrund af Landbrug & Fødevarer (2025) Antibiotikaforbrug til husdyr i
Europa i 2023,Notat nr. 2503, udgivet 22. maj 2025, s.3.
EU-LANDES REDUKTIONER I ANIMALSK ANTIBIOTIKAFORBRUG,
MG/PCU, 2018-2023
FIGUR 8
NOTE
KILDE
På figuren ses salg af antibiotika til fødevareproducerende dyr på tværs af EU-land for år 2018 og 2023.
Desuden EU’s samlede reduktionsmål for 2030. Som det fremgår overopfylder Danmark allerede EU’s
målsætning for 2030
2018 2023 EU’s mål for 2030
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
44
Desuden er det ikke alle EU-lande, der som Danmark har en såkaldt stor svineprodukti-
on. Indenfor EU er det foruden Danmark kun Italien, Spanien, Polen, Tyskland, Belgien
og Holland, der også har en stor svineproduktion. Blandt EU-lande med stor svinepro-
duktion havde Danmark i 2023 det laveste antibiotikaforbrug til slagtesvin.62
(Se figur 9)
Som nævnt ovenfor bruges en stor del af det samlede animalske antibiotikaforbrug
til behandling af slagtesvin. Heraf bruges hovedparten i den såkaldt intensive, kon-
ventionelle svineproduktion. En betydelig mindre andel bruges indenfor økologisk
svineproduktion, hvor antibiotikaforbruget generelt er lavere. Eksempelvis anven-
des der til behandling af fravænningsgrise indenfor den økologiske svineproduktion
6,7 procent af den mængde antibiotika, der bruges indenfor den konventionelle
svineproduktion.63
(Se tekstboks.)
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2014 2015 2017
2016 2018 2019 2020 2022
2021 2023
mg/PCU
Et land med stor svineproduktion betegner et land hvor andelen af slagtesvin udgør mindst 20 procent af
den samlede nationale biomasse. Mg/PCU er en måleenhed som tager højde for og korrigerer for forskel-
lige dyrearters og aldersklassers naturlige vægtforskelle. Opgjort sådan bruger Danmark noget mindre
antibiotika til dyr end gennemsnittet af lande i EU/EEA
Det Etiske Råd på baggrund af Landbrug & Fødevarer (2025) Antibiotikaforbrug til husdyr i Europa i 2023.
Notat nr. 2503, udgivet 22. maj 2025. s. 4.
SALG AF ANTIBIOTIKA TIL HUSDYR, 7 EU-LANDE MED STOR GRISEPRODUK-
TION, MG/PCU, 2014-2023
FIGUR 9
NOTE
KILDE
Figuren viser reduktioner i det animalske antibiotikaforbrug blandt EU-lande med en såkaldt store grise-
produktion for perioden 2014-2023. Sammen med Holland har Danmark igennem hele perioden været det
EU-land med en stor griseproduktion, der har haft det laveste antibiotikaforbrug.
Italien Polen Belgien Danmark
Spanien Tyksland Holland 27 EU lnde (2023)
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
45
Antibiotikaforbrug i den økologiske
svineproduktion?
Ifølge Fødevarestyrelsen bruges antibiotika i dag både i den konventionelle
og økologiske svineproduktion i Danmark. Styrelsen bemærker dog samti-
dig, at ” forbruget af lægemidler i den økologiske sektor er markant mindre
end i den konventionelle sektor.” 64
Og af en ældre opgørelse fra 2014 frem-
går det, at antibiotikaforbruget i konventionel svineproduktion var mellem 3
og 20 gange højere end i den økologiske svineproduktion.65
(se tabel)
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet har
også undersøgt muligheden for, med afsæt i eksisterende økologiske
svineproduktion, at etablere en egentlig antibiotikafri svineproduktion.
I rapporten ’ Muligheder for antibiotikafri produktion af økologisk mælk
og svinekød i Danmark’ fra 2017 konkluderer forskerne, at man indenfor
den økologiske svineproduktion:
”Kan undgå at bruge antibiotika, men man vil aldrig kunne undgå sygdom
hos 100% af dyrene, og der skal derfor være en handlingsplan klar for
håndtering af syge dyr uden brug af antibiotika. Mulighederne vil være ple-
je og brug af alternativer til antibiotika, overførelse af det syge dyr til andre
besætninger, eller aflivning. Sådan en produktion kan have virkninger på
ydelsen i den enkelte besætningen, men ikke nødvendigvis.” 66
År 2013 Doser Dyredage Doser pr. 100 dyredage
Økologisk Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk Konventionel
Søer og
pattegrise
8.777 9.629.913 2.125.493 409.881.241 0,41 2,35
Fravæn-
ningsgrise
43.996 194.736.129 9.477.487 2.063.455.405 0,46 9,44
Slagtersvin 74.943 43.286.968 14.756.995 2.398.982.426 0,51 1,80
I alt i 2013 127.716 247.653.010 26.359.975 4.872.319.072
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
46
Blandt slagtesvin er forbruget højest blandt såkaldte fravænningsgrise, der typisk
får såkaldt fravænningsdiarré, når de fravænnes til fast føde. Fravænningsdiarré
har været antaget, at være forårsaget af E-coli bakterier i grisenes tarmsystem.
Igennem en årrække har man behandlet fravænningsdiarré med veterinære læge-
midler indeholdende zinkoxid. Dog gjorde EU i 2022 det ved lov forbudt at anven-
de zinkoxid i behandlingen af fravænningsdiarré, idet dette skønnes at indebære
miljørisici.67
Som følge heraf er der indenfor de seneste få år i den danske animalske fødeva-
resektor sket et skifte i retning af øget brug af antibiotika af typen aminoglykosider
(hvoraf midlerne neomycin og apramycin er underklasser.)
Efter i en kort periode at have anvendt neomycin som behandlingsmiddel for fra-
vænningsdiarré, er man i det seneste to år i stedet begyndt at anvende apramycin,
idet SSI har kunnet påvise tendens til stigende bakteriel resistens overfor neomy-
cin.68
(se tekstboks)
Ikke alle kritisk vigtige antibiotika
reserveres til mennesker
I EU og Danmark er nogle typer af antibiotika, der karakteriseres som
kritisk vigtige i behandlingen af mennesker, eksklusivt reserveret til
humant brug. EU-kommissionen opdaterer løbende en liste, der speci-
ficerer, hvilke stoffer, alle medlemslande ved lov er pålagt at reservere
udelukkende til humant brug. For eksempel er antibiotika af typen carba-
penemer i EU alene reserveret til menneskeligt brug.69
Det er dog ikke alle typer af kritisk vigtige antibiotika, der på denne
vis reserveres til mennesker. Eksempelvis er fluorkinoloner og cefalo-
sporiner, der i Danmark betegnes som kritisk vigtige i behandlingen af
mennesker,70
også lovlige at anvende til animalsk behandling (om end
det kun må ske under nærmere bestemte forhold.) 71
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
47
Hvad gør man for at håndtere
AMR-problemet?
På globalt, europæisk og dansk plan søger man politisk at adressere AMR-proble-
met indenfor rammerne af en såkaldt One Health-tilgang.
One Health-tilgangen hviler på den grundtanke, at flere forskellige typer af sund-
hedsmæssige udfordringer – herunder AMR-problemet – udgør sektoroverskri-
dende og tværgående sundhedsproblemer, der på en gang påvirker og har sit
udspring i såvel den humane og veterinære sundhedssektor som i det bredere
naturlige miljø. Og at for eksempel AMR-problemet ikke vil kunne adresseres og
håndteres fyldestgørende i én af disse enkeltsektorer alene. Som sådan involverer
politiske strategier, der bygger på One-Health-tilgangen, også på en bred vifte af
tværgående regulatoriske og adfærdspåvirkende politisk-økonomiske virkemidler,
hvis overordnede ambition det er at virke på tværs af sektorer.
I forhold til AMR-problemet forekommer One Health-tilgangen netop relevant for så
vidt, at tre fjerdedele af alle nye trusler fra virus og bakterier, kan spores tilbage til
dyr. Og for så vidt at overførslen af disse til mennesker også er betinget og påvirkes
af en række bredere samfunds- og miljømæssige forhold som for eksempel foran-
dringer i animalske produktionssystemer, klimaforandringer, demografiske forskyd-
ninger samt et stigende forbrug af knappe naturressourcer (Se også tekstboks).
2.3
Hvad er en One Health-tilgang?
De fire internationale organisationer – the Food and Agriculture Organi-
zation of the United Nations (FAO), United Nations Environment Pro-
gramme (UNEP), World Health Organization (WHO) og World Organisa-
tion for Animal Health (WOAH) - har etableret en international fire-parts
One Health-institution. I regi af denne har organisationerne nedsat et
globalt ekspertpanel (OHHLEP), som i 2023 afgav deres første rapport.
Heri fremsatte ekspertpanelet en fælles definition af One Health:
Læs videre på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
48
”One Health er en integreret, samlende tilgang, som sigter til på bæredyg-
tig vis at balancere og optimere befolkningers, dyrs og økosystemers sund-
hed. Tilgangen anerkender, at sundheden for mennesker, tamme og vilde
dyr, planter, og det bredere miljø (inklusive økosystemer) er tæt forbundne
og gensidigt afhængige. Tilgangen mobiliserer mange sektorer, discipliner
og fællesskaber på forskellige niveauer af samfundet til at samarbejde om
at fremme trivsel (’wellbeing’) og håndtere trusler imod sundhed og øko-
systemer samtidig med at tilgangen adresserer det kollektive behov for
rent vand, energi og luft, sikre og nærende fødevarer, at der sker handling
overfor klimaforandringer, og at der bidrages til bæredygtig udvikling.”
Verdenssundhedsorganisationen WHO har desuden fremhævet en ræk-
ke fakta, der yderligere begrunder behovet for en One Health-tilgang:

Henved 60 procent af frembrydende (”emerging”) infektionssyg-
domme, som indrapporteres globalt, stammer fra dyr, både vilde og
husdyr. Indenfor de sidste tre årtier har man opdaget mere end 30
nye menneskelige patogener. Af disse stammede 75 procent fra dyr.

Menneskelige aktiviteter og stressede økosystemer har skabt nye
muligheder for sygdomme til at bryde ud og sprede sig.

Disse stressfaktorer indbefatter handel med dyr, landbrug, ani-
malsk fødevareproduktion, urbanisering, udvindingsindustri, klimafor-
andringer, habitat-fragmentering og indtrængning (”Encroachment”) i
vilde naturområder.
One Health-tilgangen er dog i et etisk perspektiv et uklart begreb.
Nærmere bestemt er det ambitionen indenfor en One Health-strategi på
”bæredygtig vis at balancere og optimere befolkningers, dyrs og økosy-
stemers sundhed.”
Men hvordan og af hvilke etiske grunde denne balancering af hensyn til
human, veterinær og miljømæssig sundhed konkret bør se ud, fremgår
ikke af definitionen. En ikke uvæsentlig uklarhed i de mange tilfælde, hvor
de hensyn ikke kan tilgodeses ligeligt, og hvor der nødvendigvis vil være
trade-offs imellem henholdsvis human, animalsk og miljømæssig sundhed.
Kilde: One Health High-Level Expert Panel (OHHLEP) 72
og Verdenssundhedsorganisationen WHO.73
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
49
EU og Danmarks One Health-strategier og AMR-handlingsplaner
Europa-kommissionen lancerede i 2017 en ny One Health handlingsplan, der har
som ”overordnet målsætning at bevare muligheden for effektiv behandling af infek-
tioner blandt mennesker og dyr.” 74
Tilsvarende fik Danmark i 2017 en samlet ’One Health Strategi mod Antibiotikare-
sistens’, der blev udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet
og Sundheds- og Ældreministeriet.75
Som en del af One-Health strategien fik Danmark i 2017 også en national hand-
lingsplan for antibiotika til mennesker, der i udgangspunktet skulle gælde for perio-
den 2017-2020, men siden er blevet forlænget til 2023.
Handlingsplanen opstillede tre målbare mål for nedbringelse af antibiotikaforbru-
get. Blandt andet indeholdt planen en målsætning om at reducere forbruget af de
tre kritisk vigtige typer af antibiotika.76
Af et notat til Sundhedsudvalget fra 2023
fremgår det, at ingen af handlingsplanens tre målbare mål var opfyldt i 2022, idet
der dog er sket fremskridt i forhold til indfrielsen af to ud af tre af handlingsplanens
målsætninger.77
(Se tabel)
Mål 1 Mål 2 Mål 3
Antallet af indløste recepter på antibiotika
bør reduceres
Der bør ske et skift i forbruget af bredspek-
trede til smalspektrede antibiotika
Forbruget af de antibiotika, som er kritisk
vigtige for behandlingen af infektioner, bør
reduceres.
Antallet af indløste recepter på antibiotika
i primærsektoren bør reduceres fra 460
recepter/1000 indbyggere/år i 2016 til 350
recepter/1000 indbyggere/år i 2020.
Der bør i højere grad behandles med mere
smalspektrede antibiotika. Penicillin V bør
således stige fra ca. 31 % i 2016 til i 2020
at udgøre 36 % af det samlede antibio-
tikaforbrug i primærsektoren målt i antal
recepter/1000 indbyggere.
Forbruget af kritiske vigtige antibiotika bør
reduceres med 10% i 2020 målt i DDD/100
sengedage for indlagte patienter på hospita-
lerne sammenlignet med forbruget i 2016.
Status Status Status
I 2022 blev der indløst 362 recepter/1000
indbyggere/år.
I 2022 udgjorde Penicillin V 30,7 % af det
samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren
målt i antal recepter/1000 indbyggere.
I 2022 var forbruget af kritisk vigtige anti-
biotika reduceret med 8 % målt i DDD/100
sengedage for indlagte patienter på hospita-
lerne sammenlignet med forbruget i 2016.
Kilde: Det Etiske Råds sekretariat på baggrund af Sundheds- og Ældreministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.78
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
50
I 2025 lancerede Regeringen en ny ’Handlingsplan for Antimikrobiel Resistens hos
Mennesker’ gældende for perioden 2025-28. Med planen afsatte Regeringen i alt
130 millioner kroner på tværs af 21 forskellige politiske initiativer og tiltag, der på
forskellig vis skal bidrage til at bekæmpe og håndtere risikoen for øget antibiotika-
resistens. Initiativerne fokuserer på øget resistensbekæmpelse, styrket forsynings-
sikkerhed, forebyggelse af infektionssygdomme samt øget internationalt engage-
ment for Danmark i bekæmpelsen af AMR globalt.79
Den nye handlingsplan for 2025-28 fastsætter ikke, som tidligere, målbare redukti-
onsmålsætninger, men opstiller i stedet 12 indikatorer, som handlingsplanen har til
formål at påvirke i mere positiv retning. Endelig tog Regeringen også med den nye
handlingsplan initiativ til at lade en ny One Health-strategi for antimikrobiel resi-
stens udarbejde.80
Som led i den overordnede One Health-strategi har Danmark også fået tre natio-
nale AMR-handlingsplaner mod antimikrobiel resistens blandt dyr og i animalske
fødevarer. Den første i 2017, den anden i 2021 og den tredje og seneste blev
offentliggjort i 2024.
Den første handlingsplan fra 2017 indeholdt en overordnet målsætning om at
reducere det samlede veterinære antibiotikaforbrug med 15 procent i 2018 (en
frist der senere blev forlænget til 2019). Den anden handlingsplan indførte nye
årlige inkrementelle reduktionsmål på 2 procent om året og en sammenlagt 8
procents reduktion i 2022. Ved udgangen af 2022 var det mål ikke indfriet. Fristen
blev i første omgang forlænget til 2023. I forbindelse med den tredje nugældende
handlingsplan for perioden 2024-2027, er målsætningen videreført og fristen for
målsætningens indfrielse forlænget til 2027.81
For nuværende har Danmark dermed en politisk målsætning om, at forbruget af
antibiotika til produktionsdyr ved udgangen af 2027 er nedbragt med 8 pct (i forhold
til 2018-niveau.) 82
Sammenfattende kan det dermed konstateres, at selvom Danmark har haft flere
politiske handlingsplaner for nedbringelse af antibiotikaforbruget i både den huma-
ne og veterinære sektor, så er det generelt ikke lykkedes helt at indfri de redukti-
onsmål, der har været fastsat i disse handlingsplaner, omend det dog også gøres
fremskridt i retning af målindfrielse.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
51
Den animalske fødevaresektors ’egne’ forslag til antibiotikareduktioner
Internt i den danske animalske fødevaresektor (indenfor svineproduktion) diskute-
rer man også tiltag, der antageligt kan reducere det veterinære antibiotikaforbrug.83
Eksempelvis kredser diskussionen blandt aktører indenfor dansk svineproduktion
blandt andet om, at ikke-landbrugsuddannet international arbejdskraft i den danske
svineproduktion øger risikoen for, at det animalske antibiotikaforbrug bliver større end
nødvendigt. At højere fravænningsalder samt ændringer i fodersammensætning for
såkaldte fravænningsgrise kan reducere antibiotikaforbruget. At utidssvarende staldsy-
stemer84
nogle steder fører til, at slagtesvin færdes tættere sammen med den konse-
kvens, at smittetryk og antibiotikaforbrug bliver højere, end det behøvede at være.
Et særskilt fokus i disse diskussioner er spørgsmålet om avlsprogrammer - herunder
særligt spørgsmål angående kuldstørrelse og fødselsvægt for nyfødte smågrise.
I kraft af avlsteknologiske landvindinger får en gennemsnitlig dansk so i dag gen-
nemsnitligt 18 smågrise per kuld. (Søer har naturligt et patteantal på 14-15 patter.)85
Som følge af større kuldstørrelser, fødes der forholdsvist flere smågrise med relativt
lav fødselsvægt (7-800 gram.) Disse mindre smågrise har lavere overlevelseschan-
cer, hvorfor svineavlere derfor også må lægge mere arbejde i at sikre deres overle-
velse. Et arbejde der ofte indebærer højere antibiotikaforbrug end ellers.
Indenfor branchen peges der også undertiden på, at mere udbredt anvendelse
af de såkaldte McRebel-kriterier kan nedbringe det veterinære antibiotikaforbrug.86
McRebel-kriterierne fokuserer netop på behovet for tidligt at aflive smågrise, der
ved fødselstidspunkter har lave overlevelsesmuligheder snarere end som ved kon-
ventionel praksis, at søge at holde dem i live.87
Der dør hver dag mere end 28.000
smågrise i den danske svineproduktion.88
(Se også tekstboks.)
McRebels 10 Bud
McRebel er et amerikansk begreb indenfor smittebeskyttelse.89
Formålet
er at nedbringe antibiotikabrug og øge dyrevelfærden. Blandt andet lægger
denne tilgang vægt på tidlig aflivning af smågrise med lav fødselsvægt,
stor sygdomsrisiko og dårlige overlevelseschancer. McRebels ti bud lyder:
Læs videre på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
52
Desuden peger nyere studier på, at produktionsdyr, der transporteres mindre i
løbet deres liv, også har lavere antibiotikabehov. Konkret viser et nyere studie, at
transport af slagtesvin forøger deres antibiotikabehov med op til 26 procent.90
Sammenfattende varierer vurderingerne af, hvorvidt det samlede veterinære
antibiotikaforbrug på (etisk) forsvarlig vis kan reduceres, altså noget på tværs af
den danske animalske fødevarebranche. Nogle aktører vurderer, at det samlede
nuværende veterinære antibiotikaforbrug vil kunne reducere forbruget med op
imod en tredjedel. Andre aktører har den holdning, ”at kun en marginal andel af
besætningerne i Danmark vil kunne reducere forbruget, uden at det går ud over dy-
revelfærden eller bliver uforholdsmæssigt omkostningstungt i forhold til gevinsten
på resistensforekomsten.” 91
1. 	
Flyt kun overskydende grise ved kuldudjævning og flyt mindst muligt
rundt på dem
2. 	
Der må ikke laves ammesøer efter 48 timer
3. 	
Håndter grisene i stien for at undgå at sprede smitte via vogne eller
kasser
4. 	
Skift kanyle mellem hvert kuld
5. 	
Syge grise skal aflives og ikke flyttes, hvis de ikke kan behandles eller
overleve ved den aktuelle so
6. 	
Fravæn alle grise pr. ugehold på samme tid. Fravænnede grise i fare-
stalden uden so er forbudt
7. 	
Strikt holddrift – alt ind, alt ud. Ingen grise må opsamles eller tages
med tilbage i systemet
8. 	
Ingen kontakt mellem forskellige aldersgrupper – sektionering i fare-
og klimastald er ekstremt vigtigt
9. 	
Ingen kontakt mellem grise fra fravænning til seks måneder og søer
10. 	
Indsæt altid polte via karantæne – også egne polte
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
53
Sundhedsmæssige og økonomiske
risici ved AMR?
Som nævnt ovenfor, udgør nogle typer af bakterier, der har deres udspring blandt
dyr, også en sundhedsrisiko. Bakterier af denne type kalder man for zoonotiske
bakterier.
Bakterier af typen ESBL-producerende Escherichia Coli (E. Coli), methicillin-resi-
stent Staphylococcus Aureus (LA-MRSA eller husdyr-MRSA), salmonella, campy-
lobacter og Clostridium difficile fremhæves ofte som eksempler på sådanne for
menneskers sundhed problematiske zoonotiske bakterier. 92
Overførslen af zoonotiske bakterier fra dyr til mennesker kan forekomme, når men-
nesker i fødevaresektoren, i naturen eller i hjemmet omgås og håndterer dyr (sådan
som for eksempel husdyr-MRSA kan overføres via menneskers kontakt med slag-
tesvin i stalden). Overførsel kan også ske når mennesker, som fødevareforbrugere
køber og indtager animalske fødevareprodukter (sådan som for eksempel resistente
salmonellabakterier kan overføres via æg). Endelig kan transmission også forekom-
me indirekte via husdyrrelateret udledning af affald eller forurening af natur og miljø.93
Humane infektioner forårsaget af resistente zoonotiske bakterier kan indebære, at
humane antibiotikabehandlinger enten slår fejl, eller at kritisk vigtige antibiotika må
tages i brug som led i behandlingen af mennesker.
Det er dog også fagligt omdiskuteret, i hvilket omfang den veterinære anvendelse af
antibiotika og resistensudviklingen blandt produktionsdyr og andre slags dyr (såsom
vilde dyr og kæledyr) udgør en smitte- og sundhedsrisiko for mennesker. Og generelt
er vurderinger og analyser af denne risiko behæftet med nogen usikkerhed.
Der synes dog at være mindst to forskellige syn risikoen. På den ene side det
synspunkt, at veterinært antibiotikaforbrug og resistensudvikling blandt dyr udgør
en ikke ubetydelig, strukturel sundhedsrisiko for mennesker.
På den anden side det synspunkt, at resistensudvikling blandt dyr nok udgør en
begrænset sundhedsrisiko for mennesker. At det også i det enkelte smittetilfælde
kan være vanskeligt empirisk at påvise den direkte (lineært-kausale) smittetrans-
missionskæde fra dyr til menneske.94
At disse potentielle smittekæder og -risici ge-
nerelt synes forholdsvist godt håndteret, for så vidt at mennesker i deres daglige liv
typisk kun har meget begrænset direkte kontakt med eksempelvis produktionsdyr.
2.4
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
54
Og at der nok er en vis human sundhedsrisiko forbundet med brug af antibiotika til
dyr, men at humane resistensproblemer i overvejende grad skyldes humant (over)
forbrug af antibiotika i den humane sundhedssektor.95
Der er velbegrundet fagligt belæg for begge syn. På den ene side, er det videnska-
beligt fastslået, at der er en sammenhæng mellem den mængde antibiotika, som
bruges veterinært og forekomsten af resistente bakterier blandt dyr. Og også at et
lavere samlet veterinært antibiotikaforbrug alt andet lige fører til lavere forekomst
af resistente bakterier blandt dyr.96
For eksempel har en tværgående international ekspertgruppe nedsat af FAO (Food
and Agriculture Organization), OIE (World Animal Health Organization) og WHO
(World Health Organization) konkluderet at ”der er klar evidens for negative huma-
ne sundhedsmæssige følgevirkninger som følge af resistente organismer, der er
resultatet af ikke-menneskelig brug af antimikrobielle midler. Disse følgevirkninger
indbefatter infektioner, der ikke ellers ville være opstået, en højere forekomst af
mislykkede behandlinger (og i visse tilfælde død) samt mere alvorlige infektioner.” 97
Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er ”overførsel af resistensgener og spredning af
resistente bakterier mellem dyr og mennesker og i miljøet, også en meget vigtig del
af hele antibiotikaresistensproblemet.” 98
Der findes desuden en række videnskabelige studier, der har påvist en direkte
kausal smittekæde fra hus- og produktionsdyr til sygdomsudbrud forårsaget af
resistente bakterier blandt mennesker.99
Kan brug af antibiotika til dyr gøre endnu
u-opdagede antibiotika uvirksomme, før vi
overhovedet har opdaget dem?
Til det samlede risikobillede hører også, at et nuværende veterinært for-
brug af visse typer af antibiotika via såkaldt krydsresistens potentielt kan
kompromittere andre antibiotika, som man eventuelt måtte ønske at lade
indgå som del af det fremtidige humane antibiotiske beredskab.100
Læs videre på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
55
På den anden side kommer mennesker i Danmark almindeligvis kun sjældent
i direkte berøring med produktionsdyr. De hygiejniske krav til at få adgang til et
produktionsanlæg er eksempelvis betydeligt mere restriktive end adgangskravet til
et dansk hospital. For langt de fleste menneskers vedkommende begrænser deres
direkte kontakt med produktionsdyr sig til den direkte kontakt de har med animal-
ske fødevareprodukter via supermarkedernes kølediske.103
Endelig kan det også diskuteres, hvor stor den humane sundhedsrisiko er relativt
til andre typer af (eksempelvis trafikale) sundhedsrisici, som man på samfundsplan
allerede i et vist omfang tolererer som ikke-intenderede, negative konsekvenser af
en given samfundsmæssig praksis (som for eksempel motoriseret transport.) 104
Som vist ovenfor finder eksempelvis Det Veterinærmedicinske Råd, at der i Dan-
mark hvert år typisk dør en til to personer som følge af Husdyr-MRSA. Til sammen-
ligning dør der hvert år mellem 5-10 personer som følge af ikke-husdyr-MRSA,
over 100 personer dør i trafikken og over 500 personer dør som følge af infektioner
forårsaget af ikke-resistente stafylokokker.105
På verdensplan er der aktuelt 21 potentielle nye antibiotikatyper under
udvikling. Men for så vidt at virkningsprofilen for nye, fremtidige antibioti-
ka – af gode grunde – endnu ikke kendes, risikerer en nuværende antibi-
otisk forbrugspraksis at kompromittere effekten af fremtidige antibiotika.
Ligeledes kan et aktuelt forbrug kompromittere virksomheden af allerede
kendte antibiotika, som endnu ikke anvendes til mennesker, men hvor
der eventuelt kan opstå behov for at føje til det humane antibiotikabered-
skab i fremtiden – for eksempel som følge af tiltagende resistens.101
SSI og DTU Fødevareinstituttet har som led i DANMAP-programmet
særskilte risikovurderingsværktøjer, der med afsæt i mikrobiologisk gen-
sekventering af bakterie-DNA, løbende screener for, om der er sygdoms-
gener, der viser tendens til at ”springe fra dyr til mennesker” og dermed
udviser tendens til problematisk krydsresistens. Generelt har SSI dog
ikke kunnet detektere sådanne risici, om end SSI har fundet antydning
af en sådan risiko blandt gener i bakterier, der stammer fra mestendels
importeret kalkunkød.102
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
56
Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med AMR?
Foruden stor menneskelig lidelse, sygdom og død har antibiotikaresistens også
store samfundsøkonomiske omkostninger.
På tværs af OECD-landene udgør de direkte sundhedsmæssige meromkostninger
til behandling af antibiotika-resistente bakterier hvert år 28,9 mia. USD eller ca. 200
mia. kr. Hertil kommer yderligere en række indirekte, afledte samfundsøkonomiske
meromkostninger i form af eksempelvis lavere arbejdsmarkedsdeltagelse og produk-
tivitet. OECD anslår eksempelvis, at antibiotikaresistente bakterier i OECD-landene
hvert år er årsag til en reduktion i arbejdsudbuddet på 734.000 fuldtidspersoner.
Læger bebrejder dyrlæger og
svineproducenter – og omvendt
Nyere sociologiske studier viser, at der blandt aktører i den humane og
veterinære sundhedssektor kan finde såkaldt ’blame-shifting’ sted. Altså
en praksis, hvor aktører, der opererer internt i en af de to sektorer, udpe-
ger aktører indenfor den anden sektor, som den gruppe, der bærer det
primære ansvar for, at der opstår problemer med antibiotikaresistens.
Således ses det ikke sjældent, at sundhedspersoner i den humane sektor
udpeger veterinære sundhedspersoner og andre aktører i den animalske
fødevaresektor, som den gruppe, der hovedsageligt har ansvaret for den
ikke uønskede udvikling – og at veterinære sundhedspersoner og andre
aktører i den animalske fødevaresektor omvendt udpeger humane sund-
hedspersoner som dem, der primært er ansvarlige for problemer vedrø-
rende human antibiotikaresistens. Dette billede af gensidig sektoral kritik
og ’blame-shifting’ genfindes både i nogen grad i Danmark 106
og også i
en række europæiske lande med større animalske fødevareproduceren-
de sektorer (eksempelvis Frankrig og Storbritannien).107
Kilde: Jensen, C. S. (2024) Antimicrobial resistance in the risk
societyHealth, Risk and Society, 26 (1-2), 75-92.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
57
For Danmark vurderer OECD, at AMR allerede nu på årsbasis hvert år medfører
direkte meromkostninger i sundhedsvæsenet for 400 millioner kroner og indirek-
te samfundsøkonomiske meromkostninger som følge af lavere arbejdsudbud og
produktivitet for 250 millioner kroner. Det vil sige, i Danmark løber de samlede
samfundsøkonomiske omkostninger, der knytter med AMR, ifølge OECD op i 650
millioner kroner om året.108
Flere studier peger også på, at AMR vil føre til en markant stigning i såvel døde-
lighed, sygdomsbyrde og sundheds- og samfundsøkonomiske meromkostninger i
fremtiden. Forskerne bag det tidligere omtalte Lancet-studie anslår eksempelvis,
at antallet af dødsfald, der er direkte forårsaget af AMR, på verdensplan vil stige
fra 1,14 millioner i 2021 til 1,91 millioner dødsfald i 2050. Samtidig vil antallet af
samlede AMR-relaterede dødsfald i samme periode vokse med 75 procent fra 4,71
millioner dødsfald i 2021 til 8,22 millioner dødsfald i 2050.
I højindkomstlandene forventer forskergruppen tilsvarende stigninger i dødstal.
Antallet af direkte AMR-forårsagede dødsfald vil i højindkomstlandenes stige med
54 procent fra 125.000 i 2021 til 191.000 i 2050. Samtidig forventer forskerne, at
antallet af AMR-associerede dødsfald i højindkomstlande vil stige med 60 procent
fra 553.000 til 883.000 indenfor den samme tidsperiode.109
Med den stigende sygdomsbyrde forventes de samfundsøkonomiske meromkostnin-
ger også at blive forøget Eksempelvis anslår Verdensbanken, at de samlede globale
samfundsøkonomiske meromkostninger som følge af AMR vil stige imellem 1,1 og
3,5 procent af det samlede globale bruttonationalprodukt. Det vil sige, at i det værste
scenarie, vil AMR hvert år være årsag til et samlet globalt væksttab i samme størrel-
sesorden som dét, den internationale finanskrise forårsagede i 2008-2009.110
For så vidt at AMR allerede indebærer betydelige samfundsøkonomiske merom-
kostninger, vil der således også på både globalt og nationalt plan være økonomi-
ske gevinster forbundet med investeringer og tiltag, der kan inddæmme sprednin-
gen af antibiotika-resistente bakterier. Eksempelvis vurderer OECD, at hver krone,
som Danmark investerer i en sammenhængende og effektiv One Health-indsats
– dvs. en indsats, der under et er målrettet den humane og den veterinære sektor
– medfører en samlet, afledt samfundsøkonomisk gevinst på fem kroner.111
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
58
ANTIBIOTIKARESISTENS
– ET ETISK PROBLEM?
Problemet med stigende antibiotikaresistens fremstilles ofte af etikere og fagfilosof-
fer som et eksempel på en såkaldt ’fælledens tragedie’ (fra engelsk ’a tragedy of
the commons’.)
En fælledens tragedie er en særlig type etisk problem, der opstår i de situationer,
hvor et fællesskab på kort sigt udnytter eller måske endda helt udtømmer en knap
fælles ressource, som selvsamme fællesskab har en langsigtet fælles interesse i at
beskytte og bevare.112
Som andre eksempler på sådanne ’tragedier på fælleden’ fremhæves typisk miljø-
forurening, klimaforandringer, biodiversitetstab og overfiskning. Og i det følgende
vil sidstnævnte blive brugt til kort at uddybe og tydeliggøre grundstrukturen i det
etiske problem.
For en given fiskebestand og i et givent fællesskab af fiskere, vil det alt andet lige
altid være i hver enkelt fiskers umiddelbare egeninteresse at fange så mange fisk
som muligt.
Men for så vidt at en sådan fiskebestand på et tidspunkt ikke længere vil kunne
reproducere og opretholde sig selv, når hver enkelt fisker på denne måde søger at
tilgodese sin egen interesse, og presset på bestanden således stiger, da vil denne
knappe, fælles ressource over tid gradvist svinde ind - og endda risikere helt at
forsvinde. Et ganske tragisk udfald, for så vidt at selvsamme fiskebestand jo oprin-
deligt udgjorde en kritisk vigtig – hvis ikke ligefrem livsnødvendig – ressource, som
alle fiskeres udkomme afhang af.
Tragedien er dog ikke uundgåelig. En tragedie på fælleden kan afværges hvis
fællesskabet vælger at pålægge hvert enkelt medlem af fællesskabet forskellige
former for begrænsninger i sin brug af den fælles ressource.
I eksemplet med overfiskning kan hver enkelt fisker pålægges at begrænse sig via
opfordringer til frivillig tilbageholdenholdenhed, indførelse af fiskekvoter, forskellige
mekanismer til at håndhæve og sanktionere eventuelle kvotebrud osv.
På denne vis nedbringes presset på den samlede fiskebestand, hvorved denne
kan fastholde sin størrelse - og måske endda ligefrem vokse igen. Og således kan
tragedien afværges.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
59
Antibiotikaresistens som en tragedie på fælleden?
Udfordringen med tiltagende antibiotikaresistens kan på tilsvarende vis anskues
som en tragedie på fælleden, idet den samlede globale beholdning af virksomme
antibiotika på samme måde kan ses som en fælles knap global ressource. Altså
en form for ressource, som forskellige typer af brugere har fri adgang til. Og en
ressource, som hver enkelt af disse, opnår relativt store sundhedsmæssige og
økonomiske gevinster ved at bruge.113
Antibiotika adskiller sig selvsagt fra en fiskebestand på flere måder. Eksempelvis
udgør antibiotika ikke i egentlig forstand en knap ressource, der som en fiskebe-
stand ”svinder ind” efterhånden som den ”bruges”. Global konkurrence har i dag
presset omkostningerne på produktion af antibiotika langt ned, ligesom patenterne
for de fleste ’ældre’ antibiotika har været udløbet længe. Principielt vil man derfor
på globalt plan kunne fremstille store mængder antibiotika med meget lave om-
kostninger. Menneskeheden kommer derfor heller ikke til at ”løbe tør” for antibioti-
ka, fordi der bruges for meget.
Til gengæld risikerer menneskeheden at ”løbe tør” for virksomme antibiotika. Den
samlede mængde virksomme antibiotika er netop ikke upåvirket af hvor meget,
hvor ofte, og af hvem antibiotika bruges. Som sådan kan virksom antibiotika an-
skues som en knap ressource ikke meget ulig eksempelvis en begrænset naturligt
forekommende fiskebestand.
Ligeledes synes det heller ikke umiddelbart at være i den enkelte antibiotikabrugers
egeninteresse at anvende så meget antibiotika som muligt. Så længe den enkelte
blot behandles for egne sygdomme med den nødvendige mængde antibiotika, synes
der ikke at være yderligere gevinster forbundet med et merforbrug, hvorfor det heller
ikke synes at være i den enkelte brugers interesse at bruge mere end nødvendigt.
Endelig opdager vi som menneskehed også løbende nye typer af antibiotika via
fortløbende bioteknologiske fremskridt. Nok er frekvensen, hvormed der opdages
ny antibiotika faldet markant de seneste årtier. Hvor der tidligere i historien blev op-
daget mange nye typer af antibiotika, sker det i dag sjældnere og sjældnere. Dog
adskiller antibiotika sige også fra en fiskebestand derved, at der løbende kommer
nye ”arter” antibiotika til.114
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
60
Samfundet har et ’økologisk råderum’ for brug af antibiotika.
Når det alligevel kan give mening at forstå resistensproblemet som en tragedie på
fælleden, er det fordi det skærper opmærksomheden på to væsentlige forhold ved
denne problematik.
For det første det forhold at det samlede globale forbrug af antibiotika alt andet lige
kan betragtes som et etisk nulsumsspil. Altså en etisk set dilemmafyldt og konfliktpræ-
get situation, hvor intet enkelt individ umiddelbart vil kunne stilles bedre (ved at bruge
mere antibiotika), uden at andre enkeltindivider dermed også indirekte stilles dårligere
(for så vidt at deres adgang til virksomme antibiotika derved alt andet lige forringes.)
Dette forhold kan også udtrykkes sådan, at vi som globalt – og for så vidt også na-
tionalt samfund - har et afgrænset ’økologisk råderum’,115
der ikke ulig det velkend-
te finanspolitiske ’økonomisk råderum’116
kan forvaltes mere eller mindre bæredyg-
tigt på kort og på langt sigt.
På samme måde som det økonomiske råderum, kan også det økologiske råderum
for brug af antibiotika i et vist omfang øges (eksempelvis via opdagelse og udvik-
ling af nye typer antibiotika, via reduktioner og besparelser på udvalgte områder og
andet.) Men meget lig det økonomiske råderum er også det økologiske råderum en
forholdsvist fastlåst og af naturlige, biologiske årsager givet størrelse, der ikke kan
forøges uendeligt. Således kan det også forvaltes på en mere eller mindre lang-
tidsholdbar måde.
I et etisk perspektiv er dette nulsumsspil dog forholdsvist kompliceret. For når det
gælder resistensproblematikken, er der ikke blot tale om en knap ressource, der
skal fordeles imellem få lokale mennesker på et givet tidspunkt. Der er tale om en
ressource, der skal fordeles retfærdigt på tværs af både dyrearter (mennesker vs.
dyr), generationer (nutidige vs. fremtidige) samt globalt på tværs landegrænser
og regioner. Og ved at betragte problemet med antibiotikaresistens som en sådan
fælledens tragedie, træder det simpelthen tydeligere frem, at udfordringen som
etisk problem stiller sig an som et kompliceret inter-generationelt, inter-nationalt
og inter-specielt nulsumsspil med virksom antibiotika som den finitte, knappe og
kritisk vigtige ressource. Og hvor den etiske udfordring består i at få fordelt denne
ressource så retfærdigt som muligt på tværs af tid, sted og arter.117
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
61
Et nulsumsspil hvor nogen er nødsaget til at begrænse sig
For det andet henleder denne måde at se problemet på også opmærksomhe-
den på, at det ikke blot kan være nødvendigt - men endda også etisk legitimt - at
begrænse, inddæmme og regulere det enkelte individs frie valg og udfoldelsesmu-
ligheder med afsæt i hensynet til det fælles bedste, fællesskabets fælles interesse,
folkesundheden osv.
Fordi det i høj grad er det samlede globale forbrug af antibiotika, der er udslags-
givende for, hvorvidt bakterier erhverver sig problematisk resistens. Og fordi der
netop opstår resistensproblemer, når det samlede globale forbrug er større end,
hvad der er kompatibelt med et stabil resistensniveau. Så må en etisk diskussion
af resistensproblemet nødvendige komme til at omhandle spørgsmålet om, hvilke
typer af antibiotikabrugere der bør udvise tilbageholdenhed og eventuelt begrænse
deres brug, sådan at andre typer af antibiotikabrugere fortsat vil kunne nyde godt
af det fælles gode.
At se resistensudfordringen som en tragedie på fælleden tydeliggør netop denne
prioriterings- og fordelingsproblematik. Men det giver ikke i sig selv svar på, hvem
der i så fald bør begrænse sit forbrug eller hvorfor. Ja for så vidt rejser det forhold,
at en tragedie på fælleden kan afværges via regulering og begrænsning af det
enkelte individs udfoldelsesmuligheder, blot en række nye etiske spørgsmål:
Bør en sundhedsperson eksempelvis i alle tilfælde lade hensynet til den enkelte
patient, dyr eller dyrebesætning få forrang for andre hensyn? Eller kan der være
grunde til at udvise tilbageholdenhed. Hvorfor og i hvilket omfang bør antibiotika
eventuelt tilbageholdes og reserveres til fremtidige generationer? Hvor stor en del
af den samlede mængde antibiotika kan det etisk forsvares at bruge til behandlin-
gen af dyr? Og bør adgang til antibiotika eventuelt også sikres i økonomisk mindre
udviklede dele af verden?
At betragte resistensudfordringen som en tragedie på fælleden fremhæver kort og
godt, at nogle bør begrænse deres forbrug af antibiotika. Men det siger ikke meget
om, hvem der i så fald bør begrænse sig – eller hvorfor.
Fra tragedien på fælleden til det etiske øjeblik på hospitalsgangen?
Den etiske problemstilling præger også direkte dagligdagen for den enkelte sund-
hedsperson. For spørgsmålet om hvorvidt en human eller veterinær sundheds-
person i et givent møde med en patient eller dyrebesætning bør bruge antibiotika,
stiller umiddelbart vedkommende i et etisk dilemma.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
62
Sat på spidsen er dilemmaet følgende: Enten bør sundhedspersonen gøre alt
hvad, der står i vedkommendes magt, for at behandle og lindre den enkelte patient
eller besætning så hurtigt, så effektivt, med så få gener og med så lav risiko som
muligt. Eller også bør vedkommende ud fra andre etiske hensyn udvise en grad af
tilbageholdenhed i brugen af antibiotika – og også beslutte hvor stor denne i så fald
bør være. Altså beslutte sig for hvor stor en sundhedsrisiko vedkommende i kraft
af sin bemyndigelse som sundhedsperson vil påtage sig at løbe på den enkelte
patient, dyr eller dyrebesætnings vegne.
Det kan også siges sådan, at den enkelte sundhedsperson undertiden kan kom-
me til at stå i et såkaldt etisk øjeblik, når hun eller han skal træffe afgørelse om at
ordinere antibiotika eller lade være.
Et etisk øjeblik opstår i tilfælde, hvor en sundhedsfaglig myndighedsperson qua sin
stilling har bemyndigelse og autonomi til ved eget faglige skøn at træffe diskretio-
nær faglige beslutning; hvor vedkommende er forpligtet til og ikke kan undslå sig
at træffe en sådan beslutning; hvor vedkommende står i en faglig valgsituation,
der ikke retligt er klart og entydigt normeret, og hvor vedkommende har det fulde
ansvar for at træffe en beslutning, der senere vil vise sig at være mere eller mindre
fagligt og etisk forsvarlig.118
Det vil sige, at en sundhedsperson står i et etisk øjeblik, når denne skal træffe beslut-
ning i en etisk konflikt, hvor to eller flere modsatrettede hensyn ikke lader sig forene,
og hvor det ikke er retligt givet, hvilke hensyn der bør have forrang. En etisk uafklaret
situation, der antageligt også kan være forholdsvis belastende og ubehagelig for
sundhedspersonen selv.119
Spørgsmålet om ordination af antibiotika udgør for huma-
ne og veterinære sundhedspersoner et eksempel på et sådan etisk øjeblik.120
I kraft af deres autorisation og deres ordinationsret har de den fulde faglige autonomi
til at udskrive antibiotika - eller undlade. Konfronteret med en syg patient eller smittet
husdyrbesætning kan de ikke undslå sig at træffe beslutning om, hvorvidt behandling
med antibiotika bør indledes. Og selvom der findes overordnede retningslinjer for
brug af antibiotika, er de dog ikke nødvendigvis så klart definerede, at de i alle tilfæl-
de utvetydigt angiver hvorvidt, hvornår og hvordan antibiotika bør ordineres.
Sundhedsstyrelsens nugældende vejledning for ordination af antibiotika til men-
nesker er et eksempel på denne underbestemthed. Vejledningen skal ”præcisere
kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed, en læge skal udvise ved ordination
af antibiotika.” (Se tekstboks.)
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
63
Som det fremgår, indskærper vejledningen for eksempel, at hensynet til den enkel-
te patient undtagelsesløst skal vægtes højest i akutte nødsituationer, hvor antibioti-
kabehandling skønnes livreddende.
Samtidig har vejledningen til formål ”at begrænse uvirksom og unødvendig be-
handling.” 121
I forlængelse heraf anbefaler vejledningen, at en antibiotikabehand-
ling eksempelvis ”skal kunne forventes at sikre mod alvorlige/livstruende forløb
eller at afkorte et sygdomsforløb væsentligt,” samt at ”varigheden af behandlingen
skal være så kort som muligt.”
Sundhedsstyrelsens vejledning til
ordination af antibiotika
”Det skal understreges, at antibiotisk behandling, der anses for livred-
dende, skal iværksættes umiddelbart. Målet er at begrænse uvirksom
og unødvendig behandling. Endvidere ønsker Sundhedsstyrelsen, at
antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobio-
logisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination
af antibiotika til systemisk brug, er:

Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at sikre mod alvorlige/
livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt.

Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad,
der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag.

Det valgte antibiotikum skal være så smalspektret og påvirke nor-
malfloraen så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for
anvendelse af antibiotika.

Hvis den initiale behandling ikke virker, skal valget af antibiotikum
revurderes og eventuelt justeres efter mikrobiologisk diagnostik.

Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og
følge den evidens, som foreligger på området.

Diagnosen, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives
i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal.”
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2012
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
64
Men for så vidt at vejledningen ikke nærmere definerer, hvad der bør forstås ved
nødvendig henholdsvis unødvendig behandling, en væsentlig afkortning af et syg-
domsforløb eller den kortest mulige behandlingsvarighed, kan der tænkes ganske
forskellige fortolkninger af, hvad der bør forstås herved.
Der findes mere restriktive fortolkninger af, hvad der bør forstås ved nødvendig
antibiotikabehandling. For eksempel har den amerikanske bio-etiker Michael Millar
hævdet, at det i lyset af de potentielt stærkt negative konsekvenser af en post-anti-
biotisk krise, bør kunne accepteres etisk, at brugen af antibiotika begrænses ude-
lukkende til tilfælde, hvor denne ”modvirker alvorlige risici for uigenkaldelig skade.”
(fra eng. ”prevents a substantial risk of irretrievable harm”).122
Men der findes også mere lempelige fortolkninger. Sundheds- og Ældreministeriets
tidligere ’National handlingsplan for antibiotika til mennesker’ fra 2017 udgør et
eksempel. Handlingsplanen indeholder forslag til lokale tiltag og initiativer, der skal
reducere såkaldt ”unødigt forbrug af antibiotika” blandt udvalgte grupper af antibi-
otikaforbrugere som for eksempel børn under 5 år, som lider af infektioner i øvre
luftveje eller kvindelige plejehjemsbeboere, som lider af urinvejsinfektioner.123
Men handlingsplanen går dog langtfra lige så vidt som eksempelvis Michael Millar
og lægger tydeligvis en mere lempelige fortolkning af nødvendig henholdsvis
unødvendig brug af antibiotika til grund.
Givet at begrebet om nødvendig henholdsvis unødvendig brug kan fortolkes gan-
ske forskelligt, da vil det altså også i mange tilfælde være op til den enkelte sund-
hedspersons diskretionære faglige skøn at beslutte, hvad der nærmere bør forstås
herved (såvel som ved ”væsentlig afkortelse af et sygdomsforløb”, ”den kortest
mulige behandlingsvarighed” og så videre.)
Fra sundhedsperson til sundhedsperson vil fortolkningen og den daglige, faglige
forvaltning heraf da antageligt også kunne variere. Der er nogen grad af videnska-
beligt belæg for, at visse grupper af sundhedspersoner forvalter brugen af anti-
biotika systematisk mere lempeligt end andre grupper sundhedspersoner. Nyere
danske studier har blandt andet peget på, at ældre praktiserende læger, mere
fortravlede læger og også læger i udkantskommuner har en tendens til at ordinere
relativt mere antibiotika end andre grupper af sundhedspersoner.124
Med andre ord oppebærer den enkelte sundhedsperson altid et stort fagligt - men
også etisk ansvar for forvaltning af gældende regler og vejledninger. Og det også
i de forskellige tilfælde, hvor disse regler og vejledninger ikke klart og entydigt
angiver, hvad der er det etisk rette at gøre. Dermed kan sundhedspersoner netop
komme til at stå i et etisk øjeblik.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
65
Desuden kan en sundhedsperson i et sådan etisk øjeblik også være under et end-
og ganske stort tids- og ressourcepres. Og ikke mindst under et pres fra for eksem-
pel den enkelte patient, dennes pårørende, husdyrsbesætningens ejer og andre.
Presset på den enkelte sundhedsperson kan dog alt andet lige antages at være
mindre, for så vidt at den enkelte sundhedsperson kan træffe beslutning med
vished om, at vedkommendes faglige beslutning er truffet indenfor og er i over-
ensstemmelse med et overordnet sæt af etisk forsvarlige forvaltningsmæssige
rammer og fagligt-institutionelle normer på området. Rammer og normer - som
vedkommende ganske vist ikke selv har indflydelse på at definere – og som ved-
kommende selvsagt også er fagligt forpligtet til at agere indenfor. Men for så vidt at
vedkommende kan agere i tillid til, at der foreligger etisk set velfunderede forvalt-
ningsmæssige rammer og normer at agere indenfor, må presset for den enkelte
sundhedsperson i det etiske øjeblik forventes at være mindre og mere bærbart.
Det kan også siges sådan, at det etiske øjeblik alt andet lige bliver mindre byrde-
fuld at bære for den enkelte sundhedsperson, hvis denne kan agere i tillid til, at
den myndighedsperson (som i det følgende vil blive kaldt for ’den etisk sindede
antibiotikaforvalter’) har tilrettelagt de overordnede forvaltningsmæssige rammer
for samfundets samlede brug af antibiotika med afsæt i et samlet, sammenhæn-
gende og velbegrundet etisk rationale.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
66
DEN ETISKE
ANTIBIOTIKAFORVALTERS
TRE DILEMMAER
I forskningslitteraturen om AMR diskuterer man ofte begrebet god antibiotisk for-
valtningskik (af eng. ’antibiotic stewardship).125
Begrebet sigter til en overordnet
samfundsmæssig ambition om at nedbringe forbruget af antibiotika så meget, som
det etisk skønnes forsvarligt.126
Begrebet henleder opmærksomheden på, at mange forskellige faggrupper udgør
forvaltere af antibiotika. Det er med andre ord ikke kun læger og dyrlæger (sund-
hedspersoner), der har ansvar at bruge antibiotika på etisk forsvarlig vis. Det er
for så vidt også de mange patienter, pårørende, sygeplejersker, besætningsejere,
hospitalsledelser, medicinalfirmaer, politiske beslutningstagere, embedsmænd og
mange andre med indflydelse på det samlede samfundsmæssige antibiotikafor-
brug. Selvom rammer og barrierer for at påvirke antibiotikaforbruget selvsagt er
forskellige for forskellige faggrupper, så bidrager de alle til samfundets mere eller
mindre ansvarlige forvaltning af sine antibiotika-ressourcer. (Se tekstboks.)
Mange faggrupper er forvaltere af antibiotika
Det samlede samfundsmæssige antibiotikaforbrug bestemmes af en
lang række af aktørers handlinger, der på forskellig vis kan øge eller
nedbringe antibiotikaforbruget, og som også på forskellig vis griber
ind i, betinger og (u)muliggør andre aktørers handlings- og mulig-
hedsrum (se figur 10.)
Se grafik på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
67
Som sådan konfronteres alle disse faggrupper mere eller mindre direkte med de
etiske dilemmaer, som det, der i denne udtalelse kaldes for den etisk sindede
antibiotikaforvalter, står overfor.127
I det følgende præsenteres tre centrale etiske dilemmaer for en sådan etisk sindet
antibiotikaforvalter. Det vil sige fokus for det følgende vil være på de etiske spørgs-
mål, der kan opstå, når en ideel etisk sindet antibiotikaforvalter måtte ønske at
fastslå den eller ”de måder, der sikrer bæredygtig adgang til virksom behandling for
alle, der har behov for det.”
DET ANTIBIOTIKA-FORVALTENDE KREDSLØB
FIGUR 10
Figuren viser de mange forskellige typer af aktører, der indenfor den humane sundhedssektor
direkte eller indirekte kan påvirke det nationale humane antibiotikaforbrug.
Det Etiske Råds sekretariat på baggrund af Dyer et. al (2017)
KILDE
AMR-enhed
Lægemiddels­
virksomheder
Apoteker
Receptudskriver
(læge)
Antibiotika­
recept
Laboratium
Patienter
Offentlige
myndigheder
1
1
2
3
2 3
Uddannelses­
institutioner
Hospitals­
system
Antibiotika
indtages
Finansiering
Autorisationskrav
Konsultationsadfærd
Opfordring
til evaluering
Markedsføring
Rapportering af
udvalgte fund
Lokale
retningslinjer
Prioritering
af ressourcer
Offentlige
oplysnings­
kampagner
Kompetence­
udvikling
Patient
vejledninger
Kvalitetssikring og feedback
Antibiotika som er til rådighed
Prøvetagning
Selvmedicinering med rester
fra tidligere behandlinger
Sygeplejersker
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
68
Hensyn til mennesker overfor
hensyn til dyr?
Det første etiske dilemma, som en etisk sindet antibiotikaforvalter må forholde sig
til, er spørgsmålet om, hvorvidt og hvor omfattende et hensyn der bør tages til dyr
sammenholdt med hensynet til menneskers sundhed.
Herunder et det også et væsentligt delspørgsmål, hvor stort et hensyn der bør ta-
ges til de produktionsdyr, der indgår i moderne animalsk fødevareproduktion, hvor
brug af antibiotika er dybt integreret. Og spørgsmålet er, hvor stor en del af det
antibiotiske ’økologiske råderum’, en etisk sindet antibiotikaforvalter bør allokere til
veterinært brug.
Som vist ovenfor, er det i dag videnskabeligt forholdsvist veletableret, at resistente
bakterier og resistensgener kan transmitteres fra dyr til mennesker, og dermed også
udgør nogen sundhedsrisiko for mennesker.128
Men som det også er vist, er det tillige
fagligt ganske omstridt, hvor omfattende denne sundhedsrisiko skønnes at være.
Men uanset hvor stor denne risiko skønnes at være, så er det i sidste ende et etisk
spørgsmål, hvorvidt og i hvilket omfang den risiko bør tolereres, accepteres og lø-
bes. Og i det omfang der bør vises hensyn til dyr, da bør det ske med henvisning til
etiske grunde, der er tilstrækkelig tungtvejende til, at de opvejer eventuelle negati-
ve humane sundhedskonsekvenser og risici.
En sådan etisk grund kan netop være hensynet til dyrs velfærd. Derfor fremstilles
der i det følgende kort det syn – eller rettere de to potentielt modstridende syn - på
dyrevelfærd, som blandt andet Det Dyreetiske Råd lægger til grund for sit arbejde
med dyreetik og dyrevelfærd i en dansk kontekst.
Dyrevelfærdsloven, Det Dyreetiske Råd og to syn på dyrevelfærd
I Danmark reguleres spørgsmål om dyrs velfærd indenfor rammerne af dyrevel-
færdsloven. Dyrevelfærdsloven har overordnet til formål at fremme ”god dyrevel-
færd” og ”varetage dyreetiske hensyn.” Loven lægger blandt andet vægt på, at ”dyr
skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig
ulempe.” Ligeledes understreger loven, at dyr ”skal behandles under hensyntagen
til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.”
4.1
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
69
Men derudover definerer loven ikke nærmere begrebet ’dyrevelfærd’. Og loven for-
holder sig heller ikke nærmere til, hvor disse potentielt modsatrettede hensyn kan
komme i konflikt. Ligeledes rummer loven heller ikke en nærmere bestemmelse af
begrebet ”dyreetiske hensyn.” 129
Dog fastsætter loven rammerne for det Dyreetiske Råds virke. Siden 1991 har
Danmark haft et Dyreetisk Råd. Ifølge Dyrevelfærdsloven skal rådet ”ud fra en etisk
vurdering følge udviklingen inden for dyrevelfærd.” Loven fastslår dog ikke nærmere,
hvordan det Dyreetiske Råd skal forstå og arbejde med begrebet ’dyrevelfærd’.130
Det er således op til rådet selv nærmere at definere og fortolke dette begreb.131
Af notatet ’Dyreetik, Dyrevelfærd og Det Dyreetiske Råd’ fra 2022 fremgår det,
at Det Dyreetiske Råd i sit virke tager afsæt i ”antagelsen om, at dyr, uanset art,
har direkte krav på etiske hensyn, og at mennesker derfor har forpligtelser overfor
dem. Efter medlemmernes opfattelse skal der i de etiske drøftelser tages udgangs-
punkt i dyrenes biologi, fx om de kan opleve smerte og glæde, hvilke behov de har,
samt hvordan de påvirkes af menneskers handlinger.” 132
Nærmere bestemt definerer Det Dyreetiske Råd begrebet ’dyrevelfærd’ sådan:
”God dyrevelfærd indebærer både, at dyrene kan leve i overensstemmelse med
deres natur og få deres behov tilgodeset, og at dyrene har færrest mulige negative
oplevelser som stress, sult og sygdom og flest mulige positive oplevelser.” 133
Det Dyreetiske Råd påpeger også at de to hensyn kan komme i konflikt, og at der
kan forekomme situationer, hvor det ene hensyn må prioriteres højere end og på
bekostning af det andet.
I sådanne situationer tilslutter Det Dyreetiske Råd sig den prioritering, ”at gode
udfoldelsesmuligheder er en afgørende forudsætning for, at dyrenes velfærd kan
tilgodeses, og at hensynet til at beskytte dyrene mod problemer i relation til fx
sygdom og dødelighed ikke kan tjene som undskyldning for, at dyrene systema-
tisk bliver forhindret i at få tilgodeset deres adfærdsmæssige behov.” Samtidig
understreger rådet imidlertid også, ”at hensynet til, at dyr kan få tilgodeset deres
adfærdsmæssige behov, omvendt ikke må overskygge, at dyrene så vidt muligt
beskyttes mod problemer i relation til fx sygdom og dødelighed.” 134
I en udtalelse om forholdene i dansk konventionel svineproduktion fra 2025 fremsat-
te Det Dyreetiske Råd også kritik af, at balancen imellem disse to hensyn generelt
ikke er den rette i dansk svineproduktion – og at der i overvejende grad tages for lidt
hensyn til, at danske slagtesvin kan få tilgodeset deres naturlige adfærdsmæssige
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
70
behov og for stort hensyn til andre aspekter af dyreholdet (eksempelvis hensynet til
en god produktionsøkonomi, eksportmuligheder og andet). På den baggrund konsta-
terede Det Dyretiske Råd, ”at diskussionen om dyrevelfærd i svineproduktionen har
stået på i årtier uden at føre til den forventede forbedring for dyrene i produktionen.”
Det Dyreetiske Råd anbefalede på den baggrund derfor, at ”der nu og med hurtigst
mulig effekt, stilles krav om, at produktionen skal udvikles i en retning, hvor der kom-
mer en – set fra dyrenes side – bedre balance mellem hensyn til dyrenes velfærd og
hensyn til produktionsforhold og økonomi.” 135 (Se tekstboks)
Det Dyreetiske Råd udgav i 2025 en udtalelse om
niveauet for dyrevelfærd i dansk svineprodukti-
on. I udtalelsen vurderede rådet særskilt hvorvidt
udvalgte praksisser i dansk svineproduktion som
eksempelvis avlsprogrammer, opstaldningsforhold
og operative indgreb (såsom halekuperinger) for
nuværende fremstår forsvarlige og acceptable i et
dyreetisk perspektiv. Blandt andet konkluderede
rådet følgende:
Avlsprogrammer
”Det Dyreetiske Råd sætter spørgsmålstegn ved,
om den nuværende avl af svin lever op til intenti-
onerne i lovgivningen om, at man ud fra avlen af
grisene med rimelighed skal kunne forvente, at
de kan holdes uden at skade deres sundhed eller
velfærd. Rådet har svært ved at se, at avlen hidtil
har prioriteret denne forventning ud over de aspek-
ter, der samtidig er knyttet til produktionsmæssige
interesse.
Opstaldningsforhold
”Rådet anser gode udfoldelsesmuligheder som
en afgørende forudsætning for, at dyrs velfærd
kan tilgodeses. Det Dyreetiske Råd mener derfor
ikke, at meget restriktive former for dyrehold kan
anses for tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt
forsvarlige med den nuværende viden om dyrs
adfærdsmæssige behov. … Samlet set sætter Det
Dyreetiske Råd spørgsmålstegn ved, om hold af
svin lever op til intentionerne i lovgivningen om at
tage hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov
… Det Dyreetiske Råd konkluderer i forlængelse
af dette, at opstaldningsforholdene ikke er accep-
table set i lyset af Rådets forståelse af, hvad god
dyrevelfærd indebærer.”
Operative Indgreb
Det Dyreetiske Råd er i udgangspunktet kritisk
over for brugen af forebyggende operative indgreb
med henblik på at tilpasse dyr til produktionsforhol-
dene. Rådets medlemmer er enige om, at opera-
tive indgreb som halekupering, der fungerer som
kompensation for utilstrækkelige opstaldningsfor-
hold, ikke er acceptable.
Det Dyreetiske Råd om dyrevelfærd i svineproduktionen
Kilde:
Det Dyreetiske Råds udtalelse om Svineproduktion 2025.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
71
Det Dyreetiske Råd har også ved tre tidligere lejligheder forholdt sig direkte til
spørgsmålet om veterinær brug af antibiotika. Dette i forbindelse med tre hørings-
svar om ’grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebe-
sætninger’ fra 2014, 2016 og senest i august 2025.
Af høringssvaret fra 2014 fremgår det, at rådet mener ”at behandling med antibioti-
ka kan være et nødvendigt og acceptabelt tiltag, hvor enkelte dyr er syge, og efter
diagnosticering af det konkrete tilfælde vurderes at kunne have gavn af antibiotika-
behandling. Rådet peger imidlertid også
̊ på, at antibiotika ikke i alle tilfælde an-
vendes på denne måde. Rådet mener, at anvendelsen af antibiotika bør overvejes
nøje, både af hensyn til at sikre, at antibiotika fortsat vil være virksomt for både dyr
og mennesker, hvor der reelt er behov for det, og af hensyn til at sikre, at anven-
delsen ikke kompenserer for uhensigtsmæssige aspekter ved dyreholdet.” 136
I forlængelse af ovenstående konstaterer Det Dyreetiske Råd i sit høringssvar fra
2025, ”at udviklingen fortsat går den rigtige vej i forhold til at sænke forbruget af
antibiotika. Rådet vil dog endnu engang fremhæve, at der samtidig skal arbejdes
målrettet på at bekæmpe årsager til, at behovet for brug af antibiotika opstår, og at
dette bør have højeste prioritet.” 137
Dyrevelfærd som etisk grund for veterinær brug af antibiotika
I forlængelse heraf kan der for den etisk sindede antibiotikaforvalter altså tænkes
to forskellige etiske argumenter henholdsvis for og imod, at der allokeres (større el-
ler mindre mængder) virksom antibiotika til veterinær brug. Argumenter der begge
tager afsæt i hensyn til dyrs velfærd.
Et argument kan være, at dyr – herunder også dyr, der indgår i den animalske
fødevareproduktion – i et etisk perspektiv har værdi i sig selv. At nogen eller
noget har værdi i sig selv betyder, at det i et etisk perspektiv bør betragtes som et
efterstræbelsesværdigt mål i egen ret. Og typisk mener etikere, at fænomener, der
på denne måde har værdi i sig selv, giver en moralsk handlende person en etisk
forpligtelse til enten aktivt at beskytte eller at afstå fra at beskadige eller forvolde
smerte på det fænomen.138
Det er etisk omdiskuteret, hvilke dyrearter (eller andre livsformer såsom planter og
bakterier), der på denne vis bør tilskrives etisk værdi i sig selv.139
Men som både
dyrevelfærdsloven og Det Dyretiske Råd lægger op til, så betragtes dyr, der i kraft
af deres biologi og i deres egenskab af sansende væsener, der kan have positive
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
72
og negative sanseoplevelser (som smerte, lidelse, sygdom, sult, angst, stress og
andet), i en dansk kontekst typisk som tilhørende den gruppe af dyr, der har etisk
værdi i sig selv.140
Fordi flere forskellige typer af husdyr – og også de dyr, der indgår i den animalske
fødevareproduktion – kan opleve smerte og glæde, kan de altså hævdes etisk at
have værdi i sig selv. Og i forlængelse heraf kan det hævdes, at de er omfattet af
et krav om, at moralsk handlende personer viser hensyn til deres velfærd blandt
andet ved, at de behandler dem med antibiotika, når dyrene lider smerte og risike-
rer at dø på grund af behandlelige infektionssygdomme.141
Med andre ord vil den etisk sindede antibiotikaforvalter kunne argumentere for, at
der med udgangspunkt i hensynet til dyrs velfærd bør disponeres og allokeres en
vis (og i en vis forstand tilstrækkelig) del af det økologiske råderum til veterinært
brug, for så vidt at fraværet af (eller blot en utilstrækkelig mængde antibiotika) vil
indebære en etisk set uacceptabel høj forekomst af sygdom, smerte og død blandt
hus- og produktionsdyr. Og altså en unødvendig høj forekomst af negative oplevel-
ser blandt dyr, hvilket vil være i modstrid med de etiske forpligtelser, som moralsk
handlende mennesker har for at tage vare på sansende dyrs velfærd.
Nærmere bestemt vil den etisk sindede antibiotikaforvalter hermed lægge en
forståelse af dyrevelfærd, som hovedsageligt forstår dyrevelfærd som bestående
i fraværet af negative, smertefulde oplevelser (og mindre som opfyldelse af dyrs
naturbestemte, adfærdsmæssige behov) til grund. Og med det som afsæt, plæde-
re for, at der disponeres en (tilstrækkelig) del af det økologiske råderum også til at
beskytte dyrs velfærd.
Et relevant spørgsmål i den forbindelse er selvsagt, hvad der nærmere bør anses for
at udgøre en tilstrækkelig mængde antibiotika – ikke mindst henset til, at veterinært
antibiotikabrug alt andet lige også udgør en vis sundhedsrisiko for mennesker.
Et spørgsmål, der sat på spidsen, kan udtrykkes som spørgsmålet om det etisk set
acceptable ’bytteforhold’ mellem dyr og menneskers velfærd. Det vil sige spørgs-
målet om, hvorvidt det etisk kan og bør accepteres, at nogle mennesker nu eller i
fremtiden lider skade (eller dør) som den direkte, negative, ikke-intenderede kon-
sekvens af veterinær brug af antibiotika.
Eksempelvis er der i et land som Danmark godt og vel 6 millioner mennesker, en
bestand på omkring 11 millioner grise, en produktion på over 30 millioner små­
grise142
(hvoraf over halvdelen eksporteres til videre produktion i udlandet) og
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
73
103 millioner slagtekyllinger, der i egenskab af alle at være sansende væsener
også alle kan opleve smerte og glæde. Som sådan har de alle etisk værdi i sig selv
og bør derfor omfattes af et etisk hensyn.
Men indebærer dét forhold, at de alle kan føle smerte og glæde, eksempelvis at
der i en vis forstand bør tælles hoveder, høveder, tryner og næb, sådan at hvert
menneske, slagtesvin eller -kylling tilskrives lige stor værdi? Eller forholder det sig
snarere sådan, at hvert enkelt slagtesvin eller -kylling etisk set er relativt mindre
værd end hvert enkelt menneske? Og i givet fald: hvor meget mindre etisk vær-
difulde er de så? Kan hensynet til ét menneskes velfærd eksempelvis opvejes af
hensynet til eksempelvis 100.000, 1 million eller 10 millioner slagtesvins velfærd?
Som vist ovenfor skønnes eksempelvis Husdyr-MRSA i en dansk kontekst hvert
år at forårsage 1-2 humane dødsfald. Det vil sige, givet en antagelse om, at den
nugældende veterinære ordinationspraksis er tilstrækkelig til at beskytte slagtesvin
fra oplevelser af smerte, da forekommer hensynet til et enkelt menneskes velfærd
at kunne opvejes af hensynet til godt 20 millioner slagtesvins velfærd – altså for så
vidt, at det antages, at den nuværende allokering af antibiotika imellem mennesker
og dyr er etisk acceptabel.
Uden dog nærmere at præcisere, uddybe eller begrunde det etisk acceptable
’bytteforhold’ imellem dyr og menneskers velfærd, kan den etisk sindede antibio-
tikaforvalter dog også nøjes med at fastholde, at der i et etisk perspektiv må være
et nedre minimum for, hvor begrænset en mængde antibiotika der kan allokeres
til dyr, uden at det vil indebære uacceptabelt store negative konsekvenser for
dyrevelfærden. Og dermed etisk acceptere at en sådan tilstrækkelig allokering af
antibiotika til veterinært brug også vil få negative, ikke-intenderede konsekvenser
for human sundhed og velfærd.
Dyrevelfærd som etisk grund imod veterinær brug af antibiotika
Et andet argument kan tilsvarende være, at hus- og produktionsdyr i et etisk per-
spektiv har værdi i sig selv, og at vi derfor som moralsk handlende personer har en
etisk forpligtelse til at tage vare på disse dyrs velfærd.
Dette argument vil dog i højere grad betone betydningen af, at dyr, som led i
beskyttelsen af deres velfærd, også får tilgodeset en række af deres fysiologiske,
sundheds- og adfærdsmæssige behov. Og dette også uden at dyrenes sundhed
dermed kompromitteres, eller at dyrene på anden vis skal have unødige negative
oplevelser (af smerte, sygdom, død og så videre.)
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
74
Dette argument vil dermed lægge til grund, at en adækvat forståelse af dyrevel-
færd indebærer en etisk forpligtelse til både at beskytte dyr fra smertefulde oplevel-
ser og i et rimeligt omfang at opfylde deres naturlige, adfærdsbestemte behov - og
dette også uden overflødig eller unødvendig veterinært antibiotikaforbrug, så vidt
som det nu er muligt.
Et relevant spørgsmål i den forbindelse er selvsagt, hvorvidt det rent praktisk er
muligt at fremme og beskytte begge dimensioner af dyrevelfærd samtidig - ikke
mindst hvis et lavere veterinært antibiotikaforbrug skal fastholdes.
Som vist ovenfor, peger en række aktører (eksempelvis Det Dyreetiske Råd og ak-
tører indenfor den animalske fødevaresektor) på, at der i visse tilfælde kan være tra-
de-offs imellem at tilgodese dyrs sundhed og at sikre, at dyr får opfyldt nogle af deres
naturlige, adfærdsbestemte behov. Men hvorvidt det ene bør prioriteres højere end
det andet er et selvstændigt dyreetisk spørgsmål, hvor eksempelvis Det Dyreetiske
Råd argumenterer for, at ”hensynet til at beskytte dyrene mod problemer i relation til
fx sygdom og dødelighed ikke kan tjene som undskyldning for, at dyrene systematisk
bliver forhindret i at få tilgodeset deres adfærdsmæssige behov.”
Et andet synspunkt i den diskussion kan være – og som også nogle aktører i den
danske animalske fødevareproduktion, synes at have - at det alt andet lige etisk
må være at foretrække, at dyrs liv og sundhed beskyttes, førend at samme dyrs
adfærdsbestemte behov søges opfyldt.143
Og dermed at et tilstrækkeligt godt dyre-
liv (om end et dyreliv, der er mindre godt end det kunne være, for så vidt, at dyret
ikke får opfyldt alle eller nogle af sine adfærdsmæssige behov), alt andet lige må
være etisk at foretrække, fremfor det alternativ, hvor dyret enten lider smerte og
eventuelt dør af behandlelige sygdomme – eller slet ikke fødes til at begynde med.
Den etisk sindede antibiotikaforvalter kan dog – også uden nærmere at præcisere,
uddybe og begrunde, hvori et tilstrækkeligt godt dyreliv består – fastholde, at der i
et etisk perspektiv må være et nedre minimum for, hvor lav dyrevelfærd et dyr kan
have, under hvilket dets liv simpelthen ophører med at være tilstrækkeligt godt at
leve. Og hvor det altså etisk set snarere må foretrækkes, at dyret enten aflives -
eller eventuelt slet ikke fødes til at begynde med.
I forlængelse heraf kan den etisk sindede antibiotikaforvalter pege på, at et
sådan etisk rationale også synes at ligge til grund for McRebel-kriterierne (der
netop tilsiger tidlig aflivning af dyr med lav overlevelseschance) og også de avls-
programmer, der sigter til avl målrettet lavere, mere robuste og mindre antibioti-
kakrævende kuldstørrelser.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
75
Det vil sige, den etisk sindede antibiotikaforvalter kan argumentere for, at der ikke
i alle tilfælde synes at være et trade-off, idet der synes at være tilfælde, hvor det er
muligt både at opfylde dyrs naturlige behov i højere grad og have et lavere antibiotik-
aforbrug.144
Og hun/han kan dermed argumentere for, at antibiotikabrug, der ”kom-
penserer for uhensigtsmæssige aspekter ved dyreholdet”- og som altså ikke primært
motiveres af dyrevelfærdshensyn - bør reduceres så meget som muligt. Og dette
både af hensyn til dyrevelfærden og til den bagvedliggende humane sundhedsrisiko.
Hensyn til kommende generationer?
Det andet etiske dilemma, som den etiske antibiotikaforvalter må forholde sig til er,
hvor stort et hensyn der bør udvises til fremtidige, endnu ikke ufødte generationer
relativt til det hensyn, der bør vises til den til enhver tid nuværende og nulevende
generation (og altså herunder også til den for sundhedspersonen til enhver tid
forhåndenværende enkeltstående patient, dyr eller dyrebesætning.)
På tværs af tid, kulturer, traditioner og religioner genfinder man ofte en variant af
den grundlæggende idé, at nulevende medlemmer af et givent socialt fællesskab
eller kultur i et eller andet omfang skylder deres efterkommere at videregive de
materielle og miljømæssige forudsætninger i nogenlunde samme stand, som de
overtog dem fra deres forgængere. Altså at medlemmer af fremtidige generationer
i en eller anden forstand kan gøre en form for etisk fordring på også at kunne tilgå
og gøre brug af de grundlæggende materielle, miljømæssige, teknologiske, kultu-
relle og andre typer ressourcer, der uafhængigt af historisk tid og sted, kan anta-
ges at være nødvendige for, at mennesker kan leve og føre etisk set tilstrækkeligt
værdige, værdifulde og vellykkede liv.
Indenfor den vestlige filosofiske tradition hævdede blandt andre filosoffen John Locke
(1632-1704), at nulevende generationer bør efterlade sig ”lige så meget og lige så
godt” til dem, der endnu ikke har nået at få deres andel af jorden.145
Og historisk kan
man også genfinde diskussioner af spørgsmål om bæredygtigt ressourceforbrug i
tidlige videnskabelige debatter om tysk og dansk skovdrift i 1700- og 1800-tallet. Et
område hvor man tidligt indførte lovmæssige rammer og øvre grænser for udnyttelsen
af skov med henvisning til hensynet til selvsamme skoves langsigtede forudsætninger
for at kunne opretholde og reproducere den samme fremtidige brugsværdi.146
I nyere tids diskussioner henviser også den såkaldte Brundtland-kommissions
slutrapport Vores Fælles Fremtid fra 1987 i sin definition af begrebet ”bæredygtig
4.2
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
76
udvikling” til dette hensyn til fremtidige generationer: ”En bæredygtig udvikling er
en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige ge-
nerationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” I nyere dansk kontekst
figurerer hensynet til fremtidige generationer også i det forhenværende Miljø- og
Energiministeriums definition af det økologiske råderum, idet ministeriet i sin
’Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse’ fra 1995, definer dette som; ”den mængde
naturressourcer, der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige generationer
i at få adgang til den samme mængde og kvalitet”.147
Men præcist hvor mange ressourcer – eller hvilke typer af ressourcer - som nule-
vende generationer nærmere bestemt bør efterlade til fremtidige, sådan at disse kan
siges, at have adgang til ”lige så meget og lige så godt” som deres forgængere, uden
at disse efterkommer-generationer ”forhindres i at få adgang til den samme mængde
og kvalitet af naturressourcer” i en grad, der risikerer, at ”deres muligheder for at få
opfyldt deres behov bringes i fare” – det er selvsagt et åbent etisk spørgsmål. Nær-
mere bestemt et spørgsmål om inter-generationel fordelingsretfærdighed.
Det Etiske Råd og fremtidige generationer
Spørgsmål om hvor omfattende hensyn nutidige generationer skylder
fremtidige, og hvad det vil sige, at natur og miljø har værdi i sig selv, udgør
en væsentlig del af Det Etiske Råds virksomhedsområde. Af Lov om det
Etiske Råd fra 2004 fremgår det således at:
§ 1. Det Etiske Råd er et uafhængigt råd. Rådet skal i sit virke arbejde
ud fra respekt for menneskets og kommende generationers integritet og
værdighed samt respekt for naturen og miljøet. (…) Respekt for naturen og
miljøet hviler på den forudsætning, at naturen og miljøet har værdi i sig selv.
Det fremgår dog ikke af Lov om Det Etiske Råd, hvad der nærmere skal
forstås ved kommende generationers integritet og værdighed, respekt for
natur og miljø, eller hvad det vil sige, at natur og miljø har værdi i sig selv.
Kilde: Lov om Det Etiske Råd, LOV nr. 440 af 09/06/2004
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
77
Den etiske debat om inter-generational fordelingsretfærdighed kompliceres af flere
forhold. Dels af det helt åbenlyse forhold, at fremtidige generationer ikke opstår ud
af intet, men netop alene bringes til verden i kraft af forudgående generationers be-
slutninger og handlinger. Det vil sige nutidige generationer har afgørende indflydel-
se på den konstitution og de forudsætninger, som fremtidige generationer bringes
til verden med, ligesom fremtidige generationer omvendt også er helt afhængige af
og prisgivet de valg, som nutidige generationer træffer.148
Dels af det forhold, at nutidige generationer principielt ikke kan vide, hvilke livspræ-
ferencer mulige fremtidige generationer overhovedet vil komme til at have – og at
disse potentielt kan afvige ganske væsentligt fra nutidiges. Dermed kan det være sin
sag for nutidige generationer at vurdere, hvad de egentlig ”skylder” at efterlade frem-
tidige generationer, givet at de simpelthen ikke kan vide, hvorvidt fremtidige generati-
ons præferencer vil være blot tilnærmelsesvist sammenfaldende med deres egne.
Desuden har filosoffer, psykologer og adfærdsforskere igennem tiden peget på en
række menneskeligt medfødte psykologiske egenskaber såvel som historisk betin-
gede institutionelle forhold, der typisk bevirker, at nutidige generationer – og deres
politiske beslutningstagere - alt andet lige underprioriterer hensynet til fremtidige
generationer til fordel for nutidige. (Se tekstboks)
Hvorfor underprioriterer vi ofte
kommende generationer?
Filosoffer som blandt andre John Rawls, Derek Parfit og Simon Caney
har forholdt sig til spørgsmålet om, hvilke etiske hensyn nuværende
generationer skylder fremtidige. Eksempelvis har Simon Caney udpeget
seks faktorer, der kan bidrage til, at vi som mennesker nedprioriterer
hensyn til fremtidige generationer:
1.	
’Snigende samfundsproblemer’: Som mennesker kan vi have
tendens til at overse såkaldt ’snigende samfundsproblemer’, der kun
gradvist og langsomt viser sig. Og ofte risikerer vi først at indse, hvor
problematiske de er, når det allerede er for sent at adressere dem.
Læs videre på næste side
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
78
Endelig er et væsentligt spørgsmål indenfor den etiske debat om inter-generationel
fordelingsretfærdighed spørgsmålet om, hvad der nærmere bestemt bør betragtes
som henholdsvis ombyttelige, substituerbare og erstattelige ressourcer på den ene
side og kritisk nødvendige og/eller i en vis forstand uerstattelige ressourcer på den
anden side.150
Mange goder og naturressourcer kan enten teknologisk, naturligt, økonomisk eller
på anden vis substitueres af alternativer, der enten lige så effektivt eller endda
mere effektivt understøtter og indfrier menneskers behov og muligheder.
2. ’Genkendelige ofre’-syndromet: Hvorvidt vi som mennesker tager
initiativ til at hjælpe andre, afhænger i høj grad af, hvorvidt der er klart
identificerbare ofre at hjælpe (i sådanne tilfælde viser mange menne-
sker stor villighed til at hjælpe andre), eller om de blot mere abstrakt
erkender, at andre lider skade, uden at vide hvem disse andre er (I
sådanne tilfælde er tilbøjeligheden til at hjælpe typisk noget mindre.)
3.	
’Overoptimisme’: Som mennesker kan vi også have tendens til at
overvurdere egne evner til at håndtere fremtidige problemer
4. ’Udsættelse’: Som mennesker kan vi også have tendens til at ud-
skyde svære, omkostningstunge og ubehagelige beslutninger. Derfor
kan nødvendige handlinger typisk blive udskudt – også selvom det
kan føre til betydeligt større problemer på et senere tidspunkt.
5. 
’Behov for politisk genvalg’: Demokratiske folkevalgte politikere
har åbenlyse incitamenter til at søge genvalg. For så vidt at genvalg
afhænger af stemmer fra nulevende generationer af vælgere, har po-
litikere også et incitament til at føre politik, der i højere grad tilgodeser
nulevende generationer, idet det alt andet lige øger sandsynligheden
for genvalg. Desuden kan kortere valgperioder også bevirke at folke-
valgte opererer med mere kortsigtede tidshorisonter for deres politik.
6.	
’Medie-pres’: Et stærkt forøget mediefokus lægger også øget pres
på og giver incitament til, at politikere agerer hurtigere – og dermed
undertiden også mindre langsigtet – for at kunne udvise handlekraft.
Kilde: Caney, S. 2016.149
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
79
Eksempelvis kan en række økologiske funktioner (som for eksempel en skovs
evne til at binde kvælstof) udfyldes næsten ensartet af forskellige plante- og træ-
arter, ligesom eksempelvis benzindrevne biler mere effektivt end heste kan bruges
som transportmidler. Ofte indebærer sådanne teknologiske udskiftninger, at valg-
muligheder, velfærd og velstand øges ganske betragteligt for fremtidige generatio-
ner, der dermed stilles betydeligt bedre end tidligere og nulevende generationer.
Andre goder kan omvendt også opfattes som uerstattelige. Det gælder for eksem-
pel bestemte natur- og dyrereservater, de enkelte dyrearter, bevaringsværdig kul-
turarv og andet. For så vidt sådanne uerstattelige goder og ressourcer opbruges,
nedbrydes eller udryddes, berøves fremtidige generationer muligheder, de ellers
kunne have haft og stilles således også ringere end tidligere generationer.
I forlængelse heraf drøftes ofte også spørgsmålet om, hvorvidt der på tværs af
historisk tid kan tænkes at være i en vis forstand universelle ressourcer og goder,
der må anses for kritisk nødvendige, for at mennesker kan leve etisk set gode
menneskeliv – eller blot et liv i det hele taget. Adgang til frisk luft, rent drikkevand
og tilstrækkeligt nærende fødevarer fremhæves undertiden, som de mest intuitive
eksempler på ressourcer, der kan antages at være kritisk nødvendige for alle men-
nesker - og det helt uafhængigt af, hvilken generation det pågældende menneske
tilfældigvis måtte tilhøre.
Det er dog ikke altid klart, hvad påstanden om, at et gode eller en naturressource
bør ses som substituerbart, nødvendigt eller uerstatteligt, egentligt indebærer i et
rent etisk perspektiv.
For eksempel forekommer det på den ene side for enhver given generation prak-
tisk umuligt at efterlade deres materielle, teknologiske og naturlige ressourcer i
præcis samme tilstand, som de selv overtog dem efter deres forgængere. Res-
sourcer som for eksempel fossile brændsler, mineraler og andre typer naturres-
sourcer forbruges nu engang en gang for alle. Og således kan det næppe hævdes,
at samtlige (natur)ressourcer i strikt forstand bør forstås som kritisk nødvendige
og uerstattelige, idet dette jo vil udelukke, at nuværende generationer overhovedet
bruger nogle ressourcer.
På den anden side kan det næppe heller hævdes, at der ikke på tværs af tid og
sted, må være ressourcer, der (som luft og vand), der er – hvis ikke uerstattelige –
så dog kritisk nødvendige for, at mennesker kan leve deres liv. Derfor kan det også
være tvivlsomt, om alle typer ressourcer kan forstås som principielt teknologisk,
naturligt eller økonomisk substituerbare.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
80
Med henvisning til det forhold, at nutidige generationer ret beset ikke kender fremti-
dige generationers præferencer, og derfor kan have svært ved at vurdere, hvilke af
de (i deres eget perspektiv) uerstattelige eller nødvendige goder de bør efterlade til
deres efterkommere, hælder mange etikere, der har beskæftiget sig med inter-ge-
nerationel fordelingsretfærdighed, typisk til såkaldt neutrale etisk synspunkter.
Det vil sige, synspunkter, der forholder sig normativt neutralt til, hvilke specifikke
goder der historisk opfattes som uerstattelige, og snarere retter fokus på goder
og ressourcer, der kan antages at være nødvendige for i et eller andet omfang at
opretholde fremtidige generationers valgmuligheder.
Nærmere bestemt vil sådanne mere neutrale tilgange til bæredygtighed helt igno-
rere, hvilke specifikke ressourcer der gives videre, og i stedet forholde sig til hvilke
ressourcer – herunder også disse ressourcers afledte sundhedsmæssige og økolo-
giske funktioner – der åbner eller lukker valgmuligheder for fremtidige generationer.
Et sådan neutralt synspunkt kan være, at nutidige generationer, så vidt som det
overhovedet er muligt, bør efterlade og bevare deres pulje af ressourcer så tæt på
den form og i den tilstand, som de selv overtog dem i (om end dog ikke i præcis
samme tilstand, hvilket er praktisk umuligt).
Et andet neutralt synspunkt kan være, at nutidige generationer, bør opretholde de
økologiske funktioner, som er kritisk nødvendige for at fremtidige generationer kan
leve tilstrækkeligt gode liv – og det også uanset hvilke præferencer senere genera-
tioner eventuelt måtte have til deres livsførelse. Det vil sige tilstræbe at efterlade et
tilstrækkeligt minimum af kritisk nødvendige goder og ressourcer (såsom tilstræk-
keligt rent drikkevand, et beskyttende ozonlag og så videre).
Et tredje neutralt synspunkt kan være, at nutidige generationer bør bevare den
samme mængde goder, som de selv overtog fra tidligere generationer, som opgjort
i økonomisk værdi.151
Så længe den samlede økonomiske værdi af de goder og
ressourcer – herunder også de økologiske funktioner, som disse ressourcer mulig-
gør – blot er den samme som den økonomiske værdi af de ressourcer, som de selv
overtog, da kan nutidige generationer, ifølge dette synspunkt, siges at have taget
hensyn til fremtidige generationer, idet disses valgmuligheder forbliver uændrede
som opgjort i økonomisk værdi.
Hensynet til kommende generationer som etisk grund imod forbrug
I forlængelse heraf kan der for den etisk sindede antibiotikaforvalter altså tænkes
i hvert fald to forskellige sæt af etiske argumenter for og imod, at der tilbagehol-
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
81
des og reserveres (en større eller mindre mængde) af det antibiotiske ’økologiske
råderum’ til brug for fremtidige generationer – og eventuelt, at der som konsekvens
heraf gennemføres (yderligere) reduktioner af det nuværende samlede samfunds-
mæssige, humane og/eller veterinære antibiotikaforbrug, der alene tilgodeser
nulevende generationer.
På den ene side kan den etisk sindede antibiotikaforvalter argumentere for, at hen-
synet til fremtidige generationer må betyde, at den nuværende generations antibio-
tikaforbrug bør begrænses (mere end det allerede er).
Dette eksempelvis med henvisning til det neutrale synspunkt, at nutidige generati-
oner, bør opretholde – om ikke nøjagtig de samme specifikke ressourcer og typer
af antibiotika, som de selv har kunnet råde over - så dog de samme økologiske og
sundhedsmæssige funktioner, som disse ressourcer og antibiotika gør mulige.
Videre kan den etisk sindede antibiotikaforvalter hævde, at disse ressourcer og funk-
tioner må anses for at udgøre kritisk nødvendige ressourcer for fremtidige genera-
tioners muligheder for at leve tilstrækkeligt gode og sunde liv, og at disse ikke uden
videre vil kunne ombyttes økonomisk, teknologisk, naturligt eller på anden vis.
Vedkommende kan også fremhæve, at resistensudviklingen for nuværende synes
at indebære en forholdsvis stor stigning i den sygdomsbyrde, som fremtidige
generationer må bære i form af den øgede dødelighed, de mere lidelsesfulde og
komplicerede sygdoms- og behandlingsforløb og de forøgede samfundsøkonomi-
ske omkostninger, som det aktuelt skønnes at blive de fremtidige konsekvenser af
fortsat stigning og udbredelse af antibiotikaresistens.
Desuden kan antibiotikaforvalteren anføre, at der for fremtidige generationer yder-
ligere kan være den risiko, at der i kraft af nutidige generationers antibiotikaforbrug
vil opstå nye, hidtil ukendte patogener, ligesom risikoen for antibiotisk krydsresi-
stens også forøges. En ugunstig udvikling, som, i disproportional grad, vil være til
ulempe for fremtidige generationer. Samtidig kan hun/han også pege på, at der
synes at være muligheder for yderligere reduktioner i nuværende generationers
forbrug – også uden at det indebærer risici for store stigninger i dødelighed og
sygdom blandt nutidige generationer af mennesker og dyr.
Endelig kan den etisk sindede antibiotikaforvalter hævde, at udsigterne til, at der i
fremtiden udvikles og markedsføre nye (typer af) antibiotika (eller alternativer), der
vil kunne udfylde samme økologiske og sundhedsmæssige funktion, alt andet lige
forekommer for dårlige til, at nutidige generationer på vegne af fremtidige gene-
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
82
rationer kan løbe den risiko, det alt andet lige er, at lade fremtidige generationers
behandlingsmuligheder delvist afhænge af endnu ikke-realiserede teknologiske
gennembrud indenfor udvikling af ny antibiotika eller alternativer til antibiotika.
Hensyn til nutidige generationer som etisk grund for forbrug
På den anden side kan den etisk sindede antibiotikaforvalter omvendt også
argumentere for, at risikoen for, at (yderligere) reduktioner i det aktuelle antibio-
tikaforbrug på kort sigt alt andet lige må antages at føre til så stor en grad af øget
dødelighed og sygdomsbyrde blandt nuværende generationer (patienter og dyr), i
et samlet etisk perspektiv er for stor til, at det kan forsvares at gennemføre sådan-
ne reduktioner.
Derudover vil den etisk sindede antibiotikaforvalter yderligere kunne pege på, at
fremtidige generationer i kraft af den teknologiske og økonomiske udvikling, der
alt andet lige må forventes at ske indenfor de kommende årtier, også kan forven-
tes at få adgang til teknologiske muligheder, ressourcer og nyttefunktioner, der
opgjort i enten funktionel brugsværdi eller blot økonomisk værdi fuldt ud opvejer
eller endda overstiger, det tab af muligheder som fremtidige generationer vil opleve
som følge af stigende antibiotikaresistens. Og altså kunne argumentere for at det
gode, som adgangen til virksomme antibiotika udgør for nulevende generationer,
helt eller delvist ville kunne substitueres af andre endnu ukendte goder. Det være
sig enten direkte i form af nye (typer) antibiotika eller alternativer til antibiotika, der
funktionelt kan erstatte eksisterende antibiotika. Eller indirekte i form af andre typer
af økonomiske goder, der ikke udfylder samme funktion som antibiotika, men som
dog tilbyder fremtidige generationer andre funktioner, der har en økonomisk værdi,
der enten svarer eller muligvis overstiger den økonomiske værdi, som adgangen til
virksom antibiotika kan skønnes at have for nulevende generationer.
Samtidig kan den etisk sindede antibiotikaforvalter argumentere for, at de tekno-
logiske muligheder for, at der i de kommende årtier vil blive udviklet nye typer af
antibiotika eller alternativer til antibiotika, synes tilstrækkeligt gode til, at det synes
etisk uforsvarligt, at tilbageholde antibiotika fra nuværende generationer, idet frem-
tidige generationer via adgangen til et bredere udvalg af nye, endnu ikke udviklede
antibiotiske midler, må skønnes at få bedre behandlingsmuligheder end nuværende
generationer. At tilbageholde (en større eller mindre) del af det mindre udvalg af
antibiotiske midler, der er til rådighed for nuværende generationer, vil dermed være
at behandle generationerne ulige, idet fremtidige generationers udvalg af antibiotiske
midler i kraft den fremtidige teknologiske udvikling må forventes at blive desto større.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
83
Endelig vil hun kunne argumentere for, at selvom der nok synes at være nogen
risiko for, at nuværende generationers antibiotikaforbrug kan føre til, at der udvikles
nye patogener eller nye former for krydsresistens, så synes denne risiko imidlertid
så godt håndteret (i kraft af eksempelvis velfungerende screeningsprogrammer
for krydsresistens), at det ikke etisk kan forsvares, at der foretages reduktioner i
det aktuelle antibiotikaforbrug – ikke mindst henset til, at sådanne reduktioner kan
forventes at forøge dødelighed og sygdomsbyrde blandt nulevende generationer.
Hensyn til andre landes befolkninger?
Det tredje etiske spørgsmål, som den etisk sindede antibiotikaforvalter må forholde
sig til er, hvor stort et hensyn der bør udvises til geografisk set fjernere befolk-
ninger, der lever i andre lande og regioner relativt til det hensyn, som hun/han alt
andet lige bør udvise til sin ”egen” nationale befolkning.
Som mange andre biologiske og miljømæssige sundhedsrisici og processer, respek-
terer resistente bakterier af oplagte naturlige grunde ikke menneskeligt fastsatte terri-
toriale og nationale grænsedragninger, og udviklingen af antibiotikaresistens indenfor
én geografisk lokalitet med et ringere antibiotisk beredskab kan således ”spilde over”,
påvirke og brede sig til andre geografier, hvor det antibiotiske beredskab er stærkere.
Samtidig er den samlede AMR-sundhedsbyrde disproportionalt fordelt på tværs af
kloden. Størstedelen af verdens AMR-forårsagede dødsfald og sygdomstilfælde
finder i dag i overvejende grad sted i lav- og mellem-indkomstlande.
En forklaring herpå er, at sundhedsvæsener i lav- og mellem-indkomstlande typisk
er noget mindre udviklede, og at der generelt i disse dele af verden ofte mangler
adgang til helt basale sundhedsydelser, basal sanitet, adgang til rent drikkevand og
andet. Som følge heraf er dødstallet og den sygdomsbyrde, der følger af infektio-
ner forårsaget af såvel resistente og non-resistente bakterier, generelt noget højere
i disse geografier.
Men en anden forklaring er også, at lav- og mellem-indkomstlande ofte netop har
et langt svagere ”antibiotisk beredskab” til bekæmpelse og inddæmning af antibio-
tikaresistens.
Dels mangler disse landes befolkninger og sundhedsvæsener ofte adgang til helt
basale antibiotika og kan derfor undertiden være nødsaget til som alternativ at
4.3
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
84
anvende mere bredspektrede og dermed resistensfremmende antibiotikatyper. Dette
af den simple grund at disse antibiotikatyper mange steder er de eneste, der er til
rådighed som behandlingsmidler. Dels mangler lav- og mellem-indkomstlande også
ofte adgang til helt basale diagnostiske teknologier, mangler teknologi, rammer og
institutionel kapacitet til at overvåge og monitorere smitteudbrud og spredning af
antibiotikaresistente bakterier, ligesom den basale infektionshygiejne og uddannel-
sesniveauet blandt sundhedspersoner i de humane og veterinære sundhedssektorer
i disse lande også ofte er ringere end i eksempelvis Nordeuropa.152
I etiske forskningskredse omtales dette forhold undertiden også som en etisk pro-
blematisk asymmetri imellem ’excess’ og ’access’. Det vil sige, det tilsyneladende
paradoks, der synes at bestå i, at højindkomstlande ofte har nem adgang til men
samtidig ”over-forbruger” alle typer af antibiotika, imens lavindkomstlande ofte ikke
har adgang til helt basale typer af antibiotika – og derfor også oveforbruger mere
kritisk vigtige antibiotikatyper. En asymmetri, der alt andet lige, fører til en subopti-
mal anvendelse af det samlede antibiotiske ’økologiske råderum’ på globalt plan.153
Således rammer AMR også relativt hårdere i lav- og mellem-indkomstlande. For
hver gang et menneske i et højindkomstland i dag mister livet som følge af AMR,
sker der godt og vel 10 gange flere dødsfald i lav- og mellem-indkomstlande. Lige-
ledes vurderer forskerne bag det ovenfor omtalte Lancet-studie, at hovedparten af
fremtidens forøgede antal dødsfald, der anslås at komme til at følge af AMR, også
fortsat i disproportional stor grad vil forekomme lav- og mellem-indkomstlande.
Det betyder dog ikke, at der ikke også er udfordringer med AMR i mere økonomisk
højtudviklede regioner og højindkomstlande. I regioner som eksempelvis Sydeuro-
pa, Mellemøsten og Sydøstasien er AMR allerede i dag betydeligt mere udbredt
end i Danmark og Nordeuropa. I et land som Italien, vurderer OECD, at op imod
hver tredje infektion allerede i dag er forårsaget af antibiotikaresistente bakterier, li-
gesom også forbruget af kritisk vigtige antibiotika (antibiotics of-last-resort) i mange
sydeuropæiske lande er betydeligt højere end i eksempelvis Danmark.
Således kan en befolkning i et land som Danmark, hvor resistensudfordringen
i et internationalt komparativt perspektiv alt andet lige kan siges, at være under
forholdsvis god kontrol, også blive påvirket af resistensudviklingen udenfor lan-
dets grænser. Igennem de senestes årtiers tiltagende økonomiske globalisering
er udvekslingen af såvel (føde) varer som mennesker (via turisme, migration og
andet) forøget ganske markant. Og via eksempelvis importerede fødevarer eller
hjemrejsende turister, kan antibiotikaresistente bakterier i dag forholdsvist nemme-
re sprede sig fra regioner, hvor de er mere udbredte, til regioner som for eksempel
Danmark, hvor de for nuværende er langt mindre udbredte.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
85
Eksempelvis har SSI og DTU peget på, at højproblematiske multiresistente bak-
terier af typen CPO for år tilbage hovedsageligt kom til Danmark fra andre lande
(blandt andet via turisme).154
Ligeledes har SSI og DTU peget på, at forekomsten
af antibiotikaresistente bakterier i animalske fødevareprodukter er forholdsvist hø-
jere i importerede fødevarer ind i hjemligt producerede fødevarer.155
Desuden har
SSI og DTU i sin løbende monitorering af sygdomsgener, der kan give anledning
til problematisk krydsresistens, i enkelte tilfælde kunnet detektere problematiske
gener blandt bakterier i Danmark i importeret kalkunkød.156
For så vidt at resistensproblematikken således også har en ikke ubetydelig interna-
tional og grænseoverskridende dimension, opstår der altså for den etiske sindede
antibiotikaforvalter også et dilemma, der har at gøre med den i et etisk perspektiv
retfærdige fordeling af den knappe ressource, som adgangen til virksom antibioti-
ka udgør på tværs af lande, geografier og territorier. Det vil sige et spørgsmål om
international fordelingsretfærdighed.
Filosoffer og etikere, der har beskæftiget sig mere indgående med spørgsmål om
international fordelingsretfærdighed, har typisk taget afsæt i filosoffen John Rawls
(1921-2002) berømte hovedværk A Theory of Justice.
I dette banebrydende filosofiske værk specificerede John Rawls en række prin-
cipper for en retfærdig fordeling af materielle ressourcer og velstand internt i et
politisk fællesskab (som for eksempel en nationalstat). Særligt formulerede han
det såkaldte differensprincip, ifølge hvilket enhver mulig ulige fordeling af såkaldte
’primærgoder’, kun kan kaldes retfærdig for så vidt, at en sådan ulige fordeling kan
vises at være til fordel for de i forvejen mindst begunstigede og bemidlede grupper
i det politiske fællesskab.
Dog hævdede John Rawls også, at disse principper alene havde gyldighed in-
denfor rammerne af et politisk styret og juridisk set velordnet politisk fællesskab
(såsom en nationalstat), idet han samtidig forholdt sig mere spørgende til, hvorvidt
differens-princippet også kan have etisk gyldighed og politisk legitimitet i en global
og transnational kontekst.
I forlængelse af John Rawls arbejde har både filosoffer, etikere, internationale
politiske teoretikere og andre formuleret og præciseret forskellige syn på, hvorvidt
fordelingsretfærdighed som princip også kan hævdes at have gyldighed uden for
eksempelvis nationalstatens rammer (Pogge 1989) – og herunder særligt også, i
hvilket omfang den enkelte nationalstat samt dennes politiske beslutningstagere
og befolkning i et eller andet også skylder at udvise etiske hensyn til andre natio-
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
86
ners borgere, der rækker udover og altså må ske på bekostning af den nationale
egeninteresse.
I den debat er der to overordnede typer af etiske synspunkter. På den ene side
en gruppe af såkaldt realistiske synspunkter (Morgenthau 1948, Nagel 2005), der
bredt tilsiger, at en nationalstat og dennes politiske beslutningstagere i et etisk
perspektiv alene bør have statens og dennes befolknings egne interesser for øje
og således også i et etisk perspektiv alene bør engagere sig og agere i internatio-
nale forhold og i relation til grænseoverskridende problemstillinger, hvis staten og
dennes befolkning kan opnå fordele heraf. I det perspektiv ses samspillet imellem
nationalstater for at være mere eller mindre anarkisk og præget af de politisk, øko-
nomisk, militært og teknologisk set stærkeste nationalstaters magt, evne og vilje til
at gennemføre deres egeninteresse i global kontekst.
En mindre magtorienteret variant af dette synspunkt er det såkaldte nabo-
skabs-synspunkt, der overfor det rent realistiske synspunkt indvender, at der dog
må være etiske grænser for, hvordan de til enhver tid mest magtfulde og stærke
nationalstater forfølger, forvalter og udøver aktiviteter, der fremmer deres egeninte-
resse uden hensyntagen til andre nationalstater.
Ifølge naboskabssynspunktet er nationalstater etisk forpligtede på at udvise
respekt for andre landes territoriale suverænitet, at afstå fra at blande sig i andre
staters interne forhold og til at respektere, overholde og håndhæve frivilligt indgåe-
de internationale aftaler som for eksempel håndteringen af grænseoverskridende,
transnationale problemstillinger. Men derudover, hævder fortalere for naboskabs-
synspunktet, er stater ikke særskilt etisk forpligtet på at udvise hensyn til andre
befolkninger. John Rawls advokerede selv for et sådan naboskabssynspunkt, der i
højere grad søger at organisere staters indbyrdes relationer med afsæt i principper
for international ret og snarere end den stærkestes magt.
På den anden side og heroverfor – og særligt i opposition til John Rawls argumen-
ter – er der opstået en anden gruppe af synspunkter af såkaldt kosmopolitiske
synspunkter (Pogge 1989, Beitz 1979). Disse synspunkter plæderer med varieren-
de grad af styrke og med afsæt i forskellige etiske ræssonementer i stedet for, at
der også i global kontekst må gælde etiske forpligtelser, der tilsiger, at de enkelte
nationalstater bør udvise hensyn til andre landes befolkninger – og dette også
udover og eventuelt på bekostning af den nationale egeninteresse.
Eksempelvis har filosoffen Thomas Pogge hævdet, at en variant af John Rawls’
differensprincip også må gøre sig gældende på globalt plan. Nærmere bestemt
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
87
hævder Pogge, at en ulige fordeling af ressourcer på tværs af stater kun kan
hævdes at være retfærdig, for så vidt at denne kan vises at være til fordel for de i
forvejen mindst ressourcestærke nationalstater, idet han særskilt argumenterer for,
at det enkelte menneskes nationale tilhørsforhold bør betragtes som mindst lige så
tilfældigt som dette menneskes gener, race, køn og socialklasse (egenskaber, der
i øvrige etiske spørgsmål og debatter om fordelingsretfærdighed typisk frakendes
relevans som etiske grunde til at udøve forskelsbehandling). Og at nationalt tilhørs-
forhold også bør opfattes som etisk irrelevant i forhold til spørgsmål angående den
retfærdige fordeling af ressourcer på tværs af landegrænser.
Hensynet til andre befolkninger som etisk grund for og imod forbrug
I forlængelse heraf kan der for den etisk sindede antibiotikaforvalter altså tænkes
flere forskellige typer af etiske argumenter henholdsvis for og imod, at en natio-
nalstat som Danmark undlader at anvende – eller eventuelt ligefrem donerer - en
større eller mindre del af sit arsenal af virksomme antibiotika ud fra et hensyn til
andre landes befolkninger – herunder også befolkninger i udviklingslande samt lav-
og mellem-indkomstlande.
Med afsæt i et realistisk syn på international fordelingsretfærdighed, kan den etisk
sindede antibiotikaforvalter eksempelvis plædere for, at allokeringen af antibiotika i
Danmark i et etisk perspektiv alene bør ske med afsæt i overvejelser om den dan-
ske befolknings egeninteresse (herunder blandt andet den nationale egeninteresse
i at opretholde og forbedre den bredere folkesundhed, forøge den gennemsnitlige
levetid, effektiviteten og behandlingsmulighederne i det danske sundhedsvæsen
samt den fortsatte adgang til virksomme antibiotika for nulevende og fremtidige
danskere) bliver varetaget bedst muligt, idet der i tilrettelæggelsen af en sådan
allokering ikke særskilt også bør tages hensyn til fjernere befolkninger.
Med afsæt i det realistiske synspunkt kan den etisk sindede antibiotikaforvalter dog
omvendt også hævde, at det netop er i Danmarks og den danske befolknings ege-
ninteresse, at Danmark aktivt agerer og medvirker til at bekæmpe udbredelsen af
antibiotikaresistens blandt andre landes befolkninger. Dette for så vidt at udvikling
og udbredelse af resistens i fjernereliggende regioner netop også indebærer en
risiko for, at resistente bakterier ”importeres” til Danmark eksempelvis via turisme,
fødevareimport eller lignende.
Et sådan synspunkt kunne altså tale for, at der i dansk kontekst udvises endnu
større international solidaritet i form af større tilbageholdenhed overfor brugen af
antibiotika end nu – og altså at det nuværende forbrugsniveau reduceres, således
at fjerne befolkninger alt andet lige får lettet deres adgang til virksom antibiotika.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
88
Dog kan den etisk sindede antibiotikaforvalter også – og fortsat med afsæt i en
realistisk betinget betoning af hensyn til egen befolknings egeninteresse – hævde,
at det nuværende danske antibiotikaforbrug bør fastholdes.
Dels med afsæt i det argument, at det samlede danske antibiotikaforbrug – givet
landets forholdsvis begrænsede størrelse – udgør en forholdsvis lille andel af det
samlede antibiotikaforbrug, hvorfor eventuelle danske forbrugsreduktioner antageligt
ikke vil påvirke det samlede internationale forbrug og dermed den globale resistens-
udvikling nævneværdigt. Som nævnt ovenfor udgør det samlede danske antibiotika-
forbrug for nuværende blot 0,1 procent af det samlede globale forbrug, hvorfor selv
en større reduktion af det danske forbrug isoleret set ikke rimeligvis kan forventes at
påvirke den globale resistensudvikling nævneværdigt – altså medmindre at andre
lande med større forbrug også tilsvarende reducerer deres forbrug.
Dels med afsæt i det argument at Danmark i internationale kredse netop også
ofte fremhæves som et globalt foregangsland, der i højere grad end mange andre
lande er lykkedes med at bringe resistensudviklingen under kontrol via gradvise re-
duktioner af antibiotikaforbruget – og det på en måde, der ikke i betydelig grad har
ført til større stigninger i hverken sygdomsbyrde eller merdødelighed. Yderligere
større reduktioner kan netop risikere, at sætte denne position som foregangsland
over styr – idet sådanne reduktioner alt andet lige indebærer en større risiko for,
at den med AMR associerede sygdomsbyrde og dødeligheden stiger i en dansk
kontekst. Et realistisk baseret argument imod at reducere det nationale antibiotika­
forbrug yderligere kan altså være, at sådan reduktioner risikerer at underminere
Danmarks position som et foregangsland, der kan vise verden, at det reelt er
muligt at nedbringe antibiotikaforbruget, inddæmme resistensudvikling, uden at det
medfører en markant forøget sygdomsbyrde og dødelighed.
Med afsæt i et kosmopolitisk synspunkt kan den etisk sindede antibiotikaforvalter
også argumentere for, at Danmark og danske beslutningstagere bør vise hensyn til
og tage større ansvar for andre landes befolkninger – og dette også på måder, der
sker på bekostning af den danske befolknings sundhedsmæssige egeninteresse.
Dette internationale ansvar og hensyn kunne eksempelvis løftes via aktivt enga-
gement og arbejde i internationale organisationer, institutioner og aftaler, der har
til sigte at inddæmme AMR globalt. Men eventuelt også ved at bistå lav- og mel-
lem-indkomstlande mere bilateralt for eksempel via mere direkte hjælpe til opbyg-
ning af velfungerende sundhedsvæsener, stærkere antibiotisk beredskab herunder
eventuelt også donationer af antibiotika.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
89
Tilsvarende kan den etisk sindede antibiotikaforvalter også argumentere for, at rol-
len som globalt foregangsland netop etisk forpligter et land som Danmark til at gå
endnu længere foran og via eksemplets magt demonstrere og overfor omverdenen
sandsynliggøre, at det reelt er muligt yderligere at reducere det nationale antibiotik-
aforbrug. Og dette også velvidende at yderligere antibiotikareduktioner kan risikere
at have sundhedsmæssige alvorlige konsekvenser i form af øget sygdomsbyrde og
merdødelighed i Danmark.
Eksempelvis kan den etisk sindede antibiotikaforvalter argumentere for, at selvom
resistensudfordringen generelt synes under god kontrol i Danmark, da er den det
i langt mindre grad på global plan. Og videre hævde at hvis alle lande anvendte
samme mængde antibiotika per indbygger (eller dyr) som i Danmark, da ville det
samlede globale forbrug faktisk skulle forøges snarere end nedsættes.
Eksempelvis udgør Danmarks befolkning med sine 6 millioner indbyggere blot 0,07
procent af verdensbefolkningen, imens Danmarks befolkning anvender godt 0,1
procent af det samlede globale antibiotikaforbrug. Med andre ord selvom Danmark
undertiden fremhæves som et globalt foregangsland for bekæmpelse af antibiotik­
a­­
resistens, da bruger Danmark ikke desto mindre en smule mere antibiotika end det
globale gennemsnit.
Det vil sige med afsæt i et kosmopolitisk argument om, at det ”økologiske råde-
rum” også bør forvaltes retfærdigt på tværs af – og ikke blot indenfor – nationale
landegrænser, da kan den etisk sindede antibiotikaforvalter også argumentere for,
at positionen som foregangsland forpligter Danmark til at gå endnu længere foran
– og reducere sit samlede antibiotikaforbrug. Dette fordi der i den globale indsats
overfor antibiotikaresistens er behov for eksempler, der kan vise, at det er muligt
at reducere antibiotikaforbruget til et niveau, der er konsistent med, at alle andre
lande kan have samme forbrugsniveau, uden at det fører til etisk set uacceptabelt
store stigninger i form af forøget sygdomsbyrde og merdødelighed.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
90
Afgrænsning af Det Etiske
Råds arbejde med AMR
Nærværende udtalelse er blevet til på rådets eget initiativ, idet Det Etiske Råd på
sit rådsmøde i januar 2024 vedtog at lade en udtalelse med arbejdstitlen ’Antibioti-
ka og Resistensudvikling’ udarbejde.
Det forholder sig imidlertid sådan, at etiske og dyrevelfærdsmæssige spørgsmål,
der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier, der berører
dyr, falder udenfor Det Etiske Råds virksomhedsområde. Samtidig falder etiske
spørgsmål, der knytter sig til forskning i og anvendelse af bio- og genteknologier,
der berører mennesker, natur, miljø og fødevarer, og øvrige etiske spørgsmål, der
knytter sig til sundhedsvæsenet og den biologisk-medicinske forskning vedrørende
mennesket indenfor rådets virksomhedsområde.157
Det forholder sig også sådan, at problemet med tiltagende antibiotikaresistens
typisk anses for at udgøre en tværgående og sektoroverskridende sundhedsud-
fordring. Samt en udfordring som man i internationalt regi, i EU og også indenfor
dansk lovgivning beskriver og søger at adressere indenfor rammerne af en såkaldt
One Health-tilgang.158
En One Health-tilgang er defineret som ’en integreret, samlende tilgang, som sigter
til på bæredygtig vis at balancere og optimere befolkningers, dyrs og økosystemers
sundhed. Tilgangen anerkender, at sundheden for mennesker, tamme og vilde dyr,
planter, og det bredere miljø (inklusive økosystemer) er tæt forbundne og gensidigt
afhængige.’159
Som det fremgår, har rådet altså valgt at udtale sig om en tværgående, sektorover-
skridende sundhedsudfordring (antibiotikaresistens), der rejser mange etiske spørgs-
mål (om humane sundhedsrisici, økosystemers sundhed, kommende generationers
integritet og værdighed, respekt for natur og miljø), der falder indenfor rådets virk-
somhedsområde. Men altså også etiske spørgsmål (om eksempelvis dyrevelfærd),
der umiddelbart kan forekomme at falde udenfor rådets virksomhedsområde.160
Det har Det Etiske Råd valgt at gøre dels, fordi den humane sundhedsrisiko, som
tendensen til øget antibiotikaresistens antageligt indebærer, skønnes at være
tilstrækkelig tungtvejende til, at der er behov for en samlet og sammenhængende
etisk stillingtagen. Dels fordi at udfordringerne med antibiotikaresistens i dag netop
søges håndteret indenfor en samlet politisk og institutionel ramme (One Health-til-
gangen), der ikke alene knytter an til mange spørgsmål indenfor rådets virksom-
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
91
hedsområde, men som også i sig selv (i kraft af den tendens til sektoropdeling,
som tilgangen, trods en erklæret hensigt om det modsatte, alligevel synes at kunne
føre til i praksis), indebærer mulige strukturelle uhensigtsmæssigheder og risici,
der i sig selv kalder på en samlet etisk risikovurdering og stillingtagen.
Derfor har Det Etiske Råd i denne udtalelse valgt ikke nærmere at forholde sig til
de mere specifikke dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske spørgsmål, som veteri-
nært antibiotikabrug isoleret set kan give anledning til – men valgt at adressere og
udtale sig om den overordnede resistensproblematik, som den fremstår i et One
Health-perspektiv. Dog har Det Etiske Råd undervejs i forarbejdet til og også eks-
plicit i denne udtalelse forholdt sig til blandt andet de høringssvar, som det Dyreeti-
ske Råd tidligere har afgivet om brug af antibiotika i et dyreetisk perspektiv.161
Det Etiske Råd har ligeledes med interesse noteret sig den udtalelse om svine-
produktion og dyrevelfærd, som Det Dyreetiske Råd udgav i august 2025. Heri
konstaterede Det Dyreetiske Råd blandt andet, at ”diskussionen om dyrevelfærd i
svineproduktionen har stået på i årtier uden at føre til den forventede forbedring for
dyrene i produktionen. Det Dyreetiske Råd anbefaler på den baggrund, at der nu,
og med hurtigst mulig effekt, stilles krav om, at produktionen skal udvikles i en ret-
ning, hvor der kommer en – set fra dyrenes side – bedre balance imellem hensyn
til dyrenes velfærd og hensyn til produktionsforhold og økonomi.” 162
Det vil sige, Det Etiske Råd har blandt andet også haft Det Dyreetiske Råds arbej-
de liggende til grund for sine overvejelser om de overordnede etiske dilemmaer,
der udspringer af resistensproblematikken i et One Health-perspektiv. Sidstnævnte
for så vidt at det alt andet lige har syntes fagligt ufuldstændigt at forholde sig til
resistensudfordringen i et One Health-perspektiv, uden også at forholde sig til be-
tragtninger om de mulige risici for eksempelvis dyrevelfærd, som reduktioner af det
veterinære antibiotikaforbrug eventuelt kan tænkes at indebære.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
92
Noter
1. Med det samlede samfundsmæssige brug af antibiotika forstås i denne rapport summen af det
humane, veterinære og miljømæssige forbrug af antibakterielle og antimykotiske lægemidler. Anti-
biotika anvendes for så vidt ikke i miljømæssig sammenhæng. Dog kan antibiotikarester tilflyde
miljøet via eksempelvis spildevands- og affaldsstrømme. Ligeledes finder antimykotika (lægemid-
ler til bekæmpelse af svampeinfektioner) også anvendelse i landbrug og havebrug. Blandt andet
har Statens Serum Institut (SSI) og DTU peget på problemer med stigende global Azol-resistens i
den for mennesker sundhedsfarlige svampeart Aspergillus fumigatu. Se Statens Serum Institut og
DTU Fødevareinstituttet, DanMap 2023, kapitel 8, s. 154.
2. Jensen, C.S. (2024) Antimicrobial resistance in the risk society: A Danish study on how veterinarians
and human medical doctors construct risk through blaming. Health, Risk and Society, 26 (1-2), 75-92.
3. Det Dyreetiske Råd har ad tre omgange forholdt sig til spørgsmålet om veterinær brug af antibiotika.
Dette i forbindelse med tre høringssvar om ’grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed
i kvæg- og svinebesætninger’ fra henholdsvis 2014, 2016 og 2025. Konklusionen i sidstnævnte
var, at ”udviklingen fortsat går den rigtige vej i forhold til at sænke forbruget af antibiotika. Rådet vil
dog endnu engang fremhæve, at der samtidig skal arbejdes målrettet på at bekæmpe årsager til,
at behovet for brug af antibiotika opstår, og at dette bør have højeste prioritet. Det Dyreetiske Råd
gentager også anbefalingen om, at der skal sikres behandling af dyr, der reelt har brug for det.”
4. Se også s. 53 nedenfor for en uddybning af problematikken vedrørende såkaldt ’blame-shifting’.
5. Se også s. 47 nedenfor for en nærmere præsentation af One-Health tilgangen.
6. Se også s. 73 nedenfor for en nærmere diskussion af forskellige mulige etiske grunde til at udvise
hensyn til fremtidige generationer.
7. Se også s. 81 nedenfor for en nærmere diskussion af mulige etiske grunde for og imod, at Dan-
mark kan have et ansvar for andre befolkningers sundhed og liv.
8. Se også s. 28 og s. 73 nedenfor for en nærmere diskussion af rammerne for udvikling af ny
antibiotika samt hvilke etiske grunde, der kan være for at nutidige generationer lader fremtidige
generationers adgang til virksomme antibiotika afhænge helt eller delvist af udviklingen af ny
teknologi og medicin.
9. På s. 71 udfoldes dyrevelfærd som etisk grund imod veterinær brug af antibiotika.
10. Se også s. 51.
11. Se også s. 49 nedenfor.
12. Se også s. 44 nedenfor for en nærmere diskussion af hvilke for mennesker kritisk vigtige antibioti-
ka der undertiden også behandles til danske hus-, kæle- og produktionsdyr.
13. Nielsen, C. et. al. (2021) Antibiotic and medical zinc oxide usage in Danish conventional and wel-
fare-label pig herds in 2016–2018, in Preventive Veterinary Medicine, Volume 189, April 2021.
14. Se også s. 43 nedenfor.
15. Se også s. 59 nedenfor for en nærmere diskussion af sundhedspersonens etiske øjeblik.
16. For eksempel har man over en årrække arbejdet målrettet på at reducere brugen af antibiotika til børn
under 5 år med infektion i øvre luftveje eller mellemørebetændelse, ligesom man også har nedbragt
brug af antibiotika i behandlingen af urinvejsinfektioner blandt ældre kvinder, som bor på plejehjem.
17. Fleming A. (1929) On the antibacterial action of cultures of a penicillium, with special reference to
their use in the isolation of B. influenzae. British Journal of Experimental Pathology, 1929, 10: 226.
18. Penicillin er blot en type af antibiotika. Ret beset ”opdagede” man videnskabeligt allerede antibi-
otika tidligt i 1900-tallet (i form af det arsenikbaserede lægemiddel Salvarsan). Og nogle histori-
kere vurderer, at man i både det gamle Grækenland, Kina og Ægypten allerede for 2000 år siden
kendte til antibiotiske behandlingsteknikker.
19. Brown, K. (2005), Alexander Fleming and the Antibiotic Revolution, the History Press.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
93
20. Naghavi, M. et al. (2024): Global burden of bacterial antimicrobial resistance 1990–2021: a syste-
matic analysis with forecasts to 2050. The Lancet, Volume 404, Issue 10459, p. 1199.
21. Sluterklæringen fra FN’s Topmøde om antibiotikaresistens i 2024.
22. OECD (2023); Embracing af One Health Framework to Fight Antimicrobial Resistance. Hvorvidt
antibiotikaresistente bakterier bør kaldes for en egentlig pandemi eller ikke er selvsagt omdiskute-
ret. På den ene side udfolder det globale AMR-problem sig i et langt mindre overrumplende tempo
end Covid-19-pandemien gjorde. På den anden side, risikerer antibiotikaresistente bakterier
– ligesom Covid-19 – over tid at udvikle sig sådan, at den kommer til at true alle mennesker på
klodens sundhed. (hvad den for så vidt allerede gør i det omfang, at alle allerede i dag er i risiko
for at blive smittet og syg på grund af infektioner forårsaget antibiotika-resistente bakterier.)
23. Verdensbanken (2017): Drug-resistant Infections: A threat to our Economic Future samt Statens
Serum instituts hjemmeside www.ssi.dk (tilgået I november 2024)
24. Statens Serum Instituts hjemmeside som tilgået november 2024 via https://antibiotika.ssi.dk/
resistens/amr
25. Nuffield Council on Bioethics (2024): 2024 Horizon Scan Longlist på baggrund af Verdenssund-
hedsorganisationen WHO’s hjemmeside (2023). Se evt. også https://www.who.int/news-room/
fact-sheets/detail/antimicrobial-resistance
26. Se Hutchings, M. I., Truman, A. W., & Wilkinson, B. (2019). Antibiotics: past, present and future.
Current opinion in microbiology, 51, 72–80.
27. The Biotechnology Innovation Organization (2022), The State of Innovation in Antibacterial Thera-
peutics samt AMR-alliancen.
28. SE FX FAO (2019) Tackling Antimicrobial Use And Resistance In Pig Production Lessons Learned
In Denmark,
29. Jf. Fagligt oplæg ved Henrik Ullum, adm. direktør i Statens Serum Institut på AMR-alliancens
konference om AMR som afholdt på Christiansborg d. 4. september 2024.
30. OECD (2023); Embracing a One Health Framework to Fight Antimicrobial Resistance, s. 12
31. Naghavi, M. et al. (2024): Global burden of bacterial antimicrobial resistance 1990–2021: a syste-
matic analysis with forecasts to 2050. The Lancet, Volume 404, Issue 10459, p. 1208.
32. OECD (2023); Embracing a One Health Framework to Fight Antimicrobial Resistance, s. 12
33. EC (2017) ’A European One Health Action Plan Against Antimicrobial Resistance’, s. 4.
34. OECD (2023); Embracing a One Health Framework to Fight Antimicrobial Resistance, s. 13
35. Poulsen, A.G., (2019) i Ugeskrift for Læger: Flere bukker under for infektioner. Se https://ugeskrif-
tet.dk/nyhed/flere-bukker-under-infektioner
36. Den relativt store procentvise stigning skal ses i lyset af, at fund af CPO i 2018 blev gjort indbe-
retningspligtige. Se Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2025) DanMap-rapporten
2024, s. 119.
37. SSI og DTU Fødevareinstituttet (2024), DANMAP 2024, kapitel 4. Konkret påviser rapporten en
stigning i resistens i Enterococcus Faecalis fra 1 til 5% overfor flere antibiotika. For campylobacter
coli er der sket stigninger i resistens fra 5 til 9 % sammenlignet med 2021. Desuden finder rappor-
ten en drastisk stigning i multiresistente Salmonella Typhimurium på 27% fra 2022 til 2023.
38. Se Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2024): DanMap Summary Report 2023, s. 29.
39. Naghavi, M. et al. (2024): Global burden of bacterial antimicrobial resistance 1990–2021: a syste-
matic analysis with forecasts to 2050. The Lancet, Volume 404, Issue 10459, p. 1207-1214
40. Se Det Veterinærmedicinske Råd (2022): Husdyr-MRSA: Overvågning efter Veterinærforlig III
(overvågning for resistens i husdyrproduktionen herunder Husdyr-MRSA), s.2. Ekspertgruppen
pegede samtidig også på, at Husdyr-MRSA er en del af det samlede resistensproblem i verden.
Men også at husdyr-MRSA i Danmark dog ”ikke er den mest alvorlige resistenstrussel. En større
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
94
trussel er en række svært multiresistente bakterier (Vancomycin-resistente-enterokokker, Carba-
penem resistente bakterier (CPE-bakterier), Extended spectrum beta-lactamase-producerende
bakterier (ESBL) og Clostridium difficile). Infektioner med disse bakterier kan nemlig kun vanske-
ligt behandles, og nogle af disse bakterietyper er på vej til at blive pan-resistente (resistente mod
alle typer kendte antibiotika).”
41. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2024), DanMap 2023, kapitel 8: Resistance in
Human Patogens.
42. Et dansk studie viser at i alt 6 personer (50 år eller ældre) i perioden 2010-2015 døde som følge
af blodforgiftninger forårsaget af husdyr-MRSA. Forskerne bag studiet konkluderer bl.a. ”at
antallet af alvorlige infektioner og dødsfald vil stige fremover hvis LA-MRSA tillades at sprede sig
i den bredere population.” Se the Danish MRSA Study Group (2017). Emergence of LA-MRSA
Bloodstream Infections in Denmark. Clinical Infectious Diseases, 65(7), 1072-1076.
43. Forekomsten af husdyr-MRSA var højere i konventionelt dansk svinekød end i økologisk dansk
svinekød og konventionelt importeret svinekød. Se Fødevarestyrelsen, slutrapport, MRSA i
Svinekød 2016, J. Nr.: 2015-28-61-00450. Kan tilgås via: https://foedevarestyrelsen.dk/Me-
dia/638222545972771273/Slutrapport%20MRSA%20i%20Svinek%C3%B8d%202016.pdf
44. Estimatet for det samlede globale antibiotikaforbrug stammer fra professor på DTU – Fødevareinsti-
tuttet Frank Møller Aarestrups faglige oplæg for det Etiske Råd d. 21. november 2024. (På euro-
pæisk plan findes der heller ikke dækkende statistik for faktisk brug af antibiotika til fødevareprodu-
cerende husdyr. I sine opgørelser anvender eksempelvis det Europæiske Miljøagentur derfor data
for salg af antibiotika (der indberettes til det europæiske lægemiddelagentur EMA), som en proxy
indikator for det faktiske antibiotikaforbrug) Ifølge det europæiske miljøagentur brugte den samlede
europæiske fødevaresektor i 2022 godt 4.400 tons antibiotika. Det vil sige at der på europæisk plan
er sket en reduktion i det samlede veterinære forbrug på 30 procent i forhold til 2017. Dog forholder
det sig også fortsat sådan, at den samlede europæiske veterinære sektor tegner sig for en større
andel af det samlede forbrug end den humane sektor. Se European Environment Agency (2024);
Veterinary Antimicrobials in Europe’s Environment: A One Health Perspective. (2024) Tilgået via
https://www.eea.europa.eu/publications/veterinary-antimicrobials-in-europes-environment
45. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2024), DANMAP 2023 (2024), Kapitel 4: Anti-
microbial Consumption in Animals, s. 29.
46. Ibid.
47. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2024) DanMap Summary Report 2023, s. 15.
48. Ibid. s. 56.
49. Ibid. s. 17.
50. Ibid.
51. WHO (2017) Access, Watch, Reserve (AWaRe) classification of antibiotics for evaluation and
monitoring 2017.
52. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2024) DanMap Summary Report 2023, s. 15.
53. Stensvold, C. R., Jørgensen, L. N., & Arendrup, M. C. (2012). Azole-resistant invasive aspergil-
losis: relationship to agriculture. Current Fungal Infection Reports, 6, 178-191, ECDC (European
Center for Disease Control) Technical Report (2013), Risk assessment on the impact of environ-
mental usage of triazoles on the development and spread of resistance to medical triazoles in
Aspergillus species. Se også Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet, DanMap 2023,
kapitel 8, s. 154.
54. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2025), DanMap 2024, kapitel 4, s. 30.
55. Ibid. s. 31.
56. Desuden bemærkede Det Veterinærmedicinske Råd i den forbindelse, at ”mængden af anvendt
antibiotika til fravænningsgrise [er] steget markant, på trods af at griseproduktionen målt i antal
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
95
grise og kg biomasse er faldet.” Se Det Veterinærmedicinske Råd (2023) Notat: Det Veterinærme-
dicinske Råd kommenterer den betydelige stigning i forbruget af antibiotika i dansk griseprodukti-
on, 2023. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
57. Det Veterinærmedicinske Råd (2023) Notat: Det Veterinærmedicinske Råd kommenterer den be-
tydelige stigning i forbruget af antibiotika i dansk griseproduktion, 2023. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
58. Fødevarestyrelsen sendte i august 2025 et forslag til ændringer i bekendtgørelsen om grænse-
værdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg og svinebesætninger i høring. Den foreslåede
ændring har til formål at sænke antibiotikaforbruget i svinebesætninger som led i Gult kort-ordnin-
gen, og konkret foreslår Fødevarestyrelsen, at grænseværdierne for antibiotikaforbruget til grise
i forskellige aldersklasser sænkes med 20 pct. Ved afslutningen af redaktionen af nærværende
udtalelse d. 23. oktober 2025 var den sænkning af grænseværdierne i Gult Kort-ordningen endnu
ikke gennemført. Se også Fødevarestyrelsen (2025) Høring over ændring af bekendtgørelse om
antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger
59. Mg/PCU er en standardiseret international måleenhed, der blandt andet tager højde for og korrige-
rer for forskelle i forskellige fødevareproducerende dyrs vægt. Se også European Sales and Use
of Antimicrobials for veterinary medicine (ESUAvet). Annual surveillance report for 2023’ (EMA/
CVMP/ESUAVET/80289/2025) s. 48.
60. Landbrug & Fødevarer (2025) Antibiotikaforbrug til husdyr i Europa i 2023, Notat nr. 2503, udgivet
22. maj 2025. pba. af European Sales and Use of Antimicrobials for veterinary medicine (ESUA-
vet). Annual surveillance report for 2023’ (EMA/CVMP/ESUAVET/80289/2025)
61. European Sales and Use of Antimicrobials for veterinary medicine (ESUAvet). Annual surveillance
report for 2023’ (EMA/CVMP/ESUAVET/80289/2025) s. 73.
62. Med stor svineproduktion forstås i denne sammenhæng en samlet national husdyrproduktion hvor
andelen af slagtesvin udgør mindst 20 procent af den samlede nationale biomasse. Se Landbrug
& Fødevarer (2025) Antibiotikaforbrug til husdyr i Europa i 2023, Notat nr. 2503, udgivet 22. maj
2025 s. 4.
63. Nielsen, C. et. al. (2021) Antibiotic and medical zinc oxide usage in Danish conventional and wel-
fare-label pig herds in 2016–2018, in Preventive Veterinary Medicine, Volume 189, April 2021.
64. Fødevarestyrelsens hjemmeside som tilgået sept. 2025.
65. Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 495 (FLF alm. del) stillet den 28.august 2014
efter ønske fra Per Clausen (EL).
66. Vaarst, M., Sørensen, J. (2017) Muligheder for Antibiotikafri Produktion af Økologisk Mælk og
Svinekød i Danmark, DCA-Rapport Nr. 106. S. 5
67. EU’s veterinærlægemiddelforordning 2019/6 af 11. december 2018
68. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2024) DanMap 2023.
69. Se EU-kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1255 af 19. juli 2022 om udpegning
af antimikrobielle stoffer eller grupper af antimikrobielle stoffer, der er forbeholdt behandling af
visse infektioner hos mennesker samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af
11. december 2018 om veterinærlægemidler.
70. Se eksempelvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023): Monitoreringsnotat over de nationale
mål for antibiotika til mennesker i 2022.
71. Danske dyrlæger må i behandlingen af produktionsdyr ifølge bekendtgørelse om dyrlægers
anvendelse, udlevering og ordinering m.v. af lægemidler til dyr (BEK nr. 646 af 31/05/2023,) §
26. ”kun anvende, udlevere eller ordinere lægemidler, der indeholder fluorokinoloner, 3. og 4.
generations cefalosporiner eller colistin, på betingelse af, at det ved en aktuel resistensunder-
søgelse (MIC) udført på et laboratorium med en akkrediteret metode er dokumenteret, at andre
registrerede antibiotika ikke er anvendelige.” Se desuden National handlingsplan mod antimikro-
biel resistens hos dyr og i fødevarer 2024-2027, Fødevarestyrelsen, (2024) s. 12 for uddybning af
afgifts-differentiering
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
96
72. Se også https://www.who.int/news/item/01-12-2021-tripartite-and-unep-support-ohhlep-s-defi-
nition-of-one-health
73. Verdenssundhedsorganisationen WHO https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/one-health
74. Kommissionens handlingsplan er funderet på tre søjler: En ambition om at gøre EU til en best
practice-region for bekæmpelsen af AMR; et løft af forskning, udvikling og innovation målret-
tet AMR-problemet, samt en stærkere indsats for, at EU kan bidrage til at forme den globale
AMR-agenda og de risici, der knytter sig til AMR-problemet, i en stadig tættere forbundet verden.
75. Den nationale strategi indeholdt 5 målsætninger: Et ansvarligt antibiotikaforbrug der skal reducere
resistensudviklingen, en større indsats i forhold til forebyggelse af infektioner og fremme af alter-
nativer til antibiotika, mere viden for at styrke målrettede indsatser, information og rådgivning om
resistens og smitteveje samt et stærkere internationalt samarbejde om at begrænse udviklingen af
antibiotikaresistens.
76. I Danmark har Sundhedsstyrelsen i 2012 defineret carbapenemer, fluorkinoloner og cefalosporiner
som kritiske vigtige antibiotika.
77. Notatet indeholder desuden en såkaldt ’ulempeindikator’, der bidrager med en vurdering af om
indsatsen for at nedbringe antibiotikaforbruget resulterer i negative utilsigtede konsekvenser i form
af øget sygdom og dødelighed (som konkret opgøres ved at mål for 30-dages mortaliteten i forbin-
delse med hospitalsindlæggelse med bakteriæmi (blodforgiftning). Notatet anfører at for perioden
2016-2021 døde i gennemsnit 17% af patienterne med bakteriæmi under en hospitalsindlæggelse
inden for 30 dage efter bakteriæmi-diagnosen, og anfører dette som en indikation for, at arbejdet
med at nedbringe brugen af antibiotika til mennesker ikke har givet anledning til merdødelighed
efter bakteriæmi. Se Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023): Monitoreringsnotat over de natio-
nale mål for antibiotika til mennesker i 2022
78. Sundheds- og Ældreministeriet (2017): National handlingsplan for antibiotika til mennesker: Tre
målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 2020, samt Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet (2023): Monitoreringsnotat over de nationale mål for antibiotika til mennesker i 2022
79. I forlængelse af sidstnævnte fokusområde prioriterer handlingsplanen også 280 millioner kroner af
udviklingsbistanden til støtte af det internationale ICARS-center (International Centre for Antimi-
crobial Resistance Solutions.) ICARS arbejder for at udvikle og implementere evidensbaserede
løsninger til bekæmpelse af AMR i lav- og mellem-indkomstlande og har hovedsæde i København.
80. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2025) National Handlingsplan for Antimikrobiel Resistens hos
Mennesker. Se s. 26 for et overblik over planens 12 forskellige indikatorer.
81. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2024): Summary Danmap 2023, s. 9
82. Fødevarestyrelsen (2024): National Handlingsplan mod antimikrobiel resistens hos dyr og i føde-
varer 2024-2027. s. 5-6.
83. Kongsted H., Studnitz, M. (2023) Antibiotika i en danske svineproduktion – enigheder og uenighe-
der blandt aktører. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
84. Investeringer i tidssvarende staldsystemer udpeges dog også som nogle af de økonomisk set
mere omkostningstunge ”alternativer” til antibiotika.
85. Kongsted H., Studnitz, M. (2023) Antibiotika i en danske svineproduktion – enigheder og uenighe-
der blandt aktører. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. s. 23.
86. Oplæg ved John Haugegaard, Formand Faggruppe Gris, Den Danske Dyrelægeforening i forbin-
delse med præsentation af DanMap Rapport 2023 på Statens Serum Institut.
87. Idet dog også er videnskabeligt omstridt hvorvidt produktionsøkonomien faktisk forringes ved
applikation af McRebel kriterierne
88. DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/knap-hver-fjerde-flaeskesteg-ender-aldrig-paa-julebor-
det-28000-pattegrise-doer-hver
89. Fagligt oplæg ved John Dyrhauge, Dansk Dyrlægeforenig ifm. DanMap-konference SvineNyt.
April 2023
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
97
90. Oplæg for Det Etiske Råd ved professor Frank Møller Aarestrup i 2024.
91. Kongsted H., Studnitz, M. (2023) Antibiotika i en danske svineproduktion – enigheder og uenighe-
der blandt aktører. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. s. 23.
92. Commission Implementing Decision (EU) 2020/1729. The European Food Safety Authority(EFSA)
and the European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) (2024); The European Union
Summary report on antimicrobial resistance in zoonotic and indicator bacteria from humans, animals
and food in 2021-2022, Scientific Report (2024). Se også Kolmos, H.J. (2011): Misbrug af antibiotika
I svineproduktionen er problem for sundhedsvæsenet, Ugeskrift for Læger, September 2011.
93. The European Food Safety Authority(EFSA) and the European Centre for Disease Prevention and
Control (ECDC) (2024); The European Union Summary report on antimicrobial resistance in zoo-
notic and indicator bacteria from humans, animals and food in 2021-2022, Scientific Report (2024)
94. Fordi mennesker ret beset kan blive smittet og syge af bakterier, der stammer fra andre smittekil-
der end dyr, kan det i mange tilfælde være svært at afvise, at smitte og sygdom ikke skyldes en
alternativ smittekilde end dyr.
95. Jensen, C.S. (2024) Antimicrobial resistance in the risk society: A Danish study on how veterinarians
and human medical doctors construct risk through blaming. Health, Risk and Society, 26 (1-2), 75-92.
96. V. D. Andersen, Aarestrup, F.M. (2023)
97. FAO, OIE & WHO (2003); Joint Expert Workshop on Non-Human Antimicrobial Usage and Anti-
microbial Resistance: Scientific assessment; Geneva. Citeret fra Wegener, H. C. (2012) Desuden
har ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO på verdensplan indenfor de seneste tre årtier
opdaget over 30 nye menneskelige patogener. Heraf stammede de 75 procent oprindeligt fra dyr
(om end dog ikke nødvendigvis fra produktionsdyr.)
98. Statens Serum Instituts hjemmeside https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/
one-health som tilgået den 15. november 2024.
99. Oplæg for Det Etiske Råd ved professor Frank Møller Aarestrup i 2024.
100. På baggrund af oplæg for Det Etiske Råd ved professor Frank Møller Aarestrup i 2024.
101. Konkret diskuteres denne problematik eksempelvis i tilknytning til blandt andet den veterinære
brug af antibiotika af typen aminoglykosider (specifikt neomycin og apramycin). Den forøgede
brug af aminoglykosider har medført tiltagende resistens overfor netop aminoglykosider. For så
vidt at, at det i humane sundhedsfaglige kredse aktuelt overvejes, at lade aminoglykosider indgå
i det fremtidige humane antibiotikaberedskab, illustrerer det den problemstilling, der består i at et
aktuelt veterinært forbrug kan kompromittere mulige fremtidige humane behandlingsmuligheder –
og det være sig ved allerede kendte eller endnu u-opdagede typer af antibiotika.
102. SSI og DTU Fødevareinstituttet (2024), DanMap 2023, s. 22-24
103. I øvrigt har mange mennesker i deres daglige liv typisk væsentlig mere direkte kontakt med kæledyr
og andre mennesker, end de har med produktionsdyr i fødevaresektoren, hvorfor smitterisikoen fra
eksempelvis kæledyr kan antages at være relativt større end smitterisikoen fra produktionsdyr.
104. Dahl, J. (2024), Landbrug & Fødevarer til forskere: Vores forbrug af antibiotika er ikke skørt. Det
er lavt og efterspurgt internationalt, Debatindlæg bragt i Altinget, januar 2024.
105. Der vil naturligvis være forskellige humane sundhedsbyrder forbundet med forskellige typer af
zoonotiske (resistente) bakterier, således at den samlede humane sundhedsrisiko ikke kan vurde-
res alene ud fra eksempelvis den merdødelighed, der påviseligt følger af husdyr-MRSA.
106. Jensen, C.S. (2024) Antimicrobial resistance in the risk society: A Danish study on how veterinarians
and human medical doctors construct risk through blaming. Health, Risk and Society, 26 (1-2), 75-92.
107. Se Fortané, 2019, Capurro 2020, Morris 2016.
108. Estimater for Danmark som offentliggjort at Michele Cecchini, Head of Public Health, OECD ifm.
Oplæg på AMR-Alliancens konference på Christiansborg d. 9 september 2024.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
98
109. Naghavi, M. et al. (2024): Global burden of bacterial antimicrobial resistance 1990–2021: a syste-
matic analysis with forecasts to 2050. The Lancet, Volume 404, Issue 10459, s. 1208.
110. Verdensbanken (2017): Drug-resistant Infections: A Threat to our Economic Future
111. OECD (2023) Embracing a One Health Approach to Fight Antimicrobial Resistance. Estimater
for Danmark som offentliggjort at Michele Cecchini, Head of Public Health, OECD ifm. Oplæg på
conference om AMR på Christiansborg d. 9 september 2024.
112. Hardin (1968) Litmann & Viens (2015) Jamrozik & Heriot (2022)
113. Hollis and Maybarduk 2015, McAdams 2017, Anomaly 2020.
114. Se også Se Hutchings, M. I., Truman, A. W., & Wilkinson, B. (2019). Antibiotics: past, present and
future. Current opinion in microbiology, 51, 72–80.
115. I en dansk kontekst blev begrebet ’økologisk råderum’ blandt andet tidligere anvendt i Miljø- og
Energiministeriets ’Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse’ fra 1995. Økologisk råderum blev her de-
fineret som: ”Den mængde naturressourcer, der kan bruges pr. år, uden at vi forhindrer fremtidige
generationer i at få adgang til den samme mængde og kvalitet”.
116. Se eksempelvis Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi forår 2024, s. 94.
117. For en nærmere diskussion se eksempelvis Arler, F. (2011). Miljøetik. I A.-M. Christensen (red.),
Filosofisk etik: Normativ etik, praktisk etik og metaetik (s. 197-214). Aarhus Universitetsforlag
118. Pedersen, O. K., Konkurrencestaten (2010), kapitel 9.
119. Se i den forbindelse eventuelt også de senere års diskussion om såkaldt ’moralsk stress’ eksem-
pelvis i Ugeskrift for Læger (2024) ’Nyt etisk udrykningsteam hjælper klinikere’
120. For sundhedspersoner kan der i relation til brugen af antibiotika opstå mindst to forskellige typer af
sådanne etiske øjeblikke i to forskellige sundhedsfaglige situationer. Dels i den allerede beskrevne
situation, hvor vedkommende skal træffe beslutning om hvorvidt der bør ordineres antibiotika eller
ikke. (Ordinationsøjeblikket) Dels i den situation, hvor en patient, dyr eller besætning konstateres
smittet (eller eventuel rask bærer af antibiotika-resistente), og hvor sundhedspersonen skal træffe
beslutning om, hvorvidt den enkelte bør isoleres med henblik på at inddæmme og forebygge
eventuel spredning af antibiotikaresistente bakterien (Isolationsøjeblikket). En nærmere diskussion
af disse etiske problemstillinger findes i det Etiske Råds arbejdspapir ’Antibiotikaresistens – Etiske
Aspekter’, som rådet udgav i 2014.
121. Dermed lægger vejledningen i forlængelse af det stigende fokus som både internationale sund-
hedsorganisationer og andre nationale sundhedsvæsener igennem en årrække har haft på at
nedbringe såkaldt irrationel brug af antibiotika. Ved irrationel brug forstås blandt andet brug af
antibiotika i tilfælde, hvor antibiotika simpelthen ikke virker (for eksempel overfor virus.) Eksempel-
vis har Verdenssundhedsorganisationen WHO igennem adskillige år plæderet for såkaldt rationel
brug af lægemidler, som den definerer som en praksis, hvor ”patienter modtager medicin, der er
passende i forhold til deres kliniske behov, i en dosering der er individuelt tilpasset, i en adækvat
tidsperiode og med de laveste omkostninger for dem og deres samfund.” Se for eksempel World
Health Organization. The Rational Use of Drugs, Report of the Conference of Experts, Geneve,
WHO Press, 1985. Mere specifikt definerer Verdenssundhedsorganisationen WHO “rationel brug”
af antibiotika som den ”omkostningseffektive anvendelse, der maksimerer den klinisk-terapeutiske
effekt imens den minimerer den lægemiddelsrelaterede toksicitet og udvikling af antimikrobiel
resistens.” Se World Health Organization, Global Strategy for the Containment of Antimicrobial
Resistance, Geneva, WHO, 2001.
122. Millar, M. (2012), Constraining the use of Antibiotics: Applying Scanlons Contractualism. Journal of
Medical Ethics, 38, 2012
123. Et eksempel er de informationskampagner, der igennem flere år har været målrettet praktiserende
læger og plejehjemspersonale. En kampagne har som mål haft et reducere brugen af antibiotika
til børn under 5 år der lider af mellemørebetændelse eller infektioner i øvre luftveje. Forskning har
vist, at kun 1 ud af 20 børn opnår gavnlig effekt af en sådan behandling, imens 1 ud af 14 børn
oplever bivirkninger. Tilsvarende har der også i en årrække været gjort en indsats og lanceret
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
99
kampagner, der har opfordret praktiserende læger til at udvise tilbageholdenhed i forhold til bru-
gen af antibiotika i behandlingen af urinvejsinfektioner blandt ældre kvinder, som bor på plejehjem.
Studier har vist, at blot halvdelen af alle kvinder med symptomer på urinvejsinfektion faktisk også
har sygdomsfremkaldende bakterier i urinen, hvorfor det også kun er halvdelen af disse, der reelt
opnår en gavnlig sundhedsmæssig effekt af at blive behandlet med antibiotika. Se Sundheds- og
Ældreministeriet (2017): National handlingsplan for antibiotika til mennesker: Tre målbare mål for
en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 2020
124. Se eksempelvis Aabenhus R et al. (2017) Identifying practice-related factors for high-volume
prescribers of antibiotics in Danish general practice. Journal Antimicrobial Chemotherapy. 2017
1;72(8):2385-2391. Se også Dagens Medicin (2024) Ældre praktiserende læger udskriver oftere
antibiotika. Se også Danmarks Radio (2018) Så meget antibiotika udskriver lægerne i din kommune.
125. Nærmere bestemt er god antibiotisk forvaltningsskik blevet defineret som ”et sammenhængende
sæt af handlinger, der fremmer, at antibiotika anvendes på måder, som sikrer bæredygtig adgang
til virksom behandling for alle, der har behov for det.” Se O.J. Dyar et. al. (2017) What is antimi-
crobial stewardship? Clinical Microbiology and Infection,Volume 23, Issue 11, 2017 for en mere
systematisk gennemgang af forskellige definitioner af ’antibiotic stewrdship’ eller ’antimicrobial
stewardsship.’
126. McGowan & Gerbner 1996, Gerber et al. 2013, Center for Disease Control and Prevention, 2014.
Littmann 2015.
127. Med en etisk sindet antibiotikaforvalter forstås her en tænkt idealtypisk figur, som har som ønske
at tilrettelægge de samfundsmæssige rammer for brugen af antibiotika på den i etisk set mindst
problematiske måde.
128. Se også Marshall & Levy (2011) V.D. Andersen et. al (2020)
129. Dyrevelfærdsloven LBK nr. 1597 af 08/07/2021
130. Dyrevelfærdslovens Kapitel 12, § 38.
131. Det Dyreetiske Råd (2022) Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dyretiske Råd, 2022, s. 2.
132. Ibid., s. 6
133. Ibid., s. 13. Således kombinerer det Dyreetiske Råd i sin definition af dyrevelfærd elementer
fra de to dyrevelfærdsteorier, der indenfor den fagfilosofiske tradition kendes som henholdsvis
hedonistisk dyrevelfærdsteori (fravær af negative oplevelser og flest mulige positive oplevelser)
og en behovsopfyldende velfærdsteori (opfyldelse af naturlige, adfærdsbestemt behov). Ifølge
den hedonistiske velfærdsteori, findes der to - og alene to - følelser, der har indflydelse på et dyrs
velfærd, nemlig følelserne af glæde eller smerte. Dette dyrevelfærdsbegreb kan også kaldes for
et ’smalt’ dyrevelfærdsbegreb. Den behovsopfyldende velfærdsteori betoner, at det etisk set er
vigtigt og har større betydning, at et væsen – menneske eller dyr – får opfyldt alle eller blot nogle
af de naturlige adfærdsmæssige behov, det har. Dette dyrevelfærdsbegreb kan også kaldes for et
’bredt’ dyrevelfærdsbegreb.(Se eksempelvis Arler 2011, Nozick 1974, Nussbaum 2006 m.fl.)
134. Ibid.
135. Det Dyreetiske Råd (2025) Udtalelse om Svine produktion s. 1.
136. Det Dyreetiske Råd (2014) høringssvar vedr. høring over udkast til bekendtgørelse om grænse-
værdier for antibiotikaforbrug i kvæg- og svinebesætninger mv.
137. Det Dyreetiske Råd (2025) Høringssvar vedr. høring over udkast til bekendtgørelse om grænse-
værdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger
138. O’Neil 1992, Jamieson 2002.
139. Nogle etikere har hævdet, at alle levende organismer – mennesker, slagtesvin, geparder, gazeller,
græs, malariamyg og antibiotikaresistente bakterier – har værdi i sig selv, og dét alene af den
grund, at der er tale om levende organismer. (Se eksempelvis Taylor 1986) Andre etikere har her-
overfor indvendt, at et sådan hensyn synes alt for vidtgående, idet en håndhævelse af et sådan
hensyn i praktisk henseende synes at udarte i et såkaldt ”moralsk mareridt” , for så vidt at det for
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
1
0
0
den moralsk handlende person ikke forekommer praktisk muligt eksempelvis at forsøge at beskyt-
te græsset fra gazellerne, gazellerne fra løverne, mennesker fra bakterier, bakterier fra mennesker
og så videre (se eksempelvis Schweitzer 1953).
140. I den fagfilosofiske- og etiske tradition kaldes dette synspunkt også for ’sentienisme’. Historisk var
filosoffen Jeremy Bentham (1748-1832) en af de første, der rettede opmærksomheden imod at
også dyr kan opleve smerte og glæde, hvorfor han også mente at dyrs velfærd burde medregnes i
nytteetiske vurderinger af hvilken handling ”der samlet set maksimerer den samlede sum af nytte.”
For en diskussion af (slagte)svins kognitive evner og forudsætninger for at føle og huske smerte
og glæde se eksempelvis Michael Mendl, M. et al. (2010.) Pig Cognition i: Current Biology, Volu-
me 20, Issue 18. Se eventuelt også EFSA Panel on Animal Health and Welfare (2022): Welfare of
Pigs on Farm.
141. Et krav der endda videre kan hævdes, at blive skærpet af, at der er tale om hus- og produktions-
dyr, som mennesker har domesticeret og drager nytte af eksempelvis som led i den animalske
fødevareproduktion.
142. Det Dyreetiske Råd (2025) Udtalelse om svineproduktion s. 4. På baggrund af Danmarks Statistik,
Statistikbanken 2025. 1. kvartal.
143. Hvad det Dyretiske Råd også argumenterer for, når de påpeger ”at hensynet til, at dyr kan få
tilgodeset deres adfærdsmæssige behov, omvendt ikke må overskygge, at dyrene så vidt muligt
beskyttes mod problemer i relation til fx sygdom og dødelighed.”.
144. Eksempler på disse kunne være højere fravænningsalder, investeringer i mere tidssvarende stald-
systemer og produktionsforhold samt lavere dyretransporttider (hvoraf flere også drøftes blandt
aktører i den animalske fødevaresektor.
145. John Locke (1690/1966) The Second Treatise of Government.
146. Se eksempelvis Scott, J. C. (1998) Seeling like a State.
147. Miljø- og Energiministeriet (1995) Natur- og Miljøpolitisk Redegørelse.
148. Parfit, D. (1987) Reasons and Persons. Oxford, Oxford University Press.
149. Dette er en kortere sammenfatning af Simon Caney’s mere omfattende 14-punkts liste med po-
tentielle psykologisk og institutionelle grunde til at etiske hensyn til fremtidige generationer typisk
underprioriteres socialt såvel som politisk. Se Caney, Simon (2017) ’Political Institutions for the
Future: A Fivefold Package’. I: Iñigo González-Ricoy, and Axel Gosseries (eds), Institutions For
Future Generations (Oxford University Press, 2017),
150. Herunder også delspørgsmålet om hvad der eventuelt kan anskues som overflødige henholdsvis
tilstrækkelige ressourcer, Se eksempelvis Arler, F. (2015) Miljøetik i Filosofisk Etik (2015) for en
mere udførlig diskussion.
151. Solow, R. (1993), Det Økonomiske Råd 1998.
152. På baggrund af oplæg for Det Etiske Råd ved professor Frank Møller Aarestrup i 2024.
153. Se eksempelvis Littmann, J. (2015) The Ethical Significance of antimicrobial Resistance in Public
Health Ethics, Volume 8, nr. 3, 2015, pp. 209-224.
154. Jf. Fagligt oplæg ved Henrik Ullum, adm. direktør i Statens Serum Institut på AMR-alliancens kon-
ference om AMR som afholdt på Christiansborg d. 4. september 2024. Se også Millar 2015 for en
fagetisk diskussion af de etiske dilemmaer knyttet til globaliseringen og tiltagende sundhedsturisme.
155. Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet (2024): DanMap Summary Report 2023, s. 29.
156. SSI og DTU Fødevareinstituttet, DanMap 2023, s. 22-24.
157. Se Lov om Det Etiske Råd, § 1 stk. 1-3, LOV nr. 440 af 09/06/2004.
158. Eksempelvis lancerede Europa-kommissionen i 2017 en ny One Health handlingsplan, der har
som ”overordnet målsætning at bevare muligheden for effektiv behandling af infektioner blandt
mennesker og dyr.” Tilsvarende fik Danmark i 2017 også en samlet ’One Health Strategi mod
Antibiotikaresistens’, der blev udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
101
Sundheds- og Ældreministeriet. Se Europakommissionen (2017), A European One Health Action
Plan against Antimicrobial Resistence (AMR) s. 5-6, samt Miljø- og Fødevareministeriet og Sund-
heds- og Ældreministeriet (2017), One Health Strategi mod Antibiotikaresistens juli 2017 samt
nærværende udtalelse side 45 nedenfor.
159. En One Health-tilgang betoner videre betydningen af, at ’mobilisere mange sektorer, discipliner
og fællesskaber på forskellige niveauer af samfundet til at samarbejde om at fremme trivsel og
håndtere trusler imod sundhed og økosystemer samtidig med at tilgangen adresserer det kollek-
tive behov for rent vand, energi og luft, sikre og nærende fødevarer, at der sker handling overfor
klimaforandringer, og at der bidrages til bæredygtig udvikling. Se bl.a. Verdenssundhedsorganisa-
tionens (WHO) hjemmeside https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/one-health
160. I Danmark er det ifølge Dyrevelfærdsloven Det Dyretiske Råd der ”ud fra en etisk vurdering skal
følge udviklingen inden for dyrevelfærd.” Se Dyrevelfærdslovens Kapitel 12, § 38.
161. Det Etiske Råd har noteret sig, at det Dyreetiske Råd ad tre omgange har forholdt sig til spørgs-
målet om veterinær brug af antibiotika. Dette i forbindelse med tre høringssvar om ’grænsevær-
dier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger’ fra 2014, 2016 og 2025. I
sidstnævnte høring konkluderede Det Dyreetiske Råd, at ”udviklingen fortsat går den rigtige vej i
forhold til at sænke forbruget af antibiotika. Rådet vil dog endnu engang fremhæve, at der samti-
dig skal arbejdes målrettet på at bekæmpe årsager til, at behovet for brug af antibiotika opstår, og
at dette bør have højeste prioritet. Det Dyreetiske Råd gentager også anbefalingen om, at der skal
sikres behandling af dyr, der reelt har brug for det.”
162. Det Dyreetiske Råd (2025) Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om svineproduktion.
Det Etiske Råd Antibiotikaresistens
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
dketik@dketik.dk
nationaltcenterforetik.dk