Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Offentligt
L 65 - Bilag 1
Skatteudvalget 2025-26
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere
bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang
til eSkatData for finansielle rådgivere mv.
Skatteministeriet har 27. august 2025 (j.nr. 2025-1676) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger
til et udkast til lovforslag om skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide
midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang
til eSkatData for finansielle rådgivere mv.
I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
do@skm.dk
mej@skm.dk
mjen@skm.dk
23. september 2025
LNI
DI-2025-06359
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk
Side 1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk , do@skm.dk , mej@skm.dk og mjen@skat.dk
Ang. j. nr. 2025 - 1676
24. september 2025
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af toldloven, lov om et
indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven
Skatteministeriet har den 27. august 2025 sendt udkast til forslag til lov om ændring af toldloven, lov om et
indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven i høring.
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Udkastet har været behandlet i
Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.
Gennemgangen af udkastet har givet anledning til følgende bemærkninger:
Destruktion af ukurante varer før sagens endelige afslutning
Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at Skatteforvaltningen skal have mulighed for at kunne bortskaffe
varer, der er taget i bevaring og som skønnes ukurante eller urealisable, på et tidligere tidspunkt end i dag.
Efter toldloven kan bl.a. varer, der forsøges smuglet eller allerede er indsmuglet, tages i bevaring eller
beslaglægges. Varerne er i Skatteforvaltningens varetægt til sikkerhed for skyldige told- og afgiftsbeløb samt
eventuelt bødebeløb og sagsomkostninger. Varer, der ikke udleveres til den berettigede, bortskaffes af
Skatteforvaltningen ved auktion eller, når varerne er ukurante eller urealisable, ved destruktion. I dag kan
processen om bortskaffelse først iværksættes, når både sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb og en
eventuel straffesag er endeligt afgjort.
Formålet med lovforslaget er at reducere udgiften til opbevaring af varer, der skønnes ukurante eller
urealisable, idet sådanne varer fremover vil kunne bortskaffes af Skatteforvaltningen, når sagen om told- og
afgiftskravet er endeligt afgjort.
Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt finder Danske Advokater det ikke hensigtsmæssigt, at en
myndighed kan destruere bevismateriale inden en straffesag er afsluttet. I relation til en straffesag kan det
være nødvendigt at få adgang til de beslaglagte varer, herunder at få foretaget analyser mv., hvis der opstår
tvivl om hvorvidt selve afgørelsen af told- og afgiftskravet er korrekt.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | mail@danskeadvokater.dk | www.danskeadvokater.dk
Side 2 af 2
Som eksempel på varer, som anses for ukurante eller urealisable nævnes et stort parti tobaksvarer beregnet til
videresalg, der ikke er påført stempelmærker, og hvor der ikke ved fakturaer eller anden dokumentation kan
redegøres over for Skatteforvaltningen for tobaksvarernes oprindelse eller kvalitet. Det kan ikke udelukkes,
at der under en straffesag kan fremskaffes den fornødne dokumentation. Der kan ligeledes være opstået en
skrivefejl i mængden, hvorfor der er behov for at få afklaret, hvor stor en mængde, der reelt blev beslaglagt.
Denne bevisførelse kan ikke finde sted, hvis varerne forinden straffesagens afslutning er blevet destrueret.
Hvis der skal være adgang til at bortskaffe bevismateriale inden en straffesag er endeligt afslutte, vil Danske
Advokater opfordre til, at bestemmelsen ændres således, at beslutningen om destruktion ikke alene må ske på
baggrund af Skatteforvaltningens initiativ. Der skal være enighed om destruktion mellem
Skatteforvaltningen og den virksomhed eller person, som told- og afgiftskravet er rettet imod.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Danske Advokater
sub@danskeadvokater.dk
Diana Mønniche
Advokat
Bestyrelsesmedlem Foreningen af
Danske Skatteadvokater
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 4. september 2025
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af toldloven, lov om et
indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Skærpet
bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere
bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om
adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfat-
telse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder
og detaljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske
spørgsmål, som falder inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataeti-
ske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier
og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse,
lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil så-
ledes hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lov-
forslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere
kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår per-
sondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj ’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Sendt elektronisk til lovgivningogoekonomi@skm.dk med do@skm.dk, mej@skm.dk
og mjen@skm.dk på i kopi.
J.nr. 2025-11-0381
Dok.nr. 776067
Sagsbehandler
Casper Sørensen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Skatteministeriet Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til: lovgivningogoekonomi@skm.dk, do@skm.dk,
mej@skm.dk og mjen@skm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af toldloven, lov om
et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven
Skatteministeriet har den 27. august 2025 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærknin-
ger til ovennævnte lovforslag.
Skatteministeriet har i sit høringsbrev ikke nærmere angivet, hvilke dele af udkastet ministeriet
ønsker Datatilsynets bemærkninger til. Datatilsynet har derfor alene forholdt sig overordnet til
indholdet og de bestemmelser, som synes at kunne have betydning for beskyttelsen af privat-
livet i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Udkastet giver på den baggrund ikke Datatilsynet anledning til at komme med bemærkninger.
Med venlig hilsen
Casper Sørensen
22. september 2025
FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN
Strandvejen 60 DK 2900 Hellerup Telefon: 3314 3929 Mail: fmf@fmf.dk
Medlem af BIPAR - The European Federation of Insurance Intermediaries
1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Den 8. september 2025
Høringssvar
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af toldloven, lov om et indkomst-
register, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Skærpet bødeniveau ved
manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante
eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle
rådgivere m.v.).
Forsikringsmæglerforeningen (i det følgende: FMF) har den 27. august 2025 modtaget udkast
til ændring af ovennævnte love. FMF takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Indledende bemærkninger.
FMF’s bemærkninger vedrører eSkatdata/§ 7A stk. 2 i lov om indkomstregister.
Uafhængige forsikringsformidlere (forsikringsmæglere) har til dato ikke haft adgang til
indkomstregistret, men FMF har siden 2020 haft møder med både Finanstilsynet og
Skatteministeriet om netop forsikringsmægleres adgang hertil og er hver gang blevet mødt
med en stor forståelse for, at forsikringsmæglere også burde have adgang, men at det ikke
var muligt, da ’branchen ikke kunne kategoriseres som en finansiel virksomhed i medfør af lov
om finansiel virksomheds § 5, stk. 1’.
FMF foreslår derfor, at forsikringsmæglerne får den adgang, som branchen længe har
efterspurgt.
På tilsvarende vis som de øvrige aktører på samme marked, er det nyttigt og
hensigtsmæssigt, at forsikringsmæglerne får adgang til indkomstregistret for at kunne yde
deres kunder den rådgivning, som de er forpligtet til. Forsikringsselskaberne har adgang jf. § 7
A stk. 2, og det skaber en konkurrenceforvridende situation, da de dermed har en
konkurrencemæssig fordel ved at have nemmere adgang til alle relevante oplysninger forud
for en rådgivning.
FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN
Strandvejen 60 DK 2900 Hellerup Telefon: 3314 3929 Mail: fmf@fmf.dk
Medlem af BIPAR - The European Federation of Insurance Intermediaries
2
Det vil også være til fordel for de mange kunder (primært forbrugere), som modtager
rådgivning fra forsikringsmæglere vedrørende pensionsforhold, idet forsikringsmæglerne med
den foreslåede ændring vil kunne tilgå disse oplysninger på en nemmere måde, end det er
tilfældet for nuværende.
Forslag.
FMF vil foreslå følgende ændringer til udkast til lov om indkomstregister (med rødt):
1. En ændring af §7 A stk.2.:
Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, forsikringsselskaber, som er omfattet 21. august 2025. 2 Nr. 1054. af regler om
redelig forretningsskik og god praksis for forsikringsvirksomheder udstedt i medfør af § 67,
stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, og forsikringsformidlere som er omfattet af regler om
redelig forretningsskik og god praksis for virksomhedsområdet udstedt i medfør af § 12, stk. 1,
i lov om forsikringsformidling kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger
i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i
overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis
2. Eller der indsættes en ny § 7A stk.5.
Forsikringsformidlere som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god praksis for
virksomhedsområdet udstedt i medfør af § 12, stk. 1, i lov om forsikringsformidling kan efter
samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er
nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om
redelig forretnings skik og god praksis.
Hvorfor forsikringsmæglere bør få adgang til oplysninger i indkomstregistret.
Helt overordnet er forsikringsmæglere omfattet af lov om forsikringsformidling (LOF) LBK nr.
806 af 21/06/2024 § 2. pkt. 3). En forsikringsformidler skal opfylde kriterierne i § 16 for at
kunne betegne sig som uafhængig forsikringsformidler (forsikringsmægler), og ovennævnte
forslag kan også begrænses til alene at omhandle forsikringsformidlerne, der opfylder
kriterierne i § 16.
Pensionsmæglernes funktion i markedet er at bidrage til større gennemsigtighed og
konkurrence på markedet samt at sikre pensionsopsparerne adgang til uvildig rådgivning.
Pensionsmæglerens opgaver kan typisk opdeles i følgende faser:
1. Forsikringsmægleren analyserer, sammensætter og beskriver behovene for
pensionsordningen. På baggrund af mæglerens anbefaling vælger kunden sin fremtidige
pensionsleverandør.
2. Forsikringsmægleren servicerer og rådgiver løbende kunden i forsikringstiden i
overensstemmelse med den indgåede formidlingsaftale. De fleste pensionsmæglere
tilbyder også rådgivning om offentlige ydelser m.v.
Forsikringsmæglerne er omfattet af to bekendtgørelser, som er relevante at inddrage, når FMF
skal redegøre for, hvorfor det er vigtigt for vores medlemmer at få adgang til indkomstregistret.
Det drejer sig om bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører BEK nr. 1557 af
06/12/2024 og bekendtgørelse om kompetencekrav og krav til godt omdømme for ansatte i
forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og ansatte hos en forsikringsformidler og en
genforsikringsformidler - BEK nr. 1607 af 06/12/2024.
FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN
Strandvejen 60 DK 2900 Hellerup Telefon: 3314 3929 Mail: fmf@fmf.dk
Medlem af BIPAR - The European Federation of Insurance Intermediaries
3
God skik bekendtgørelsen
Forsikringsmæglere er underlagt reglerne i bekendtgørelse om god skik.
Forsikringsdistributører har i henhold til bekendtgørelsen en række forpligtelser, som er
relevante i forhold til adgangen til indkomstregistret:
• § 20 stik. 1 - inden en forsikringsaftale indgås, skal forsikringsdistributøren på baggrund
af oplysninger fra kunden, fastlægge kundens krav og behov. Forsikringsdistributøren
skal give kunden objektive oplysninger om forsikringsproduktet på en forståelig måde,
så kunden kan træffe en informeret beslutning.
• § 20 stk. 2. - alle forsikringsaftaler, der foreslås kunden, skal være i overensstemmelse
med kundens forsikringskrav og -behov.
• § 21 stk. 1. - når en forsikringsdistributør yder rådgivning, inden en forsikringsaftale
indgås, skal forsikringsdistributøren give en individuel anbefaling, der forklarer, hvorfor
et bestemt produkt bedst opfylder kundens forsikringskrav og -behov.
Det er afgørende, at forsikringsdistributøren har adgang til de nødvendige oplysninger for at
kunne leve op til forpligtelserne i § 20 og 21.
Begrebet forsikringsdistributør defineres i § 2 pkt. 2. som; en forsikringsformidler, en
accessorisk forsikringsformidler eller et forsikringsselskab. En forsikringsmægler skal og har
siden ikrafttræden af LOF skullet leve op til samme forpligtelser som forsikringsselskabet, men
har ikke adgang til de samme oplysninger. Det skaber en konkurrenceforvridende situation, hvor
forsikringsmæglerne på nuværende tidspunkt er dårligere stillet end forsikringsselskaberne.
Endnu vigtigere er det, at kunder, som ønsker den uvildige rådgivning hos en mægler, oplever
barrierer, fordi forsikringsmægleren ikke har adgang til indkomstregistret. Det kan føre til
fordyrelse ved den uvildige rådgivningsproces.
Kompetencebekendtgørelsen
Bekendtgørelsen fastlægger, at forsikringsmæglere skal sikre, at ansatte, der udøver
forsikringsdistribution, har bestået en prøve, der dokumenterer, at de ansatte besidder de
nødvendige kompetencer indenfor det arbejdsområde, de varetager, jf. § 4, stk. 3 og 4.
Ansatte der hos en forsikringsmægler distribuerer liv- og pensionsprodukter til privatkunder og
ansatte i en firmapensionsordning skal besidde kompetencerne i bilag 8 til
kompetencebekendtgørelsen.
Af bilag 8 pkt. 1 fremgår det, at en ansat, der udøver uafhængig formidling af liv- og
pensionsprodukter til privatkunder og ansatte i en firmapensionsordning, skal have tilstrækkelig
viden svarende til de krav, der gælder for ansatte, der udøver distribution af
firmapensionsordninger til virksomheder, til deres ansatte eller liv- og pensionsprodukter til
privatkunder med en kompliceret risikoprofil, som det fremgår af bilag 5, afsnit 1 eller bilag 5A
afsnit 1.
En ansat hos en forsikringsmægler skal desuden have viden om de øvrige i områder i bilag 8.
Af bilag 5 og 5A fremgår det blandt andet, at den ansatte skal have tilstrækkelig viden indenfor
følgende områder:
Stk. 1 pkt. b - Kundens og dennes forudsætninger;
- Kundens risiko
- Behovsafdækning
FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN
Strandvejen 60 DK 2900 Hellerup Telefon: 3314 3929 Mail: fmf@fmf.dk
Medlem af BIPAR - The European Federation of Insurance Intermediaries
4
- Kundens økonomi, formue og skatteforhold
- Kundens bestående dækninger – i pensionsselskaber og pengeinstitutter
Det er altså et krav, at de ansatte har tilstrækkelig viden om kundens forhold i forbindelse med
formidlingen af pensionsprodukter. I rådgivningen er det dog ikke umiddelbart muligt at få
adgang til oplysningerne, da forsikringsmægleren ikke har adgang til indkomstregistret. Det
vanskeliggør den nødvendige og professionelle rådgivning.
Der stilles således en række krav til forsikringsmæglerne i både god skik bekendtgørelsen og
kompetencebekendtgørelsen, som kræver en viden, som forsikringsmægleren kan få gennem
indkomstregistret – viden som mæglerne ikke har adgang til.
Tilsyn og fortrolighed
Forsikringsmæglere er underlagt Finanstilsynets ressort, og er underlagt tavshedspligt i LOF §
15. Heraf fremgår, at en forsikringsmægler og dennes ansatte ikke uberettiget må videregive
udnytte fortrolige oplysninger, som virksomheden eller dens ansatte under udøvelsen af deres
hverv har fået kendskab til.
Det er derfor FMF’s vurdering, at den lovgivning, som forsikringsmæglerne er underlagt, i
tilstrækkelig grad sikrer opfyldelsen af de nødvendige beskyttelseshensyn som
forudsætningsvist må iagttages for at kunne give forsikringsmægleres adgang til
indkomstregistret.
Forsikringsmæglerforeningen håber, at ovenstående bemærkninger vil indgå i Skatteministeriets
videre arbejde, og vi uddyber gerne bemærkningerne, hvis det ønskes.
Med venlig hilsen
FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN
Pernille Lynge Jepsen
Direktør
Kent Risvad
Formand
FSR – danske revisorer
Børsgade 4, 4. sal
DK - 1215 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Deniz Öndet, Morten Jensen og Mette Jensen
Sendt digitalt til: do@skm.dk, mej@skm.dk, mjen@skm.dk og lovgivningogoekonomi@skm.dk
24. 09 2025
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og
skattekontrolloven (Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af
ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller
urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for
finansielle rådgivere m.v.), jf. Skatteministeriets j. nr. 2025-1676.
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og
skattekontrolloven (Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide
midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne
om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.), som Skatteministeriet har sendt
i høring den 27.08.2025 med høringsfrist den 24.09.25
FSR har for nuværende ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Søren Næsborg Jensen Maria Eun Elkjær
Forperson for skatteudvalget Skattepolitisk chef


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberet-
ningsloven og skattekontrolloven (Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsa-
gede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af
reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.).
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Per Hvas
6. november 2025
J.nr. 2025 - 1676
Offentligt
L 65 - Bilag 1
Skatteudvalget 2025-26
Side 2 af 6
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening har
ingen bemærkninger.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv har ingen bemærk-
ninger.
Dansk Industri Dansk Industri har ingen bemærk-
ninger.
Danske Advokater Danske Advokater anfører, at det
ud fra et retssikkerhedsmæssigt
synspunkt ikke er hensigtsmæssigt,
at en myndighed kan destruere be-
vismateriale, inden en straffesag er
afsluttet.
Bestemmelsen om tidligere bort-
skaffelse af varer er en ”kan”-be-
stemmelse. Det indebærer, at Skat-
teforvaltningen i hver enkelt sag
skal foretage en konkret vurdering.
Det fremgår af lovforslagets al-
mindelige bemærkninger pkt. 2.2.2,
at bortskaffelse af varerne udsættes
i de tilfælde, hvor det efter en kon-
kret vurdering er betænkeligt. Som
eksempel nævnes tilfælde, hvor et
vareparti vurderes at skulle tjene
som bevis i en eventuel straffesag.
Det anføres, at det i relation til en
straffesag kan være nødvendigt at
få adgang til de beslaglagte varer,
herunder at få foretaget analyser
m.v., hvis der opstår tvivl om,
hvorvidt selve afgørelsen af told-
og afgiftskravet er korrekt. Som
eksempel nævnes det forhold, at
der er opstået en skrivefejl i angi-
velsen af mængden af varer, hvor-
for der er behov for at få afklaret,
hvor stor en mængde der reelt blev
beslaglagt.
Når varer indgår som bevismateri-
ale, anvender Skatteforvaltningen
typisk billeddokumentation som
grundlag for bevisførelsen. Efter
omstændighederne kan Skattefor-
valtningen vælge at tilbageholde en
andel af varepartierne, fx med hen-
blik på en nærmere undersøgelse
af varerne.
Erfaringen viser, at der som alt-
overvejende hovedregel ikke op-
står behov for fysisk fremvisning
af varerne, eftertælling eller lign.
Side 3 af 6
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Den konkrete vurdering indebærer
desuden, at Skatteforvaltningen – i
tilfælde af destruktion af varer,
som senere viser sig relevante for
straffesag – må anses for at bære
risikoen for, at en sådan disposi-
tion kan få bevismæssig skadevirk-
ning.
Det anføres, at hvis der skal være
adgang til at bortskaffe bevismate-
riale, inden en straffesag er endeligt
afsluttet, opfordrer Danske Advo-
kater til en ændring af bestemmel-
sen, så en beslutning om destruk-
tion ikke må ske alene på baggrund
af Skatteforvaltningens initiativ,
men vil kræve enighed mellem
Skatteforvaltningen og den, told-
og afgiftskravet er rettet mod.
Den, told- og afgiftskravet retter
sig mod, vil få mulighed for at
komme med indvendinger til Skat-
teforvaltningen om bortskaffelsen,
inden den gennemføres.
Dataetisk Råd Dataetisk Råd har ingen bemærk-
ninger.
Datatilsynet Datatilsynet har ingen bemærknin-
ger.
Dommerforeningen Dommerforeningen har ingen be-
mærkninger.
Erhvervsstyrelsen – Om-
råde for Bedre Regulering
(OBR)
OBR vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser i form af omkostninger
for erhvervslivet, der dog ikke vur-
deres at overstige bagatelgrænsen
på 4 mio. kr.
Side 4 af 6
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forsikringsmæglerfor-
eningen (FMF)
FMF foreslår en ændring af lov
om et indkomstregister, så forsik-
ringsmæglere kan få adgang til ind-
komstregisteret.
Det lægges til grund, at der fore-
slås en ændring, hvorefter forsik-
ringsmæglere vil få mulighed for at
kunne anvende it-løsningen eSkat-
Data. Anvendelse af eSkatData in-
debærer, at en virksomhed kan få
videregivet visse oplysninger om
en borger fra Skatteforvaltningen,
bl.a. indkomstoplysninger.
Forslaget vil forudsætte en nær-
mere undersøgelse for at kunne
vurdere, om forudsætningerne for
at anvende eSkatData er opfyldt,
herunder at adgangsberettigede
virksomheder kan afgrænses på
objektivt grundlag, og at oplysnin-
gerne fra eSkatData er nødvendige
for en forsikringsformidler at be-
handle til en konkret afgrænset be-
handlingsformål. Forslaget og evt.
løsningsmuligheder vil med fordel
kunne drøftes på et møde med
FMF med henblik på et evt. senere
lovgivningsinitiativ.
FMF anfører, at det skaber en
konkurrenceforvridende situation,
at forsikringsselskaber har adgang
til indkomstregisteret, da de der-
med har nemmere adgang til alle
relevante oplysninger forud for en
rådgivning, mens forsikringsmæg-
lere ikke har adgang.
Videregivelse af oplysninger fra
Skatteforvaltningen via eSkatData
kan være en administrativ lettelse
for de virksomheder, der anvender
it-løsningen, da oplysningerne på
en sikker digital måde bliver sendt
til virksomheden, der skal be-
handle oplysningerne.
Det er imidlertid ikke nødvendig-
vis alle relevante oplysninger til
brug for en rådgivningssituation,
Skatteforvaltningen har og som
dermed kan videregives med
eSkatData. Efter omstændighe-
derne vil en virksomhed derfor
Side 5 af 6
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skulle indhente de øvrige nødven-
dige oplysninger til brug for råd-
givningen hos kunden.
FMF anfører, at forsikringsmæg-
lere er omfattet af lov om forsik-
ringsformidling og to bekendtgø-
relser: bekendtgørelse om god skik
for forsikringsdistributører og be-
kendtgørelse om kompetencekrav
og krav til godt omdømme for an-
satte i forsikringsselskaber, genfor-
sikringsselskaber og ansatte hos en
forsikringsformidler og en genfor-
sikringsformidler. FMF bemærker
hertil, at det er afgørende, at en
forsikringsdistributør har adgang
til de nødvendige oplysninger for
at kunne leve op til forpligtelserne
i reglerne.
Det er ikke hensigten med eSkat-
Data at sikre, at der kan ske vide-
regivelse af alle nødvendige oplys-
ninger til brug for en rådgivnings-
situation. Der henvises i øvrigt til
kommentaren ovenfor.
FMF anfører, at en forsikrings-
mægler skal leve op til de samme
forpligtelser som et forsikringssel-
skab, men at en forsikringsmægler
ikke har adgang til de samme op-
lysninger.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
FMF anfører, at det ikke umiddel-
bart er muligt for ansatte hos en
forsikringsmægler at få adgang til
oplysninger om en kundes øko-
nomi, formue m.v. i forbindelse
med rådgivningen, fordi forsik-
ringsmæglere ikke har adgang til
indkomstregisteret.
eSkatData er alene et alternativ til,
at de samme oplysninger indhentes
direkte hos den borger, oplysnin-
gerne vedrører. Det henvises i øv-
rigt til kommentaren ovenfor.
Side 6 af 6
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FMF anfører, at forsikringsmæg-
lere er underlagt Finanstilsynets
ressort og er underlagt tavsheds-
pligt i medfør af lov om forsik-
ringsformidling. FMF vurderer, at
den lovgivning, som forsikrings-
mæglere er underlagt, i tilstrække-
lig grad sikrer opfyldelsen af de
nødvendige beskyttelseshensyn,
som forudsætningsvis må iagttages
for at kunne give forsikringsmæg-
lere adgang til indkomstregisteret.
Der henvises til kommentaren
ovenfor om forudsætningerne for
at anvende eSkatData.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer har ingen
bemærkninger.