Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Fremsat den 6. november 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Denne lov har til formål at ensarte og effektivisere
administrationen af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område, som er bevilliget på de årlige
finanslove og på aktstykker, herunder bevillinger i medfør af
lov om udlodning af overskud fra lotteri, i det omfang disse
projekttilskud m.v. ikke er reguleret i anden lovgivning eller
regler udstedt i medfør af anden lovgivning.
Stk. 3. Loven omfatter ikke driftstilskud.
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Projekttilskud m.v.: Tilskudstyper i form af betalinger
til en modtager uden direkte real modydelse, herunder
tilskud til f.eks. projekter, aktiviteter og anlæg samt
refusioner, kompensationer, garantier ydet som tilskud,
legater, vederlag ydet som tilskud og pristildelinger.
2) Anden tilskudsforvalter: En underordnet myndighed på
Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed,
uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selv-
ejende institution eller forening m.v., der i henhold
til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er
bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Tildeling og administration
§ 3. Kulturministeren administrerer og træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. omfattet af denne lov.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om
1) tildeling af og afslag på projekttilskud m.v., herun-
der om ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøg-
ning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister og be-
regningsgrundlag,
2) udbetaling, herunder at projekttilskud m.v. kan forud-
betales, og
3) betingelser og vilkår for projekttilskud m.v.
Delegation
§ 4. Kulturministeren kan henlægge sine beføjelser efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov til
en underordnet myndighed.
Stk. 2. Kulturministeren kan i nærmere bestemt omfang
henlægge opgaver med at administrere og træffe afgørelse
om projekttilskud m.v. til en anden offentlig myndighed, et
uafhængigt kollegialt organ inden for organets virkeområde,
en offentlig institution, en selvejende institution eller en
forening m.v.
Stk. 3. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i stk. 2,
til et uafhængigt kollegialt organ, en offentlig institution, en
selvejende institution eller en forening m.v., finder forvalt-
ningsloven, offentlighedsloven og arkivloven anvendelse i
forhold til organets eller institutionens administration af det
pågældende område.
Stk. 4. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i stk. 2,
til en offentlig institution, en selvejende institution eller en
forening m.v., kan kulturministeren fastsætte nærmere regler
for tilsyn med institutionens eller foreningens administration
af projekttilskud m.v.
Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling
§ 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skrift-
lig kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden
tilskudsforvalter, om forhold, som er omfattet af denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om anvisning om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og identifika-
tionsløsninger.
§ 6. Afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov kan træffes ved hjælp af automatiseret
sagsbehandling.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
automatiseret sagsbehandling.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2025-26
Kulturmin.,, j.nr. 2025-3766
AK002434
Offentligt
L 75 - Bilag 1
Kulturudvalget 2025-26
§ 7. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kultur-
ministeriet eller anden tilskudsforvalter kan træffe afgørelser
og udstede andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift el-
ler under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig iden-
tifikation af den, som har truffet afgørelsen eller udstedt
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles
med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Afrapportering, regnskab, revision og tilsyn
§ 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabs-
aflæggelse og revision samt tilsyn, herunder om de oplys-
ninger, der skal angives og kontrolleres i forbindelse med
tilsyn, og om at oplysninger kan indhentes til statistisk brug.
§ 9. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at projektil-
skud m.v. kan tilbageholdes, modregnes eller bortfalde helt
eller delvist, og at et allerede udbetalt projekttilskud m.v.
kan kræves tilbagebetalt inkl. renter.
Behandling, herunder indsamling, samkøring og
videregivelse, af oplysninger
§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kultur-
ministeriet eller anden tilskudsforvalter kan behandle, her-
under indsamle og samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt
er i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige
kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrol- og tilsynsopgaver og til udvikling af it-systemer,
herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der un-
derstøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturmi-
nisteriets område.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kul-
turministeriet eller anden offentlig myndighed, der admini-
strerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kul-
turministeriets område, kan behandle, herunder indsamle og
samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekt-
tilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder auto-
matiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter admi-
nistration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets områ-
de.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kul-
turministeriet eller anden offentlig myndighed, der admini-
strerer eller træffer afgørelse om projektilskud m.v. på Kul-
turministeriets område, kan få terminaladgang til nødvendi-
ge oplysninger om fysiske eller juridiske personers økono-
miske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er nødvendigt
af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i for-
bindelse med administration af projekttilskud m.v. og til ud-
vikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehand-
lingssystemer, der understøtter administration af projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at den
myndighed, der i henhold til finansloven er ansvarlig for
at administrere en bevilling på Kulturministeriets område,
kan videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til parter, der
administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område, og som ikke er en offentlig
myndighed, når det er nødvendigt af hensyn til denne parts
udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kul-
turministeriet eller anden offentlig myndighed, der admini-
strerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kul-
turministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet
af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders
kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-systemer,
herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, inden for
disse myndigheders ressortområde.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler for, hvornår
sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske,
organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal
iagttages ved behandlingen.
Forældelse og stamdata
§ 11. Fristen for forældelse af et krav på hel eller delvis
tilbagebetaling af et projekttilskud m.v. regnes fra dagen
efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgøren-
de afrapportering, regnskab eller anden dokumentation, der
udgør et vilkår for projekttilskuddet m.v. Fastsættes en ny
frist for indsendelse af dokumentationen, regnes fristen for
forældelse af kravet fra dagen efter den nye fastsatte frist.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med skatte-
ministeren fastsætte regler om stamdata til brug for inddri-
velse af krav om tilbagebetaling af tilskud omfattet af denne
lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
Klage
§ 12. Kulturministeren kan fastsætte regler om klagead-
gang, herunder frister, og om, at klager kan tillægges opsæt-
tende virkning.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 13. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. Tekstanmærkning nr. 247 og nr. 348 til § 21. Kul-
turministeriet i finansloven for 2026, ophæves.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for administration af
projekttilskud m.v., hvor ansøgning er indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af:
1) § 8, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og
kunstnerisk formgivning, forbliver i kraft, indtil den
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3,
stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.
2) §§ 2 og 3, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tids-
skrifter, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006
og § 19 i lov nr. 1604 af 26. december 2013, forbliver
2
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt
i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 7-9 i denne lov.
3) § 24, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af
4. september 2020, forbliver i kraft, indtil den ophæ-
ves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk.
2, og §§ 8 og 9 i denne lov.
4) § 17, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om medie-
støtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017,
lov nr. 1558 af 12. december 2023, § 2 i lov nr. 675
af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025,
forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i
denne lov.
5) § 12 a, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318
af 18. marts 2025, forbliver i kraft, indtil den ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2,
og §§ 8 og 9 i denne lov.
6) §§ 7-9, i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling, for-
bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i denne
lov.
7) § 15 c, stk. 5, § 24, stk. 3, og § 31 a, i lov om
scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts
2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i
denne lov.
8) § 10, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunst-
fonds virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628
af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023,
forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9
i denne lov.
9) § 44, stk. 3-4, § 51 c og § 53, stk. 3, folkeoplysnings-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august
2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni
2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov
nr. 1682 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
§ 3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.
10) § 17 b, stk. 2, og §§ 34-37, i museumsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 3, stk. 2, §§ 8 og 9 i denne lov.
Ændringer i anden lovgivning
§ 14. I lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og
kunstnerisk formgivning foretages følgende ændringer:
1. Overskriften før § 8 ophæves.
2. § 8 ophæves.
§ 15. I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distribu-
tionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, som
ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr.
1604 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1. §§ 2 og 3 ophæves.
§ 16. I lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4.
september 2020, foretages følgende ændring:
1. Kapitel 8 ophæves.
§ 17. I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte,
som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558
af 12. december 2023, §§ 2 og 3 i lov nr. 675 af 11. juni
2024 og § 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændring:
1. Kapitel 3 ophæves.
§ 18. I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18.
marts 2025, foretages følgende ændring:
1. Kapitel 4 a ophæves.
§ 19. I lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling foretages
følgende ændring:
1. Kapitel 4 ophæves.
§ 20. I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af
18. marts 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 15 c, stk. 5, ophæves.
2. § 24, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
3. Kapitel 13 a ophæves.
§ 21. I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds
virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni
2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften før § 10 ophæves.
2. § 10 ophæves.
§ 22. I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052
af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og §
2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, ophæves.
§ 23. I lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning
af overskud fra lotteri, som ændret ved § 3 i lov nr. 785 af
4. maj 2021 og § 3 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages
følgende ændring:
1. § 5, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
§ 24. I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7.
juli 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 17 b, stk. 2, ophæves.
3
2. Kapitel 11 ophæves.
§ 25. I lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet, som ændret ved § 2 i lov nr. 1548 af 18.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for budgettet for
tilskudsmodtagers drift, regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse, herunder grænser for krav herom.«
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision for projekttilskud m.v.
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Delegation og klageadgang
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Tidssvarende administrationsgrundlag
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Digital kommunikation
3.4.1.2. Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysnin-
ger vedrørende tilskudsordninger
3.4.1.3. Automatiseret sagsbehandling
3.4.1.4. Anvendelse af kunstig intelligens
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser
3.4.2.1. Digital kommunikation
3.4.2.2. Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysnin-
ger vedrørende tilskudsordninger
3.4.2.3. Automatiseret sagsbehandling
3.4.2.4. Anvendelse af kunstig intelligens
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.4.3.1. Digital kommunikation
3.4.3.2. Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysnin-
ger vedrørende tilskudsordninger
3.4.3.3. Automatiseret sagsbehandling
3.4.3.4. Anvendelse af kunstig intelligens
3.5. Ændringer i lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision
3.5.1.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af
budgetvejledningens pkt. 2.4.9
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser
3.5.2.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision
3.5.2.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af
budgetvejledningens pkt. 2.4.9
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.5.3.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision
3.5.3.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af
budgetvejledningens pkt. 2.4.9
4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
har med finansloven for 2025 besluttet at fjerne statslig
administration svarende til godt 1.000 årsværk. På Kultur-
ministeriets område er det bl.a. besluttet at fjerne fem års-
værk til tilskudsadministration i Slots- og Kulturstyrelsen
fra 2026. Det er forudsat, at fuld realisering er betinget af en
ny tilskudslov.
Det følger samtidig af regeringsgrundlaget, Ansvar for Dan-
mark, at regeringen vil reformere forældet lovgivning på
kulturområdet.
Udover at understøtte og gennemføre dele af politisk prio-
riteret opgavebortfald på Kulturministeriets område har lov-
forslaget til formål at afbureaukratisere tilskudsadministra-
tion til gavn for tilskudsmodtagere og understøtte, at Kul-
turministeriet fremover i højere grad kan udmønte politisk
besluttede projekttilskud m.v. hurtigt og effektivt.
Med lovforslaget foreslås det, at kulturministeren får en
overordnet og generel bemyndigelse til at administrere og
træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område. Det foreslås også, at kulturministeren får en over-
ordnet og generel bemyndigelse til at fastsætte regler om
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område og til at delegere beføjelser efter loven til andre
parter, medmindre andet følger af anden lov. Som en kon-
sekvens heraf foreslås det, at en række bestemmelser, der
regulerer administration af projekttilskud m.v., som findes i
andre love på Kulturministeriets område, ophæves.
For at understøtte afbureaukratisering til gavn for tilskud-
smodtagere lægges der med lovforslaget op til at hæve ba-
gatelgrænser for, hvornår der stilles krav om regnskab og
revision for både projekttilskud m.v. og driftstilskud. Med
henblik på at modvirke svindel og urigtig anvendelse af
statslige tilskudsmidler, forudsættes det samtidig, at hævede
bagatelgrænser modsvares af risikobaserede kontroller.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at kulturministeren
får en generel bemyndigelse til at fastsætte regler, der kan
understøtte tidssvarende tilskudsadministration. Det gælder
bl.a. bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommu-
nikation og automatiseret sagsbehandling samt bemyndigel-
se til at fastsætte regler om udveksling af oplysninger med
andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hen-
syn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v.
Samlet set tilvejebringes der med lovforslaget et samlet,
tidssvarende og smidigt grundlag for administration af pro-
jekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, der samtidig
understøtter afbureaukratisering og regelforenkling.
2. Baggrund
Kulturministeriet yder - udover driftstilskud - årligt projekt-
tilskud m.v. til en lang række forskellige kunst- og kulturak-
tører. Med projekttilskud m.v. menes tilskudstyper i form
af betalinger til en modtager uden direkte real modydelse,
herunder tilskud til f.eks. projekter, aktiviteter og anlæg
samt refusioner, kompensationer, garantier ydet som tilskud,
legater, vederlag ydet som tilskud og pristildelinger. En del
af tilskuddene er relativt små, og tilskudsmodtagere har ikke
altid en ansat ledelse og/eller administration.
Hovedparten af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område administreres og tildeles af underordnede myndig-
heder, herunder primært Slots- og Kulturstyrelsen og Det
Danske Filminstitut, og af uafhængige kollegiale organer,
herunder Statens Kunstfond, Medienævnet samt Radio- og
tv-nævnet. En række tilskud administreres og tildeles endvi-
dere af offentlige institutioner og private parter, f.eks. af
Nimbi – Danmarks Institut for Spiludvikling, Lokale og An-
lægsfonden, Dansk Ungdoms Fællesråd, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark og af idrætsorganisationer. Endelig bli-
ver projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i nogle
tilfælde fordelt direkte i finansloven, herunder på aktstykke.
Med undtagelse af visse krav i budgetvejledningen af 2021
er det i vid udstrækning det enkelte ministeriums ansvar at
tilrettelægge en forsvarlig og effektiv tilskudsadministration.
Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning fra Økonomisty-
relsen fastsætter en række anbefalinger. Vejledningen vedrø-
rer primært tilskudsordninger, som ydes efter ansøgning, og
hvor der er et element af konkurrence om midlerne. Vejled-
ningen er ikke normerende.
3. Lovforslagets hovedpunkter
6
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag ikke en lov for projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område, som indeholder generelle regler
for tilskudsadministrationen.
Tekstanmærkning nr. 187 til finanslovens § 21. Kulturmi-
nisteriet, der omfatter en lang række tilskudsområder på
Kulturministeriets område, herunder både projektilskud m.v.
og driftstilskud, bemyndiger kulturministeren til at træffe
afgørelse om tilskud og til at fastsætte visse regler om til-
skudsadministration. Tekstanmærkningen indeholder herud-
over hjemmel til, at der kan ske forudbetaling af tilskud,
hjemmel om sanktioner, hvis tilskudsmodtager ikke opfylder
betingelser for tilskud, og hjemmel til at stille krav om an-
vendelse af digitale løsninger og til at dispensere herfra.
En række sektorlove indeholder endvidere hjemler til at ud-
stede regler om administration af projekttilskud m.v. Det
gælder f.eks. nedenstående love, som bekendtgørelse nr.
1479 af 22. december 2014 om regnskab og revision af
projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet (projekttil-
skudsbekendtgørelsen), der omfatter hovedparten af projekt-
tilskud på Kulturministeriets område, er udstedt med hjem-
mel i:
– Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af
overskud fra lotteri med senere ændringer.
– Lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virk-
somhed med senere ændringer.
– Lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstne-
risk formgivning.
– Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts
2025.
– Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli
2025.
– Lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte med
senere ændringer.
– Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af
31. august 2018 med senere ændringer.
– Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. sep-
tember 2020.
– Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere
ændringer.
For en række projekttilskud m.v. er der endvidere udstedt
særskilte bekendtgørelser – enten med hjemmel i ovenståen-
de sektorlove, andre sektorlove eller tekstanmærkninger til
finansloven. Et eksempel herpå er bekendtgørelse nr. 125 af
24. januar 2025 om tilskud til fremme af debat og oplysning
i Danmark om EU, der er udstedt i medfør af ovennævnte
folkeoplysningslov. Et andet eksempel er bekendtgørelse nr.
1616 af 16. december 2024 om pulje til udvikling, produk-
tion og lancering af danske digitale spil, der er udstedt i
medfør af lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling. Et tredje
eksempel er bekendtgørelse nr. 276 af 7. marts 2025 om pul-
je til efteruddannelse og kompetenceudvikling i filmbranch-
en, der er udstedt i medfør af tekstanmærkning nr. 187 ad
21.24.03. til § 21. Kulturministeriet på finansloven for 2025.
Projekttilskudsbekendtgørelsen regulerer krav til tilskud-
smodtagers regnskabsaflæggelse, beretning og revision, men
f.eks. ikke tildeling af tilskud, udbetaling, betingelser og vil-
kår for tilskud, digital kommunikation, automatiseret sags-
behandling, tilsyn, tilbagebetaling af tilskud, inddrivelse,
behandling af oplysninger samt klageadgang. Der eksisterer
for disse områder således ikke tværgående regler i dag, og
det varierer, i hvilket omfang områderne er reguleret sær-
skilt for tilskudsordninger og hvordan.
Udover projekt- og aktivitetstilskud, som projekttilskudsbe-
kendtgørelsen omfatter, ydes der i dag en række andre
tilskudstyper på Kulturministeriets område, som reguleres
særskilt. Det gælder f.eks. biblioteksafgift til forfattere m.v.,
distributionstilskud til visse blade og tidsskrifter, redaktionel
produktionsstøtte til nyhedsmedier og visningsvederlag til
kunstnere m.v. Hertil kommer driftstilskud, der er omfattet
af lov nr. 1531 af den 21. december 2010 om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet med senere ændringer, medmindre andet
er fastsat ved lov.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser
Der sker en løbende tilpasning af retsgrundlaget for admini-
stration af projektilskud m.v. på Kulturministeriets område,
herunder særligt i forbindelse med oprettelse af nye tilskud-
sordninger. Det sker ved ændring eller indførelse af ny sek-
torlov eller via finanslov, herunder i tekstanmærkninger.
Det er Kulturministeriets vurdering, at der kan spares res-
sourcer i både Folketinget og på Kulturministeriets område
ved at erstatte den nuværende løbende og spredte regulering
af administrationen af projekttilskud m.v. med en generel
regulering herom. Det gælder særligt i forhold til nye til-
skudsordninger, hvor en generel regulering vil medføre, at
det ikke vil være nødvendigt at tilvejebringe nye, særskilte
hjemler for tilskudsadministration, før udmøntning af den
nye tilskudsordning kan finde sted. Generel regulering af
administration af projekttilskud m.v. vil samtidig reducere
den samlede regelmængde og styrke retsgrundlag og ensar-
tethed på tværs af Kulturministeriets område.
Det vurderes nødvendigt for en effektiv administration af
projekttilskud m.v. og af hensyn til ligebehandling af til-
skudsmodtagere, at krav til tilskudsmodtagere i videst mu-
ligt omfang ensartes på tværs af Kulturministeriets tilskud-
sområder, og uafhængig af hvem der er bemyndiget til at
7
administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v.,
herunder også når uafhængige kollegiale organer er bemyn-
diget.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at loven vil finde anvendelse for al administra-
tion af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, i
det omfang administration af projekttilskud m.v. ikke er helt
eller delvist reguleret i anden lov. For projekttilskud m.v.,
hvor administration er reguleret i anden lov, foreslås det,
at administrationen af disse tilskud alene vil blive omfattet
af loven, i det omfang loven regulerer forhold, der ikke er
reguleret i anden lov, jf. princippet om lex specialis.
Med lovforslaget foreslås endvidere generelle bemyndigel-
ser, hvorefter kulturministeren vil kunne fastsætte regler for
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, uanset hvem der er bemyndiget til at administrere
eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. De foreslåede
bemyndigelser til at fastsætte regler for administration af
projekttilskud m.v., vil dog ikke finde anvendelse, hvis en
anden part i henhold til anden lov er bemyndiget hertil.
Med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om f.eks.
tildeling af tilskud, udbetaling, betingelser og vilkår for til-
skud, digital kommunikation, automatiseret sagsbehandling,
afrapportering, regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn, tilba-
gebetaling af tilskud, inddrivelse, behandling af oplysninger
samt klageadgang.
I det omfang bemyndigelser til at udstede disse regler i
dag er tilvejebragt i anden lovgivning, vil disse bemyndigel-
sesbestemmelser blive ophævet, jf. lovforslagets §§ 13-24,
medmindre særlige forhold taler for at opretholde særregu-
lering. Herved vil kulturministerens bemyndigelser til at
udstede regler for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område i højere grad blive samlet og ensartet, og et mere
korrekt og tidssvarende rets- og administrationsgrundlag for
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område vil kunne
etableres. Der vil tillige kunne udstedes tværgående regler
om administration af projekttilskud m.v. i en bekendtgørel-
se.
Det bemærkes generelt, at bestemmelser i anden lovgivning
om, hvad der kan ydes tilskud til og om formålet med et til-
skud eller en tilskudsordning, vil blive bibeholdt. Det gælder
f.eks. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1354 af 4. september 2020, hvoraf det følger hvilke
nærmere områder på filmområdet, Det Danske Filminstitut
kan yde støtte til.
Tilsvarende vil det blive bibeholdt i anden lovgivning, hvis
der er fastsat forhold, herunder i lovbemærkninger, som har
konkret betydning for administrationen af en given tilskuds-
ordning. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der i sektorlov-
givning findes regler om konkrete kriterier for tildeling af en
pulje, eller hvor sektorlovgivning bemyndiger kulturministe-
ren til at fastsætte regler for tildeling af en specifik pulje,
og det er specificeret, herunder i lovbemærkninger, hvad
der skal lægges vægt på i forbindelse med fastsættelsen af
tildelingskriterier m.v. Et eksempel på sidstnævnte er § 19,
stk. 3, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af
overskud fra lotteri med senere ændringer.
3.2. Hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og
revision for projekttilskud m.v.
3.2.1. Gældende ret
Projekttilskudsbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel
i en række sektorlove, jf. afsnit 3.1.1, og omfatter hoved-
parten, men ikke alle Kulturministeriets projekttilskud, fast-
sætter krav til regnskab, beretning og revision, der er dif-
ferentieret efter tilskudsstørrelse. Det fremgår af projekttil-
skudsbekendtgørelsen, at modtagere af projekttilskud over
100.000 kr. skal indsende regnskab og beretning om tilskud-
dets anvendelse, jf. § 2, stk. 2 og § 4. For tilskud ydet som
garanti samt tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i hen-
hold til lov om film skal tilskudsmodtager aflægge regnskab
uanset tilskuddets størrelse, jf. § 2, stk. 3.
Det fremgår endvidere af projekttilskudsbekendtgørelsen, at
regnskab for tilskud over 500.000 kr. skal være revideret
af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 3. For tilskud over
100.000 kr., men højst 500.000 kr., skal regnskab enten være
gennemgået og underskrevet af en regnskabskyndig person
eller være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk.
2. For tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til
lov om film, skal regnskab for tilskud på mere end 100.000
kr. dog være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk.
4. Der gælder andre revisionskrav til statslige, kommunale
og regionale institutioner, der er underlagt særlige revisions-
ordninger, jf. § 7.
For projekttilskud m.v., hvor krav til regnskab og revision
m.v. er reguleret særskilt i lov eller bekendtgørelse, gæl-
der der i nogle tilfælde andre grænser for, hvornår der er
krav om regnskab og revision. Eksempelvis gælder det for
projekttilskud ydet af Sydslesvigudvalget, hvor der i hen-
hold til bekendtgørelse nr. 1594 af 14. december 2015 om
regnskab for, revision af og indhentning af oplysninger fra
foreninger og organisationer m.v., der modtager tilskud fra
Sydslesvigudvalget, skal aflægges regnskab uanset tilskud-
sstørrelse. Grænsen for, hvornår der er krav om revision, er
her 75.000 euro, jf. § 9 i bekendtgørelsen.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser
8
Kulturministeriet yder relativt mange mindre tilskud. Det er
Kulturministeriets erfaring, at modtagere af mindre tilskud i
dag anvender en forholdsmæssig stor andel af tilskuddet til
afrapportering og revision, hvilket efterlader færre ressour-
cer til selve formålet med tilskuddet. Hævede bagatelgræn-
ser for krav om regnskab og revision m.v. vil bidrage til at
afbureaukratisere og til at lette statslig administration, idet
færre regnskaber og revisionspåtegninger vil skulle indsen-
des og gennemgås af den, der administrerer en tilskudsord-
ning. Omvendt kan hævede bagatelgrænser øge risikoen for,
at svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler ikke i
samme omfang opdages. Denne risiko kan opvejes af risiko-
baserede kontroller blandt tilskudsmodtagere, hvis tilskud
falder under bagatelgrænser.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at kulturministeren får en ge-
nerel bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om regnskab
og revision for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets om-
råde.
Det foreslåede vil medføre, at der i bekendtgørelse vil kunne
fastsættes krav til regnskab og revision, herunder hævede
bagatelgrænser for krav om regnskab og revision i forhold
til gældende regler. Der vil svarende til gældende regler
samtidig kunne stilles særlige revisionskrav til statslige,
kommunale og regionale institutioner, der i medfør af anden
lovgivning er underlagt særlige revisionsordninger.
Ved hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revi-
sion vil det blive forudsat, at anvendelse af risikobaserede
kontroller tilpasses for at modvirke svindel og urigtig anven-
delse af tilskudsmidler. Såfremt det vurderes på baggrund af
gennemførte kontroller, at de fastsatte bagatelgrænser ikke
er hensigtsmæssige, forudsættes det, at grænserne vil blive
tilpasset til hensigtsmæssigt niveau.
3.3. Delegation og klageadgang
3.3.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag ikke generelle regler om delegation
og klageadgang for projektilskud m.v. på Kulturministeriets
område.
Kulturministeren kan på ulovbestemt grundlag efter al-
mindelige forvaltningsretlige principper delegere afgørelses-
kompetence, herunder om tilskud, til underordnede myndig-
heder. På den baggrund bliver en række bevillinger f.eks.
administreret af Slots- og Kulturstyrelsen efter delegation
fra kulturministeren.
Delegation til andre myndigheder eller til private kræver
derimod som udgangspunkt klar og udtrykkelig lovhjem-
mel. En række love på Kulturministeriets område indeholder
regler om ekstern delegation. Det gælder f.eks. folkeoplys-
ningsloven, hvoraf det fremgår af lovens § 44, stk. 3, at
kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker
inden for lovens område, til at fordele og administrere visse
tilskud på folkeoplysningsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1115 af 31. august 2018 med senere ændringer. For andre
tilskudsområder er det fastsat i tekstanmærkninger til finans-
loven, at kulturministeren er bemyndiget til at lade bestemte
offentlige eller private institutioner m.v. varetage forvaltnin-
gen af konkrete tilskudsordninger.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at
den, der lovligt har fået tildelt en opgave ved delegation,
har samme pligter og beføjelser som den, der har delege-
ret opgaven. Den delegerende myndighed har dog fortsat
ansvaret for opgavens udførelse, herunder at opgaven udfø-
res i overensstemmelse med lovgivningen. Den delegerende
myndighed har derfor også en tilsynspligt over for den be-
myndigede og kan af egen drift gribe ind over for ulovlige
afgørelser og lignende. Den delegerende myndighed kan i
den forbindelse ændre afgørelserne, uden at der foreligger
klage, og kan foretage call-in. Delegationen kan tilbagekal-
des enten generelt eller i det konkrete tilfælde.
I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer
sine kompetencer til en underordnet myndighed, er der –
medmindre andet er fastsat – klageadgang fra denne myn-
dighed til ministeren, for så vidt angår de afgørelser, som
myndigheden træffer i medfør af den pågældende delega-
tion. Det samme gør sig gældende i tilfælde af ekstern dele-
gation, herunder ved delegation af afgørelseskompetence til
offentlige eller private institutioner.
På Kulturministeriets område findes en række uafhængige
kollegiale organer med selvstændig afgørelseskompetence,
herunder Statens Kunstfond, Medienævnet samt Radio- og
tv-nævnet. Delegation af afgørelseskompetence til et sådant
uafhængigt kollegialt organ kræver klar og utvetydig lov-
hjemmel. For Statens Kunstfond er det fastsat i § 7, stk. 5,
i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksom-
hed, at kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige
opgaver med relation til Statens Kunstfonds virkeområde til
fondens bestyrelse eller til de enkelte udvalg. Ligeledes kan
kulturministeren i medfør af § 40, stk. 5, i radio- og fjern-
synsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september
2020 med senere ændringer, delegere opgaver på radio- og
tv-området til Radio- og tv-nævnet.
Eftersom uafhængige kollegiale organer ikke indgår i det
almindelige administrative hierarki, er der ej heller alminde-
lige ulovbestemte styringsbeføjelser til eller fra disse. Afgø-
relser truffet af uafhængige kollegiale organer kan – med-
mindre andet er fastsat – derfor heller ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Således kan de afgørelser,
9
der træffes af Statens Kunstfond efter delegation fra kultur-
ministeren, jf. § 7, stk. 5, i lov nr. 458 af 8. maj 2013
om Statens Kunstfonds virksomhed, ikke påklages til mini-
steren. Ligeledes vil de afgørelser, der træffes i medfør af
delegationen, blive truffet under det uafhængige kollegiale
organs ansvar og efter de principper, der i øvrigt gælder for
det pågældende organ. Kulturministeren har dog i alle tilfæl-
de pligt til at føre et almindeligt sektortilsyn inden for sit
ressortområde, hvilket også omfatter de uafhængige kollegi-
ale organers forvaltning, herunder som følge af delegation.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser
Det er Kulturministeriets vurdering, at en generel bemyn-
digelse til, at kulturministeren kan delegere opgaver med
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område til andre parter, herunder private, vil kunne bidrage
til at effektivisere administrationen. Ved at give mulighed
for, at sådanne opgaver efter en administrativ beslutning
kan henlægges til aktører med særlig faglig indsigt eller
kendskab til lokale forhold, vil der for en konkret tilskuds-
ordning kunne tilvejebringes et mere fagligt funderet og
relevant grundlag for administrationen af tilskudsordningen,
uden at der skal tilvejebringes særskilt lovhjemmel. Dette
kan samtidig medvirke til, at behandlingen af ansøgninger
og den øvrige opgavevaretagelse i højere grad sker med
inddragelse af relevante faglige eller geografiske hensyn,
der kan bidrage til at fremme tilskudsordningens formål.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at kunne
henlægge sine beføjelser efter lovforslaget eller efter regler
udstedt i medfør af lovforslaget til en underordnet myndig-
hed. Kulturministeren vil endvidere i nærmere bestemt om-
fang kunne henlægge opgaver med administration af tilskud
til en anden aktør, herunder en offentlig eller privat institu-
tion. Herved sikres et mere ensartet, klarere og smidigere
regelgrundlag for delegation af opgaver med administration
af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Henlægges beføjelser til et uafhængigt kollegialt organ, en
offentlig institution, en selvejende institution eller en fore-
ning m.v., vil forvaltningsloven og lov om offentlighed i for-
valtningen finde anvendelse i forhold til organets eller insti-
tutionens administration af det pågældende område. Herved
understøttes god tilskudsforvaltning og transparens i forvalt-
ningen, uanset hvem der administrerer eller træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Med henblik på at sikre den nødvendige kontrol med den
bemyndigedes opgavevaretagelse foreslås det, at kulturmi-
nisteren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for til-
syn med den bemyndigedes administration af tilskudsord-
ningen. Tilsynet vil dels kunne understøtte, at opgaverne
varetages i overensstemmelse med gældende regler og ord-
ningens formål, og dels fungere som en garant for, at den
delegerende myndighed fortsat bærer det overordnede an-
svar, herunder i tilfælde hvor afgørelser ikke kan påklages
administrativt.
Med lovforslaget foreslås det også, at kulturministeren får
generel bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om klage-
adgang, herunder frister, og regler om, at klager kan tillæg-
ges opsættende virkning.
3.4. Tidssvarende administrationsgrundlag
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Digital kommunikation
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at
hvor der i lovgivningen ikke er fastsat særlige formkrav,
har borgerne, herunder ansøgere og tilskudsmodtagere, som
udgangspunkt ret til at henvende sig til forvaltningen i
den form, de selv ønsker. Ansøgere og tilskudsmodtagere
kan derfor ikke uden hjemmel i lov pålægges en pligt til
at anvende digital kommunikation, herunder digitale selvbe-
tjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendelser til
myndighederne.
Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til finans-
lovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren kan stil-
le krav om anvendelse af digitale løsninger, herunder om
anvendelse af digital kommunikation, bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapporte-
ringer m.v. Det fremgår endvidere af stk. 6, at kulturministe-
ren bemyndiges til at dispensere fra kravet om obligatorisk
digital selvbetjening for borgere, der efter reglerne om Digi-
tal Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med
det offentlige på grund af særlige omstændigheder. Tekst-
anmærkning nr. 187 omfatter hovedparten, men ikke alle
tilskud på Kulturministeriets område. En bestemmelse sva-
rende til tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, fremgår af tekstan-
mærkning nr. 134 til finanslovens § 7. Finansministeriet, der
omfatter tilskud i medfør af visse andele af Kulturministeri-
ets udlodningsmidler.
Derudover findes der i flere sektorlove hjemmel til at regu-
lere obligatorisk digital kommunikation. Eksempelvis frem-
går det af § 10 a i lov om Statens Kunstfonds virksomhed, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om krav om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger,
afrapportering m.v., til brug for administration af kunststøtte
efter lovens § 3, stk. 1, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013 med
senere ændringer.
10
3.4.1.2. Behandling, herunder indsamling, samkøring og vi-
deregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
Behandling af personoplysninger er i almindelighed
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-
velse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og
lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser
til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024.
Videregivelse af oplysninger om juridiske personer og op-
lysninger, der af andre grunde er fortrolige (uden at være
personoplysninger), er derimod reguleret i forvaltningslo-
ven. Det følger således af forvaltningslovens § 28, stk. 2, at
oplysninger af fortrolig karakter, som ikke omfatter person-
oplysninger, kun må videregives til en anden forvaltnings-
myndighed, når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har
givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fast-
sat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller
3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig be-
tydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
myndigheden skal træffe.
Derudover følger det af forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i
sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøge-
rens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af
forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Be-
stemmelsen i § 29, stk. 1, gælder dog ikke, hvis 1) ansøge-
ren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller be-
stemmelser fastsat i henhold til lov, eller 3) særlige hensyn
til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens
interesse i, at oplysningen ikke indhentes.
I forvaltningslovens § 31 er det fastsat, at i det omfang
en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en
oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden for-
valtningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af
betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgø-
relse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen er ikke
begrænset til at omfatte fortrolige oplysninger og gælder
både for personoplysninger og andre oplysninger. Det frem-
går endvidere af forvaltningslovens § 32, at en person, der
virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbin-
delse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af
betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
3.4.1.3. Automatiseret sagsbehandling
Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en gene-
rel hjemmel til, at kulturministeren på tilskudsområdet kan
fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling, herunder i
forhold til afgørelsesvirksomhed.
Efter EU’s databeskyttelsesforordnings artikel 22 kræves
hjemmel til fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Det
følger af forordningens artikel 22, stk. 2, litra b, at udgangs-
punktet om, at man har ret til ikke at være genstand for
en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling,
kan fraviges, hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret eller na-
tional ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som
fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser. I præambelbetragtning nr. 41 er det angivet, at
et sådant retsgrundlag eller en sådan lovgivningsmæssig for-
anstaltning bør være klar(t) og præcis(t), og at anvendelse
heraf bør være forudsigelig for personer, der er omfattet
af dets/dens anvendelsesområde. Det er desuden angivet i
præambelbetragtning nr. 71, at afgørelser, der alene bygger
på automatisk behandling, bør være tilladt, når EU-ret eller
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt, udtrykkeligt tillader det. Forordningen stiller såle-
des krav til retsgrundlagets klarhed, præcision og forudsige-
lighed.
3.4.1.4. Anvendelse af kunstig intelligens
Der er i dag ikke bestemmelser, som forholder sig til anven-
delsen af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til at understøtte administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven er teknologineutrale. Der er i reglerne således ikke
fastsat særlige regler om behandling af personoplysninger
ved anvendelse af bestemte teknologier som f.eks. kunstig
intelligens eller lignende digitale løsninger, jf. databeskyttel-
sesforordningens præambelbetragtning nr. 15.
Ved kunstig intelligens forstås i medfør af artikel 3, stk. 1,
nr. 1, i forordningen om kunstig intelligens (Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni
2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om
ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013,
(EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU)
2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og
(EU) 2020/1828) ”(…) et maskinbaseret system, som er
udformet med henblik på at fungere med en varierende
grad af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise
en tilpasningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte
mål af det input, det modtager, udleder, hvordan det kan
generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger
eller beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle
miljøer. ”
Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løs-
11
ninger til behandling af personoplysninger skal leve op til
de krav, der følger af databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
Datatilsynet vurderede i 2023, i forbindelse med udtalel-
se om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løs-
ning inden for sundheds- og omsorgsområdet i Københavns
Kommune (journalnummer 2023-212-0015), at offentlige
myndigheder inden for rammerne af den lovgivning, der
forpligter eller berettiger offentlige myndigheder til at udfø-
re en bestemt opgave, ofte kan designe, udvikle og teste
AI-løsninger, som kan understøtte myndigheden i at vareta-
ge denne opgave. Behandling af personoplysninger som led
i driften af løsningen kunne imidlertid ikke ske inden for
rammerne af denne lovgivning, da der ikke var tale om et
tilstrækkeligt klart retsgrundlag i lyset af, hvor indgribende
en behandlingsaktivitet der er tale om.
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser
3.4.2.1. Digital kommunikation
Idet det kræver hjemmel at pålægge ansøgere og tilskud-
smodtagere at anvende digital kommunikation, herunder di-
gitale selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres hen-
vendelser til myndigheder og andre, der administrerer eller
træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeri-
ets område, vurderer Kulturministeriet, at der er behov for
at tilvejebringe en generel hjemmel hertil som led i at un-
derstøtte effektiv og tidssvarende administration af projekt-
tilskud m.v.
3.4.2.2. Behandling, herunder indsamling, samkøring og vi-
deregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
En effektiv tilsyns- og kontrolindsats i forbindelse med
administration af projekttilskud m.v. forudsætter effektive
redskaber hertil, herunder i forhold til at behandle, herun-
der indsamle, samkøre og videregive, oplysninger til andre
myndigheder.
Tilsyns- og kontrolopgaver vedrørende projekttilskud m.v.
kan bestå i at kontrollere rigtigheden af de modtagne op-
lysninger, som er angivet i forbindelse med ansøgning og
afrapportering m.v. på de enkelte tilskudsordninger. Kontrol-
opgaverne afhænger af den enkelte ordnings udformning og
indhold. I afrapporteringsfasen vil det eksempelvis kunne
være nødvendigt at kontrollere oplysninger såsom cpr-num-
re og indkomstforhold, der er blevet oplyst i ansøgningen
m.v., i indkomstregistret med henblik på at kontrollere rig-
tigheden heraf. Der kan i forbindelse med afrapportering
tillige være behov for tilsyn med, om institutioner, selskaber,
foreninger m.v. har foretaget ændringer i deres stamdata,
særligt ændringer i ledelses-, ejer- og ansættelsesforhold.
Oplysninger fra visse andre offentlige myndigheder, herun-
der andre offentlige myndigheders registre, vil i nogle til-
fælde kunne styrke tilsyn og kontrol med tilskudsordninger
med det formål at opdage eventuelle lovovertrædelser.
Behovet for at anvende oplysninger fra andre offentlige
myndigheder vil afhænge af den enkelte tilskudsordnings
udformning, herunder hvilke oplysninger, der skal indgå i
forbindelse med ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig
afrapportering. Adgang til oplysninger fra indkomstregistret
kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor ansøgers indkomst
har betydning for, hvor stort et tilskud en ansøger er beretti-
get til. Det gælder f.eks. i forhold til hædersydelser i medfør
af lov om Statens Kunstfonds virksomhed.
Det fremgår af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2026-2029, at offentlige data i højere grad skal deles for
at kunne skabe en mere overskuelig og sammenhængende
offentlig sektor. Det forudsætter, at myndighederne i højere
grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante oplysninger,
som de enkelte myndigheder allerede er i besiddelse af. Det
er ikke mindst nødvendigt, når flere myndigheder er invol-
veret.
Rigsrevisionens beretning nr. 15/2016 om effektiv kontrol
anbefaler tilsvarende, at myndigheder samarbejder systema-
tisk om kontrol og vurderer, at dataudveksling mellem myn-
digheder vil kunne styrke kontrollens effektivitet samt redu-
cere kontrollens belastning for virksomheder. Genbrug og
deling af data fra offentlige registre kan f.eks. understøtte
tilsyn og kontrolindsatser, hvor f.eks. oplysninger fra års-
regnskaber efter årsregnskabsloven kan valideres af visse
oplysninger i virksomhedens skattemæssige regnskab, der
aflægges i henhold til reglerne i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen.
Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vurde-
res det, at kun myndigheder bør kunne gives adgang til at
indsamle oplysninger fra andre offentlige myndigheder. For
tilskudsordninger på Kulturministeriets område, der admini-
streres eller tildeles af andre parter, herunder af selvejende
institutioner og foreninger, bør disse parter i stedet kunne
anmode om konkrete oplysninger fra andre myndigheder til
brug for udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver via den
myndighed, der i henhold til finansloven er ansvarlig for
at administrere den pågældende bevilling på Kulturministe-
riets område (herefter bevillingsansvarlig myndighed). Det
fastsættes på de årlige finanslove, hvilken myndighed der er
ansvarlig for en bevilling.
3.4.2.3. Automatiseret sagsbehandling
Det er Kulturministeriets vurdering, at der bør skabes grund-
lag for, at relevante tilskudsordninger på Kulturministeriets
område vil kunne administreres ved anvendelse af automati-
12
serede sagsbehandlingsprocesser. Det gør sig gældende for
de tilskudsordninger, der er baseret på objektive kriterier, og
hvor det derfor af effektivitets- og ressourcemæssige årsager
vil være hensigtsmæssigt, at sagsbehandlingen, herunder af-
gørelsesvirksomheden, vil kunne ske ved en maskinel og
automatiseret proces. Dette vil kunne understøtte en effektiv
og tidssvarende administration af projekttilskud m.v. Idet det
kræver hjemmel at anvende automatiseret sagsbehandling,
er der behov for at tilvejebringe en sådan.
3.4.2.4. Anvendelse af kunstig intelligens
Det er Kulturministeriets vurdering, at der – herunder som
led i automatiseret sagsbehandling – bør skabes grundlag
for, at der vil kunne anvendes kunstig intelligens i admini-
strationen af projekttilskud m.v. Det vil f.eks. kunne under-
støtte ensartethed og effektivisering i forhold til vejledning
og i forbindelse med tilsyn og kontrolindsatser. Det vil i
den forbindelse være hensigtsmæssigt at kunne anvende
de oplysninger, som Kulturministeriet eller anden offentlig
myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om pro-
jektilskud m.v. på Kulturministeriets område, er i besiddelse
af.
Kulturministeriet vurderer, at udvikling, træning og idrift-
sættelse af løsninger baseret på kunstig intelligens eller lig-
nende digitale løsninger vil kunne understøtte en effektiv og
kvalificeret administration af projekttilskud m.v. på Kultur-
ministeriets område.
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.4.3.1. Digital kommunikation
Med lovforslaget foreslås en generel bemyndigelse til, at
kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden til-
skudsforvalter, om forhold omfattet af denne lov, skal foregå
digitalt. Det foreslås endvidere, at kulturministeren vil kun-
ne fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign. Det foreslås tillige, at kulturmini-
steren vil kunne fastsætte regler om dispensation fra krav
om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter
reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital
kommunikation med det offentlige på grund af særlige om-
stændigheder.
Med den foreslåede ordning understøttes effektiv og tids-
svarende administration af projekttilskud m.v. på Kulturmi-
nisteriets område, og uanset hvem der administrerer eller
træffer afgørelse om projekttilskud m.v.
3.4.3.2. Behandling, herunder indsamling, samkøring og vi-
deregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskud-
sforvalter kan behandle, herunder indsamle og samkøre,
oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplys-
ninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødven-
digt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver
i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område.
Det foreslås endvidere, at kulturministeren bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden
offentlig myndighed, der administrer eller træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan
behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra
andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hen-
syn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v. og til udvikling
af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssy-
stemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område. Herved vil eventuelle uover-
ensstemmende oplysninger om indkomstforhold og andre
forhold, lovovertrædelser eller forsøg på lovovertrædelser i
højere grad kunne opdages.
Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vil den
foreslåede ordning medføre, at parter, der administrerer el-
ler træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturmini-
steriets område, og som ikke er en offentlig myndighed,
ikke vil kunne få direkte adgang til oplysninger fra andre
offentlige myndigheder. Kulturministeren vil i stedet kun-
ne fastsætte regler om, at disse parter kan anmode den
bevillingsansvarlige myndighed om at videregive konkrete
oplysninger, herunder fra andre offentlige myndigheder, når
det er nødvendigt af hensyn til disse parters udførelse af
kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration
af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Det foreslås samtidig, at kulturministeren vil kunne fastsætte
regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndig-
hed, der administrer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne videregive ind-
samlede oplysninger til andre offentlige myndigheder, når
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndig-
heders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-sy-
stemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer.
Derved vil et samtykke til videregivelse af oplysningerne
efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1, og § 29, stk. 2, nr.
1, ikke være nødvendigt.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at kulturmi-
nisteren vil kunne fastsætte regler for, hvornår sletning af
oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatori-
ske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved
behandlingen.
13
De datakilder og registre fra andre offentlige myndigheder,
som Kulturministeriet eller myndigheder, der administrer
eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturmini-
steriets område, vil kunne have behov for at indsamle oplys-
ninger fra, kan f.eks. være oplysninger om fysiske personers
indkomst og økonomiske forhold i øvrigt fra indkomstregis-
tret, skatteoplysninger, skattekontoen og registre vedrørende
statsstøtte samt registre som Nationalbibliografien og Virk.
Det vil i forbindelse med terminaladgangen til indkomstre-
gistret skulle sikres, at Kulturministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, alene
opnår adgang til oplysninger i registret, når det er sagligt og
nødvendigt i forhold til de konkrete omstændigheder.
3.4.3.3. Automatiseret sagsbehandling
Det foreslås, at afgørelser efter loven eller efter regler ud-
stedt i medfør af loven vil kunne træffes ved hjælp af auto-
matiseret sagsbehandling, og at kulturministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler herom.
Anvendelsesmuligheden tilsigtes at være behandling af per-
sonoplysninger af ikke-følsom karakter som adresse- og
indkomstoplysninger og oplysninger om cpr-nummer, som
afgives ved ansøgning som fysisk person.
Den foreslåede ordning vil medføre, at kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om automatiseret sagsbe-
handling. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler i
bekendtgørelse om, at der vil kunne benyttes automatiseret
sagsbehandling i afgørelsessager samt væsentlige beslutnin-
ger, såfremt sagsbehandlingen af disse forhold vedrører til-
skud omfattet af denne lov. I begge tilfælde vil der være tale
om behandling på baggrund af objektive kriterier.
Til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel 22,
stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser, vil der være mulighed for at give den registrerede
ret til at fremkomme med sine synspunkter, anmode den da-
taansvarlige om at genoptage afgørelsen og behandle sagen
ved menneskelig indgriben.
3.4.3.4. Anvendelse af kunstig intelligens
Det foreslås at give kulturministeren bemyndigelse til at
kunne fastsætte nærmere regler om, at Kulturministeriet
eller anden tilskudsforvalter kan anvende it-systemer med
kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen på
tilskudsområdet, herunder med henblik på vejledning af til-
skudsansøgere og -modtagere samt til tilsyns- og kontrolind-
sats i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.
Ved anvendelse af løsninger med kunstig intelligens vil til-
skudsansøgere og -modtagere kunne få umiddelbar, korrekt
og relevant vejledning inden for specifikke tilskudsområder
uden kontakt til myndighedens ansatte. I forhold til kontrol-
og tilsynsområdet vil eksempelvis en machine learning-mo-
del kunne vurdere, om der f.eks. er høj risiko for, at en
tilskudsansøger vil begå svig eller anden økonomisk krimi-
nalitet.
Etablering og idriftsættelse af sådanne it-systemer til at un-
derstøtte sagsbehandlingen på tilskudsområdet vil indebære
udvikling og træning af løsninger baseret på kunstig intelli-
gens eller lignende digitale løsninger.
Der stilles efter gældende ret krav til klarheden af det na-
tionale retsgrundlag for behandling af personoplysninger i
driften af en løsning, der anvender kunstig intelligens. Jo
mere indgribende behandlingen af personoplysninger i den
pågældende løsning er for borgeren, desto større krav stilles
til retsgrundlagets klarhed.
Med henblik på at have et klart retsgrundlag for at behandle
personoplysninger i forbindelse med anvendelse af løsninger
med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til
at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget, foreslås
det, at der indføres en bemyndigelse i lovforslaget til, at
kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan
anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget, og om
behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Med begrebet lignende digitale løsninger tages højde for
anvendelse af løsninger med tilsvarende karakteristika som
kunstig intelligens, uden at en sådan løsning nødvendigvis
falder ind under definitionen af kunstig intelligens.
Det foreslås, at bemyndigelsen ikke skal kunne anvendes til
at fastsætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender
kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til f.eks.
profilering af borgere eller med henblik på at træffe automa-
tiske skønsmæssige afgørelser. Det er således hensigten, at
der vil kunne fastsættes regler om anvendelse af løsninger,
der anvender kunstig intelligens, til at træffe afgørelser base-
ret på objektive kriterier og til at understøtte sagsbehandlin-
gen m.v. efter lovforslaget.
3.5. Ændringer i lov om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministe-
riet
3.5.1. Gældende ret
14
3.5.1.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regn-
skab og revision
Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og
administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet med senere ændringer (driftstilskudsloven)
omfatter driftstilskud fra Kulturministeriet, medmindre an-
det er fastsat ved lov. Loven regulerer bl.a. vedtægter, bud-
get, regnskab, revision og tilsyn i forhold til driftstilskud fra
Kulturministeriet.
Det fremgår af § 7, stk. 3, i driftstilskudloven, at kulturmi-
nisteren fastsætter nærmere regler for budgettet for tilskud-
smodtagers drift og for regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse. Ifølge bemærkningerne til driftstilskudslovens §
7, stk. 3, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg
A, L 50 som fremsat, side 21-22, er det forudsat, at krav dif-
ferentieres efter tilskuddets størrelse, og at der fastsættes en
bagatelgrænse for, hvornår der ikke skal indsendes budget
og regnskab eller udføres revision. Det er endvidere forud-
sat, at kravene differentieres efter organisationsform, så der
sondres mellem selvejende institutioner m.v. og foreninger.
De konkrete krav til budget, regnskabsaflæggelse og revi-
sion er fastsat i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december
2010 om økonomiske og administrative forhold for modta-
gere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbe-
kendtgørelsen). Det følger af bekendtgørelsens § 4, at selve-
jende institutioner m.v. skal indsende budget til godkendelse
ved årligt driftstilskud over 200.000 kr. fra Kulturministeri-
et. Krav til budgetgodkendelse gælder ikke foreninger.
Det følger endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at til-
skudsmodtager ved årligt driftstilskud til og med 200.000
kr. skal indsende en tro- og loveerklæring om tilskuddets
anvendelse, jf. f.eks. §§ 9 og 31. For årligt driftstilskud
over 200.000 kr. skal tilskudsmodtager indsende årsregn-
skab inkl. ledelsesberetning, jf. f.eks. §§ 10 og 32. Krav til
regnskabsaflæggelse gælder uanset organisationsform. Det
fremgår endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at for
driftstilskud over 200.000 kr. årligt skal årsregnskab for
selvejende institutioner m.v. revideres af en godkendt revi-
sor, jf. § 15. For foreninger, der modtager over 200.000
kr., men højst 1 mio. kr. årligt, kan revision udføres af en
foreningsvalgt revisor i stedet for en godkendt revisor, jf. §
38. For foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, skal
revision udføres af en godkendt revisor, jf. § 42.
3.5.1.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodnings-
modtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt.
2.4.9
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til
drift af øvrige selvejende institutioner mv., at tilskudsyder
skal stille en række minimumskrav, hvis driftstilskuddet år-
ligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre
over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsind-
tægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode
på fire år eller mere. Krav, der skal stilles, er f.eks. krav om,
at tilskudsmodtager skal forpligtes til at følge rimelige løn-
niveauer svarende til de statslige overenskomster for tilsva-
rende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangs-
punkt ydes efter statens laveste takst. Endvidere skal der
f.eks. stilles krav om, at tilskudsmodtager i vedtægterne skal
have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten
eller til et af ressortmyndigheden godkendt formål i tilfælde
af institutionens ophør.
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9, at krav skal
stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil
kunne ændres, stiller hindringer herfor.
Krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 er i dag
ikke gjort gældende for Kulturministeriets faste udlodnings-
modtagere, idet der ikke er eksplicit hjemmel til at gøre
kravene gældende for denne gruppe. Med faste udlodnings-
modtagere menes navngivne tilskudsmodtagere, der i hen-
hold til lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af
overskud fra lotteri med senere ændringer (udlodningsloven)
modtager et lovbestemt tilskudsbeløb.
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser
3.5.2.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regn-
skab og revision
Det er Kulturministeriets vurdering, at grænser for krav om
budget og regnskab bør være ens i tilfælde, hvor der er krav
om indsendelse af både budget og regnskab.
For øvrige overvejelser henvises til afsnit 3.2.2., idet disse
overvejelser, der vedrører hævede bagatelgrænser for krav
om regnskab og revision i forhold til projekttilskud m.v.
også gør sig gældende i forhold til driftstilskud.
3.5.2.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodnings-
modtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt.
2.4.9
Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere er efter gæl-
dende praksis ikke omfattet af krav i medfør af budgetvej-
ledningens pkt. 2.4.9, idet der efter gældende ret ikke er
eksplicit hjemmel til at gøre kravene gældende for denne
gruppe. Det er Kulturministeriets vurdering, at gældende
praksis bør videreføres af hensyn til den særlige status, som
Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere har i kraft af,
at de i henhold til udlodningsloven tildeles et lovbestemt
tilskudsbeløb, der overvejende finansieres af overskud fra
Danske Spil.
15
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.5.3.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regn-
skab og revision
Det foreslås, at det i bemyndigelsesbestemmelsen i driftstil-
skudlovens § 7, stk. 3, om at kulturministeren fastsætter
nærmere regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift og
for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse, tilføjes,
at der herunder vil kunne fastsættes grænser for krav til
budget, regnskab og revision.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren vil kunne fastsætte regler om hævede grænser for, hvor-
når der stilles krav om budget, regnskab og revision.
Ved hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revi-
sion forudsættes det, at anvendelse af risikobaserede kon-
troller vil blive tilpasset for at modvirke svindel og urigtig
anvendelse af tilskudsmidler. Såfremt det vurderes på bag-
grund af gennemførte kontroller, at bagatelgrænser ikke er
hensigtsmæssige, forudsættes det, at grænserne vil blive til-
passet til hensigtsmæssigt niveau.
3.5.3.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodnings-
modtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt.
2.4.9
Det foreslås, at kulturministeren efter den foreslåede bemyn-
digelse i lovforslagets § 25 om nyaffattelse af driftstilskud-
slovens § 7, stk. 3, vil kunne fastsætte, at faste udlodnings-
modtagere på Kulturministeriets område undtages fra krav i
medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af
øvrige selvejende institutioner mv.
Ved en sådan udmøntning af bemyndigelsen vil krav i med-
før af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 i overensstemmelse
med gældende praksis ikke kunne gøres gældende over for
faste udlodningsmodtagere på Kulturministeriets område.
4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven fin-
der anvendelse på enhver behandling af personoplysninger,
der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk data-
behandling, og på ikkeautomatisk behandling af personop-
lysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Lovforslagets § 3 indebærer, at kulturministeren administre-
rer og træffer afgørelse om projekttilskud m.v. omfattet af
denne lov. Lovforslagets § 4, stk. 2, indebærer desuden, at
kulturministeren i nærmere bestemt omfang kan henlægge
opgaver med at administrere og træffe afgørelse om projekt-
tilskud m.v. til en anden offentlig myndighed, et uafhængigt
kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig
institution, en selvejende institution eller en forening m.v.
Opgaver vil således efter lovforslaget kunne henlægges til
private.
Lovforslagets § 6 indebærer, at der vil kunne træffes afgø-
relser efter lovforslaget ved hjælp af automatiseret sagsbe-
handling, og at der vil kunne fastsættes regler om, at der kan
anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der efter §§ 8
og 9 kan fastsættes regler om regnskabsaflæggelse og revi-
sion, tilsyn, samt om at projektilskud m.v. kan tilbageholdes,
modregnes eller bortfalde helt eller delvist, og at et allere-
de udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt inkl. renter. I
tillæg hertil giver lovforslagets § 10 mulighed for, at der kan
fastsættes regler om behandling, herunder indsamling, sam-
køring og videregivelse, af oplysninger fra offentligt tilgæn-
gelige kilder, andre offentlige myndigheder og indkomstre-
gistret, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration
af tilskuddet.
Ved administration af projekttilskud m.v. efter lovforslaget
vil der i medfør af ovenstående kunne ske behandling,
herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplys-
ninger vedrørende både fysiske og juridiske personer, her-
under enkeltmandsvirksomheder. De personoplysninger, der
vil kunne blive behandlet, omfatter almindelige personop-
lysninger om bl.a. navn, adresse, indkomst og erhvervsmæs-
sige forhold i øvrigt med relevans for tilskuddet, herunder i
forbindelse med tilsyn, kontrol og tilbagebetaling. Oplysnin-
ger om cpr-nummer vil endvidere kunne blive behandlet.
Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil være data-
ansvarlig for behandlingen efter lovforslaget. Dette vurderes
at være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 4, nr. 7, der definerer en dataansvarlig som den,
der afgør formålene med og hjælpemidlerne til behandling
af personoplysninger.
Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betin-
gelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som led i myndighedsudøvelse (litra e). Behandling i
medfør af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have
et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller be-
rettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndigheds-
opgave. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.
Det er Kulturministeriets vurdering, at behandlingen af de
omhandlede oplysninger er nødvendig af hensyn til Kul-
turministeriets eller anden tilskudsforvalters myndighedsud-
16
øvelse, idet behandlingen sker af hensyn til at sikre admini-
stration, kontrol og tilsyn i medfør af de foreslåede bestem-
melser. Det er således vurderingen, at de foreslåede bestem-
melser, herunder de regler som udstedes i medfør heraf,
udgør det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, kan cpr-numre
behandles med henblik på entydig identifikation eller som
journalnummer. Private parter, der i medfør af lovforslagets
§ 4, stk. 2, har fået henlagt opgaver med at administrere og
træffe afgørelse om projekttilskud m.v., må efter databeskyt-
telseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, behandle oplysninger
om cpr-numre, når det følger af lovgivningen, eller når der
foreligger samtykke.
Lovforslagets § 10 om muligheden for fastsættelse af reg-
ler om behandling, herunder indsamling, samkøring og vide-
regivelse, af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder
og andre offentlige myndigheder vurderes nødvendig af
hensyn til en effektiv udførelse af kontrol- og tilsynsopga-
ver. Om formålet med bestemmelsen henvises nærmere til
pkt. 3.4.3.2. om den foreslåede ordning. Som anført vil det i
forbindelse med terminaladgang til indkomstregistret skulle
sikres, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller tildeler tilskud, alene opnår adgang
til oplysninger i registret, når det er sagligt og nødvendigt i
forhold til de konkrete omstændigheder.
Om muligheden i lovforslagets § 6 for at kunne træffe afgø-
relser ved hjælp af automatiseret sagsbehandling henvises
til bemærkninger til den foreslåede § 6. Som anført vil
der til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel
22, stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser, skulle indføres mulighed for, at den registrerede
kan anmode den dataansvarlige om at genoptage afgørelsen
og behandle sagen ved menneskelig indgriben samt give den
registrerede ret til at fremkomme med sine synspunkter.
Bestemmelsen i § 6, stk. 2, indebærer, at der vil kunne fast-
sættes regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens el-
ler lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehand-
lingen efter lovforslaget. Bestemmelserne i § 10 indebærer
desuden, at der vil kunne ske behandling af personoplys-
ninger til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede
sagsbehandlingssystemer, og at der vil kunne fastsættes reg-
ler, der supplerer de generelle databeskyttelsesretlige regler i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, med
henblik på at sikre overholdelse af disse regler. Det vil f.eks.
kunne være regler om passende og specifikke foranstaltnin-
ger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettig-
heder og interesser.
Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsæt-
te, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, da-
tabeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens
er overholdt, herunder de grundlæggende principper for be-
handling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførel-
se af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanaly-
se efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen. Dette
gælder ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsret-
lige krav til offentlige it-systemer. Der vil således skulle
være opmærksomhed på databeskyttelse gennem design og
de konsekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i
forbindelse med udvikling af it-systemer med kunstig intel-
ligens.
Det bemærkes, at det forudsættes, at de øvrige bestemmel-
ser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5 også iagttages, når der behandles per-
sonoplysninger i medfør af lovforslaget.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske og im-
plementeringsmæssige konsekvenser for staten, idet lovfor-
slaget forventes at medføre en reduktion i administrative
omkostninger svarende til 2,4 årsværk i Slots- og Kultur-
styrelsen fra og med 2026. Reduktionen i administrative
årsværk forventes som følge af tilvejebringelse af generel-
le tilskudsadministrative hjemler, lempet tilsyn og mindre
tidskrævende arbejdsgange i forbindelse med tilskudsadmi-
nistration.
Det er ikke muligt på det foreliggende oplysningsgrundlag
at vurdere de implementeringsmæssige og administrative
konsekvenser af lovforslaget for Skatteforvaltningen, herun-
der it-udviklingsbehov og øvrige merudgifter til administra-
tion.
Udover eventuelle konsekvenser for Skatteforvaltningen
vurderes lovforslaget ikke at have væsentlige negative øko-
nomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for
staten. Herunder forventes lovforslaget som udgangspunkt
ikke at kræve tilpasning af eksisterende it-systemer til til-
skudsadministration, idet disse i forvejen understøtter an-
vendelse af offentlig infrastruktur som MitID og NemKon-
to. Automatiseret sagsbehandling kan på sigt indebære ud-
vikling af nye it-systemer, hvilket i fremtiden kan få selv-
stændige økonomiske og implementeringsmæssige konse-
kvenser for staten.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning. Særligt kan princip 2 om digital kom-
munikation fremhæves, da lovforslaget vil medføre, at der
indføres en hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte
regler om digital kommunikation i forbindelse med admini-
17
strationen af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets om-
råde, herunder at ansøgning og afrapportering om tilskud
kan ske digitalt. Endvidere kan princip 3 om at muliggøre
automatisk sagsbehandling fremhæves, da lovforslaget inde-
holder hjemmel til, at afgørelser efter loven eller efter regler
udstedt i medfør af loven kan træffes ved hjælp af automa-
tiseret sagsbehandling. Endelig kan princip 4 om bl.a. gen-
brug af data på tværs af myndigheder samt princip 7 om at
forebygge snyd og fejl fremhæves, da lovforslaget indehol-
der bemyndigelsesbestemmelser om, at kulturministeren vil
kunne fastsætte regler om adgang til at udveksle data med
andre offentlige myndigheder i tilsynsøjemed.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske
eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner
og regioner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have mindre, positive økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet det
foreslås, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at krav
til tilskudsmodtageres regnskabsaflæggelse og revision m.v.
lempes.
Lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at kulturministe-
ren vil kunne fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og
revision for projekttilskud m.v. Det er forventningen, at der
fastsættes regler i bekendtgørelse om, at der som udgangs-
punkt er krav om regnskab for tilskud over 500.000 kr. og
krav om revision for tilskud over 1 mio. kr., hvilket er en
forhøjelse af de nuværende grænser. Det forventes, at knap
100 virksomheder vil blive berørt af lettelsen i forhold til
grænsen for regnskab, og at det ca. vil kunne spare den
enkelte virksomhed for 10 timers arbejde pr. år. Derudover
estimeres det, at omkring 50 virksomheder vil blive berørt
af, at grænsen for revision forventes at blive sat op, og at
dette pr. virksomhed vil kunne give en årlig besparelse på
omkring 10 timer samt minimum 5.000 kr. til revisorudgif-
ter. Øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at få økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
På baggrund af ovenstående er det Kulturministeriets vur-
dering, at de administrative lettelser for erhvervslivet ikke
vil overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres yderligere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have mindre, positive administra-
tive konsekvenser for borgerne, der også kan være tilskud-
smodtagere, idet det foreslås, at kulturministeren kan fast-
sætte regler om, at krav til tilskudsmodtageres regnskabsaf-
læggelse og revision m.v. lempes.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
I de tilfælde, hvor tilskud tildelt efter denne lov udgør stats-
støtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, skal det sikres, at tilskud
tildeles i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtte-
regler.
For forholdet til EU-databeskyttelseslovgivning henvises til
afsnit 4.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2025
til den 21. august 2025 (50 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Anti Doping
Danmark, Arkitektforeningen, Billedkunstnernes forbund
(BKF), Bladpuljens fordelingsudvalg, Danmarks Biblioteks-
forening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Artistforbund,
Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkeop-
lysnings Samråd, Dansk Journalistforbund, Dansk Kultur-
liv, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musiker For-
bund, Dansk Rock Samråd (ROSA), Dansk Skoleidræt,
Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Dansk Trav og
Galop Union, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Biogra-
fer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DE-
OO), Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker,
Danske Filminstruktører, Danske Kunsthåndværkere & De-
signere (DKoD), Danske Medier, Danske Musik- og Kul-
turskoler, Danske Regioner, Danske revisorer (FSR), Da-
tatilsynet, Det Københavnske Teatersamarbejde, DGI, DI,
DILEM, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeuni-
versitetet, Fordelingsudvalg for Bibliotekspengene for mu-
sik og lyd, Foreningen af Danske Zoologiske haver og
Akvarier (DAZA), Foreningen af Kunsthaller i Danmark,
Forfatterforeningen, Forfatterskolen, Idrættens Analysein-
stitut, IFPI (musikselskabernes brancheorganisation), Jazz
Danmark, Kommunernes Landsforening, Kulturelle Samråd
i Danmark, Kulturens Analyseinstitut, KVINFO, Lokale-
og Anlægsfonden, Medienævnet, Museumsnævnet, Nimbi,
Odense Symfoniorkester, Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Organisationen af Danske Museer, Parasport Danmark, Pro-
ducentforeningen, Radio- og tv-nævnet, Rådet for Zoolo-
giske Anlæg, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammen-
slutningen af lokale radio og tv stationer (SLRTV), Sam-
18
menslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), Sce-
nit, Sjællands Symfoniorkester, Sport Event Denmark, Sta-
tens Kunstfond, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger,
Sønderjyllands Symfoniorkester, Team Danmark, TEMPI,
Tipsungdomsnævnet, Unge Kunstnere og Kunstformidlere,
Videnscenter om Handicap (tidligere Handicapidrættens Vi-
denscenter), Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Symfoni-
orkester.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Mindreudgifter for Slots- og Kultur-
styrelsen svarende til 2,4 årsværk
som følge af tilvejebringelse af gene-
relle tilskudsadministrative hjemler,
lempet tilsyn og mindre tidskræven-
de arbejdsgange i forbindelse med
tilskudsadministration.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Positive implementeringsmæssige
konsekvenser for staten svarende til
de positive økonomiske konsekven-
ser, jf. ovenfor.
Mindre negative administrative
konsekvenser for Skatteforvaltnin-
gen, i det omfang udmøntning af
lovforslaget indebærer adgang til
Skatteforvaltningens data.
Negative økonomiske og admini-
strative konsekvenser for staten, så-
fremt lovforslagets adgang til at be-
nytte automatiseret sagsbehandling
indebærer udvikling af nye it-syste-
mer i fremtiden.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Mindre, positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, idet krav
til tilskudsmodtageres regnskabsaf-
læggelse og revision m.v. lempes.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Mindre, positive administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet, svaren-
de til de positive økonomiske konse-
kvenser, jf. ovenfor.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Mindre, positive administrative kon-
sekvenser for borgerne, der også kan
være tilskudsmodtagere, idet krav til
disses regnskabsaflæggelse og revi-
sion m.v. lempes.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten I de tilfælde hvor tilskud efter denne lov udgør statsstøtte, jf. TEUF
artikel 107, stk. 1, skal det sikres, at tilskud tildeles i overensstemmelse
med de EU-retlige statsstøtteregler.
For forholdet til EU-databeskyttelseslovgivning henvises til afsnit 4.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
19
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Regler om administration af projekttilskud m.v. på Kultur-
ministeriets område er i dag spredt i sektorlovgivning og
tekstanmærkninger til finansloven. Der eksisterer således
ikke en overordnet og generel lov for projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at denne lov har til formål at
ensarte og effektivisere administrationen af projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område.
Efter den foreslåede bestemmelse vil loven have til formål at
ensarte og effektivisere administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område.
Kulturministeriet er i dag ansvarlig for finanslovens §
21. Kulturministeriet, herunder bevillinger tilvejebragt via
aktstykke, der efterfølgende opføres på tillægsbevillings-
lov. Kulturministeriet er endvidere ansvarlig for fordelingen
af visse udlodningsmidler, herunder til projekttilskud m.v.,
jf. lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af over-
skud fra lotteri med senere ændringer. Udlodningsmidler,
som fordeles af Kulturministeriet, er opført under finanslo-
vens § 7. Finansministeriet.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område, som er bevilliget på
de årlige finanslove og på aktstykker, herunder bevillinger
i medfør af lov om udlodning af overskud fra lotteri, i det
omfang disse projekttilskud m.v. ikke er reguleret i anden
lovgivning eller regler udstedt i medfør af anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område vil blive omfattet af
loven, uanset hvem der administrer et tilskud, i det omfang
et tilskud ikke er reguleret i anden lovgivning. Det omfatter
bl.a. projekttilskud m.v. til skabende og udøvende kunst,
bevaring og formidling af kulturarv, folkeoplysning, idræt,
medier og mindretal i danske grænseområder. Med lovfor-
slaget samles herved regler om administration af projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område, der i dag er spredt
i forskellig lovgivning, med undtagelse af tilskudsordninger,
hvor der fortsat vurderes behov for særskilt regulering.
Den foreslåede bestemmelse afspejler det lovhierarkiske
princip om lex specialis, der indebærer, at særlovgivning
har forrang over generel lovgivning. I de tilfælde, hvor
administration af et projekttilskud m.v. ikke er reguleret i
anden lovgivning, vil loven finde anvendelse. Modsat vil
loven ikke finde anvendelse, hvor hele administrationen af
et projekttilskud m.v. er reguleret i anden lovgivning. I til-
fælde, hvor administration af et projekttilskud m.v. er delvist
reguleret i anden lovgivning, vil loven finde delvis anven-
delse. Det betyder f.eks., at bemyndigelsen i lovforslagets §
9, hvorefter kulturministeren vil kunne fastsætte regler om,
at projekttilskud m.v. kan kræves tilbagebetalt m.v., vil fin-
de anvendelse, hvis forholdet ikke er reguleret i anden lov-
givning. Loven sikrer herved relevante hjemler til effektiv
administration af projekttilskud m.v., når disse ikke følger af
anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven finder
anvendelse for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, der udmøntes efter forslagets ikrafttræden, uanset
hvornår tilskuddet er bevilliget.
Det foreslås i stk. 3, at loven ikke omfatter driftstilskud.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven ikke vil
omfatte driftstilskud.
Driftstilskud ydet af Kulturministeriet er omfattet af lov nr.
1531 af den 21. december 2010 om økonomiske og admini-
strative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturmi-
nisteriet med senere ændringer, medmindre andet er fastsat
ved lov.
Opstår der tvivl om, hvorvidt et tilskud ydes som et driftstil-
skud eller et projekttilskud m.v., vil den, der administrerer
tilskuddet, skulle træffe afgørelse herom på baggrund af
formålet med den konkrete tilskudsordning.
Til § 2
Det foreslås i § 2 at indsætte definitionsbestemmelser.
Det foreslås i § 2, nr. 1, at definere begrebet »Projekttilskud
m.v.« som tilskudstyper i form af betalinger til en modta-
ger uden direkte real modydelse, herunder tilskud til f.eks.
projekter, aktiviteter og anlæg samt refusioner, kompensati-
oner, garantier ydet som tilskud, legater, vederlag ydet som
tilskud og pristildelinger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle typer af
tilskud og økonomisk støtte vil blive omfattet af loven, idet
de nævnte eksempler ikke er udtømmende. Rejselegater og
biblioteksafgift, der ydes til forfattere m.v., vil eksempelvis
også kunne falde ind under definitionen. Dog vil driftstil-
skud ikke være omfattet af begrebet »projekttilskud m.v.«,
jf. den foreslåede § 1, stk. 3.
20
Det foreslås i nr. 2 at definere begrebet »Anden tilskudsfor-
valter« som en underordnet myndighed på Kulturministeri-
ets område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kolle-
gialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller
forening m.v., der i henhold til lov eller efter delegation
fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller
træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle typer af
myndigheder, organisationer m.v., som i henhold til lov eller
efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at
administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område, vil blive omfattet af loven, idet
de nævnte eksempler ikke er udtømmende.
Til § 3
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 1,
til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af
tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af an-
søgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for
institutioner, der modtager tilskud, der udbetales i henhold
til de finanslovskonti, der er omfattet af tekstanmærknin-
gen. Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 2, at kul-
turministeren bemyndiges til at træffe beslutning om ydelse
af tilskud, meddelelse om tilskud, afslag på ansøgning om
tilskud og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud. Det frem-
går af tekstanmærkning nr. 187, stk. 3, at udbetaling af
tilskud kan ske forskudsmæssigt.
Tekstanmærkning nr. 187 omfatter en lang række finans-
lovskonti på Kulturministeriets område, der giver bevillings-
mæssig hjemmel til at yde tilskud, herunder både projekttil-
skud m.v. og driftstilskud, men ikke alle.
En række sektorlove indeholder tilsvarende hjemler til, at
kulturministeren kan træffe afgørelse om projektilskud m.v.
og til, at kulturministeren kan fastsætte regler om admini-
stration af projekttilskud m.v. Det fremgår f.eks. af § 17
b, stk. 1, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017
af 7. juli 2025, at kulturministeren kan yde tilskud med hen-
blik på udvikling af museumsområdet, herunder tilskud til
museernes erhvervelser af værker og genstande. Det fremgår
også af museumslovens § 17, stk. 2, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om ansøgningsberettigede museer,
indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud
og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1.
Der er også regler i en række sektorlove om, at tilskud kan
forudbetales. Det fremgår f.eks. af § 10, stk. 3, i lov nr.
458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, at
udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Det frem-
går endvidere af tekstanmærkning nr. 125, stk. 4, til finans-
lovens § 7. Finansministeriet, at tilskud på op til 100.000
kr. som udgangspunkt kan forudbetales til små private mod-
tagere uden særlige, saglige grunde.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at kulturministeren administrerer
og træffer afgørelse om projekttilskud m.v. omfattet af den-
ne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren vil blive generelt bemyndiget til at administrere og træf-
fe afgørelse om projekttilskud m.v., som er bevilliget på de
dele af de årlige finanslove og på aktstykker, som Kulturmi-
nisteriet er ansvarlig for.
I de tilfælde, hvor en underordnet myndighed på Kulturmi-
nisteriets område, en anden offentlig myndighed, et uafhæn-
gigt kollegialt organ, en offentlig institution, en selvejende
institution eller en forening m.v., er bemyndiget til at ad-
ministrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i henhold til anden lov, finder den
foreslåede bestemmelse ikke anvendelse, jf. lovforslagets §
1, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 2, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet, hvad angår bemyndigelse til at træffe beslut-
ning om ydelse af tilskud, og tilsvarende bemyndigelse i
visse sektorlove.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler
om tildeling af og afslag på projekttilskud m.v., udbetaling
samt betingelser og vilkår for projekttilskud m.v., jf. de
foreslåede nr. 1-3.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges kulturministe-
ren generelt til at kunne fastsætte regler om tildeling af
og afslag på projekttilskud m.v., udbetaling samt betingel-
ser og vilkår for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der
vil kunne fastsættes ensartede regler herom på tværs af til-
skudsordninger for projekttilskud m.v., hvor dette vurderes
hensigtsmæssigt. Dette er ikke muligt i dag, da bemyndi-
gelsesbestemmelser herom varierer i sektorlove og finans-
lov. Eksempelvis er der ikke i alle sektorlove hjemmel til at
fastsætte regler om betingelser og vilkår for projekttilskud
m.v.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kulturministeren kan fast-
sætte regler om tildeling af og afslag på projekttilskud
m.v., herunder om ansøger- og modtagerkreds, krav til an-
søgning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister og bereg-
ningsgrundlag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendt-
21
gørelsesform eller på anden vis vil kunne fastsættes regler
om tildeling af tilskud i forbindelse med ansøgningspuljer,
herunder om ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøgning,
støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister, beregningsgrund-
lag og afslag på tilskud, hvilket er relevant, når projekttil-
skud m.v. tildeles efter ansøgning. Den foreslåede bestem-
melse er ikke relevant i tilfælde, hvor det er politisk beslut-
tet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med tilskuddet
er samt tilskuddets størrelse.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet, hvad angår regler for fordeling af tilskud og
indsendelse af ansøgning, og tilsvarende bestemmelser i en
række sektorlove.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kulturministeren kan fastsætte
regler om udbetaling, herunder at projekttilskud m.v. kan
forudbetales.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om udbetaling af projekttilskud m.v.,
herunder at projekttilskud m.v. kan forudbetales.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 3, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet, og tilsvarende bestemmelser i en række sek-
torlove.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om, at udbetaling som udgangspunkt
skal ske via offentlig it-infrastruktur, f.eks. NemKonto.
I forhold til udbetalingstidspunkt vil udgangspunktet være,
at udbetaling af projekttilskud m.v. så vidt muligt vil skulle
følge forbrugstidspunktet eller det gennemsnitlige forbrugs-
tidspunkt, således at der ikke er væsentlige forskydninger
mellem de to tidspunkter. Væsentlige forskydninger vil blive
betragtet som forudbetaling.
At projekttilskud m.v. vil kunne forudbetales, skal ses i lyset
af, at forudbetaling er afgørende for, at den eller de støttede
indsatser kan gennemføres, hvis tilskudsmodtager ikke har
mulighed for at finansiere indsatsen midlertidigt. Mulighed
for forudbetaling tilgodeser endvidere, at det i nogle tilfælde
kan være vanskeligt at fastlægge en præcis og realistisk
udbetalingsplan i forbindelse med en ansøgning, projektbe-
skrivelse eller lign.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at der i bekendtgø-
relse vil kunne fastsættes en grænse for, hvornår der kan
ske forudbetaling. Med henblik på at minimere statens risi-
ko for tab af forudbetalte tilskud forventes det, at det vil
blive fastsat, at forudbetaling af projekttilskud m.v. over
1 mio. kr. som udgangspunkt vil skulle ske ratevis. Det
forudsættes samtidig, at samlet forudbetaling af tilskud over
1 mio. kr. vil kræve, at tilskudsmodtager kan dokumentere
et særligt sagligt behov herfor, og at forudbetalingen aftales
mellem Kulturministeriet og Finansministeriet. Forudbeta-
ling af flerårige projektilskud, hvortil bevilling er afsat i ét
finansår, forudsætter, at er der hjemmel til tilsagn om tilskud
i fremtidige finansår i en særlig bevillingsbestemmelse i fi-
nanslovens anmærkninger eller i aktstykke, jf. budgetvejled-
ningens pkt. 2.2.11 Tilsagn om tilskud i fremtidige finansår.
I tilfælde, hvor en tilskudsmodtager har fået et projekttil-
skud m.v. forudbetalt og ikke opfylder betingelserne for
at modtage tilskuddet, vil bestemmelser om tilbagebetaling
m.v. i medfør af lovforslagets § 9 kunne finde anvendel-
se. Se hertil bemærkningerne til den foreslåede § 9.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kulturministeren kan fastsætte
regler om betingelser og vilkår for projekttilskud m.v.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om betingelser og vilkår for til-
skud. Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførel-
se af tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens §
21. Kulturministeriet, hvad angår vilkår for anvendelse af
tilskud, og en række tilsvarende bestemmelser i sektorlove.
Det vil f.eks. kunne fastsættes i bekendtgørelse, at projekt-
tilskud m.v. vil skulle anvendes sparsommeligt, produktivt
og effektivt i overensstemmelse med formålet med tilskud-
det og eventuelle øvrige tilskudsbetingelser. Der vil også
kunne fastsættes grænser for, hvor stor en andel af projekttil-
skuddet m.v., der kan anvendes til specifikke udgiftstyper,
herunder til løn eller generel ledelse og administration, lige-
som der vil kunne fastsættes maksimumssatser for bestemte
udgiftstyper, herunder for løn.
Det vil endvidere kunne fastsættes i bekendtgørelse, at til-
skudsmodtager skal oplyse om væsentlige ændringer i for-
hold til det forudsatte i forbindelse med tilsagn om tilskud
eller senere godkendte ændringer. Væsentlige ændringer kan
f.eks. være i forhold til budgettet for den indsats, der ydes
tilskud til. Herved vil tilskudsforvalter skulle tage stilling
til, om ændringer giver anledning til ændring i tilskudsberet-
tigelse.
Det vil også kunne fastsættes i bekendtgørelse, at der vil
kunne fastsættes yderligere betingelser og vilkår for tilskud i
forbindelse med tilsagn om tilskud.
I tilfælde, hvor det er politisk besluttet, hvem tilskudsmod-
tager er, hvad formålet med tilskuddet er samt tilskuddets
størrelse, vil der i bekendtgørelse kunne stilles krav om
fremsendelse af budget, projektbeskrivelse eller lign., der
22
skal godkendes af tilskudsforvalter, som betingelse for udbe-
taling af tilskud.
De nævnte eksempler på betingelser og vilkår for tilskud,
der vil kunne fastsættes i bekendtgørelse, er ikke udtøm-
mende.
Til § 4
En række love på Kulturministeriets område indeholder reg-
ler om delegation af afgørelseskompetence og tilskudsad-
ministration. Det gælder eksempelvis folkeoplysningsloven,
hvoraf det fremgår af § 44, stk. 3, at kulturministeren kan
bemyndige organisationer, der virker inden for lovens områ-
de, til at fordele og administrere visse tilskud på folkeoplys-
ningsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 21. august
2018. For Statens Kunstfond er det fastsat i § 7, stk. 5, i
lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksom-
hed, at kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige
opgaver med relation til Statens Kunstfonds virkeområde til
fondens bestyrelse eller til de enkelte udvalg. For Radio- og
tv-nævnet fremgår det af § 40, stk. 5, i radio- og fjernsyns-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020,
at kulturministeren kan delegere andre opgaver på radio- og
tv-området til Radio- og tv-nævnet.
Derudover er kulturministeren på andre tilskudsområder
bemyndiget til at delegere administration og tildeling af
konkrete tilskudsordninger til konkrete, navngivne parter,
herunder private. Det fremgår f.eks. af tekstanmærkning nr.
206 til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturmini-
steren bemyndiges til at lade Folkehøjskolernes Forening i
Danmark varetage forvaltningen af tilskud til visse puljer
på højskoleområdet, herunder fastsættelsen af ansøgnings-
og fordelingskriterier, afgørelseskompetencen samt udbeta-
lingen af tilskud.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at kulturministeren kan henlægge
sine beføjelser efter denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov til en underordnet myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren generelt vil kunne lade underordnede myndigheder ad-
ministrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kul-
turministeren vil kunne lade underordnede myndigheder
udstede de regler, som kulturministeren med lovforslaget
bemyndiges til at kunne udstede. Bestemmelsen vil også
indebære, at kulturministeren i henhold til stk. 1, vil kunne
henlægge sin beføjelser efter stk. 2, til underordnede myn-
digheder, hvorefter de vil kunne henlægge konkrete opgaver
i relation til administration af projekttilskud m.v. til en an-
den part, herunder til både offentlige og private parter.
Slots- og Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut er de
underordnede myndigheder på Kulturministeriets område,
der primært varetager tilskudsadministration, og som det vil
være relevant at henlægge beføjelser efter denne lov til, men
andre underordnede myndigheder vil efter omstændigheder-
ne også kunne være relevante.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren i nærmere bestemt
omfang kan henlægge opgaver med at administrere og træf-
fe afgørelse om projekttilskud m.v. til en anden offentlig
myndighed, et uafhængigt kollegialt organ inden for orga-
nets virkeområde, en offentlig institution, en selvejende in-
stitution eller en forening m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren generelt vil kunne henlægge konkrete opgaver med at
administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. til
en anden part, herunder til både offentlige og private par-
ter. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor en anden part
besidder kompetencer, der kan sikre optimal administration
og fordeling af tilskud på et område. F.eks. er forvaltning
af godtgørelse for nedsat pris på scenekunstforestillinger for
børn og unge mv. i dag uddelegeret til Scenit, herunder
afgørelseskompetence samt udbetaling af godtgørelse.
Det forudsættes, at udvælgelse af anden part vil ske på
baggrund af dennes faglige indsigt og viden inden for det
pågældende tilskudsområde, og at denne part har tilstrække-
lige administrative kompetencer og systemunderstøttelse til
tilskudsadministration.
Det forudsættes endvidere, at en henlæggelse af opgaver vil
ske efter forudgående aftale med den part, som får delege-
ret opgaverne, medmindre der er tale om en underordnet
myndighed eller anden myndighed under Kulturministeriets
ressort.
I forbindelse med delegation vil det skulle fastsættes præcist
hvilke opgaver, der henlægges. Der vil bl.a. skulle tages
stilling til, om ansøgnings- og fordelingskriterier vil skulle
fastsættes eller indstilles af den anden part, eller om dette vil
skulle fastsættes af den delegerende.
Det forudsættes, at det vil fremgå tydeligt i forbindelse med
opslag af en pulje, hvem der administrerer puljen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en ændring i
de ulovbestemte principper for delegation.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne hen-
23
lægges opgaver til uafhængige kollegiale organer inden for
rammerne af den lov og de principper, der gælder for orga-
nets virksomhed. Det vil betyde, at der som led i delegatio-
nen ikke vil følge ulovbestemte styringsbeføjelser fra mini-
steren. Ansvaret for opgavevaretagelsen påhviler dermed det
uafhængige kollegiale organ, og ministeren har alene pligt
til at føre et almindeligt sektortilsyn inden for sit minister-
område. Sidstnævnte indebærer bl.a., at ministeren alene vil
have en pligt til at handle, hvis ministeren får viden om, at
et delegeret område eller en opgave ikke forvaltes lovligt,
f.eks. ved en henstilling til det pågældende organ. Delega-
tionen vil således ikke medføre, at der vil kunne klages
til ministeren over organets afgørelser, truffet som følge af
delegationen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, at hvis de beføjelser, som er nævnt i stk.
2, henlægges til et uafhængigt kollegialt organ, en offentlig
institution, en selvejende institution eller en forening m.v.,
finder forvaltningsloven, offentlighedsloven og arkivloven
anvendelse i forhold til organets eller institutionens admini-
stration af det pågældende område.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de tilskudsop-
gaver, som varetages af en anden part på statens vegne,
vil blive omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven
og arkivloven, som hvis denne part var en offentlig myndig-
hed. Derved sikres det, at afgørelser om tildeling af tilskud
skal være i overensstemmelse med forvaltningslovens regler
om inhabilitet og begrundelse ved afslag m.v. Endvidere
sikres en åben og gennemskuelig beslutningsproces, idet
offentligheden gives adgang til at søge om bl.a. aktindsigt
i de afgørelser, som den anden part træffer om tildeling af
tilskud.
Kun de konkrete opgaver, der udføres på statens vegne, vil
være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven,
mens den anden parts øvrige virksomhed ikke vil være om-
fattet, medmindre andet fremgår af anden lovgivning eller
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Tilsvarende gælder for så vidt arkivloven, hvor de konkrete
opgaver, der udføres på statens vegne, omfattes af arkivlo-
ven. Dette sikrer, at dokumenter og oplysninger, der indgår i
sagsbehandlingen, bevares og håndteres i overensstemmelse
med gældende regler om arkivering.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
bestemmelser i visse sektorlove og tekstanmærkninger.
Det foreslås i stk. 4, at hvis de beføjelser, som er nævnt i
stk. 2, henlægges til en offentlig institution, en selvejende
institution eller en forening m.v., kan kulturministeren fast-
sætte regler for tilsyn med institutionens eller foreningens
administration af projekttilskud m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren generelt bemyndiges til at kunne fastsætte regler for
tilsyn med varetagelsen af de tilskudsopgaver, som kultur-
ministeren måtte henlægge til en offentlig institution, en
selvejende institution eller en forening m.v. Der vil efter den
foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om eksem-
pelvis krav til løbende afrapportering, revision og kontrol af
behandlede sager. Behovet for at fastsætte regler om tilsynet
vil afhænge af den eller de konkrete opgaver, der henlægges.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse også
vil kunne fastsættes regler om tilsyn i tilfælde, hvor klagead-
gang i medfør af anden lovgivning er afskåret.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke kunne fast-
sættes regler, der indskrænker det tilsyn og ansvar, der på
ulovbestemt grundlag følger af delegation. Den delegeren-
de myndighed vil således, uagtet hvilke bestemmelser der
måtte blive fastsat om tilsyn, kunne kræve alle nødvendige
oplysninger om den bemyndigede parts opgavevaretagelse
forbundet med delegationen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til
finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren kan
stille krav om anvendelse af digitale løsninger, herunder om
anvendelse af digital kommunikation, bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapporte-
ringer m.v. Det fremgår endvidere af tekstanmærkning nr.
187, stk. 6, at kulturministeren bemyndiges til at dispensere
fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening for borgere,
der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages
fra digital kommunikation med det offentlige på grund af
særlige omstændigheder. Tekstanmærkningen omfatter en
lang række tilskud på Kulturministeriets område, men ikke
alle. Bestemmelse svarende til tekstanmærkning nr. 187, stk.
5, fremgår af tekstanmærkning nr. 134 til finanslovens §
7. Finansministeriet, der omfatter tilskud i medfør af visse
andele af Kulturministeriets udlodningsmidler.
En række sektorlove fastsætter endvidere regler om digital
kommunikation. Det fremgår f.eks. af § 9 i lov om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling, jf. lov nr.
1575 af 16. december 2024, at kulturministeren kan fastsæt-
te regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som
er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
24
loven, skal foregå digitalt. Der kan herunder fastsættes reg-
ler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Kulturmi-
nisteriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der bl.a. vil kun-
ne fastsættes regler i bekendtgørelse om, at indgivelse af
ansøgning og afrapportering om tilskud skal foregå digi-
talt. Endvidere vil der kunne fastsættes regler i bekendtgø-
relse om fritagelse for pligten til digital kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 5 og 6, til finanslovens §
21. Kulturministeriet og tekstanmærkning nr. 134 til finans-
lovens § 7. Finansministeriet og tilsvarende bestemmelser i
en række sektorlove.
Fritagelsesmuligheden vil bl.a. kunne anvendes for borgere,
der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra
digital kommunikation med det offentlige på grund af særli-
ge omstændigheder.
Baggrunden for, at det som udgangspunkt skal være obliga-
torisk at kommunikere digitalt, er bl.a. et ønske om at sikre
effektiv kommunikation mellem ansøgere/tilskudsmodtage-
re og Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter. Det er
samtidig et hensyn at sikre effektive arbejdsgange hos både
ansøgere/tilskudsmodtagere og tilskudsforvalter.
Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra Kultur-
ministeriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold, som
er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov« indebærer, at bestemmelsen ikke vil finde an-
vendelse på f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegæringer eller
andre opgaver, der varetages i henhold til forvaltningsloven,
offentlighedsloven eller forvaltningsretlige forhold, der fal-
der uden for denne lovs anvendelsesområde.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler
om digital kommunikation, herunder om anvisning om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og identifikationsløsninger.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der i bekendtgørelse
kunne fastsættes regler om, at f.eks. indgivelse af ansøgning
og afrapportering om tilskud samt udbetaling af tilskud skal
ske via bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
identifikationsløsninger med de retsvirkninger, der følger af
lov om Offentlig Digital Post. Anvisning af hvilket it-system
m.v., der skal anvendes, vil kunne ske gennem administra-
tivt fastsatte regler, hvori der kan være henvisning til f.eks.
hjemmesideinformation. Skulle en ansøger/tilskudsmodtager
undlade at anvende et anvist it-system m.v., vil dette efter
omstændighederne kunne føre til, at en indberetning, oplys-
ning eller anden kommunikation vil blive anset for ikke at
være kommet frem til Kulturministeriet eller anden tilskud-
sforvalter.
Der vil alene kunne fastsættes regler om anvendelse af be-
stemte it-systemer i forbindelse med skriftlig kommunika-
tion til og fra Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter,
om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler
udstedt i medfør af denne lov. Der vil således ikke kunne
fastsættes regler om it-systemer, som tilskudsmodtager her-
udover anvender.
I bekendtgørelsen vil der kunne fastsættes regler om frita-
gelse for pligten til at anvende bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og identifikationsløsninger. Fritagelsesmu-
ligheden vil bl.a. kunne anvendes, hvor det er påkrævet at
anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en ansø-
ger/tilskudsmodtager med hjemsted i udlandet, som ikke kan
få en dansk digital signatur. Fritagelsesmuligheden vil også
kunne anvendes for borgere, der efter reglerne om Digital
Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med
det offentlige på grund af særlige omstændigheder. Anven-
delsen af bemyndigelsen vil skulle ske i overensstemmelse
med de til enhver tid gældende regler om den danske natio-
nale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruk-
tur.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 5 og 6, til finanslovens §
21. Kulturministeriet, tekstanmærkning nr. 134 til finanslo-
vens § 7. Finansministeriet og tilsvarende bestemmelser i en
række sektorlove.
Begrebet »digitale formater« skal understrege, at der vil
kunne stilles krav om, at ansøger/tilskudsmodtager skal stil-
le data til rådighed i en standardiseret form. Det vil eksem-
pelvis kunne kræves, at data, dokumenter, m.v. skal over-
sendes eller uploades i gængse dataformater for tekst, tal/
regneark eller billeder m.v., også selv om dette i princippet
vil kunne påføre ansøger/tilskudsmodtager en mindre udgift
til anskaffelse af gængse programmer.
Det bemærkes i øvrigt, at bemyndigelsen vil skulle anven-
des i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret,
herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en
meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.
25
Til § 6
Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en gene-
rel hjemmel til, at afgørelser på tilskudsområdet kan træffes
ved hjælp af automatiseret sagsbehandling, eller at kulturmi-
nisteren kan fastsætte regler herom.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at afgørelser efter denne lov eller
efter regler udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved
hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministe-
riet eller anden tilskudsforvalter vil kunne benytte sig af
automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager efter denne
lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.
Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« vil omfatte
alle situationer, hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller an-
den væsentlig beslutning vil blive udformet og fremsendt,
uden at en fysisk person er sagsbehandler. En automatise-
ret sagsbehandling vil kunne omfatte både fysiske og juridi-
ske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder. Formule-
ringen vil omfatte maskinelle sagsbehandlingsskridt på bag-
grund af faste og entydige kriterier.
Anvendelsesmuligheden for automatiseret sagsbehandling
tilsigtes at være behandling af personoplysninger af ikke-
følsom karakter som adresse- og indkomstoplysninger og
oplysninger om cpr-nummer, som afgives ved ansøgning
som fysisk person.
Ved anvendelse af bestemmelsen vil der blive tilstræbt løs-
ninger, der letter de administrative arbejdsgange i admini-
stration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren bemyndiges generelt til at kunne fastsætte regler om
automatiseret sagsbehandling. Der vil kunne fastsættes nær-
mere regler i bekendtgørelse om, at automatiseret sagsbe-
handling kan benyttes i afgørelsessager samt væsentlige
beslutninger, såfremt sagsbehandlingen af disse forhold ve-
drører tilskud omfattet af denne lov. I begge tilfælde vil der
være tale om behandling på baggrund af objektive kriterier.
Der vil i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at
automatiseret sagsbehandling eksempelvis kan anvendes i
forhold til væsentlige sagsskridt som afvisning af ansøgnin-
ger som følge af manglende indsendelse af obligatorisk do-
kumentation eller afgørelse om afslag på ansøgning ved
overskridelse af den angivne frist for ansøgningen. Der vil
herudover kunne fastsættes regler om, at automatiseret sags-
behandling kan anvendes i forbindelse med afgørelser, der
træffes direkte på baggrund af ansøgers oplysninger, dvs.
uden skøn eller nærmere kvalificering af oplysninger m.v.
Der vil også i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om,
at behandling af oplysninger kan foretages af offentlige
myndigheder på Kulturministeriets område, når det er nød-
vendigt for udvikling og drift af digitale løsninger, som kan
understøtte administration af projektilskud m.v., herunder
tildeling, beregning og tilbagebetaling af tilskud efter denne
lov.
Til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel 22,
stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser, vil der være mulighed for at anmode den dataan-
svarlige om at genoptage afgørelsen og behandle sagen ved
menneskelig indgriben samt give den registrerede ret til at
fremkomme med sine synspunkter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der vil
kunne fastsættes nærmere regler om, at Kulturministeriet
eller anden tilskudsforvalter kan anvende it-systemer med
kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen på
tilskudsområdet, herunder med henblik på vejledning og til
tilsyns- og kontrolindsats i forbindelse med administration
af projekttilskud m.v.
Ved anvendelse af løsninger med kunstig intelligens vil bl.a.
tilskudsansøgere og -modtagere kunne få umiddelbar, kor-
rekt og relevant vejledning inden for specifikke tilskudsom-
råder uden kontakt til myndighedens ansatte. I forhold til
kontrol- og tilsynsområdet vil eksempelvis en machine lear-
ning-model kunne vurdere, om der f.eks. er høj risiko for,
at en tilskudsansøger vil begå svig eller anden økonomisk
kriminalitet.
Den foreslåede bemyndigelse vil dermed medføre, at der
eksempelvis vil kunne fastsættes nærmere regler om, at der
som led i administration af projekttilskud m.v. på Kulturmi-
nisteriets område kan anvendes machine learning ved udfø-
relse af kontrol på tilskudsområdet.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at der vil
kunne fastsættes nærmere regler, som indebærer, at der kan
anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til understøttelsen af sagsbehandling inden for andre dele af
administrationen efter lovforslaget.
Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om
anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens,
til at træffe afgørelser baseret på objektive kriterier og til
at understøtte sagsbehandlingen m.v. efter lovforslaget. Be-
26
myndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler
om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens
eller lignende digitale løsninger til f.eks. profilering af bor-
gere, eller med henblik på at træffe automatiske skønsmæs-
sige afgørelser.
Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsæt-
te, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, da-
tabeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens
er overholdt, herunder de grundlæggende principper for be-
handling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførel-
se af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanaly-
se efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen. Dette
gælder ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsret-
lige krav til offentlige it-systemer. Der vil således skulle
være opmærksomhed på databeskyttelse gennem design og
de konsekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i
forbindelse med udvikling af it-systemer med kunstig intel-
ligens.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkninger til § 10.
Til § 7
Det fremgår af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de do-
kumenter, der udgår fra en myndighed til borgere, virksom-
heder, m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgø-
relse, skal være forsynet med en personlig underskrift eller
være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig
identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at
dokumentet er endeligt. Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 2,
fremgår det, at stk. 1 ikke gælder for dokumenter, hvor der
anvendes automatisk sagsbehandling.
Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 4, fremgår det, at der efter
forhandling med finansministeren og justitsministeren kan
fastsættes nærmere regler om, hvornår betingelserne i stk. 1
skal anses for at være opfyldt.
Det foreslås i § 7, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan
træffe afgørelser og udstede andre dokumenter efter denne
lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden un-
derskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har truffet afgørelsen el-
ler udstedt dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at Kul-
turministeriet eller anden tilskudsforvalter kan udstede og
udsende standarddokumenter og afgørelser digitalt. Omfattet
vil være alle dokumenter, som udstedes på lovens område,
således at dokumenterne kan udstedes uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, el-
ler under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-
kation af den, som har udstedt dokumentet. Det forudsættes,
at den person, der er ansvarlig for afgørelsen, kan identifice-
res entydigt.
Til § 8
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 1,
til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af
tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af an-
søgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for
modtagere af tilskud, der udbetales i henhold til ovennævnte
finanslovskonti. Tekstanmærkningen omfatter en lang række
tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle.
En række sektorlove indeholder tilsvarende bemyndigel-
ser, herunder de love, som den gældende projekttilskudsbe-
kendtgørelse er udstedt med hjemmel i. Det fremgår f.eks. af
§ 12 a, stk. 1, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318
af 18. marts 2025, at kulturministeren fastsætter nærmere
administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og
lån samt for regnskabsaflæggelse og revision.
Det fremgår af gældende projekttilskudsbekendtgørelse, jf.
bekendtgørelse nr. 1479 af 22. december 2014, der omfat-
ter hovedparten, men ikke alle Kulturministeriets projekttil-
skud, at modtagere af projekttilskud på 100.000 kr. eller der-
under skal afgive en erklæring om tilskuddets anvendelse, jf.
§ 2, stk. 1. For projekttilskud over 100.000 kr. skal tilskud-
smodtager indsende regnskab og beretning om tilskuddets
anvendelse, jf. § 2, stk. 2, og § 4. For tilskud ydet som ga-
ranti samt tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold
til lov om film, skal tilskudsmodtager dog aflægge regnskab
uanset tilskuddets størrelse, jf. § 2, stk. 3. Regnskab for
tilskud over 100.000 kr. men højst 500.000 kr. skal enten
være gennemgået og underskrevet af en regnskabskyndig
person eller være revideret af en godkendt revisor, jf. §
5, stk. 2. Regnskab for tilskud over 500.000 kr. skal være
revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 3. For tilskud
ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til lov om film,
skal regnskab for tilskud på mere end 100.000 kr. dog være
revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 4.
Det foreslås i § 8, at kulturministeren kan fastsætte regler
om regnskabsaflæggelse og revision samt tilsyn, herunder
om de oplysninger, der skal angives og kontrolleres i forbin-
delse med tilsyn, og om at oplysninger kan indhentes til
statistisk brug.
27
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet, hvad angår regler om regnskab og revision,
og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove, som
ophæves med lovforslaget.
Der vil med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kun-
ne fastsættes regler i bekendtgørelse om krav til regnskabs-
aflæggelse, herunder om beretning og ledelseserklæring om
tilskudsanvendelse, og revision samt tilsyn, herunder om de
oplysninger, der skal angives og kontrolleres i forbindelse
med tilsyn.
Krav til regnskabsaflæggelse, beretning og revision vil kun-
ne gradueres efter tilskudsstørrelse. Bagatelgrænser for kra-
vene forventes at blive hævet i forhold til gældende projekt-
tilskudsbekendtgørelse med henblik på at afbureaukratisere
til gavn for tilskudsmodtagere samt for at bidrage til at gøre
det muligt at reducere administrative årsværk i staten.
Af hensyn til afbureaukratisering forventes det, at der i
bekendtgørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om
regnskab og beretning for tilskud over 500.000 kr. Lavere
grænser for krav herom vil kunne fastsættes for tilskudsord-
ninger, hvor der er konstateret eller vurderet forhøjet risiko
for svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler. For
tilskud under bagatelgrænse forventes det, at der i bekendt-
gørelse vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtager skal
indsende erklæring om anvendelse af tilskuddet, og at denne
vil kunne udtages til kontrol. Udtages en tilskudsmodtager
til kontrol, forventes det, at der vil blive stillet krav om, at
tilskudsmodtager skal indsende regnskab og beretning med
henblik på, at det vil kunne kontrolleres, om der er overens-
stemmelse mellem erklæring og regnskab og beretning. Ba-
gatelgrænse vil løbende kunne pris- og lønreguleres.
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor tilskudsmodtager skal ind-
sende erklæring om anvendelse af tilskuddet, fordi tilskud-
det er under bagatelgrænsen for krav om regnskab, vil er-
klæringer til det offentlige være underlagt straffeansvar efter
straffelovens § 163.
I forhold til revision forventes det, at der i bekendtgørelse i
udgangspunktet vil blive stillet krav om revision for tilskud
over 1 mio. kr. Lavere grænse for krav om revision vil kun-
ne fastsættes for tilskudsordninger, hvor der er konstateret
eller vurderet forhøjet risiko for svindel eller urigtig anven-
delse af tilskudsmidler. Bagatelgrænse vil løbende kunne
pris- og lønreguleres.
I forhold til revision forventes det endvidere, at der svarende
til gældende ret, vil blive fastsat regler om, at revision skal
gennemføres af en godkendt revisor, dvs. en registreret eller
statsautoriseret revisor, og at revisionen skal udføres i over-
ensstemmelse med internationale standarder om revision og
de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Der vil
endvidere svarende til gældende ret kunne stilles krav om, at
revisionen skal udføres i overensstemmelse med standarder-
ne for offentlig revision (SOR). Standarderne for offentlig
revision præciserer de særlige krav til en revision af et regn-
skab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som
dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kri-
tisk revision og forvaltningsrevision som led i revisionen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren også
kunne fastsætte regler om tilsyn.
Det forudsættes, at kulturministeren vil være ansvarlig for
at gennemføre kontrol og tilsyn i forhold til projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, medmindre en underord-
net myndighed på Kulturministeriets område, anden offent-
lig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institu-
tion, selvejende institution eller forening m.v., i henhold til
lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget
til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område. I disse tilfælde forudsæt-
tes det, at denne vil være ansvarlig for at gennemføre kon-
trol og tilsyn, medmindre andet følger af anden lov. Hvor
det er politisk besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad
formålet med tilskuddet er, samt tilskuddets størrelse, forud-
sættes det, at den part, der i henhold til finansloven admi-
nistrerer tilskuddet, vil være ansvarlig for at gennemføre
kontrol og tilsyn.
Formålet med tilsynet er at kontrollere, om tilskudsmodtager
anvender tilskuddet til formålet i overensstemmelse med de
betingelser og vilkår, der knytter sig til tilskuddet. I den
forbindelse skal det vurderes, om regnskabet underbygger
dette, og om regnskabs- og revisionsregler er overholdt.
Med den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren bl.a.
kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at der kan ind-
hentes oplysninger fra tilskudsmodtager, som er nødvendige
for at føre tilsyn med, at udbetalte tilskud anvendes i over-
ensstemmelse med betingelser og vilkår for tilskuddet.
Tilsynet vil først og fremmest basere sig på gennemgang af
det materiale, som tilskudsmodtager skal indsende. Der vil
herudover kunne indhentes yderligere materiale fra tilskud-
smodtager til brug for en nøjere regnskabsgennemgang m.v.,
til brug for Rigsrevisionen og til statistisk brug. I forbindelse
med tilsyn vil der tillige kunne indgå oplysninger fra offent-
ligt tilgængelige kilder, oplysninger, som den tilsynsførende
i øvrigt er i besiddelse af samt yderligere oplysninger fra
tilskudsmodtager, som den tilsynsførende vil kunne indhente
efter behov, og oplysninger fra andre offentlige myndighe-
der, jf. lovforslagets § 10.
Det bemærkes, at det følger af § 4 i rigsrevisorloven, at
28
rigsrevisor direkte eller gennem vedkommende minister kan
kræve regnskaber fra tilskudsmodtagere forelagt til gennem-
gang.
Til § 9
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 4,
til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at afgivne tilsagn
kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt
i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne
for tilskuddet. Tekstanmærkningen omfatter en lang række
tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle.
En række sektorlove indeholder tillige sanktionsbestemmel-
ser, herunder lov om Statens Kunstfonds virksomhed, jf. §
10, stk. 2, i lov nr. 458 af 8. marts 2013.
Det foreslås i § 9, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes
eller bortfalde helt eller delvist, og at et allerede udbetalt
projekttilskud m.v. kan kræves tilbagebetalt inkl. renter.
Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der kun-
ne fastsættes regler i bekendtgørelse om, i hvilke tilfælde
projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes eller bort-
falde m.v. helt eller delvist. Der vil også kunne fastsættes
regler om, at et allerede udbetalt projekttilskud m.v. kan
kræves tilbagebetalt inkl. renter.
Der vil herved kunne fastsættes bestemmelser svarende til
tekstanmærkning nr. 187, stk. 4, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet og tilsvarende bestemmelser i en række sek-
torlove, dog med tilføjelse af bestemmelser om rentetillæg.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om, at der kan kræves tilbagebetaling m.v. i
tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke har opfyldt betingelser
for tilskuddet. Eksempler på, at betingelser for et tilskud
ikke er opfyldt, kan være, at tilskudsmodtager ikke har gen-
nemført alle aktiviteter som forudsat, at et projekt er videre-
ført efter tilskudsperiodens udløb uden godkendelse, eller
at der har været afholdt væsentligt højere lønudgifter eller
andre udgiftstyper end tilladte niveauer. Det kan også være i
tilfælde, hvor tilskudsmodtagers aktiviteter eller projekt m.v.
viser sig at afvige væsentligt fra det givne formål.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fast-
sættes regler om, at der kan kræves tilbagebetaling m.v.
i tilfælde, hvor tilskudsmodtager har afgivet urigtige eller
fortiet væsentlige oplysninger.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om opkrævning af ren-
tetillæg i forbindelse med krav om tilbagebetaling af pro-
jekttilskud m.v. forventes alene at blive anvendt i forhold til
sager, hvor der har været et element af svig fra tilskudsmod-
tagers side, eller hvor der er udbetalt ulovlig eller uforenelig
statsstøtte.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,
hvorvidt projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes,
bortfalde eller kan kræves tilbagebetalt. Det forudsættes, at
der i den forbindelse bl.a. vil blive lagt vægt på, om en
tilskudsmodtager bevidst har afgivet urigtige oplysninger
m.v.
Det forudsættes, at kulturministeren vil være ansvarlig for
at træffe afgørelser om tilbagebetaling og andre sanktioner,
medmindre en underordnet myndighed på Kulturministeriets
område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt
organ, offentlig institution, selvejende institution eller fore-
ning m.v., i henhold til lov eller efter delegation fra kultur-
ministeren, er bemyndiget til at administrere eller træffe
afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets om-
råde. I disse tilfælde forudsættes det, at denne vil være
ansvarlig for at træffe afgørelse om tilbagebetaling m.v.,
medmindre andet følger af anden lov. Hvor det er politisk
besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med til-
skuddet er, samt tilskuddets størrelse, forudsættes det, at den
part, der i henhold til finansloven administrerer tilskuddet,
vil være ansvarlig for at træffe afgørelser om tilbagebetaling
og andre sanktioner.
Til § 10
Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en gene-
rel hjemmel til, at kulturministeren på tilskudsområdet kan
fastsætte regler om behandling af oplysninger, herunder om
indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte
regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter
kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger,
som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger fra of-
fentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn
til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver og til udvikling
af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssy-
stemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendt-
gørelse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet
eller anden tilskudsforvalter vil kunne behandle, herunder
indsamle og samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er
i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige
kilder, herunder fra cvr-registret, søgemaskiner som f.eks.
Google, kortdata og adresseoplysninger m.v., når det er nød-
vendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopga-
29
ver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område.
For tilskudsordninger på Kulturministeriets område, som ad-
ministreres ved opslag af puljer med beskrivelse af kriterier
for at opnå tilskud, vil Kulturministeriet eller anden tilskud-
sforvalter modtage ansøgninger med de relevante oplysnin-
ger – når der er fastsat krav herom – via digital ansøgnings-
portal eller ved dispensation herfra pr. mail eller med fysisk
post. Ved bevillinger afsat direkte på finansloven og aktstyk-
ker indhentes oplysninger fra de pågældende med henblik på
udbetaling m.v.
Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter behandler,
herunder indsamler og samkører, oplysninger i forbindelse
med ansøgning om tilskud/udbetaling af tilskud og efterføl-
gende afrapportering.
Det vil i nogle tilfælde endvidere kunne være nødvendigt at
behandle oplysninger med henblik på at få tilskuddet helt
eller delvist tilbagebetalt, ligesom det i enkelte tilfælde vil
kunne være nødvendigt at behandle og videregive oplysnin-
ger på baggrund af mistanke om f.eks. svigagtig adfærd eller
hvidvask. Behandling, herunder indsamling og samkøring,
efter stk. 1 vil kunne bruges til at styrke kontrol med udbe-
talte tilskudsmidler, hvor dette vurderes nødvendigt.
De oplysninger, der vil kunne behandles efter lovforslaget,
vedrører oplysninger om fysiske personers indkomst og
økonomiske forhold i øvrigt, samt oplysninger om eksem-
pelvis ejerforhold i virksomheder.
Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil således
kunne behandle, herunder samkøre og videregive, ikke-føl-
somme personoplysninger, herunder oplysninger om cpr-
nummer med de undtagelser, der fremgår af bestemmelsens
stk. 2-5.
Det er vurderingen, at behandlingen af ikke-følsomme per-
sonoplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 10, kan
ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra e, jf. stk. 2 og 3, som led i myndighedsudøvelsen,
herunder ved at træffe afgørelser og i kontroløjemed.
Udtrykket »samkøring« er en fælles betegnelse for forskel-
lige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af
oplysninger, der kommer fra forskellige registre. Under
samkøring hører maskinelle overførsler, hvorved et register
tilføres oplysninger fra et andet register, således at det mod-
tagende register udvides med disse oplysninger. Til begrebet
samkøring vil endvidere blive henregnet maskinelle sam-
menstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved
der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.
Begrebet »offentligt tilgængelige kilder« vil skulle forstås
bredt og omfatter således både personoplysninger og andre
oplysninger fra enhver offentligt tilgængelig kilde, herunder
enhver informationskilde af både elektronisk og ikke-elek-
tronisk karakter, som inden for rammerne af gældende ret
kan tilgås i det offentlige rum. Oplysninger og kilder, der
er tilgængelige på almindelige kommercielle vilkår, f.eks.
gennem betaling af abonnement eller andre former for beta-
lingstjenester, vil tillige blive anset som offentligt tilgænge-
lige.
Med »oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af«
sigtes til alle typer af ikke-følsomme personoplysninger. Det
vil eksempelvis kunne være oplysninger, som tilskudsmod-
tager har indberettet som følge af indberetningspligt i hen-
hold til ansøgninger, regnskabsaflæggelser, afrapporteringer
og lignende i forbindelse med den almindelige administra-
tion af projekttilskud m.v. Eller det vil kunne være oplysnin-
ger, som Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter har
indsamlet fra tilskudsmodtager i forbindelse med kontrol.
Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekt-
tilskud m.v. på Kulturministeriets område« sigtes til, at der
ikke ændres på det grundlæggende kriterium om, at anven-
delse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver
et sagligt formål, og at behandlingen ikke må være mere
omfattende, end forholdet tilsiger.
Indsamlingen og behandlingen af oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder vil omfatte oplysninger, som er offentlig-
gjort, forud for lovens ikrafttræden. Oplysningerne vil såle-
des kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, kan behandle, herunder
indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myn-
digheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration
af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herun-
der automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøt-
ter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeri-
ets område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgø-
relse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet el-
ler anden offentlig myndighed, der administrerer eller træf-
fer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, vil kunne behandle, herunder indsamle og samkøre,
oplysninger om f.eks. fysiske personers indkomst og økono-
miske forhold i øvrigt fra offentlige datakilder såsom ind-
komstregistret, skatteoplysninger, skattekontoen og register
30
vedrørende statsstøtte samt registre som Nationalbiografien
og Virk.
Behovet for at anvende oplysninger fra andre offentlige
myndigheder vil afhænge af den enkelte tilskudsordnings
udformning, herunder af hvilke oplysninger, der skal indgå
i forbindelse med ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig
afrapportering. Adgangen kan f.eks. være nødvendig i tilfæl-
de, hvor ansøgers indkomst har betydning for, hvor stort et
tilskud en ansøger er berettiget til.
Behandling, herunder indsamling og samkøring, efter stk. 2
vil kunne bruges til at styrke kontrol med udbetalte tilskud-
smidler og til udvikling af it-systemer, herunder automatise-
rede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administra-
tion af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område,
hvor dette vurderes nødvendigt.
For afgrænsning af »samkøring« og »nødvendigt af hensyn
til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministe-
riets område« henvises til bemærkninger til stk. 1.
Behandlinger, herunder indsamling af oplysninger fra andre
offentlige myndigheder, vil omfatte oplysninger, som er of-
fentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse
af forud for ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne
vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller træffer afgørelse om projektilskud
m.v. på Kulturministeriets område, kan få terminaladgang
til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske perso-
ners økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomst-
registeret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsyns-
opgaver i forbindelse med administration af projekttilskud
m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede
sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgø-
relse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet el-
ler anden offentlig myndighed, der administrerer eller træf-
fer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, vil kunne få terminaladgang til nødvendige oplys-
ninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller
erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, eller til udvikling af it-systemer, herunder automa-
tiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter admini-
stration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets områ-
de. Herved vil der kunne fastsættes regler om, at data fra
indkomstregistret vil kunne anvendes til sammenstilling og
samkøring af oplysninger.
Data fra indkomstregistret vil bl.a. kunne anvendes til at
kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som ansøger/til-
skudsmodtager afgiver i forbindelse med ansøgning, regn-
skabsaflæggelse og øvrig afrapportering, og vil f.eks. kunne
anvendes til at foretage efterregulering af tilskud.
Ved »terminaladgang« vil menes en direkte elektronisk ad-
gang til at indsamle oplysninger fra det pågældende regis-
ter. Der vil alene være adgang til oplysninger i indkomstre-
gisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nød-
vendigt og sagligt. Hvorvidt det er tilfældet vil bl.a. afhænge
af den enkelte tilskudsordnings udformning og indhold.
For afgrænsning af »samkøring« og »nødvendigt af hensyn
til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministe-
riets område« henvises til bemærkninger til stk. 1.
Behandlingen, herunder indsamling af oplysninger fra andre
offentlige myndigheder, vil omfatte oplysninger, som er of-
fentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse
af forud for lovens ikrafttræden. Oplysningerne vil således
kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der kun-
ne fastsættes regler om, at Kulturministeriet eller anden of-
fentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan
få terminaladgang. Der vil med bestemmelsen dermed ikke
kunne fastsættes regler om terminaladgang for andre parter,
der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, herunder selvejende in-
stitutioner og foreninger m.v.
Det forudsættes i forbindelse med terminaladgangen til ind-
komstregistret, at Kulturministeriet eller en anden offentlig
myndighed, der administrerer eller tildeler projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, alene vil kunne opnå
adgang til oplysninger i registret, når det vil være sagligt og
nødvendigt i forhold til de konkrete omstændigheder.
Med de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 gives mulighed
for anvendelse af de i bestemmelserne nævnte oplysninger
med henblik på udvikling af it-systemer, herunder automa-
tiserede sagsbehandlingssystemer, der er nødvendige til un-
derstøttelse af administration af projekttilskud m.v. på Kul-
turministeriets område.
Med henvisning til, at Kulturministeriet eller anden tilskud-
sforvalter vil kunne behandle, herunder foretage samkøring,
31
af oplysninger, »når det er nødvendigt af hensyn til udførel-
sen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med admini-
stration af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer,
herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der un-
derstøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturmi-
nisteriets område«, sigtes til, at der ikke ændres på det helt
grundlæggende princip om, at anvendelse af oplysninger,
herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og at
behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet
tilsiger. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen fravi-
gelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses-
lovens regler i den forbindelse.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 indebærer, at Kultur-
ministeriet eller anden tilskudsforvalter vil kunne foretage
samkøring af disse oplysninger med henblik på udvikling
af automatiserede sagsbehandlingssystemer, som vil kunne
målrette, understøtte og effektivisere tilskudsadministration,
når det er nødvendigt.
I forbindelse med selve udviklingen af machine learning-
modeller m.v. er der dog en række forhold, Kulturministeriet
eller anden tilskudsforvalter vil skulle være opmærksom på.
Der vil skulle være ét eller flere konkrete, saglige og af-
grænsede formål med opbygningen af modellerne. Formålet
vil kunne være konkret, f.eks. afdækning af svindel med
tilskud til særlig medievirksomhed, men formålet kan også
være at gennemføre analyser eller være mere serviceoriente-
ret i sin karakter med henblik på at yde den rette vejledning.
De oplysninger, der indgår i en machine learning-model,
vil skulle være afgrænset til dem, som vurderes at være
nødvendige for at opfylde formålene, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5, stk. 2 og 3.
Det er hensigten med bemyndigelsen til udvikling af auto-
matiserede sagsbehandlingssystemer, at der alene vil kunne
fastsættes regler om anvendelse af kunstig intelligens eller
lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlin-
gen efter lovforslaget. Det er ikke hensigten, at bemyndigel-
sen skal kunne anvendes til at fastsætte regler om løsninger,
der anvender kunstig intelligens til f.eks. profilering af bor-
gere, eller med henblik på at træffe automatiske skønsmæs-
sige afgørelser.
Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsæt-
te, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, da-
tabeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens
er overholdt, herunder de grundlæggende principper for be-
handling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførelse
af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger ef-
ter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanalyse
efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen. Dette gæl-
der ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsretlige
krav til offentlige it-systemer. Der forudsættes således op-
mærksomhed på databeskyttelse gennem design og de kon-
sekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i forbin-
delse med udvikling af it-systemer med kunstig intelligens.
Der lægges med bemyndigelsen også op til at give kulturmi-
nisteren mulighed for at kunne fastsætte regler om behand-
ling af personoplysninger i forbindelse med anvendelse af
kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger. Der vil
således kunne fastsættes regler, der supplerer de generelle
databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, med henblik på at sikre overhol-
delse af disse regler, f.eks. regler om passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grund-
læggende rettigheder og interesser.
Kulturministeren kan efter det foreslåede stk. 6 fastsætte
regler for, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og
om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstalt-
ninger, der skal iagttages ved behandlingen. Der vil skulle
fastsættes en praksis for sletning og ajourføring af data,
så oplysningerne kasseres/arkiveres, når formålet er opnået,
eller når den oprindelige registrering kasseres/arkiveres. Det
er derfor centralt, at formålet med det it-system eller den
model, der udvikles, er klart defineret og velbeskrevet, og
at der er klare retningslinjer for, hvornår der vil skulle ske
ajourføring af data, herunder hvornår de oplysninger, der
indgår i modellen, vil skulle slettes. Det er ikke afgørende,
at den endelige operationelle anvendelse af en given model
er klarlagt fra start, men der vil skulle være en hypotese for,
hvad modellen vil skulle anvendes til.
Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte reg-
ler om, at den myndighed, der i henhold til finansloven er
ansvarlig for at administrere en bevilling på Kulturministe-
riets område, kan videregive oplysninger omfattet af stk.
1-3 til parter, der administrerer eller træffer afgørelse om
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og som
ikke er en offentlig myndighed, når det er nødvendigt af
hensyn til denne parts udførelse af kontrol- og tilsynsopga-
ver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendt-
gørelse vil kunne fastsættes regler om, at selvejende insti-
tutioner og foreninger m.v., der administrerer eller træffer
afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets områ-
de, vil kunne få adgang til oplysninger omfattet af stk. 1-3,
via den bevillingsansvarlige myndighed. Med bevillingsan-
svarlig myndighed menes den myndighed, der i henhold til
finansloven administrerer den bevilling, der finansierer en
tilskudsordning.
Det forudsættes, at den bevillingsansvarlige myndighed
træffer afgørelse om videregivelse af oplysninger omfattet
32
af stk. 1-3 til selvejende institutioner og foreninger m.v., ef-
ter dennes anmodning om konkrete oplysninger til brug for
dennes udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministe-
riets område.
Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, kan videregive oplysnin-
ger omfattet af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndig-
heders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-sy-
stemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer,
inden for disse myndigheders ressortområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne
fastsættes regler om, at offentlige myndigheder, der admini-
strerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kul-
turministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet
af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når oplysninger-
ne er nødvendige for andre myndigheders kontrol, tilsyn og
udvikling af it-systemer.
Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at der kan fastsættes reg-
ler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, af egen drift kan videre-
give oplysninger til andre offentlige myndigheder, som vur-
deres at være af væsentlig betydning for disse myndigheders
kontrol- og tilsynsopgaver.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke
er tilsigtet nogen ændring af andre offentlige myndigheders
adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger,
som Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der
administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område, er kommet i besiddelse af,
herunder oplysninger indsamlet i medfør af stk. 1-3.
Der er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke til-
sigtet nogen ændring af, i hvilket omfang Kulturministeri-
et eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller
træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeri-
ets område, på baggrund af en konkret vurdering kan vide-
regive oplysninger til andre offentlige myndigheder. Disse
spørgsmål afgøres efter de almindelige regler om videregi-
velse af oplysninger mellem offentlige myndigheder, herun-
der de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesloven, databe-
skyttelsesforordningen og forvaltningsloven. Derudover vil
oplysninger i medfør af den foreslåede stk. 5, alene kunne
videregives til andre offentlige myndigheder, som har hjem-
mel til at anvende disse. Dette medfører ikke et krav om
eksplicit lovhjemmel i alle tilfælde, men kan konkret gøre
det i forhold til bestemte oplysninger, f.eks. oplysninger om
konkurskarantæne, hvor der er krav om hjemmel i lov eller
bekendtgørelse.
De kontrolresultater, som andre offentlige myndigheder, her-
under Skatteforvaltningen, opnår som følge af oplysninger,
der er videregivet efter regler udstedt i medfør af stk. 5, kan
have betydning for Kulturministeriet eller andre offentlige
myndigheder, der administrerer eller træffer afgørelse om
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og deres
fremadrettede vurdering af risikoen for, at tilskudsmodtage-
re vil begå lovovertrædelser omfattet af andre offentlige
myndigheders lovgivning, herunder skatte- og afgiftslovgiv-
ningen. Regler om adgangen til at behandle, herunder ind-
samle og samkøre, oplysninger, som er fastsat efter stk. 1-3,
vil derfor også omfatte andre offentlige myndigheders, her-
under Skatteforvaltningens, kontrolresultater, som er dannet
på grundlag af videregivelse af oplysninger til disse andre
offentlige myndigheder fra Kulturministeriet eller andre of-
fentlige myndigheder, der administrerer eller træffer afgørel-
se om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område. I
medfør af den foreslåede stk. 5 vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om, hvilke andre offentlige myndig-
heder, som Kulturministeriet eller andre offentlige myndig-
heder, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne videregi-
ve oplysninger til.
Det foreslås i stk. 6, at kulturministeren kan fastsætte regler
for, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om
de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltnin-
ger, der skal iagttages ved behandlingen.
Personoplysninger, som efter regler udstedt i medfør af den
foreslåede bestemmelse, behandles til at understøtte sagsbe-
handlingen, vil blive opbevaret så længe, det er nødvendigt
af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Regler, som fastsættes efter den foreslåede bestemmelse,
vil skulle være i overensstemmelse med arkivlovens regler
om bevaring og kassation af offentlige arkivalier m.v., samt
anden lovgivning, der indeholder krav til opbevaring og
sletning.
Ved »sletning« i den foreslåede bestemmelse vil skulle for-
stås arkivering og kassation af oplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 11
Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelses-
fristerne efter forældelsesloven regnes fra det tidligste tids-
punkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få for-
33
dringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestem-
melser. Efter forældelseslovens § 2, stk. 2, regnes foræl-
delsesfristen først fra betalingsfristens udløb, hvis der er
indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden
for hvilken betaling anses for rettidig.
For så vidt angår myndigheders afgørelser om tilbagebe-
taling i tilskudssager, følger det af retspraksis, jf. Vestre
Landsrets dom af 26. marts 2018 offentliggjort i Ugeskrift
for Retsvæsen 2018.2443, at et krav i medfør af en udtryk-
kelig tilbagebetalingshjemmel ikke kan kræves opfyldt, før
det ved en administrativ afgørelse er besluttet at gøre kravet
gældende. Forældelsesfristen for kravet må efter formulerin-
gen i forældelseslovens § 2, stk. 1, derimod – ifølge den
nævnte dom – regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket
myndigheden kunne kræve kravet opfyldt. Det vil sige, når
sagen er tilstrækkelig oplyst, og der er foretaget partshøring,
og altså ikke nødvendigvis først, når der træffes afgørelse
om tilbagebetaling.
Der gælder i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
særlige regler af betydning for forældelsen i forbindelse med
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringer.
I § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
fremgår det, at et hovedkrav og dets tilhørende rente eller
renter, der alle er under inddrivelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden, i relation til forældelse udgør et fordrings-
kompleks, hvor alle fordringer har samme forældelsesdato,
uanset om hovedkravet eller dets tilhørende rente eller renter
op- eller nedskrives, efter at de er kommet under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller uanset om flere
fordringer er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den som en sammenlagt fordring. Forældelsesdatoen for for-
dringskomplekset er den til enhver tid gældende forældel-
sesdato for hovedkravet, efter at dette kom under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om hovedkra-
vet, da det kom under inddrivelse, var ikkeinddrivelsesparat
eller senere bliver ikkeinddrivelsesparat.
I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige fremgår det, at for fordringer under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen
tre år, selvom hovedkravet, inden det kom under inddrivel-
se hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere
forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er
opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5,
stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.
Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige følger, at for fordringer, der overdrages til inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, indtræder forældelse
tidligst tre år efter fordringens modtagelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden. Efter bestemmelsen indrømmes der
ved modtagelsen af en retskraftig fordring hos restanceind-
drivelsesmyndigheden en tillægsfrist, der regnes fra modta-
gelsen. Egentlig afbrydelse af forældelsen eller inddrivelse
kan således finde sted inden for tillægsfristen.
En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelses-
myndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf.
§ 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse
nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det
offentlige om henholdsvis inddrivelsessystemet PSRM og
inddrivelsessystemet DMI.
I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024
om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår det, at ved
overdragelse af en fordring til restanceinddrivelsesmyndig-
heden med henblik på inddrivelse skal fordringshaveren el-
ler dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nummer eller
cvr-nummer som journalnummer. Oplysninger om cpr-num-
mer eller cvr-nummer kan dog undlades, hvis fordringshave-
ren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været
muligt at fremskaffe sådanne oplysninger. Fordringshave-
ren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddri-
velsesmyndigheden give alle oplysninger, som efter restan-
ceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for
inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning
om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste
rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne
renter, gebyrer og omkostninger.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har i aftaler med bl.a.
Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen fastlagt, hvil-
ke stamdata der skal medfølge for forskellige fordringstyper
ved oversendelse til inddrivelse.
Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld
til det offentlige afvises fordringer fra registrering i mod-
tagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter
bekendtgørelsens § 3 er medsendt. Hvis de oversendte op-
lysninger giver restanceinddrivelsesmyndigheden anledning
til at søge oplysninger bekræftet hos fordringshaveren eller
den, der på vegne af fordringshaveren sender fordringen til
inddrivelse, anses fordringen for modtaget, når de oversend-
te oplysninger er rettet eller bekræftet, og rettelsen eller
bekræftelsen er registreret i modtagelsessystemet.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at fristen for forældelse af et krav
på hel eller delvis tilbagebetaling af et projekttilskud m.v.
regnes fra dagen efter den frist, der er fastsat for indsendel-
se af fyldestgørende afrapportering, regnskab eller anden
dokumentation, der udgør et vilkår for projekttilskuddet m.v.
Fastsættes en ny frist for indsendelse af dokumentationen,
regnes fristen for forældelse af kravet fra dagen efter den
nye fastsatte frist.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
34
lovforslagets §§ 8 og 9, hvorefter kulturministeren vil kunne
fastsætte regler om henholdsvis regnskabsaflæggelse og re-
vision m.v. samt tilbagebetaling af tilskud m.v., eksempelvis
i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne
og vilkår for tilskuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle bidrage til øget klar-
hed for både fordringshaver og skyldner om, hvornår foræl-
delsesfristen løber, og hvornår en fordring må anses for for-
ældet. Samtidig har bestemmelsen til formål at understøtte
en mere ensartet, forenklet og effektiv tilskudsforvaltning,
der vil kunne danne bedre grundlag for masseforvaltning.
Den, der administrerer et tilskud, vil typisk først, når der er
aflagt fyldestgørende afrapportering for udbetalt tilskud, ha-
ve grundlag for at vurdere, om tilskudsmodtageren lever op
til betingelserne og vilkår for tilskuddet, og – hvis det ikke
er tilfældet – om der skal rejses et tilbagebetalingskrav. Det
kan imidlertid i den enkelte sag være vanskeligt at afgøre,
fra hvornår forældelsesfristen konkret beregnes, herunder i
relation til, når sagen overgives til restanceinddrivelsesmyn-
digheden til inddrivelse.
I sager, hvor afrapporteringen er mangelfuld, og der skal
indhentes flere oplysninger, vil der således efter forældelses-
lovens regler – og i overensstemmelse med den ovennævn-
te retspraksis – skulle foretages en vurdering af, hvornår
tilskudsforvalter rimeligvis har kunnet opgøre det endelige
krav. Det vil i praksis være, når den, der administrerer til-
skuddet, har modtaget de endelige og afgørende oplysninger
fra tilskudsmodtageren. I praksis har denne vurdering imid-
lertid vist sig ressourcekrævende, idet vurderingen – når for-
dringen skal overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden
– typisk forudsætter en manuel gennemgang og stillingtagen
til omstændighederne ved afrapporteringen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forældelsesfri-
sten for tilbagebetalingskravet vil blive regnet fra dagen
efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgøren-
de afrapportering, regnskab eller anden påkrævet dokumen-
tation, i overensstemmelse med de vilkår, der gælder for
tilskuddet. Overholdes fristen for indsendelse af dokumenta-
tionen ikke, eller er den indsendte dokumentation ikke fyl-
destgørende, herunder i forhold til at kunne vurdere, om der
skal rejses et tilbagebetalingskrav eller til at fastsætte stør-
relsen af det eventuelle krav, vil der efter omstændighederne
kunne blive fastsat en ny frist for indsendelse af materia-
let. Forældelsesfristen vil da blive regnet fra dagen efter den
senest fastsatte frist. Det vil afhænge af omstændighederne
i den enkelte sag eller sagstype, om der er anledning til at
forlænge fristen for indsendelse af materialet.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt vil således efter
bestemmelsen tidligst kunne indtræde dagen efter, at fristen
for at indsende dokumentation er udløbet.
Er der efter aftale undtagelsesvist ydet henstand, vil foræl-
delsesfristen for tilbagebetalingskravet i overensstemmelse
med forældelseslovens almindelige regler først skulle regnes
fra tidspunktet for henstandens ophør. Ved en afdragsord-
ning, vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag
skal betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige
betalingsdag for det enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag
vil forældelsesfristen derfor, hvis ikke andet er fastsat, løbe
fra den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag.
Den foreslåede bestemmelse forventes ikke at medføre en
ændring i antallet af krav, der risikerer at blive forældet
efter forældelsesloven. Bestemmelsen vil imidlertid forenk-
le administrationen, idet bestemmelsen vil reducere beho-
vet for ressourcetunge, manuelle vurderinger i forbindelse
med sagsbehandling og oversendelse til restanceinddrivel-
sesmyndigheden.
Efter det foreslåede stk. 2, kan kulturministeren efter for-
handling med skatteministeren fastsætte regler om stamdata
til brug for inddrivelse af krav om tilbagebetaling af tilskud
omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af denne
lov.
Bemyndigelsen har til formål for det første at sikre, at den,
der administrerer et projekttilskud m.v., knytter tilstrække-
lige og ensartede stamdata til den enkelte fordring, der ud-
springer af et tilbagebetalingskrav, således at den bevillings-
ansvarlige myndighed efterfølgende kan lade fordringen
inddrives effektivt af restanceinddrivelsesmyndigheden. Be-
stemmelsen vil dernæst sammen med det foreslåede stk. 1
kunne bidrage til på sigt at nedbringe antallet af forskellige
fordringstyper på Kulturministeriets område og på den bag-
grund mindske det administrative ressourceforbrug forbun-
det med håndteringen heraf.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes
regler om, hvilke oplysninger der skal lægges til grund som
stamdata i forbindelse med overdragelsen af fordringer ud-
sprunget af krav om tilbagebetaling, herunder bl.a. hvilket
tidspunkt der vil skulle anses som stiftelsesdag og forfalds-
dag, samt om forældelsesdato.
Til § 12
Enkelte sektorlove på Kulturministeriets område bemyn-
diger kulturministeren til at fastsætte regler om klagead-
gang. Det fremgår f.eks. af § 4, stk. 2, i lov nr. 1532 af
19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri
med senere ændringer, at kulturministeren fastsætter nærme-
re regler for fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder
regler om kriterier for tildeling af støtte, administration af
puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang. Det fremgår af
§ 38, stk. 2, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017
af 7. juli 2025, at kulturministeren kan fastsætte regler om
35
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
Herudover er klageadgang reguleret direkte i en række sek-
torlove. F.eks. fremgår det af § 5 i lov om eliteidræt, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013, at Team
Danmarks afgørelser om støttetildeling ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i § 12, at kulturministeren kan fastsætte regler
om klageadgang, herunder frister, og om, at klager kan til-
lægges opsættende virkning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren bemyndiges generelt til at kunne fastsætte regler om
klageadgang, herunder frister, og om, at klager kan tillægges
opsættende virkning.
Med »opsættende virkning« menes, at den afgørelse, der
klages over, ikke får virkning, før klagesagen er afsluttet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om bl.a. fremgangsmåden i forbin-
delse med indgivelse af klage og om procedurer for genvur-
dering af afgørelser. Der vil således bl.a. kunne fastsættes
regler om, hvordan og hvortil en klage skal indgives, herun-
der frister for indgivelse af klage, og hvordan klagen skal
behandles. Det vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes,
at klagen inden for en given frist skal fremsendes til den
myndighed m.v., hvis afgørelse der klages over, og at denne
myndighed m.v. inden en given frist efter modtagelsen skal
videresende sagen og dens dokumenter til klageinstansen,
hvis den vil fastholde afgørelsen.
Bemyndigelsen forventes udnyttet under behørig hensynta-
gen til retssikkerhed og forudsigelighed. Hvor det er rele-
vant, bør der i forbindelse med udstedelse af regler i med-
før af bemyndigelsen, indsættes overgangsbestemmelser, der
sikrer, at klager over afgørelser, der er truffet før en bekendt-
gørelses ikrafttræden behandles efter de tidligere regler. Det-
te bidrager til den nødvendige administrative fleksibilitet og
understøtter samtidig hensynet til retssikkerhed, forudsige-
lighed og borgernes berettigede forventninger.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke kunne fast-
sættes regler om afskæring af en klageadgang, som følger
af et over-/underordnelsesforhold eller af de almindelige de-
legationsprincipper.
Som følge af princippet om lex specialis vil der ej heller
kunne fastsættes regler om klageadgang i tilfælde, hvor kla-
geadgang for en tilskudsordning er reguleret direkte i anden
lovgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2026.
Det foreslås i stk. 2, at tekstanmærkning nr. 247 og nr. 348
til § 21. Kulturministeriet i finansloven for 2026, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der samtidig med
lovens ikrafttræden vil ske ophævelse af visse tekstanmærk-
ninger, der regulerer administration af projekttilskud m.v.,
og som fremadrettet vil blive omfattet af denne lov. Der
er tale om en konsekvens af, at regler vedrørende admini-
stration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område,
hvor det er hensigtsmæssigt, vil blive samlet i denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at loven ikke finder anvendelse for ad-
ministration af projekttilskud m.v., hvor ansøgning er indgi-
vet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgere, som
har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden, vil skulle
have deres ansøgning behandlet efter de hidtil gældende
regler.
Det foreslås i stk. 4, at regler, der er fastsat i medfør af de
i nr. 1-10 oplistede love- og lovbestemmelser, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4, nr. 1-10 skal sikre, at
gældende regler, som er udstedt i medfør af de oplistede lo-
ve, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
fastsat i medfør af bestemmelser i denne lov.
I den foreslåede nr. 1, vil regler, der er fastsat i medfør af §
8, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk
formgivning, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne
lov.
I den foreslåede nr. 2, vil regler, der er fastsat i medfør
af §§ 2 og 3, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter,
som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i
lov nr. 1604 af 26. december 2013, forblive i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk.
2, og §§ 7-9 i denne lov.
36
I den foreslåede nr. 3, vil regler, der er fastsat i medfør
af § 24, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af
4. september 2020, forblive i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9
i denne lov.
I den foreslåede nr. 4, vil regler, der er fastsat i medfør af §
17, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som
ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12.
december 2023, § 2 i lov nr. 675 af 11. juni 2024 og § 2 i lov
nr. 741 af 20. juni 2025, forblive i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og
§§ 7-9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 5, vil regler, der er fastsat i medfør af
§ 12 a, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18.
marts 2025, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne
lov.
I den foreslåede nr. 6, vil regler, der er fastsat i medfør af §§
7-9, i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab
– Danmarks Institut for Spiludvikling, forblive i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3,
stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 7, vil regler, der er fastsat i medfør af §
15 c, stk. 5, § 24, stk. 3 og § 31 a, i lov om scenekunst, jf.
lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §
3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 8, vil regler, der er fastsat i medfør af
§ 10, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds
virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni
2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §
3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 9, vil regler, der er fastsat i medfør
folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31.
august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni
2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov
nr. 1682 af 30. december 2024, forblive i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk.
2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 10, vil regler, der er fastsat i medfør mu-
seumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025,
forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.
Til § 14
Til nr. 1
§ 8 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunst-
nerisk formgivning omhandler forvaltning af tilskud samt
budget, regnskab og revision.
Det foreslås, at overskriften før § 8 ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås,
at lovens § 8 ophæves, jf. nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om
billedkunst og kunstnerisk formgivning, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, om
indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning og om
regnskabsaflæggelse og revision. Det fremgår af § 8, stk. 2,
i samme lov, at afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde, og
udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en
tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet
eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det fremgår
af § 8, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan
ske forskudsmæssigt. Det fremgår af § 8, stk. 4, i samme
lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes
som driftstilskud. Det fremgår af § 8, stk. 5, i samme lov,
at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v.,
der ydes i henhold til lovens §§ 2-4.
Det foreslås, at § 8 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 8, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 15
Til nr. 1
Det fremgår af § 2 i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter
med senere ændringer, at kulturministeren kan bemyndige
en under Kulturministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt kulturministeren. Det
fremgår af § 3, stk. 1, i samme lov, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om fordeling af tilskud, om ind-
sendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse samt om vilkår for anvendelse af tilskud. Det
fremgår af § 3, stk. 2, i samme lov, at udbetaling af tilskud
kan ske forskudsvis. Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme
37
lov, at afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan
kræves tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder
betingelserne for tilskuddet.
Det foreslås, at §§ 2 og 3 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i §§ 2 og 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 16
Til nr. 1
Kapitel 8 i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4.
september 2020, omhandler regnskab og revision. Kapitel 8
indeholder § 24.
Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om film, at de, der
modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflægge regn-
skab herfor. Regnskabet revideres af den af tilskudsmodta-
geren valgte revisor i henhold til reglerne om god revisions-
skik. Det fremgår af § 24, stk. 2, i samme lov, at kulturmini-
steren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen,
herunder om revisionskompetencen og revisionens udførel-
se. Det fremgår af § 24, stk. 3, i samme lov, at stk. 1 og
2 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstil-
skud. Det fremgår af § 24, stk. 4, i samme lov, at stk. 1 og 2
ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i
henhold til lovens § 17 a.
Det foreslås, at kapitel 8 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 8, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 17
Til nr. 1
Kapitel 3 i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøt-
te med senere ændringer, omhandler sanktioner. Kapitel 3
indeholder § 17.
Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om mediestøtte, at Medie-
nævnet kræver udbetalt tilskud helt eller delvis tilbagebetalt
og tilbagekalder tilsagn om tilskud, i tilfælde af at tilskud-
smodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysnin-
ger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med
ansøgninger eller dokumentation, og i tilfælde hvor tilskud-
smodtageren ikke længere opfylder de betingelser, der er
knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte
aktiviteter. Det fremgår af lovens § 17, stk. 2, at Medienæv-
net i umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1
kan fastsætte skærpede vilkår for tilskud til det pågældende
nyhedsmedie, herunder om aflevering af redegørelser, doku-
mentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at forebygge
yderligere overtrædelser.
Det foreslås, at kapitel 3 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 18
Til nr. 1
Kapitel 4 a i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af
18. marts 2025, omhandler regnskab og revision. Kapitel 4 a
indeholder § 12 a.
Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om musik, at kulturmi-
nisteren fastsætter nærmere administrative regler for forvalt-
ning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggel-
se og revision. Det fremgår af § 12 a, stk. 2, i samme
lov, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud
kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager
ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennem-
fører den forudsatte aktivitet. Det fremgår af § 12 a, stk.
3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt. Det fremgår af § 12 a, stk. 4, i samme lov, at
stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som
driftstilskud. Det fremgår af § 12 a, stk. 5, i samme lov, at
stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v.,
der ydes i henhold til lovens § 3.
Det foreslås, at kapitel 4 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 4 a, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
38
Til § 19
Til nr. 1
Kapitel 4 i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling omhandler
administration. Kapitel 4 indeholder §§ 7-9.
Det fremgår af § 7, i lov om Nimbi Gamelab – Danmarks
Institut for Spiludvikling, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler for uddeling af tilskud til udvikling, pro-
duktion og lancering af danske digitale spil samt tilskud
til spilfremme, herunder kriterier for at opnå tilskud, ansøg-
ningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, beregningsgrundlag,
forudbetaling, modtagerkreds og udbetaling af tilskud. Det
fremgår af § 8, i samme lov, at kulturministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud og renter,
dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt til-
syn og kontrol i forhold til uddeling af tilskud. Det fremgår
af § 9, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet
af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt. Der kan herunder fastsættes regler om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign.
Det foreslås, at kapitel 4 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 4, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 20
Til nr. 1
Det fremgår af § 15 c, stk. 5, i lov om scenekunst, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud til kvalitetsudviklings-
projekter på egnsteatre.
Det foreslås, at § 15 c, stk. 5, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 15 c, stk. 5, vil fremover kunne være reguleret i denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til nr. 2
Det fremgår af § 24, stk. 3, i lov om scenekunst, at kulturmi-
nisteren fastsætter nærmere regler for tildeling og anvendel-
se af tilskud til formidling af teaterforestillinger.
Det foreslås, at § 24, stk. 3, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 24, stk. 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til nr. 3
Kapital 13 a i lov om scenekunst, omhandler regler for
regnskab og revision for tilskudsmodtagere efter kapitel 7-7
a i lov om scenekunst. Kapitel 13 a indeholder § 31 a.
Det fremgår af § 31 a, stk. 1, i lov om scenekunst, at kul-
turministeren fastsætter nærmere administrative regler for
forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaf-
læggelse og revision. Det fremgår af § 31 a, stk. 2, i samme
lov, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan
kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke
opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører
den forudsatte aktivitet. Det følger af § 31 a, stk. 3, at udbe-
talinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Endelig fremgår
det af § 31 a, stk. 4, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for
tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det foreslås, at kapitel 13 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 13 a, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 21
Til nr. 1
§ 10 i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds
virksomhed med senere ændringer, omhandler forvaltning af
tilskud, garantier m.v. samt budget, regnskab og revision.
Det foreslås, at overskriften før § 10 ophæves.
39
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås,
at § 10 ophæves, jf. nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af 10, stk. 1, i lov om Statens Kunstfonds
virksomhed, at kulturministeren fastsætter nærmere regler
om forvaltning af tilskud, garantier m.v., om tilskudsmodta-
gernes indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning
og om tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggelse og revi-
sion. Det fremgår af § 10, stk. 2, i samme lov, at afgivne
tilsagn om tilskud, garantier m.v. kan bortfalde, og udbetalte
tilskud, garantier m.v. kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde
hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for til-
skuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det
fremgår af § 10, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af
tilskud kan ske forskudsmæssigt. Det fremgår af § 10, stk. 4,
i samme lov, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
Det foreslås, at § 10 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 10, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 22
Til nr. 1
Det fremgår af § 44, stk. 3, i folkeoplysningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018 med senere æn-
dringer, at kulturministeren kan bemyndige organisationer,
der virker inden for lovens område, til at fordele og admini-
strere tilskuddene. Det fremgår af § 44, stk. 4, i samme lov,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse
af tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om regnskabsaflæggel-
se og revision m.v., samt om administration af ordningen,
herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke
forbrugte beløb til brug i følgende finansår. Det fremgår af
§ 44, stk. 5, i samme lov, at kulturministeren kan beslutte,
at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og
lov om behandling af personoplysninger skal finde anven-
delse ved organisationernes administration af tilskud, jf. stk.
3.
Det fremgår af § 51 c, i samme lov, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Det fremgår af § 53, stk. 3, i samme lov, at kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk.
2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt
om administration af ordningen, herunder om udbetaling af
forskud og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke
forbrugte beløb til brug i følgende finansår.
Det foreslås, at § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, ophæ-
ves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, vil fremover kunne
være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov.
Til § 23
Til nr. 1
Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov nr. 1532 af 19. december
2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere æn-
dringer, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i for-
valtningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om
fordeling af de i lovens § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.
Det foreslås, at § 5, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 5, stk. 4, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller i regler udstedt i medfør af denne lov for så vidt angår
projekttilskud m.v. og efter gældende ret af lov nr. 1531 af
den 21. december 2010 om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet
med senere ændringer for så vidt angår driftstilskud.
Til § 24
Til nr. 1
Det fremgår af § 17 b, stk. 2, i museumsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling af
ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for
anvendelse af tilskud efter stk. 1.
Det foreslås, at § 17 b, stk. 2, ophæves.
40
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 17 b, stk. 2, vil fremover kunne være reguleret i denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til nr. 2
Kapitel 11 i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017
af 7. juli 2025, omhandler regnskab og revision. Kapitel 11
indeholder §§ 34-37.
Det fremgår af § 34, stk. 1, i museumsloven, at kulturmi-
nisteren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og om
revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i medfør af
denne lov. Det fremgår af lovens § 34, stk. 2, at stk. 1 ikke
finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det fremgår af § 35, stk. 1, i samme lov, at kulturministe-
ren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere
til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennem-
gang. Det fremgår af lovens § 35, stk. 2, at stk. 1 ikke finder
anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det fremgår af § 36, stk. 1, i samme lov, at udbetaling af
tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt. Det
fremgår af lovens § 36, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendel-
se for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det fremgår af § 37, stk. 1, i samme lov, at kulturministeren
kan bestemme, at afgivne tilsagn om tilskud bortfalder, og
at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis tilskud-
smodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller
ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det fremgår af
lovens § 37, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse for
tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det foreslås, at kapitel 11 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 11, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 25
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 1531 af 21. december
2010 om økonomiske og administrative forhold for mod-
tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med senere æn-
dringer, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for
budgettet for tilskudsmodtagers drift og for regnskabsaflæg-
gelse og revisionens udførelse. Ifølge bemærkningerne til
driftstilskudslovens § 7, stk. 3, jf. Folketingstidende 2010-11
(1. samling), tillæg A, L 50 som fremsat, side 21-22, er det
forudsat, at krav differentieres efter tilskuddets størrelse, og
at der fastsættes en bagatelgrænse for, hvornår der ikke skal
indsendes budget og regnskab eller udføres revision. Det er
endvidere forudsat, at kravene differentieres efter organisati-
onsform, så der sondres mellem selvejende institutioner og
foreninger.
I dag er der med hjemmel i driftstilskudslovens § 7, stk.
3, fastsat regler om krav til budget, regnskabsaflæggelse og
revision i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010
om økonomiske og administrative forhold for modtagere
af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendt-
gørelsen). Det følger af bekendtgørelsens § 4, at selvejen-
de institutioner m.v. skal indsende budget til godkendelse
ved årligt driftstilskud over 200.000 kr. fra Kulturministeri-
et. Krav til budgetgodkendelse gælder ikke foreninger.
Det følger endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at til-
skudsmodtager ved årligt driftstilskud til og med 200.000
kr. skal indsende en tro- og loveerklæring om tilskuddets
anvendelse, jf. f.eks. §§ 9 og 31. For årligt driftstilskud
over 200.000 kr. skal tilskudsmodtager indsende årsregn-
skab inkl. ledelsesberetning, jf. f.eks. §§ 10 og 32. Krav til
regnskabsaflæggelse gælder uanset organisationsform. Det
fremgår endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at for
driftstilskud over 200.000 kr. årligt skal årsregnskab for
selvejende institutioner m.v. revideres af en godkendt revi-
sor, jf. § 15. For foreninger, der modtager over 200.000
kr., men højst 1 mio. kr. årligt, kan revision udføres af en
foreningsvalgt revisor i stedet for en godkendt revisor, jf. §
38. For foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, skal
revision udføres af en godkendt revisor, jf. § 42.
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til
drift af øvrige selvejende institutioner mv., at tilskudsyder
skal stille en række minimumskrav, hvis driftstilskuddet år-
ligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre
over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsind-
tægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode
på fire år eller mere. Krav, der skal stilles, er f.eks. krav om,
at tilskudsmodtager skal forpligtes til at følge rimelige løn-
niveauer svarende til de statslige overenskomster for tilsva-
rende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangs-
punkt ydes efter statens laveste takst. Endvidere skal der
f.eks. stilles krav om, at tilskudsmodtager i vedtægterne skal
have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten
eller til et af ressortmyndigheden godkendt formål i tilfælde
af institutionens ophør.
41
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9, at krav skal
stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil
kunne ændres, stiller hindringer herfor.
Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, således at den nuvæ-
rende formulering ændres til, at kulturministeren fastsætter
regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift, regnskabs-
aflæggelse og revisionens udførelse, herunder grænser for
krav herom.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære en sproglig æn-
dring og en tilføjelse af, at kulturministeren fastsætter regler
om grænser for krav om budget, regnskabsaflæggelse og
revision.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at der i bekendt-
gørelse vil kunne fastsættes regler om budgettet for tilskud-
smodtagers drift, regnskabsaflæggelse og revision, herunder
grænser for, hvornår der stilles krav herom.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil blive udstedt en ny bekendt-
gørelse, hvori grænser for krav til budget, regnskab inkl. le-
delsesberetning og revision vil blive hævet i forhold til de
regler, der gælder i dag, og som fremgår af driftstilskudsbe-
kendtgørelsen. Det er hensigten, at krav til budget fortsat vil
blive gradueret efter organisationsform svarende til gælden-
de driftstilskudsbekendtgørelse. Det er samtidig hensigten,
at krav til regnskab og revision ikke vil blive differentieret
efter organisationsform, hvilket er tilfældet efter gældende
driftstilskudsbekendtgørelse, for så vidt angår revision. Dog
er det hensigten, at der i en ny bekendtgørelse vil blive
stillet særlige revisionskrav til statslige, kommunale og re-
gionale institutioner, der i medfør af anden lovgivning er
underlagt særlige revisionsordninger.
Af hensyn til afbureaukratisering forventes det, at der i en
ny bekendtgørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om
budget og regnskab inkl. ledelsesberetning for driftstilskud
over 500.000 kr. årligt Lavere grænser for krav herom vil
kunne fastsættes for tilskudsordninger, hvor der er konsta-
teret eller vurderet forhøjet risiko for svindel eller urigtig
anvendelse af tilskudsmidler. Foreninger vil svarende til
gældende driftstilskudsbekendtgørelse ikke skulle indsende
budget, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning eller
i regler, som er udstedt i medfør heraf. For tilskud under
bagatelgrænse forventes det, at der i en ny bekendtgørelse
vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtager skal indsen-
de erklæring på tro og love om anvendelse af tilskuddet,
og at denne vil kunne udtages til kontrol. Udtages en til-
skudsmodtager til kontrol, forventes det, at der vil blive
stillet krav om, at tilskudsmodtager skal indsende regnskab
inkl. ledelsesberetning med henblik på, at det vil kunne kon-
trolleres, om der er overensstemmelse mellem erklæring og
regnskab inkl. ledelsesberetning. Bagatelgrænse vil løbende
kunne pris- og lønreguleres.
I forhold til revision forventes det, at der i en ny bekendt-
gørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om dette for
årligt driftstilskud over 1 mio. kr. Undtaget herfra vil være
statslige, kommunale og regionale institutioner, der i medfør
af anden lovgivning er underlagt særlige revisionsordnin-
ger. Lavere grænse for krav om revision vil kunne fastsættes
for tilskudsordninger, hvor der er konstateret eller vurderet
forhøjet risiko for svindel eller urigtig anvendelse af tilskud-
smidler. Bagatelgrænse vil løbende kunne pris- og lønregu-
leres. Det forventes også, at der i en ny bekendtgørelse vil
blive fastsat regel om, at modtagere af varige driftstilskud
over 500.000 kr. og op til og med 1 mio. kr. pr. år som led i
kontrol vil kunne blive mødt af krav om revision.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil blive fastsat regler i bekendt-
gørelse, hvor det vil blive nærmere specificeret, hvilke mi-
nimumsoplysninger tilskudsmodtagerens budgetter, regnska-
ber m.v. skal indeholde, og hvornår materiale som fx bud-
getter og regnskaber skal indsendes til den tilsynsførende
myndighed. Tilskudsmodtagere vil som udgangspunkt blive
omfattet af årsregnskabsloven og bogføringsloven, medmin-
dre andet er anført i tilskudsbetingelserne knyttet til ydelsen
af det konkrete tilskud. Det er hensigten, at kravene til mini-
mumsoplysninger vil blive gradueret i forhold til tilskuddets
størrelse. Det er endvidere hensigten i bekendtgørelse at
fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår ekstraordinære
dispositioner vil skulle forelægges til tilsynsmyndighedens
godkendelse. I overensstemmelse med gældende regler vil
foreninger ikke skulle have godkendt ekstraordinære dispo-
sitioner.
Det er hensigten, at det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at
institutionernes oplysninger om anvendelsen af statstilskud
og andre offentlige tilskud er omfattet af revisors påteg-
ning eller erklæring om regnskabet, således at selvstændige
revisorerklæringer om tilskudsoplysningerne er unødvendi-
ge. Revisorerklæringen vil komme til at indgå som grundlag
for tilsynet.
Statsautoriserede og registrerede revisorer er underlagt lov
om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 206 af 20. februar 2025 med senere æn-
dringer. Der er for erklæringer aftalt et fælles paradigme
mellem Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Rigs-
revisionen.
Endelig er det hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede
nyaffattelse af § 7, stk. 3, vil blive anvendt til at undtage
modtagere af udlodningsmidler i henhold til § 4, stk. 1, nr.
1-8, §§ 9-14 og § 17 i lov nr. 1532 af 19. december 2017
om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer
42
(udlodningsloven), fra krav i medfør af budgetvejledningens
pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner
mv. En undtagelse vil svare til gældende praksis, idet der
efter gældende ret ikke er eksplicit hjemmel til at gøre
krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 gældende
for tilskud i medfør af udlodningsloven. Der vil i overens-
stemmelse med gældende praksis ej heller blive stillet nær-
mere budgetkrav i medfør af driftstilskudsloven, herunder
til hvor stor en andel af tilskuddet, der kan anvendes til
lønudgifter. Herved vil den særlige status, som faste udlod-
ningsmodtagere på Kulturministeriets område har i kraft af,
at de i henhold til udlodningsloven tildeles et lovbestemt
tilskudsbeløb, der overvejende er finansieret af overskud fra
Danske Spil, blive videreført. Det forudsættes, at gældende
praksis tilsvarende vil blive videreført for øvrige driftstil-
skudsmodtagere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
43
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 14. I lov nr. 457 af 8. maj 2013 om bil-
ledkunst og kunstnerisk formgivning fore-
tages følgende ændringer:
Forvaltning af tilskud samt budget, regnskab og
revision
1. Overskriften før § 8 ophæves.
§ 8. Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om forvaltning af tilskud, om indsendelse af
budget i forbindelse med ansøgning og om regn-
skabsaflæggelse og revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde,
og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i
tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder
betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfø-
rer den forudsatte aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, der ydes som driftstilskud.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, garantier m.v., der ydes i henhold til §§
2-4.
2. § 8 ophæves.
§ 15.
I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske bla-
de og tidsskrifter, som ændret ved lov nr.
271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr.
1604 af 26. december 2013, foretages føl-
gende ændring:
§ 2. Kulturministeren kan bemyndige en under
Kulturministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt kulturmini-
steren.
§ 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om fordeling af tilskud, om indsendelse af an-
søgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse samt om vilkår for anvendelse af til-
skud.
1. §§ 2 og 3 ophæves.
44
Stk. 2. Udbetaling af tilskud kan ske forskudsvis.
Stk. 3. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetal-
te tilskud kan kræves tilbagebetalt, hvis tilskud-
smodtageren ikke opfylder betingelserne for til-
skuddet.
§ 16
I lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr.
1354 af 4. september 2020, foretages føl-
gende ændring:
Kapitel 8
Regnskab og revision
§ 24. De, der modtager tilskud i henhold til den-
ne lov, skal aflægge regnskab herfor. Regnskabet
revideres af den af tilskudsmodtageren valgte re-
visor i henhold til reglerne om god revisionsskik.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler for regnskabsaflæggelsen, herunder om revi-
sionskompetencen og revisionens udførelse.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for
tilskud, der ydes som driftstilskud.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for
tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til § 17
a.
1. Kapitel 8 ophæves.
§ 17
I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om
mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af
17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12. december
2023, § 2 i lov nr. 675 af 11. juni 2024 og
§ 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændring:
Kapitel 3
Sanktioner
§ 17. Medienævnet kræver udbetalte tilskud helt
eller delvis tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn
om tilskud, i tilfælde af at tilskudsmodtageren
har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger
eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbin-
1. Kapitel 3 ophæves.
45
delse med ansøgninger eller dokumentation, og
i tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke længere
opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskud-
det, eller ikke gennemfører de forudsatte aktivi-
teter.
Stk. 2. Medienævnet kan i umiddelbar forlængel-
se af en afgørelse efter stk. 1 fastsætte skærpede
vilkår for tilskud til det pågældende nyhedsme-
die, herunder om aflevering af redegørelser, do-
kumentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at
forebygge yderligere overtrædelser.
§ 18
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr.
318 af 18. marts 2025, foretages følgende
ændring:
Kapitel 4 a
Regnskab og revision
§ 12 a. Kulturministeren fastsætter nærmere ad-
ministrative regler for forvaltning af tilskud, ga-
rantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og
revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbe-
talte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingel-
serne for tilskuddet eller ikke gennemfører den
forudsatte aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, der ydes som driftstilskud.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, garantier m.v., der ydes i henhold til § 3.
1. Kapitel 4 a ophæves.
§ 19
I lov nr. 1575 af 16. december 2024 om
Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for
Spiludvikling foretages følgende ændring:
Kapitel 4
Administration
1. Kapitel 4 ophæves.
46
§ 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler for uddeling af tilskud til udvikling, produk-
tion og lancering af danske digitale spil samt
tilskud til spilfremme, herunder kriterier for at
opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår
for tilskud, beregningsgrundlag, forudbetaling,
modtagerkreds og udbetaling af tilskud.
§ 8. Kulturministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler for tilbagebetaling af tilskud og renter, do-
kumentation, regnskab, revision og rapportering
samt tilsyn og kontrol i forhold til uddeling af
tilskud.
§ 9. Kulturministeren kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Der kan
herunder fastsættes regler om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.
§ 20. I lov om scenekunst, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 319 af 18. marts 2025, foretages
følgende ændringer:
§ 15 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler om tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på
egnsteatre.
1. § 15 c, stk. 5, ophæves.
§ 24. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler for tildeling og anvendelse af tilskud til for-
midling af teaterforestillinger.
Stk. 4. ---
2. § 24, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Kapitel 13 a
Regler for regnskab og revision for tilskudsmod-
tagere efter kapitel 7-7 a
§ 31 a. Kulturministeren fastsætter nærmere ad-
ministrative regler for forvaltning af tilskud, ga-
3. Kapitel 13 a ophæves.
47
rantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og
revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbe-
talte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelser-
ne for tilskuddet eller ikke gennemfører den for-
udsatte aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, der ydes som driftstilskud.
§ 21. I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Sta-
tens Kunstfonds virksomhed, som ændret
ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og §
3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
Forvaltning af tilskud, garantier m.v. samt bud-
get, regnskab og revision
1. Overskriften før § 10 ophæves.
§ 10. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler om forvaltning af tilskud, garantier m.v., om
tilskudsmodtagernes indsendelse af budget i for-
bindelse med ansøgning og om tilskudsmodta-
gernes regnskabsaflæggelse og revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn om tilskud, garantier m.v.
kan bortfalde, og udbetalte tilskud, garantier m.v.
kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor en til-
skudsmodtager ikke opfylder betingelserne for
tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte
aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, der ydes som driftstilskud.
2. § 10 ophæves.
§ 22. I folkeoplysningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30.
juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts
2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december
2024, foretages følgende ændring:
§ 44. ---
Stk. 2. ---
1. § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3,
ophæves.
48
Stk. 3. Kulturministeren kan bemyndige organi-
sationer, der virker inden for lovens område, til
at fordele og administrere tilskuddene.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, her-
under om regnskabsaflæggelse og revision m.v.,
samt om administration af ordningen, herunder
om udbetaling af forskud og opsparing af ikke
forbrugte beløb til brug i følgende finansår.
Stk. 5. Kulturministeren kan beslutte, at lov om
offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven
og lov om behandling af personoplysninger skal
finde anvendelse ved organisationernes admini-
stration af tilskud, jf. stk. 3.
§ 51 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digi-
tale formater og digital signatur el.lign.
§ 53. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om ydelse af tilskud efter stk. 2, herun-
der om regnskabsaflæggelse og revision m.v.,
samt om administration af ordningen, herunder
om udbetaling af forskud og tilbagebetaling af
tilskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til
brug i følgende finansår.
§ 23. I lov nr. 1532 af 19. december 2017
om udlodning af overskud fra lotteri, som
ændret ved § 3 i lov nr. 785 af 4. maj 2021
og § 3 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,
foretages følgende ændring:
§ 5. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Forvaltningsloven og lov om offentlighed
i forvaltningen gælder for Dansk Ungdoms Fæl-
lesråds sager om fordeling af de i § 4, stk. 1, nr.
7, nævnte midler.
Stk. 5-8. ---
1. § 5, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
49
§ 24. I museumsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1017 af 7. juli 2025, foretages føl-
gende ændringer:
§ 17 b. ---
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om ansøgningsberettigede museer, indsen-
delse og behandling af ansøgninger, ydelse af
tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelse af
tilskud efter stk. 1.
1. § 17 b, stk. 2, ophæves.
Kapitel 11
Regnskab og revision
§ 34. Kulturministeren fastsætter regler om regn-
skabsaflæggelse og om revisionens udførelse for
tilskud, der udbetales i medfør af denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
§ 35. Kulturministeren kan indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigs-
revisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
§ 36. Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov
kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
§ 37. Kulturministeren kan bestemme, at afgiv-
ne tilsagn om tilskud bortfalder, og at allerede
udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis tilskud-
smodtageren ikke opfylder betingelserne for til-
skuddet eller ikke gennemfører den forudsatte
aktivitet.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
2. Kapitel 11 ophæves.
§ 25. I lov nr. 1531 af 21. december 2010
om økonomiske og administrative forhold
for modtagere af driftstilskud fra Kultur-
ministeriet, som ændret ved § 2 i lov nr.
50
1548 af 18. december 2018, foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler for budgettet for tilskudsmodtagers drift og
for regnskabsaflæggelse og revisionens udførel-
se.
1. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler
for budgettet for tilskudsmodtagers drift,
regnskabsaflæggelse og revisionens udfø-
relse, herunder grænser for krav herom.«
51


Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 269869
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
6. november 2025
Til Kulturudvalget
Til orientering fremsendes hermed kommenteret høringsnotat og de indkomne hørings-
svar vedrørende L 75 forslag til lov om administration af projekttilskud m.v. på Kultur-
ministeriets område samt lovforslaget.
Lovforslaget har været i høring fra den 2. juli 2025 til den 21. august 2025.
Det kommenterede høringsnotat og de indkomne høringssvar bliver offentliggjort på hø-
ringsportalen dags dato.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
L 75 - Bilag 1
Kulturudvalget 2025-26


AKKS
Amatørernes Kunst & Kultur Samråd
Farvergade 27A, 2. sal
1463 København K
akks@akks.dk
Tlf. 24624624
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
kum@kum.dk
jng@kum.dk
København den 18. August 2025
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område
Idet vi AKKS – Amatørernes Kunst & Kultur Samråd takker for muligheden for at
indgive høringssvar i forbindelse med ”Udkast til forslag til lov om administration
af tilskud på Kulturministeriets område,” vil vi gerne komme med følgende
bemærkninger.
På den ene side kan vi ikke have noget imod et lovforslag, der ønsker at forenkle,
smidiggøre og afbureaukratisere den statslige tilskudsadministration, men på
den anden side har vi meget store betænkeligheder ved det store råderum der
gives ministeren i lovtekstens kapitel om tildeling og administration og ved at
man har valgt en model, hvor administrationen kan delegeres ud uden særlig
lovhjemmel til ”uafhængige kollegiale organer, samt offentlige og private
institutioner og foreninger”, der endvidere kan delegere videre til ”… et andet
uafhængigt kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig
institution, en selvejende institution eller en forening” (§4 stk.3).
Betænkeligheder ved lovforslagets bestemmelser
Vi finder som sagt, at lovforslagets kapitel om tildeling og administration giver
et meget stort råderum til ministeren i forhold til at denne kan ”kan fastsætte
regler om…” uden at det er helt klart hvilke konsekvenser det vil få for f.eks.
amatørkulturens drifts- og projekttilskud, der hører til blandt de mindre tilskud
under Kulturministeriet.
Mht. lovforslagets kapitel om delegation er vi klar over, at de organer der
uddelegeres til, vil være underlagt forvaltningsloven og lov om offentlighed i
forvaltningen samt et overordnet tilsyn, men vi savner nærmere bestemmelser i
Offentligt
L 75 - Bilag 1
Kulturudvalget 2025-26
AKKS
Amatørernes Kunst & Kultur Samråd
Farvergade 27A, 2. sal
1463 København K
akks@akks.dk
Tlf. 24624624
lovforslaget over, hvordan man vil sikre, at det organ eller den institution,
administrationen delegeres ud til, har de fornødne kunst faglige kompetencer til
at kunne forestå og administrere en uddeling. Det er også helt uklart for os
hvilke organer man vil delegere ud til.
På samme vis, savner vi bestemmelser om hvordan man ved delegation, på
trods af at kulturministeren bibeholder det overordnede tilsyn, vil sikre at
politiske eller andre særinteresser og dagsordener ikke kommer til at spille en
afgørende rolle for tilskudsadministrationen i hverdagen.
Betænkeligheder funderet i erfaringer
Vores betænkeligheder er ikke hentet ud af den blå luft, men har desværre rod i
de erfaringer vi haft i forhold til DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der
administrerer tipsmidlerne til de frivillige ungdomsorganisationers arbejde. I
denne sammenhæng har vi oplevet at driftstilskuddene til det amatørkulturelle
ungdomsarbejde siden 2009, har haft en stor tilbagegang, betinget af skiftende
administrative tilskudsinddelinger og løbende stramninger af krav og regler, der
ikke er faldet ud til vores fordel.
Senest oplevede vi, at kororganisationen SYNG blev skåret betragteligt i tilskud,
men tidligere har vi oplevet at både DATS – Dansk Amatør Teater & Scenekunst
og ORA – Organisationen af rytmiske amatører har mistet deres tilskud af
forskellige årsager. I dag er der således kun 3 landsorganisationer under AKKS,
der modtager tilskud via DUF. Det siger sig selv, at denne udvikling har været
yderst problematisk for ungdomsarbejdet indenfor amatørkulturen.
Oven i det, har det ikke været muligt at klage over administrationen til andre
instanser end DUF’s tipsungdomsnævn. Her har vi virkelig savnet en uvildig
klageinstans, der kunne kaste et blik på de administrative regler og krav DUF har
iværksat.
På samme måde har vi oplevet en udhuling af projekttilskuddene under
Amatørmusikpuljen, der tildeles og administreres af Statens Kunstfond – også
her har vi oplevet at der ikke er nogen en reel klagemulighed udenfor Statens
Kunstfonds udvalg og bestyrelse.
AKKS
Amatørernes Kunst & Kultur Samråd
Farvergade 27A, 2. sal
1463 København K
akks@akks.dk
Tlf. 24624624
Da det lige præcis synes at være en udrulning af denne model, der lægges op
til i dette lovforslag, kan vi ikke bakke om lovforslaget på trods af dets gode
hensigter.
Vi anerkender således lovforslagets intention om at forbedre og effektivisere
tilskudsadministrationen, men vi kan ikke bakke op om det, da vi ikke mener det
har en klar forvaltningsretlig og demokratisk ramme.
Vi deltager dog meget gerne i arbejdet med at revidere lovforslaget, hvis der er
behov for det.
Med venlig hilsen
Susan Fazakerley Toke Kristensen
Sekretariatsleder Formand
Brøndby 21. august 2025
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt til: kum@kum.dk,
cc jng@kum.dk
Høringssvar til udkast til forslag til ”Lov om administration af tilskud
på Kulturministeriets område”
Anti Doping Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget.
Vi støtter lovforslagets overordnede formål om at afbureaukratisere og skabe et enkelt,
tidssvarende og smidigt grundlag for tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Vi er dog bekymrede for, at de brede bemyndigelseshjemler, som lovforslaget indeholder,
kan svække armslængdeprincippet, øge den statslige styring af de selvejende institutioner
og være i strid med de internationale antidopingregler, som Danmark er forpligtet af.
Bekymring over brede bemyndigelseshjemler
Lovforslagets brede bemyndigelseshjemler giver den til enhver tid siddende kulturminister
vidtgående beføjelser til fremover at fastsætte meget specifikke regler for administration af
selvejende institutioner via bekendtgørelser.
Det fremgår ikke, hvilke konkrete regler der forventes indført, og der fastlægges ingen
materielle begrænsninger i lovteksten. Det skaber et usikkert fundament for Anti Doping
Danmarks virke, og det er uklart, hvad det kan få af konsekvenser på sigt.
Fratager den ministerudpegede bestyrelse beslutningskompetence og autonomi
Anti Doping Danmark har en professionel bestyrelse udpeget af kulturministeren. Det er
præciseret i Lov om fremme af integritet i idrætten, at bestyrelsesmedlemmerne blandt
andet skal dække administrative kompetencer som økonomi, jura, ledelse og politik. Anti
Doping Danmarks bestyrelse er med andre ord ministerielt udpeget og sammensat med
henblik på at sikre den nødvendige faglige og strategiske kompetence til at varetage
institutionens formål, også i relation til økonomiske og administrative beslutninger.
Lovforslaget giver ministeren beføjelser til at fastsætte detaljerede administrative
styringskrav, eksempelvis maksimumsandele for, hvor stor en andel af Anti Doping
Danmarks tilskud der kan anvendes til løn, ledelse eller administration (s. 43), hvilket i
praksis vil begrænse bestyrelsens strategiske beslutningskompetence.
Det er i strid med armslængdeprincippet, der historisk har sikret de selvejende institutioners
faglige og operationelle uafhængighed samt været grundlaget for de selvejende
institutioners virke.
I forlængelse heraf er det værd at nævne Finansministeriets rapport ”Selvejende
institutioner - styring, regulering og effektivitet” fra 2009, hvoraf det fremgår om de
styringsmæssige hensyn, at ”styringen [skal] give de selvejende institutioners bestyrelser et
reelt råderum til selv at bestemme, hvordan institutionens virksomhed og
opgavevaretagelse tilrettelægges. Udhules bestyrelsens råderum gennem (for) tæt statslig
styring og regulering, udhules bestyrelsens mulighed for at honorere det ansvar for
institutionen, som bestyrelsen er blevet overdraget.”
Generel og overordnet detailstyring
Lovforslaget lægger op til en øget grad af statslig detailstyring, der – afhængig af, hvordan
den implementeres – kan vise sig problematisk, idet der ikke skeles til anden lovgivning
eller internationale regelsæt, som Anti Doping Danmark er underlagt.
Anti Doping Danmark er eksempelvis forpligtet til at leve op til det Internationale Kodeks for
Anti Doping (WADA-kodekset), idet Danmark tilbage i 2005 ratificerede UNESCO’s
konvention mod doping i sport. Denne pålægger medlemsstaterne, og dermed også
Danmark, at implementere og fremme WADA-kodekset nationalt.
WADA-kodekset opstiller en lang række krav til organisering, kerneopgaver mv. For Anti
Doping Danmark betyder det, at medarbejderressourcer er afgørende for, at organisationen
kan leve op til sit formål og udføre kerneopgaver som dopingkontrol, efterretnings- og
efterforskningsindsatser, juridisk behandling af dopingsager, internationalt samarbejde samt
uddannelse og forebyggelse. Hvis der fastsættes generelle grænser for eksempelvis
lønsum – fx et øvre loft på 30, 40 eller 50 % af tilskuddet til løn – kan det vise sig uforeneligt
med forpligtelserne i WADA-kodekset. Modsat andre organisationer uddeler Anti Doping
Danmark ikke en del af vores tilskud til andre organisationer, men er afhængige af at
ansætte eksperter og vidensmedarbejdere med stor indsigt i antidopingarbejdet for at kunne
leve op til organisationens formål.
Lovforslaget lader ikke til at tage højde for forskelle i organisationernes formål og
driftsbehov. En ensartet administrativ styring af specifikke udgiftsposter kan dermed få
direkte negative konsekvenser for opgavevaretagelsen. Alt afhængig af hvordan reglerne
udformes, kan Anti Doping Danmark være nødsaget til at gå på kompromis med kvaliteten
eller i værste fald ikke kunne leve op til sit formål eller Danmarks forpligtelser over for
internationale samarbejdspartnere.
Uafhængighed i antidopingarbejdet
I WADA-kodekset er der fastsat krav om uafhængighed, herunder at den nationale
antidopingorganisation skal være operationel uafhængig fra staten hvad angår personale,
budget, omfang og timing af aktiviteter. Det fremgår af artikel 20.5.1 i WADA-kodekset.
Formålet med at sikre uafhængighed i tilrettelæggelsen af antidopingarbejdet er at eliminere
både faktiske og opfattede interessekonflikter, så regeringer hverken kan påvirke eller
opfattes at påvirke arbejdet ud fra politiske eller statslige interesser.
Operational uafhængighed er derfor også et kritisk fokuspunkt i disse år i
antidopingverdenen, og det må formodes, at der kommer yderligere fokus herpå i de
kommende år i drøftelserne om at styrke good governance. I den forbindelse forventer Anti
Doping Danmark, at der i det reviderede WADA-kodeks, der skal vedtages i december
2025, vil være yderligere bestemmelser om og strengere krav til operationel uafhængighed.
I det lys er det problematisk, at man med lovforslaget giver mulighed for at øge den statslige
indblanding i og styring af Anti Doping Danmarks prioriteringer og dermed går modsat de
politiske og organisatoriske tendenser, der er i det internationale antidopingarbejde om at
styrke good governance, uafhængighed og fravær af interessekonflikter.
Modsatrettede styringstiltag
Vi noterer os samtidig, at Kulturministeriet for nylig har reduceret den administrative styring
af de selvejende institutioner ved at implementere et nyt styringskoncept. Det kan derfor
undre, at men med lovforslaget potentielt genindfører en skærpet administrativ styring (uden
at der tages hensyn til den enkelte institutions formål og virke).
Konklusion
Vi anerkender behovet for effektivisering og afbureaukratisering, men finder, at dette bedst
opnås ved at fastholde Anti Doping Danmarks autonomi samt bestyrelsens ansvar og
beslutningskompetence – særligt når denne er udpeget af kulturministeren netop for at sikre
en professionel ledelse af Anti Doping Danmark.
Vi anbefaler derfor, at:
1. Lovens bemyndigelser præciseres og afgrænses, så armslængdeprincippet
respekteres.
2. Bestyrelsens strategiske beslutningskompetence ikke begrænses gennem
generelle bekendtgørelseskrav.
Alternativt kan man overveje helt at undtage Anti Doping Danmark. Dette særligt i lyset af,
at Anti Doping Danmark i henhold til de gældende internationale regler, skal kunne agere
strategisk og operationelt uafhængigt.
Vi står til rådighed for yderligere drøftelser og uddybninger.
Med venlig hilsen
Leif Mikkelsen Kim Højgaard Ravn
Anti Doping Danmark Anti Doping Danmark
Formand Direktør
1
Høringssvar vedrørende lovforslag om administration af tilskud på Kulturministeriets område
Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Dansk Firmaidræt og Dansk Folkeoplysnings
Samråd (DFS) – alle fra gruppe 1 i udlodningsloven – vil gerne indledningsvis takke for den åbne og konstruktive dialog,
vi har haft med både ministeriet og ministeren i løbet af høringsperioden for dette lovforslag.
Det har været meget positivt at ministeriet har fastslået, at det ikke har været intentionen med lovforslaget, at vi som
udlodningsmodtagere skal pålægges mere bureaukrati eller fratages selvbestemmelsesret i forhold gældende regler og
praksis.
Vi sætter derfor stor pris på, at ministeriet har taget vores synspunkter til efterretning, og har ladet os forstå, at
udlodningsmodtagerne i gruppe 1 skal undtages fra det foreslåede lovgrundlag og fortsat administrere efter nuværende
praksis.
Med dette høringssvar ønsker vi derfor skriftligt at redegøre for, hvilke negative konsekvenser lovforslaget i sin
nuværende form vil have for udlodningsmodtagerene, så de nødvendige ændringer kan indarbejdes i det endelige
lovforslag.
Indgreb i selvbestemmelse og kraftig svækkelse af armslængdeprincippet
Lovforslaget giver ministeren beføjelser til at fastsætte administrative krav uden øvre eller nedre grænser. Det er en kraftig
svækkelse af armslængdeprincippet, der sikrer en tydelig adskillelse mellem ministeren og
civilsamfundsorganisationernes selvstændige virke. Af den grund er vi dybt bekymrede for, at lovforslaget skaber
præcedens for at behandle civilsamfundet som en statslig myndighed og dermed sætte civilsamfundets frie organisering
under pres.
Bekymringen rækker ud over de umiddelbare konsekvenser af forslaget, da en betydelig del først vil fremgå af senere
bekendtgørelser. Det skaber stor usikkerhed om langsigtede vilkår og giver fremtidige ministre og embedsværk mulighed
for at begrænse civilsamfundets selvbestemmelse.
Det frivillige foreningsliv bygger på en høj grad af selvbestemmelse, særligt vedrørende vedtægter, budget og økonomi,
et princip, som anerkendes både i udlodningsloven og folkeoplysningsloven. Statens tilskudsadministration bør hvile på
samme grundlag. Et lovforslag, der giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte krav på disse centrale områder, vil være
et brud med dette princip og kan påføre Foreningsdanmark stor skade.
Manglende skelnen mellem organisationsformer
Lovforslaget sidestiller civilsamfundsorganisationer og statsligt oprettede selvejende institutioner, selvom lovgivning og
praksis anerkender, at der er tale om fundamentalt forskellige organisationsformer. Civilsamfundets organisationer er frie,
medlemsdemokratiske foreninger baseret på frivilligt engagement, mens statslige selvejende institutioner er etableret af
staten til at varetage en særlig opgave og i høj grad er underlagt samme regulering som statslige enheder. Regulering rettet
mod statsligt nedsatte institutioner bør ikke overføres til det frivillige foreningsliv.
Konkrete konsekvenser for civilsamfundsorganisationerne
Lovforslaget indeholder en række specifikke krav, som vil få direkte og vidtrækkende konsekvenser for
civilsamfundsorganisationernes drift og økonomi. Nedenfor fremhæves de mest centrale problemområder.
Bemyndigelsen efter § 3 (tildeling og administration)
• Krav til vedtægter: Dette lovforslag giver ministeren mulighed for administrativt at fastsætte nye vedtægtskrav
og ret til fremover at kontrollere demokratisk gennemførte vedtægtsændringer. Dette er et indgreb i det
2
grundlæggende princip om, at medlemsdemokratiet fastsætter organisationernes vedtægter. Desuden skal
ministeriet fremover kontrollere demokratisk gennemførte vedtægtsændringer. Dette er ligeledes et indgreb i det
grundlæggende princip om, at medlemsdemokratiet fastsætter organisationernes vedtægter.
• Krav til ophørsbestemmelser Lovforslaget stiller krav om, at civilsamfundsorganisationernes vedtægter skal
indeholde en bestemmelse om nettoformuens overgang til staten eller til et formål godkendt af
ressortmyndigheden i tilfælde af institutionens ophør. Det er et særdeles vidtgående krav, idet en andel af
organisationernes respektive formuer kan stamme fra andre indtægtsformer end statslige tilskud. Dette krav er
en udvidelse af de gældende krav, hvor det alene fremgår, at foreningerne skal have en ophørsbestemmelse.
• Budgetkrav: Lovforslaget giver Ministeren en ny bemyndigelse til at fastlægge detaljerede budgetkrav herunder
fordeling af udgifter til løn og administration. Det vil i praksis fjerne civilsamfundsorganisationernes
økonomiske selvbestemmelse.
• Krav om lønniveauer: Forslaget pålægger organisationerne budgetvejledningens statslige lønniveauer og
laveste takst for kilometergodtgørelse. Det er vigtigt at understrege, at alle undertegnede organisationer har
ordnede løn- og ansættelsesforhold, selvom de ikke følger statens. Kravene om statslige lønniveauer vil medføre
store administrative og økonomiske byrder. Det vil kræve gennemgribende omlægning af lønstrukturer,
stillingskategorier, pensions- og personalegoder samt medføre betydelige omkostninger til HR og juridisk
bistand både i paraply- og medlemsorganisationer. At påtvinge civilsamfundet statslige lønsystemer, som er
udviklet til en helt anden kontekst, er et markant brud med en velfungerende, selvstændig lønmodel.
Bemyndigelsen efter § 5 (digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling)
• Specifikke IT-systemer og digitale løsninger: Lovforslaget giver ministeriet mulighed for at fastsætte regler
om anvendelse af specifikke IT-systemer, særlige digitale formater og identifikationsløsninger. Dette vil også
medføre betydelige udgifter og administrative krav.
Bemyndigelsen efter § 8 (afrapportering, regnskab, revision og tilsyn)
• Skærpet regnskabspraksis. Organisationerne pålægges at følge årsregnskabs- og bogføringsloven, hvilket vil
medføre væsentlige ekstraomkostninger til dokumentation og ekstern revision. Ministeren har hjemmel til at
fastsætte regnskabs- og revisionskrav, men den nuværende praksis er mindre bureaukratisk.
Konsekvenser for forbund og medlemsorganisationer
Man må formode, at den forslaget også omfatter forbund og medlemsorganisationer, som organisationerne i gruppe 1
videreformidler tilskud til. Alene for Danmarks Idrætsforbund (DIF) vil implementering af nye lønsystemer og
regnskabspraksis gælde for DIF som paraplyorganisation og yderligere 63 medlemsforbund. Mange mindre forbund og
medlemsorganisationer er baseret på frivillighed og har ikke professionelle sekretariater. De har selvsagt stærkt
begrænsede administrative kræfter, hvorfor øgede bureaukratiske krav vil ramme dem ekstraordinært hårdt.
Øgede bureaukratiske byrder
Lovforslaget vil, i direkte modstrid med formålet, medføre en markant stigning i administrative byrder for civilsamfundet
både i implementering og drift. Dette gælder i særlig høj grad for kravet at følge statslige lønniveauer og ændret praksis
for regnskabsaflæggelse og budgettering.
I takt med, at der måtte blive fastsat nye tilskudsvilkår administrativt, kan organisationerne forvente nye bureaukratiske
byrder og omkostninger. Samtidig vil det øge Kulturministeriets administrationsudgifter, når flere forhold hos
civilsamfundsorganisationerne skal kontrolleres.
3
Det er væsentligt at understrege, at der ikke foreligger nogen analyse eller anden dokumentation for, at den eksisterende
praksis er utilstrækkelig. Tværtimod er civilsamfundets aktører gentagne gange blevet fremhævet for deres positive bidrag
til samfundet. Konsekvenserne for civilsamfundsorganisationer er ikke omtalt i lovforslagets konsekvensberegninger.
Hvilket synes paradoksalt, når partnerskabet for afbureaukratisering i foreningslivet anbefaler, at ny lovgivning fremover
skal vurderes ud fra konsekvenser for foreningslivet.
Brud på politiske aftaler og gældende lovgivning
Lovforslaget udgør en markant ændring af det eksisterende retsgrundlag, som bygger på udlodningsloven og de politiske
aftaler, der ligger til grund for denne. Aftalen fra 2017 fastlagde særlige krav for modtagere af udlodningsmidler som
videreførte hidtidig praksis, der afspejler, at udlodningsmodtagere har en anden karakter end øvrige tilskudsmodtagere.
Forslaget omgår aftalen ved at indføre vidtgående krav gennem generel bemyndigelseslovgivning, herunder mulighed for
at anvende budgetvejledningen uden ny politisk forhandling. Det er derfor ikke en teknisk justering, men et politisk og
principielt brud med gældende lovgivning og armslængdeprincippet.
Opfordring: Frihold civilsamfundsorganisationerne fra lovforslaget
Vi ønsker endnu en gang at takke for dialogen med ministeriet og vores fælles forståelse af, lovforslaget ændres, så
udlodningsmodtagere undtages fra det foreslåede lovgrundlag og fortsat administreres efter nuværende praksis.
Odense 18. august 2025
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
kum@kum.dk
jng@kum.dk
Høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område
Kære Kulturministerie
DATS - Dansk AmatørTeater og Scenekunst har nu gennemlæst ”Forslag til lov om administration af tilskud
på Kulturministeriets område”, og vi har en række bekymringer på amatørteatrets vegne, som vi gerne vil
delagtiggøre jer i.
Først og fremmest er DATS meget bekymret for hele konceptet med at uddelegere administrationen af
tilskud til andre aktører. For hvilke tilskud kan blive uddelegeret og til hvem? Og hvad kan det i sidste ende
komme til at betyde for modtagerne af tilskud? Hvor havner DATS henne?
I princippet er administrationen af DATS’tilskud allerede uddelegeret til Slots- og Kulturstyrelsen, som gør
et fremragende stykke arbejde, altid er lydhøre og har en meget stor forståelse for amatørtearets arbejde
og betydning. Dette ønsker vi bestemt ikke ændret!
Men i lovforslaget fremgår det, at administrationen kan delegeres endnu videre ud til ”en anden offentlig
eller privat aktør med særlig faglig indsigt”, altså kan den delegerede aktør selv vælge at uddelegere admi-
nistrationen videre, og dette uden at der åbnes mulighed for en klageadgang til Kulturministeriet.
DATS’ tilskud indgår som en del af det kulturelle aktstykke, det går vi ud fra fortsætter. Så på den måde
burde vi i princippet være sikret, at vores tilskud fastholdes på det niveau, folketinget fastsætter det til nu.
Medmindre altså, der ligger endnu mere i uddelegeringen end blot at udbetale tilskuddet. Hvis den dele-
gerede også kan begynde at blande sig i, hvor stort tilskuddet skal være, så bliver det først rigtig farligt for
DATS og andre organisationer i vores størrelse.
Som udgangspunkt har DATS stor forståelse for, at man gerne vil rationalisere og spare på kræfterne i for-
bindelse med administration af tilskud. Men vi er meget, meget bekymrede for, om administrationen af
DATS’ tilskud med lovforslaget risikerer at blive uddelegeret til en eller anden stor organisation, som ikke
ved noget som helst om amatørteater og de mange frivillige kræfter, der bliver brugt på det rundt om i
Danmark - vi har i DATS desværre bitre erfaringer på den front, som her beskrives så kort som muligt:
I mange år modtog DATS hvert år omkring 700.000 kroner fra tipsmidlerne administreret af Dansk Ung-
doms Fællesråd, DUF, til støtte for børne- og ungdomsarbejdet i DATS.
Det kom der utroligt mange gode teateroplevelser ud af for danske børn og unge. Eksempelvis den inter-
nationale børneteaterlejr EDERED, som har været afviklet i Danmark, og som danske børn deltog i uden-
lands gennem mange år. Vækstlagsfestivaler blev sat igang og støttet op om, der blev igangsat teaterhuse
til unge, der blev uddannet instruktører til børnehold, afviklet børne - og ungdoms teaterfestivaler og
meget mere.
d
d
dats
dansk amatør teater
& scenekunst
landsforeningen
I 2017 trak DUF pludselig tilskuddet uden varsel. Og beskeden kom først i efteråret, hvor pengene i realite-
ten var brugt, så DATS var tæt på konkurs - efter at have eksisteret siden 1948.
At DATS stadig er her, kan vi takke de yderst kompetente medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen for. De
sørgede for at forudbetale en del af det faste tilskud, så DATS klarede skærene og er i dag velkonsolideret
igen.
Selv om DATS’tilskud er folketingsbestemt, så er vi sikre på, at en stor organisation nok skulle finde ud af at
få det udvandet på en eller anden måde, så midlerne i stedet kom andre til gode. Og det her er ikke at male
en vis herre på væggen, det er fakta, som er set igen og igen.
Andre grene af amatørkulturen har også fået fjernet deres tilskud af DUF med de mest mærkværdige be-
grundelser. Og der er INGEN man kan klage til!
Det er meget, meget udansk, at en organisation kan have så stor magt over andre organisationer, og det
giver en kæmpe skævvridning af, hvad der understøttes og hvad der ikke gør.
Amatørteatret og amatørkulturen i det hele taget eksisterer som en slags mellemting mellem folkeoplys-
ning og kultur - vi hører lidt til begge steder, men kan ikke defineres udelukkende som enten folkeoplys-
ning eller som kultur. Derfor er det også så vigtigt, at amatørkulturen har sine egne organisationer, sine
egne økonomiske midler og sin egen administration. Vi fornemmer, at der er flere af de store organisati-
oner, som rigtig gerne vil tage amatørteatret under deres vinger, hvilket vi absolut ikke er interesserede i.
Det er muligt, at alt ovenstående er at spille djævelens advokat og fremmane alle de værst tænkelige sce-
narier. Det er muligt, at lovforslaget slet ikke kan få sådanne konsekvenser.
Men vi er nødt til at tolke det i værst tænkelig retning, altså, hvad er det værste der kan ske ved den eller
den paragraf.
Ingen klagemulighed
Det falder også voldsomt i øjnene, at lovforslaget sørger for, at der ikke er nogen klagemulighed for til-
skudsmodtagere. Med dette kan de organisationer, som er dybt afhængige af tilskud og af, at de bliver
administreret rigtigt, virkelig komme i klemme.
Hvem skal man gå til, når der ikke er en reel klagemulighed?
Man kan kun brokke sig til dem som sidder og administrerer tilskuddet og som har truffet den beslutning,
som måske er forkert. Dette er virkelig et faresignal, som vi hos DATS ikke kan overse.
Især ikke med den erfaring, vi har med DUF, som var ved at tage livet af DATS uden at vi havde nogen som
helst mulighed for at klage andre steder end hos netop DUF, som selvfølgelig gav sig selv ret.
Undren
Ud over de reelle bekymringer har DATS også nogle punkter, som mest handler om undren:
Hvem har været med i udformningen?
Igennem de senere år har Kulturministeriet været meget inddragende og lyttende, senest i forbindelse
med partnerskabet for afbureaukratisering, hvor DATS sammen med en lang række andre organisationer
fik mulighed for at komme til orde rigtig mange gange.
Hvem er blevet inddraget i nærværende lovforslag? Det er muligt, at nogen er, men det fremgår ingen
steder. DATS mener, at relevante aktører og orgsanisationer burde inddrages i arbejdet med så omfattende
en lovændring.
d
d
dats
dansk amatør teater
& scenekunst
landsforeningen
Blankocheck til ministeren?
Noget andet i lovforslaget, som virker både skræmmende og tankevækkende er, at det er nævnt mange
steder, at kulturministeren selv kan fastsætte forskellige ting, hvis denne lov træder i kraft.
For os ser det nærmest ud som om, den til enhver tid siddende kulturminister hermed får en blankocheck
til selv at bestemme en hel masse på området.
Dette stemmer efter DATS’ klare overbevisning ikke overens med dansk demokrati. Selvfølgelig skal hver
eneste beslutning ikke til afstemning i folketinget, men hvis beslutningerne for eksempel kan handle om
størrelse på tilskud, så kan ministeren enerådigt lukke en organisation. Og det burde andre kunne stemme
imod.
Summa Summarum
Så er bekymringen hos DATS ret stor, mest af alt fordi det er utroligt svært at gennemskue de mulige kon-
sekvenser af dette lovforslag.
Bliver loven vedtaget, så beder DATS indtrængende om, at administrationen af DATS’tilskud kan blive hos
Slots- og Kulturstyrelsen, så det ikke havner hos en af de store organisationer, som vi fornemmer står og
tripper for at ”opsluge”amatørteatret og amatørkulturen i det hele taget.
Tak for ordet.
Venlig hilsen
DATS
Pia Longet
Generalsekretær
d
d
dats
dansk amatør teater
& scenekunst
landsforeningen
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
miwe@danskerhverv.dk Side 1/3
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
ATT: kum@kum.dk; jng@kum.dk
Den 21. august 2025
Dansk Erhvervs bemærkninger til lovforslag om administration af tilskud på
Kulturministeriets område
Dansk Erhverv takker for høringsmuligheden og fremsender her bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Erhverv har en række medlemmer blandt de kulturelle og kreative erhverv, der ofte er
modtagere af støtte fra Kulturministeriet og har derfor med interesse gennemgået lovforslaget.
I tillæg har Dansk Erhverv også en række branche- og civilsamfundsorganisationer som medlem-
mer, herunder bl.a. DUF, Dansk Firmaidræt, Lokale og Anlægsfonden mv. som sammen med bl.a.
idrættens organisationer frygter betydelige negative konsekvenser af lovforslaget i form af øget
administration.
Dansk Erhverv finder derfor, at dele af lovforslaget bør revideres.
Det skal dog nævnes, at Dansk Erhverv generelt finder det betimelig og positivt, at ministeriet i
forbindelse med det besluttede opgavebortfald har gennemgået grundlaget for tilskudsadmini-
stration på tværs af de mange støtteordninger for at sikre en effektiv og ensartet sagsbehandling
som kan bidrage til øget klarhed og styrket retssikkerhed for støttemodtagerne.
Dansk Erhverv er dog sammen med de førnævnte organisationer stærkt bekymret over, at man
med henvisning til budgetvejledningen vil svække de operative rammer for de organisationer, der
modtager støtte via bl.a. udlodningsmidlerne.
Civilsamfundsorganisationer og selvejende organisationer er i udgangspunktet private organisati-
oner med egen autonomi. Det bør derfor sikres, at der er et reelt handlerum og -frihed for disse
organisationer, ikke mindst for at fastholde incitamenter til at tage ansvar for delområders faglige
integritet og udvikling.
Af finansministeriets rapport fra 2009 om styring, regulering og effektivitet i selvejende instituti-
oner er det således også fremhævet som et hovedprincip (s. 15) at: ”styringen [skal] give de selv-
ejende institutioners bestyrelser et reelt råderum til selv at bestemme, hvordan institutionens
virksomhed og opgavevaretagelse tilrettelægges. Udhules bestyrelsens råderum gennem (for)
tæt statslig styring og regulering, udhules bestyrelsens mulighed for at honorere det ansvar for
institutionen, som bestyrelsen er blevet overdraget”
DANSK ERHVERV
Side 2/3
Tilsvarende bygger civilsamfundets organisationer på et stærkt medlemsdemokrati igen baseret
på frivilligt engagement, hvilket Dansk Erhverv frygter på samme måde vil blive udfordret med
lovforslaget.
Med lovforslaget vil kulturministeren få beføjelser til at fastsætte administrative krav uden øvre
eller nedre grænser. De konkrete bestemmelser fastsættes i kommende bekendtgørelser, men
Dansk Erhverv frygter at lovforslaget skaber præcedens for uhensigtsmæssigt at behandle både
civilsamfundsorganisationer og selvejende organisationer som en statslig myndighed og dermed
sætte den frie organisering og opgavehåndtering under pres.
De berørte organisationer bygger på en høj grad af selvbestemmelse, særligt vedrørende vedtæg-
ter, budget og økonomi. Det er vigtigt, at statens tilskudsadministration har denne selvbestem-
melse for øje.
Når lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte krav på disse centrale områder, vil
det være et brud med det generelle armslængdeprincip og kan påføre civilsamfundet og de selv-
ejende organisationer stor skade.
Med lovforslaget og den konkrete indarbejdelse af budgetvejledningen følger detaljerede krav til
vedtægter, ophørsbestemmelser, budget, lønniveauer og kørselsrefusion.
Især kravene om statslige lønniveauer er problematiske og vil medføre store administrative og
økonomiske byrder for organisationerne. Det vil kræve gennemgribende omlægning af lønstruk-
turer, stillingskategorier, pensions- og personalegoder samt medføre betydelige omkostninger til
HR og juridisk bistand både i paraply- og medlemsorganisationer.
At påtvinge de berørte organisationer statslige lønsystemer, som er udviklet til en helt anden kon-
tekst, er et markant brud med en velfungerende, selvstændig lønmodel.
Lovforslaget vil desuden give ministeriet mulighed for at fastsætte stærkt begrænsende regler om
anvendelse af specifikke IT-systemer, særlige digitale formater og identifikationsløsninger samt
skærpet regnskabspraksis.
Dette vil samlet set efter Dansk Erhvervs vurdering medføre betydelige udgifter til håndtering af
de administrative krav. I praksis vil det betyde, at flere af udlodningsmidlerne vil gå til admini-
stration frem for aktiviteter. Lovforslaget vil således, i direkte modstrid med formålet, medføre en
markant stigning i administrative byrder for de berørte organisationer både med hensyn til imple-
mentering og drift.
Ydermere er Dansk Erhverv ikke bekendt med, at der foreligger analyser eller anden dokumenta-
tion for, at den eksisterende praksis er utilstrækkelig. Konsekvenserne for de berørte organisatio-
ner heller ikke omtalt i lovforslagets konsekvensberegninger.
DANSK ERHVERV
Side 3/3
Det synes åbenlyst paradoksalt, når man i regeringens helt nye udspil om mindre bøvl – mere fæl-
lesskab målrettet foreningslivet netop italesætter: ”at det ved ny lovgivning ofte overses, hvilke
konsekvenser og betydning lovgivningen vil have for foreningslivet og hele civilsamfundet.”
Dansk Erhverv mener derfor ikke, at den foreslåede implementering af budgetvejledningen på
udlodningsområdet, bør stille de berørte organisationer ringere, når hensigten grundlæggende er
forenkling og lempelser af administrative byrder.
Rækkevidden af lovforslaget i relation til de berørte organisationer bør derfor konkretiseres og
præciseres. Det bør blandt andet grundigt belyses, hvilke konsekvenser lovforslaget forventes af få
for de berørte organisationer, der modtager og videredeler udlodningsmidler.
Endelig kan det som en mindre detalje nævnes, at grænserne for kravene til revisorpåtegnet revi-
sion bør løftes, så der tages hensyn til den løbende prisudvikling i samfundet.
Med venlig hilsen
Michael Folmer Wessman
Fagchef for kultur
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K 14. august 2025
Sendt til kum@kum.dk og jng@kum.dk
Høringssvar til udkast til forslag til lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område
DI Turisme, Kultur & Oplevelser (DITKO) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til
forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område. DITKO hilser regeringens initiativ til
at ensarte og effektivisere tilskudsadministrationen på Kulturministeriets område velkommen, og vi ser
positivt på hensigten i de foreslåede tiltag, der kan bidrage til afbureaukratisering og øget effektivitet.
Vi anerkender lovforslagets intention om at reducere administrative byrder for både ansøgere og
tilskudsmodtagere. Det er afgørende for kulturvirksomhederne, at tilskudsprocessen er smidig og enkel,
således at ressourcer kan blive fokuseret på kerneaktiviteter inden for kultur – til gavn for borgere og andre
brugere. Vi anbefaler, at der løbende foretages evalueringer af de nye regler i praksis for at sikre, at de reelt
fører til administrative lettelser.
Om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Vi bemærker, at lovforslagets bemyndigelse til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision
medfører, at der stilles krav om regnskab for tilskud over 500.000 kr. og krav om revision for tilskud over 1
mio. kr. Det er positivt, at der her er tale om en forhøjelse af beløbsgrænserne, hvoraf lettelsen af
regnskabskravet vil berøre omkring 100 virksomheder. Den i lovforslaget estimerede tidsbesparelse på 10
timer pr. virksomhed for hhv. lettelsen af regnskabs- og revisionskravet synes imidlertid at være en
beskeden effekt. DITKO anbefaler, at Kulturministeriet paralleliserer fastsættelsen af beløbsgrænsen for de
omtalte regnskabs- og revisionskrav med gældende beløbsgrænser for øvrige ministerielle ressortområder
og dermed læner sig op ad ’best practice’ ift. afvejning af på den ene side risiko for omgåelse af
tilskudsregler og på den anden side hensynet til administrative byrder/tidsbesparelser for virksomhederne.
Vi bemærker af lovforslagets pkt. 3.5.3, at den foreslåede ordning i forhold til delegation indebærer, at
ministeren vil blive bemyndiget til generelt at kunne regulere klageadgang herunder afskære klageadgang,
hvor dette er relevant. En afskæring af klageadgang ved afgørelse om tilskudstildeling betyder, at der i
stedet bør anvises en klar og rimelig proces, hvor klageadgangen er sikret, herunder adgangen til at få sager
genvurderet. Det fremgår lige nu ikke klart af lovforslaget, hvilket umiddelbart stiller tilskudsmodtagernes
retssikkerhed ringere end i dag.
Skærpet opmærksomhed om nye it-systemer
DITKO ser positivt på, at administrationen af tilskudsordningerne underlægges yderligere automatisering og
digitale sagsgange, om end der bør rettes særlig opmærksomhed på de økonomiske konsekvenser ved
udviklingen af nye it-systemer, hvormed potentielle fordyrelser af disse systemer risikerer at udligne
besparelsen ved den øgede automatisering og digitalisering langt ud i fremtiden. Dette bl.a. baseret på
nylige erfaringer med IT-udvikling indenfor Kulturministeriets ressortområde.
Med venlig hilsen,
Frederik Andresen
Konsulent
Dansk Industri – Turisme, Kultur & Oplevelser
Høringssvar fra Dansk Kulturliv: 21-08-2025
Udkast til forslag til lov om administration af tilskud
på Kulturministeriets område
1
Høringssvar fra Dansk Kulturliv
Forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område
Til: Kulturministeriet
Att: Jane Nørgaard Øhle
Fra: Dansk Kulturliv
Att: Jakob Sørensen
Om Dansk Kulturliv
Dansk Kulturliv er fælles interesseorganisation for kulturlivets brancheorganisationer og mere end
1100 danske kulturinstitutioner. Dansk Kulturliv arbejder for at skabe de bedste rammer om
danskernes møde med kultur og kunst.
Medlemmerne af Dansk Kulturliv er:
• Dansk Scenekunst
• Danske Museer
• Dansk Live
• Kulturhusene i Danmark
• Danske Koncert- og Kulturhuse
• Danmarks Biblioteksforening
• Danske Ensembler- Orkestre- og
Operainstitutioner
Dansk Kulturliv takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Lovforslaget har et legitimt sigte om at samle og forenkle reglerne for tilskudsadministration. Samtidig
lægger det op til væsentlige ændringer i, hvordan styring, kontrol og klage organiseres. Den reelle
betydning afhænger i høj grad af den efterfølgende udmøntning og implementering.
Hovedsynspunkter fra Dansk Kulturliv:
• Armslængde og centralisering: Forslaget udvider ministerens styringsrum (tildelingskriterier,
vilkår, klage, data/tilsyn). Det kan – afhængigt af udmøntningen – resultere i en
uhensigtsmæssig forkortelse af den politiske armslængde.
• Standardisering og byrder: Afbureaukratisering er et centralt mål, men byrden kan via
standardiserede skabeloner, digitalt formatpres og øget efterkontrol, risikeres at flytte over på
tilskudsmodtager.
• Usikkerheder: Udfaldet afhænger af, hvor indholdsnære tildelingskriterier bliver, hvor fast
delegation forankres, hvordan klage og stikprøver indrettes, og hvordan automatiseret
sagsbehandling afgrænses.
• Inddragelse: Kulturlivet har ikke været inddraget i forberedelsen. Det fremgår ikke, hvordan
sektoren inddrages i implementeringen. Det bør ændres, og der bør udarbejdes en procedure,
der sikrer høringsret.
Høringssvar fra Dansk Kulturliv: 21-08-2025
Udkast til forslag til lov om administration af tilskud
på Kulturministeriets område
2
Overordnede bemærkninger
Efter vores bedste viden tager lovforslaget ikke afsæt i et bredt anerkendt problem, der kalder på
hasteløsninger. Dansk Kulturliv kender ikke til væsentlige problemer i den nuværende
tilskudsforvaltning eller offentlig kritik af den nuværende tilskudsudmøntning. Vi må derfor lægge til
grund, at hovedbegrundelsen er et ønske om at effektivisere administrationen. Vi er heller ikke bekendt
med, at der er rejst kritik af effektiviteten i den nuværende administration af tilskud på
kulturministeriets område. Med forslaget formaliseres ministerens udvidede bemyndigelser alene
med henvisning til administrative hensyn og uden forudgående systematisk inddragelse af centrale
aktører i tilskudskredsen. Vi deler ønsket om at afbureaukratisere og skabe større klarhed, men
udtrykker bekymring over, at den fremtidige anvendelse af den udvidede hjemmel ikke er tilstrækkeligt
belyst i det fremsendte materiale.
Generelt ser vi med bekymring på, hvordan kunsten og kulturen i stigende grad pålægges snævrere og
snævrere rammer for sin frie udfoldelse, også i Europa og Danmark. Vores bekymring beror ikke på
mistillid til den nuværende minister, men loven etablerer et styringsrum, der også gælder for
kommende ministre. I det foreliggende lovmateriale ser vi ikke tydelige værn, der effektivt modvirker en
sådan udvikling (fx stærke, varige armslængde- og inddragelsesgarantier indbygget i regelsættet).
Regeringsgrundlaget lægger op til en ny kulturpolitisk vision udarbejdet med inddragelse af kulturlivet.
Set fra Dansk Kulturliv havde det været oplagt først at føre den brede drøftelse om rammerne for
kulturens udfoldelse og dernæst fremsætte målrettede lovforslag, der understøtter den politiske
retning — med et stærkt mandat. I stedet fremstår nærværende forslag primært som et administrativt
effektiviseringsgreb, uden klar kobling til den politiske vision for kulturpolitikken.
Hvis ministeren ønsker at gå videre med lovforslaget, anbefaler vi, at der etableres en klar, forpligtende
struktur for inddragelse af tilskudsmodtagerne – herunder Dansk Kulturliv og vores
medlemsorganisationer. Vi foreslår, at strukturen som minimum omfatter:
• Tids- og procesplan for bekendtgørelser: For hver nøglebekendtgørelse (tildeling/tilsyn, klage,
data/IT, regnskab/revision) offentliggøres en roadmap med milepæle: udkast → min. 4 ugers
høring → høringsnotat med begrundede svar → endelig bekendtgørelse.
• Armslængde- og automationsværn i praksis: Indfør faste procedurer, der sikrer, at faglige
afgørelser aldrig automatiseres, samt krav om obligatorisk klageadgang ved alle væsentlige
afgørelser.
• Åben evaluering: En planlagt, offentlig evaluering efter 12–24 måneder, hvor man måler på
administrative byrder, sagsbehandlingstider, klagesager og erfaringer fra modtagere.
Høringssvar fra Dansk Kulturliv: 21-08-2025
Udkast til forslag til lov om administration af tilskud
på Kulturministeriets område
3
Konkrete bemærkninger og forslag
1. Tildelingskriterier og armslængde
Vi anerkender behovet for tværgående, klare regler. For sikre værn mod indholdsstyring bør kriterier
formuleres på rammeniveau (formål, kvalitet, udbredelse) og ledsages af en udtrykkelig grænse
mod styring af det konkrete kunstneriske og kulturelle indhold i enkeltsager.
Forslag: Skriv i bekendtgørelserne, at generelle kriterier ikke må anvendes til indgreb i konkrete
kunstneriske- eller kulturelle dispositioner.
2. Delegation til uafhængige faglige organer
Armslængden afhænger af, hvem der træffer afgørelser.
Forslag: Offentlig delegationsplan pr. område, forankret i bekendtgørelse, så delegation er stabil
over tid.
3. Klageadgang
Muligheden for at afskære administrativ klage bør anvendes varsomt.
Forslag: Skriv ind i bekendtgørelsen, at administrativ klageadgang som udgangspunkt bevares de
steder, hvor den eksistere i dag.
4. Budgetvejledning herunder Løn, kilometertakster og udgiftslofter
Ved statens ”særlige engagement” signaleres krav om løn på niveau med statens overenskomster
og laveste km-takst; derudover bred hjemmel til udgiftslofter (herunder løn/administration). For
mindre kulturinstitutioner med et beløbsmæssigt begrænset statsligt tilskud kan et krav om at
følge lønniveauerne i statens overenskomster være en uforholdsmæssig stor udfordring, hvis
lønniveauer i den pågældende branche afviger væsentligt herfra. Det kan være lønniveauer, som er
individuelt eller overenskomstmæssigt fastsat. Et krav om at følge statslige lønniveauer vil navnlig
være en udfordring i brancher med overenskomstdækning, fx scenekunstbranchen, hvor nogle
medarbejdergrupper er overenskomstdækket og andre ikke er, men hvor de ikke-dækkede
medarbejdergrupper flugter lønmæssigt med overenskomsterne i branchen. Det vil kunne skabe
meget store skævheder.
Forslag: Præcise tærskler og snæver anvendelse; særskilt høring og konsekvensvurdering, samt
mulighed for at tage hensyn til lokale overenskomster eller tilsvarende.
5. Regnskab, revision og tilsyn
Differentiering og stikprøver kan lette byrder for små tilskud, men kræver gennemsigtighed.
Forslag: Offentliggør bagatelgrænser, stikprøvemodel og udvælgelseskriterier; lav
vejledning/tjekliste til modtagere.
6. Data og digitalisering
Udvidet datahjemmel og krav til digitale formater må være proportionale.
Høringssvar fra Dansk Kulturliv: 21-08-2025
Udkast til forslag til lov om administration af tilskud
på Kulturministeriets område
4
Forslag: Indfør proportionalitetsprincip i datakrav; klare slettefrister, logning og
formålsbegrænsning; afgræns automatiseret sagsbehandling til administrative led og kræv
menneskelig efterprøvelse i væsentlige afgørelser.
7. Samlet tilsyn ved stat/kommune
”Største tilskudsyder” som tilsynsførende kan give skift år for år.
Forslag: Mulighed for flerårige aftaler om tilsynsplacering for stabilitet.
Afsluttende bemærkninger
Hvis lovforslaget alene anvendes til at sikre mere transparens og klarhed i tilskudsadministrationen på
Kulturministeriets område samt lette byrden for tilskudsmodtagerne, er det godt. Men forslaget
rummer et udvidet styringsrum, som – hvis det bruges indholdsnært og uden stabil delegation – kan
forkorte armslængden. Vi opfordrer derfor til, at ministeriet:
1. Forankrer delegation og gør klageadgang stærkt og gennemsigtigt,
2. Udformer tildelingskriterier som sætter rammerne frem for indhold og opstiller klare værn mod
indholdsstyring,
3. Anvender data og digitalisering proportionelt,
4. Inddrager kulturlivet bredt i implementeringen, herunder sikring af relevante sektorers
høringsret.
Dansk Kulturliv stiller sig til rådighed for dialog og bidrager gerne i en følgegruppe og i høringer af de
kommende bekendtgørelser.
Med venlig hilsen
Dansk Kulturliv
Jakob Sørensen
Sekretariatsleder
Telefon: 20 70 03 51
Mail: Jakob@Danskkulturliv.dk
Dansk Kunstnerråd hilser det velkomment, at reglerne omkring administration af tilskud forenkles.
Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Det fremgår af § 6, at ”afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov
kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.” Samtidig fremgår det af § 14, at
”kulturministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at afgørelser efter denne lov
eller efter regler udstedt i medfør af denne lov ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.”
I praksis kan en afgørelse dermed træffes af en robot, uden at der er klageadgang. Det åbner for
kafkaske scenarier, hvor afgørelser ikke kan omgøres, selv hvis de er truffet på et forkert grundlag.
Det bør altid være muligt at få en sag behandlet af et menneske, hvis ikke i første instans, så i
anden.
Det fremgår af § 8, at ”kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og revision
samt indhold i tilsyn, herunder om skærpet tilsyn, og om de oplysninger, der skal angives og
kontrolleres i forbindelse med tilsyn og til statistisk brug.”
Ordet regnskabspraksis er ikke nævnt, men det er vigtigt, at myndighederne fortsat kan håndtere,
at regnskabspraksis kan være forskellig fra modtager til modtager. Tilskudsmodtagerne er en
broget flok, og derfor er detailstyring ikke hensigtsmæssig.
Derudover har Dansk Kunstnerråd noteret med tilfredshed, at § 10 på visse betingelser fastslår, at
der er frihed i anvendelsen af driftstilskud, at tilskuddet kan indgå i modtagerens samlede budget
og regnskab, og at over- eller underskud af driftstilskud kan videreføres til det følgende
regnskabsår.
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendes digitalt til kum@kum.dk og jng@kum.dk
København, den 21. august 2025
Høringssvar fra Dansk Musiker Forbund (DMF) til udkast til lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område
Dansk Musiker Forbund takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dansk Musiker Forbund anerkender behovet for forenkling, ensartning og afbureaukratisering af
Kulturministeriets tilskudsområde, hvilket det er hensigten skal komme tilskudsmodtagerne til gode, bl.a. i
form af at der for nogle tilskudsområder skal bruges færre ressourcer og dermed færre midler til
afrapportering m.v.
Dansk Musiker Forbund har bemærkninger til lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 3, der handler om, at
kulturministeren kan fastsætte regler om betingelser og vilkår for tilskud. Vi henviser til
lovbemærkningerne på udkastets side 43.
Hovedsynspunkt
Dansk Musiker Forbund anbefaler, at bekendtgørelsen til lovforslaget – ud over den allerede formulerede
henvisning til budgetvejledningens pkt. 2.4.9 – indeholder en bestemmelse om, at modtagere af tilskud skal
sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for de personer, der udfører arbejde finansieret helt eller delvist
af offentlige midler.
1. Beskyttelse af kulturarbejdere og freelancere
En stor del af de kunstnere og kulturarbejdere, der engageres i projekter på Kulturministeriets område, er
freelancere eller løst tilknyttede. Disse grupper er særligt udsatte for underbetaling og utrygge vilkår. En
arbejdsklausul i bekendtgørelsen vil være et vigtigt værn mod social dumping.
2. Tilsvarende legitimerede vilkår
Det er afgørende, at betingelserne ikke alene henviser til statslige eller overenskomstmæssige standarder.
På dele af kulturområdet findes der ikke fuldt dækkende overenskomster. Derfor bør der henvises til
“overenskomstmæssige standarder eller tilsvarende legitimerede løn- og ansættelsesvilkår inden for den
relevante branche”. Denne formulering anvendes allerede i andre arbejdsklausuler og sikrer, at også de
områder, hvor legitimerede vilkår har udviklet sig gennem praksis, er dækket.
3. Fair konkurrence
En sådan bestemmelse skaber lige vilkår mellem kulturinstitutioner og projekter, så konkurrencen sker på
baggrund af kvalitet og indhold – ikke gennem underbetaling.
4. Samfundsansvar
Tilskudsmidler er offentlige midler. Det er rimeligt og nødvendigt at sikre, at disse anvendes under
ansvarlige forhold, der understøtter bæredygtige arbejdsliv i kunst- og kultursektoren.
5. Sammenhæng med budgetvejledningen
For de større driftstilskud bør kravet understøttes af de eksisterende bestemmelser i budgetvejledningens
pkt. 2.4.9 om lønniveauer og godtgørelser. Det vil sikre konsistens og understøtte ministeriets
tilsynsopgave.
Ved at indarbejde betingelser i bekendtgørelsen om aflønning efter overenskomstmæssige standarder eller
tilsvarende legitimerede løn- og ansættelsesvilkår inden for den relevante branche vil Kulturministeriet
aktivt sikre, at statslige kulturtilskud ikke bidrager til social dumping, men tværtimod understøtter
udviklingen af et kulturliv, hvor kunstnere og kulturarbejdere kan arbejde på ordentlige og legitime vilkår.
Med venlig hilsen
Chefjurist
Dansk Musiker Forbund
17-08-2025 1/2
Vartov,
Farvergade 27A, 3. sal
DK-1463 København K.
www.dmkskoler.dk
info@dmkskoler.dk
+45 42 92 31 16
Til: Kulturministeriet
Høringssvar fra Danske Musik- og Kulturskoler vedr. udkast til forslag til lov om
administration af tilskud på Kulturministeriets område
’Udkast til forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område’ begrundes i
brev til høringsparterne med at have til formål at understøtte og gennemføre dele af politisk
prioriteret opgavebortfald på Kulturministeriets område. Lovforslaget har herudover til formål at
afbureaukratisere. Dels ved at stille forenklede krav til tilskudsmodtagere, dels ved at sikre et
samlet, tidssvarende og smidigt grundlag for tilskudsadministration på Kulturministeriets område.
Danske Musik- og kulturskoler (herefter DMK) har en række opmærksomheder til ’Udkast til
forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område’. Opmærksomheder, der
ligger i forlængelse af de opmærksomheder DMK adresserede i forbindelse med sit høringssvar
vedr. ’ændring af lov om musik som følge af opgavebortfald på Kulturministeriets område’ og
vedr. ’ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner’ i september 2024.
DMKs opmærksomheder retter sig mod:
1. Fortsat behov for faglig funderet strategisk sektorudvikling
Lovforslaget skal ses i forlængelse af den tidligere ophævelse af §3f i musikloven og dermed
nedlæggelsen af musikskolekonsulentfunktionen i Slots- og Kulturstyrelsen. DMK udtrykte allerede
i den forbindelse bekymring for, at Kulturministeriet mister sin systematiske kontakt med et
område i hastig udvikling og med stor betydning for børn og unges trivsel og dannelse, for det
kunstneriske økosystem og den kunstneriske talentudvikling i Danmark.
Med ’Udkast til forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område’ ses denne
tendens forstærket med risiko for, at et reduceret embedsværk og øget delegation til ikke-
offentlige aktører svækker det faglige, koordinerende og kvalificerende tilsyn med statslige tilskud
på kulturområdet. Dette kan være til skade for lige adgang og den nationale sammenhængskraft.
Vi ser samtidig en risiko for, at der delegeres en række beføjelser til fx private organisationer, hvor
der kan være åbenlyse interessekonflikter forbundet med.
I ’Udkast til forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område’ står der, at
Med lovforslaget bemyndiges ministeren endvidere til at delegere sine beføjelser til underliggende
myndigheder og til at delegere puljeadministration m.v. til andre, herunder også til private
organisationer.
Det fremstår uklart, hvordan man som forening eller organisation opnår en sådan bemyndigelse
og om eventuelle bemyndigelser vil komme i en form for udbud samt hvordan bemyndigelsen
kvalitetssikres.
17-08-2025 2/2
Vartov,
Farvergade 27A, 3. sal
DK-1463 København K.
www.dmkskoler.dk
info@dmkskoler.dk
+45 42 92 31 16
2. Behov for tydelige principper for prioritering og transparens
Lovforslaget bemyndiger kulturministeren til at fastsætte regler for tildeling, tilsyn,
sanktionsmuligheder og klageadgang – og til at delegere disse beføjelser. Det kan føre til vilkårlige
eller udemokratiske fordelingsprincipper uden sikkerhed for gennemsigtighed, armslængde eller
ligebehandling.
DMK efterlyser derfor:
- klare principper for hvordan der sikres national koordinering, faglig forankring og regional
retfærdighed.
- garantier for, at civilsamfundsaktører og kommunale samarbejdspartnere fortsat vil kunne agere
i et gennemsigtigt system med adgang til faglig dialog.
3. Hensyn til børn og unges adgang til kunst og kultur
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan det strukturelt skal sikres at børn og unge i hele landet
fortsat har adgang til kunst- og kulturaktiviteter – eksempelvis gennem musik- og kulturskolerne.
DMK ønsker at understrege, at den statslige tilskudsadministration ikke alene er en teknisk
opgave. Den er en del af fundamentet for, at alle børn, uanset bopæl og baggrund, kan deltage og
udvikle sig gennem kunstpædagogik af høj kvalitet.
DMK har ikke yderligere kommentarer til udkast til ’Udkast til forslag til lov om administration af
tilskud på Kulturministeriets område’.
Med venlig hilsen DMK
Jens Dammeyer Sørensen, Forperson Lotte Trangbæk, Generalsekretær
J.nr. 2025-11-0373
Dok.nr. 758440
Sagsbehandler
Christine Krogsgaard
Hvirvelkær
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Kulturministeriet, Departementet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt til kum@kum.dk og jng@kum.dk
Sendt i kopi til jm@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område
Kulturministeriet har den 18. juli 2025 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til
ovenstående udkast til lovforslag.
Lovforslaget har givet anledning til følgende bemærkninger fra Datatilsynet:
1. Lovforslagets § 6, stk. 1 og stk. 2
Det forslås med lovforslagets § 6, stk. 1, at afgørelser efter lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område – eller regler udstedt i medfør heraf – kan træffes ved hjælp af au-
tomatiseret sagsbehandling. Efter forslagets § 6, stk. 2 bemyndiges Kulturministeren til at
kunne fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling.
Følgende fremgår bl.a. af de almindelige bemærkninger til forslagets § 6:
”I forbindelse med anvendelsen af automatiseret sagsbehandling består der en
pligt til at påse tværgående lovgivning og retsprincipper, herunder forvaltnings-
loven og databeskyttelsesforordningen (databeskyttelsesloven), samt de til en-
hver tid værende regler og standarder inden for det forvaltnings- og databeskyt-
telsesretlige område. Heraf vil der i nogle tilfælde kunne udledes et egentligt krav
om regulering af bestemte automatiseringsprocesser, hvilket ifølge lovforslaget
ligeledes vil kunne tilgodeses gennem regeludstedelse med hjemmel i lovforsla-
gets § 6”
Herudover fremgår følgende bl.a. af de specielle bemærkninger til forslagets § 6, stk. 2 (s. 51):
”Desuden kan et egentligt krav om regulering af bestemte automatiseringspro-
cesser følge af de til enhver tid værende dataretlige regler og standarder eller
forvaltningsretlige krav, hvorfor det er nødvendigt med særskilt bemyndigelse
hertil.”
Det står ikke Datatilsynet klart, hvilke oplysninger og i hvilket omfang bestemmelsen forventes
at finde anvendelse. Datatilsynet har noteret sig, at Kulturministeriet ikke nærmere i bemærk-
ningerne har beskrevet i hvilke tilfælde, der sigtes til.
20. august 2025
Side 2 af 6
Datatilsynet bemærker generelt, at databeskyttelsesforordningen1 finder anvendelse, når bl.a.
offentlige myndigheder behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person”
omfatter også enkeltmandsvirksomheder, da det i praksis ikke er muligt at skelne mellem op-
lysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden. Modsat enkeltmandsvirk-
somheder er oplysninger om andre typer af virksomheder ikke beskyttet af databeskyttelses-
forordningen. Det indebærer, at reglerne i databeskyttelsesforordningen – og databeskyttel-
sesloven2 – skal påses i de tilfælde afgørelserne, som beskrevet i § 6, rettes mod fysiske per-
soner, herunder enkeltmandsvirksomheder. Det samme gør sig gældende i forhold til lovfor-
slagets øvrige bestemmelser.
Kulturministeriet har i afsnit 3.4.1. om ”Gældende ret” henvist til databeskyttelsesforordningens
artikel 22, stk. 2, litra b. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at bestemmelsen er en und-
tagelsesbestemmelse til retten til for en registreret ikke at blive gjort til genstand for en auto-
matisk afgørelse, jf. artikel 22, stk. 1. Kulturministeriet har i denne forbindelse bl.a. anført, at
denne ret kan fraviges: ” […], hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret eller national ret, som den
dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser.”
Kulturministeriet ses ikke i bemærkningerne til forslagets § 6, stk. 1, at have beskrevet, hvilke
passende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, som ministeriet på-
tænker at indføre i forbindelse med automatiske afgørelser efter denne lov i de tilfælde en
sådan afgørelse skal træffes over for fysiske personer, herunder også enkeltmandsvirksom-
heder.
Tilsvarende ses at gøre sig gældende i relation til forslagets bemyndigelsesbestemmelse i §
6, stk. 2. Det er Datatilsynets opfattelse, at Kulturministeriet i videst muligt omfang i lovforsla-
gets bemærkninger bør beskrive, hvilke passende garantier for de registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder som ministeriet påtænker at indføre, og at ministeriet bør forholde sig
hertil i forbindelse med udformningen af eventuelle bekendtgørelser, der udstedes med hjem-
mel i forslagets § 6, stk. 2.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslagets § 6, at ”Bestemmelsen er foreslået
affattet tilpas bredt, så den kan rumme enhver form for automatisk sagsbehandling, herunder
”automatisk behandling af personoplysninger” […]”
Kulturministeriet har endvidere anført, at det brede anvendelsesområde er begrundet i: ”[…]
at den tekniske udvikling inden for it-området er ved at frembringe mere avancerede it-værk-
tøjer, der i de kommende år ventes at stå til rådighed både som del af standard-it-løsninger og
som del af produkter målrettet den almindelige offentlige forvaltningsvirksomhed.”
Datatilsynet bemærker, at det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a,
at behandling af oplysninger, skal være gennemsigtig, og at det således børe være klart for
den registrerede, hvilke oplysninger samt på hvilken måde oplysningerne behandles. Datatil-
synet henviser endvidere til det nedenfor (afsnit 2.4.) anførte om databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 25 om ”privacy by design”.
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-
nerel forordning om databeskyttelse)
2 Bekendtgørelse af lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), lovbekendtgørelse nr.
289 af 8.marts 2024
Side 3 af 6
2. Lovforslagets § 12
Det står ikke Datatilsynet klart i hvilke tilfælde, der reelt vil ske en behandling af personoplys-
ninger, som anført i § 12: indsamling, samkøring, videregivelse og viderebehandling af visse
oplysninger. Datatilsynet skal derfor henstille til, at Kulturministeriet i bemærkningerne tydelig-
gør i hvilke tilfælde, der vil ske en behandling af personoplysninger, således det klart fremgår,
hvornår databeskyttelsesreglerne skal iagttages.
2.1. Behandling af personoplysninger, herunder indsamling og samkøring
Stk. 1 og stk. 2
Det fremgår af lovforslaget, at § 12, stk. 1, affattes med følgende ordlyd:
”Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller den, der ad-
ministrerer og tildeler tilskud på Kulturministeriets område, kan indsamle og be-
handle, herunder samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af og
oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration
på Kulturministeriets område.”
Følgende fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til forslagets § 12, stk. 1:
”Bestemmelsen medfører, at der i bekendtgørelsesform vil kunne fastsættes reg-
ler om, at kulturministeren eller den, der administrerer og tildeler tilskud på Kul-
turministeriets område, vil kunne indsamle og behandle oplysninger, som denne
i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, herun-
der fra cvr-registret, søgemaskiner som f.eks. Google, kortdata og adresseop-
lysninger m.v.”
Det fremgår af lovforslaget, at § 12, stk. 2, affattes med følgende ordlyd:
”Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller anden offent-
lig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets om-
råde, kan indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre of-
fentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol-
og tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration og til udvikling af it-
systemer, der understøtter tilskudsadministration på Kulturministeriets område.”
Følgende fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til forslagets § 12, stk. 2:
”Også andre oplysninger end de nævnte kan være relevante at indsamle, hvorfor
lovforslaget ikke har en nærmere afgrænsning af de oplysninger, der vil kunne
indsamles og behandles, herunder samkøres, fra andre offentlige myndigheder
i medfør af det foreslåede stk. 2”
Det står ikke Datatilsynet klart, hvilke kategorier af personoplysninger, der ved bekendtgø-
relse(r) ønskes behandlet, herunder ved indsamling og samkøring.
Datatilsynet henstiller til, at Kulturministeriet i forbindelse med lovforslaget forholder sig til,
hvilken type oplysninger, der påtænkes behandlet, herunder at ministeriet tager stilling til, om
behandlingen vil omfatte oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 om
særlige kategorier af personoplysninger samt forordningens artikel 10 og databeskyttelseslo-
vens § 8 om behandling af oplysninger om strafbare forhold.
Side 4 af 6
Datatilsynet forudsætter derudover, at Kulturministeriet bl.a. ved indsamlingen af oplysninger
fra offentligt tilgængelige kilder, som f.eks. Google, påser overholdelsen af de generelle prin-
cipper for databeskyttelse, herunder dataminimeringsprincippet i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra c, samt artikel 5, stk. 1, litra d, om rigtighed. Datatilsynet bemærker
generelt, at principperne i artikel 5, herunder princippet i artikel 5, stk. 1, litra c, om datamini-
mering er grundlæggende principper ved al behandling af personoplysninger.
2.2. Terminaladgang til indkomstregistret
Stk. 3
Det fremgår af lovforslaget, at § 12, stk. 3, affattes med følgende ordlyd:
”Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller anden offent-
lig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets om-
råde, kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske
personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. §
7 i lov om et indkomstregister, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadministration og til udvikling
af it-systemer, der understøtter tilskudsadministration på Kulturministeriets om-
råde.”
Datatilsynet forudsætter, at det sikres, at kulturministeren eller anden offentlig myndighed, der
administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område alene opnår adgang til de nød-
vendige oplysninger om de relevante personer i indkomstregistret, når det er sagligt og nød-
vendigt i forhold til de konkrete omstændigheder, og der dermed er et arbejdsbetinget behov
for adgang til og behandling af de pågældende oplysninger.
2.3. Behandling af personoplysninger, herunder videregivelse
Stk. 4 og 5
Det fremgår af lovforslaget, at § 12, stk. 4 og 5, affattes med følgende ordlyd:
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at bevillingsansvarlige myndig-
heder på Kulturministeriets område kan videregive oplysninger omfattet af stk. 2
og 3 til parter, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område,
og som ikke er en offentlig myndighed, når det er nødvendigt af hensyn til denne
parts udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med tilskudsadmini-
stration på Kulturministeriets område.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at kulturministeren eller anden
offentlig myndighed, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets
område, kan videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til andre offentlige myn-
digheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders
kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-systemer inden for disse myndig-
heders ressortområde.
Datatilsynet opfordrer, som under punkt 2.1., til, at Kulturministeriet forholder sig mere specifikt
til den påtænkte behandling af personoplysninger, som ministeriet angiver at ville fastsætte i
bekendtgørelsesform, herunder omfanget af denne behandling samt, hvornår det kan anses
for nødvendigt at videregive oplysninger.
2.4. Udvikling af it-systemer
Stk. 2, 3 og 5
Datatilsynet har noteret, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at ministe-
ren selv eller en anden relevant offentlig myndighed: kan indsamle og behandle, herunder
Side 5 af 6
samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til […]
udvikling af it-systemer, […] (stk. 2) og kan benytte oplysninger fra indkomstregisteret ”når det
er nødvendigt af hensyn til […] udvikling af it-systemer, […] (stk. 3). Derudover bemyndiges
kulturministeren til at fastsætte regler om, at ministeren selv eller en anden relevant offentlig
myndighed, kan videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder: ”når det er nødvendigt
af hensyn til […] til udvikling af it-systemer inden for disse myndigheders ressortområde.” (stk.
5).
Vedrørende udvikling af it-systemer, skal Datatilsynet gøre opmærksom på databeskyttelses-
forordningens artikel 25 om ”privacy by design”. Det følger bestemmelsen, at den dataansvar-
lige – både på tidspunktet for fastlæggelse af midlerne til behandling og på tidspunktet for
selve behandlingen – skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
med henblik på effektiv implementering af databeskyttelsesprincipperne, såsom dataminime-
ring, og med henblik på integrering af de fornødne garantier i behandlingen for at opfylde kra-
vene i forordningen og beskytte de registreredes rettigheder. Som ovenfor anført, skal behand-
ling af personoplysninger i øvrigt altid ske i overensstemmelse med de grundlæggende prin-
cipper i databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Hvis Kulturministeriet ønsker, at it-systemerne skal gøre brug af kunstig intelligens, kan Data-
tilsynet henvise tilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens of-
fentliggjort den 5. oktober 20233.
2.5. Viderebehandling af personoplysninger
Stk. 6
Det fremgår af lovforslaget, at § 12, stk. 6, affattes med følgende ordlyd:
”Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår sletning af oplysnin-
ger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative foran-
staltninger, der skal iagttages ved behandlingen.”
Datatilsynet henleder Kulturministeriets opmærksomhed på databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra e, om princippet om opbevaringsbegrænsning. Efter bestem-
melsen bør oplysninger ikke opbevares længere, end det er nødvendigt for at kunne
identificere de registrerede i forhold til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Følgende fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til forslagets § 12, stk. 6:
”Kulturministeren vil i medfør af lovforslagets stk. 6 og inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 23, kunne fastsætte nærmere regler om,
at personoplysninger må viderebehandles til andre formål, end de oprindeligt var
indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed (formålsbestemthedsprin-
cippet).”
Det fremgår videre af lovforslagets specielle bemærkninger bl.a., at ”Begrænsningen af for-
målsbestemthedsprincippet indebærer konkret, at kulturministeren eller den offentlig myndig-
hed, der administrer eller tildele tilskud på Kulturministeriets område, får adgang til at foretage
test med de data, som omfattes af de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 og 5. […]
3 Offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens: Inden I går i gang (datatilsynet.dk)
Side 6 af 6
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes at være en nødvendig og forholds-
mæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til offentlige myndigheders kontrol,
tilsyns- og reguleringsfunktioner, der udgør offentlig myndighedsudøvelse.”
Det er Datatilsynets forståelse, at dette efter ministeriets vurdering ses at kunne finde sted
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra h, således at prin-
cippet om formålsbestemthed i artikel 5, stk. 1, litra b, begrænses, og at der derved kan be-
handles oplysninger til andet formål end disse oprindeligt var indsamlet til. Efter Datatilsynets
opfattelse giver artikel 23, stk. 1, litra h, mulighed for at foretage en begrænsning, som beskre-
vet i bestemmelsen, af hensyn til: ”kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder op-
gaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde,
der er omhandlet i litra a)-e) og g)”.
Det står imidlertid ikke Datatilsynet klart, hvilken rækkevidde forslagets § 12, stk. 6, er tiltænkt
at have. Det ses ikke beskrevet, hvilke(n) opgave(r) inden for områderne oplistet i litra a-e eller
litra g ministreret udfører af hensyn til kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner. Datatilsynet
opfordrer ministeriet til at forholde sig hertil for at sikre, at Kulturministeriet handler inden for
det nationale råderum, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, og databeskyttel-
seslovens § 5, stk. 3, som skal ses i sammenhæng med artikel 23.
Kulturministeriet ses ikke at have anført, hvilke forpligtelser og rettigheder, ministeriet ønsker
at begrænse. Det er Datatilsynets opfattelse, at det følger af artikel 23, stk. 1, at principperne
i artikel 5, herunder princippet om formålsbestemthed, kan begrænses i det omfang bestem-
melsen svarer til de rettigheder eller forpligtelser, der følger af artikel 12-22. Såfremt Kulturmi-
nisteriet vurderer, at ministeriet varetager en opgave opliste i litra a-e eller g, opfordrer Data-
tilsynet herefter ministeriet til at tage stilling til, hvilke forpligtelser og/eller rettigheder, som
formålsbestemthedsprincippet svarer til, som ministeriet ønsker at begrænse.
3. Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet skal bemærke, at den dataansvarlige har en oplysningspligt i henhold til databe-
skyttelsesforordningens artikel 13, hvis der indhentes oplysninger hos den registrerede selv,
eller artikel 14, hvis der indhentes oplysninger om den registrerede hos andre. Lovforslaget
bør indeholde bemærkninger herom, således at de registrerede i overensstemmelse med da-
tabeskyttelsesforordningens regler bl.a. får oplysninger om hvilke oplysninger, der behandles,
og til hvilke(t) formål denne behandling sker.
Derudover forudsætter Datatilsynet generelt, at enhver behandling af personoplysninger for-
anlediget af udkastet vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
Datatilsynet forudsætter endvidere, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, som
udstedes i medfør af lovforslagets § 6, stk. 2 og § 12, stk. 1-6, i det omfang bekendtgørelserne
har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger,
jf. databeskyttelseslovens § 28.
Hvis Datatilsynets bemærkninger giver anledning til spørgsmål, er Kulturministeriet velkom-
men til at kontakte undertegnede på chv@datatilsynet.dk eller 29 49 32 41.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet til orientering.
Med venlig hilsen
Christine Krogsgaard Hvirvelkær
Til: Kulturministeriet
Att.: Jane Nørgaard Øhle (Chefkonsulent)
Emne: Høring over til forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område
21. august 2025
Tak for det fremsendte høringsmateriale og for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet til
forslag om lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) tilslutter sig det overordnede mål om at skabe en mere
ensartet, tidssvarende og gennemsigtig ramme for tilskudsadministration. Vi anerkender og bakker op
om intentionen om at forenkle regelgrundlaget og reducere administrative byrder for både
tilskudsmodtagere og forvaltning, og vi hilser det velkomment, at lovforslaget søger at effektivisere
administrationen på tværs af Kulturministeriets område.
Det er dog klart, at idet lovforslaget giver ministeren beføjelser til at fastsætte administrative krav uden
øvre eller nedre grænser har FFD visse betænkeligheder herved. FFD er bekymret for om der vil ske en
svækkelse af armslængdeprincippet, der sikrer en tydelig adskillelse mellem ministeren og
civilsamfundsorganisationernes selvstændige virke. Af den grund er vi bekymrede for, at lovforslaget
skaber præcedens for at pålægge civilsamfundet opgaver eller rammer og dermed sætte
civilsamfundets frie organisering under pres. Vores høringssvar har derfor to overordnede forhold FFD
gerne vil påpege:
1) Forventning om at tilskudsadministrationen af højskolerne forbliver upåvirket da folkehøjskolerne er
reguleret gennem en særskilt sektorlov.
2) At rammerne for tilskud fra finansloven og andet til FFD, samt højskolepuljer som FFD administrerer
på vegne af Kulturministeriet, ikke indskærpes, men at der tænkes i at lette administrationsbyrden.
FFD ønsker konkret, at der i det fremsatte lovforslag indskrives, at hvis der foreslås forhold (fx gennem
udstedelse af bekendtgørelser eller vejledninger eller lign.) som vil få konsekvenser for
tilskudsmodtagere (i vores tilfælde hhv. højskolerne eller FFD’s tilskud eller puljer) skal FFD inddrages i
overvejelserne herom, for at sikre at højskoler stadig vil bevare deres frihed som selvejende
uafhængige institutioner, og tilsvarende at FFD og højskolerne ikke får indskærpet deres
uafhængighed, handlemuligheder og udvikling.
Tilskudsadministration af/på højskoleområdet
Som vi læser det fremsatte forslag, vil folkehøjskolerne som enkelt institutioner ikke blive berørt
direkte af lovændringen. Det skyldes, at folkehøjskolerne er reguleret gennem en særskilt sektorlov,
nemlig lov om folkehøjskoler, og at denne eksisterende lovgivning derfor fortsat vil udgøre det primære
retsgrundlag for tilskudsadministration på højskoleområdet. FFD anser de nuværende
lovgivningsmæssige rammer på højskoleområdet som velfungerende og hensigtsmæssige i forhold til
at understøtte driften og udviklingen af de frie folkehøjskoler.
Det fremgår dog af lovforslaget, at den nye lov kan finde anvendelse i det omfang, forhold ikke allerede
er reguleret i anden lovgivning. I den forbindelse gør vi opmærksom på, at vi ikke umiddelbart er
bekendt med forhold på højskoleområdet, der ikke allerede er reguleret gennem gældende
højskolelovgivning eller anden relevant lovgivning. Det er derfor vores vurdering, at lovforslaget som
udgangspunkt ikke vil få konsekvenser for folkehøjskolerne. Hvis der skulle være lovgivning som får
konsekvens for højskolerne, indgår FFD gerne i en konstruktiv dialog om nødvendigheden af denne
lovgivning samt hvilken indflydelse dette vil have for højskolerne.
Tilskud fra finansloven til FFD samt højskolepuljer som FFD administrerer på
vegne af Kulturministeriet
Af lovforslaget fremgår det desuden, at dette også kan få indflydelse på rammerne for administration
af tilskud fra finansloven, som relaterer sig til højskoleområdet. Dels tilskud til FFD samt dels
forvaltningen af puljer som FFD administrerer på vegne af Kulturministeriet. FFD anser de nuværende
rammer som fornuftige og givtige ift., at foreninger nemt kan administrere puljerne med et
udviklingsmæssigt sigte for øje. FFD foreslår derfor, at der ikke opsættes nye regler og rammer for
administrationen af disse tilskud og puljer, som skaber flere regler og derved mindre mulighed for
udvikling i højskolesektoren.
Hvis der tænkes i at ændre de nuværende forhold, forventer FFD at blive inddraget og indgå i en
konstruktiv dialog om behovet for ændringer i forvaltningen af tilskud og puljer som FFD modtager og
administrerer på vegne af Kulturministeriet jf. finansloven.
Med venlig hilsen
Leder af Rådgivningen i Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Jeppe Lau Nielsen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Højskolernes Hus - Nytorv 7 - 1450 København K
Til
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Chefkonsulent Jane Nørgaard Øhle
jng@kum.dk
7.8.2025
Ang. Høring over forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område
(udsendt 2.7.2025 - høringsfrist 21. august)
Vi har læst lovforslaget og anerkender hensigten om at spare årsværk i ministeriet
samt formindske administration både i ministeriet samt i visse tilskudsmodtageres
ende. Herudover at sikre mere ensartning af den måde, hvorpå kulturtilskud tildeles på
tværs af kunst/kulturområderne.
Opmærksomhedspunkter:
• Med §10 lægges op til færre udgifter til administration/ ekstern revisor i
tilskudsmodtageres ende ved tilskud under 500.000 kr., da hensigten med tildelte
midler er at disse mest muligt skal gå til at støtte kultur. Vi er enige i dette forslag.
• Der er i gennem lovforslaget et særligt fokus på kontrol med selvejende institutioner,
og det beskrives hvordan der kan stilles særlige krav til disses vedtægter, hvis
tilskuddet udgør over 50 % af omsætningen. Det lyder fornuftigt.
Vi tænker dog at evt. nye krav til vedtægter skal meldes klart ud i god tid og i
beskrivelserne af støttepuljer, da det at ændre vedtægter kan være en temmelig
langsommelig proces med f.eks. sagsbehandling i kommuner (politiske udvalg og
byråd) og evt. andre organisationer, der har udpegningsret til vore bestyrelser.
Vores eneste konkrete kommentar til lovforslagsteksten, drejer sig om formuleringen i
starten.
Foreningen af kunsthaller i Danmark tæller i dag 16 kunsthaller: Den Frie Udstillingsbygning, Fotografisk
Center, Galleri Image, KunstCentret Silkeborg Bad, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthal 44 Møen,
Kunsthallen Brandts, Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Aarhus, Nikolaj Kunsthal, Overgaden - Institut for
Samtidskunst, Rønnebæksholm, Sophienholm, Viborg Kunsthal, Copenhagen Contemporary, Munkeruphus,
Kunsthal Spritten, Kunsthal Kongegaarden. www.kunsthaller.dk
Her står nu:
§3 Kulturministeren træffer afgørelse om tilskud omfattet af denne lov.
Vi foreslår, at det rettes til:
§3 Kulturministeren træffer afgørelse om tilskud omfattet af denne lov gennem
udpeget fagligt organ
Dette for at tydeliggøre armslængdeprincippet.
Med venlig hilsen
Helene Nyborg Bay, Lotte Juul Pedersen og Iben From
Bestyrelsen for Foreningen af Kunsthaller i Danmark
Foreningen af kunsthaller i Danmark tæller i dag 16 kunsthaller: Den Frie Udstillingsbygning, Fotografisk
Center, Galleri Image, KunstCentret Silkeborg Bad, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthal 44 Møen,
Kunsthallen Brandts, Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Aarhus, Nikolaj Kunsthal, Overgaden - Institut for
Samtidskunst, Rønnebæksholm, Sophienholm, Viborg Kunsthal, Copenhagen Contemporary, Munkeruphus,
Kunsthal Spritten, Kunsthal Kongegaarden. www.kunsthaller.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
21. august 2025
Høringssvar til udkast til forslag til ”Lov om administra-
tion af tilskud på Kulturministeriets område”
Idrættens Analyseinstitut takker for muligheden for at afgive hø-
ringssvar til lovforslaget.
Vi støtter lovforslagets overordnede formål om at afbureaukratisere
og skabe et enkelt, tidssvarende og smidigt grundlag for tilskudsad-
ministration på Kulturministeriets område.
Vi er dog bekymrede for, at de brede bemyndigelseshjemler, som
lovforslaget indeholder, kan svække armslængdeprincippet og øge
den statslige styring af de selvejende institutioner.
Lovforslagets brede bemyndigelseshjemler giver den til enhver tid
siddende kulturminister vidtgående beføjelser til fremover at fast-
sætte meget specifikke regler for administration af selvejende insti-
tutioner via bekendtgørelser.
Der gives i lovforslaget også hjemmel til, at ministeren kan fastsætte
detaljerede økonomiske styringskrav hvilket vil begrænse og
svække bestyrelsens strategiske beslutningskompetence og auto-
nomi.
Det synes vi er i modstrid med armslængdeprincippet, der historisk
har sikret de selvejende institutioners faglige og operationelle
2
uafhængighed samt været grundlaget for de selvejende institutio-
ners virke.
Så vi anerkender behovet for effektivisering og afbureaukratisering,
men finder, at dette bedst opnås ved at fastholde bestyrelsernes an-
svar og beslutningskompetence
Vi anbefaler derfor, at lovens bemyndigelser præciseres og afgræn-
ses, så armslængdeprincippet respekteres og at bestyrelsens strate-
giske beslutningskompetence ikke begrænses gennem generelle be-
kendtgørelseskrav.
Med venlig hilsen
Carl Holst Søren Ørgaard
Formand Direktør
Idrættens Analyseinstitut Idrættens Analyseinstitut
København d. 21. august 2025
Høringssvar vedr. udkast til lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område
Genreorganisationerne Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI takker for
muligheden for at afgive høringssvar til det fremsendte lovudkast.
Vi vil gerne indlede med at gøre opmærksom på, at genreorganisationerne allerede i dag
varetager puljeadministration på vegne af Statens Kunstfond, herunder:
●​ Den nationale transportstøtteordning
●​ Puljen "Tilskud til international transport"​
Vi har opbygget betydelig erfaring med puljeadministration og ser dette som en meningsfuld
del af vores rolle som brobyggere mellem musikliv og statslige bevillingssystemer.
Overordnede bemærkninger
Vi støtter intentionen om at forenkle og effektivisere tilskudsadministrationen.
Afbureaukratisering og ensretning kan være til stor fordel for både modtagere og
administratorer af tilskud, og vi anerkender behovet for et tidssvarende regelsæt.
Samtidig ønsker vi at fremhæve en række vigtige hensyn og forslag til videre udvikling:
1. Behov for tydelig overgang og kommunikation
Vi opfordrer til, at der i forbindelse med lovens ikrafttrædelse etableres en klar
kommunikationsindsats og realistiske overgangsordninger, særligt med henblik på:
●​ små og mellemstore aktører, der ikke har fuldtidsadministration,​
●​ de konkrete ændringer i regnskabskrav, tilsyn og digitalisering,​
●​ hvordan overgangsregler harmoniseres med allerede gældende tilskudsforpligtelser.
2. Armslængde og delegering til private
Lovforslaget åbner for, at administration af tilskud kan delegeres til private aktører og
foreninger. Det rejser vigtige spørgsmål om:
●​ hvordan armslængdeprincipper skal overholdes, hvis puljer delegeres til
organisationer med egne kunstfaglige eller politiske interesser,​
København d. 21. august 2025
●​ hvordan der sikres transparent udvælgelse og tilsyn med disse aktører,​
●​ og hvordan uafhængighed og retssikkerhed sikres i tilfælde af klager over
puljeforvaltningen.
3. Offentlighedslovens anvendelse ved delegeret tilskudsadministration
Lovforslagets § 4, stk. 4 fastslår, at offentlighedsloven og forvaltningsloven finder
anvendelse, når opgaver med tilskudsadministration delegeres til fx selvejende institutioner
og foreninger.
Vi vil gerne anmode om en tydeliggørelse af, hvilke konkrete og praktiske implikationer
dette har for organisationer som vores, der allerede i dag varetager puljeadministration
på vegne af Statens Kunstfond – dog uden formel myndighedsdelegation.
Det bør fx præciseres:
●​ Hvornår offentlighedsloven træder i kraft for en ekstern aktør – er det kun ved
formel delegation af afgørelseskompetence, eller også ved administrativ forvaltning
på vegne af staten?​
●​ Hvilke krav det i praksis medfører for vores sagsbehandling – fx om der skal
etableres særskilt journaliseringspraksis, eller om vi skal indføre
sagsregistreringssystemer der lever op til offentlighedslovens standarder?​
●​ Hvordan omkostninger og ansvar for dette fordeles, og hvorvidt der vil blive
tilbudt vejledning eller økonomisk kompensation for etablering og drift af nødvendige
systemer.
Vi støtter fuldt ud ønsket om gennemsigtighed og retssikkerhed i tilskudsforvaltningen, men
det er afgørende for forudsigelighed og planlægning, at omfanget og kravene ved en
eventuel anvendelse af offentlighedsloven bliver tydeligt defineret og kommunikeret i
både lovtekst og implementering.
4. Forslag: Flerårig puljeadministration
Som en konkret forbedring foreslår vi, at lovgivningen – eller den efterfølgende
bekendtgørelse – åbner mulighed for:
●​ at eksterne puljeadministratorer, som fx genreorganisationerne, kan videreføre
uforbrugte midler fra én puljeperiode til den næste uden særskilt tilladelse,​
●​ at sådanne midler fortsat kan anvendes inden for puljens formål i det følgende
ansøgningsår,​
●​ og at der gives mulighed for flerårig planlægning og budgetlægning i
puljeadministrationen.​
København d. 21. august 2025
Dette vil bidrage til mindre administrativ belastning, bedre udnyttelse af midler og større
fleksibilitet ved fx udsving i ansøgningsmængden, som vi oplever på
transportstøtteordninger..
5. Genreorganisationernes rolle og vilje til udvidet ansvar
Vi vil samtidig gerne gøre opmærksom på, at genreorganisationerne er åbne over for at
påtage sig yderligere ansvar for puljeadministration. Det mener vi er fordeltagtigt blandt
andet på grund af:
●​ vores tæthed på musiklivet, herunder vores daglige kontakt med ansøgere og
fagmiljøer,​
●​ vores kapacitet til at indsamle og anvende data om ansøgninger og bevillinger,​
●​ samt vores evne til at omsætte disse data til viden og analyse, som det fx ses i
publikationen Dansk Musikliv i Tal.
Vi ser en klar samfundsværdi i at kombinere faglig indsigt, brugerperspektiv og datadreven
administration som grundlag for kvalificeret og gennemsigtig puljeforvaltning.
Afslutningsvis opfordrer vi til, at genreorganisationerne – og lignende aktører med relevant
erfaring – inddrages i arbejdet med de bekendtgørelser og retningslinjer, der skal udmønte
loven i praksis.
Med venlig hilsen​
Eva Frost
Direktør, Jazz Danmark
På vegne af Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og Tempi
Dato: 19. august 2025
Sags ID: SAG-2025-03179
Dok. ID: 3607645
E-mail: TIKR@kl.dk
Direkte: 3370 3634
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Kulturministeriet
kum@kum.dk
jng@kum.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område
KL takker for muligheden for at fremsende høringssvar til forslag til lov
om administration af tilskud på Kulturministeriets område.
Formål og anvendelsesområde samt Definitioner (§1 og § 2)
KL bakker grundlæggende op om statens afbureaukratisering og regelfor-
enklingsdagsordenen.
Vi hilser det derfor velkomment, at der sker en harmonisering af tilskuds-
administrationen på tværs af Kulturministeriets område, og at der sker en
forenkling af krav til tilskudsmodtagerne hvad angår fremsendelse af bud-
get, revisionskrav og afrapportering mv.
Disse lempelser gælder også kommunale tilskudsmodtagere, hvilket vi
hilser velkomment.
Tildeling og administration (§ 3)
Vi bemærker dog også at lovforslaget giver kulturministeren
bemyndigelse til at udstede regler for tilskud på Kulturministeriets om-
råde, samt at dette gælder for alle elementer af tilskudsadministrationen,
fra tildeling, ansøgningskrav, støttekriterier, afslag på tilskud, tilskud samt
betingelser og vilkår for tilskud samt krav til tilskudsmodtagers vedtægter
mv.
Delegation (§ 4)
Ligeledes noterer vi os, at ministeren bemyndiges til at delegere sine be-
føjelser til underliggende og andre offentlige myndigheder og til at dele-
gere puljeadministration mv. til andre, herunder også til private organisa-
tioner.
Vi er opmærksomme på, at bemyndigelsen til at delegere beføjelserne
kan medføre, at ansvaret for administrationen fjernes fra Kulturministeriet
Dato: 19. august 2025
Sags ID: SAG-2025-03179
Dok. ID: 3607645
E-mail: TIKR@kl.dk
Direkte: 3370 3634
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
og kulturministeren og at dette i stedet decentraliseres, bl.a. hos kommu-
nerne.
Vi er ligeledes opmærksomme på, at dette kan medføre, at kommuner vil
opleve et højere niveau af administration, hvilket er en uhensigtsmæssig
opgaveforskydning fra stat til kommuner.
Som det fremgår, er vi ikke helt enige i, at implementeringen af lovforsla-
get ikke vil have nogen konsekvenser for kommunerne. (jf. lovbemærk-
ningerne afsnit 4)
Der udestår fortsat en afklaring omkring opgaveomfanget hos kommu-
nerne som følge af lovforslaget. Vi er derfor optaget af at få afklaret dette
i dialog med kulturministeren og Kulturministeriet
Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling (§ 5)
Vi finder det hensigtsmæssigt, at Kulturministeriet anvender en standardi-
seret it-løsning mht. de tilskud, ministeriet og underliggende myndigheder
selv administrerer.
Det vil dog være uhensigtsmæssigt, hvis kulturministeren kan fastsætte
regler om, at kommuner, der administrerer tilskud, uddelegeret fra kultur-
ministeren, skal anvende bestemte it-systemer iht. deres egen sagsbe-
handling
Afrapportering, regnskab, revision og tilsyn (§ 8-11)
Mht. afrapportering regnskab, revision og tilsyn noterer vi os, at det frem-
over ikke vil være nødvendigt at fremsende budget og at revisionskra-
vene vil blive lempet.
Vi noterer os samtidig, at det fortsat er hovedtilskudsyderen, der har til-
synsforpligtelsen iht. driftstilskudsloven.
Vi gør opmærksom på, at det derfor må forventes, at kommuner fortsat vil
have en forpligtelse ift. forvaltning af tilskud mv., uagtet at Kulturministeri-
ets praksis vil blive ændret. Dette gælder også de kommuner, der har til-
synsforpligtelsen ift. driftstilskudsloven.
Vi må også formode at andre tilskudsgivere, som fx fonde, vil fortsætte
deres nuværende praksis uagtet at Kulturministeriet lemper på krav ift. til-
skud.
Vi vil derfor opfordre til, at Kulturministeriet informerer institutionerne om,
at de fortsat vil kunne blive mødt af andre krav fra kommunale bidrags-
ydere samt andre bevillingsgivere.
Dato: 19. august 2025
Sags ID: SAG-2025-03179
Dok. ID: 3607645
E-mail: TIKR@kl.dk
Direkte: 3370 3634
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Indsamling og videregivelse af oplysninger (§ 12)
Vi noterer os et ønske om indsamling, behandling, samkøring af oplysnin-
ger, og forventer, at dette gøres iht. gældende regler og love på området.
Klage (§ 14)
KL noterer sig, at kulturministeren kan beslutte, at der ikke er klagead-
gang vedr. afgørelser efter denne lov. Vi vurderer, at det vil være uhen-
sigtsmæssigt at afskære tilskudsansøgere eller -modtagere fra klagead-
gang.
Dette skyldes ikke mindst, at der dels lægges op til en decentralisering af
tilskudsadministrationen, som betyder, at parter udenfor Kulturministeriet
og Slots- og Kulturstyrelsen fremover vil træffe flere afgørelser på områ-
det, og dels at der lægges op til øget automatiseret sagsbehandling. Af-
gørelserne iht. loven bør derfor kunne påklages.
Øvrige muligheder for forenkling vedr. kommunale institutioner
I forbindelse med revision af driftstilskudsloven ønsker vi at henlede op-
mærksomheden på en anden mulig forenkling, som vedrører kommunale
institutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet.
Iht. driftstilskudsloven er der krav om at alle institutioners regnskaber får
en revisionspåtegning af en uafhængig revisor. De kommunale institutio-
ners regnskaber er del af det samlede kommunale regnskab og bliver
dermed revideret som del af dette regnskab.
En ekstra revisionspåtegning er derfor unødvendig og samtidig bekoste-
ligt for institutionen. Vi vil derfor foreslå, at dette krav bortfalder for kom-
munale institutioner.
Dette høringssvar er fremsendt med forbehold for politisk godkendelse.
Med venlig hilsen
Tina Kristensen
Chefkonsulent
Lokale og Anlægsfonden
Holmens Boulevard 13
5800 Nyborg
www.loa-fonden.dk
fonden@loa-fonden.dk
Nyborg d. 21. august 2025
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets
område
Lokale og Anlægsfonden takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lovforslag.
Lokale og Anlægsfonden hilser forslag til administrative effektiviseringer og forenklinger velkomne. Loven kan
være et tiltag, der bidrager hertil.
Det er for Lokale og Anlægsfonden vigtigt,
- enten at lovforslaget ikke forrykker det armslængdeprincip1
og andre principper, som er
grundlæggende for Lokale og Anlægsfondens virksomhed som selvejende institution og bestyrelsens
arbejde,
- eller at det tydeligt markeres, såfremt en ændring i forhold hertil er tilsigtet, følger eller forberedes
med lovforslaget.
Selvejende institutioner anvendes grundlæggende, når staten ønsker en vis faglig uafhængighed baseret på
armlængdeprincippet. Rammerne fastlægges politisk og ministerielt, men ministeriet blander sig i det konkrete
indhold af beslutninger og institutionens virksomhed. Institutionens formål og opgaver defineres i vedtægter
eller lov, men staten kan ikke instruere en selvejende institution i det daglige. Staten bruger selvejet til at
fastholde, at midlerne anvendes i overensstemmelse med et offentligt fastsat formål, men organisationsformen
er en anden end en styrelse eller myndighed. Som det udtrykkes i Finansministeriets rapport fra 2009 om
selvejende institutioner, s. 9:
”Fælles for de selvejende institutioner er dog, at de organisatorisk er placeret uden for det
ministerielle hierarki, og at en bestyrelse er ansvarlig for institutionens overordnede
virksomhed og opgavevaretagelse. Den relevante minister har således ikke en ulovbestemt
instruktionsbeføjelse over for de selvejende institutioner og kan følgelig ikke uden
1
Grundprincipperne for statens brug af selvejende institutioner er bl.a. beskrevet i Finansministeriets rapport Selvejende
institutioner – styring, regulering og effektivitet (2009) samt senere i bl.a. Rigsrevisionens beretninger om
tilskudsforvaltning og Kulturministeriets redegørelser
lovhjemmel gribe ind over for beslutninger truffet af institutionernes bestyrelse, ændre disse
eller give institutionen påbud om en bestemt sags løsning.” (vores understregning)
og videre s. 15:
”… styringen [skal] give de selvejende institutioners bestyrelser et reelt råderum til selv at
bestemme, hvordan institutionens virksomhed og opgavevaretagelse tilrettelægges.
Udhules bestyrelsens råderum gennem (for) tæt statslig styring og regulering, udhules
bestyrelsens mulighed for at honorere det ansvar for institutionen, som bestyrelsen er
blevet overdraget. Det risikeres dermed, at bestyrelsen (gradvist) fralægger sig ansvaret for
institutionen, så ingen reelt har ansvaret, hvorved en væsentlig del af rationalet bag
anvendelsen af organisationsformen »selvejende institution« falder bort.”
Lokale og Anlægsfonden anbefaler, at der i lovbemærkningerne henvises eksplicit til selvejeformens særlige
karakter og til de grundprincipper, der er citeret ovenfor.
Med dette udgangspunkt har Lokale og Anlægsfonden følgende bemærkninger til lovforslaget:
Rækkevidden af lovforslaget og fortolkningen af forslaget er ikke i alle henseender klar i forhold til
institutionsbestyrelsernes (herunder fondens) kompetencer. I forbindelse med den videre forberedelse af
loven, finder Lokale og Anlægsfonden det ønskeligt, at rækkevidden af lovforslaget i relation til de overordnede
principper og kompetencer præciseres.
Lokale og Anlægsfonden fremhæver følgende eksempler:
1) Ifølge lovforslagets § 3, stk. 1, træffer ”Kulturministeren … afgørelse om tilskud omfattet af denne lov.”
Der kan være grund til at præcisere, om armslængdeprincippet berøres af bestemmelsen. Det ønskes således
præciseret, om bestemmelsen har nogen betydning for fondens bestyrelses kompetence til at træffe afgørelser
om tilskud, eller om kompetencen vil være uændret efter vedtagelse af forslaget. Herunder ønskes præciseret,
om det ovenfor anførte princip, hvorefter ministeren ikke har en ulovbestemt instruktionsbeføjelse over for de
selvejende institutioner, berøres af bestemmelsen.
Jf. forslagets § 3, stk. 2, 1) kan ministeren fastsætte regler om ”tildeling af tilskud, herunder ansøger- og
modtagerkreds, krav til ansøgning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister, beregningsgrundlag og afslag på
tilskud”. Vilkår og betingelser for tilskud efter lov om udlodning af overskud fra lotteri kan følge af bl.a.
forarbejder til lov om udlodning af overskud fra lotteri (og tidligere love), som har dannet forudsætning for bl.a.
fondens praksis både indholdsmæssigt i forhold til kriterier for tilskud og administrativt. Det fremgår ikke, om
sådanne regler skal følge de nuværende lovmæssige forudsætninger mv., eller om ministeren nu får
kompetence til at fastsætte regler på tværs heraf. Lokale og Anlægsfonden ser således gerne præciseret, om
også sådanne lovmæssige forudsætninger derogeres af bestemmelserne i lovforslaget, herunder af § 3.
2) Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kulturministeren kan fastsætte regler om betingelser og vilkår for tilskud. I
bemærkningerne s. 43 anføres:
”Det er hensigten, at der i bekendtgørelse vil blive fastsat konkrete betingelser og vilkår for
tilskud, samt at der kan fastsættes yderligere betingelser og vilkår for tilskud i forbindelse
med tilsagn om tilskud.
Det forventes, at det som udgangspunkt vil blive fastsat i bekendtgørelse, at tilskud vil skulle
anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt til formålet. Der vil også kunne fastsættes
grænser for, hvor stor en andel af tilskuddet, der kan anvendes til specifikke udgiftstyper,
herunder til løn eller generel ledelse og administration, ligesom der vil kunne fastsættes
maksimumssatser for bestemte udgiftstyper, herunder for løn.”
Så vidt ses, lægges der ifølge lovbemærkningerne med lovforslaget op til en mere detaljeret styring. Hvis f.eks.
lønandelen af institutionernes udgifter fastlægges af ministeriet, kan det få vidtrækkende betydning for
tilrettelæggelse af institutionens virksomhed i forhold til allokering af midler til f.eks. rådgivning, undervisning,
vidensdeling mv. Dette kan være problematisk i forhold til det grundlæggende princip om at give de selvejende
institutioners bestyrelser et reelt råderum til selv at bestemme, hvordan institutionens virksomhed og
opgavevaretagelse tilrettelægges.
Lokale og Anlægsfonden ser derfor gerne en præcisering heraf.
Jf. bemærkningerne s. 43 anføres om institutioner, hvor staten har et særligt engagement, at disse:
”skal følge rimelige lønniveauer svarende til de statslige overenskomster for tilsvarende
arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangspunkt ydes efter statens laveste takst.
Det forventes, at kravet vil blive implementeret smidigt over for omfattede
udlodningsmodtagere med henblik på, at der vil kunne tages højde for særlige lokale
forhold, og at kravet vil være nyt for gruppen.”
Bemærkninger kan læses sådan, at der er tale om nye krav til lønniveauer mv. Dette bør præciseres, og det bør
i givet fald også præciseres, hvordan sådanne nye krav adskiller sig fra de nugældende. Det er væsentligt for
institutionerne, at der er klarhed over, om forslaget sigter mod en regulering, der medfører ændrede løn- og
ansættelsesvilkår for institutionens ansatte og evt. ændret honorering af eksterne. Det bemærkes i øvrigt, at
løn og ansættelsesvilkår for ansatte i institutionerne ikke i alle tilfælde vil være sammenlignelige med vilkår for
ansatte i staten.
3) Jf. forslagets § 1, stk. 2, finder loven anvendelse på tilskud på Kulturministeriets område, som er bevilliget på
de årlige finanslove, herunder bevillinger afsat på aktstykker og bevillinger i medfør af lov om udlodning af
overskud fra lotteri, jf. dog stk. 3. Efter § 1, stk. 3, finder loven ikke anvendelse på nævnte tilskud, i det omfang
disse er reguleret i anden lovgivning eller regler udstedt i medfør af anden lovgivning, og lex specialis
princippet omtales en række steder i bemærkningerne til forslaget. Det bør præciseres, om reglerne i lov om
udlodning af overskud fra lotteri og de lovmæssige forudsætninger for denne lov på dette grundlag går forud
for reglerne, jf. lovforslaget. Det gælder særligt i forhold til § 3, stk. 1, hvorefter kulturministeren træffer
afgørelse om tilskud omfattet af forslaget.
4) I forslagets § 2 introduceres bl.a. termerne ”tilskud”, ”driftstilskud”, ”den, der administrerer eller tildeler
tilskud på Kulturministeriets område” og ”tilskudsmodtager”.
Det ønskes præciseret, om også ”den, der administrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område”
anses for ”tilskudsmodtager”. Eller med andre ord: Det ønskes præciseret, om Lokale og Anlægsfondens er at
anse for ”tilskudsmodtager” efter loven, eller om termen ”tilskudsmodtager” er reserveret modtagere af
tilskud fra Lokale og Anlægsfonden.
Dette har så vidt ses grundlæggende den betydning, at såfremt såvel institutioner, der administrerer tilskud,
som modtagere af tilskud i en række henseender, er undergivet samme regler. Konkret vil det betyde, at
reglerne om f.eks. regnskab, revision, budget, lønniveauer mv. overordnet set vil være de samme for fonden
som for modtagerne af støtte fra fonden, som f.eks. små lokale idrætsforeninger. Der er her tale om så
forskellige typer af tilskudsmodtagere, at en ”one fits all-regulering” kan være uhensigtsmæssig eller måske
endda skadelig – også i forhold til regulering på et overordnet niveau. Det er derfor Lokale og Anlægsfondens
opfattelse, at der er behov for at sondre i hvert fald mellem institutionerne og modtagere af støtte fra
institutionerne (fonden og fondens modtagere af støtte). Det er muligt, at der vil ske en nuancering i
forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser mv. efter forslagets vedtagelse. Dette bør i givet fald markeres
også i forarbejderne til lovforslaget.
I bemærkningerne til forslaget anvendes termen ”udlodningsmodtagere”. Fonden forudsætter, at dette begreb
skal forstås synonymt med termen ”tilskudsmodtagere”.
Vi ser lovforslaget som en vigtig anledning til at tydeliggøre balancen mellem uafhængighed og ansvar i forhold
til fonden, og fonden står naturligvis gerne til rådighed for yderligere drøftelser af, hvordan lovforslaget kan
sikre denne balance i praksis.
Med venlig hilsen
Lokale og Anlægsfonden
Kære Kulturministerium,
Fra Odense Symfoniorkester har vi en kort bemærkning til den udsendte Høring fra 2.7.25:
Angående lovforslag sat i høring 2. juli.
Lovforslaget er taget til efterretning, dog med følgende bemærkning:
Det skal klart fremgå fra første kommunikation overfor tilskudsmodtager, hvilken organisation, der står for
puljeadministrationen af de enkelte, tildelte puljer.
Dette i forbindelse med følgende passus fra lovforslaget:
Med lovforslaget bemyndiges ministeren endvidere til at delegere sine beføjelser til
underliggende myndigheder og til at delegere puljeadministration m.v. til andre, herunder
også til private organisationer.
Venlig hilsen
Trine
Oplysningsforbundenes Fællesråd
AOF, DOF, FOF, Fora, LOF
AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora og LOF’s landsorganisation
Kulturministeriet
kum@kum.dk og jng@kum.dk
Roskilde, 21. august 2025
Høringssvar vedr.: Udkast til forslag til lov om administration af tilskud
på Kulturministeriets område
Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte
udkast til forslag og vil indledningsvis fremhæve, at vi bakker fuldt og helt op om det fyldige høringssvar fra
Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Grundlæggende er det vores opfattelse, at udkastet til forslag til lov er et brud på den danske
foreningstradition, hvor det er medlemsdemokratiet, der er det styrende for foreningens drift, udvikling og
fundament (vedtægter). Udkastet til forslag til lov flugter ikke med Regeringens ambitioner om at lette
bureaukratiet for foreninger og står i kontrast til lanceringen af Regeringens ”foreningsudspil” den 19.
august. Endeligt åbner udkastet til forslag til lov for en usikker fremtid, da ministeren får vidtrækkende
beføjelser til at indføre administrative krav. Fremtidige ministre og embedsværk får således mulighed for at
begrænse civilsamfundets selvbestemmelse.
Lovforslaget stiller krav til civilsamfundsorganisationer, så foreningers vedtægter skal indeholde en
bestemmelse om, at nettoformuen skal overgå til staten eller til et formål godkendt af ressortmyndigheden
i tilfælde af foreningens ophør. Det er et særdeles vidtgående krav, idet en andel af de landsdækkende
oplysningsforbunds respektive egenkapitaler stammer fra andre indtægtsformer end statslige tilskud,
ligesom flere af de landsdækkende oplysningsforbund har en historie langt tilbage i tid, hvor man ikke
modtog statstilskud. Vi mener, at dette krav er uacceptabelt.
Lovforslaget vil pålægge de landsdækkende oplysningsforbund budgetvejledningens statslige lønniveauer
og laveste takst for kilometergodtgørelse. Kravene om statslige lønniveauer er indgribende i vore
organisationers personale- og lønpolitik og matcher meget dårligt den arbejdsform, som en række af
medarbejdere i vores organisationer har. En væsentlig del af arbejdet i de landsdækkende
oplysningsforbund matcher efter vores vurdering ikke de statslige forhold. En ændring, som angivet i
lovforslaget, vil medføre store administrative og økonomiske byrder i vores organisationer, da det vil kræve
en gennemgribende omlægning af lønstrukturer, stillingskategorier, pensions- og personalegoder samt
medføre betydelige omkostninger til HR og juridisk bistand. Vi mener, at dette krav er uacceptabelt.
Vi vil gerne påpege, at det er særdeles uhensigtsmæssigt og problematisk, at høringsperioden
hovedsageligt har været placeret i sommerferien.
Oplysningsforbundenes Fællesråd
AOF, DOF, FOF, Fora, LOF
AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora og LOF’s landsorganisation
Afslutningsvis vil vi på baggrund af de fremhævede udfordringer ved lovforslaget foreslå, at lovforslaget
trækkes tilbage eller som minimum ændres, så foreninger friholdes fsva. bemyndigelsesbestemmelserne i §
3, § 5 og § 8 og administreres efter den nuværende praksis.
Med venlig hilsen
Henrik Christensen
Parasport Danmark - Idrættens Hus - DK-2605 Brøndby
www.parasport.dk - info@parasport.dk - CVR nr. 44301318
Brøndby, 22. august 2025
Høringssvar vedrørende lovforslag om administration af tilskud på Kulturministeriets område
Parasport Danmark har modtaget og læst det udsendte lovudkast.
Parasport Danmark finder det fremsatte lovforslag stærkt problematisk og kan tilslutte sig indholdet i det
høringssvar, som Danmarks Idrætsforbund har indsendt på vegne af en række civilsamfundsorganisationer
(DUF, DGI, Firmaidrætten, DFS og DIF).
På vegne af Parasport Danmark,
Ivan Løvstrup,
Direktør
Til: kum@kum.dk
Cc: jng@kum.dk
Fra: Christian Bille-Sandø (cbs@rigsrevisionen.dk)
Titel: Høring over forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område
Sendt: 06-08-2025 14:58
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Kulturministeriet
Ministeriet har den 2. juli 2025 sendt lov om administration af tilskud på Kulturministeriets område i høring.
Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller
regnskabsforhold jf. rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012).
Vi har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Christian Bille-Sandø
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 86 50
cbs@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.
Please confirm receipt of this e-mail.
SAML tlf. 9813 9681
Søndergade 12, 1. mobil 2020 9140
9000 Aalborg E-mail: saml@saml.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt per mail til kum@kum.dk
Cc jng@kum.dk
Aalborg, den 21. august 2025
Svar på høring over udkast til forslag til lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, har følgende bemærkninger til det
udsendte udkast:
Overordnet set finder vi det godt med en regelforenkling og afbureaukratisering samt lempelse af
en række af de krav, der i dag stilles til budget, regnskab og revision.
Ifht. § 6, finder SAML det bekymrende for retssikkerheden, at afgørelser efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Ifht. § 7 har SAML samme bekymring som ifht. § 6.
Ifht. § 12, stk. 4 og 5, at oplysninger kan videregives til andre parter, der administrerer eller tildeler
tilskud på Kulturministeriets område, som ikke er en offentlig myndighed, finder SAML
bekymrende ifht. at der kan ske misbrug af personlige oplysninger samt at disse oplysninger
utilsigtet kommer til offentligt kendskab.
Ifht. § 14 anbefaler SAML, at der fastsættes klageadgang, således at afgørelser efter denne lov eller
efter regler udstedt i medfør af denne lov kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder
SLA
SAMMENSLUTNINGEN AF LOKALARKIVER
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Andkærvej 19, 7100 Vejle
Tlf. 7584 0898 | sla@danskearkiver.dk | www.danskearkiver.dk | CVR: 76 59 40 15
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1202 København K
Tak for invitationen til at afgive et høringssvar over udkast til lov om administration af tilskud på
Kulturministeriets område.
Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) er en interesseorganisation for omkring 540 lokalhistoriske arkiver
i Danmark med mellem 4000 – 5000 frivillige ildsjæle, som fortrinsvis er seniorer.
SLA hilser afbureaukratisering af administrationen og forenkling af krav til tilskudsmodtagere velkommen.
På vegne af Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)
Med venlig hilsen
Henning Sørensen
formand
Lars Froberg Mortensen
sekretariatsleder


Dok. nr. 269869
21. oktober 2025
JNG
Høringsnotat om forslag til lov om
administration af tilskud m.v. på
Kulturministeriets område
Indholdsfortegnelse
1 Høringen...................................................................................................................1
1.1 Høringsperiode...................................................................................................1
1.2 Hørte myndigheder, organisationer m.v. .........................................................1
2 Høringssvarene.......................................................................................................4
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget..........................................................4
2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .......................................4
3 Lovforslaget i forhold til lovudkastet .............................................................10
1 Høringen
1.1 Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om administration af tilskud på Kulturministeriets om-
råde har i perioden fra den 2. juli 2025 til den 21. august 2025 været sendt i høring
hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkast til lovforslag blev den 2. juli endvidere sendt til Kulturudvalget til oriente-
ring.
Herudover blev udkast til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 2. juli
2025.
1.2 Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over de myndigheder, organisationer m.v.,
som er kommet med høringssvar.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om høringsparten havde
bemærkninger til udkastet til lovforslag eller ej.
Offentligt
L 75 - Bilag 1
Kulturudvalget 2025-26
Side 2
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærknin-
ger
Ingen be-
mærkninger
Amatørernes Kunst og
Kultur Samråd
x x
Anti Doping Danmark x x
Arkitektforeningen
Billedkunstnernes for-
bund (BKF)
Danmarks Biblioteksfor-
ening
Danmarks Idrætsforbund x x
Dansk Amatør Teater og
Scenekunst
x x
Dansk Artistforbund
Dansk Erhverv x x
Dansk Firmaidræt x x
Dansk Folkeoplysnings
Samråd
x x
Dansk Forfatterforening x x
Dansk Journalistforbund
Dansk Kulturliv x x
Dansk Kunstnerråd x x
Dansk Live
Dansk Musiker Forbund x x
Dansk Rock Samråd
(ROSA)
Dansk Skoleidræt
Dansk Skuespillerfor-
bund
Dansk Teater
Dansk Trav og Galop
Union
Dansk Ungdoms Fælles-
råd
x x
Danske Biografer
Danske Ensembler, Or-
kestre og Operainstituti-
oner (DEOO)
Danske Fag-, Forsk-
nings- og Uddannelses-
biblioteker
Danske Filminstruktører
Danske Kunsthåndvær-
kere & Designere (DKoD)
Danske Medier
Danske Musik- og Kul-
turskoler
x x
Danske Regioner
Danske revisorer (FSR)
Datatilsynet x x
Det Københavnske Tea-
tersamarbejde
DGI x x
Side 3
DI Turisme, Kultur og
Oplevelser
x x
DILEM
Folkehøjskolernes For-
ening i Danmark
x x
Folkeuniversitetet
Foreningen af Danske
Zoologiske haver og
Akvarier (DAZA)
Foreningen af Kunsthal-
ler i Danmark
x x
Forfatterskolen
Idrættens Analyseinsti-
tut
x x
IFPI (musikselskabernes
brancheorganisation)
Jazz Danmark x x
Kommunernes Landsfor-
ening
x x
Kulturelle Samråd i Dan-
mark
Kulturens Analyseinsti-
tut
KVINFO
Lokale- og Anlægsfonden x x
Odense Symfoniorkester x x
Oplysningsforbundenes
Fællesråd
x x
Organisationen af Dan-
ske Museer
Parasport Danmark x x
Producentforeningen
Rigsrevisionen x x
Sammenslutningen Af
Medier i Lokalsamfundet
(SAML)
x x
Sammenslutningen af
Lokalarkiver
x x
Sammenslutningen af lo-
kale radio- og tv-statio-
ner (SLRTV)
Scenit
Sjællands Symfoniorke-
ster
Sport Event Denmark
Sydslesvigs danske Ung-
domsforeninger
Sønderjyllands Symfoni-
orkester
x x
Team Danmark
TEMPI
Unge Kunstnere og
Kunstformidlere
Side 4
Videnscenter om Handi-
cap
Aalborg Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester
2 Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i indkomne høringssvar.
Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget
ændringer i lovforslaget i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Forslag i høringssvar, der falder uden for rammerne og formål til det lovforslag,
der har været i høring, herunder forslag til bekendtgørelser, er ikke behandlet i
nærværende notat. For forslag til bekendtgørelser i medfør af lovforslaget henvises
til den offentlige høring heraf.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det
udkast, som har været i høring. Her omtales også ændringer, som ikke har bag-
grund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Kulturministeriets egen foran-
ledning.
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget
Dansk Forfatterforening, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Lokalar-
kiver og Sønderjyllands Symfoniorkester har ingen bemærkninger til lov-
forslaget.
Hovedparten af organisationerne, der har indsendt høringssvar med bemærknin-
ger, er positive over for lovforslaget. En række af disse organisationer og øvrige or-
ganisationer rejser dog samtidig en række opmærksomhedspunker, som fremgår af
afsnit 2.2.
2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Bekymring for brede bemyndigelser og øget statslig styring
Danmarks Idrætsforbund, Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI og Parasport Danmark mener, at
udlodningsmodtagere under gruppe 1 i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlod-
ning af overskud fra lotteri med senere ændringer (udlodningsloven) bør undtages
fra lovforslaget, idet det anføres, at det frivillige foreningsliv bygger på et princip
om høj grad af selvbestemmelse, som understøttes i udlodningsloven og folkeoplys-
ningsloven. Det anføres, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser ikke under-
støtter dette, og organisationerne finder, at udlodningsmodtagere i gruppe 1 bør
administreres efter gældende praksis. Dansk Folkeoplysnings Samråd og Op-
lysningsforbundenes Fællesråd mener, at foreninger generelt bør undtages fra
Side 5
lovforslaget. Anti Doping Danmark peger på, at det kan være hensigtsmæssigt
at undtage organisationen fra lovforslaget med henblik på at understøtte en uaf-
hængig bestyrelse.
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Anti Doping Danmark, Danmarks
Idrætsforbund, Dansk Amatør Teater og Scenekunst, Dansk Erhverv,
Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Kulturliv,
Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Idrættens Analyseinstitut, Oplysningsforbundenes Fællesråd og Parasport
Danmark bemærker, at lovforslaget giver kulturministeren brede bemyndigelses-
hjemler. Flere af organisationerne anfører, at det ikke fremgår klart, hvordan be-
myndigelserne vil blive anvendt.
Flere af organisationerne anfører endvidere, at de er bekymrede for, at lovforsla-
gets bemyndigelseshjemler kan medføre øget statslig styring, herunder i forhold til
vedtægter, lønniveauer og it-systemer, og at dette kan svække bestyrelsers auto-
nomi. De er endvidere bekymrede for, at der ikke skelnes mellem forskellige typer
af organisationsformer.
Dansk Musiker Forbund foreslår, at der i bekendtgørelse til lovforslaget fast-
sættes en bestemmelse om, at modtagere af tilskud skal sikre ordentlige løn- og an-
sættelsesvilkår for personer, der udfører arbejde finansieret helt eller delvist af of-
fentlige midler.
Kulturministeriet har noteret ovenstående og har på den baggrund valgt, at lov-
forslaget ændres, så der fremsættes en ny hovedlov om administration af projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område, som ikke omfatter driftstilskud. Lovforsla-
gets bemyndigelser vil herved være afgrænset til projekttilskud m.v. Lovforslaget in-
debærer, at Kulturministeriets lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og
administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med se-
nere ændringer (driftstilskudsloven) videreføres, dog med en nyaffattelse af driftstil-
skudslovens § 7, stk. 3. Som led i nyaffattelsen foreslås det, at bagatelgrænser for
krav om budget, regnskab og revision hæves, og at kommunale institutioner undta-
ges fra revisionskrav, svarende til høringsudkastet. Endvidere foreslås det som led i
nyaffattelsen, at Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere i medfør af udlod-
ningsloven undtages fra krav i budgetvejledningens pkt. 2.4.9. i overensstemmelse
med gældende praksis. Med faste udlodningsmodtagere menes navngivne tilskuds-
modtagere, der i henhold til udlodningsloven modtager et lovbestemt tilskudsbeløb.
Kulturministeriet bemærker, at tværstatsligt krav til visse tilskudsmodtageres løn-
niveauer er fastsat i budgetvejledningens pkt. 2.4.9. Det følger af budgetvejlednin-
gen, at kravet skal stilles, hvis et statsligt driftstilskud årligt udgør 5 mio. kr. eller
derover og forventes at udgøre over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære
driftsindtægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode på fire år eller
mere. Kriterierne indebærer samlet set, at kravet skal stilles, hvor staten har et vist
engagement i forhold til tilskudsmodtager og dermed ikke, når staten har et mindre
engagement. Kravet gøres efter gældende praksis gældende, når der er eksplicit
Side 6
hjemmel hertil. Det gælder f.eks. tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens §
21. Kulturministeriet, hvori der er hjemmel til at fastsætte vilkår for anvendelse af
tilskud.
Videreførelse af driftstilskudsloven indebærer, at der fortsat vil blive skelnet mellem
forskellige organisationsformer i forhold til visse krav.
Kulturministeriet bemærker, at for en række af bemyndigelserne i det fremsendte
lovforslag eksisterer tilsvarende bemyndigelser allerede spredt i forskellig lovgiv-
ning. Kulturministeren har herved i forvejen mulighed for at fastsætte en lang
række af de regler, som lovforslaget giver bemyndigelse til. Kulturministeriet be-
mærker samtidig, at formålet med lovforslaget er at samle og ensarte nødvendige
tilskudsadministrative bemyndigelser i én lov. Undtaget herfra er tilskudsordnin-
ger, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at opretholde særskilt regulering.
Kulturministeriet har valgt at uddybe i lovbemærkningerne, hvordan en række af
bemyndigelsesbestemmelserne vil kunne anvendes, og hvad der i den forbindelse vil
blive forudsat. Det er f.eks. præciseret, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere
regler om anvendelse af bestemte it-systemer alene kan anvendes i forhold til skrift-
lig kommunikation til og fra tilskudsyder og således ikke i forhold til tilskudsmod-
tagers it-systemer i øvrigt. Hensigten er, at der skal kunne stilles krav om, at f.eks.
ansøgninger og afrapporteringer skal indsendes via bestemte it-systemer. I forslag
til bekendtgørelse om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, der vil blive sendt i offentlig høring, vil det endvidere kunne ses, hvordan
lovforslagets bemyndigelser vil blive anvendt.
2.2.2. Krav til regnskab og revision m.v.
Danmarks Idrætsforbund, Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, DGI og Parasport Danmark anfører, at
organisationerne pålægges at følge årsregnskabs- og bogføringsloven, hvilket vil
medføre væsentlige ekstraomkostninger til dokumentation og ekstern revision.
Dansk Erhverv foreslår, at grænserne for kravene til revisorpåtegnet revision bør
hæves, så der tages hensyn til den løbende prisudvikling i samfundet.
Dansk Kulturliv foreslår, at bagatelgrænser for krav om regnskab og revision,
stikprøvemodel og udvælgelseskriterier offentliggøres. Dansk Kulturliv foreslår
endvidere, at der gives mulighed for, at der kan indgås flerårige aftaler om tilsyns-
placering, i tilfælde hvor det kan skifte fra år til år, om statsligt eller kommunalt
driftstilskud er størst.
DI Turisme, Kultur og Oplevelser anbefaler, at Kulturministeriet fastsætter
bagatelgrænser for regnskabs- og revisionskrav svarende til andre ministerområ-
der for at opnå den rette balance mellem risiko for omgåelse af tilskudsregler og
hensynet til besparelser for virksomheder.
Side 7
KL bemærker, at kommunale institutioners regnskaber indgår i det samlede kom-
munale regnskab og dermed revideres som del af dette regnskab. KL foreslår på
den baggrund, at krav om, at kommunale institutioners regnskaber skal revisorpå-
tegnes af en uafhængig revisor bortfalder for kommunale institutioner.
Kulturministeriet har noteret ovenstående og bemærker, at der lægges op til, at
driftstilskudsloven videreføres, jf. afsnit 2.2.1. Det indebærer, at der kan indgås af-
tale om, hvilken myndighed, der har tilsynsforpligtelsen, i tilfælde hvor det kan va-
riere fra år til år hvilken myndighed, der yder det største driftstilskud. Kulturmini-
steriet bemærker samtidig, at det fremgår af bemærkningerne til gældende driftstil-
skudslov, at tilskudsmodtagere som udgangspunkt omfattes af årsregnskabsloven
og bogføringsloven. Det er fastsat i årsregnskabsloven og bogføringsloven, hvornår
disse love finder anvendelse.
Kulturministeriet bemærker, at det forventes at hæve grænsen for krav om revision
af både projekttilskud m.v. og driftstilskud, jf. afsnit 2.2.1, og at grænsen løbende
vil kunne pris- og lønreguleres. For foreningers driftstilskud forventes grænsen for
krav om revision udført af en godkendt revisor dog ikke hævet i forhold til gældende
regler, da der i medfør af gældende driftstilskudslov i forvejen er fastsat en anden
grænse for foreninger, som er højere end for andre driftstilskudsmodtagere.
Kulturministeriet bemærker, at grænserne for krav om regnskab og revision vil blive
fastsat i bekendtgørelser, og at det forventes, at hævede grænser for krav om regn-
skab og revision vil blive modsvaret af risikobaserede kontroller med henblik på at
modvirke risiko for svindel mv. Kulturministeriet bemærker samtidig, at modeller
for risikobaserede kontroller ikke vil blive offentliggjort, da det kan modvirke formå-
let med kontroller.
Kulturministeriet bemærker, at der - svarende til høringsudkastet - lægges op til at
undtage kommunale institutioner fra krav om, at regnskaber skal revisorpåtegnes
af en uafhængig revisor, jf. også afsnit 2.2.1.
2.2.3. Delegation af tilskudsadministration, automatiseret sagsbehandling
og klageadgang
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Dansk Amatør Teater og Scene-
kunst, Dansk Kulturliv, Danske Musik- og Kulturskoler, Folkehøjskoler-
nes Forening i Danmark, Jazz Danmark og Odense Symfoniorkester be-
mærker, at lovforslaget giver kulturministeren bemyndigelse til at delegere pulje-
administration til andre parter, herunder offentlige og private. Flere organisatio-
ner efterlyser i den forbindelse, at det tydeliggøres, hvordan eksterne udpeges til at
varetage puljeadministration, hvordan der sikres transparens herom, og hvordan
det sikres, at private varetager saglig og kompetent puljeadministration fri af egne
interesser.
Side 8
Foreningen af Kunsthaller i Danmark foreslår, at lovforslagets § 3, stk. 1, ju-
steres til: ”Kulturministeren træffer afgørelser om tilskud omfattet af denne lov
gennem udpeget fagligt organ” (det foreslåede er kursiveret).
Lokale og Anlægsfonden ønsker klarhed over, hvilken betydning lovforslagets §
3, stk. 1, hvorefter kulturministeren træffer afgørelse om tilskud omfattet af lov-
forslaget, har i tilfælde, hvor en anden part efter anden lov er bemyndiget til at
træffe afgørelse om tilskud. Herunder ønskes klarhed over, om lovforslagets § 3,
stk. 1, ændrer princippet om, at ministeren ikke har ulovbestemt instruktionsbefø-
jelse i tilfælde, hvor en anden part efter anden lov er bemyndiget til at træffe afgø-
relse om tilskud. Lokale og Anlægsfonden foreslår, at det præciseres, om forud-
sætninger fra lovforarbejder til nuværende og tidligere love derogeres af lovforsla-
gets § 3. Lokale og Anlægsfonden foreslår, at det præciseres, om Lokale og An-
lægsfonden efter loven skal betragtes som ”tilskudsmodtager” eller ”den der admi-
nistrerer eller tildeler tilskud på Kulturministeriets område”.
KL anfører, at øget mulighed for delegation kan medføre opgaveforskydning fra
stat til kommuner. KL anfører i forlængelse heraf, at de ikke er helt enige i vurde-
ringen i lovforslagets afsnit 4 (nu afsnit 5) om, at implementeringen af lovforslaget
ikke vil have nogle konsekvenser for kommunerne. KL bemærker endvidere, at det
vil være uhensigtsmæssigt, hvis kulturministeren kan fastsætte regler om, at kom-
muner, der administrerer delegerede tilskud, skal anvende bestemte it-systemer i
forbindelse med sagsbehandling.
SAML anfører, at det er bekymrende for retssikkerheden, at afgørelser kan træffes
ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Dansk Kulturliv foreslår, at automatiseret sagsbehandling afgrænses til admini-
strative led, og at der sker menneskelig efterprøvelse i væsentlige afgørelser.
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Dansk Amatør Teater og Scene-
kunst, Dansk Folkeoplysnings Samråd, DI Turisme, Kultur og Oplevelser,
Dansk Kulturliv, Dansk Kunstnerråd, Danske Musik- og Kulturskoler, KL
og SAML bemærker, at lovforslaget giver kulturministeren bemyndigelse til at af-
skære klageadgang. Flere af organisationerne anfører, at det er særlig problema-
tisk, når lovforslaget samtidig giver adgang til automatiseret sagsbehandling og
delegation af tilskudsopgaver.
Kulturministeriet har noteret sig ovenstående og har på den baggrund valgt at præ-
cisere i lovbemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2, at det forudsættes, at udvæl-
gelse af anden part sker på baggrund af dennes faglige indsigt og viden inden for
det pågældende tilskudsområde, og at denne part har tilstrækkelige administrative
kompetencer og systemunderstøttelse til tilskudsadministration. Det er endvidere
præciseret, at det forudsættes, at det fremgår tydeligt i forbindelse med opslag af en
pulje, hvem der administrerer puljen.
Side 9
Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 3 (tidligere § 4,
stk. 4), at forvaltningsloven og lov om offentlighed finder anvendelse i forhold til til-
skudsopgaver, som varetages af en anden part på statens vegne. Af lovbemærknin-
gerne til denne bestemmelse følger det, at det bl.a. indebærer, at regler om inhabili-
tet og om aktindsigt finder anvendelse. Endvidere er der i kraft af lovforslagets § 4,
stk. 4 (tidligere § 4, stk. 5), adgang til at føre kontrol med den anden parts admini-
stration af projekttilskud m.v., når opgaven er delegeret til eksterne, herunder selv-
ejende institutioner og foreninger m.v.
Kulturministeriet bemærker, at forslag om, at afgørelser om tilskud skal ske gennem
udpegede faglige organer, forudsætter regulering af, hvordan faglige organer udpe-
ges, hvilket falder uden for lovforslagets reguleringsområde.
Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslagets §
3, stk. 1, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, i det omfang en anden part i hen-
hold til anden lov er bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om projekt-
tilskud m.v. på Kulturministeriets område. I forlængelse heraf ændrer lovforslagets
§ 3, stk. 1, ikke på, at kulturministeren ikke har instruktionsbeføjelse over for den
part, som der ved anden lov er tildelt kompetence til at håndtere tilskudsopgaver,
medmindre den anden part indgår i et underordnelsesforhold til kulturministeren.
Hvorvidt kulturministeren i henhold til lovforslagets § 3, stk. 2, kan fastsætte regler
om tildeling af tilskud m.v., når en anden part efter lov er tildelt kompetence til at
tildele tilskud, afhænger af hvilke nærmere opgaver, den anden part efter loven er
tildelt kompetence til at varetage. Såfremt dette ikke er tydeligt fastsat ved lov, for-
udsættes det, at forarbejder til relevante love, herunder tidligere love, tages i be-
tragtning.
Kulturministeriet bemærker, at en organisation, der modtager tilskud, hvoraf en del
viderefordeles på baggrund af delegation, i henhold til lovforslagets definitioner
både vil skulle betragtes som ”tilskudsmodtager” og ”den der administrerer eller til-
deler tilskud på Kulturministeriets område”.
Kulturministeriet bemærker, at kulturministeren og underordnede myndigheder
alene kan delegere opgaver til en anden part, herunder en kommune, med dennes
accept, idet der ikke består en pligt til at påtage sig opgaven. Kulturministeriet be-
mærker samtidig, at andre parter, der administrerer delegerede tilskud, ikke kan
pålægges at anvende bestemte it-systemer i forbindelse med sagsbehandling.
Kulturministeriet har valgt at præcisere i lovbemærkningerne til § 6, at automatise-
ret sagsbehandling i afgørelsessager vil skulle bygge på objektive kriterier.
Kulturministeriet har valgt at justere lovforslagets § 12 (tidligere § 14), så kulturmi-
nisteren ikke gives generel hjemmel til at afskære klageadgang.
2.2.4. Videregivelse af oplysninger og databeskyttelse
Side 10
Dansk Kulturliv bemærker, at udvidet datahjemmel og krav til digitale formater
må være proportionale. Hertil anbefales, at der indføres et proportionalitetsprincip
i datakrav, klare slettefrister, logning og formålsbegrænsning.
SAML bemærker, at lovforslagets § 12, stk. 4 (nu § 10, stk. 4), indebærer, at der
kan videregives oplysninger til parter, der administrerer og tildeler tilskud på Kul-
turministeriets område, og som ikke er offentlige myndigheder. SAML er bekymret
for, at dette kan medføre misbrug af personlige oplysninger, samt at disse oplys-
ninger utilsigtet kan komme til offentligt kendskab. SAML er af den opfattelse, at
tilsvarende kan gøre sig gældende i forhold til lovforslagets § 12, stk. 5 (nu § 10,
stk. 5).
Datatilsynet bemærker, at lovforslaget i højere grad bør adressere de databeskyt-
telsesretlige aspekter af lovforslaget, både i relation til automatiseret sagsbehand-
ling og i forhold til indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger.
Kulturministeriet har noteret sig ovenstående. Kulturministeriet bemærker, at det
fremgår af lovbemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 1-5 (tidligere § 12, stk. 1-
5), at datahjemlerne alene kan bringes i anvendelse, når det er nødvendigt af hen-
syn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver. For myndigheder kan datahjemlerne
endvidere bringes i anvendelse i forbindelse med udvikling af it-systemer. Kulturmi-
nisteriet bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 6
(tidligere § 12, stk. 6), at regler om sletning af oplysninger vil skulle ske inden for
rammerne af arkivlovens regler om bevaring og kassation af offentlige arkivalier
m.v., samt anden lovgivning, der indeholder krav til opbevaring og sletning.
Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslagets §
10, stk. 4 (tidligere § 12, stk. 4), at det forudsættes, at den bevillingsansvarlige myn-
dighed vil skulle træffe afgørelse om videregivelse af oplysninger omfattet af lov-
forslagets § 10, stk. 1-3 (tidligere § 12, stk. 1-3), til selvejende institutioner og for-
eninger m.v. Det fremgår endvidere, at dette vil skulle ske på baggrund af anmod-
ning om konkrete oplysninger til brug for kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med tilskudsadministration. Den bevillingsansvarlige myndighed vil i den forbin-
delse skulle træffe afgørelse i overensstemmelse med forvaltningsrettens proportio-
nalitetsprincip.
Kulturministeriet bemærker, at lovforslagets § 10, stk. 5 (tidligere § 12, stk. 5), alene
vedrører myndigheders videregivelse af oplysninger til andre myndigheder.
Kulturministeriet har valgt at tilføje et nyt afsnit 4 om forholdet til databeskyttelses-
lovgivningen, og databeskyttelsesretlige aspekter er i højere grad adresseret i be-
mærkninger til lovforslagets §§ 6 og 10 (tidligere § 12).
3 Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det frem-
satte lovforslag en række indholdsmæssige ændringer.
Side 11
Lovforslaget er ændret, så der fremsættes en ny hovedlov om administration af
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, som ikke omfatter driftstilskud.
Lovforslagets bemyndigelser vil herved være afgrænset til projekttilskud m.v. Lov-
forslaget indebærer, at Kulturministeriets driftstilskudslov videreføres, dog med en
nyaffattelse af driftstilskudslovens § 7, stk. 3, jf. også nedenfor. Ændringerne som
følge af, at ny hovedlov ikke omfatter driftstilskud, er:
• Lovforslagets titel er ændret til forslag til lov om administration af projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område.
• § 1, stk. 1-3, og § 8 er ændret.
• § 3, stk. 3, §§ 10-11 og § 15, stk. 2, i høringsudkastet er udgået.
• I lovforslagets del om ændringer i anden lovgivning er en nyaffattelse af § 7,
stk. 3, i driftstilskudsloven tilføjet. Som led heri er det tilføjet, at bagatelgræn-
ser for krav om budget, regnskab og revision for driftstilskud vil kunne hæves i
forhold til gældende regler, og at kommunale institutioner, der modtager drifts-
tilskud, vil kunne undtages fra revisionskrav, svarende til høringsudkastet.
Endvidere er det tilføjet, at Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere i
medfør af udlodningsloven forventes undtaget fra krav i budgetvejledningens
pkt. 2.4.9. i overensstemmelse med gældende praksis.
Der er herudover foretaget følgende ændringer i det fremsatte lovforslag:
• § 12 (tidligere § 14) er ændret, så kulturministeren bemyndiges til at regulere,
men ikke afskære klageadgang.
• Bemærkningerne til en række bemyndigelsesbestemmelser er ændret, så det er
uddybet, hvad bemyndigelsesbestemmelserne vil kunne anvendes til, og hvad
der i den forbindelse vil blive forudsat.
• Et nyt afsnit 4 om forholdet til databehandlingslovgivningen er tilføjet, og data-
beskyttelsesretlige aspekter er præciseret i bemærkninger til lovforslagets §§ 6
og 10 (tidligere § 12).
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-
ter.