Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 265331
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
6. november 2025
Til Kulturudvalget
Til orientering fremsendes hermed kommenteret høringsnotat og de indkomne hørings-
svar vedrørende forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven.
Lovforslaget har været i offentlig høring fra den 22. august til den 19. september.
Det kommenterede høringsnotat og de indkomne høringssvar er offentliggjort på hø-
ringsportalen dags dato.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
L 74 - Bilag 1
Kulturudvalget 2025-26


Dok. nr. 265331
Kommenteret høringsnotat
Høring om forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven
og ændring af folkeoplysningsbekendtgørelsen
Indholdsfortegnelse
1 Høringen...................................................................................................................1
1.1 Høringsperiode...................................................................................................1
1.2 Hørte myndigheder, organisationer m.v. .........................................................1
2 Høringssvarene.......................................................................................................2
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget..........................................................2
2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .......................................3
3 Lovforslaget i forhold til lovudkastet ...............................................................7
1 Høringen
1.1 Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven og ændring af folke-
oplysningsbekendtgørelsen har i perioden fra den 22. august til den 19. september
været i offentlig høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. Lovforsla-
get har til formål at afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige idræts- og for-
eningsliv. Forslaget gennemfører dele af regeringens udspil om afbureaukratise-
ring for foreningslivet, der er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra partner-
skabet om afbureaukratisering for foreningslivet, som regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne) nedsatte i august 2024 med deltagelse af organisatio-
ner fra foreningslivet m.v.
Udkast til lovforslag blev den 22. august endvidere sendt til Kulturudvalget til ori-
entering.
Herudover blev udkast til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 22. au-
gust.
1.2 Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over de myndigheder, organisationer m.v.,
som er kommet med høringssvar.
Offentligt
L 74 - Bilag 1
Kulturudvalget 2025-26
Side 2
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om høringsparten havde
bemærkninger til udkastet til lovforslag eller ej.
Høringspart Bemærkninger Ingen bemærkninger
AOF X
Børne- og Kulturchefforeningen X
Danmarks Idrætsforbund X
Dansk Folkeoplysnings Samråd X
Dansk Ungdoms Fællesråd X
Danske Patienter X
DGI X
DOF X
FORA X
Fritidssamrådet i Danmark X
KL X
2 Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar. Bemærk-
ninger, der ikke vedrører lovforslaget, er ikke medtaget i resumeet.
Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget
ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det
udkast, som har været i offentlig høring.
2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget
AOF Danmark (AOF) er positiv over for ændringerne i lovforslaget, da de efter
AOF’s vurdering adresserer nævneværdige barrierer i aftenskole- og foreningslivet
og vil bidrage til et mere smidigt og tidssvarende regelsæt.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) kvitterer for kulturministerens og regerin-
gens arbejde med at reducere foreningslivets bureaukratiske byrder i regi af part-
nerskabet om afbureaukratisering og senest i regeringens foreningsudspil. DFS
kvitterer endvidere for lovændringens og bekendtgørelsesændringens overordnede
intention om at mindske bureaukratiet og skabe mere fleksibilitet for foreningsli-
vet. FORA henviser i sit høringssvar til, at de tilslutter sig DFS’ generelle og speci-
fikke bemærkninger.
Dansk Oplysnings Forbund (DOF) fremhæver, at de ser med stor tilfredshed på re-
geringens arbejde for at reducere bureaukrati i foreningslivet.
Danske Patienter er positiv over, at Kulturministeriet med lovforslaget har lyttet
til flere af partnerskabets anbefalinger. De vurderer, at ændringerne vil reducere
unødigt bureaukrat til gavn for foreninger og deltagere i folkeoplysende aktiviteter.
Side 3
Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) kvitte-
rer for regeringens fokus på at gøre det lettere at være frivillig og for det hurtige
arbejde med at følge op på partnerskabets anbefalinger i udspillet ”Mindre bøvl –
mere fællesskab”. Organisationerne fremhæver generelt, at de støtter bestræbel-
serne på at fjerne unødigt bureaukrati og anerkender arbejdet i partnerskabet om
afbureaukratisering for foreningslivet.
Fritidssamrådet anerkender formålet om at afvikle bureaukratiske byrder for det
frivillige idræts- og foreningsliv.
KL kvitterer for, at lovforslaget kommer i forlængelse af de anbefalinger, som rege-
ringens nedsatte foreningspartnerskab for afbureaukratisering har givet til rege-
ringen. KL har været meget glade for at deltage aktivt i partnerskabets arbejde og
hilser det velkomment, at regeringen nu arbejder videre med konkrete anbefalin-
ger, der kan lette administrative byrder i og omkring foreningslivet.
2.2 Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1 Lempelse af underskriftskrav for foreningers tilskudsregnskab
AOF, Danske Patienter, DIF, DGI, DUF, DOF, DFS, Fritidssamrådet og KL bak-
ker op om forslaget.
AOF vurderer, at ændringen vil reducere unødigt administrativt arbejde og sikre,
at ledelsesarbejdet kan bruges på udvikling af aktiviteter frem for bureaukrati.
Dette vurderer AOF vil være til gavn for både skoler og kommuner.
KL vurderer, at ændringen vil medføre en smidigere sagsgang, når det fremover
alene er de tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer, der skal underskrive til-
skudsregnskabet. KL vurderer endvidere, at det vil lette arbejdet for foreningerne
og samtidig reducere den administrative opfølgning i kommunerne.
Fritidssamrådet bakker op om lempelsen af krav til foreningernes tilskudsregn-
skab, men gør opmærksom på lovændringens evt. indflydelse på øvrige paragraffer.
De fremhæver, at der alene fremgår en ændring af § 29, stk. 1, 2. pkt. i forhold til
lempelse af krav til foreningernes tilskudsregnskab, men i henhold til § 5, stk. 2 er
bestyrelsen ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelsen af det mod-
tagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og regnskab og dokumentation for virksom-
heden.
Kulturministeriet bemærker, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af den samlede
bestyrelses ansvar over for kommunalbestyrelsen efter § 5, stk. 2, herunder i forhold
til anvendelsen af tilskud, anviste lokaler samt regnskab og dokumentation for virk-
somheden. Ændringen har alene til formål at reducere de administrative byrder i
forbindelse med regnskabsaflæggelse. Der vurderes derfor ikke behov for at ændre §
5, stk. 2.
Side 4
2.2.2 Lempelse af regler om mellemkommunal refusion
AOF, Danske Patienter, DFS, DOF, DIF, DGI og DUF bakker op om forslaget.
AOF anfører, at kravet om fulde personnumre har været en betydelig barriere i
praksis og har afholdt borgere fra at deltage i undervisning på tværs af kommune-
grænser. De vurderer endvidere, at den foreslåede ændring vil styrke mobiliteten
og gøre det lettere for borgere at vælge de tilbud, der passer til deres behov, uanset
bopælskommune.
Børne- og Kulturchefforeningen anerkender lovforslagets formål om at reducere
bureaukratiske byrder for det frivillige idræts- og foreningsliv, men mener, at det
modsatte vil finde sted, når personnumrene ikke længere kan være et redskab i
håndteringen af deltagere i aktiviteterne. Personnumrene anvendes i dag i håndte-
ringen og registreringen af deltagere, og systemerne er sat op til det. Børne- og
Kulturchefforeningen vurderer, at det i praksis vil virke som en forringelse og øget
bureaukratisering.
Fritidssamrådet støtter ikke op om at fjerne kravet om fuldt CPR-nr. ved mellem-
kommunal refusion. De anerkender, at forslaget muligvis betyder, at aftenskolerne
undgår situationer, hvor deltagere ikke ønsker at dele oplysninger om fuldt CPR-
nr., og som følge heraf ikke deltager i aktiviteterne, samt at forslaget ud fra hensyn
til GDPR kan være en hjælp i forhold til foreningers og forvaltningens arbejde med
personoplysninger. Fritidssamrådet vurderer dog, at det kan skabe udfordringer
for kommunernes kontrol, og at det kan gøre det nærmest umuligt at indhente mel-
lemkommunal refusion.
Fritidssamrådet anfører endvidere, at praksis i størstedelen af landets kommuner,
med henblik på at sikre en korrekt afregning, er, at der tjekkes for personnummer
i forhold til, hvor borgeren var bosiddende på tidspunktet for kurset, inden en af-
regning sendes til den pågældende kommune. En lempelse af kravene til oplysnin-
ger for de deltagere, der ikke har bopæl i kommunen, vil efter Fritidssamrådets
vurdering sandsynligvis skabe unøjagtige afregninger samt begrænset mulighed
for kontrol af deltagere. Fritidssamrådet anfører endvidere, at de færre deltagerop-
lysninger kun vil kunne opvejes ved et højere ressourcetræk på forvaltningen. De
deler således ikke Kulturministeriets vurdering af, at lovforslaget med mindre til-
pasninger af sagsgange vurderes at indebære begrænsede implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
KL anerkender, at der kan være flere borgere end tidligere, der udviser forsigtig-
hed med deling af personfølsomme oplysninger, herunder CPR-nr. De noterer sig
desuden, at aftenskolerne oplever, at det kan skabe udfordringer, og i visse tilfælde
også afholde borgere fra at deltage, når de skal indhente fuldt CPR-nr. fra delta-
gere, der bor uden for den kommune, hvor aktiviteten finder sted. KL ønsker et ak-
tivt og levende fritidsliv og er derfor optaget af at fjerne evt. barrierer for borgeres
foreningsdeltagelse.
Side 5
KL bemærker dertil, at nogle kommuner har etableret automatiserede processer,
hvor CPR-nr. anvendes til hurtigt og effektivt at afgøre, hvor deltagere har bopæl,
og om der skal ske mellemkommunal refusion. For disse kommuner vil lovændrin-
gen medføre behov for ændring af praksis, hvilket kan medføre omkostninger i
form af mere manuelt arbejde eller udgifter til tilpasning af digitale systemer. KL
anbefaler derfor, at der i implementeringen af loven tages højde for kommunernes
forskellige praksisser og behov for overgangsordninger.
Kulturministeriet bemærker, at lovændringen har baggrund i en anbefaling fra et
samlet partnerskab om afbureaukratisering for foreningslivet med deltagelse fra
myndigheder, organisationer m.v. Partnerskabet har peget på, at det er unødigt be-
byrdende, at aftenskoler, af hensyn til mellemkommunal refusion, skal indhente
fuldt personnummer fra deltagere, der ikke har bopæl i kommunen, og at kravet kan
medvirke til, at færre melder sig til aftenskolernes kurser.
Kulturministeriet vurderer, at hensynet til, at kommunen kan identificere borgeren
og tilgå oplysninger om borgerens bopæl til brug for mellemkommunale betalinger,
vil kunne opnås ved alene at stille krav om oplysning af navn og adresse samt fød-
selsdato og -år, svarende til hvad der i dag gælder for deltagere med bopæl i kom-
munen.
Kulturministeriet vurderer videre, at en sådan ændring vil kunne bidrage til, at
borgere ikke af denne grund afholder sig fra at tilmelde sig aftenskolekurser, lige-
som det sikres, at der ikke skal indhentes og behandles personoplysninger i videre
omfang end nødvendigt. På den baggrund fastholdes den foreslåede ændring om
lempelse af regler om mellemkommunal refusion.
Kulturministeriet noterer sig bemærkningen fra KL om, at der hos visse kommuner
kan være behov for ændring af praksis, og at KL som følge heraf anbefaler, at der i
implementeringen af loven tages højde for kommunernes forskellige praksisser og
behov for overgang til de nye regler. For at imødekomme dette foreslås der en ud-
skudt ikrafttrædelse, således at loven fortsat træder i kraft d. 1. januar 2026, men at
den specifikke ændring vedrørende mellemkommunal refusion først træder i kraft
fra den 1. juli 2026.
Som følge heraf er det præciseret i lovforslagets punkt 3 om konsekvenser for det of-
fentlige, at den specifikke ændring for visse kommuner kan medføre negative imple-
menteringskonsekvenser, der dog vurderes begrænsede.
2.2.3 Lempelse af krav til fjernundervisning
AOF finder det positivt, at kravet om fysisk tilstedeværelse i mindst 30 pct. af un-
dervisningen fjernes. AOF vurderer, at ændringen vil styrke mulighederne for at
udnytte digitale undervisningsformer og skabe et mere fleksibelt og inkluderende
aftenskoletilbud.
Side 6
DFS bakker som udgangspunkt op om, at der med lovforslaget skabes mere fleksi-
bilitet for aftenskoler ved fjernundervisning, så der ikke længere er krav om, at
mindst 30 pct. af undervisningen skal gennemføres i fællesskab. DFS hæfter sig
imidlertid ved, at man ikke ønsker at åbne for mere end 40 pct. fleksibelt tilrette-
lagt undervisning. DFS foreslår på den baggrund en ændring af lovforslaget, som
sikrer, at en given aftenskole kan lave op til 100 pct. fleksibelt tilrettelagt under-
visning (åbne studiekredse, studieværksteder, workshops m.m.) henover et år, men
hvor kun op til 40 pct. af aftenskolens samlede undervisning hen over et år må af-
vikles digitalt.
DFS foreslår endvidere en sproglig præcisering af terminologien i loven og be-
kendtgørelsen, så ”fjernundervisning” ændres til ”digital undervisning” og ”fælles-
skab” til ”fysisk tilstedeværelse/fremmøde”. Også DOF opfordrer til, at der i loven
indarbejdes en mere moderne term end ”fjernundervisning”, for eksempel digital
eller virtuel undervisning.
DOF bakker op om, at det med lovforslaget bliver muligt at gennemføre fjernun-
dervisning under de fleksible tilrettelæggelsesformer uden krav om fysisk fælles-
skab i minimum 30 pct. af undervisningen. Endelig noterer DOF sig med tilfreds-
hed, at lovforslaget ikke indeholder en generel fjernelse af grænsen på 40 pct., som
aftenskoler af deres tilskud kan anvende til de fleksible tilrettelæggelsesformer.
DIF, DGI og DUF fremhæver, at fysiske fællesskaber er et bærende princip i folke-
oplysningsloven, som understøtter trivsel og reducerer skærmtid. De støtter ikke
forslaget om at ophæve kravet om, at mindst 30 pct. af undervisningen på et fjern-
undervisningshold skal gennemføres i fællesskab, da de mener, at dette trækker i
den forkerte retning væk fra fokus på fysiske fællesskaber. Efter deres opfattelse
giver de gældende regler allerede en fleksibel ramme, der gør det muligt at tilrette-
lægge undervisningen smidigt.
FORA kan til fulde tilslutte sig både generelle såvel som specifikke bemærkninger
i høringssvar fra DFS og henviser til dette.
Fritidssamrådet bakker op om forslaget, samt at undervisningen fortsat skal følge
lovens formålsbestemmelser, og at hovedparten af grundtilskuddet, som en for-
ening modtager til folkeoplysende voksenundervisning, ifølge Fritidssamrådet der-
for bør anvendes til traditionel aftenskoleundervisning frem for eksempel virtuel
undervisning.
KL hilser forslaget velkomment og fremhæver, at det kan øge deltagelsen for bor-
gere, der ikke kan møde fysisk. KL understreger dog, at undervisningen fortsat
skal leve op til lovens formålsbestemmelser om at fremme demokratiforståelse og
aktivt medborgerskab. Samtidig lægger KL vægt på, at kommunalbestyrelsen fort-
sat har kompetencen til at fastsætte grundtilskuddet.
Kulturministeriet noterer sig bemærkningerne vedrørende fjernundervisning, herun-
der både ønsker til yderligere fleksibilitet fra nogle høringsparter og ønsker om at
Side 7
fastholde de nuværende regler fra andre høringsparter. Ministeriet vurderer, at der
med lovforslaget er fundet en passende balance mellem på den ene side hensynet til
fleksibilitet for aftenskoler m.v. og på den anden side hensynet til fortsat at under-
støtte fysiske fællesskaber og traditionel aftenskoleundervisning m.v. Ministeriet fin-
der derfor, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget.
Kulturministeriet vurderer således, at kravet om, at 30 pct. af fjernundervisningen
på det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, er vanskeligt at anvende i praksis
og unødigt begrænsende for aftenskolerne. Med lovforslaget lægges der derfor op til,
at den enkelte aftenskole m.v. selv kan beslutte, om og i hvilket omfang undervis-
ningstimer for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer
skal gennemføres i fællesskab.
Kulturministeriet vurderer samtidig, at det er væsentligt at fastholde de nuværende
regler for, hvor stor en andel af grundtilskuddet en aftenskole m.v. kan afsætte til
fleksible tilrettelæggelsesformer, herunder også fjernundervisning. Dette for at sikre
at hovedparten af midlerne fortsat anvendes til traditionel aftenskoleundervisning.
Kulturministeriet noterer sig herudover forslaget om ændret terminologi for så vidt
angår fjernundervisning. Kulturministeriet bemærker, at forslaget til lempelse af
krav til fjernundervisning har baggrund i en anbefaling fra partnerskabet om afbu-
reaukratisering for foreningslivet og følger samme sprogbrug. Kulturministeriet fin-
der derfor ikke anledning til at ændre i terminologien.
3 Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det frem-
satte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• Der er indsat § 2, stk. 2 i lovforslaget, hvor det fremgår, at § 1, nr. 3 og 4, træ-
der i kraft fra den 1. juli 2026.
• Bemærkningerne til lovforslagets § 2 er ligeledes tilpasset, så det fremgår, at
loven træder i kraft den 1. januar 2026, men at den specifikke ændring vedrø-
rende mellemkommunal refusion træder i kraft fra den 1. juli 2026.
Kulturministeriet har endvidere på egen foranledning foretaget en justering af be-
mærkningerne til § 2 vedrørende lempelse af underskriftskrav for foreningers til-
skudsregnskab. Justeringen indebærer, at det fra lovens ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2026 for alle tilskudsregnskaber, som folkeoplysende foreninger skal aflægge
til kommunen, uanset tidspunkt for ansøgning eller bevilling af tilskuddet, vil være
tilstrækkeligt, at regnskabet er underskrevet af de bestyrelsesmedlemmer, der er
tegningsberettigede for foreningen. Ændringen vurderes at være i overensstem-
melse med lovens formål.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-
ter.


Fremsat den 6. november 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af folkeoplysningsloven
(Lempelser af krav til underskrivelse af tilskudsregnskab, mellemkommunal refusion og fjernundervisning)
§ 1
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af
31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30.
juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov nr.
1682 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Den enkelte forening kan beslutte, om og i hvilket om-
fang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold in-
den for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i
fællesskab.«
2. § 29, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Regnskabet skal som minimum underskrives af forenin-
gens tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.«
3. § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
4. I § 43, stk. 6, udgår », jf. stk. 5, 2. pkt«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 3. § 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse på ansøg-
ninger om tilskud, som er indgivet eller tilskud bevilget før
lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger eller bevillin-
ger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2025-26
Kulturmin., j.nr. 2025-4627
AK002431
Offentligt
L 74 - Bilag 1
Kulturudvalget 2025-26
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af underskriftskrav for foreningers tilskudsregnskab
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Lempelse af krav til fjernundervisning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at afvikle bureaukratiske byr-
der for det frivillige idræts- og foreningsliv. Forslaget gen-
nemfører dele af regeringens (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) udspil om afbureaukratisering af forenings-
livet, som er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra
partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet, som
regeringen nedsatte i august 2024 med deltagelse af organi-
sationer fra foreningslivet m.v.
På baggrund af anbefalingerne lancerede regeringen i august
2025 et foreningsudspil Mindre bøvl – mere fællesskab med
mål om at gøre op med unødvendigt bureaukrati i idræts- og
foreningslivet. Dette lovforslag gennemfører dele af udspil-
let.
Folkeoplysningsloven skal med respekt for forskellige hold-
ninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysen-
de virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende
friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte
initiativtageres idégrundlag.
Med lovforslaget foreslås der tre ændringer i folkeoplys-
ningsloven. Der foreslås en lempelse af krav om, at hele be-
styrelsen skal underskrive foreningens tilskudsregnskab. Der
foreslås endvidere en lempelse af krav til aftenskoler ved
mellemkommunal refusion, så der ikke skal indhentes fuldt
personnummer på deltagere. Endelig foreslås der mere flek-
sibilitet for aftenskoler ved fjernundervisning, så der ikke er
krav om, at 30 pct. af undervisningen på det enkelte kursus
skal gennemføres i fællesskab.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af underskriftskrav for foreningers til-
skudsregnskab
2.1.1. Gældende ret
Folkeoplysningslovens kapitel 8 vedrører regnskab, revision
og tilbagebetaling.
Det er et krav i henhold til § 29, stk. 1, at folkeoplysende
foreninger skal aflægge regnskab til kommunen for tilskud,
som foreningen modtager efter folkeoplysningsloven til bl.a.
folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoply-
sende foreningsarbejde, herunder dokumentation for delta-
gernes samlede egenbetaling.
Det er et krav i henhold til den gældende § 29, stk. 1, 2. pkt.,
i folkeoplysningsloven, at foreningens regnskab skal under-
skrives af samtlige medlemmer af foreningens bestyrelse.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Folkeoplysende foreninger oplever, at det er unødigt bebyr-
dende, at der i folkeoplysningsloven er krav om, at tilskud-
sregnskaber skal skrives under af hele bestyrelsen. I visse
tilfælde er der op til 15 medlemmer i en bestyrelse, hvor-
med kassereren eller andre frivillige kan have en stor opga-
ve med at få alle medlemmer til at skrive under. På den
baggrund har partnerskabet om afbureaukratisering for for-
eningslivet anbefalet lempelse af kravet om underskrift af
tilskudsregnskaber, så det er tilstrækkeligt, at de tegningsbe-
rettigede for foreningen skriver under på regnskabet.
2
Det er Kulturministeriets vurdering, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at lempe kravet til underskrift af tilskudsregn-
skab, så foreningen ikke skal indhente underskrifter fra
samtlige bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med aflæggel-
se af tilskudsregnskab, men kan nøjes med at sikre, at de
tegningsberettigede underskriver regnskabet. Foreningerne
vil derved opleve, at det vil være mindre byrdefuldt at af-
lægge tilskudsregnskab. Ministeriet vurderer, at lempelsen
ikke vil påvirke opfyldelsen for formålet med aflæggelsen
af tilskudsregnskab, da der fortsat vil være krav om, at
regnskabet skal være underskrevet af de bestyrelsesmedlem-
mer, der har ret til at handle og indgå bindende aftaler på
vegne af foreningen. Hensynet til at sikre ansvarlighed og
gennemsigtighed kan derved opnås ved, at foreningens teg-
ningsberettigede bestyrelsesmedlemmer, f.eks. formand og
kasserer, underskriver regnskabet. Der er ikke tilsigtet nogen
ændring af bestyrelsens ansvar i øvrigt, herunder i forhold
til anvendelsen af tilskud, anviste lokaler samt regnskab og
dokumentation for virksomheden.
Det foreslås således at ændre folkeoplysningslovens § 29,
stk. 1, 2. pkt., så det af bestemmelsen vil fremgå, at regn-
skabet som minimum skal underskrives af foreningens teg-
ningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremover, når en folkeop-
lysende forening skal aflægge tilskudsregnskab til kommu-
nen, vil være tilstrækkeligt, at regnskabet er underskrevet
af de bestyrelsesmedlemmer, som er tegningsberettigede for
foreningen, og ikke som i dag, hvor tilskudsregnskabet skal
underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
2.2. Lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommu-
nal refusion
2.2.1. Gældende ret
Det følger af folkeoplysningslovens § 43, stk. 1, at borgeres
deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning ikke er be-
tinget af bopæl i den kommune, hvor aktiviteten finder sted.
Når borgere deltager i folkeoplysende voksenundervisning i
form af undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt
som fleksible tilrettelæggelsesformer efter folkeoplysnings-
lovens kapitel 4 i en anden kommune end dér, hvor de bor,
kan kommunalbestyrelsen som udgangspunkt kræve godt-
gørelse fra den kommune, hvor borgeren har hjemsted (bo-
pæl). Hjemstedskommunen er den kommune, hvor borgeren
er tilmeldt folkeregistret ved begyndelsen af undervisningen
m.v. Dette følger af reglerne om mellemkommunale betalin-
ger i folkeoplysningslovens § 43, stk. 2, og de nærmere
bestemmelser herom i folkeoplysningsbekendtgørelsen nr.
1251 af 12. december 2011.
For borgere, der modtager visse former for hjælp og støtte
efter servicelovens regler, er der dog efter folkeoplysnings-
lovens § 43, stk. 3, særlige regler for, hvilken kommune,
der har betalingsforpligtelsen. Her er det den kommune, som
efter regler fastsat i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område har handle- eller refusionspligten i
forhold til den sociale indsats, som tilskudskommunen kan
kræve godtgørelse fra.
Det følger videre af folkeoplysningslovens § 43, stk. 5, at
foreninger (aftenskoler m.v.), der modtager tilskud til folke-
oplysende voksenundervisning (dog undtaget debatskaben-
de aktiviteter), skal oplyse personnummer til tilskudskom-
munen for deltagere, der har hjemsted i en anden kommu-
ne. Foreningen skal gøre deltagerne opmærksomme på, at
personnummeret vil blive videregivet til kommunalbestyrel-
sen. For borgere, der har bopæl i kommunen, skal der alene
oplyses navn, adresse samt fødselsdato og år.
Efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 6, kan kommunalbe-
styrelsen beslutte, at personer, der ikke har et dansk person-
nummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. § 43, stk. 5, 2.
pkt.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Medlemmer af partnerskabet om afbureaukratisering for for-
eningslivet oplever, at det er unødigt bebyrdende, at aften-
skoler af hensyn til mellemkommunal refusion, skal indhen-
te fuldt personnummer fra deltagere, der ikke har bopæl i
kommunen. Det fremgår af partnerskabets anbefalinger, at
aftenskolerne ofte oplever, at deltagere ikke er parate til at
afgive deres personnumre, og at kravet af den grund kan
medvirke til, at færre melder sig til aftenskolernes kurser. På
den baggrund har partnerskabet om afbureaukratisering for
foreningslivet anbefalet lempeligere regler.
Kulturministeriet vurderer, at hensynet til, at kommunen kan
identificere borgeren og tilgå oplysninger om borgerens bo-
pæl til brug for mellemkommunale betalinger, vil kunne op-
nås ved alene at stille krav om oplysning af navn og adresse
samt fødselsdato og år, svarende til hvad der i dag gælder
for deltagere med bopæl i kommunen.
Kulturministeriet vurderer videre, at en sådan ændring vil
kunne bidrage til, at borgere ikke af denne grund afholder
sig fra at tilmelde sig aftenskolekurser, ligesom det sikres,
at der ikke skal indhentes og behandles personoplysninger i
videre omfang end nødvendigt.
Med lovforslaget foreslås det derfor at ophæve folkeoplys-
ningslovens § 43, stk. 5, så der ikke længere vil være krav til
foreninger, der modtager tilskud til folkeoplysende voksen-
undervisning, om at oplyse fuldt personnummer på deltage-
re, der ikke har hjemsted i kommunen. Det foreslåede vil
indebære, at aftenskolerne m.v. herefter alene vil skulle ind-
hente oplysninger fra deltagere og oplyse om navn, adresse
samt fødselsdato og år for alle deltagere til kommunen, uan-
set om de pågældende har bopæl i eller uden for kommunen.
Tilskudskommunen vil fortsat kunne kræve mellemkommu-
nal betaling fra den ansvarlige kommune efter reglerne i fol-
keoplysningslovens § 43, stk. 2-4, og regler fastsat i medfør
heraf.
3
2.3. Lempelse af krav til fjernundervisning
2.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen yder tilskud til folkeoplysende vok-
senundervisning, jf. folkeoplysningslovens § 2, stk. 2, nr.
1. Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er at
fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og
med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes al-
mene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke
den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til
at deltage aktivt og engageret i samfundslivet, jf. folkeoplys-
ningslovens § 7, stk. 1.
Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervis-
ning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende
aktiviteter, hvortil der som udgangspunkt er knyttet delta-
gerbetaling og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrette-
læggelsesformer, jf. folkeoplysningslovens § 7, stk. 2, 1.
pkt. Som fleksible tilrettelæggelsesformer anses åbne stu-
diekredse, åbne studieværksteder, workshops, fjernundervis-
ning m.v.
Folkeoplysningsloven indeholder regler om kommunalbe-
styrelsens tilskud. Efter lovens § 8, stk. 1, 1. pkt., yder
kommunalbestyrelsen således et grundtilskud til foreningen
til aflønning af lærere og ledere inden for den folkeoplysen-
de voksenundervisning. Kommunalbestyrelsen kan desuden
beslutte, at der ydes supplerende grundtilskud til udgifter til
aflønning m.v. af ledere og lærere inden for folkeoplysende
voksenundervisning for deltagere med handicap i relation til
undervisningen i et konkret emne, jf. folkeoplysningslovens
§ 8, stk. 2.
Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., skal den
enkelte forening (aftenskole m.v.) afsætte 10 pct. af beløbs-
rammen, jf. stk. 1 og 2, til debatskabende aktiviteter, som
kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.
Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 4, kan den enkelte for-
ening (aftenskole m.v.) desuden afsætte op til 40 pct. af den
resterende beløbsramme til hold inden for fleksible tilrette-
læggelsesformer, som kan afregnes på andre udgiftstyper
end lærer- og lederløn. Fleksible tilrettelæggelsesformer om-
fatter åbne studiekredse, åbne studieværksteder, workshops,
fjernundervisning m.v., jf. folkeoplysningsbekendtgørelsens
§ 8, stk. 1, 2. pkt.
Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 5, fastsætter kulturmi-
nisteren regler for anvendelsen af puljerne nævnt i stk. 3 og
4 til hhv. debatskabende aktiviteter og fleksible tilrettelæg-
gelsesformer, og kommunalbestyrelsen kan inden for disse
rammer fastsætte lokale retningslinjer. Hensigten med indfø-
relsen af bemyndigelsen, for så vidt angår fleksibel læring
(fjernundervisning), var at fastsætte regler om, at mindst 30
pct. af timerne for det enkelte hold skal gennemføres i fæl-
lesskab. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg A, side 215. I folkeoplysnings-
bekendtgørelsens § 8, stk. 2, er der fastsat regler herom.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Nogle folkeoplysende foreninger oplever, at folkeoplys-
ningslovens regler om fleksible tilrettelæggelsesformer in-
denfor folkeoplysende voksenundervisning, herunder fjern-
undervisning, er svære at benytte i praksis og dermed er
begrænsende for aftenskolerne. På den baggrund har nogle
medlemmer i partnerskabet om afbureaukratisering for for-
eningslivet anbefalet mere fleksibilitet for aftenskolerne i
tilrettelæggelsen af disse aktiviteter. Konkret efterspørges
det, at aftenskoler frit skal kunne beslutte, hvor stor en andel
af deres samlede tilskud, de ønsker at anvende til fleksibel
tilrettelagt undervisning, samt at der for fjernundervisning
ikke længere er krav om, at mindst 30 pct. af undervisningen
gennemføres i fællesskab for det enkelte hold.
Andre organisationer i partnerskabet er imod at lempe kra-
vene til fjernundervisning med henvisning til vigtigheden af
fysiske fællesskaber for folkeoplysning og trivsel.
Kulturministeriet er enig i, at de nuværende regler om fjern-
undervisning, hvorefter 30 pct. af undervisningen på det
enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, kan være van-
skelige at anvende i praksis. Det er Kulturministeriets vur-
dering, at kravet til fjernundervisning om, at 30 pct. af un-
dervisningen gennemføres i fællesskab for det enkelte hold,
kan ophæves. Ministeriet har lagt vægt på, at ændringen kan
skabe klarere og mere fleksible rammer for aftenskolerne
til gavn for borgere, som af forskellige årsager ikke ønsker
eller har mulighed for at deltage i undervisning med fysisk
fremmøde. Ministeriet har videre lagt vægt på, at undervis-
ningen fortsat vil skulle leve op til lovens formålsbestem-
melser m.v., herunder fremme demokratiforståelse og aktivt
medborgerskab m.v., men at aftenskoler m.v., der ønsker
at tilbyde folkeoplysende fjernundervisning, bør have friere
rammer til selv at kunne tilrettelægge undervisningen for
det enkelte hold m.v., så det giver mening lokalt. Det vil
således være op til den enkelte forening at beslutte, om og
i hvilket omfang, fjernundervisning på det enkelte hold skal
ske i fællesskab.
Kulturministeriet vurderer dog samtidig, at det er væsentligt
at fastholde de nuværende regler for, hvor stor en andel af
grundtilskuddet en forening (aftenskole m.v.) kan afsætte
til fleksible tilrettelæggelsesformer, herunder fjernundervis-
ning. Der bør således fortsat være krav om, at den enkelte
forening skal afsætte 10 pct. af grundtilskudsmidlerne til
debatskabende aktiviteter, og at foreninger af det resterende
grundtilskud højst må afsætte op til 40 pct. til fleksible
tilrettelagte hold såsom studiekredse, åbne studieværksteder,
workshops, fjernundervisning m.v. Dette skal sikre, at ho-
vedparten af midlerne fortsat vil gå til traditionel aftenskole-
undervisning, der ikke f.eks. afvikles virtuelt.
Det foreslås derfor, at der i folkeoplysningslovens § 8, stk.
4, indsættes en bestemmelse om, at det er den enkelte for-
ening, der selv kan beslutte, om og i hvilket omfang un-
dervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for
4
fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fælles-
skab. Som følge heraf foreslås det gældende krav for fjern-
undervisning i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2,
om, at mindst 30 pct. af timerne for det enkelte hold skal
gennemføres i fællesskab, ophævet. Bekendtgørelsen er en
udmøntning af lovens § 8, stk. 5.
Der foreslås ikke ændringer til bemyndigelsesbestemmelsen
i lovens § 8, stk. 5, da bemyndigelsen til kulturministeren
til at fastsætte regler om de puljer, der er nævnt i lovens §
8, stk. 3 og 4, til henholdsvis debatskabende aktiviteter og
fleksibelt tilrettelagt undervisning, fortsat er relevant. Den
foreslåede tilføjelse i stk. 4 vil dog indebære, at det regule-
res direkte i loven, at den enkelte forening kan beslutte, om
og i hvilket omfang undervisningstimerne for fjernundervis-
ning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal
gennemføres i fællesskab, i stedet for i bekendtgørelsen ud-
stedt i henhold til bemyndigelsen i § 8, stk. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at kunne indebære begrænsede positi-
ve implementeringskonsekvenser for kommuner som følge
af forslaget om at lempe kravet til underskrift af tilskud-
sregnskab, så det er tilstrækkeligt, at de tegningsberettigede
for foreningen skriver under, da dette vil kunne reducere
kommuners administrative opfølgning. Lovforslaget vurde-
res endvidere at kunne indebære begrænsede negative im-
plementeringskonsekvenser for kommuner som følge af for-
slaget om, at aftenskoler ikke længere skal oplyse fuldt
personnummer for deltagere, der ikke har hjemsted i kom-
munen, men alene navn, adresse, fødselsdato og år, ligesom
for kommunens egne borgere. Det kan betyde, at der i nogle
kommuner kan være behov for mindre tilpasninger af sags-
gange, der dog vurderes begrænsede, også henset til, at der
er tale om en ensretning af reglerne.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have begrænsede positive admini-
strative konsekvenser for borgerne, da borgerne ikke længe-
re skal oplyse fuldt personnummer ved deltagelse i folkeop-
lysende voksenundervisning i en anden kommune.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august
2025 til den 19. september 2025 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
AOF, Børne- og Kulturchefforeningen, Civilsamfundets
Brancheforening, Danmarks Cirkus Direktør Forening, Dan-
marks Idrætsforbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Dia-
koniråd, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Folkeop-
lysnings Samråd, Dansk Kulturliv, Dansk Live, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Seniorer, DATS – Dansk Amatør Teater
og Scenekunst, Datatilsynet, DGI, DI, Digitaliseringsstyrel-
sen, DOF, Erhvervsstyrelsen (Bedre Regulering), FOF, FO-
RA, Friluftsrådet, Fritidssamrådet i Danmark, Frivilligrådet,
IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, ISOBRO,
KAB, KL, LOF, Sammenslutningen af By- og Markedsfe-
ster og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Begrænsede Begrænsede
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
5
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget vurderes at have begrænsede positi-
ve administrative konsekvenser for borgerne, da
der bliver lempet på administrative krav.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
ke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Folkeoplysende foreninger modtager tilskud fra kommunal-
bestyrelsen til aktiviteter inden for folkeoplysende voksen-
undervisning, herunder almindelig undervisning, fleksible
tilrettelæggelsesformer samt debatskabende aktiviteter, jf.
folkeoplysningslovens kapitel 4.
Folkeoplysningslovens § 8, stk. 1 og 2, indeholder regler
om kommunalbestyrelsens grundtilskud og evt. supplerende
grundtilskud, der gives til foreningen til aflønning af lede-
re og lærere inden for den folkeoplysende voksenundervis-
ning. Efter folkeoplysningslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., skal
den enkelte forening afsætte 10 pct. af beløbsrammen, jf.
stk. 1 og 2, til debatskabende aktiviteter, som kan afregnes
på andre udgiftstyper end leder- og lærerløn.
Efter § 8, stk. 4, kan den enkelte forening desuden afsætte
op til 40 pct. af den resterende beløbsramme til aktiviteter
på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer, som kan
afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og lederløn.
Det følger af stk. 5, 1. pkt., at kulturministeren fastsætter
regler om anvendelse af de puljer, der er nævnt i stk. 3 og
4. Kommunalbestyrelsen kan under hensyntagen til de af
kulturministeren fastsatte regler fastsætte nærmere retnings-
linjer for anvendelse af puljerne. Bemyndigelsen er udmøn-
tet i folkeoplysningsbekendtgørelsen nr. 1251 af 12. decem-
ber 2011.
Ifølge de specielle bemærkninger til lov nr. 1593 af 20.
december 2006, hvor § 8, stk. 5, blev indført, jf. www.fol-
ketingstidende.dk, Folketingstidende 2006-2007, tillæg A,
side 215, var hensigten med indførelsen af bemyndigelsen
i § 8, stk. 5, for så vidt angår fleksibel læring (fjernundervis-
ning), at fastsætte regler om, at mindst 30 pct. af timerne
for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab. I folke-
oplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, er der fastsat regler
herom.
Det foreslås, at der i folkeoplysningslovens § 8 indsættes et
nyt stk. 4, 2. pkt., hvorefter den enkelte forening selv kan
beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimerne for
fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggel-
sesformer skal gennemføres i fællesskab.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det gældende
krav i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, om,
at det for fjernundervisning gælder, at mindst 30 pct. af
timerne for det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab,
ophæves. Forslaget vil derfor medføre, at der ikke vil væ-
re krav til, at fjernundervisning skal gennemføres i fælles-
skab. Det vil således være op til den enkelte forening at
beslutte, i hvilket omfang, fjernundervisning vil ske i fælles-
skab.
Konsekvensen af forslaget vil endvidere være, at den en-
kelte forenings mulighed for at beslutte, om og i hvilket
omfang undervisningstimerne for fjernundervisning på hold
inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres
i fællesskab, vil fremgå direkte i loven, og ikke i forbindelse
med udmøntning af bemyndigelsen i § 8, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Det følger af § 29, stk. 1, 1. pkt., i folkeoplysningsloven,
at folkeoplysende foreninger skal aflægge regnskab til kom-
munen for tilskud, som foreningen modtager efter folkeop-
lysningsloven til bl.a. folkeoplysende voksenundervisning
og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, herunder do-
kumentation for deltagernes samlede egenbetaling.
Det fremgår af folkeoplysningslovens § 29, stk. 1, 2. pkt.,
at de regnskaber, som folkeoplysende foreninger aflægger,
skal underskrives af samtlige medlemmer af foreningens
bestyrelse.
6
Det foreslås, at § 29, stk. 1, 2. pkt., affattes, således, at
regnskabet som minimum skal underskrives af foreningens
tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremover vil
være tilstrækkeligt, at tilskudsregnskabet underskrives af de
medlemmer af bestyrelsen, som er tegningsberettigede for
foreningen.
Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet nogen
ændring af bestyrelsens ansvar i øvrigt, herunder i forhold
til anvendelsen af tilskud, anviste lokaler samt regnskab og
dokumentation for virksomheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af folkeoplysningslovens § 43, stk. 1, at deltagel-
se i folkeoplysende voksenundervisning ikke er betinget af
bopæl i den kommune, hvor aktiviteten finder sted.
Det følger af § 43, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan
kræve godtgørelse for udgifter til voksenundervisning ef-
ter kapitel 4 fra den kommune, hvor deltageren har hjem-
sted. Hjemstedskommunen er defineret som den kommune,
hvor deltageren er tilmeldt folkeregistret ved undervisnin-
gens begyndelse.
Det følger endvidere af § 43, stk. 3, at der i visse tilfæl-
de, hvor deltagere modtager ydelser efter serviceloven, kan
kræves godtgørelse fra handlekommunen eller den refusi-
onspligtige kommune i henhold til reglerne i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Efter § 43, stk. 4, fastsætter kulturministeren nærmere regler
om godtgørelse for undervisning, studiekredse og aktiviteter
tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer efter kapitel
4, herunder regler om opkrævning, samt regler om mellem-
kommunal udligning.
Efter § 43, stk. 5, 1. pkt., skal foreninger, der modtager
tilskud efter kapitel 4, bortset fra debatskabende aktiviteter,
jf. § 8, stk. 3, oplyse navn og adresse samt fødselsdato og
-år til kommunalbestyrelsen på de deltagere, der indgår i
tilskudsberegningen. En forening skal desuden for deltage-
re, der har hjemsted i anden kommune, og som deltager
i undervisning, studiekredse og aktiviteter tilrettelagt som
fleksible tilrettelæggelsesformer, oplyse personnummer, når
deltagerne indgår i tilskudsberegningen. Foreningen skal
gøre deltagerne opmærksomme på, at personnummeret vil
blive videregivet til kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en folkeoply-
sende forening, der modtager tilskud efter folkeoplysnings-
lovens kapitel 4, ikke længere vil skulle indhente person-
nummer på kursusdeltagere, der har bopæl i en anden kom-
mune. I stedet vil disse deltagere alene skulle oplyse navn,
adresse samt fødselsdato og år, svarende til, hvad der i dag
gælder for de øvrige kursusdeltagere.
Det vil således fortsat på baggrund af oplysninger om navn,
adresse samt fødselsdato og år være muligt at identificere
borgeren og borgerens bopæl med henblik på, at tilskud-
skommunen ligesom i dag vil kunne opkræve mellemkom-
munale betalinger efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 2-4,
og regler fastsat i medfør heraf.
Tilskud, der er ansøgt om eller bevilget inden lovforslagets
ikrafttræden, vil skulle følge de regler om oplysning af per-
sonnummer, der var gældende på tidspunktet for ansøgnin-
gen eller bevillingen. Der henvises til opgangsbestemmelsen
i lovforslagets § 2, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Efter folkeoplysningslovens § 43, stk. 6, kan kommunalbe-
styrelsen beslutte, at personer, der ikke har et dansk person-
nummer, kan indgå i tilskudsberegningen, jf. lovens § 43,
stk. 5, 2. pkt.
Det foreslås, at der i § 43, stk. 6, udgår », jf. § 43, stk. 5, 2.
pkt.«.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som
følge af ophævelsen af § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., jf. lovfor-
slagets § 1, stk. 3, om oplysning af personnummer for del-
tagere, der ikke har hjemsted i kommunen. Den foreslåede
ændring i stk. 6, skal alene sikre, der ikke vil blive henvist
tilbage til en ophævet bestemmelse.
Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af stk.
6, hvorfor det fortsat vil være muligt for kommunalbestyrel-
sen at beslutte, at personer, der ikke har dansk personnum-
mer, kan indgå i tilskudsberegningen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse på
ansøgninger om tilskud, som er indgivet eller tilskud bevil-
get før lovens ikrafttræden. Der henvises til § 2, stk. 4 og
bemærkningerne hertil.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, træder
i kraft den 1. juli 2026. Tidspunktet er sat af hensyn til, at
kommuner har tid til at tilpasse eksisterende sagsgange m.v.
til de nye krav.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, ikke skal
finde anvendelse på ansøgninger om tilskud, som er indgivet
eller tilskud bevilget før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger eller bevillinger finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse.
7
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilskud til folke-
oplysende voksenundervisning, der allerede var ansøgt om
og/eller bevilget, inden lovens ikrafttræden, vil skulle følge
de regler om oplysning af personnummer, der var gældende
på tidspunktet for ansøgningen eller bevillingen.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da fol-
keoplysningsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov
nr. 1052 af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28.
marts 2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Den enkelte forening kan af beløbsram-
men, jf. stk. 1og 2, fratrukket 10 pct., jf. stk.
3, afsætte op til 40 pct. til aktiviteter på hold
inden for fleksible tilrettelæggelsesformer, som
kan afregnes på andre udgiftstyper end lærer- og
lederløn.
1. I § 8, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Den enkelte forening kan beslutte, om og i
hvilket omfang undervisningstimerne for fjernun-
dervisning på hold inden for fleksible tilrettelæg-
gelsesformer skal gennemføres i fællesskab.«
§ 29. Foreninger aflægger regnskab for tilskud
efter lovens kapitel 4, 5 og 7, herunder dokumen-
tation for deltagernes samlede egenbetaling ved
virksomhed efter kapitel 4 og 5. Regnskabet skal
underskrives af samtlige medlemmer af bestyrel-
sen.
2. § 29, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Regnskabet skal som minimum underskrives
af foreningens tegningsberettigede bestyrelsesmed-
lemmer.«
Stk. 2-6. ---
§ 43. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. En forening, som modtager tilskud ef-
ter kapitel 4, bortset fra § 8, stk. 3, skal oplyse
navn og adresse samt fødselsdato og -år til kom-
munalbestyrelsen på de deltagere, der indgår i til-
skudsberegningen. En forening skal desuden for
deltagere, der har hjemsted i anden kommune,
og som deltager i undervisning, studiekredse og
aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggel-
sesformer, oplyse personnummer, når deltagerne
indgår i tilskudsberegningen. Foreningen skal gø-
re deltagerne opmærksom på, at personnummeret
vil blive videregivet til kommunalbestyrelsen.
3. § 43, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
9
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
personer, der ikke har dansk personnummer, kan
indgå i tilskudsberegningen, jf. stk. 5, 2. pkt.
4. I § 43, stk. 6, udgår: », jf. stk. 5, 2. pkt.«
10


Side 1 af 1
AOF Danmark
Molestien 7
2450 København SV
Telefon 41 88 77 70
aofdk@aof.dk
www.aof.dk
Høringssvar fra AOF Danmark
Vi ser med tilfredshed på de foreslåede ændringer. De adresserer nævneværdige barrierer i aftenskole- og
foreningslivet og vil efter vores vurdering bidrage til et mere smidigt og tidssvarende regelsæt. Nedenfor
uddyber vi vores støtte til de enkelte ændringer.
Vi vil gerne fremhæve, at ændringerne samlet set frigiver væsentlige ressourcer, så både aftenskoler og
foreninger kan koncentrere sig mere om kernopgaven: undervisning, folkeoplysning og dannelse.
Lempelse af krav om hele bestyrelsens underskrift
AOF Danmark støtter, at kravet om hele bestyrelsens underskrift på tilskudsregnskabet lempes. Ændringen vil
reducere unødigt administrativt arbejde og sikre, at ledelsesarbejdet kan bruges på udvikling af aktiviteter
fremfor bureaukrati. Dette vil være til gavn for både skoler og kommuner.
Lempelse af krav til mellemkommunal refusion
Vi hilser lempelsen af kravene ved mellemkommunal refusion velkommen. Kravet om fulde personnumre har
været en betydelig barriere i praksis og har afholdt borgere fra at deltage i undervisning på tværs af
kommunegrænser. Den foreslåede ændring vil styrke mobiliteten og gøre det lettere for borgere at vælge de
tilbud, der passer til deres behov, uanset bopælskommune.
Mere fleksibilitet ved fjernundervisning
Vi finder det positivt, at kravet om fysisk tilstedeværelse i mindst 30 pct. af undervisningen fjernes. For mange
borgere – herunder personer med handicap, ældre samt borgere i yderområder – kan fysisk fremmøde blive
en barriere. Ændringen vil styrke mulighederne for at udnytte digitale undervisningsformer og skabe et mere
fleksibelt og inkluderende aftenskoletilbud.
Bekymring vedrørende 'hjemmehørende'-begrebet
Vi vil samtidig påpege en bekymring, som ikke er berørt i ændringsforslaget. Begrebet 'hjemmehørende' i
folkeoplysningsloven er fortsat uklart og administreres forskelligt fra kommune til kommune. Dette skaber
uforudsigelighed og byrder for de folkeoplysende foreninger – ikke mindst i lyset af de strukturelle
tilpasninger, som mange aftenskoler gennemfører for at sikre en bæredygtig drift. Vi havde derfor gerne set,
at dette spørgsmål blev håndteret i forbindelse med de aktuelle ændringer.
Overordnet bakker AOF Danmark op om intentionen om afbureaukratisering, og vi står gerne til rådighed for
yderligere dialog om, hvordan lovgivningen kan moderniseres yderligere, så folkeoplysningen kan komme flest
mulige borgere til gavn.
Med venlig hilsen
John Meinert Jacobsen
Adm. Direktør, AOF Danmark
Offentligt
L 74 - Bilag 1
Kulturudvalget 2025-26
Børne- og Kulturchefforeningen | Thisted Kommune | Asylgade 30 | 7700 Thisted
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 1 af 1
10. september 2025
Til Kulturministeriet
Høringssvar
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkast til forslag til
lov om ændring af folkeoplysningsloven samt ændringsbekendtgørelse til
folkeoplysningsbekendtgørelsen.
Børne- og Kulturchefforeningen anerkender, at lovforslaget har til formål at afvikle bureaukratiske
byrder for det frivillige idræts- og foreningsliv, men vi mener desværre, det modsatte vil finde sted, når
personnumrene ikke længere kan være et redskab i håndteringen af deltagerne i aktiviteterne.
Det er den måde, vi i dag kan håndtere og registrere deltagerne i vores arrangementer, og alle
systemer er sat op til det. At tage den mulighed væk vil være det samme som at fjerne et solidt værktøj
i vores daglige arbejde, og både det frivillige idræts- og foreningsliv og kommunerne vil skulle skabe
nye, lokale, individuelle måder at håndtere tilmeldinger på. Det vil i praksis virke som en stor
forringelse og øget bureaukratisering at afskaffe dette.
Børne- og Kulturchefforeningen har ikke kommentarer i øvrigt til udkastet.
Med venlig hilsen
Lars Sloth
Direktør, Thisted Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Søren Jordhøj Aakjær
Direktør for Børn og Unge, Viborg Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Kultur- og Fritidsnetværk
1
Kulturministeriet
Att.: Anders Stein Knudsen
Nybrogade 2
1203 København K
19. september 2025
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven samt æn-
dringsbekendtgørelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker Kulturministeriet for muligheden for at afgive høringssvar til ’Ud-
kast til forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven samt ændringsbekendtgørelse til folkeoplysningsbe-
kendtgørelsen’.
Generelle bemærkninger
DFS vil indledningsvist gerne kvittere for kulturministerens og regeringens arbejde for at mindske foreningsli-
vets bureaukratiske byrder i regi af partnerskabet om afbureaukratisering og senest i regeringens foreningsud-
spil. Den politiske vilje til at prioritere dette er en væsentlig forudsætning for, at folkeoplysende skoler og for-
eninger kan skabe et civilsamfund, hvor ledere, undervisere, frivillige m.fl. kan bruge mere af deres tid på det,
som de brænder for; at skabe dannende og demokratiske fællesskaber. DFS vil derfor også gerne kvittere for
lovændringens og bekendtgørelsesændringens overordnede intention om at mindske bureaukratiet og skabe
mere fleksibilitet for foreningslivet.
Specifikke bemærkninger
DFS noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til en lempelse af krav om, at hele bestyrelsen skal underskrive
foreningens tilskudsregnskab. DFS kvitterer for og bakker op om denne ændring.
DFS noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til en lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal
refusion, så der ikke skal indhentes fuldt personnummer på deltagere, der ikke har bopæl i kommunen. DFS
kvitterer for og bakker op om denne ændring.
DFS noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til at skabe mere fleksibilitet for aftenskoler ved fjernundervis-
ning, så der ikke er krav om, at 30 pct. af undervisningen på det enkelte kursus skal gennemføres i fællesskab.
DFS kvitterer for og bakker – som udgangspunkt – op om denne ændring. DFS hæfter sig imidlertid ved, at det
fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at man ikke ønsker at åbne for mere end 40 pct. fleksibelt
tilrettelagt undervisning, da ”dette skal sikre, at hovedparten af midlerne fortsat vil gå til traditionel aftensko-
leundervisning, der ikke f.eks. afvikles virtuelt.”
DFS foreslår – i forlængelse af ovenstående – en ændring af lovforslaget, som sikrer, at en given aftenskole kan
lave op til 100 pct. fleksibel tilrettelagt undervisning (åbne studiekredse, studieværksteder, workshops mm.)
henover et år, men hvor kun op til 40 pct. af aftenskolens samlede undervisning henover et år må afvikles
2
digitalt. Ændringen fastholder på den ene side lovforslagets intention om at skabe mere fleksibilitet i aftensko-
lernes undervisningstilbud og fastholder på den anden side lovforslagets intention om, at vægten af undervis-
ningen skal være på de fysiske fællesskaber. Den øgede fleksibilitet, som ændringen indebærer, vil medvirke
til, at aftenskolerne kan tilbyde mere undervisning og flere aktiviteter, der appellerer til nye målgrupper, og
som taler ind i aktuelle samfundsdagsordener – fx temaer som grøn omstilling, sundhed og beredskab.
DFS foreslår derudover en sproglig modernisering og præcisering af folkeoplysningslovens og folkeoplysnings-
bekendtgørelsens bestemmelser og bemærkninger om de fleksible tilrettelæggelsesformer, hvor ’fjernunder-
visning (fleksibel læring)’ ændres til ’digital undervisning’, mens ’fællesskab’ ændres til ’fysisk tilstedeværelse’
eller ’fysisk fremmøde’. Den foreslåede ændring af folkeoplysningslovens § 8, stk. 4, kan fx som konsekvens
heraf forfattes på følgende måde: ”Det er den enkelte forening, der selv kan beslutte, om og i hvilket omfang
undervisningstimerne for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemfø-
res digitalt eller ved fysisk tilstedeværelse”.
Vi står til rådighed, hvis der er behov for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Ulrik Kampmann, sekretariatschef for DFS
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 28 medlemsforeninger, der repræsenterer 108
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Dansk Søvnapnø Forening, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen
Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen,
Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen,
Scleroseforeningen, SIND, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
folkeoplysningsloven samt ændringsbekendtgørelse til
folkeoplysningsbekendtgørelsen
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
udkast til forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven samt
ændringsbekendtgørelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen.
Vi er overordnet positive over, at Kulturministeriet har lyttet til en række
af partnerskabets anbefalinger, herunder lempelse af krav om
underskrift af tilskudsregnskaber (anbefaling 31), lempeligere regler om
mellemkommunal refusion (anbefaling 32) og mere fleksibilitet til
tilrettelægggelse af aftenskoleundervisning (anbefaling 34). Disse
ændringer vil fjerne administrativt bøvl og unødigt bureaukrati til gavn
for både foreningerne og de mange borgere, der deltager i
folkeoplysende aktiviteter landet over.
Vi vil dog fremhæve, at lovforslaget fortsat efterlader væsentlige
udfordringer i forhold til lige adgang til lokaler og tilskud for mange
landsdækkende foreninger.
Fortsatte barrierer for lige adgang til lokaler og tilskud
Vi har noteret os, at de delte anbefalinger fra partnerskabet om
lempelse af hjemhørskravet (anbefaling 35) og sikring af lige adgang til
tilskud og lokaler (anbefaling 36) ikke er en del af ændringerne af
folkeoplysningsloven.
Danske Patienter finder det beklageligt, at lovforslaget ikke adresserer
de udfordringer, som mange landsdækkende organisationer møder i
forbindelse med hjemhørskravet og den uensartede adgang til tilskud
og lokaler. Flere af vores medlemsforeninger er organiseret som én
samlet landsforening med lokalafdelinger, der ikke har selvstændige
vedtægter. Det betyder, at de i flere kommuner afskæres fra at få anvist
lokaler, selvom de lokalt løfter præcis samme opgaver som andre
foreninger. Konsekvensen er, at nogle borgere får ringere adgang til
fællesskaber og aktiviteter, alene på grund af organisationsform. Vi
ønsker derfor, at der sikres mere ensartede og gennemsigtige rammer,
så lokalafdelinger af landsdækkende foreninger sidestilles med lokalt
organiserede foreninger, så alle foreninger uanset sektor og
organisatorisk form får lige adgang til de nødvendige ressourcer.
Samtidig varierer kommunernes praksis betydeligt, når det gælder
tildeling af tilskud og lokaler. Det betyder, at en forening kan
anerkendes som folkeoplysende i én kommune, mens en tilsvarende
forening afvises i en anden. Det skaber vilkårlig forskelsbehandling og
ulighed mellem borgere alt efter, hvilken kommune de bor i, og hvilken
forening de engagerer sig i. Vi anbefaler derfor, at der sikres lige
Dato:
16. september 2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
ads@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/2
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
E-mail: kum@kum.dk, cc: askn@sum.dk
Side 2/2
adgang til tilskud og lokaler for alle foreninger, så der sikres bedre
vilkår, uden at der gøres forskel. Det vil styrke civilsamfundet, give
borgere over hele landet mere lige muligheder for at deltage i
foreningsliv og fællesskaber og bidrage til at forebygge ensomhed og
social ulighed i sundhed.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven
samt ændringsbekendtgørelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen
Dato: 19. september 2025
DIF, DGI og DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har den 22. august 2025 modtaget et høringsbrev
vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven samt
ændringsbekendtgørelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen.
Indledningsvist vil vi gerne kvittere for regeringens store fokus på at gøre det lettere at være
frivillig, og ikke mindst den hastighed og grundighed hvormed regeringen har behandlet
anbefalingskataloget i udspillet ”Mindre bøvl – mere fællesskab”. Vores organisationer har alle
siddet med i og bidraget til arbejdet i partnerskabet om afbureaukratisering for foreningslivet,
og vi har derfor med stor interesse læst nærværende høringsbrev og har på den baggrund
følgende bemærkninger:
I relation til punkterne 1 og 2 i høringsbrevet, vurderer DIF, DGI og DUF, at lempelsen af
underskriftskravet for foreningers tilskudsregnskab samt lempelsen af kravet til aftenskolerne
ved mellemkommunal refusion, vil gøre det mindre byrdefuldt at være folkeoplysende forening
og aftenskole. Derfor bakker DIF, DGI og DUF op om disse to forslag.
I relation til punkt 3 i høringsbrevet, vil DIF, DGI og DUF gerne værne om det bærende princip i
folkeoplysningsloven om, at fællesskaber skal være fysiske for at være støtteberettigede. Vores
opfattelse er, at dette princip er vigtigt for at mindske skærmtid og styrke trivslen gennem
fysiske fællesskaber.
Da fysiske fællesskaber er et fundamentalt princip i folkeoplysningsloven, kan DIF, DGI og DUF
ikke se, hvorfor dette princip ikke skal gælde her. Derfor kan vi ikke støtte op om forslaget, der
fjerner kravet om, at mindst 30 pct. af undervisningen på et kursus skal gennemføres i
fællesskaber. Vi mener, at dette trækker i den forkerte retning væk fra fokus på fysiske
fællesskaber. Trivselskommissionen har desuden påpeget vigtigheden af at deltage i fysiske
fællesskaber som en afgørende faktor for trivsel. Efter vores opfattelse giver den nuværende
lovgivning allerede en fleksibel ramme, der gør det muligt at tilrettelægge undervisningen på en
smidig måde. Hertil kommer de kommunale tilskud, som yderligere understøtter denne
fleksibilitet.
Afslutningsvis vil vi takke regeringen for det omfattende arbejde med at fjerne unødigt
bureaukrati i foreningslivet og samtidig opfordre til, at fællesskabsprincippet fortsat fastholdes
som en hjørnesten i folkeoplysningsloven.
Dansk Oplysnings Forbund
Blågårdsstræde 7, 4000 Roskilde
Tlf. 70 20 60 20
post@danskoplysning.dk
CVR.nr.: 54 68 63 15
danskoplysning.dk
Roskilde den 18/9-25
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
folkeoplysningsloven samt ændringsbekendtgørelse til
folkeoplysningsbekendtgørelsen
Dansk Oplysnings Forbund (DOF) takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi vil gerne
indledningsvis fremhæve, at vi ser med stor tilfredshed på Regeringens arbejde for at lette de
bureaukratiske byrder på det danske foreningsliv herunder også aftenskoleforeningerne.
Aftenskolerne i Dansk Oplysnings Forbund er frie og uafhængige aftenskoleforeninger med en stærk
lokal tilknytning til deres kommune og lokalområde, hvilket er en værdi, vi sætter højt.
Bemærkninger
DOF bakker op om, at det med lovforslaget bliver muligt, at det som minimum er foreningens
tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer, der skal skrive under på tilskudsregnskabet.
DOF bakker op om, at det med lovforslaget ikke længere skal være et krav, at aftenskoler skal indhente
cpr. nr. på deltagere, der ikke har bopæl i kommunen.
DOF bakker op om, at det med lovforslaget bliver muligt at gennemføre fjernundervisning under de
fleksible tilrettelæggelsesformer uden krav om fysisk fællesskab i minimum 30 % af undervisningen. DOF
vil samtidig på linje med DFS opfordre til, at der i loven indarbejdes en mere moderne term end
”fjernundervisning” – det kunne være digital undervisning eller virtuel undervisning.
Det er DOF’s klare opfattelse, at digital undervisning i aftenskolerne vil være en lille niche, som særligt
kan have en styrke ift. kursusforløb af meget specifik karakter, hvor deltagere vil skulle findes i en
bredere geografi eller ift. grupper af psykisk sårbare. DOF har en række medlemsskoler, der konkret
arbejder med psykisk sårbare og psykisk syge medborgere, og vi hilser derfor forslaget velkommen.
Afslutningsvis noterer vi os i DOF med tilfredshed, at lovforslaget ikke indeholder en generel fjernelse af
grænsen på 40 %, som aftenskoler af deres tilskud kan anvende til de fleksible tilrettelæggelsesformer.
DOF ser gerne et arbejde frem mod en mere fleksibel folkeoplysningslov, men en fjernelse af grænsen
Kulturministeriet
Att.: Anders Stein Knudsen
Nybrogade 2
1203 København K
Dansk Oplysnings Forbund
Blågårdsstræde 7, 4000 Roskilde
Tlf. 70 20 60 20
post@danskoplysning.dk
CVR.nr.: 54 68 63 15
danskoplysning.dk
på de 40 % vil kunne bidrage til en yderligere skævvridning enkelte steder i landet, mens vi overser den
væsentlige opgave – at få skabt tydeligere og mere gennemskuelige rammer for aftenskoler og
kommuner, så de fleksible tilrettelæggelsesformer kan blomstre til glæde for borgerne. DOF indgår
gerne i et konkret arbejde med det formål, så de fleksible tilrettelæggelsesformer kan bredes ud, så det
ikke som nu er sådan, at 96 % af al fleksibel tilrettelagt undervisning gennemføres i to kommuner
(Videncenter for folkeoplysning).
Vi står naturligvis til rådighed, hvis noget ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Henrik Christensen
Sekretariatsleder
FORA • GAMMEL KONGEVEJ 39G 1. SAL • 1610 KØBENHAVN V • TELEFON: 33 93 00 96 • MAIL: INFO@FORA.DK • WWW.FORA.DK • CVR NR.: 45 78 86 28
Kulturministeriet
Att.: Anders Stein Knudsen
Nybrogade 2
1203 København K
19. september 2025
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven
samt ændringsbekendtgørelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen
Fora takker Kulturministeriet for muligheden for at afgive høringssvar til ’Udkast til
forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven samt ændringsbekendtgørelse til
folkeoplysningsbekendtgørelsen’.
Fora kan til fulde tilslutte sig både generelle såvel som specifikke bemærkninger i
høringssvar fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), hvorfor vi henviser til dette, som
udtryk for Foras holdning og meninger om forslaget.
Med venlig hilsen
Bernhard Trier Frederiksen
Sekretariatsleder
Fritidssamrådet i Danmark
– landssamråd for medarbejdere inden for fritids- og folkeoplysningsområdet i kommunerne
18. sep. 2025
Høringssvar fra Fritidssamrådet i Danmark vedr. forslag til ændringer af
folkeoplysningsloven samt ændringsbekendtgørelse til
folkeoplysningsbekendtgørelsen
Fritidssamrådet i Danmark ønsker indledningsvist at kvittere for muligheden for at gøre
bemærkninger til Kulturministeriets forslag til ændringer af folkeoplysningsloven samt
ændringsbekendtgørelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen.
Ligeledes vil vi gerne meddele vores anerkendelse af formålet om at afvikle bureaukratiske byrder
for det frivillige idræts- og foreningsliv. Og herunder partnerskabets anbefalinger om
afbureaukratisering for foreningslivet. Fritidssamrådet i Danmark er et netværk for ansatte, der
beskæftiger sig med folkeoplysning i de kommunale forvaltninger. Således har vi ift. de indstillede
lovændringer samt revision af Folkeoplysningsloven prioriteret en bred inddragelse af kommunerne
rundt i landet. Vores bemærkninger nedenfor bedes derfor læses i dette landsdækkende
perspektiv.
Vi har noteret, at lovforslaget og ændringsbekendtgørelsen omhandler følgende ændringer:
• En lempelse af krav om, at hele bestyrelsen skal underskrive foreningens tilskudsregnskab.
• En lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion, så der ikke skal
indhentes fuldt personnummer på deltagere, der ikke har bopæl i kommunen.
• Mere fleksibilitet for aftenskoler ved fjernundervisning, så der ikke er krav om, at 30 pct. af
undervisningen på det enkelte kursus skal gennemføres i fællesskab.
Vi vil gerne meddele vores opbakning til det første og tredje forhold vedr. lempelse af krav til
foreningernes tilskudsregnskab, samt mere fleksibilitet omkring fjernundervisning. Dog henvises til
opmærksomhed på disse lovændringers eventuelle indflydelse på øvrige paragraffer. Eksempelvis
fremgår alene en ændring af § 29, stk. 1, 2. pkt. ift. lempelse af krav til foreningernes
tilskudsregnskabet. Men iht. § 5, stk. 2 er bestyrelsen (vores understregning) ansvarlig over for
kommunalbestyrelsen for anvendelsen af det modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og
regnskab og dokumentation for virksomheden.
I forhold til det sidste vil vi desuden tilslutte os ministeriets ønske om, at undervisningen fortsat
følger lovens formålsbestemmelser, herunder fremme demokratiforståelse og aktivt
medborgerskab m.v. Dette ved at fastholde, at hovedparten af tilskuddet fortsat møntes traditionel
aftenskoleundervisning, og ikke f.eks. afvikles virtuelt. Afhængigt af den konkrete udmøntning af
lovændringen, er vi imidlertid usikre på, om aftenskolernes øget fleksibilitet ift. den fleksibel
tilrettelæggelse, herunder fjernundervisning, betyder, at flere deltager på tværs af alle landets
kommuner, og hvilken betydning dette får for administrationen af mellemkommunal refusion.
Herudover vil vi opfordre til, at Ministeriet overvejer om de øvrige procentsatser omkring
grundtilskuddet skal bevares. Dette uddybes nedenfor.
Vi kan imidlertid ikke bakke op om forslaget vedr. lempelse af krav til aftenskoler ved
mellemkommunal refusion, så der ikke skal indhentes fuldt personnummer på deltagere.
Vi anerkender, at forslaget muligvis betyder, at aftenskolerne undgår situationer, hvor deltagere
ikke ønsker oplysninger om fuldt cpr.nr., og som følge heraf ikke deltager i aktiviteterne. Og at
Fritidssamrådet i Danmark
– landssamråd for medarbejdere inden for fritids- og folkeoplysningsområdet i kommunerne
forslaget ud fra hensyn til GDPR kan være en hjælp ift. foreningers og forvaltningens arbejde med
personoplysninger.
Men fjernelse af oplysninger om fulde cpr. nr. vil ud fra vores perspektiv skabe udfordringer i
forhold til kontrol og gøre det nærmest umuligt at indhente mellemkommunal refusion.
Praksis i størstedelen af landets kommuner er, at der tjekkes for cpr.nr. ift. hvor borgeren var
bosiddende på tidspunktet for kurset, inden en afregning sendes til den pågældende kommune.
Dette sker mhp. at sikre en korrekt afregning kommunerne imellem. En lempelse af kravene til
oplysninger ift. de deltagere, der ikke har bopæl i kommunen vil højst sandsynligt skabe unøjagtige
afregninger samt begrænset mulighed for kontrol af deltagere. Med færre deltageroplysninger kan
dette kun opvejes ved et væsentlig højere ressourcetræk på forvaltningen. Vi deler således ikke
Ministeriets vurdering af, at lovforslaget med mindre tilpasninger af sagsgange vurderes at
indebære begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Et alternativ kunne være at udfase mellemkommunal betaling, som er en aftalt praksis mellem flere
kommuner omkring Hovedstaden. Dette alternativ er der imidlertid ikke enighed om blandt alle
kommunerne, bl.a. fordi flere kommuner herved opnår en indtægt, som understøtter økonomien i
forhold til det folkeoplysende område.
Som den afsluttende del af høringssvaret vil vi gerne benytte lejligheden til at opfordre til en
bredere debat af ændringer af Folkeoplysningsloven.
Folkeoplysningsloven fungerer som bekendt som rammelov for aktiviteter og forvaltning af det
folkeoplysende område. Loven er i størstedelen af tilfældene et godt og brugbart afsæt, men med
nutidens og fremtidens fritidsliv og dets organiseringer i konstant forandring, kommer vi i
forvaltningerne ofte til kort, og må ty til hjemmel ved kommunalfuldmagten.
Dette har i mange år affødt drøftelser og ønsker i regi af Fritidssamrådet for ændringer og debat af
Folkeoplysningsloven, og således er håbet, at når ”træet nu alligevel rystes”, at det sker på et bredt
funderet grundlag. Således vil vi afslutningsvist tillade os at nævne bare nogle af de forhold, som
kunne være spændende af debattere ifm. en lovændring. Dette gælder eksempelvis:
• En ensartet definition af hjemmehørende begrebet i aftenskole regi. Det er noget, vi alle er
udfordret af i en tid, hvor rigtig mange aftenskoler dækker flere kommuner. §4, stk. 2, 6.
• Revidering af kravet om, eller afskaffelse af 10 % midler på aftenskoleområdet, §8, stk. 3.
De store aftenskoler laver masser af debatskabende aktivitet, men mange af de mindre
aftenskoler kan ikke leve op til kravene, hvilket betyder, at de hvert år skal betale disse
midler tilbage.
VIFO´s nye undersøge ”Folkeoplysnings i kommunerne” viser i den forbindelse, at det i
79% af de deltagende kommuner sker, at aftenskoler betaler 10%-midler tilbage.
• Samme undersøgelse viser i øvrigt, at Folkeoplysningsbegrebet og afgrænsningen af den
folkeoplysende virksomhed er en overordnet og generel udfordring.
Vi håber, at ovenstående bemærkninger til lovforslaget samt opfordring til en bredere debat
omkring Folkeoplysningslovens bestemmelser bidrager til Ministeriets videre behandling og
overvejelser.
På vegne af Fritidssamrådet i Danmark
Dato: 17. september 2025
Sags ID: SAG-2025-03762
Dok. ID: 3617363
E-mail: ELMT@kl.dk
Direkte: 3370 3167
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høringssvar fra KL om udkast til forslag til lov om æn-
dring af folkeoplysningsloven
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lov om ændring af
folkeoplysningsloven. Lovudkastet kommer i forlængelse af de anbefalinger,
som Regeringens nedsatte foreningspartnerskab for afbureaukratisering har
givet til Regeringen. KL har været meget glade for at deltage aktivt i partner-
skabets arbejde og hilser det velkomment, at Regeringen nu arbejder videre
med konkrete anbefalinger, der kan lette de administrative byrder i og om-
kring foreningslivet.
KL har følgende bemærkninger til lovudkastets tre hovedændringer:
1. Lempelse af underskriftskrav for foreningens tilskudsregnskab
KL hilser initiativet velkomment. Det er fortsat vigtigt, at foreningerne aflæg-
ger tilskudsregnskab til kommunerne, men vi genkender, at de nuværende
krav om underskrift fra hele bestyrelsen kan være tidskrævende og admini-
strativt tungt for både foreninger og kommuner.
KL vurderer, at ændringen vil medføre en smidigere sagsgang, når det frem-
over alene er de tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer, der skal un-
derskrive tilskudsregnskabet. Det vil lette arbejdet for foreningerne og samti-
dig reducere den administrative opfølgning i kommunerne. Derfor ser vi også
positivt på dette forslag.
2. Lempelse af krav til aftenskoler ved mellemkommunal refusion
KL anerkender, at der kan være flere borgere end tidligere, der udviser for-
sigtighed med deling af personfølsomme oplysninger, herunder CPR-numre.
Vi noterer os desuden, at aftenskolerne oplever, at det kan skabe udfordrin-
ger, og i visse tilfælde også afholde borgere fra at deltage, når de skal ind-
hente fuldt CPR-nummer fra deltagere, der bor uden for den kommune, hvor
aktiviteten finder sted.
KL ønsker et aktivt og levende fritidsliv i kommunerne, og vi er derfor opta-
gede af at fjerne eventuelle barrierer for borgernes aktive foreningsdelta-
gelse. Samtidig bemærker KL, at nogle kommuner har etableret automatise-
rede processer, hvor CPR-nummeret anvendes til hurtigt og effektivt at af-
gøre, hvor deltagere har bopæl og om der skal ske mellemkommunal refu-
sion.
For disse kommuner vil lovændringen medføre behov for ændring af praksis,
hvilket kan medføre omkostninger i form af mere manuelt arbejde eller udgif-
ter til tilpasning af digitale systemer. KL anbefaler derfor, at der i implemen-
teringen af loven tages højde for kommunernes forskellige praksisser og be-
hov for overgangsordninger.
Dato: 17. september 2025
Sags ID: SAG-2025-03762
Dok. ID: 3617363
E-mail: ELMT@kl.dk
Direkte: 3370 3167
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
3. Lempelse af krav til fjernundervisning.
KL konstaterer, at fleksible tilrettelæggelsesformer, herunder fjernundervis-
ning, har været en succes for nogle aftenskoler. Ifølge aftenskolerne er det
lykkes at ramme en ny målgruppe og derfor ønskes større frihed til selv at
beslutte, om og i hvilket omfang undervisning med fleksible tilrettelæggel-
sesformer skal gennemføres i fællesskab.
KL arbejder for, at alle borgere skal have mulighed for at deltage aktivt i for-
eningslivet, herunder i aftenskolernes aktiviteter. Det gælder også borgere,
der har vanskeligt ved at deltage i fysisk fællesskab fx grundet helbred, mo-
bilitet eller geografisk afstand.
KL hilser forslaget velkomment. Det er samtidig væsentligt for KL, at aktivite-
terne – også de fleksible tilrettelagte – fortsat lever op til lovens formålsbe-
stemmelser om at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.
KL lægger vægt på, at kommunalbestyrelsen fortsat har kompetencen til at
fastsætte grundtilskud og evt. supplerende grundtilskud til aftenskoleområ-
det, og at dette samt øvrige forhold omkring tilskud til området ikke påvirkes
med bortfaldet af 30%-reglen for fleksible tilrettelæggelsesformer.
KL ser frem til det videre arbejde med lovforslaget og står gerne til rådighed
med yderligere input.
Med venlig hilsen
Else Marie Thorgaard
Specialkonsulent
KL