Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for nordisk samarbejde

UDKAST af august 2025
Forslag
til
Lov om ændring af lov om nordisk samarbejde
(Valg af 16 suppleanter til Nordisk Råds danske delegation)
§ 1
I lov nr. 185 af 28. april 1971 om nordisk samarbejde, som ændret ved lov
nr. 263 af 22. maj 1974, lov nr. 220 af 16. maj 1984, lov nr. 521 af 4. de-
cember 1985 og lov nr. 841 af 18. december 1991, foretages følgende æn-
dring:
1. § 3, stk. 2, 2. pkt. affattes således:
»På tilsvarende måde vælges 16 suppleanter, der indtræder i stedet for med-
lemmerne, når nogen af disse er forhindret. Udpegningen af suppleanter skal
ske på en sådan måde, at Nordisk Råds danske delegation så vidt muligt
afspejler folketingets sammensætning. «
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Offentligt
L 69 - Bilag 1
Udenrigsudvalget 2025-26
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Lov nr. 185 af 28. april 1971 med senere ændringer om nordisk samarbejde
indeholder bl.a. regler om valg af medlemmer og suppleanter til Nordisk
Råds danske delegation.
Dette lovforslag har til formål at ændre reglerne for valg af suppleanter til
Nordisk Råds danske delegation.
Baggrunden for forslaget er, at den gældende ordning, hvor suppleanten er
valgt som personlig stedfortræder for et af delegationens medlemmer, ikke
er hensigtsmæssig med henblik på at sikre fuldtallighed på Nordisk Råds
møder.
UDKAST
3
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samar-
bejde. Nordisk Råd blev dannet i 1952. Rådet er initiativtagende og har i
øvrigt de opgaver, der fremgår af Helsingforsaftalen. Overenskomsten un-
dertegnedes den 23. marts 1962 og trådte i kraft den 1. juli samme år. Den
oprindelige tekst er ændret ved overenskomster, som undertegnedes den 13.
februar 1971, den 11. marts 1974, den 15. juni 1983, den 6. maj 1985, den
21. august 1991, den 18. marts 1993 og den 29. september 1995. De seneste
ændringer trådte i kraft den 2. januar 1996.
Nordisk Råd kan agere i forhold til de nordiske landes regeringer eller til
Ministerrådet ved at vedtage rekommandationer, rette henvendelser og af-
give udtalelser.
Arbejdet for folketingsmedlemmerne i Nordisk Råd består bl.a. i at:
• deltage i arbejdet i udvalgene og Nordisk Råds Præsidium
• fremsætte forslag og anbefalinger til de nordiske regeringer
• stille spørgsmål til de nordiske ministre eller regeringer
• kontrollere at beslutninger i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd
gennemføres nationalt
Det fremgår af Helsingforsaftalens artikel 47, at ”Rådet består af 87 valgte
medlemmer, regeringsrepræsentanter og repræsentanter for Færøernes
landsstyre, Grønlands landsstyre samt Ålands landskapsstyrelse. Af med-
lemmerne vælger Danmarks folketing seksten, Finlands riksdag atten, Is-
lands alting syv, Norges storting og Sveriges riksdag hver tyve, samt Færø-
ernes lagting, Grønlands landsting og Ålands lagting hver to. Desuden væl-
ger hver forsamling et tilsvarende antal suppleanter”. Det fremgår tillige af
artiklens stk. 4, at valg af medlemmer og suppleanter foretages årligt og
gælder for tiden indtil næste valg. Ved valg skal forskellige politiske me-
ningsretninger gives repræsentation i rådet. Efter artikel 47, stk. 5, kan kun
medlemmer af den forsamling, der har foretaget valget, være valgt medlem
eller suppleant i rådet.
UDKAST
4
Det fremgår videre af Helsingforsaftalens artikel 48, stk.1, at ”Danmarks
Riges delegation består af de af Folketinget valgte medlemmer og de af re-
geringen udpegede repræsentanter samt Færøernes og Grønlands i andet
stykke nævnte delegationer”. Af andet stykke fremgår det, at ”Færøernes
delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af landsstyret
udpegede repræsentanter. Grønlands delegation består af de af Landstinget
valgte medlemmer og de af landsstyret udpegede repræsentanter”.
De 87 medlemmer af Nordisk Råd har mulighed for at danne partigrupper.
Partigrupperne skal bestå af mindst 4 medlemmer og have repræsentanter
fra mindst 2 lande. Der er i øjeblikket 5 partigrupper i Nordisk Råd. Det er
op til de enkelte lande at fastsætte de nærmere regler for valg af medlemmer
og suppleanter. Reglerne i Helsingforsaftalen suppleres på den baggrund af
bestemmelser i lov om nordisk samarbejde vedrørende valg af medlemmer
og suppleanter til den danske delegation. Det fremgår således af § 3, stk. 1,
i lov om nordisk samarbejde, at folketingets valg af medlemmer til Nordisk
Råds danske delegation sker efter afholdelse af valg til folketinget samt ved
begyndelsen af hvert folketingsår.
Det fremgår endvidere af § 3, stk. 2, at valget sker efter forholdstal. For
hvert medlem vælges på samme måde en suppleant, der indtræder i Nordisk
Råds danske delegation, når medlemmet er forhindret. Som oplyst af folke-
tinget har det i praksis været administreret således, at hvis et medlem er for-
hindret, så spørges suppleanten om deltagelse. Hvis suppleanten ikke kan
deltage, forsøges pladsen besat blandt suppleanterne inden for samme par-
tigruppe i Nordisk Råd, som så besætter pladsen med et medlem fra et andet
nordisk parlament. Dette resulterer ofte i, at delegationen ikke er fuldtallig
til Nordisk Råds møder.
Det fremgår af § 3, stk. 3, at medlemmer og suppleanter skal være medlem-
mer af folketinget. Hvis et medlem eller en suppleant udtræder af rådet (Nor-
disk Råd) eller af folketinget, vælger folketinget en anden i hans sted.
Nordisk Råd har den 31. oktober 2024 vedtaget en rekommandation om re-
vision af Helsingforsaftalen stillet til de nordiske regeringer. I Nordisk Råds
rekommandation til de nordiske regeringer foreslås det, at udnævne en nor-
disk kommission, som skal udarbejde konkrete ændringsforslag til en opda-
teret version af Helsingforsaftalen, herunder, nye artikler om nordisk sam-
arbejde indenfor forsvars- og sikkerhedspolitik, civil sikkerhed, beredskab
og samfundssikkerhed, klima, børn og unges rettigheder, grænsehindringer.
Endvidere stilles der forslag om at opdatere artikler indenfor det sociale om-
råde, børn og unge, uddannelse, forskning, kultur og sprog, miljø inklusive
UDKAST
5
biodiversitet og natur og digital infrastruktur. Endelig omtales spørgsmålet
om parter i Helsingforsaftalen om en styrket deltagelse i det nordiske sam-
arbejde for Grønland, Færøerne og Åland.
2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende model for valg af suppleanter til Nordisk Råds danske de-
legation, hvorefter suppleanterne er personligt valgt for det enkelte medlem,
har vist sig i praksis at medføre udfordringer i forhold til at sikre fuldtallig
repræsentation i Nordisk Råd i den situation, hvor både det valgte medlem
og suppleanten er forhindret i at deltage i mødet. Konsekvensen heraf er, at
det i en række situationer ikke har været muligt at være repræsenteret ved
16 medlemmer fra Danmark til Nordisk Råds møder.
Nordisk Råds danske delegation har foreslået, at der indføres en ordning,
der svarer til den, der anvendes for valg af medlemmer af Udenrigspolitisk
Nævn, jf. § 1 i lov nr. 54 af 5. marts 1954 om Det Udenrigspolitiske Nævn,
hvorefter der vælges lige så mange suppleanter som medlemmer, der ind-
træder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret, herunder
at disse suppleanter ikke er personligt valgt i forhold til det enkelte medlem.
Udpegningen af suppleanter skal sikre, at delegationen så vidt muligt afspej-
ler folketingets sammensætning.
Det er hvert enkelt land, der selv fastlægger reglerne for valg af suppleanter.
Udenrigsministeriet har kendskab til, at praksis i de øvrige nordiske parla-
menter er, at der i overvejende grad anvendes en model med ikke-personlige
suppleanter, da dette sikrer den størst mulige fleksibilitet.
Udenrigsministeriet finder, at ordninger, der fremmer størst mulig dansk
parlamentarisk repræsentation i Nordisk Råds arbejde bør fremmes. Det er
i den forbindelse ministeriets vurdering, at en ordning med ikke-personlige
suppleanter, der svarer til bestemmelsen om valg af suppleanter til Det uden-
rigspolitiske Nævn, vil medvirke til at fremme dette mål.
Udenrigsministeriet foreslår på den baggrund, at der indføres en ordning for
valg af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation, hvorefter der vælges
16 ikke-personlige suppleanter som medlemmer af Nordisk Råds danske de-
legation.
Dette vil medføre, at det bliver muligt at indkalde forskellige suppleanter
ved et medlems fravær. Ordningen vil ikke ændre, at Færøernes lagting og
UDKAST
6
Grønlands Inatsisartut (tidligere betegnet Landstinget) hver vælger to med-
lemmer og tilsvarende antal suppleanter jf. Helsingforsaftalens artikel 47.
Udpegningen af suppleanter skal ske på en sådan måde, at delegationen så
vidt muligt afspejler folketingets sammensætning, således at der leves op til
princippet om forholdstal, jf. § 3, stk.2, 1 pkt.
Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive administreret således, at når et
medlem er forhindret i at deltage, indkaldes en suppleant fra samme parti.
Såfremt ingen fra samme parti kan deltage, indkaldes en suppleant fra et
parti i folketinget, der tilhører samme nordiske partigruppe. Ved nordisk
partigruppe forstås det partisamarbejde i Nordisk Råd, som partierne er
medlemmer af. Såfremt ingen danske medlemmer fra samme nordiske par-
tigruppe kan deltage, indkaldes en suppleant fra et andet parti. Suppleanten
skal være medlem af folketinget, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt.
Herværende lovforslag, der vedrører folketingets valg af suppleanter, vil
som nævnt ikke få praktisk betydning for Færøerne og Grønland, da den
alene angår valg af suppleanter for den danske del af delegationen. Der er
dermed ingen sammenhæng mellem dette lovforslag, og drøftelsen af en
eventuel fremtidig ændring af Helsingforsaftalen i relation til repræsentati-
onen for Grønland, Færøerne og Åland i Nordisk Råd.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamiljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
UDKAST
7
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. december 2023 til den 8.
januar 2024 (35 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Beskæftigelsesministeriet
Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender (Grønland)
Digitaliseringsministeriet
Digitaliseringsstyrelsen
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Finansministeriet
Foreningen Norden
Forsvarsministeriet
Færøernes Landsstyre
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Økonomiministeriet
UDKAST
8
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skatteministeriet
Social- og Boligministeriet
Statsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
UDKAST
9
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
x
UDKAST
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 1, at Danmark skal vælge
16 medlemmer til Nordisk Råd. Det fremgår tillige af artiklens stk. 4, at valg
af medlemmer og suppleanter foretages årligt og gælder for tiden indtil næ-
ste valg, og at der ved valg skal gives repræsentation i rådet (Nordisk Råd)
til forskellige politiske meningsretninger.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om nordisk samarbejde, at folketingets valg
af medlemmer til Nordisk Råd sker efter afholdelse af valg til folketinget
samt ved begyndelsen af hvert folketingsår.
Det fremgår af § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om nordisk samarbejde, at valget af
medlemmer til Nordisk Råds danske delegation sker efter forholdstal.
Det fremgår af § 3 stk. 2, 2. pkt., at for hvert medlem vælges på samme
måde en suppleant, der indtræder i rådet, når medlemmet er forhindret.
Det fremgår af § 3, stk. 3, at medlemmer og suppleanter skal være medlem-
mer af folketinget.
Det foreslås at nyaffatte § 3 stk. 2, 2. pkt., således, at der vælges 16 ikke-
personlige suppleanter som medlemmer af Nordisk Råds danske delegation.
Udpegningen af suppleanter skal ske på en sådan måde, at Nordisk Råds
danske delegation så vidt muligt afspejler folketingets sammensætning.
Medlemmer og suppleanter skal være medlemmer af folketinget, jf. § 3, stk.
3, 1. pkt.
Suppleanten deltager i mødet i Nordisk Råd, når det pågældende medlem er
forhindret.
Med henblik på at sikre, at udpegningen af suppleanter afspejler folketingets
sammensætning, forudsættes det, at når et medlem er forhindret i at deltage,
indkaldes en suppleant fra samme parti, der er medlem af folketinget. Så-
fremt ingen fra samme parti kan deltage, indkaldes en dansk suppleant fra
UDKAST
11
samme nordiske partigruppe. Såfremt ingen fra samme nordiske partigruppe
kan deltage, indkaldes en stedfortræder fra de andre partier.
Den foreslåede ændring vil således indebære, at det sikres, at der kan vælges
blandt flere suppleanter til møder i Nordisk Råd, når medlemmerne ikke har
mulighed for at deltage, og at Nordisk Råds danske delegation fremadrettet
har større mulighed for at være repræsenteret til Nordisk Råds møder, hvil-
ket er vigtigt for at sikre, at danske synspunkter afspejles i rådets arbejde.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre, at Færøernes Lagting og Grønlands
Inatsisartut (tidligere betegnet Landstinget) hver vælger to medlemmer og
tilsvarende antal suppleanter, jf. Helsingforsaftalens artikel 47.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026. Den foreslåede ord-
ning vil herefter finde anvendelse for valg af suppleanter efter afholdelse af
næste valg til folketinget.
Den foreslåede ændring gælder ligesom hovedloven for Færøerne og Grøn-
land.
Lovforslaget har været forelagt de færøske og grønlandske myndigheder,
der ikke har haft bemærkninger til forslaget.
UDKAST
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om nordisk samarbejde, jf.
lov nr. 185 af 28. april 1971 om
nordisk samarbejde, som ændret
ved lov nr. 263 af 22. maj 1974,
lov nr. 220 af 16. maj 1984 og lov
nr. 521 af 4. december 1985 og lov
nr. 841 af 18. december 1991, fo-
retages følgende ændring:
§ 3. ---
Stk. 2. Valget sker efter forholds-
tal. For hvert medlem vælges på
samme måde en suppleant, der ind-
træder i rådet, når medlemmet er
forhindret.
1. § 3 stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»På tilsvarende måde vælges 16
suppleanter, der indtræder i stedet
for medlemmerne, når nogen af
disse er forhindret. Udpegningen af
suppleanter skal ske på en sådan
måde, at Nordisk Råds danske de-
legation så vidt muligt afspejler fol-
ketingets sammensætning.«


1/3
Dato
26-09-2025
Enhed:
NORATL
Sagsbehandler:
Ari Seward
Sagsnummer.
23/03530
Høringssvar
Indholdsfortegnelse
1. Høringssvar .........................................................................................................1
1.1. Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender (Grønland)...............1
1.2. Finansministeriet......................................................................................................2
1.3. Foreningen Norden...................................................................................................2
1.4. Skatteministeriet ......................................................................................................2
1.5. Social- og Boligministeriet........................................................................................3
1.6. Statsministeriet ........................................................................................................3
1.7. Uddannelses- og Forskningsministeriet ...................................................................3
1. Høringssvar
1.1.Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender (Grønland)
Kære Julie
Tak for det fremsendte ændringsforslag af lov om nordisk samarbejde.
Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender har ingen bemærkninger.
Men vi har bemærkninger til ikrafttrædelsestidspunkt, hvor der står:
“Den foreslåede ændring gælder ikke for Færøerne og/ eller Grønland, da hovedloven ikke
gælder for Færøerne og/ eller Grønland”.
“Og/ eller” står normalt enten som “ Færøerne og Grønland” eller “Færøerne eller
Grønland” og ikke med en “/“ imellem.
Mvh Upaluk
Offentligt
L 69 - Bilag 1
Udenrigsudvalget 2025-26
2/3
1.2.Finansministeriet
Kære Jens
Er det korrekt forstået, at lovforslaget ikke vil medføre merudgifter?
Dbh.
Niels
1.3.Foreningen Norden
Til rette vedkommende.
Foreningen NORDEN bakker op om at tage de nødvendige skridt til at ændre lov nr. 185 af
28. april 1971 om nordisk samarbejde jf. Lov om nordisk samarbejde (retsinformation.dk).
Vi har alle en interesse i, at arbejdet i delegationen til Nordisk Råd opnår større tilslutning.
Derfor glæder det os, at Nordisk Råds danske delegation, v. fungerende formand Annette
Lind (S), har taget dette initiativ.
Ydermere finder vi det positivt, at der i udkastet er taget højde for, at udpegningen af
suppleanter skal ske på en sådan måde, at Nordisk Råds danske delegation så vidt muligt
afspejler folketingets sammensætning. Ved et medlems fravær vil dette betyde, at man vil
have flere mulige suppleanter at trække på, end tilfældet er nu, men man vil samtidig sikre
sig, at suppleanten i videst muligt omfang reflektere folketingets sammensætning.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed, Foreningen NORDEN
1.4.Skatteministeriet
Kære Jens
Tak for denne.
SKM har ikke bemærkninger til den foreslåede ændring af reglerne for valg af
suppleanter til
delegationen.
Dbh.
Sara
3/3
1.5.Social- og Boligministeriet
Til Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet har ved e-mail af 5. december 2023 anmodet Social-, Bolig- og
Ældreministeriet om eventuelle bemærkninger til den omhandlede høring.
Det meddeles herved, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har bemærkninger til
høringen.
Med venlig hilsen
Louise Fuglsang Olsen
1.6.Statsministeriet
Kære Mads
STM har kontaktet os og bemærker, at det ikke er helt korrekt, hvad der står om
territorialbestemmelsen, nærmere bestemt jf. de specifikke bemærkninger §2:
”Den foreslåede ændring gælder ikke for Færøerne og/eller Grønland, da hovedloven
ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland”.
STM mener, at den skal gælde for Færøerne og Grønland, selvom ændringen reelt ikke
får praktiske konsekvenser for Færøerne og Grønland.
Det lyder umiddelbart som om, at STM har ret. Kan du hjælpe med at undersøge det?
Hovedloven: Lov om nordisk samarbejde (retsinformation.dk)
BH
Jens
1.7.Uddannelses- og Forskningsministeriet
Kære Jens,
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ingen bemærkninger fsva. høring om
nedenfor beskrevne lovforslag.
Med venlig hilsen,
William Nordmark Nielsen


1/7
Dato
26-09-2025
Enhed:
NORATL
Sagsbehandler:
Ari Seward
Sagsnummer.
23/03530
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om nordisk samarbejde
Indholdsfortegnelse
Contents
1. Høringen.................................................................................................................1
1.1. Høringsperiode..............................................................................................................1
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v...................................................................1
2. Høringssvarene .......................................................................................................5
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ......................................................................5
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget .....................................................6
2.2.1 - § 1..........................................................................................................................6
2.2.2 - § 2..........................................................................................................................6
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................................................7
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om nordisk samarbejde har i perioden fra den
5. december 2023 til den 8. januar 2024 (34 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 5. december
2023.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar,
og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Offentligt
L 69 - Bilag 1
Udenrigsudvalget 2025-26
2/7
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærkninger Ingen
bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet
Departementet for
Selvstændighed og
Udenrigsanliggender
(Grønland)
X Departement for
Selvstændighed og
Udenrigsanliggender har
ingen bemærkninger.
Men vi har
bemærkninger til
ikrafttrædelsestidspunkt,
hvor der står: “ Den
foreslåede ændring
gælder ikke for
Færøerne og/ eller
Grønland, da
hovedloven ikke gælder
for Færøerne og/ eller
Grønland”. “Og/ eller”
står normalt enten som “
Færøerne og Grønland”
eller “Færøerne eller
Grønland” og ikke med
en “/“ imellem.
Digitaliseringsministeriet
Digitaliseringsstyrelsen
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Finansministeriet X Er det korrekt forstået,
at lovforslaget ikke vil
medføre merudgifter?
3/7
Foreningen Norden X Til rette vedkommende.
Foreningen NORDEN
bakker op om at tage de
nødvendige skridt til at
ændre lov nr. 185 af 28.
april 1971 om nordisk
samarbejde jf. Lov om
nordisk samarbejde
(retsinformation.dk). Vi
har alle en interesse i, at
arbejdet i delegationen
til Nordisk Råd opnår
større tilslutning. Derfor
glæder det os, at Nordisk
Råds danske delegation,
v. fungerende formand
Annette Lind (S), har
taget dette initiativ.
Ydermere finder vi det
positivt, at der i udkastet
er taget højde for, at
udpegningen af
suppleanter skal ske på
en sådan måde, at
Nordisk Råds danske
delegation så vidt muligt
afspejler folketingets
sammensætning. Ved et
medlems fravær vil dette
betyde, at man vil have
flere mulige suppleanter
at trække på, end
tilfældet er nu, men man
vil samtidig sikre sig, at
suppleanten i videst
muligt omfang reflektere
folketingets
sammensætning
Forsvarsministeriet
Færøernes Landsstyre
4/7
Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljø- og
Ligestillingsministeriet
Økonomiministeriet
Styrelsen for
Forsyningssikkerhed
Skatteministeriet X X
Social- og
Boligministeriet
X X
Statsministeriet X STM har kontaktet os og
bemærker, at det ikke er
helt korrekt, hvad der
står om
territorialbestemmelsen,
nærmere bestemt jf. de
specifikke bemærkninger
5/7
§2: ”Den foreslåede
ændring gælder ikke for
Færøerne og/eller
Grønland, da
hovedloven ikke gælder
for Færøerne og/eller
Grønland”. STM mener,
at den skal gælde for
Færøerne og Grønland,
selvom ændringen reelt
ikke får praktiske
konsekvenser for
Færøerne og Grønland.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
X X
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet til
lovforslag.
Udenrigsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget
ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det udkast,
som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund i
modtagne høringssvar, men er foretaget på Udenrigsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Foreningen Norden anfører, at de bakker op om lovforslaget og glæder sig over, at den
daværende formand for Nordisk Råds danske delegation Annette Lind (S) tog initiativet.
De finder det positivt, at udkastet tager højde for, at suppleantordningen så vidt muligt
afspejler Folketingets sammensætning.
6/7
Det grønlandske Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender siger, at de
har bemærkninger til formuleringen ”Færøerne og/eller Grønland”. De anfører, at “Og/
eller” står normalt enten som “ Færøerne og Grønland” eller “Færøerne eller Grønland”
og ikke med en “/“ imellem.
Udenrigsministeriet kan tilslutte sig bemærkningerne. Ministeriet har på den baggrund
ændret formuleringen til ”Færøerne og Grønland”.
Statsministeriet påpeger, at de specifikke bemærkninger om lovens § 2
(territorialbestemmelsen) ikke er helt korrekte, da de mener, at loven skal gælde for
Færøerne og Grønland, selvom ændringen ikke får praktiske konsekvenser for Færøerne
og Grønland.
Udenrigsministeriet kan tilslutte sig bemærkningerne. Derfor fremgår det nu af de
specifikke bemærkninger i § 2, at den foreslåede ændring gælder ligesom hovedloven for
Færøerne og Grønland.
Finansministeriet spørger, om det er korrekt forstået, at lovforslaget ikke medfører
merudgifter.
Udenrigsministeriet har besvaret, at det er korrekt forstået.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1 - § 1
Foreningen Norden anfører, at de bakker op om lovforslaget og glæder sig over at den
daværende formand for Nordisk Råds danske delegation Annette Lind (S) tog initiativet.
De finder det positivt, at udkaster tager højde for at suppleantordningen så vidt muligt
afspejlet Folketingets sammensætning.
Finansministeriet spørger, om det er korrekt forstået, at lovforslaget ikke medfører
merudgifter.
Udenrigsministeriet har besvaret, at det er korrekt forstået.
2.2.2 - § 2
Det grønlandske Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender siger, at de
har bemærkninger til formuleringen ”Færøerne og/eller Grønland”. De anfører, at “Og/
eller” står normalt enten som “ Færøerne og Grønland” eller “Færøerne eller Grønland”
og ikke med en “/“ imellem.
Udenrigsministeriet kan tilslutte sig bemærkningerne. Ministeriet har på den baggrund
ændret formuleringen til ”Færøerne og Grønland”.
7/7
Statsministeriet påpeger, at de specifikke bemærkninger om lovens § 2
(territorialbestemmelsen) er ikke er helt korrekte, da de mener at loven skal gælde for
Færøerne og Grønland, selvom ændringen ikke får praktiske konsekvenser for Færøerne
og Grønland.
Udenrigsministeriet kan tilslutte sig bemærkningerne. Derfor fremgår det nu af de
specifikke bemærkninger i § 2, at den foreslåede ændring gælder ligesom hovedloven for
Færøerne og Grønland.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det
fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• Bemærkningerne til § 2 er ændret, så det fremgår, at den foreslåede ændring
gælder ligesom hovedloven for Færøerne og Grønland.
• Formuleringen ”Færøerne og/eller Grønland” i bemærkningerne til § 2 er ændret
til ”Færøerne og Grønland”.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.


1/1
Dato
26-09-2025
Enhed:
NORATL
Sagsbehandler:
Ari Seward
Sagsnummer.
23/03530
Vedr. forslag til lov om ændring af lov om nordisk samarbejde
Vedlagt er Udenrigsministeriets foreløbige udkast til forslag til lov om ændring af lov om
nordisk samarbejde.
Baggrunden for lovforslaget er, at den gældende ordning, hvor suppleanten er valgt som
personlig stedfortræder for et af delegationens medlemmer ikke er hensigtsmæssig med
henblik på at sikre fuldtallighed på Nordisk Råds møder.
Der foreligger ikke nogle særlige politiske, juridiske, administrative eller økonomiske
forhold ved lovforslaget.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
Lovforslagets indhold
Lovforslagets formål er at ændre reglerne for valg af suppleanter til Nordisk Råds danske
delegation.
Med lovforslaget foreslås, at der indføres en ordning for valg af suppleanter til Nordisk
Råds danske delegation, hvorefter der vælges 16 ikke-personlige suppleanter som
medlemmer af Nordisk Råds danske delegation.
Lovforslaget indebærer at det sikres, at der kan vælges blandt flere suppleanter til møder
i Nordisk Råd, når medlemmerne ikke har mulighed for at deltage, og at Nordisk Råds
danske delegation fremadrettet har større mulighed for at være repræsenteret til Nordisk
Råds møder, hvilket er vigtigt for at sikre, at danske synspunkter afspejles i rådets arbejde.
Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Den videre proces
Loven har tidligere været sendt i ekstern og ministeriel høring i perioden fra den 5.
december 2023 til den 8. januar 2024. Der er kun modtaget væsentlige bemærkninger fra
Forening Norden, der tilsluttede sig lovændringen.
Med venlig hilsen
Morten Dahlin
Offentligt
L 69 - Bilag 1
Udenrigsudvalget 2025-26