Fremsat den 6. november 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)

Fremsat den 6. november 2025 af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)
Forslag
til
Lov om administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Denne lov har til formål at ensarte og effektivisere
administrationen af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område, som er bevilliget på de årlige
finanslove og på aktstykker, herunder bevillinger i medfør af
lov om udlodning af overskud fra lotteri, i det omfang disse
projekttilskud m.v. ikke er reguleret i anden lovgivning eller
regler udstedt i medfør af anden lovgivning.
Stk. 3. Loven omfatter ikke driftstilskud.
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Projekttilskud m.v.: Tilskudstyper i form af betalinger
til en modtager uden direkte real modydelse, herunder
tilskud til f.eks. projekter, aktiviteter og anlæg samt
refusioner, kompensationer, garantier ydet som tilskud,
legater, vederlag ydet som tilskud og pristildelinger.
2) Anden tilskudsforvalter: En underordnet myndighed på
Kulturministeriets område, anden offentlig myndighed,
uafhængigt kollegialt organ, offentlig institution, selv-
ejende institution eller forening m.v., der i henhold
til lov eller efter delegation fra kulturministeren, er
bemyndiget til at administrere eller træffe afgørelse om
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Tildeling og administration
§ 3. Kulturministeren administrerer og træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. omfattet af denne lov.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om
1) tildeling af og afslag på projekttilskud m.v., herun-
der om ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøg-
ning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister og be-
regningsgrundlag,
2) udbetaling, herunder at projekttilskud m.v. kan forud-
betales, og
3) betingelser og vilkår for projekttilskud m.v.
Delegation
§ 4. Kulturministeren kan henlægge sine beføjelser efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov til
en underordnet myndighed.
Stk. 2. Kulturministeren kan i nærmere bestemt omfang
henlægge opgaver med at administrere og træffe afgørelse
om projekttilskud m.v. til en anden offentlig myndighed, et
uafhængigt kollegialt organ inden for organets virkeområde,
en offentlig institution, en selvejende institution eller en
forening m.v.
Stk. 3. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i stk. 2,
til et uafhængigt kollegialt organ, en offentlig institution, en
selvejende institution eller en forening m.v., finder forvalt-
ningsloven, offentlighedsloven og arkivloven anvendelse i
forhold til organets eller institutionens administration af det
pågældende område.
Stk. 4. Henlægges de beføjelser, som er nævnt i stk. 2,
til en offentlig institution, en selvejende institution eller en
forening m.v., kan kulturministeren fastsætte nærmere regler
for tilsyn med institutionens eller foreningens administration
af projekttilskud m.v.
Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling
§ 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skrift-
lig kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden
tilskudsforvalter, om forhold, som er omfattet af denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om digital
kommunikation, herunder om anvisning om anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater og identifika-
tionsløsninger.
§ 6. Afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov kan træffes ved hjælp af automatiseret
sagsbehandling.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
automatiseret sagsbehandling.
Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2025-26
Kulturmin., j.nr. 2025-5194
AK002434
§ 7. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kultur-
ministeriet eller anden tilskudsforvalter kan træffe afgørelser
og udstede andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift el-
ler under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig iden-
tifikation af den, som har truffet afgørelsen eller udstedt
dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles
med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Afrapportering, regnskab, revision og tilsyn
§ 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabs-
aflæggelse og revision samt tilsyn, herunder om de oplys-
ninger, der skal angives og kontrolleres i forbindelse med
tilsyn, og om at oplysninger kan indhentes til statistisk brug.
§ 9. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at projektil-
skud m.v. kan tilbageholdes, modregnes eller bortfalde helt
eller delvist, og at et allerede udbetalt projekttilskud m.v.
kan kræves tilbagebetalt inkl. renter.
Behandling, herunder indsamling, samkøring og
videregivelse, af oplysninger
§ 10. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kultur-
ministeriet eller anden tilskudsforvalter kan behandle, her-
under indsamle og samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt
er i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige
kilder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrol- og tilsynsopgaver og til udvikling af it-systemer,
herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der un-
derstøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturmi-
nisteriets område.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kul-
turministeriet eller anden offentlig myndighed, der admini-
strerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kul-
turministeriets område, kan behandle, herunder indsamle og
samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekt-
tilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder auto-
matiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter admi-
nistration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets områ-
de.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kul-
turministeriet eller anden offentlig myndighed, der admini-
strerer eller træffer afgørelse om projektilskud m.v. på Kul-
turministeriets område, kan få terminaladgang til nødvendi-
ge oplysninger om fysiske eller juridiske personers økono-
miske eller erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er nødvendigt
af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i for-
bindelse med administration af projekttilskud m.v. og til ud-
vikling af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehand-
lingssystemer, der understøtter administration af projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at den
myndighed, der i henhold til finansloven er ansvarlig for
at administrere en bevilling på Kulturministeriets område,
kan videregive oplysninger omfattet af stk. 1-3 til parter, der
administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område, og som ikke er en offentlig
myndighed, når det er nødvendigt af hensyn til denne parts
udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Kul-
turministeriet eller anden offentlig myndighed, der admini-
strerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kul-
turministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet
af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders
kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-systemer,
herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, inden for
disse myndigheders ressortområde.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler for, hvornår
sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske,
organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal
iagttages ved behandlingen.
Forældelse og stamdata
§ 11. Fristen for forældelse af et krav på hel eller delvis
tilbagebetaling af et projekttilskud m.v. regnes fra dagen
efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgøren-
de afrapportering, regnskab eller anden dokumentation, der
udgør et vilkår for projekttilskuddet m.v. Fastsættes en ny
frist for indsendelse af dokumentationen, regnes fristen for
forældelse af kravet fra dagen efter den nye fastsatte frist.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med skatte-
ministeren fastsætte regler om stamdata til brug for inddri-
velse af krav om tilbagebetaling af tilskud omfattet af denne
lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
Klage
§ 12. Kulturministeren kan fastsætte regler om klagead-
gang, herunder frister, og om, at klager kan tillægges opsæt-
tende virkning.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 13. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. Tekstanmærkning nr. 247 og nr. 348 til § 21. Kul-
turministeriet i finansloven for 2026, ophæves.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for administration af
projekttilskud m.v., hvor ansøgning er indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af:
1) § 8, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og
kunstnerisk formgivning, forbliver i kraft, indtil den
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3,
stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.
2) §§ 2 og 3, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tids-
skrifter, som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006
og § 19 i lov nr. 1604 af 26. december 2013, forbliver
2
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt
i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 7-9 i denne lov.
3) § 24, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af
4. september 2020, forbliver i kraft, indtil den ophæ-
ves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk.
2, og §§ 8 og 9 i denne lov.
4) § 17, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om medie-
støtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017,
lov nr. 1558 af 12. december 2023, § 2 i lov nr. 675
af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025,
forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i
denne lov.
5) § 12 a, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318
af 18. marts 2025, forbliver i kraft, indtil den ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2,
og §§ 8 og 9 i denne lov.
6) §§ 7-9, i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling, for-
bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i denne
lov.
7) § 15 c, stk. 5, § 24, stk. 3, og § 31 a, i lov om
scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts
2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i
denne lov.
8) § 10, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunst-
fonds virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628
af 8. juni 2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023,
forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9
i denne lov.
9) § 44, stk. 3-4, § 51 c og § 53, stk. 3, folkeoplysnings-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31. august
2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni
2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov
nr. 1682 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
§ 3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.
10) § 17 b, stk. 2, og §§ 34-37, i museumsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 3, stk. 2, §§ 8 og 9 i denne lov.
Ændringer i anden lovgivning
§ 14. I lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og
kunstnerisk formgivning foretages følgende ændringer:
1. Overskriften før § 8 ophæves.
2. § 8 ophæves.
§ 15. I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distribu-
tionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, som
ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr.
1604 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1. §§ 2 og 3 ophæves.
§ 16. I lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4.
september 2020, foretages følgende ændring:
1. Kapitel 8 ophæves.
§ 17. I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte,
som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558
af 12. december 2023, §§ 2 og 3 i lov nr. 675 af 11. juni
2024 og § 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændring:
1. Kapitel 3 ophæves.
§ 18. I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18.
marts 2025, foretages følgende ændring:
1. Kapitel 4 a ophæves.
§ 19. I lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling foretages
følgende ændring:
1. Kapitel 4 ophæves.
§ 20. I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af
18. marts 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 15 c, stk. 5, ophæves.
2. § 24, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
3. Kapitel 13 a ophæves.
§ 21. I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds
virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni
2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften før § 10 ophæves.
2. § 10 ophæves.
§ 22. I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1115 af 31. august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052
af 30. juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og §
2 i lov nr. 1682 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, ophæves.
§ 23. I lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning
af overskud fra lotteri, som ændret ved § 3 i lov nr. 785 af
4. maj 2021 og § 3 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages
følgende ændring:
1. § 5, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
§ 24. I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7.
juli 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 17 b, stk. 2, ophæves.
3
2. Kapitel 11 ophæves.
§ 25. I lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet, som ændret ved § 2 i lov nr. 1548 af 18.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler for budgettet for
tilskudsmodtagers drift, regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse, herunder grænser for krav herom.«
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revision for projekttilskud m.v.
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Delegation og klageadgang
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Tidssvarende administrationsgrundlag
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Digital kommunikation
3.4.1.2. Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysnin-
ger vedrørende tilskudsordninger
3.4.1.3. Automatiseret sagsbehandling
3.4.1.4. Anvendelse af kunstig intelligens
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser
3.4.2.1. Digital kommunikation
3.4.2.2. Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysnin-
ger vedrørende tilskudsordninger
3.4.2.3. Automatiseret sagsbehandling
3.4.2.4. Anvendelse af kunstig intelligens
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.4.3.1. Digital kommunikation
3.4.3.2. Behandling, herunder indsamling, sammenkøring og videregivelse, af oplysnin-
ger vedrørende tilskudsordninger
3.4.3.3. Automatiseret sagsbehandling
3.4.3.4. Anvendelse af kunstig intelligens
3.5. Ændringer i lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision
3.5.1.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af
budgetvejledningens pkt. 2.4.9
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser
3.5.2.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision
3.5.2.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af
budgetvejledningens pkt. 2.4.9
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.5.3.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regnskab og revision
3.5.3.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af
budgetvejledningens pkt. 2.4.9
4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
har med finansloven for 2025 besluttet at fjerne statslig
administration svarende til godt 1.000 årsværk. På Kultur-
ministeriets område er det bl.a. besluttet at fjerne fem års-
værk til tilskudsadministration i Slots- og Kulturstyrelsen
fra 2026. Det er forudsat, at fuld realisering er betinget af en
ny tilskudslov.
Det følger samtidig af regeringsgrundlaget, Ansvar for Dan-
mark, at regeringen vil reformere forældet lovgivning på
kulturområdet.
Udover at understøtte og gennemføre dele af politisk prio-
riteret opgavebortfald på Kulturministeriets område har lov-
forslaget til formål at afbureaukratisere tilskudsadministra-
tion til gavn for tilskudsmodtagere og understøtte, at Kul-
turministeriet fremover i højere grad kan udmønte politisk
besluttede projekttilskud m.v. hurtigt og effektivt.
Med lovforslaget foreslås det, at kulturministeren får en
overordnet og generel bemyndigelse til at administrere og
træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område. Det foreslås også, at kulturministeren får en over-
ordnet og generel bemyndigelse til at fastsætte regler om
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område og til at delegere beføjelser efter loven til andre
parter, medmindre andet følger af anden lov. Som en kon-
sekvens heraf foreslås det, at en række bestemmelser, der
regulerer administration af projekttilskud m.v., som findes i
andre love på Kulturministeriets område, ophæves.
For at understøtte afbureaukratisering til gavn for tilskud-
smodtagere lægges der med lovforslaget op til at hæve ba-
gatelgrænser for, hvornår der stilles krav om regnskab og
revision for både projekttilskud m.v. og driftstilskud. Med
henblik på at modvirke svindel og urigtig anvendelse af
statslige tilskudsmidler, forudsættes det samtidig, at hævede
bagatelgrænser modsvares af risikobaserede kontroller.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at kulturministeren
får en generel bemyndigelse til at fastsætte regler, der kan
understøtte tidssvarende tilskudsadministration. Det gælder
bl.a. bemyndigelse til at fastsætte regler om digital kommu-
nikation og automatiseret sagsbehandling samt bemyndigel-
se til at fastsætte regler om udveksling af oplysninger med
andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hen-
syn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v.
Samlet set tilvejebringes der med lovforslaget et samlet,
tidssvarende og smidigt grundlag for administration af pro-
jekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, der samtidig
understøtter afbureaukratisering og regelforenkling.
2. Baggrund
Kulturministeriet yder - udover driftstilskud - årligt projekt-
tilskud m.v. til en lang række forskellige kunst- og kulturak-
tører. Med projekttilskud m.v. menes tilskudstyper i form
af betalinger til en modtager uden direkte real modydelse,
herunder tilskud til f.eks. projekter, aktiviteter og anlæg
samt refusioner, kompensationer, garantier ydet som tilskud,
legater, vederlag ydet som tilskud og pristildelinger. En del
af tilskuddene er relativt små, og tilskudsmodtagere har ikke
altid en ansat ledelse og/eller administration.
Hovedparten af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område administreres og tildeles af underordnede myndig-
heder, herunder primært Slots- og Kulturstyrelsen og Det
Danske Filminstitut, og af uafhængige kollegiale organer,
herunder Statens Kunstfond, Medienævnet samt Radio- og
tv-nævnet. En række tilskud administreres og tildeles endvi-
dere af offentlige institutioner og private parter, f.eks. af
Nimbi – Danmarks Institut for Spiludvikling, Lokale og An-
lægsfonden, Dansk Ungdoms Fællesråd, Folkehøjskolernes
Forening i Danmark og af idrætsorganisationer. Endelig bli-
ver projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område i nogle
tilfælde fordelt direkte i finansloven, herunder på aktstykke.
Med undtagelse af visse krav i budgetvejledningen af 2021
er det i vid udstrækning det enkelte ministeriums ansvar at
tilrettelægge en forsvarlig og effektiv tilskudsadministration.
Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning fra Økonomisty-
relsen fastsætter en række anbefalinger. Vejledningen vedrø-
rer primært tilskudsordninger, som ydes efter ansøgning, og
hvor der er et element af konkurrence om midlerne. Vejled-
ningen er ikke normerende.
3. Lovforslagets hovedpunkter
6
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag ikke en lov for projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område, som indeholder generelle regler
for tilskudsadministrationen.
Tekstanmærkning nr. 187 til finanslovens § 21. Kulturmi-
nisteriet, der omfatter en lang række tilskudsområder på
Kulturministeriets område, herunder både projektilskud m.v.
og driftstilskud, bemyndiger kulturministeren til at træffe
afgørelse om tilskud og til at fastsætte visse regler om til-
skudsadministration. Tekstanmærkningen indeholder herud-
over hjemmel til, at der kan ske forudbetaling af tilskud,
hjemmel om sanktioner, hvis tilskudsmodtager ikke opfylder
betingelser for tilskud, og hjemmel til at stille krav om an-
vendelse af digitale løsninger og til at dispensere herfra.
En række sektorlove indeholder endvidere hjemler til at ud-
stede regler om administration af projekttilskud m.v. Det
gælder f.eks. nedenstående love, som bekendtgørelse nr.
1479 af 22. december 2014 om regnskab og revision af
projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet (projekttil-
skudsbekendtgørelsen), der omfatter hovedparten af projekt-
tilskud på Kulturministeriets område, er udstedt med hjem-
mel i:
– Lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af
overskud fra lotteri med senere ændringer.
– Lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virk-
somhed med senere ændringer.
– Lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstne-
risk formgivning.
– Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. marts
2025.
– Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli
2025.
– Lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte med
senere ændringer.
– Folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af
31. august 2018 med senere ændringer.
– Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. sep-
tember 2020.
– Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 med senere
ændringer.
For en række projekttilskud m.v. er der endvidere udstedt
særskilte bekendtgørelser – enten med hjemmel i ovenståen-
de sektorlove, andre sektorlove eller tekstanmærkninger til
finansloven. Et eksempel herpå er bekendtgørelse nr. 125 af
24. januar 2025 om tilskud til fremme af debat og oplysning
i Danmark om EU, der er udstedt i medfør af ovennævnte
folkeoplysningslov. Et andet eksempel er bekendtgørelse nr.
1616 af 16. december 2024 om pulje til udvikling, produk-
tion og lancering af danske digitale spil, der er udstedt i
medfør af lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling. Et tredje
eksempel er bekendtgørelse nr. 276 af 7. marts 2025 om pul-
je til efteruddannelse og kompetenceudvikling i filmbranch-
en, der er udstedt i medfør af tekstanmærkning nr. 187 ad
21.24.03. til § 21. Kulturministeriet på finansloven for 2025.
Projekttilskudsbekendtgørelsen regulerer krav til tilskud-
smodtagers regnskabsaflæggelse, beretning og revision, men
f.eks. ikke tildeling af tilskud, udbetaling, betingelser og vil-
kår for tilskud, digital kommunikation, automatiseret sags-
behandling, tilsyn, tilbagebetaling af tilskud, inddrivelse,
behandling af oplysninger samt klageadgang. Der eksisterer
for disse områder således ikke tværgående regler i dag, og
det varierer, i hvilket omfang områderne er reguleret sær-
skilt for tilskudsordninger og hvordan.
Udover projekt- og aktivitetstilskud, som projekttilskudsbe-
kendtgørelsen omfatter, ydes der i dag en række andre
tilskudstyper på Kulturministeriets område, som reguleres
særskilt. Det gælder f.eks. biblioteksafgift til forfattere m.v.,
distributionstilskud til visse blade og tidsskrifter, redaktionel
produktionsstøtte til nyhedsmedier og visningsvederlag til
kunstnere m.v. Hertil kommer driftstilskud, der er omfattet
af lov nr. 1531 af den 21. december 2010 om økonomiske
og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet med senere ændringer, medmindre andet
er fastsat ved lov.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser
Der sker en løbende tilpasning af retsgrundlaget for admini-
stration af projektilskud m.v. på Kulturministeriets område,
herunder særligt i forbindelse med oprettelse af nye tilskud-
sordninger. Det sker ved ændring eller indførelse af ny sek-
torlov eller via finanslov, herunder i tekstanmærkninger.
Det er Kulturministeriets vurdering, at der kan spares res-
sourcer i både Folketinget og på Kulturministeriets område
ved at erstatte den nuværende løbende og spredte regulering
af administrationen af projekttilskud m.v. med en generel
regulering herom. Det gælder særligt i forhold til nye til-
skudsordninger, hvor en generel regulering vil medføre, at
det ikke vil være nødvendigt at tilvejebringe nye, særskilte
hjemler for tilskudsadministration, før udmøntning af den
nye tilskudsordning kan finde sted. Generel regulering af
administration af projekttilskud m.v. vil samtidig reducere
den samlede regelmængde og styrke retsgrundlag og ensar-
tethed på tværs af Kulturministeriets område.
Det vurderes nødvendigt for en effektiv administration af
projekttilskud m.v. og af hensyn til ligebehandling af til-
skudsmodtagere, at krav til tilskudsmodtagere i videst mu-
ligt omfang ensartes på tværs af Kulturministeriets tilskud-
sområder, og uafhængig af hvem der er bemyndiget til at
7
administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v.,
herunder også når uafhængige kollegiale organer er bemyn-
diget.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at loven vil finde anvendelse for al administra-
tion af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, i
det omfang administration af projekttilskud m.v. ikke er helt
eller delvist reguleret i anden lov. For projekttilskud m.v.,
hvor administration er reguleret i anden lov, foreslås det,
at administrationen af disse tilskud alene vil blive omfattet
af loven, i det omfang loven regulerer forhold, der ikke er
reguleret i anden lov, jf. princippet om lex specialis.
Med lovforslaget foreslås endvidere generelle bemyndigel-
ser, hvorefter kulturministeren vil kunne fastsætte regler for
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, uanset hvem der er bemyndiget til at administrere
eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. De foreslåede
bemyndigelser til at fastsætte regler for administration af
projekttilskud m.v., vil dog ikke finde anvendelse, hvis en
anden part i henhold til anden lov er bemyndiget hertil.
Med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
vil der kunne fastsættes regler i bekendtgørelse om f.eks.
tildeling af tilskud, udbetaling, betingelser og vilkår for til-
skud, digital kommunikation, automatiseret sagsbehandling,
afrapportering, regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn, tilba-
gebetaling af tilskud, inddrivelse, behandling af oplysninger
samt klageadgang.
I det omfang bemyndigelser til at udstede disse regler i
dag er tilvejebragt i anden lovgivning, vil disse bemyndigel-
sesbestemmelser blive ophævet, jf. lovforslagets §§ 13-24,
medmindre særlige forhold taler for at opretholde særregu-
lering. Herved vil kulturministerens bemyndigelser til at
udstede regler for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område i højere grad blive samlet og ensartet, og et mere
korrekt og tidssvarende rets- og administrationsgrundlag for
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område vil kunne
etableres. Der vil tillige kunne udstedes tværgående regler
om administration af projekttilskud m.v. i en bekendtgørel-
se.
Det bemærkes generelt, at bestemmelser i anden lovgivning
om, hvad der kan ydes tilskud til og om formålet med et til-
skud eller en tilskudsordning, vil blive bibeholdt. Det gælder
f.eks. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1354 af 4. september 2020, hvoraf det følger hvilke
nærmere områder på filmområdet, Det Danske Filminstitut
kan yde støtte til.
Tilsvarende vil det blive bibeholdt i anden lovgivning, hvis
der er fastsat forhold, herunder i lovbemærkninger, som har
konkret betydning for administrationen af en given tilskuds-
ordning. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der i sektorlov-
givning findes regler om konkrete kriterier for tildeling af en
pulje, eller hvor sektorlovgivning bemyndiger kulturministe-
ren til at fastsætte regler for tildeling af en specifik pulje,
og det er specificeret, herunder i lovbemærkninger, hvad
der skal lægges vægt på i forbindelse med fastsættelsen af
tildelingskriterier m.v. Et eksempel på sidstnævnte er § 19,
stk. 3, i lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af
overskud fra lotteri med senere ændringer.
3.2. Hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og
revision for projekttilskud m.v.
3.2.1. Gældende ret
Projekttilskudsbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel
i en række sektorlove, jf. afsnit 3.1.1, og omfatter hoved-
parten, men ikke alle Kulturministeriets projekttilskud, fast-
sætter krav til regnskab, beretning og revision, der er dif-
ferentieret efter tilskudsstørrelse. Det fremgår af projekttil-
skudsbekendtgørelsen, at modtagere af projekttilskud over
100.000 kr. skal indsende regnskab og beretning om tilskud-
dets anvendelse, jf. § 2, stk. 2 og § 4. For tilskud ydet som
garanti samt tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i hen-
hold til lov om film skal tilskudsmodtager aflægge regnskab
uanset tilskuddets størrelse, jf. § 2, stk. 3.
Det fremgår endvidere af projekttilskudsbekendtgørelsen, at
regnskab for tilskud over 500.000 kr. skal være revideret
af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 3. For tilskud over
100.000 kr., men højst 500.000 kr., skal regnskab enten være
gennemgået og underskrevet af en regnskabskyndig person
eller være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk.
2. For tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til
lov om film, skal regnskab for tilskud på mere end 100.000
kr. dog være revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk.
4. Der gælder andre revisionskrav til statslige, kommunale
og regionale institutioner, der er underlagt særlige revisions-
ordninger, jf. § 7.
For projekttilskud m.v., hvor krav til regnskab og revision
m.v. er reguleret særskilt i lov eller bekendtgørelse, gæl-
der der i nogle tilfælde andre grænser for, hvornår der er
krav om regnskab og revision. Eksempelvis gælder det for
projekttilskud ydet af Sydslesvigudvalget, hvor der i hen-
hold til bekendtgørelse nr. 1594 af 14. december 2015 om
regnskab for, revision af og indhentning af oplysninger fra
foreninger og organisationer m.v., der modtager tilskud fra
Sydslesvigudvalget, skal aflægges regnskab uanset tilskud-
sstørrelse. Grænsen for, hvornår der er krav om revision, er
her 75.000 euro, jf. § 9 i bekendtgørelsen.
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser
8
Kulturministeriet yder relativt mange mindre tilskud. Det er
Kulturministeriets erfaring, at modtagere af mindre tilskud i
dag anvender en forholdsmæssig stor andel af tilskuddet til
afrapportering og revision, hvilket efterlader færre ressour-
cer til selve formålet med tilskuddet. Hævede bagatelgræn-
ser for krav om regnskab og revision m.v. vil bidrage til at
afbureaukratisere og til at lette statslig administration, idet
færre regnskaber og revisionspåtegninger vil skulle indsen-
des og gennemgås af den, der administrerer en tilskudsord-
ning. Omvendt kan hævede bagatelgrænser øge risikoen for,
at svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler ikke i
samme omfang opdages. Denne risiko kan opvejes af risiko-
baserede kontroller blandt tilskudsmodtagere, hvis tilskud
falder under bagatelgrænser.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at kulturministeren får en ge-
nerel bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om regnskab
og revision for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets om-
råde.
Det foreslåede vil medføre, at der i bekendtgørelse vil kunne
fastsættes krav til regnskab og revision, herunder hævede
bagatelgrænser for krav om regnskab og revision i forhold
til gældende regler. Der vil svarende til gældende regler
samtidig kunne stilles særlige revisionskrav til statslige,
kommunale og regionale institutioner, der i medfør af anden
lovgivning er underlagt særlige revisionsordninger.
Ved hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revi-
sion vil det blive forudsat, at anvendelse af risikobaserede
kontroller tilpasses for at modvirke svindel og urigtig anven-
delse af tilskudsmidler. Såfremt det vurderes på baggrund af
gennemførte kontroller, at de fastsatte bagatelgrænser ikke
er hensigtsmæssige, forudsættes det, at grænserne vil blive
tilpasset til hensigtsmæssigt niveau.
3.3. Delegation og klageadgang
3.3.1. Gældende ret
Der eksisterer i dag ikke generelle regler om delegation
og klageadgang for projektilskud m.v. på Kulturministeriets
område.
Kulturministeren kan på ulovbestemt grundlag efter al-
mindelige forvaltningsretlige principper delegere afgørelses-
kompetence, herunder om tilskud, til underordnede myndig-
heder. På den baggrund bliver en række bevillinger f.eks.
administreret af Slots- og Kulturstyrelsen efter delegation
fra kulturministeren.
Delegation til andre myndigheder eller til private kræver
derimod som udgangspunkt klar og udtrykkelig lovhjem-
mel. En række love på Kulturministeriets område indeholder
regler om ekstern delegation. Det gælder f.eks. folkeoplys-
ningsloven, hvoraf det fremgår af lovens § 44, stk. 3, at
kulturministeren kan bemyndige organisationer, der virker
inden for lovens område, til at fordele og administrere visse
tilskud på folkeoplysningsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1115 af 31. august 2018 med senere ændringer. For andre
tilskudsområder er det fastsat i tekstanmærkninger til finans-
loven, at kulturministeren er bemyndiget til at lade bestemte
offentlige eller private institutioner m.v. varetage forvaltnin-
gen af konkrete tilskudsordninger.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at
den, der lovligt har fået tildelt en opgave ved delegation,
har samme pligter og beføjelser som den, der har delege-
ret opgaven. Den delegerende myndighed har dog fortsat
ansvaret for opgavens udførelse, herunder at opgaven udfø-
res i overensstemmelse med lovgivningen. Den delegerende
myndighed har derfor også en tilsynspligt over for den be-
myndigede og kan af egen drift gribe ind over for ulovlige
afgørelser og lignende. Den delegerende myndighed kan i
den forbindelse ændre afgørelserne, uden at der foreligger
klage, og kan foretage call-in. Delegationen kan tilbagekal-
des enten generelt eller i det konkrete tilfælde.
I det omfang ministeren på ulovbestemt grundlag delegerer
sine kompetencer til en underordnet myndighed, er der –
medmindre andet er fastsat – klageadgang fra denne myn-
dighed til ministeren, for så vidt angår de afgørelser, som
myndigheden træffer i medfør af den pågældende delega-
tion. Det samme gør sig gældende i tilfælde af ekstern dele-
gation, herunder ved delegation af afgørelseskompetence til
offentlige eller private institutioner.
På Kulturministeriets område findes en række uafhængige
kollegiale organer med selvstændig afgørelseskompetence,
herunder Statens Kunstfond, Medienævnet samt Radio- og
tv-nævnet. Delegation af afgørelseskompetence til et sådant
uafhængigt kollegialt organ kræver klar og utvetydig lov-
hjemmel. For Statens Kunstfond er det fastsat i § 7, stk. 5,
i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksom-
hed, at kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige
opgaver med relation til Statens Kunstfonds virkeområde til
fondens bestyrelse eller til de enkelte udvalg. Ligeledes kan
kulturministeren i medfør af § 40, stk. 5, i radio- og fjern-
synsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september
2020 med senere ændringer, delegere opgaver på radio- og
tv-området til Radio- og tv-nævnet.
Eftersom uafhængige kollegiale organer ikke indgår i det
almindelige administrative hierarki, er der ej heller alminde-
lige ulovbestemte styringsbeføjelser til eller fra disse. Afgø-
relser truffet af uafhængige kollegiale organer kan – med-
mindre andet er fastsat – derfor heller ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Således kan de afgørelser,
9
der træffes af Statens Kunstfond efter delegation fra kultur-
ministeren, jf. § 7, stk. 5, i lov nr. 458 af 8. maj 2013
om Statens Kunstfonds virksomhed, ikke påklages til mini-
steren. Ligeledes vil de afgørelser, der træffes i medfør af
delegationen, blive truffet under det uafhængige kollegiale
organs ansvar og efter de principper, der i øvrigt gælder for
det pågældende organ. Kulturministeren har dog i alle tilfæl-
de pligt til at føre et almindeligt sektortilsyn inden for sit
ressortområde, hvilket også omfatter de uafhængige kollegi-
ale organers forvaltning, herunder som følge af delegation.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser
Det er Kulturministeriets vurdering, at en generel bemyn-
digelse til, at kulturministeren kan delegere opgaver med
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område til andre parter, herunder private, vil kunne bidrage
til at effektivisere administrationen. Ved at give mulighed
for, at sådanne opgaver efter en administrativ beslutning
kan henlægges til aktører med særlig faglig indsigt eller
kendskab til lokale forhold, vil der for en konkret tilskuds-
ordning kunne tilvejebringes et mere fagligt funderet og
relevant grundlag for administrationen af tilskudsordningen,
uden at der skal tilvejebringes særskilt lovhjemmel. Dette
kan samtidig medvirke til, at behandlingen af ansøgninger
og den øvrige opgavevaretagelse i højere grad sker med
inddragelse af relevante faglige eller geografiske hensyn,
der kan bidrage til at fremme tilskudsordningens formål.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at kunne
henlægge sine beføjelser efter lovforslaget eller efter regler
udstedt i medfør af lovforslaget til en underordnet myndig-
hed. Kulturministeren vil endvidere i nærmere bestemt om-
fang kunne henlægge opgaver med administration af tilskud
til en anden aktør, herunder en offentlig eller privat institu-
tion. Herved sikres et mere ensartet, klarere og smidigere
regelgrundlag for delegation af opgaver med administration
af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Henlægges beføjelser til et uafhængigt kollegialt organ, en
offentlig institution, en selvejende institution eller en fore-
ning m.v., vil forvaltningsloven og lov om offentlighed i for-
valtningen finde anvendelse i forhold til organets eller insti-
tutionens administration af det pågældende område. Herved
understøttes god tilskudsforvaltning og transparens i forvalt-
ningen, uanset hvem der administrerer eller træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Med henblik på at sikre den nødvendige kontrol med den
bemyndigedes opgavevaretagelse foreslås det, at kulturmi-
nisteren bemyndiges til at kunne fastsætte regler for til-
syn med den bemyndigedes administration af tilskudsord-
ningen. Tilsynet vil dels kunne understøtte, at opgaverne
varetages i overensstemmelse med gældende regler og ord-
ningens formål, og dels fungere som en garant for, at den
delegerende myndighed fortsat bærer det overordnede an-
svar, herunder i tilfælde hvor afgørelser ikke kan påklages
administrativt.
Med lovforslaget foreslås det også, at kulturministeren får
generel bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om klage-
adgang, herunder frister, og regler om, at klager kan tillæg-
ges opsættende virkning.
3.4. Tidssvarende administrationsgrundlag
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Digital kommunikation
Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at
hvor der i lovgivningen ikke er fastsat særlige formkrav,
har borgerne, herunder ansøgere og tilskudsmodtagere, som
udgangspunkt ret til at henvende sig til forvaltningen i
den form, de selv ønsker. Ansøgere og tilskudsmodtagere
kan derfor ikke uden hjemmel i lov pålægges en pligt til
at anvende digital kommunikation, herunder digitale selvbe-
tjeningsløsninger, i forbindelse med deres henvendelser til
myndighederne.
Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til finans-
lovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren kan stil-
le krav om anvendelse af digitale løsninger, herunder om
anvendelse af digital kommunikation, bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapporte-
ringer m.v. Det fremgår endvidere af stk. 6, at kulturministe-
ren bemyndiges til at dispensere fra kravet om obligatorisk
digital selvbetjening for borgere, der efter reglerne om Digi-
tal Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med
det offentlige på grund af særlige omstændigheder. Tekst-
anmærkning nr. 187 omfatter hovedparten, men ikke alle
tilskud på Kulturministeriets område. En bestemmelse sva-
rende til tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, fremgår af tekstan-
mærkning nr. 134 til finanslovens § 7. Finansministeriet, der
omfatter tilskud i medfør af visse andele af Kulturministeri-
ets udlodningsmidler.
Derudover findes der i flere sektorlove hjemmel til at regu-
lere obligatorisk digital kommunikation. Eksempelvis frem-
går det af § 10 a i lov om Statens Kunstfonds virksomhed, at
kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om krav om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater, digitale ansøgninger,
afrapportering m.v., til brug for administration af kunststøtte
efter lovens § 3, stk. 1, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013 med
senere ændringer.
10
3.4.1.2. Behandling, herunder indsamling, samkøring og vi-
deregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
Behandling af personoplysninger er i almindelighed
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
2016/679/EU af 27. april 2015 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-
velse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og
lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser
til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024.
Videregivelse af oplysninger om juridiske personer og op-
lysninger, der af andre grunde er fortrolige (uden at være
personoplysninger), er derimod reguleret i forvaltningslo-
ven. Det følger således af forvaltningslovens § 28, stk. 2, at
oplysninger af fortrolig karakter, som ikke omfatter person-
oplysninger, kun må videregives til en anden forvaltnings-
myndighed, når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har
givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fast-
sat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller
3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig be-
tydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,
myndigheden skal træffe.
Derudover følger det af forvaltningslovens § 29, stk. 1, at i
sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøge-
rens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af
forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Be-
stemmelsen i § 29, stk. 1, gælder dog ikke, hvis 1) ansøge-
ren har givet samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller be-
stemmelser fastsat i henhold til lov, eller 3) særlige hensyn
til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens
interesse i, at oplysningen ikke indhentes.
I forvaltningslovens § 31 er det fastsat, at i det omfang
en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en
oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden for-
valtningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af
betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgø-
relse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen er ikke
begrænset til at omfatte fortrolige oplysninger og gælder
både for personoplysninger og andre oplysninger. Det frem-
går endvidere af forvaltningslovens § 32, at en person, der
virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbin-
delse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af
betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
3.4.1.3. Automatiseret sagsbehandling
Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en gene-
rel hjemmel til, at kulturministeren på tilskudsområdet kan
fastsætte regler om automatiseret sagsbehandling, herunder i
forhold til afgørelsesvirksomhed.
Efter EU’s databeskyttelsesforordnings artikel 22 kræves
hjemmel til fuldautomatiseret afgørelsesvirksomhed. Det
følger af forordningens artikel 22, stk. 2, litra b, at udgangs-
punktet om, at man har ret til ikke at være genstand for
en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling,
kan fraviges, hvis afgørelsen er hjemlet i EU-ret eller na-
tional ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som
fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser. I præambelbetragtning nr. 41 er det angivet, at
et sådant retsgrundlag eller en sådan lovgivningsmæssig for-
anstaltning bør være klar(t) og præcis(t), og at anvendelse
heraf bør være forudsigelig for personer, der er omfattet
af dets/dens anvendelsesområde. Det er desuden angivet i
præambelbetragtning nr. 71, at afgørelser, der alene bygger
på automatisk behandling, bør være tilladt, når EU-ret eller
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er
underlagt, udtrykkeligt tillader det. Forordningen stiller såle-
des krav til retsgrundlagets klarhed, præcision og forudsige-
lighed.
3.4.1.4. Anvendelse af kunstig intelligens
Der er i dag ikke bestemmelser, som forholder sig til anven-
delsen af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til at understøtte administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven er teknologineutrale. Der er i reglerne således ikke
fastsat særlige regler om behandling af personoplysninger
ved anvendelse af bestemte teknologier som f.eks. kunstig
intelligens eller lignende digitale løsninger, jf. databeskyttel-
sesforordningens præambelbetragtning nr. 15.
Ved kunstig intelligens forstås i medfør af artikel 3, stk. 1,
nr. 1, i forordningen om kunstig intelligens (Europa-Parla-
mentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni
2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om
ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013,
(EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU)
2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og
(EU) 2020/1828) ”(…) et maskinbaseret system, som er
udformet med henblik på at fungere med en varierende
grad af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise
en tilpasningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte
mål af det input, det modtager, udleder, hvordan det kan
generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger
eller beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle
miljøer. ”
Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løs-
11
ninger til behandling af personoplysninger skal leve op til
de krav, der følger af databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
Datatilsynet vurderede i 2023, i forbindelse med udtalel-
se om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løs-
ning inden for sundheds- og omsorgsområdet i Københavns
Kommune (journalnummer 2023-212-0015), at offentlige
myndigheder inden for rammerne af den lovgivning, der
forpligter eller berettiger offentlige myndigheder til at udfø-
re en bestemt opgave, ofte kan designe, udvikle og teste
AI-løsninger, som kan understøtte myndigheden i at vareta-
ge denne opgave. Behandling af personoplysninger som led
i driften af løsningen kunne imidlertid ikke ske inden for
rammerne af denne lovgivning, da der ikke var tale om et
tilstrækkeligt klart retsgrundlag i lyset af, hvor indgribende
en behandlingsaktivitet der er tale om.
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser
3.4.2.1. Digital kommunikation
Idet det kræver hjemmel at pålægge ansøgere og tilskud-
smodtagere at anvende digital kommunikation, herunder di-
gitale selvbetjeningsløsninger, i forbindelse med deres hen-
vendelser til myndigheder og andre, der administrerer eller
træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeri-
ets område, vurderer Kulturministeriet, at der er behov for
at tilvejebringe en generel hjemmel hertil som led i at un-
derstøtte effektiv og tidssvarende administration af projekt-
tilskud m.v.
3.4.2.2. Behandling, herunder indsamling, samkøring og vi-
deregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
En effektiv tilsyns- og kontrolindsats i forbindelse med
administration af projekttilskud m.v. forudsætter effektive
redskaber hertil, herunder i forhold til at behandle, herun-
der indsamle, samkøre og videregive, oplysninger til andre
myndigheder.
Tilsyns- og kontrolopgaver vedrørende projekttilskud m.v.
kan bestå i at kontrollere rigtigheden af de modtagne op-
lysninger, som er angivet i forbindelse med ansøgning og
afrapportering m.v. på de enkelte tilskudsordninger. Kontrol-
opgaverne afhænger af den enkelte ordnings udformning og
indhold. I afrapporteringsfasen vil det eksempelvis kunne
være nødvendigt at kontrollere oplysninger såsom cpr-num-
re og indkomstforhold, der er blevet oplyst i ansøgningen
m.v., i indkomstregistret med henblik på at kontrollere rig-
tigheden heraf. Der kan i forbindelse med afrapportering
tillige være behov for tilsyn med, om institutioner, selskaber,
foreninger m.v. har foretaget ændringer i deres stamdata,
særligt ændringer i ledelses-, ejer- og ansættelsesforhold.
Oplysninger fra visse andre offentlige myndigheder, herun-
der andre offentlige myndigheders registre, vil i nogle til-
fælde kunne styrke tilsyn og kontrol med tilskudsordninger
med det formål at opdage eventuelle lovovertrædelser.
Behovet for at anvende oplysninger fra andre offentlige
myndigheder vil afhænge af den enkelte tilskudsordnings
udformning, herunder hvilke oplysninger, der skal indgå i
forbindelse med ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig
afrapportering. Adgang til oplysninger fra indkomstregistret
kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor ansøgers indkomst
har betydning for, hvor stort et tilskud en ansøger er beretti-
get til. Det gælder f.eks. i forhold til hædersydelser i medfør
af lov om Statens Kunstfonds virksomhed.
Det fremgår af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2026-2029, at offentlige data i højere grad skal deles for
at kunne skabe en mere overskuelig og sammenhængende
offentlig sektor. Det forudsætter, at myndighederne i højere
grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante oplysninger,
som de enkelte myndigheder allerede er i besiddelse af. Det
er ikke mindst nødvendigt, når flere myndigheder er invol-
veret.
Rigsrevisionens beretning nr. 15/2016 om effektiv kontrol
anbefaler tilsvarende, at myndigheder samarbejder systema-
tisk om kontrol og vurderer, at dataudveksling mellem myn-
digheder vil kunne styrke kontrollens effektivitet samt redu-
cere kontrollens belastning for virksomheder. Genbrug og
deling af data fra offentlige registre kan f.eks. understøtte
tilsyn og kontrolindsatser, hvor f.eks. oplysninger fra års-
regnskaber efter årsregnskabsloven kan valideres af visse
oplysninger i virksomhedens skattemæssige regnskab, der
aflægges i henhold til reglerne i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen.
Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vurde-
res det, at kun myndigheder bør kunne gives adgang til at
indsamle oplysninger fra andre offentlige myndigheder. For
tilskudsordninger på Kulturministeriets område, der admini-
streres eller tildeles af andre parter, herunder af selvejende
institutioner og foreninger, bør disse parter i stedet kunne
anmode om konkrete oplysninger fra andre myndigheder til
brug for udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver via den
myndighed, der i henhold til finansloven er ansvarlig for
at administrere den pågældende bevilling på Kulturministe-
riets område (herefter bevillingsansvarlig myndighed). Det
fastsættes på de årlige finanslove, hvilken myndighed der er
ansvarlig for en bevilling.
3.4.2.3. Automatiseret sagsbehandling
Det er Kulturministeriets vurdering, at der bør skabes grund-
lag for, at relevante tilskudsordninger på Kulturministeriets
område vil kunne administreres ved anvendelse af automati-
12
serede sagsbehandlingsprocesser. Det gør sig gældende for
de tilskudsordninger, der er baseret på objektive kriterier, og
hvor det derfor af effektivitets- og ressourcemæssige årsager
vil være hensigtsmæssigt, at sagsbehandlingen, herunder af-
gørelsesvirksomheden, vil kunne ske ved en maskinel og
automatiseret proces. Dette vil kunne understøtte en effektiv
og tidssvarende administration af projekttilskud m.v. Idet det
kræver hjemmel at anvende automatiseret sagsbehandling,
er der behov for at tilvejebringe en sådan.
3.4.2.4. Anvendelse af kunstig intelligens
Det er Kulturministeriets vurdering, at der – herunder som
led i automatiseret sagsbehandling – bør skabes grundlag
for, at der vil kunne anvendes kunstig intelligens i admini-
strationen af projekttilskud m.v. Det vil f.eks. kunne under-
støtte ensartethed og effektivisering i forhold til vejledning
og i forbindelse med tilsyn og kontrolindsatser. Det vil i
den forbindelse være hensigtsmæssigt at kunne anvende
de oplysninger, som Kulturministeriet eller anden offentlig
myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse om pro-
jektilskud m.v. på Kulturministeriets område, er i besiddelse
af.
Kulturministeriet vurderer, at udvikling, træning og idrift-
sættelse af løsninger baseret på kunstig intelligens eller lig-
nende digitale løsninger vil kunne understøtte en effektiv og
kvalificeret administration af projekttilskud m.v. på Kultur-
ministeriets område.
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.4.3.1. Digital kommunikation
Med lovforslaget foreslås en generel bemyndigelse til, at
kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Kulturministeriet eller anden til-
skudsforvalter, om forhold omfattet af denne lov, skal foregå
digitalt. Det foreslås endvidere, at kulturministeren vil kun-
ne fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign. Det foreslås tillige, at kulturmini-
steren vil kunne fastsætte regler om dispensation fra krav
om obligatorisk digital selvbetjening for borgere, der efter
reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital
kommunikation med det offentlige på grund af særlige om-
stændigheder.
Med den foreslåede ordning understøttes effektiv og tids-
svarende administration af projekttilskud m.v. på Kulturmi-
nisteriets område, og uanset hvem der administrerer eller
træffer afgørelse om projekttilskud m.v.
3.4.3.2. Behandling, herunder indsamling, samkøring og vi-
deregivelse, af oplysninger vedrørende tilskudsordninger
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskud-
sforvalter kan behandle, herunder indsamle og samkøre,
oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplys-
ninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødven-
digt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver
i forbindelse med administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område.
Det foreslås endvidere, at kulturministeren bemyndiges til at
kunne fastsætte regler om, at Kulturministeriet eller anden
offentlig myndighed, der administrer eller træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan
behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra
andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hen-
syn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v. og til udvikling
af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssy-
stemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område. Herved vil eventuelle uover-
ensstemmende oplysninger om indkomstforhold og andre
forhold, lovovertrædelser eller forsøg på lovovertrædelser i
højere grad kunne opdages.
Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger vil den
foreslåede ordning medføre, at parter, der administrerer el-
ler træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturmini-
steriets område, og som ikke er en offentlig myndighed,
ikke vil kunne få direkte adgang til oplysninger fra andre
offentlige myndigheder. Kulturministeren vil i stedet kun-
ne fastsætte regler om, at disse parter kan anmode den
bevillingsansvarlige myndighed om at videregive konkrete
oplysninger, herunder fra andre offentlige myndigheder, når
det er nødvendigt af hensyn til disse parters udførelse af
kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration
af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Det foreslås samtidig, at kulturministeren vil kunne fastsætte
regler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndig-
hed, der administrer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne videregive ind-
samlede oplysninger til andre offentlige myndigheder, når
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndig-
heders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-sy-
stemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer.
Derved vil et samtykke til videregivelse af oplysningerne
efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1, og § 29, stk. 2, nr.
1, ikke være nødvendigt.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at kulturmi-
nisteren vil kunne fastsætte regler for, hvornår sletning af
oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatori-
ske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved
behandlingen.
13
De datakilder og registre fra andre offentlige myndigheder,
som Kulturministeriet eller myndigheder, der administrer
eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturmini-
steriets område, vil kunne have behov for at indsamle oplys-
ninger fra, kan f.eks. være oplysninger om fysiske personers
indkomst og økonomiske forhold i øvrigt fra indkomstregis-
tret, skatteoplysninger, skattekontoen og registre vedrørende
statsstøtte samt registre som Nationalbibliografien og Virk.
Det vil i forbindelse med terminaladgangen til indkomstre-
gistret skulle sikres, at Kulturministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, alene
opnår adgang til oplysninger i registret, når det er sagligt og
nødvendigt i forhold til de konkrete omstændigheder.
3.4.3.3. Automatiseret sagsbehandling
Det foreslås, at afgørelser efter loven eller efter regler ud-
stedt i medfør af loven vil kunne træffes ved hjælp af auto-
matiseret sagsbehandling, og at kulturministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler herom.
Anvendelsesmuligheden tilsigtes at være behandling af per-
sonoplysninger af ikke-følsom karakter som adresse- og
indkomstoplysninger og oplysninger om cpr-nummer, som
afgives ved ansøgning som fysisk person.
Den foreslåede ordning vil medføre, at kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om automatiseret sagsbe-
handling. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler i
bekendtgørelse om, at der vil kunne benyttes automatiseret
sagsbehandling i afgørelsessager samt væsentlige beslutnin-
ger, såfremt sagsbehandlingen af disse forhold vedrører til-
skud omfattet af denne lov. I begge tilfælde vil der være tale
om behandling på baggrund af objektive kriterier.
Til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel 22,
stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser, vil der være mulighed for at give den registrerede
ret til at fremkomme med sine synspunkter, anmode den da-
taansvarlige om at genoptage afgørelsen og behandle sagen
ved menneskelig indgriben.
3.4.3.4. Anvendelse af kunstig intelligens
Det foreslås at give kulturministeren bemyndigelse til at
kunne fastsætte nærmere regler om, at Kulturministeriet
eller anden tilskudsforvalter kan anvende it-systemer med
kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen på
tilskudsområdet, herunder med henblik på vejledning af til-
skudsansøgere og -modtagere samt til tilsyns- og kontrolind-
sats i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.
Ved anvendelse af løsninger med kunstig intelligens vil til-
skudsansøgere og -modtagere kunne få umiddelbar, korrekt
og relevant vejledning inden for specifikke tilskudsområder
uden kontakt til myndighedens ansatte. I forhold til kontrol-
og tilsynsområdet vil eksempelvis en machine learning-mo-
del kunne vurdere, om der f.eks. er høj risiko for, at en
tilskudsansøger vil begå svig eller anden økonomisk krimi-
nalitet.
Etablering og idriftsættelse af sådanne it-systemer til at un-
derstøtte sagsbehandlingen på tilskudsområdet vil indebære
udvikling og træning af løsninger baseret på kunstig intelli-
gens eller lignende digitale løsninger.
Der stilles efter gældende ret krav til klarheden af det na-
tionale retsgrundlag for behandling af personoplysninger i
driften af en løsning, der anvender kunstig intelligens. Jo
mere indgribende behandlingen af personoplysninger i den
pågældende løsning er for borgeren, desto større krav stilles
til retsgrundlagets klarhed.
Med henblik på at have et klart retsgrundlag for at behandle
personoplysninger i forbindelse med anvendelse af løsninger
med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til
at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget, foreslås
det, at der indføres en bemyndigelse i lovforslaget til, at
kulturministeren vil kunne fastsætte regler om, at der kan
anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget, og om
behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.
Med begrebet lignende digitale løsninger tages højde for
anvendelse af løsninger med tilsvarende karakteristika som
kunstig intelligens, uden at en sådan løsning nødvendigvis
falder ind under definitionen af kunstig intelligens.
Det foreslås, at bemyndigelsen ikke skal kunne anvendes til
at fastsætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender
kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til f.eks.
profilering af borgere eller med henblik på at træffe automa-
tiske skønsmæssige afgørelser. Det er således hensigten, at
der vil kunne fastsættes regler om anvendelse af løsninger,
der anvender kunstig intelligens, til at træffe afgørelser base-
ret på objektive kriterier og til at understøtte sagsbehandlin-
gen m.v. efter lovforslaget.
3.5. Ændringer i lov om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministe-
riet
3.5.1. Gældende ret
14
3.5.1.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regn-
skab og revision
Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og
administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet med senere ændringer (driftstilskudsloven)
omfatter driftstilskud fra Kulturministeriet, medmindre an-
det er fastsat ved lov. Loven regulerer bl.a. vedtægter, bud-
get, regnskab, revision og tilsyn i forhold til driftstilskud fra
Kulturministeriet.
Det fremgår af § 7, stk. 3, i driftstilskudloven, at kulturmi-
nisteren fastsætter nærmere regler for budgettet for tilskud-
smodtagers drift og for regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse. Ifølge bemærkningerne til driftstilskudslovens §
7, stk. 3, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg
A, L 50 som fremsat, side 21-22, er det forudsat, at krav dif-
ferentieres efter tilskuddets størrelse, og at der fastsættes en
bagatelgrænse for, hvornår der ikke skal indsendes budget
og regnskab eller udføres revision. Det er endvidere forud-
sat, at kravene differentieres efter organisationsform, så der
sondres mellem selvejende institutioner m.v. og foreninger.
De konkrete krav til budget, regnskabsaflæggelse og revi-
sion er fastsat i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december
2010 om økonomiske og administrative forhold for modta-
gere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbe-
kendtgørelsen). Det følger af bekendtgørelsens § 4, at selve-
jende institutioner m.v. skal indsende budget til godkendelse
ved årligt driftstilskud over 200.000 kr. fra Kulturministeri-
et. Krav til budgetgodkendelse gælder ikke foreninger.
Det følger endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at til-
skudsmodtager ved årligt driftstilskud til og med 200.000
kr. skal indsende en tro- og loveerklæring om tilskuddets
anvendelse, jf. f.eks. §§ 9 og 31. For årligt driftstilskud
over 200.000 kr. skal tilskudsmodtager indsende årsregn-
skab inkl. ledelsesberetning, jf. f.eks. §§ 10 og 32. Krav til
regnskabsaflæggelse gælder uanset organisationsform. Det
fremgår endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at for
driftstilskud over 200.000 kr. årligt skal årsregnskab for
selvejende institutioner m.v. revideres af en godkendt revi-
sor, jf. § 15. For foreninger, der modtager over 200.000
kr., men højst 1 mio. kr. årligt, kan revision udføres af en
foreningsvalgt revisor i stedet for en godkendt revisor, jf. §
38. For foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, skal
revision udføres af en godkendt revisor, jf. § 42.
3.5.1.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodnings-
modtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt.
2.4.9
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til
drift af øvrige selvejende institutioner mv., at tilskudsyder
skal stille en række minimumskrav, hvis driftstilskuddet år-
ligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre
over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsind-
tægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode
på fire år eller mere. Krav, der skal stilles, er f.eks. krav om,
at tilskudsmodtager skal forpligtes til at følge rimelige løn-
niveauer svarende til de statslige overenskomster for tilsva-
rende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangs-
punkt ydes efter statens laveste takst. Endvidere skal der
f.eks. stilles krav om, at tilskudsmodtager i vedtægterne skal
have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten
eller til et af ressortmyndigheden godkendt formål i tilfælde
af institutionens ophør.
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9, at krav skal
stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil
kunne ændres, stiller hindringer herfor.
Krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 er i dag
ikke gjort gældende for Kulturministeriets faste udlodnings-
modtagere, idet der ikke er eksplicit hjemmel til at gøre
kravene gældende for denne gruppe. Med faste udlodnings-
modtagere menes navngivne tilskudsmodtagere, der i hen-
hold til lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af
overskud fra lotteri med senere ændringer (udlodningsloven)
modtager et lovbestemt tilskudsbeløb.
3.5.2. Kulturministeriets overvejelser
3.5.2.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regn-
skab og revision
Det er Kulturministeriets vurdering, at grænser for krav om
budget og regnskab bør være ens i tilfælde, hvor der er krav
om indsendelse af både budget og regnskab.
For øvrige overvejelser henvises til afsnit 3.2.2., idet disse
overvejelser, der vedrører hævede bagatelgrænser for krav
om regnskab og revision i forhold til projekttilskud m.v.
også gør sig gældende i forhold til driftstilskud.
3.5.2.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodnings-
modtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt.
2.4.9
Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere er efter gæl-
dende praksis ikke omfattet af krav i medfør af budgetvej-
ledningens pkt. 2.4.9, idet der efter gældende ret ikke er
eksplicit hjemmel til at gøre kravene gældende for denne
gruppe. Det er Kulturministeriets vurdering, at gældende
praksis bør videreføres af hensyn til den særlige status, som
Kulturministeriets faste udlodningsmodtagere har i kraft af,
at de i henhold til udlodningsloven tildeles et lovbestemt
tilskudsbeløb, der overvejende finansieres af overskud fra
Danske Spil.
15
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.5.3.1. Hævede bagatelgrænser for krav om budget, regn-
skab og revision
Det foreslås, at det i bemyndigelsesbestemmelsen i driftstil-
skudlovens § 7, stk. 3, om at kulturministeren fastsætter
nærmere regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift og
for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse, tilføjes,
at der herunder vil kunne fastsættes grænser for krav til
budget, regnskab og revision.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren vil kunne fastsætte regler om hævede grænser for, hvor-
når der stilles krav om budget, regnskab og revision.
Ved hævede bagatelgrænser for krav om regnskab og revi-
sion forudsættes det, at anvendelse af risikobaserede kon-
troller vil blive tilpasset for at modvirke svindel og urigtig
anvendelse af tilskudsmidler. Såfremt det vurderes på bag-
grund af gennemførte kontroller, at bagatelgrænser ikke er
hensigtsmæssige, forudsættes det, at grænserne vil blive til-
passet til hensigtsmæssigt niveau.
3.5.3.2. Undtagelse af Kulturministeriets faste udlodnings-
modtagere fra krav i medfør af budgetvejledningens pkt.
2.4.9
Det foreslås, at kulturministeren efter den foreslåede bemyn-
digelse i lovforslagets § 25 om nyaffattelse af driftstilskud-
slovens § 7, stk. 3, vil kunne fastsætte, at faste udlodnings-
modtagere på Kulturministeriets område undtages fra krav i
medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af
øvrige selvejende institutioner mv.
Ved en sådan udmøntning af bemyndigelsen vil krav i med-
før af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 i overensstemmelse
med gældende praksis ikke kunne gøres gældende over for
faste udlodningsmodtagere på Kulturministeriets område.
4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven fin-
der anvendelse på enhver behandling af personoplysninger,
der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk data-
behandling, og på ikkeautomatisk behandling af personop-
lysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Lovforslagets § 3 indebærer, at kulturministeren administre-
rer og træffer afgørelse om projekttilskud m.v. omfattet af
denne lov. Lovforslagets § 4, stk. 2, indebærer desuden, at
kulturministeren i nærmere bestemt omfang kan henlægge
opgaver med at administrere og træffe afgørelse om projekt-
tilskud m.v. til en anden offentlig myndighed, et uafhængigt
kollegialt organ inden for organets virkeområde, en offentlig
institution, en selvejende institution eller en forening m.v.
Opgaver vil således efter lovforslaget kunne henlægges til
private.
Lovforslagets § 6 indebærer, at der vil kunne træffes afgø-
relser efter lovforslaget ved hjælp af automatiseret sagsbe-
handling, og at der vil kunne fastsættes regler om, at der kan
anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til at understøtte sagsbehandlingen efter lovforslaget.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der efter §§ 8
og 9 kan fastsættes regler om regnskabsaflæggelse og revi-
sion, tilsyn, samt om at projektilskud m.v. kan tilbageholdes,
modregnes eller bortfalde helt eller delvist, og at et allere-
de udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt inkl. renter. I
tillæg hertil giver lovforslagets § 10 mulighed for, at der kan
fastsættes regler om behandling, herunder indsamling, sam-
køring og videregivelse, af oplysninger fra offentligt tilgæn-
gelige kilder, andre offentlige myndigheder og indkomstre-
gistret, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration
af tilskuddet.
Ved administration af projekttilskud m.v. efter lovforslaget
vil der i medfør af ovenstående kunne ske behandling,
herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplys-
ninger vedrørende både fysiske og juridiske personer, her-
under enkeltmandsvirksomheder. De personoplysninger, der
vil kunne blive behandlet, omfatter almindelige personop-
lysninger om bl.a. navn, adresse, indkomst og erhvervsmæs-
sige forhold i øvrigt med relevans for tilskuddet, herunder i
forbindelse med tilsyn, kontrol og tilbagebetaling. Oplysnin-
ger om cpr-nummer vil endvidere kunne blive behandlet.
Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil være data-
ansvarlig for behandlingen efter lovforslaget. Dette vurderes
at være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 4, nr. 7, der definerer en dataansvarlig som den,
der afgør formålene med og hjælpemidlerne til behandling
af personoplysninger.
Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betin-
gelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig
af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som led i myndighedsudøvelse (litra e). Behandling i
medfør af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have
et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller be-
rettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndigheds-
opgave. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.
Det er Kulturministeriets vurdering, at behandlingen af de
omhandlede oplysninger er nødvendig af hensyn til Kul-
turministeriets eller anden tilskudsforvalters myndighedsud-
16
øvelse, idet behandlingen sker af hensyn til at sikre admini-
stration, kontrol og tilsyn i medfør af de foreslåede bestem-
melser. Det er således vurderingen, at de foreslåede bestem-
melser, herunder de regler som udstedes i medfør heraf,
udgør det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, kan cpr-numre
behandles med henblik på entydig identifikation eller som
journalnummer. Private parter, der i medfør af lovforslagets
§ 4, stk. 2, har fået henlagt opgaver med at administrere og
træffe afgørelse om projekttilskud m.v., må efter databeskyt-
telseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, behandle oplysninger
om cpr-numre, når det følger af lovgivningen, eller når der
foreligger samtykke.
Lovforslagets § 10 om muligheden for fastsættelse af reg-
ler om behandling, herunder indsamling, samkøring og vide-
regivelse, af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder
og andre offentlige myndigheder vurderes nødvendig af
hensyn til en effektiv udførelse af kontrol- og tilsynsopga-
ver. Om formålet med bestemmelsen henvises nærmere til
pkt. 3.4.3.2. om den foreslåede ordning. Som anført vil det i
forbindelse med terminaladgang til indkomstregistret skulle
sikres, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller tildeler tilskud, alene opnår adgang
til oplysninger i registret, når det er sagligt og nødvendigt i
forhold til de konkrete omstændigheder.
Om muligheden i lovforslagets § 6 for at kunne træffe afgø-
relser ved hjælp af automatiseret sagsbehandling henvises
til bemærkninger til den foreslåede § 6. Som anført vil
der til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel
22, stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser, skulle indføres mulighed for, at den registrerede
kan anmode den dataansvarlige om at genoptage afgørelsen
og behandle sagen ved menneskelig indgriben samt give den
registrerede ret til at fremkomme med sine synspunkter.
Bestemmelsen i § 6, stk. 2, indebærer, at der vil kunne fast-
sættes regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens el-
ler lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehand-
lingen efter lovforslaget. Bestemmelserne i § 10 indebærer
desuden, at der vil kunne ske behandling af personoplys-
ninger til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede
sagsbehandlingssystemer, og at der vil kunne fastsættes reg-
ler, der supplerer de generelle databeskyttelsesretlige regler i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, med
henblik på at sikre overholdelse af disse regler. Det vil f.eks.
kunne være regler om passende og specifikke foranstaltnin-
ger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettig-
heder og interesser.
Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsæt-
te, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, da-
tabeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens
er overholdt, herunder de grundlæggende principper for be-
handling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførel-
se af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanaly-
se efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen. Dette
gælder ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsret-
lige krav til offentlige it-systemer. Der vil således skulle
være opmærksomhed på databeskyttelse gennem design og
de konsekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i
forbindelse med udvikling af it-systemer med kunstig intel-
ligens.
Det bemærkes, at det forudsættes, at de øvrige bestemmel-
ser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5 også iagttages, når der behandles per-
sonoplysninger i medfør af lovforslaget.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske og im-
plementeringsmæssige konsekvenser for staten, idet lovfor-
slaget forventes at medføre en reduktion i administrative
omkostninger svarende til 2,4 årsværk i Slots- og Kultur-
styrelsen fra og med 2026. Reduktionen i administrative
årsværk forventes som følge af tilvejebringelse af generel-
le tilskudsadministrative hjemler, lempet tilsyn og mindre
tidskrævende arbejdsgange i forbindelse med tilskudsadmi-
nistration.
Det er ikke muligt på det foreliggende oplysningsgrundlag
at vurdere de implementeringsmæssige og administrative
konsekvenser af lovforslaget for Skatteforvaltningen, herun-
der it-udviklingsbehov og øvrige merudgifter til administra-
tion.
Udover eventuelle konsekvenser for Skatteforvaltningen
vurderes lovforslaget ikke at have væsentlige negative øko-
nomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for
staten. Herunder forventes lovforslaget som udgangspunkt
ikke at kræve tilpasning af eksisterende it-systemer til til-
skudsadministration, idet disse i forvejen understøtter an-
vendelse af offentlig infrastruktur som MitID og NemKon-
to. Automatiseret sagsbehandling kan på sigt indebære ud-
vikling af nye it-systemer, hvilket i fremtiden kan få selv-
stændige økonomiske og implementeringsmæssige konse-
kvenser for staten.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning. Særligt kan princip 2 om digital kom-
munikation fremhæves, da lovforslaget vil medføre, at der
indføres en hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte
regler om digital kommunikation i forbindelse med admini-
17
strationen af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets om-
råde, herunder at ansøgning og afrapportering om tilskud
kan ske digitalt. Endvidere kan princip 3 om at muliggøre
automatisk sagsbehandling fremhæves, da lovforslaget inde-
holder hjemmel til, at afgørelser efter loven eller efter regler
udstedt i medfør af loven kan træffes ved hjælp af automa-
tiseret sagsbehandling. Endelig kan princip 4 om bl.a. gen-
brug af data på tværs af myndigheder samt princip 7 om at
forebygge snyd og fejl fremhæves, da lovforslaget indehol-
der bemyndigelsesbestemmelser om, at kulturministeren vil
kunne fastsætte regler om adgang til at udveksle data med
andre offentlige myndigheder i tilsynsøjemed.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske
eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner
og regioner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have mindre, positive økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet det
foreslås, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at krav
til tilskudsmodtageres regnskabsaflæggelse og revision m.v.
lempes.
Lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at kulturministe-
ren vil kunne fastsætte regler om regnskabsaflæggelse og
revision for projekttilskud m.v. Det er forventningen, at der
fastsættes regler i bekendtgørelse om, at der som udgangs-
punkt er krav om regnskab for tilskud over 500.000 kr. og
krav om revision for tilskud over 1 mio. kr., hvilket er en
forhøjelse af de nuværende grænser. Det forventes, at knap
100 virksomheder vil blive berørt af lettelsen i forhold til
grænsen for regnskab, og at det ca. vil kunne spare den
enkelte virksomhed for 10 timers arbejde pr. år. Derudover
estimeres det, at omkring 50 virksomheder vil blive berørt
af, at grænsen for revision forventes at blive sat op, og at
dette pr. virksomhed vil kunne give en årlig besparelse på
omkring 10 timer samt minimum 5.000 kr. til revisorudgif-
ter. Øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at få økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
På baggrund af ovenstående er det Kulturministeriets vur-
dering, at de administrative lettelser for erhvervslivet ikke
vil overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres yderligere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have mindre, positive administra-
tive konsekvenser for borgerne, der også kan være tilskud-
smodtagere, idet det foreslås, at kulturministeren kan fast-
sætte regler om, at krav til tilskudsmodtageres regnskabsaf-
læggelse og revision m.v. lempes.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
I de tilfælde, hvor tilskud tildelt efter denne lov udgør stats-
støtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1, skal det sikres, at tilskud
tildeles i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtte-
regler.
For forholdet til EU-databeskyttelseslovgivning henvises til
afsnit 4.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juli 2025
til den 21. august 2025 (50 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Anti Doping
Danmark, Arkitektforeningen, Billedkunstnernes forbund
(BKF), Bladpuljens fordelingsudvalg, Danmarks Biblioteks-
forening, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Artistforbund,
Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkeop-
lysnings Samråd, Dansk Journalistforbund, Dansk Kultur-
liv, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musiker For-
bund, Dansk Rock Samråd (ROSA), Dansk Skoleidræt,
Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Dansk Trav og
Galop Union, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Biogra-
fer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DE-
OO), Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker,
Danske Filminstruktører, Danske Kunsthåndværkere & De-
signere (DKoD), Danske Medier, Danske Musik- og Kul-
turskoler, Danske Regioner, Danske revisorer (FSR), Da-
tatilsynet, Det Københavnske Teatersamarbejde, DGI, DI,
DILEM, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeuni-
versitetet, Fordelingsudvalg for Bibliotekspengene for mu-
sik og lyd, Foreningen af Danske Zoologiske haver og
Akvarier (DAZA), Foreningen af Kunsthaller i Danmark,
Forfatterforeningen, Forfatterskolen, Idrættens Analysein-
stitut, IFPI (musikselskabernes brancheorganisation), Jazz
Danmark, Kommunernes Landsforening, Kulturelle Samråd
i Danmark, Kulturens Analyseinstitut, KVINFO, Lokale-
og Anlægsfonden, Medienævnet, Museumsnævnet, Nimbi,
Odense Symfoniorkester, Oplysningsforbundenes Fællesråd,
Organisationen af Danske Museer, Parasport Danmark, Pro-
ducentforeningen, Radio- og tv-nævnet, Rådet for Zoolo-
giske Anlæg, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammen-
slutningen af lokale radio og tv stationer (SLRTV), Sam-
18
menslutningen Af Medier i Lokalsamfundet (SAML), Sce-
nit, Sjællands Symfoniorkester, Sport Event Denmark, Sta-
tens Kunstfond, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger,
Sønderjyllands Symfoniorkester, Team Danmark, TEMPI,
Tipsungdomsnævnet, Unge Kunstnere og Kunstformidlere,
Videnscenter om Handicap (tidligere Handicapidrættens Vi-
denscenter), Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Symfoni-
orkester.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Mindreudgifter for Slots- og Kultur-
styrelsen svarende til 2,4 årsværk
som følge af tilvejebringelse af gene-
relle tilskudsadministrative hjemler,
lempet tilsyn og mindre tidskræven-
de arbejdsgange i forbindelse med
tilskudsadministration.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Positive implementeringsmæssige
konsekvenser for staten svarende til
de positive økonomiske konsekven-
ser, jf. ovenfor.
Mindre negative administrative
konsekvenser for Skatteforvaltnin-
gen, i det omfang udmøntning af
lovforslaget indebærer adgang til
Skatteforvaltningens data.
Negative økonomiske og admini-
strative konsekvenser for staten, så-
fremt lovforslagets adgang til at be-
nytte automatiseret sagsbehandling
indebærer udvikling af nye it-syste-
mer i fremtiden.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Mindre, positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, idet krav
til tilskudsmodtageres regnskabsaf-
læggelse og revision m.v. lempes.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Mindre, positive administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet, svaren-
de til de positive økonomiske konse-
kvenser, jf. ovenfor.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Mindre, positive administrative kon-
sekvenser for borgerne, der også kan
være tilskudsmodtagere, idet krav til
disses regnskabsaflæggelse og revi-
sion m.v. lempes.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten I de tilfælde hvor tilskud efter denne lov udgør statsstøtte, jf. TEUF
artikel 107, stk. 1, skal det sikres, at tilskud tildeles i overensstemmelse
med de EU-retlige statsstøtteregler.
For forholdet til EU-databeskyttelseslovgivning henvises til afsnit 4.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
19
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Regler om administration af projekttilskud m.v. på Kultur-
ministeriets område er i dag spredt i sektorlovgivning og
tekstanmærkninger til finansloven. Der eksisterer således
ikke en overordnet og generel lov for projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at denne lov har til formål at
ensarte og effektivisere administrationen af projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område.
Efter den foreslåede bestemmelse vil loven have til formål at
ensarte og effektivisere administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område.
Kulturministeriet er i dag ansvarlig for finanslovens §
21. Kulturministeriet, herunder bevillinger tilvejebragt via
aktstykke, der efterfølgende opføres på tillægsbevillings-
lov. Kulturministeriet er endvidere ansvarlig for fordelingen
af visse udlodningsmidler, herunder til projekttilskud m.v.,
jf. lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af over-
skud fra lotteri med senere ændringer. Udlodningsmidler,
som fordeles af Kulturministeriet, er opført under finanslo-
vens § 7. Finansministeriet.
Det foreslås i stk. 2, at loven finder anvendelse på projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område, som er bevilliget på
de årlige finanslove og på aktstykker, herunder bevillinger
i medfør af lov om udlodning af overskud fra lotteri, i det
omfang disse projekttilskud m.v. ikke er reguleret i anden
lovgivning eller regler udstedt i medfør af anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område vil blive omfattet af
loven, uanset hvem der administrer et tilskud, i det omfang
et tilskud ikke er reguleret i anden lovgivning. Det omfatter
bl.a. projekttilskud m.v. til skabende og udøvende kunst,
bevaring og formidling af kulturarv, folkeoplysning, idræt,
medier og mindretal i danske grænseområder. Med lovfor-
slaget samles herved regler om administration af projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område, der i dag er spredt
i forskellig lovgivning, med undtagelse af tilskudsordninger,
hvor der fortsat vurderes behov for særskilt regulering.
Den foreslåede bestemmelse afspejler det lovhierarkiske
princip om lex specialis, der indebærer, at særlovgivning
har forrang over generel lovgivning. I de tilfælde, hvor
administration af et projekttilskud m.v. ikke er reguleret i
anden lovgivning, vil loven finde anvendelse. Modsat vil
loven ikke finde anvendelse, hvor hele administrationen af
et projekttilskud m.v. er reguleret i anden lovgivning. I til-
fælde, hvor administration af et projekttilskud m.v. er delvist
reguleret i anden lovgivning, vil loven finde delvis anven-
delse. Det betyder f.eks., at bemyndigelsen i lovforslagets §
9, hvorefter kulturministeren vil kunne fastsætte regler om,
at projekttilskud m.v. kan kræves tilbagebetalt m.v., vil fin-
de anvendelse, hvis forholdet ikke er reguleret i anden lov-
givning. Loven sikrer herved relevante hjemler til effektiv
administration af projekttilskud m.v., når disse ikke følger af
anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven finder
anvendelse for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, der udmøntes efter forslagets ikrafttræden, uanset
hvornår tilskuddet er bevilliget.
Det foreslås i stk. 3, at loven ikke omfatter driftstilskud.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven ikke vil
omfatte driftstilskud.
Driftstilskud ydet af Kulturministeriet er omfattet af lov nr.
1531 af den 21. december 2010 om økonomiske og admini-
strative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturmi-
nisteriet med senere ændringer, medmindre andet er fastsat
ved lov.
Opstår der tvivl om, hvorvidt et tilskud ydes som et driftstil-
skud eller et projekttilskud m.v., vil den, der administrerer
tilskuddet, skulle træffe afgørelse herom på baggrund af
formålet med den konkrete tilskudsordning.
Til § 2
Det foreslås i § 2 at indsætte definitionsbestemmelser.
Det foreslås i § 2, nr. 1, at definere begrebet »Projekttilskud
m.v.« som tilskudstyper i form af betalinger til en modta-
ger uden direkte real modydelse, herunder tilskud til f.eks.
projekter, aktiviteter og anlæg samt refusioner, kompensati-
oner, garantier ydet som tilskud, legater, vederlag ydet som
tilskud og pristildelinger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle typer af
tilskud og økonomisk støtte vil blive omfattet af loven, idet
de nævnte eksempler ikke er udtømmende. Rejselegater og
biblioteksafgift, der ydes til forfattere m.v., vil eksempelvis
også kunne falde ind under definitionen. Dog vil driftstil-
skud ikke være omfattet af begrebet »projekttilskud m.v.«,
jf. den foreslåede § 1, stk. 3.
20
Det foreslås i nr. 2 at definere begrebet »Anden tilskudsfor-
valter« som en underordnet myndighed på Kulturministeri-
ets område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kolle-
gialt organ, offentlig institution, selvejende institution eller
forening m.v., der i henhold til lov eller efter delegation
fra kulturministeren, er bemyndiget til at administrere eller
træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle typer af
myndigheder, organisationer m.v., som i henhold til lov eller
efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget til at
administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område, vil blive omfattet af loven, idet
de nævnte eksempler ikke er udtømmende.
Til § 3
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 1,
til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af
tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af an-
søgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for
institutioner, der modtager tilskud, der udbetales i henhold
til de finanslovskonti, der er omfattet af tekstanmærknin-
gen. Det fremgår af tekstanmærkning nr. 187, stk. 2, at kul-
turministeren bemyndiges til at træffe beslutning om ydelse
af tilskud, meddelelse om tilskud, afslag på ansøgning om
tilskud og genanvendelse af tilbagebetalte tilskud. Det frem-
går af tekstanmærkning nr. 187, stk. 3, at udbetaling af
tilskud kan ske forskudsmæssigt.
Tekstanmærkning nr. 187 omfatter en lang række finans-
lovskonti på Kulturministeriets område, der giver bevillings-
mæssig hjemmel til at yde tilskud, herunder både projekttil-
skud m.v. og driftstilskud, men ikke alle.
En række sektorlove indeholder tilsvarende hjemler til, at
kulturministeren kan træffe afgørelse om projektilskud m.v.
og til, at kulturministeren kan fastsætte regler om admini-
stration af projekttilskud m.v. Det fremgår f.eks. af § 17
b, stk. 1, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017
af 7. juli 2025, at kulturministeren kan yde tilskud med hen-
blik på udvikling af museumsområdet, herunder tilskud til
museernes erhvervelser af værker og genstande. Det fremgår
også af museumslovens § 17, stk. 2, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om ansøgningsberettigede museer,
indsendelse og behandling af ansøgninger, ydelse af tilskud
og fastsættelse af vilkår for anvendelse af tilskud efter stk. 1.
Der er også regler i en række sektorlove om, at tilskud kan
forudbetales. Det fremgår f.eks. af § 10, stk. 3, i lov nr.
458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed, at
udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Det frem-
går endvidere af tekstanmærkning nr. 125, stk. 4, til finans-
lovens § 7. Finansministeriet, at tilskud på op til 100.000
kr. som udgangspunkt kan forudbetales til små private mod-
tagere uden særlige, saglige grunde.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at kulturministeren administrerer
og træffer afgørelse om projekttilskud m.v. omfattet af den-
ne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren vil blive generelt bemyndiget til at administrere og træf-
fe afgørelse om projekttilskud m.v., som er bevilliget på de
dele af de årlige finanslove og på aktstykker, som Kulturmi-
nisteriet er ansvarlig for.
I de tilfælde, hvor en underordnet myndighed på Kulturmi-
nisteriets område, en anden offentlig myndighed, et uafhæn-
gigt kollegialt organ, en offentlig institution, en selvejende
institution eller en forening m.v., er bemyndiget til at ad-
ministrere eller træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i henhold til anden lov, finder den
foreslåede bestemmelse ikke anvendelse, jf. lovforslagets §
1, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 2, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet, hvad angår bemyndigelse til at træffe beslut-
ning om ydelse af tilskud, og tilsvarende bemyndigelse i
visse sektorlove.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler
om tildeling af og afslag på projekttilskud m.v., udbetaling
samt betingelser og vilkår for projekttilskud m.v., jf. de
foreslåede nr. 1-3.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges kulturministe-
ren generelt til at kunne fastsætte regler om tildeling af
og afslag på projekttilskud m.v., udbetaling samt betingel-
ser og vilkår for projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der
vil kunne fastsættes ensartede regler herom på tværs af til-
skudsordninger for projekttilskud m.v., hvor dette vurderes
hensigtsmæssigt. Dette er ikke muligt i dag, da bemyndi-
gelsesbestemmelser herom varierer i sektorlove og finans-
lov. Eksempelvis er der ikke i alle sektorlove hjemmel til at
fastsætte regler om betingelser og vilkår for projekttilskud
m.v.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kulturministeren kan fast-
sætte regler om tildeling af og afslag på projekttilskud
m.v., herunder om ansøger- og modtagerkreds, krav til an-
søgning, støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister og bereg-
ningsgrundlag.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendt-
21
gørelsesform eller på anden vis vil kunne fastsættes regler
om tildeling af tilskud i forbindelse med ansøgningspuljer,
herunder om ansøger- og modtagerkreds, krav til ansøgning,
støtteniveau, tildelingskriterier, tidsfrister, beregningsgrund-
lag og afslag på tilskud, hvilket er relevant, når projekttil-
skud m.v. tildeles efter ansøgning. Den foreslåede bestem-
melse er ikke relevant i tilfælde, hvor det er politisk beslut-
tet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med tilskuddet
er samt tilskuddets størrelse.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet, hvad angår regler for fordeling af tilskud og
indsendelse af ansøgning, og tilsvarende bestemmelser i en
række sektorlove.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kulturministeren kan fastsætte
regler om udbetaling, herunder at projekttilskud m.v. kan
forudbetales.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om udbetaling af projekttilskud m.v.,
herunder at projekttilskud m.v. kan forudbetales.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 3, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet, og tilsvarende bestemmelser i en række sek-
torlove.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om, at udbetaling som udgangspunkt
skal ske via offentlig it-infrastruktur, f.eks. NemKonto.
I forhold til udbetalingstidspunkt vil udgangspunktet være,
at udbetaling af projekttilskud m.v. så vidt muligt vil skulle
følge forbrugstidspunktet eller det gennemsnitlige forbrugs-
tidspunkt, således at der ikke er væsentlige forskydninger
mellem de to tidspunkter. Væsentlige forskydninger vil blive
betragtet som forudbetaling.
At projekttilskud m.v. vil kunne forudbetales, skal ses i lyset
af, at forudbetaling er afgørende for, at den eller de støttede
indsatser kan gennemføres, hvis tilskudsmodtager ikke har
mulighed for at finansiere indsatsen midlertidigt. Mulighed
for forudbetaling tilgodeser endvidere, at det i nogle tilfælde
kan være vanskeligt at fastlægge en præcis og realistisk
udbetalingsplan i forbindelse med en ansøgning, projektbe-
skrivelse eller lign.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at der i bekendtgø-
relse vil kunne fastsættes en grænse for, hvornår der kan
ske forudbetaling. Med henblik på at minimere statens risi-
ko for tab af forudbetalte tilskud forventes det, at det vil
blive fastsat, at forudbetaling af projekttilskud m.v. over
1 mio. kr. som udgangspunkt vil skulle ske ratevis. Det
forudsættes samtidig, at samlet forudbetaling af tilskud over
1 mio. kr. vil kræve, at tilskudsmodtager kan dokumentere
et særligt sagligt behov herfor, og at forudbetalingen aftales
mellem Kulturministeriet og Finansministeriet. Forudbeta-
ling af flerårige projektilskud, hvortil bevilling er afsat i ét
finansår, forudsætter, at er der hjemmel til tilsagn om tilskud
i fremtidige finansår i en særlig bevillingsbestemmelse i fi-
nanslovens anmærkninger eller i aktstykke, jf. budgetvejled-
ningens pkt. 2.2.11 Tilsagn om tilskud i fremtidige finansår.
I tilfælde, hvor en tilskudsmodtager har fået et projekttil-
skud m.v. forudbetalt og ikke opfylder betingelserne for
at modtage tilskuddet, vil bestemmelser om tilbagebetaling
m.v. i medfør af lovforslagets § 9 kunne finde anvendel-
se. Se hertil bemærkningerne til den foreslåede § 9.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kulturministeren kan fastsætte
regler om betingelser og vilkår for projekttilskud m.v.
Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om betingelser og vilkår for til-
skud. Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførel-
se af tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens §
21. Kulturministeriet, hvad angår vilkår for anvendelse af
tilskud, og en række tilsvarende bestemmelser i sektorlove.
Det vil f.eks. kunne fastsættes i bekendtgørelse, at projekt-
tilskud m.v. vil skulle anvendes sparsommeligt, produktivt
og effektivt i overensstemmelse med formålet med tilskud-
det og eventuelle øvrige tilskudsbetingelser. Der vil også
kunne fastsættes grænser for, hvor stor en andel af projekttil-
skuddet m.v., der kan anvendes til specifikke udgiftstyper,
herunder til løn eller generel ledelse og administration, lige-
som der vil kunne fastsættes maksimumssatser for bestemte
udgiftstyper, herunder for løn.
Det vil endvidere kunne fastsættes i bekendtgørelse, at til-
skudsmodtager skal oplyse om væsentlige ændringer i for-
hold til det forudsatte i forbindelse med tilsagn om tilskud
eller senere godkendte ændringer. Væsentlige ændringer kan
f.eks. være i forhold til budgettet for den indsats, der ydes
tilskud til. Herved vil tilskudsforvalter skulle tage stilling
til, om ændringer giver anledning til ændring i tilskudsberet-
tigelse.
Det vil også kunne fastsættes i bekendtgørelse, at der vil
kunne fastsættes yderligere betingelser og vilkår for tilskud i
forbindelse med tilsagn om tilskud.
I tilfælde, hvor det er politisk besluttet, hvem tilskudsmod-
tager er, hvad formålet med tilskuddet er samt tilskuddets
størrelse, vil der i bekendtgørelse kunne stilles krav om
fremsendelse af budget, projektbeskrivelse eller lign., der
22
skal godkendes af tilskudsforvalter, som betingelse for udbe-
taling af tilskud.
De nævnte eksempler på betingelser og vilkår for tilskud,
der vil kunne fastsættes i bekendtgørelse, er ikke udtøm-
mende.
Til § 4
En række love på Kulturministeriets område indeholder reg-
ler om delegation af afgørelseskompetence og tilskudsad-
ministration. Det gælder eksempelvis folkeoplysningsloven,
hvoraf det fremgår af § 44, stk. 3, at kulturministeren kan
bemyndige organisationer, der virker inden for lovens områ-
de, til at fordele og administrere visse tilskud på folkeoplys-
ningsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 21. august
2018. For Statens Kunstfond er det fastsat i § 7, stk. 5, i
lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksom-
hed, at kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige
opgaver med relation til Statens Kunstfonds virkeområde til
fondens bestyrelse eller til de enkelte udvalg. For Radio- og
tv-nævnet fremgår det af § 40, stk. 5, i radio- og fjernsyns-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020,
at kulturministeren kan delegere andre opgaver på radio- og
tv-området til Radio- og tv-nævnet.
Derudover er kulturministeren på andre tilskudsområder
bemyndiget til at delegere administration og tildeling af
konkrete tilskudsordninger til konkrete, navngivne parter,
herunder private. Det fremgår f.eks. af tekstanmærkning nr.
206 til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturmini-
steren bemyndiges til at lade Folkehøjskolernes Forening i
Danmark varetage forvaltningen af tilskud til visse puljer
på højskoleområdet, herunder fastsættelsen af ansøgnings-
og fordelingskriterier, afgørelseskompetencen samt udbeta-
lingen af tilskud.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at kulturministeren kan henlægge
sine beføjelser efter denne lov eller efter regler udstedt i
medfør af denne lov til en underordnet myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren generelt vil kunne lade underordnede myndigheder ad-
ministrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kul-
turministeren vil kunne lade underordnede myndigheder
udstede de regler, som kulturministeren med lovforslaget
bemyndiges til at kunne udstede. Bestemmelsen vil også
indebære, at kulturministeren i henhold til stk. 1, vil kunne
henlægge sin beføjelser efter stk. 2, til underordnede myn-
digheder, hvorefter de vil kunne henlægge konkrete opgaver
i relation til administration af projekttilskud m.v. til en an-
den part, herunder til både offentlige og private parter.
Slots- og Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut er de
underordnede myndigheder på Kulturministeriets område,
der primært varetager tilskudsadministration, og som det vil
være relevant at henlægge beføjelser efter denne lov til, men
andre underordnede myndigheder vil efter omstændigheder-
ne også kunne være relevante.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren i nærmere bestemt
omfang kan henlægge opgaver med at administrere og træf-
fe afgørelse om projekttilskud m.v. til en anden offentlig
myndighed, et uafhængigt kollegialt organ inden for orga-
nets virkeområde, en offentlig institution, en selvejende in-
stitution eller en forening m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren generelt vil kunne henlægge konkrete opgaver med at
administrere og træffe afgørelse om projekttilskud m.v. til
en anden part, herunder til både offentlige og private par-
ter. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor en anden part
besidder kompetencer, der kan sikre optimal administration
og fordeling af tilskud på et område. F.eks. er forvaltning
af godtgørelse for nedsat pris på scenekunstforestillinger for
børn og unge mv. i dag uddelegeret til Scenit, herunder
afgørelseskompetence samt udbetaling af godtgørelse.
Det forudsættes, at udvælgelse af anden part vil ske på
baggrund af dennes faglige indsigt og viden inden for det
pågældende tilskudsområde, og at denne part har tilstrække-
lige administrative kompetencer og systemunderstøttelse til
tilskudsadministration.
Det forudsættes endvidere, at en henlæggelse af opgaver vil
ske efter forudgående aftale med den part, som får delege-
ret opgaverne, medmindre der er tale om en underordnet
myndighed eller anden myndighed under Kulturministeriets
ressort.
I forbindelse med delegation vil det skulle fastsættes præcist
hvilke opgaver, der henlægges. Der vil bl.a. skulle tages
stilling til, om ansøgnings- og fordelingskriterier vil skulle
fastsættes eller indstilles af den anden part, eller om dette vil
skulle fastsættes af den delegerende.
Det forudsættes, at det vil fremgå tydeligt i forbindelse med
opslag af en pulje, hvem der administrerer puljen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en ændring i
de ulovbestemte principper for delegation.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne hen-
23
lægges opgaver til uafhængige kollegiale organer inden for
rammerne af den lov og de principper, der gælder for orga-
nets virksomhed. Det vil betyde, at der som led i delegatio-
nen ikke vil følge ulovbestemte styringsbeføjelser fra mini-
steren. Ansvaret for opgavevaretagelsen påhviler dermed det
uafhængige kollegiale organ, og ministeren har alene pligt
til at føre et almindeligt sektortilsyn inden for sit minister-
område. Sidstnævnte indebærer bl.a., at ministeren alene vil
have en pligt til at handle, hvis ministeren får viden om, at
et delegeret område eller en opgave ikke forvaltes lovligt,
f.eks. ved en henstilling til det pågældende organ. Delega-
tionen vil således ikke medføre, at der vil kunne klages
til ministeren over organets afgørelser, truffet som følge af
delegationen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, at hvis de beføjelser, som er nævnt i stk.
2, henlægges til et uafhængigt kollegialt organ, en offentlig
institution, en selvejende institution eller en forening m.v.,
finder forvaltningsloven, offentlighedsloven og arkivloven
anvendelse i forhold til organets eller institutionens admini-
stration af det pågældende område.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de tilskudsop-
gaver, som varetages af en anden part på statens vegne,
vil blive omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven
og arkivloven, som hvis denne part var en offentlig myndig-
hed. Derved sikres det, at afgørelser om tildeling af tilskud
skal være i overensstemmelse med forvaltningslovens regler
om inhabilitet og begrundelse ved afslag m.v. Endvidere
sikres en åben og gennemskuelig beslutningsproces, idet
offentligheden gives adgang til at søge om bl.a. aktindsigt
i de afgørelser, som den anden part træffer om tildeling af
tilskud.
Kun de konkrete opgaver, der udføres på statens vegne, vil
være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven,
mens den anden parts øvrige virksomhed ikke vil være om-
fattet, medmindre andet fremgår af anden lovgivning eller
bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Tilsvarende gælder for så vidt arkivloven, hvor de konkrete
opgaver, der udføres på statens vegne, omfattes af arkivlo-
ven. Dette sikrer, at dokumenter og oplysninger, der indgår i
sagsbehandlingen, bevares og håndteres i overensstemmelse
med gældende regler om arkivering.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
bestemmelser i visse sektorlove og tekstanmærkninger.
Det foreslås i stk. 4, at hvis de beføjelser, som er nævnt i
stk. 2, henlægges til en offentlig institution, en selvejende
institution eller en forening m.v., kan kulturministeren fast-
sætte regler for tilsyn med institutionens eller foreningens
administration af projekttilskud m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren generelt bemyndiges til at kunne fastsætte regler for
tilsyn med varetagelsen af de tilskudsopgaver, som kultur-
ministeren måtte henlægge til en offentlig institution, en
selvejende institution eller en forening m.v. Der vil efter den
foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om eksem-
pelvis krav til løbende afrapportering, revision og kontrol af
behandlede sager. Behovet for at fastsætte regler om tilsynet
vil afhænge af den eller de konkrete opgaver, der henlægges.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse også
vil kunne fastsættes regler om tilsyn i tilfælde, hvor klagead-
gang i medfør af anden lovgivning er afskåret.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke kunne fast-
sættes regler, der indskrænker det tilsyn og ansvar, der på
ulovbestemt grundlag følger af delegation. Den delegeren-
de myndighed vil således, uagtet hvilke bestemmelser der
måtte blive fastsat om tilsyn, kunne kræve alle nødvendige
oplysninger om den bemyndigede parts opgavevaretagelse
forbundet med delegationen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 5, til
finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren kan
stille krav om anvendelse af digitale løsninger, herunder om
anvendelse af digital kommunikation, bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, digitale ansøgninger, afrapporte-
ringer m.v. Det fremgår endvidere af tekstanmærkning nr.
187, stk. 6, at kulturministeren bemyndiges til at dispensere
fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening for borgere,
der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages
fra digital kommunikation med det offentlige på grund af
særlige omstændigheder. Tekstanmærkningen omfatter en
lang række tilskud på Kulturministeriets område, men ikke
alle. Bestemmelse svarende til tekstanmærkning nr. 187, stk.
5, fremgår af tekstanmærkning nr. 134 til finanslovens §
7. Finansministeriet, der omfatter tilskud i medfør af visse
andele af Kulturministeriets udlodningsmidler.
En række sektorlove fastsætter endvidere regler om digital
kommunikation. Det fremgår f.eks. af § 9 i lov om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling, jf. lov nr.
1575 af 16. december 2024, at kulturministeren kan fastsæt-
te regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som
er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
24
loven, skal foregå digitalt. Der kan herunder fastsættes reg-
ler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Kulturmi-
nisteriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der bl.a. vil kun-
ne fastsættes regler i bekendtgørelse om, at indgivelse af
ansøgning og afrapportering om tilskud skal foregå digi-
talt. Endvidere vil der kunne fastsættes regler i bekendtgø-
relse om fritagelse for pligten til digital kommunikation.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 5 og 6, til finanslovens §
21. Kulturministeriet og tekstanmærkning nr. 134 til finans-
lovens § 7. Finansministeriet og tilsvarende bestemmelser i
en række sektorlove.
Fritagelsesmuligheden vil bl.a. kunne anvendes for borgere,
der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra
digital kommunikation med det offentlige på grund af særli-
ge omstændigheder.
Baggrunden for, at det som udgangspunkt skal være obliga-
torisk at kommunikere digitalt, er bl.a. et ønske om at sikre
effektiv kommunikation mellem ansøgere/tilskudsmodtage-
re og Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter. Det er
samtidig et hensyn at sikre effektive arbejdsgange hos både
ansøgere/tilskudsmodtagere og tilskudsforvalter.
Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra Kultur-
ministeriet eller anden tilskudsforvalter, om forhold, som
er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør
af denne lov« indebærer, at bestemmelsen ikke vil finde an-
vendelse på f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegæringer eller
andre opgaver, der varetages i henhold til forvaltningsloven,
offentlighedsloven eller forvaltningsretlige forhold, der fal-
der uden for denne lovs anvendelsesområde.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler
om digital kommunikation, herunder om anvisning om an-
vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og identifikationsløsninger.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der i bekendtgørelse
kunne fastsættes regler om, at f.eks. indgivelse af ansøgning
og afrapportering om tilskud samt udbetaling af tilskud skal
ske via bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
identifikationsløsninger med de retsvirkninger, der følger af
lov om Offentlig Digital Post. Anvisning af hvilket it-system
m.v., der skal anvendes, vil kunne ske gennem administra-
tivt fastsatte regler, hvori der kan være henvisning til f.eks.
hjemmesideinformation. Skulle en ansøger/tilskudsmodtager
undlade at anvende et anvist it-system m.v., vil dette efter
omstændighederne kunne føre til, at en indberetning, oplys-
ning eller anden kommunikation vil blive anset for ikke at
være kommet frem til Kulturministeriet eller anden tilskud-
sforvalter.
Der vil alene kunne fastsættes regler om anvendelse af be-
stemte it-systemer i forbindelse med skriftlig kommunika-
tion til og fra Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter,
om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler
udstedt i medfør af denne lov. Der vil således ikke kunne
fastsættes regler om it-systemer, som tilskudsmodtager her-
udover anvender.
I bekendtgørelsen vil der kunne fastsættes regler om frita-
gelse for pligten til at anvende bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og identifikationsløsninger. Fritagelsesmu-
ligheden vil bl.a. kunne anvendes, hvor det er påkrævet at
anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en ansø-
ger/tilskudsmodtager med hjemsted i udlandet, som ikke kan
få en dansk digital signatur. Fritagelsesmuligheden vil også
kunne anvendes for borgere, der efter reglerne om Digital
Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med
det offentlige på grund af særlige omstændigheder. Anven-
delsen af bemyndigelsen vil skulle ske i overensstemmelse
med de til enhver tid gældende regler om den danske natio-
nale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infrastruk-
tur.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 5 og 6, til finanslovens §
21. Kulturministeriet, tekstanmærkning nr. 134 til finanslo-
vens § 7. Finansministeriet og tilsvarende bestemmelser i en
række sektorlove.
Begrebet »digitale formater« skal understrege, at der vil
kunne stilles krav om, at ansøger/tilskudsmodtager skal stil-
le data til rådighed i en standardiseret form. Det vil eksem-
pelvis kunne kræves, at data, dokumenter, m.v. skal over-
sendes eller uploades i gængse dataformater for tekst, tal/
regneark eller billeder m.v., også selv om dette i princippet
vil kunne påføre ansøger/tilskudsmodtager en mindre udgift
til anskaffelse af gængse programmer.
Det bemærkes i øvrigt, at bemyndigelsen vil skulle anven-
des i overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret,
herunder § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, hvorefter en
meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten.
25
Til § 6
Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en gene-
rel hjemmel til, at afgørelser på tilskudsområdet kan træffes
ved hjælp af automatiseret sagsbehandling, eller at kulturmi-
nisteren kan fastsætte regler herom.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at afgørelser efter denne lov eller
efter regler udstedt i medfør af denne lov kan træffes ved
hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministe-
riet eller anden tilskudsforvalter vil kunne benytte sig af
automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager efter denne
lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.
Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« vil omfatte
alle situationer, hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller an-
den væsentlig beslutning vil blive udformet og fremsendt,
uden at en fysisk person er sagsbehandler. En automatise-
ret sagsbehandling vil kunne omfatte både fysiske og juridi-
ske personer, herunder enkeltmandsvirksomheder. Formule-
ringen vil omfatte maskinelle sagsbehandlingsskridt på bag-
grund af faste og entydige kriterier.
Anvendelsesmuligheden for automatiseret sagsbehandling
tilsigtes at være behandling af personoplysninger af ikke-
følsom karakter som adresse- og indkomstoplysninger og
oplysninger om cpr-nummer, som afgives ved ansøgning
som fysisk person.
Ved anvendelse af bestemmelsen vil der blive tilstræbt løs-
ninger, der letter de administrative arbejdsgange i admini-
stration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nær-
mere regler om automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministe-
ren bemyndiges generelt til at kunne fastsætte regler om
automatiseret sagsbehandling. Der vil kunne fastsættes nær-
mere regler i bekendtgørelse om, at automatiseret sagsbe-
handling kan benyttes i afgørelsessager samt væsentlige
beslutninger, såfremt sagsbehandlingen af disse forhold ve-
drører tilskud omfattet af denne lov. I begge tilfælde vil der
være tale om behandling på baggrund af objektive kriterier.
Der vil i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at
automatiseret sagsbehandling eksempelvis kan anvendes i
forhold til væsentlige sagsskridt som afvisning af ansøgnin-
ger som følge af manglende indsendelse af obligatorisk do-
kumentation eller afgørelse om afslag på ansøgning ved
overskridelse af den angivne frist for ansøgningen. Der vil
herudover kunne fastsættes regler om, at automatiseret sags-
behandling kan anvendes i forbindelse med afgørelser, der
træffes direkte på baggrund af ansøgers oplysninger, dvs.
uden skøn eller nærmere kvalificering af oplysninger m.v.
Der vil også i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om,
at behandling af oplysninger kan foretages af offentlige
myndigheder på Kulturministeriets område, når det er nød-
vendigt for udvikling og drift af digitale løsninger, som kan
understøtte administration af projektilskud m.v., herunder
tildeling, beregning og tilbagebetaling af tilskud efter denne
lov.
Til opfyldelse af databeskyttelsesforordningens artikel 22,
stk. 3, om passende foranstaltninger til at beskytte den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser, vil der være mulighed for at anmode den dataan-
svarlige om at genoptage afgørelsen og behandle sagen ved
menneskelig indgriben samt give den registrerede ret til at
fremkomme med sine synspunkter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der vil
kunne fastsættes nærmere regler om, at Kulturministeriet
eller anden tilskudsforvalter kan anvende it-systemer med
kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen på
tilskudsområdet, herunder med henblik på vejledning og til
tilsyns- og kontrolindsats i forbindelse med administration
af projekttilskud m.v.
Ved anvendelse af løsninger med kunstig intelligens vil bl.a.
tilskudsansøgere og -modtagere kunne få umiddelbar, kor-
rekt og relevant vejledning inden for specifikke tilskudsom-
råder uden kontakt til myndighedens ansatte. I forhold til
kontrol- og tilsynsområdet vil eksempelvis en machine lear-
ning-model kunne vurdere, om der f.eks. er høj risiko for,
at en tilskudsansøger vil begå svig eller anden økonomisk
kriminalitet.
Den foreslåede bemyndigelse vil dermed medføre, at der
eksempelvis vil kunne fastsættes nærmere regler om, at der
som led i administration af projekttilskud m.v. på Kulturmi-
nisteriets område kan anvendes machine learning ved udfø-
relse af kontrol på tilskudsområdet.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at der vil
kunne fastsættes nærmere regler, som indebærer, at der kan
anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger
til understøttelsen af sagsbehandling inden for andre dele af
administrationen efter lovforslaget.
Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes regler om
anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens,
til at træffe afgørelser baseret på objektive kriterier og til
at understøtte sagsbehandlingen m.v. efter lovforslaget. Be-
26
myndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler
om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens
eller lignende digitale løsninger til f.eks. profilering af bor-
gere, eller med henblik på at træffe automatiske skønsmæs-
sige afgørelser.
Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsæt-
te, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, da-
tabeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens
er overholdt, herunder de grundlæggende principper for be-
handling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførel-
se af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger
efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanaly-
se efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen. Dette
gælder ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsret-
lige krav til offentlige it-systemer. Der vil således skulle
være opmærksomhed på databeskyttelse gennem design og
de konsekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i
forbindelse med udvikling af it-systemer med kunstig intel-
ligens.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkninger til § 10.
Til § 7
Det fremgår af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de do-
kumenter, der udgår fra en myndighed til borgere, virksom-
heder, m.v., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgø-
relse, skal være forsynet med en personlig underskrift eller
være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig
identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at
dokumentet er endeligt. Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 2,
fremgår det, at stk. 1 ikke gælder for dokumenter, hvor der
anvendes automatisk sagsbehandling.
Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 4, fremgår det, at der efter
forhandling med finansministeren og justitsministeren kan
fastsættes nærmere regler om, hvornår betingelserne i stk. 1
skal anses for at være opfyldt.
Det foreslås i § 7, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter kan
træffe afgørelser og udstede andre dokumenter efter denne
lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden un-
derskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har truffet afgørelsen el-
ler udstedt dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter
sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at Kul-
turministeriet eller anden tilskudsforvalter kan udstede og
udsende standarddokumenter og afgørelser digitalt. Omfattet
vil være alle dokumenter, som udstedes på lovens område,
således at dokumenterne kan udstedes uden underskrift, med
maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift, el-
ler under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-
kation af den, som har udstedt dokumentet. Det forudsættes,
at den person, der er ansvarlig for afgørelsen, kan identifice-
res entydigt.
Til § 8
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 1,
til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af
tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af an-
søgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse for
modtagere af tilskud, der udbetales i henhold til ovennævnte
finanslovskonti. Tekstanmærkningen omfatter en lang række
tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle.
En række sektorlove indeholder tilsvarende bemyndigel-
ser, herunder de love, som den gældende projekttilskudsbe-
kendtgørelse er udstedt med hjemmel i. Det fremgår f.eks. af
§ 12 a, stk. 1, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318
af 18. marts 2025, at kulturministeren fastsætter nærmere
administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier og
lån samt for regnskabsaflæggelse og revision.
Det fremgår af gældende projekttilskudsbekendtgørelse, jf.
bekendtgørelse nr. 1479 af 22. december 2014, der omfat-
ter hovedparten, men ikke alle Kulturministeriets projekttil-
skud, at modtagere af projekttilskud på 100.000 kr. eller der-
under skal afgive en erklæring om tilskuddets anvendelse, jf.
§ 2, stk. 1. For projekttilskud over 100.000 kr. skal tilskud-
smodtager indsende regnskab og beretning om tilskuddets
anvendelse, jf. § 2, stk. 2, og § 4. For tilskud ydet som ga-
ranti samt tilskud ydet af Det Danske Filminstitut i henhold
til lov om film, skal tilskudsmodtager dog aflægge regnskab
uanset tilskuddets størrelse, jf. § 2, stk. 3. Regnskab for
tilskud over 100.000 kr. men højst 500.000 kr. skal enten
være gennemgået og underskrevet af en regnskabskyndig
person eller være revideret af en godkendt revisor, jf. §
5, stk. 2. Regnskab for tilskud over 500.000 kr. skal være
revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 3. For tilskud
ydet af Det Danske Filminstitut i henhold til lov om film,
skal regnskab for tilskud på mere end 100.000 kr. dog være
revideret af en godkendt revisor, jf. § 5, stk. 4.
Det foreslås i § 8, at kulturministeren kan fastsætte regler
om regnskabsaflæggelse og revision samt tilsyn, herunder
om de oplysninger, der skal angives og kontrolleres i forbin-
delse med tilsyn, og om at oplysninger kan indhentes til
statistisk brug.
27
Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af
tekstanmærkning nr. 187, stk. 1, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet, hvad angår regler om regnskab og revision,
og tilsvarende bestemmelser i en række sektorlove, som
ophæves med lovforslaget.
Der vil med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kun-
ne fastsættes regler i bekendtgørelse om krav til regnskabs-
aflæggelse, herunder om beretning og ledelseserklæring om
tilskudsanvendelse, og revision samt tilsyn, herunder om de
oplysninger, der skal angives og kontrolleres i forbindelse
med tilsyn.
Krav til regnskabsaflæggelse, beretning og revision vil kun-
ne gradueres efter tilskudsstørrelse. Bagatelgrænser for kra-
vene forventes at blive hævet i forhold til gældende projekt-
tilskudsbekendtgørelse med henblik på at afbureaukratisere
til gavn for tilskudsmodtagere samt for at bidrage til at gøre
det muligt at reducere administrative årsværk i staten.
Af hensyn til afbureaukratisering forventes det, at der i
bekendtgørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om
regnskab og beretning for tilskud over 500.000 kr. Lavere
grænser for krav herom vil kunne fastsættes for tilskudsord-
ninger, hvor der er konstateret eller vurderet forhøjet risiko
for svindel eller urigtig anvendelse af tilskudsmidler. For
tilskud under bagatelgrænse forventes det, at der i bekendt-
gørelse vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtager skal
indsende erklæring om anvendelse af tilskuddet, og at denne
vil kunne udtages til kontrol. Udtages en tilskudsmodtager
til kontrol, forventes det, at der vil blive stillet krav om, at
tilskudsmodtager skal indsende regnskab og beretning med
henblik på, at det vil kunne kontrolleres, om der er overens-
stemmelse mellem erklæring og regnskab og beretning. Ba-
gatelgrænse vil løbende kunne pris- og lønreguleres.
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor tilskudsmodtager skal ind-
sende erklæring om anvendelse af tilskuddet, fordi tilskud-
det er under bagatelgrænsen for krav om regnskab, vil er-
klæringer til det offentlige være underlagt straffeansvar efter
straffelovens § 163.
I forhold til revision forventes det, at der i bekendtgørelse i
udgangspunktet vil blive stillet krav om revision for tilskud
over 1 mio. kr. Lavere grænse for krav om revision vil kun-
ne fastsættes for tilskudsordninger, hvor der er konstateret
eller vurderet forhøjet risiko for svindel eller urigtig anven-
delse af tilskudsmidler. Bagatelgrænse vil løbende kunne
pris- og lønreguleres.
I forhold til revision forventes det endvidere, at der svarende
til gældende ret, vil blive fastsat regler om, at revision skal
gennemføres af en godkendt revisor, dvs. en registreret eller
statsautoriseret revisor, og at revisionen skal udføres i over-
ensstemmelse med internationale standarder om revision og
de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Der vil
endvidere svarende til gældende ret kunne stilles krav om, at
revisionen skal udføres i overensstemmelse med standarder-
ne for offentlig revision (SOR). Standarderne for offentlig
revision præciserer de særlige krav til en revision af et regn-
skab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som
dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kri-
tisk revision og forvaltningsrevision som led i revisionen.
Efter den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren også
kunne fastsætte regler om tilsyn.
Det forudsættes, at kulturministeren vil være ansvarlig for
at gennemføre kontrol og tilsyn i forhold til projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, medmindre en underord-
net myndighed på Kulturministeriets område, anden offent-
lig myndighed, uafhængigt kollegialt organ, offentlig institu-
tion, selvejende institution eller forening m.v., i henhold til
lov eller efter delegation fra kulturministeren, er bemyndiget
til at administrere eller træffe afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område. I disse tilfælde forudsæt-
tes det, at denne vil være ansvarlig for at gennemføre kon-
trol og tilsyn, medmindre andet følger af anden lov. Hvor
det er politisk besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad
formålet med tilskuddet er, samt tilskuddets størrelse, forud-
sættes det, at den part, der i henhold til finansloven admi-
nistrerer tilskuddet, vil være ansvarlig for at gennemføre
kontrol og tilsyn.
Formålet med tilsynet er at kontrollere, om tilskudsmodtager
anvender tilskuddet til formålet i overensstemmelse med de
betingelser og vilkår, der knytter sig til tilskuddet. I den
forbindelse skal det vurderes, om regnskabet underbygger
dette, og om regnskabs- og revisionsregler er overholdt.
Med den foreslåede bestemmelse vil kulturministeren bl.a.
kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at der kan ind-
hentes oplysninger fra tilskudsmodtager, som er nødvendige
for at føre tilsyn med, at udbetalte tilskud anvendes i over-
ensstemmelse med betingelser og vilkår for tilskuddet.
Tilsynet vil først og fremmest basere sig på gennemgang af
det materiale, som tilskudsmodtager skal indsende. Der vil
herudover kunne indhentes yderligere materiale fra tilskud-
smodtager til brug for en nøjere regnskabsgennemgang m.v.,
til brug for Rigsrevisionen og til statistisk brug. I forbindelse
med tilsyn vil der tillige kunne indgå oplysninger fra offent-
ligt tilgængelige kilder, oplysninger, som den tilsynsførende
i øvrigt er i besiddelse af samt yderligere oplysninger fra
tilskudsmodtager, som den tilsynsførende vil kunne indhente
efter behov, og oplysninger fra andre offentlige myndighe-
der, jf. lovforslagets § 10.
Det bemærkes, at det følger af § 4 i rigsrevisorloven, at
28
rigsrevisor direkte eller gennem vedkommende minister kan
kræve regnskaber fra tilskudsmodtagere forelagt til gennem-
gang.
Til § 9
Det fremgår af gældende tekstanmærkning nr. 187, stk. 4,
til finanslovens § 21. Kulturministeriet, at afgivne tilsagn
kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt
i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne
for tilskuddet. Tekstanmærkningen omfatter en lang række
tilskud på Kulturministeriets område, men ikke alle.
En række sektorlove indeholder tillige sanktionsbestemmel-
ser, herunder lov om Statens Kunstfonds virksomhed, jf. §
10, stk. 2, i lov nr. 458 af 8. marts 2013.
Det foreslås i § 9, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes
eller bortfalde helt eller delvist, og at et allerede udbetalt
projekttilskud m.v. kan kræves tilbagebetalt inkl. renter.
Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der kun-
ne fastsættes regler i bekendtgørelse om, i hvilke tilfælde
projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes eller bort-
falde m.v. helt eller delvist. Der vil også kunne fastsættes
regler om, at et allerede udbetalt projekttilskud m.v. kan
kræves tilbagebetalt inkl. renter.
Der vil herved kunne fastsættes bestemmelser svarende til
tekstanmærkning nr. 187, stk. 4, til finanslovens § 21. Kul-
turministeriet og tilsvarende bestemmelser i en række sek-
torlove, dog med tilføjelse af bestemmelser om rentetillæg.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om, at der kan kræves tilbagebetaling m.v. i
tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke har opfyldt betingelser
for tilskuddet. Eksempler på, at betingelser for et tilskud
ikke er opfyldt, kan være, at tilskudsmodtager ikke har gen-
nemført alle aktiviteter som forudsat, at et projekt er videre-
ført efter tilskudsperiodens udløb uden godkendelse, eller
at der har været afholdt væsentligt højere lønudgifter eller
andre udgiftstyper end tilladte niveauer. Det kan også være i
tilfælde, hvor tilskudsmodtagers aktiviteter eller projekt m.v.
viser sig at afvige væsentligt fra det givne formål.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fast-
sættes regler om, at der kan kræves tilbagebetaling m.v.
i tilfælde, hvor tilskudsmodtager har afgivet urigtige eller
fortiet væsentlige oplysninger.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om opkrævning af ren-
tetillæg i forbindelse med krav om tilbagebetaling af pro-
jekttilskud m.v. forventes alene at blive anvendt i forhold til
sager, hvor der har været et element af svig fra tilskudsmod-
tagers side, eller hvor der er udbetalt ulovlig eller uforenelig
statsstøtte.
Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,
hvorvidt projekttilskud m.v. kan tilbageholdes, modregnes,
bortfalde eller kan kræves tilbagebetalt. Det forudsættes, at
der i den forbindelse bl.a. vil blive lagt vægt på, om en
tilskudsmodtager bevidst har afgivet urigtige oplysninger
m.v.
Det forudsættes, at kulturministeren vil være ansvarlig for
at træffe afgørelser om tilbagebetaling og andre sanktioner,
medmindre en underordnet myndighed på Kulturministeriets
område, anden offentlig myndighed, uafhængigt kollegialt
organ, offentlig institution, selvejende institution eller fore-
ning m.v., i henhold til lov eller efter delegation fra kultur-
ministeren, er bemyndiget til at administrere eller træffe
afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets om-
råde. I disse tilfælde forudsættes det, at denne vil være
ansvarlig for at træffe afgørelse om tilbagebetaling m.v.,
medmindre andet følger af anden lov. Hvor det er politisk
besluttet, hvem tilskudsmodtager er, hvad formålet med til-
skuddet er, samt tilskuddets størrelse, forudsættes det, at den
part, der i henhold til finansloven administrerer tilskuddet,
vil være ansvarlig for at træffe afgørelser om tilbagebetaling
og andre sanktioner.
Til § 10
Der findes på Kulturministeriets område i dag ikke en gene-
rel hjemmel til, at kulturministeren på tilskudsområdet kan
fastsætte regler om behandling af oplysninger, herunder om
indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at kulturministeren kan fastsætte
regler om, at Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter
kan behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger,
som denne i øvrigt er i besiddelse af, og oplysninger fra of-
fentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn
til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver og til udvikling
af it-systemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssy-
stemer, der understøtter administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendt-
gørelse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet
eller anden tilskudsforvalter vil kunne behandle, herunder
indsamle og samkøre, oplysninger, som denne i øvrigt er
i besiddelse af, og oplysninger fra offentligt tilgængelige
kilder, herunder fra cvr-registret, søgemaskiner som f.eks.
Google, kortdata og adresseoplysninger m.v., når det er nød-
vendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsynsopga-
29
ver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område.
For tilskudsordninger på Kulturministeriets område, som ad-
ministreres ved opslag af puljer med beskrivelse af kriterier
for at opnå tilskud, vil Kulturministeriet eller anden tilskud-
sforvalter modtage ansøgninger med de relevante oplysnin-
ger – når der er fastsat krav herom – via digital ansøgnings-
portal eller ved dispensation herfra pr. mail eller med fysisk
post. Ved bevillinger afsat direkte på finansloven og aktstyk-
ker indhentes oplysninger fra de pågældende med henblik på
udbetaling m.v.
Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter behandler,
herunder indsamler og samkører, oplysninger i forbindelse
med ansøgning om tilskud/udbetaling af tilskud og efterføl-
gende afrapportering.
Det vil i nogle tilfælde endvidere kunne være nødvendigt at
behandle oplysninger med henblik på at få tilskuddet helt
eller delvist tilbagebetalt, ligesom det i enkelte tilfælde vil
kunne være nødvendigt at behandle og videregive oplysnin-
ger på baggrund af mistanke om f.eks. svigagtig adfærd eller
hvidvask. Behandling, herunder indsamling og samkøring,
efter stk. 1 vil kunne bruges til at styrke kontrol med udbe-
talte tilskudsmidler, hvor dette vurderes nødvendigt.
De oplysninger, der vil kunne behandles efter lovforslaget,
vedrører oplysninger om fysiske personers indkomst og
økonomiske forhold i øvrigt, samt oplysninger om eksem-
pelvis ejerforhold i virksomheder.
Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter vil således
kunne behandle, herunder samkøre og videregive, ikke-føl-
somme personoplysninger, herunder oplysninger om cpr-
nummer med de undtagelser, der fremgår af bestemmelsens
stk. 2-5.
Det er vurderingen, at behandlingen af ikke-følsomme per-
sonoplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 10, kan
ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra e, jf. stk. 2 og 3, som led i myndighedsudøvelsen,
herunder ved at træffe afgørelser og i kontroløjemed.
Udtrykket »samkøring« er en fælles betegnelse for forskel-
lige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af
oplysninger, der kommer fra forskellige registre. Under
samkøring hører maskinelle overførsler, hvorved et register
tilføres oplysninger fra et andet register, således at det mod-
tagende register udvides med disse oplysninger. Til begrebet
samkøring vil endvidere blive henregnet maskinelle sam-
menstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved
der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.
Begrebet »offentligt tilgængelige kilder« vil skulle forstås
bredt og omfatter således både personoplysninger og andre
oplysninger fra enhver offentligt tilgængelig kilde, herunder
enhver informationskilde af både elektronisk og ikke-elek-
tronisk karakter, som inden for rammerne af gældende ret
kan tilgås i det offentlige rum. Oplysninger og kilder, der
er tilgængelige på almindelige kommercielle vilkår, f.eks.
gennem betaling af abonnement eller andre former for beta-
lingstjenester, vil tillige blive anset som offentligt tilgænge-
lige.
Med »oplysninger, som denne i øvrigt er i besiddelse af«
sigtes til alle typer af ikke-følsomme personoplysninger. Det
vil eksempelvis kunne være oplysninger, som tilskudsmod-
tager har indberettet som følge af indberetningspligt i hen-
hold til ansøgninger, regnskabsaflæggelser, afrapporteringer
og lignende i forbindelse med den almindelige administra-
tion af projekttilskud m.v. Eller det vil kunne være oplysnin-
ger, som Kulturministeriet eller anden tilskudsforvalter har
indsamlet fra tilskudsmodtager i forbindelse med kontrol.
Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og
tilsynsopgaver i forbindelse med administration af projekt-
tilskud m.v. på Kulturministeriets område« sigtes til, at der
ikke ændres på det grundlæggende kriterium om, at anven-
delse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver
et sagligt formål, og at behandlingen ikke må være mere
omfattende, end forholdet tilsiger.
Indsamlingen og behandlingen af oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder vil omfatte oplysninger, som er offentlig-
gjort, forud for lovens ikrafttræden. Oplysningerne vil såle-
des kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, kan behandle, herunder
indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myn-
digheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med administration
af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer, herun-
der automatiserede sagsbehandlingssystemer, der understøt-
ter administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeri-
ets område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgø-
relse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet el-
ler anden offentlig myndighed, der administrerer eller træf-
fer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, vil kunne behandle, herunder indsamle og samkøre,
oplysninger om f.eks. fysiske personers indkomst og økono-
miske forhold i øvrigt fra offentlige datakilder såsom ind-
komstregistret, skatteoplysninger, skattekontoen og register
30
vedrørende statsstøtte samt registre som Nationalbiografien
og Virk.
Behovet for at anvende oplysninger fra andre offentlige
myndigheder vil afhænge af den enkelte tilskudsordnings
udformning, herunder af hvilke oplysninger, der skal indgå
i forbindelse med ansøgning, regnskabsaflæggelse og øvrig
afrapportering. Adgangen kan f.eks. være nødvendig i tilfæl-
de, hvor ansøgers indkomst har betydning for, hvor stort et
tilskud en ansøger er berettiget til.
Behandling, herunder indsamling og samkøring, efter stk. 2
vil kunne bruges til at styrke kontrol med udbetalte tilskud-
smidler og til udvikling af it-systemer, herunder automatise-
rede sagsbehandlingssystemer, der understøtter administra-
tion af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område,
hvor dette vurderes nødvendigt.
For afgrænsning af »samkøring« og »nødvendigt af hensyn
til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministe-
riets område« henvises til bemærkninger til stk. 1.
Behandlinger, herunder indsamling af oplysninger fra andre
offentlige myndigheder, vil omfatte oplysninger, som er of-
fentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse
af forud for ikrafttræden. Oplysningerne vil således kunne
vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller træffer afgørelse om projektilskud
m.v. på Kulturministeriets område, kan få terminaladgang
til nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske perso-
ners økonomiske eller erhvervsmæssige forhold i indkomst-
registeret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrol- og tilsyns-
opgaver i forbindelse med administration af projekttilskud
m.v. og til udvikling af it-systemer, herunder automatiserede
sagsbehandlingssystemer, der understøtter administration af
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendtgø-
relse vil kunne fastsættes regler om, at Kulturministeriet el-
ler anden offentlig myndighed, der administrerer eller træf-
fer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, vil kunne få terminaladgang til nødvendige oplys-
ninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller
erhvervsmæssige forhold i indkomstregistret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med
administration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets
område, eller til udvikling af it-systemer, herunder automa-
tiserede sagsbehandlingssystemer, der understøtter admini-
stration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets områ-
de. Herved vil der kunne fastsættes regler om, at data fra
indkomstregistret vil kunne anvendes til sammenstilling og
samkøring af oplysninger.
Data fra indkomstregistret vil bl.a. kunne anvendes til at
kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som ansøger/til-
skudsmodtager afgiver i forbindelse med ansøgning, regn-
skabsaflæggelse og øvrig afrapportering, og vil f.eks. kunne
anvendes til at foretage efterregulering af tilskud.
Ved »terminaladgang« vil menes en direkte elektronisk ad-
gang til at indsamle oplysninger fra det pågældende regis-
ter. Der vil alene være adgang til oplysninger i indkomstre-
gisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nød-
vendigt og sagligt. Hvorvidt det er tilfældet vil bl.a. afhænge
af den enkelte tilskudsordnings udformning og indhold.
For afgrænsning af »samkøring« og »nødvendigt af hensyn
til udførelsen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministe-
riets område« henvises til bemærkninger til stk. 1.
Behandlingen, herunder indsamling af oplysninger fra andre
offentlige myndigheder, vil omfatte oplysninger, som er of-
fentliggjort, eller som andre myndigheder er i besiddelse
af forud for lovens ikrafttræden. Oplysningerne vil således
kunne vedrøre forhold fra før denne lovs ikrafttræden.
Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der kun-
ne fastsættes regler om, at Kulturministeriet eller anden of-
fentlig myndighed, der administrerer eller træffer afgørelse
om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, kan
få terminaladgang. Der vil med bestemmelsen dermed ikke
kunne fastsættes regler om terminaladgang for andre parter,
der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, herunder selvejende in-
stitutioner og foreninger m.v.
Det forudsættes i forbindelse med terminaladgangen til ind-
komstregistret, at Kulturministeriet eller en anden offentlig
myndighed, der administrerer eller tildeler projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, alene vil kunne opnå
adgang til oplysninger i registret, når det vil være sagligt og
nødvendigt i forhold til de konkrete omstændigheder.
Med de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 gives mulighed
for anvendelse af de i bestemmelserne nævnte oplysninger
med henblik på udvikling af it-systemer, herunder automa-
tiserede sagsbehandlingssystemer, der er nødvendige til un-
derstøttelse af administration af projekttilskud m.v. på Kul-
turministeriets område.
Med henvisning til, at Kulturministeriet eller anden tilskud-
sforvalter vil kunne behandle, herunder foretage samkøring,
31
af oplysninger, »når det er nødvendigt af hensyn til udførel-
sen af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse med admini-
stration af projekttilskud m.v. og til udvikling af it-systemer,
herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer, der un-
derstøtter administration af projekttilskud m.v. på Kulturmi-
nisteriets område«, sigtes til, at der ikke ændres på det helt
grundlæggende princip om, at anvendelse af oplysninger,
herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og at
behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet
tilsiger. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen fravi-
gelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelses-
lovens regler i den forbindelse.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 indebærer, at Kultur-
ministeriet eller anden tilskudsforvalter vil kunne foretage
samkøring af disse oplysninger med henblik på udvikling
af automatiserede sagsbehandlingssystemer, som vil kunne
målrette, understøtte og effektivisere tilskudsadministration,
når det er nødvendigt.
I forbindelse med selve udviklingen af machine learning-
modeller m.v. er der dog en række forhold, Kulturministeriet
eller anden tilskudsforvalter vil skulle være opmærksom på.
Der vil skulle være ét eller flere konkrete, saglige og af-
grænsede formål med opbygningen af modellerne. Formålet
vil kunne være konkret, f.eks. afdækning af svindel med
tilskud til særlig medievirksomhed, men formålet kan også
være at gennemføre analyser eller være mere serviceoriente-
ret i sin karakter med henblik på at yde den rette vejledning.
De oplysninger, der indgår i en machine learning-model,
vil skulle være afgrænset til dem, som vurderes at være
nødvendige for at opfylde formålene, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5, stk. 2 og 3.
Det er hensigten med bemyndigelsen til udvikling af auto-
matiserede sagsbehandlingssystemer, at der alene vil kunne
fastsættes regler om anvendelse af kunstig intelligens eller
lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlin-
gen efter lovforslaget. Det er ikke hensigten, at bemyndigel-
sen skal kunne anvendes til at fastsætte regler om løsninger,
der anvender kunstig intelligens til f.eks. profilering af bor-
gere, eller med henblik på at træffe automatiske skønsmæs-
sige afgørelser.
Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsæt-
te, at de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, da-
tabeskyttelsesloven og forordningen om kunstig intelligens
er overholdt, herunder de grundlæggende principper for be-
handling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførelse
af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger ef-
ter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanalyse
efter artikel 35, jf. databeskyttelsesforordningen. Dette gæl-
der ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsretlige
krav til offentlige it-systemer. Der forudsættes således op-
mærksomhed på databeskyttelse gennem design og de kon-
sekvensvurderinger, der er nødvendige at foretage i forbin-
delse med udvikling af it-systemer med kunstig intelligens.
Der lægges med bemyndigelsen også op til at give kulturmi-
nisteren mulighed for at kunne fastsætte regler om behand-
ling af personoplysninger i forbindelse med anvendelse af
kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger. Der vil
således kunne fastsættes regler, der supplerer de generelle
databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, med henblik på at sikre overhol-
delse af disse regler, f.eks. regler om passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grund-
læggende rettigheder og interesser.
Kulturministeren kan efter det foreslåede stk. 6 fastsætte
regler for, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og
om de tekniske, organisatoriske og administrative foranstalt-
ninger, der skal iagttages ved behandlingen. Der vil skulle
fastsættes en praksis for sletning og ajourføring af data,
så oplysningerne kasseres/arkiveres, når formålet er opnået,
eller når den oprindelige registrering kasseres/arkiveres. Det
er derfor centralt, at formålet med det it-system eller den
model, der udvikles, er klart defineret og velbeskrevet, og
at der er klare retningslinjer for, hvornår der vil skulle ske
ajourføring af data, herunder hvornår de oplysninger, der
indgår i modellen, vil skulle slettes. Det er ikke afgørende,
at den endelige operationelle anvendelse af en given model
er klarlagt fra start, men der vil skulle være en hypotese for,
hvad modellen vil skulle anvendes til.
Det foreslås i stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte reg-
ler om, at den myndighed, der i henhold til finansloven er
ansvarlig for at administrere en bevilling på Kulturministe-
riets område, kan videregive oplysninger omfattet af stk.
1-3 til parter, der administrerer eller træffer afgørelse om
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og som
ikke er en offentlig myndighed, når det er nødvendigt af
hensyn til denne parts udførelse af kontrol- og tilsynsopga-
ver i forbindelse med administration af projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i bekendt-
gørelse vil kunne fastsættes regler om, at selvejende insti-
tutioner og foreninger m.v., der administrerer eller træffer
afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets områ-
de, vil kunne få adgang til oplysninger omfattet af stk. 1-3,
via den bevillingsansvarlige myndighed. Med bevillingsan-
svarlig myndighed menes den myndighed, der i henhold til
finansloven administrerer den bevilling, der finansierer en
tilskudsordning.
Det forudsættes, at den bevillingsansvarlige myndighed
træffer afgørelse om videregivelse af oplysninger omfattet
32
af stk. 1-3 til selvejende institutioner og foreninger m.v., ef-
ter dennes anmodning om konkrete oplysninger til brug for
dennes udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver i forbindelse
med administration af projekttilskud m.v. på Kulturministe-
riets område.
Det foreslås i stk. 5, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, kan videregive oplysnin-
ger omfattet af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndig-
heders kontrol- og tilsynsopgaver eller til udvikling af it-sy-
stemer, herunder automatiserede sagsbehandlingssystemer,
inden for disse myndigheders ressortområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne
fastsættes regler om, at offentlige myndigheder, der admini-
strerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kul-
turministeriets område, kan videregive oplysninger omfattet
af stk. 1-3 til andre offentlige myndigheder, når oplysninger-
ne er nødvendige for andre myndigheders kontrol, tilsyn og
udvikling af it-systemer.
Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at der kan fastsættes reg-
ler om, at Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed,
der administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud
m.v. på Kulturministeriets område, af egen drift kan videre-
give oplysninger til andre offentlige myndigheder, som vur-
deres at være af væsentlig betydning for disse myndigheders
kontrol- og tilsynsopgaver.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke
er tilsigtet nogen ændring af andre offentlige myndigheders
adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger,
som Kulturministeriet eller anden offentlig myndighed, der
administrerer eller træffer afgørelse om projekttilskud m.v.
på Kulturministeriets område, er kommet i besiddelse af,
herunder oplysninger indsamlet i medfør af stk. 1-3.
Der er med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke til-
sigtet nogen ændring af, i hvilket omfang Kulturministeri-
et eller anden offentlig myndighed, der administrerer eller
træffer afgørelse om projekttilskud m.v. på Kulturministeri-
ets område, på baggrund af en konkret vurdering kan vide-
regive oplysninger til andre offentlige myndigheder. Disse
spørgsmål afgøres efter de almindelige regler om videregi-
velse af oplysninger mellem offentlige myndigheder, herun-
der de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesloven, databe-
skyttelsesforordningen og forvaltningsloven. Derudover vil
oplysninger i medfør af den foreslåede stk. 5, alene kunne
videregives til andre offentlige myndigheder, som har hjem-
mel til at anvende disse. Dette medfører ikke et krav om
eksplicit lovhjemmel i alle tilfælde, men kan konkret gøre
det i forhold til bestemte oplysninger, f.eks. oplysninger om
konkurskarantæne, hvor der er krav om hjemmel i lov eller
bekendtgørelse.
De kontrolresultater, som andre offentlige myndigheder, her-
under Skatteforvaltningen, opnår som følge af oplysninger,
der er videregivet efter regler udstedt i medfør af stk. 5, kan
have betydning for Kulturministeriet eller andre offentlige
myndigheder, der administrerer eller træffer afgørelse om
projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område, og deres
fremadrettede vurdering af risikoen for, at tilskudsmodtage-
re vil begå lovovertrædelser omfattet af andre offentlige
myndigheders lovgivning, herunder skatte- og afgiftslovgiv-
ningen. Regler om adgangen til at behandle, herunder ind-
samle og samkøre, oplysninger, som er fastsat efter stk. 1-3,
vil derfor også omfatte andre offentlige myndigheders, her-
under Skatteforvaltningens, kontrolresultater, som er dannet
på grundlag af videregivelse af oplysninger til disse andre
offentlige myndigheder fra Kulturministeriet eller andre of-
fentlige myndigheder, der administrerer eller træffer afgørel-
se om projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område. I
medfør af den foreslåede stk. 5 vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om, hvilke andre offentlige myndig-
heder, som Kulturministeriet eller andre offentlige myndig-
heder, der administrerer eller træffer afgørelse om projekttil-
skud m.v. på Kulturministeriets område, vil kunne videregi-
ve oplysninger til.
Det foreslås i stk. 6, at kulturministeren kan fastsætte regler
for, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om
de tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltnin-
ger, der skal iagttages ved behandlingen.
Personoplysninger, som efter regler udstedt i medfør af den
foreslåede bestemmelse, behandles til at understøtte sagsbe-
handlingen, vil blive opbevaret så længe, det er nødvendigt
af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Regler, som fastsættes efter den foreslåede bestemmelse,
vil skulle være i overensstemmelse med arkivlovens regler
om bevaring og kassation af offentlige arkivalier m.v., samt
anden lovgivning, der indeholder krav til opbevaring og
sletning.
Ved »sletning« i den foreslåede bestemmelse vil skulle for-
stås arkivering og kassation af oplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 11
Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelses-
fristerne efter forældelsesloven regnes fra det tidligste tids-
punkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få for-
33
dringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestem-
melser. Efter forældelseslovens § 2, stk. 2, regnes foræl-
delsesfristen først fra betalingsfristens udløb, hvis der er
indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden
for hvilken betaling anses for rettidig.
For så vidt angår myndigheders afgørelser om tilbagebe-
taling i tilskudssager, følger det af retspraksis, jf. Vestre
Landsrets dom af 26. marts 2018 offentliggjort i Ugeskrift
for Retsvæsen 2018.2443, at et krav i medfør af en udtryk-
kelig tilbagebetalingshjemmel ikke kan kræves opfyldt, før
det ved en administrativ afgørelse er besluttet at gøre kravet
gældende. Forældelsesfristen for kravet må efter formulerin-
gen i forældelseslovens § 2, stk. 1, derimod – ifølge den
nævnte dom – regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket
myndigheden kunne kræve kravet opfyldt. Det vil sige, når
sagen er tilstrækkelig oplyst, og der er foretaget partshøring,
og altså ikke nødvendigvis først, når der træffes afgørelse
om tilbagebetaling.
Der gælder i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
særlige regler af betydning for forældelsen i forbindelse med
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringer.
I § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
fremgår det, at et hovedkrav og dets tilhørende rente eller
renter, der alle er under inddrivelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden, i relation til forældelse udgør et fordrings-
kompleks, hvor alle fordringer har samme forældelsesdato,
uanset om hovedkravet eller dets tilhørende rente eller renter
op- eller nedskrives, efter at de er kommet under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, eller uanset om flere
fordringer er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den som en sammenlagt fordring. Forældelsesdatoen for for-
dringskomplekset er den til enhver tid gældende forældel-
sesdato for hovedkravet, efter at dette kom under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om hovedkra-
vet, da det kom under inddrivelse, var ikkeinddrivelsesparat
eller senere bliver ikkeinddrivelsesparat.
I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige fremgår det, at for fordringer under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen
tre år, selvom hovedkravet, inden det kom under inddrivel-
se hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere
forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom
under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er
opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5,
stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.
Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige følger, at for fordringer, der overdrages til inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, indtræder forældelse
tidligst tre år efter fordringens modtagelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden. Efter bestemmelsen indrømmes der
ved modtagelsen af en retskraftig fordring hos restanceind-
drivelsesmyndigheden en tillægsfrist, der regnes fra modta-
gelsen. Egentlig afbrydelse af forældelsen eller inddrivelse
kan således finde sted inden for tillægsfristen.
En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelses-
myndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf.
§ 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse
nr. 1110 af 25. oktober 2024 om inddrivelse af gæld til det
offentlige om henholdsvis inddrivelsessystemet PSRM og
inddrivelsessystemet DMI.
I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1110 af 25. oktober 2024
om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår det, at ved
overdragelse af en fordring til restanceinddrivelsesmyndig-
heden med henblik på inddrivelse skal fordringshaveren el-
ler dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nummer eller
cvr-nummer som journalnummer. Oplysninger om cpr-num-
mer eller cvr-nummer kan dog undlades, hvis fordringshave-
ren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været
muligt at fremskaffe sådanne oplysninger. Fordringshave-
ren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddri-
velsesmyndigheden give alle oplysninger, som efter restan-
ceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for
inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning
om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste
rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne
renter, gebyrer og omkostninger.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har i aftaler med bl.a.
Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen fastlagt, hvil-
ke stamdata der skal medfølge for forskellige fordringstyper
ved oversendelse til inddrivelse.
Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld
til det offentlige afvises fordringer fra registrering i mod-
tagelsessystemet, hvis ikke nødvendige oplysninger efter
bekendtgørelsens § 3 er medsendt. Hvis de oversendte op-
lysninger giver restanceinddrivelsesmyndigheden anledning
til at søge oplysninger bekræftet hos fordringshaveren eller
den, der på vegne af fordringshaveren sender fordringen til
inddrivelse, anses fordringen for modtaget, når de oversend-
te oplysninger er rettet eller bekræftet, og rettelsen eller
bekræftelsen er registreret i modtagelsessystemet.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at fristen for forældelse af et krav
på hel eller delvis tilbagebetaling af et projekttilskud m.v.
regnes fra dagen efter den frist, der er fastsat for indsendel-
se af fyldestgørende afrapportering, regnskab eller anden
dokumentation, der udgør et vilkår for projekttilskuddet m.v.
Fastsættes en ny frist for indsendelse af dokumentationen,
regnes fristen for forældelse af kravet fra dagen efter den
nye fastsatte frist.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
34
lovforslagets §§ 8 og 9, hvorefter kulturministeren vil kunne
fastsætte regler om henholdsvis regnskabsaflæggelse og re-
vision m.v. samt tilbagebetaling af tilskud m.v., eksempelvis
i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne
og vilkår for tilskuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle bidrage til øget klar-
hed for både fordringshaver og skyldner om, hvornår foræl-
delsesfristen løber, og hvornår en fordring må anses for for-
ældet. Samtidig har bestemmelsen til formål at understøtte
en mere ensartet, forenklet og effektiv tilskudsforvaltning,
der vil kunne danne bedre grundlag for masseforvaltning.
Den, der administrerer et tilskud, vil typisk først, når der er
aflagt fyldestgørende afrapportering for udbetalt tilskud, ha-
ve grundlag for at vurdere, om tilskudsmodtageren lever op
til betingelserne og vilkår for tilskuddet, og – hvis det ikke
er tilfældet – om der skal rejses et tilbagebetalingskrav. Det
kan imidlertid i den enkelte sag være vanskeligt at afgøre,
fra hvornår forældelsesfristen konkret beregnes, herunder i
relation til, når sagen overgives til restanceinddrivelsesmyn-
digheden til inddrivelse.
I sager, hvor afrapporteringen er mangelfuld, og der skal
indhentes flere oplysninger, vil der således efter forældelses-
lovens regler – og i overensstemmelse med den ovennævn-
te retspraksis – skulle foretages en vurdering af, hvornår
tilskudsforvalter rimeligvis har kunnet opgøre det endelige
krav. Det vil i praksis være, når den, der administrerer til-
skuddet, har modtaget de endelige og afgørende oplysninger
fra tilskudsmodtageren. I praksis har denne vurdering imid-
lertid vist sig ressourcekrævende, idet vurderingen – når for-
dringen skal overgives til restanceinddrivelsesmyndigheden
– typisk forudsætter en manuel gennemgang og stillingtagen
til omstændighederne ved afrapporteringen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forældelsesfri-
sten for tilbagebetalingskravet vil blive regnet fra dagen
efter den frist, der er fastsat for indsendelse af fyldestgøren-
de afrapportering, regnskab eller anden påkrævet dokumen-
tation, i overensstemmelse med de vilkår, der gælder for
tilskuddet. Overholdes fristen for indsendelse af dokumenta-
tionen ikke, eller er den indsendte dokumentation ikke fyl-
destgørende, herunder i forhold til at kunne vurdere, om der
skal rejses et tilbagebetalingskrav eller til at fastsætte stør-
relsen af det eventuelle krav, vil der efter omstændighederne
kunne blive fastsat en ny frist for indsendelse af materia-
let. Forældelsesfristen vil da blive regnet fra dagen efter den
senest fastsatte frist. Det vil afhænge af omstændighederne
i den enkelte sag eller sagstype, om der er anledning til at
forlænge fristen for indsendelse af materialet.
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt vil således efter
bestemmelsen tidligst kunne indtræde dagen efter, at fristen
for at indsende dokumentation er udløbet.
Er der efter aftale undtagelsesvist ydet henstand, vil foræl-
delsesfristen for tilbagebetalingskravet i overensstemmelse
med forældelseslovens almindelige regler først skulle regnes
fra tidspunktet for henstandens ophør. Ved en afdragsord-
ning, vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag
skal betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige
betalingsdag for det enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag
vil forældelsesfristen derfor, hvis ikke andet er fastsat, løbe
fra den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag.
Den foreslåede bestemmelse forventes ikke at medføre en
ændring i antallet af krav, der risikerer at blive forældet
efter forældelsesloven. Bestemmelsen vil imidlertid forenk-
le administrationen, idet bestemmelsen vil reducere beho-
vet for ressourcetunge, manuelle vurderinger i forbindelse
med sagsbehandling og oversendelse til restanceinddrivel-
sesmyndigheden.
Efter det foreslåede stk. 2, kan kulturministeren efter for-
handling med skatteministeren fastsætte regler om stamdata
til brug for inddrivelse af krav om tilbagebetaling af tilskud
omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af denne
lov.
Bemyndigelsen har til formål for det første at sikre, at den,
der administrerer et projekttilskud m.v., knytter tilstrække-
lige og ensartede stamdata til den enkelte fordring, der ud-
springer af et tilbagebetalingskrav, således at den bevillings-
ansvarlige myndighed efterfølgende kan lade fordringen
inddrives effektivt af restanceinddrivelsesmyndigheden. Be-
stemmelsen vil dernæst sammen med det foreslåede stk. 1
kunne bidrage til på sigt at nedbringe antallet af forskellige
fordringstyper på Kulturministeriets område og på den bag-
grund mindske det administrative ressourceforbrug forbun-
det med håndteringen heraf.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes
regler om, hvilke oplysninger der skal lægges til grund som
stamdata i forbindelse med overdragelsen af fordringer ud-
sprunget af krav om tilbagebetaling, herunder bl.a. hvilket
tidspunkt der vil skulle anses som stiftelsesdag og forfalds-
dag, samt om forældelsesdato.
Til § 12
Enkelte sektorlove på Kulturministeriets område bemyn-
diger kulturministeren til at fastsætte regler om klagead-
gang. Det fremgår f.eks. af § 4, stk. 2, i lov nr. 1532 af
19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri
med senere ændringer, at kulturministeren fastsætter nærme-
re regler for fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 9, herunder
regler om kriterier for tildeling af støtte, administration af
puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang. Det fremgår af
§ 38, stk. 2, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017
af 7. juli 2025, at kulturministeren kan fastsætte regler om
35
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
Herudover er klageadgang reguleret direkte i en række sek-
torlove. F.eks. fremgår det af § 5 i lov om eliteidræt, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1155 af 25. september 2013, at Team
Danmarks afgørelser om støttetildeling ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det foreslås i § 12, at kulturministeren kan fastsætte regler
om klageadgang, herunder frister, og om, at klager kan til-
lægges opsættende virkning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministe-
ren bemyndiges generelt til at kunne fastsætte regler om
klageadgang, herunder frister, og om, at klager kan tillægges
opsættende virkning.
Med »opsættende virkning« menes, at den afgørelse, der
klages over, ikke får virkning, før klagesagen er afsluttet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes
regler i bekendtgørelse om bl.a. fremgangsmåden i forbin-
delse med indgivelse af klage og om procedurer for genvur-
dering af afgørelser. Der vil således bl.a. kunne fastsættes
regler om, hvordan og hvortil en klage skal indgives, herun-
der frister for indgivelse af klage, og hvordan klagen skal
behandles. Det vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes,
at klagen inden for en given frist skal fremsendes til den
myndighed m.v., hvis afgørelse der klages over, og at denne
myndighed m.v. inden en given frist efter modtagelsen skal
videresende sagen og dens dokumenter til klageinstansen,
hvis den vil fastholde afgørelsen.
Bemyndigelsen forventes udnyttet under behørig hensynta-
gen til retssikkerhed og forudsigelighed. Hvor det er rele-
vant, bør der i forbindelse med udstedelse af regler i med-
før af bemyndigelsen, indsættes overgangsbestemmelser, der
sikrer, at klager over afgørelser, der er truffet før en bekendt-
gørelses ikrafttræden behandles efter de tidligere regler. Det-
te bidrager til den nødvendige administrative fleksibilitet og
understøtter samtidig hensynet til retssikkerhed, forudsige-
lighed og borgernes berettigede forventninger.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke kunne fast-
sættes regler om afskæring af en klageadgang, som følger
af et over-/underordnelsesforhold eller af de almindelige de-
legationsprincipper.
Som følge af princippet om lex specialis vil der ej heller
kunne fastsættes regler om klageadgang i tilfælde, hvor kla-
geadgang for en tilskudsordning er reguleret direkte i anden
lovgivning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2026.
Det foreslås i stk. 2, at tekstanmærkning nr. 247 og nr. 348
til § 21. Kulturministeriet i finansloven for 2026, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der samtidig med
lovens ikrafttræden vil ske ophævelse af visse tekstanmærk-
ninger, der regulerer administration af projekttilskud m.v.,
og som fremadrettet vil blive omfattet af denne lov. Der
er tale om en konsekvens af, at regler vedrørende admini-
stration af projekttilskud m.v. på Kulturministeriets område,
hvor det er hensigtsmæssigt, vil blive samlet i denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at loven ikke finder anvendelse for ad-
ministration af projekttilskud m.v., hvor ansøgning er indgi-
vet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ansøgere, som
har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden, vil skulle
have deres ansøgning behandlet efter de hidtil gældende
regler.
Det foreslås i stk. 4, at regler, der er fastsat i medfør af de
i nr. 1-10 oplistede love- og lovbestemmelser, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4, nr. 1-10 skal sikre, at
gældende regler, som er udstedt i medfør af de oplistede lo-
ve, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
fastsat i medfør af bestemmelser i denne lov.
I den foreslåede nr. 1, vil regler, der er fastsat i medfør af §
8, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunstnerisk
formgivning, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne
lov.
I den foreslåede nr. 2, vil regler, der er fastsat i medfør
af §§ 2 og 3, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter,
som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 og § 19 i
lov nr. 1604 af 26. december 2013, forblive i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk.
2, og §§ 7-9 i denne lov.
36
I den foreslåede nr. 3, vil regler, der er fastsat i medfør
af § 24, i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af
4. september 2020, forblive i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9
i denne lov.
I den foreslåede nr. 4, vil regler, der er fastsat i medfør af §
17, i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som
ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12.
december 2023, § 2 i lov nr. 675 af 11. juni 2024 og § 2 i lov
nr. 741 af 20. juni 2025, forblive i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, § 5 og
§§ 7-9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 5, vil regler, der er fastsat i medfør af
§ 12 a, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18.
marts 2025, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne
lov.
I den foreslåede nr. 6, vil regler, der er fastsat i medfør af §§
7-9, i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab
– Danmarks Institut for Spiludvikling, forblive i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3,
stk. 2, § 5 og §§ 7-9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 7, vil regler, der er fastsat i medfør af §
15 c, stk. 5, § 24, stk. 3 og § 31 a, i lov om scenekunst, jf.
lovbekendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §
3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 8, vil regler, der er fastsat i medfør af
§ 10, i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds
virksomhed, som ændret ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni
2016 og § 3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §
3, stk. 2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 9, vil regler, der er fastsat i medfør
folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 31.
august 2018, som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30. juni
2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 2 i lov
nr. 1682 af 30. december 2024, forblive i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 3, stk.
2, § 5 og §§ 8 og 9 i denne lov.
I den foreslåede nr. 10, vil regler, der er fastsat i medfør mu-
seumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025,
forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 3, stk. 2, og §§ 8 og 9 i denne lov.
Til § 14
Til nr. 1
§ 8 i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om billedkunst og kunst-
nerisk formgivning omhandler forvaltning af tilskud samt
budget, regnskab og revision.
Det foreslås, at overskriften før § 8 ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås,
at lovens § 8 ophæves, jf. nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov nr. 457 af 8. maj 2013 om
billedkunst og kunstnerisk formgivning, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud, om
indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning og om
regnskabsaflæggelse og revision. Det fremgår af § 8, stk. 2,
i samme lov, at afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde, og
udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en
tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet
eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det fremgår
af § 8, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan
ske forskudsmæssigt. Det fremgår af § 8, stk. 4, i samme
lov, at stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes
som driftstilskud. Det fremgår af § 8, stk. 5, i samme lov,
at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v.,
der ydes i henhold til lovens §§ 2-4.
Det foreslås, at § 8 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 8, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 15
Til nr. 1
Det fremgår af § 2 i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter
med senere ændringer, at kulturministeren kan bemyndige
en under Kulturministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt kulturministeren. Det
fremgår af § 3, stk. 1, i samme lov, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om fordeling af tilskud, om ind-
sendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse samt om vilkår for anvendelse af tilskud. Det
fremgår af § 3, stk. 2, i samme lov, at udbetaling af tilskud
kan ske forskudsvis. Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme
37
lov, at afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan
kræves tilbagebetalt, hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder
betingelserne for tilskuddet.
Det foreslås, at §§ 2 og 3 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i §§ 2 og 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 16
Til nr. 1
Kapitel 8 i lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4.
september 2020, omhandler regnskab og revision. Kapitel 8
indeholder § 24.
Det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om film, at de, der
modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflægge regn-
skab herfor. Regnskabet revideres af den af tilskudsmodta-
geren valgte revisor i henhold til reglerne om god revisions-
skik. Det fremgår af § 24, stk. 2, i samme lov, at kulturmini-
steren fastsætter nærmere regler for regnskabsaflæggelsen,
herunder om revisionskompetencen og revisionens udførel-
se. Det fremgår af § 24, stk. 3, i samme lov, at stk. 1 og
2 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstil-
skud. Det fremgår af § 24, stk. 4, i samme lov, at stk. 1 og 2
ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v., der ydes i
henhold til lovens § 17 a.
Det foreslås, at kapitel 8 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 8, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 17
Til nr. 1
Kapitel 3 i lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøt-
te med senere ændringer, omhandler sanktioner. Kapitel 3
indeholder § 17.
Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om mediestøtte, at Medie-
nævnet kræver udbetalt tilskud helt eller delvis tilbagebetalt
og tilbagekalder tilsagn om tilskud, i tilfælde af at tilskud-
smodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysnin-
ger eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbindelse med
ansøgninger eller dokumentation, og i tilfælde hvor tilskud-
smodtageren ikke længere opfylder de betingelser, der er
knyttet til tilskuddet, eller ikke gennemfører de forudsatte
aktiviteter. Det fremgår af lovens § 17, stk. 2, at Medienæv-
net i umiddelbar forlængelse af en afgørelse efter stk. 1
kan fastsætte skærpede vilkår for tilskud til det pågældende
nyhedsmedie, herunder om aflevering af redegørelser, doku-
mentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at forebygge
yderligere overtrædelser.
Det foreslås, at kapitel 3 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 18
Til nr. 1
Kapitel 4 a i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af
18. marts 2025, omhandler regnskab og revision. Kapitel 4 a
indeholder § 12 a.
Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om musik, at kulturmi-
nisteren fastsætter nærmere administrative regler for forvalt-
ning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaflæggel-
se og revision. Det fremgår af § 12 a, stk. 2, i samme
lov, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud
kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor en tilskudsmodtager
ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennem-
fører den forudsatte aktivitet. Det fremgår af § 12 a, stk.
3, i samme lov, at udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt. Det fremgår af § 12 a, stk. 4, i samme lov, at
stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som
driftstilskud. Det fremgår af § 12 a, stk. 5, i samme lov, at
stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, garantier m.v.,
der ydes i henhold til lovens § 3.
Det foreslås, at kapitel 4 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 4 a, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
38
Til § 19
Til nr. 1
Kapitel 4 i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi
Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling omhandler
administration. Kapitel 4 indeholder §§ 7-9.
Det fremgår af § 7, i lov om Nimbi Gamelab – Danmarks
Institut for Spiludvikling, at kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler for uddeling af tilskud til udvikling, pro-
duktion og lancering af danske digitale spil samt tilskud
til spilfremme, herunder kriterier for at opnå tilskud, ansøg-
ningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, beregningsgrundlag,
forudbetaling, modtagerkreds og udbetaling af tilskud. Det
fremgår af § 8, i samme lov, at kulturministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud og renter,
dokumentation, regnskab, revision og rapportering samt til-
syn og kontrol i forhold til uddeling af tilskud. Det fremgår
af § 9, i samme lov, at kulturministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet
af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,
skal foregå digitalt. Der kan herunder fastsættes regler om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign.
Det foreslås, at kapitel 4 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 4, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 20
Til nr. 1
Det fremgår af § 15 c, stk. 5, i lov om scenekunst, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 319 af 18. marts 2025, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud til kvalitetsudviklings-
projekter på egnsteatre.
Det foreslås, at § 15 c, stk. 5, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 15 c, stk. 5, vil fremover kunne være reguleret i denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til nr. 2
Det fremgår af § 24, stk. 3, i lov om scenekunst, at kulturmi-
nisteren fastsætter nærmere regler for tildeling og anvendel-
se af tilskud til formidling af teaterforestillinger.
Det foreslås, at § 24, stk. 3, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 24, stk. 3, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til nr. 3
Kapital 13 a i lov om scenekunst, omhandler regler for
regnskab og revision for tilskudsmodtagere efter kapitel 7-7
a i lov om scenekunst. Kapitel 13 a indeholder § 31 a.
Det fremgår af § 31 a, stk. 1, i lov om scenekunst, at kul-
turministeren fastsætter nærmere administrative regler for
forvaltning af tilskud, garantier og lån samt for regnskabsaf-
læggelse og revision. Det fremgår af § 31 a, stk. 2, i samme
lov, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan
kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke
opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører
den forudsatte aktivitet. Det følger af § 31 a, stk. 3, at udbe-
talinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt. Endelig fremgår
det af § 31 a, stk. 4, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for
tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det foreslås, at kapitel 13 a ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 13 a, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 21
Til nr. 1
§ 10 i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds
virksomhed med senere ændringer, omhandler forvaltning af
tilskud, garantier m.v. samt budget, regnskab og revision.
Det foreslås, at overskriften før § 10 ophæves.
39
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås,
at § 10 ophæves, jf. nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af 10, stk. 1, i lov om Statens Kunstfonds
virksomhed, at kulturministeren fastsætter nærmere regler
om forvaltning af tilskud, garantier m.v., om tilskudsmodta-
gernes indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning
og om tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggelse og revi-
sion. Det fremgår af § 10, stk. 2, i samme lov, at afgivne
tilsagn om tilskud, garantier m.v. kan bortfalde, og udbetalte
tilskud, garantier m.v. kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde
hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for til-
skuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det
fremgår af § 10, stk. 3, i samme lov, at udbetalinger af
tilskud kan ske forskudsmæssigt. Det fremgår af § 10, stk. 4,
i samme lov, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
Det foreslås, at § 10 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 10, vil fremover kunne være reguleret i denne lov eller af
regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 22
Til nr. 1
Det fremgår af § 44, stk. 3, i folkeoplysningsloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018 med senere æn-
dringer, at kulturministeren kan bemyndige organisationer,
der virker inden for lovens område, til at fordele og admini-
strere tilskuddene. Det fremgår af § 44, stk. 4, i samme lov,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse
af tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om regnskabsaflæggel-
se og revision m.v., samt om administration af ordningen,
herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke
forbrugte beløb til brug i følgende finansår. Det fremgår af
§ 44, stk. 5, i samme lov, at kulturministeren kan beslutte,
at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og
lov om behandling af personoplysninger skal finde anven-
delse ved organisationernes administration af tilskud, jf. stk.
3.
Det fremgår af § 51 c, i samme lov, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herun-
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Det fremgår af § 53, stk. 3, i samme lov, at kulturministeren
kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk.
2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt
om administration af ordningen, herunder om udbetaling af
forskud og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke
forbrugte beløb til brug i følgende finansår.
Det foreslås, at § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, ophæ-
ves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3, vil fremover kunne
være reguleret i denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov.
Til § 23
Til nr. 1
Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov nr. 1532 af 19. december
2017 om udlodning af overskud fra lotteri med senere æn-
dringer, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i for-
valtningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om
fordeling af de i lovens § 4, stk. 1, nr. 7, nævnte midler.
Det foreslås, at § 5, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 5, stk. 4, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller i regler udstedt i medfør af denne lov for så vidt angår
projekttilskud m.v. og efter gældende ret af lov nr. 1531 af
den 21. december 2010 om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet
med senere ændringer for så vidt angår driftstilskud.
Til § 24
Til nr. 1
Det fremgår af § 17 b, stk. 2, i museumsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1017 af 7. juli 2025, at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om indsendelse og behandling af
ansøgninger, ydelse af tilskud og fastsættelse af vilkår for
anvendelse af tilskud efter stk. 1.
Det foreslås, at § 17 b, stk. 2, ophæves.
40
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i § 17 b, stk. 2, vil fremover kunne være reguleret i denne
lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til nr. 2
Kapitel 11 i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017
af 7. juli 2025, omhandler regnskab og revision. Kapitel 11
indeholder §§ 34-37.
Det fremgår af § 34, stk. 1, i museumsloven, at kulturmi-
nisteren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og om
revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i medfør af
denne lov. Det fremgår af lovens § 34, stk. 2, at stk. 1 ikke
finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det fremgår af § 35, stk. 1, i samme lov, at kulturministe-
ren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere
til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennem-
gang. Det fremgår af lovens § 35, stk. 2, at stk. 1 ikke finder
anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det fremgår af § 36, stk. 1, i samme lov, at udbetaling af
tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt. Det
fremgår af lovens § 36, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendel-
se for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det fremgår af § 37, stk. 1, i samme lov, at kulturministeren
kan bestemme, at afgivne tilsagn om tilskud bortfalder, og
at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis tilskud-
smodtageren ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller
ikke gennemfører den forudsatte aktivitet. Det fremgår af
lovens § 37, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse for
tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det foreslås, at kapitel 11 ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det med
lovforslaget foreslås, hvor det er hensigtsmæssigt, at samle
bestemmelser om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område i én lov. De forhold, der er nævnt
i kapitel 11, vil fremover kunne være reguleret i denne lov
eller af regler udstedt i medfør af denne lov.
Til § 25
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 1531 af 21. december
2010 om økonomiske og administrative forhold for mod-
tagere af driftstilskud fra Kulturministeriet med senere æn-
dringer, at kulturministeren fastsætter nærmere regler for
budgettet for tilskudsmodtagers drift og for regnskabsaflæg-
gelse og revisionens udførelse. Ifølge bemærkningerne til
driftstilskudslovens § 7, stk. 3, jf. Folketingstidende 2010-11
(1. samling), tillæg A, L 50 som fremsat, side 21-22, er det
forudsat, at krav differentieres efter tilskuddets størrelse, og
at der fastsættes en bagatelgrænse for, hvornår der ikke skal
indsendes budget og regnskab eller udføres revision. Det er
endvidere forudsat, at kravene differentieres efter organisati-
onsform, så der sondres mellem selvejende institutioner og
foreninger.
I dag er der med hjemmel i driftstilskudslovens § 7, stk.
3, fastsat regler om krav til budget, regnskabsaflæggelse og
revision i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010
om økonomiske og administrative forhold for modtagere
af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendt-
gørelsen). Det følger af bekendtgørelsens § 4, at selvejen-
de institutioner m.v. skal indsende budget til godkendelse
ved årligt driftstilskud over 200.000 kr. fra Kulturministeri-
et. Krav til budgetgodkendelse gælder ikke foreninger.
Det følger endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at til-
skudsmodtager ved årligt driftstilskud til og med 200.000
kr. skal indsende en tro- og loveerklæring om tilskuddets
anvendelse, jf. f.eks. §§ 9 og 31. For årligt driftstilskud
over 200.000 kr. skal tilskudsmodtager indsende årsregn-
skab inkl. ledelsesberetning, jf. f.eks. §§ 10 og 32. Krav til
regnskabsaflæggelse gælder uanset organisationsform. Det
fremgår endvidere af driftstilskudsbekendtgørelsen, at for
driftstilskud over 200.000 kr. årligt skal årsregnskab for
selvejende institutioner m.v. revideres af en godkendt revi-
sor, jf. § 15. For foreninger, der modtager over 200.000
kr., men højst 1 mio. kr. årligt, kan revision udføres af en
foreningsvalgt revisor i stedet for en godkendt revisor, jf. §
38. For foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, skal
revision udføres af en godkendt revisor, jf. § 42.
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 Tilskud til
drift af øvrige selvejende institutioner mv., at tilskudsyder
skal stille en række minimumskrav, hvis driftstilskuddet år-
ligt udgør 5 mio. kr. eller derover og forventes at udgøre
over halvdelen af tilskudsmodtagerens ordinære driftsind-
tægter (hvori ikke medregnes projektindtægter) i en periode
på fire år eller mere. Krav, der skal stilles, er f.eks. krav om,
at tilskudsmodtager skal forpligtes til at følge rimelige løn-
niveauer svarende til de statslige overenskomster for tilsva-
rende arbejde, ligesom kilometergodtgørelse som udgangs-
punkt ydes efter statens laveste takst. Endvidere skal der
f.eks. stilles krav om, at tilskudsmodtager i vedtægterne skal
have bestemmelser om nettoformuens overgang til staten
eller til et af ressortmyndigheden godkendt formål i tilfælde
af institutionens ophør.
41
Det fremgår af budgetvejledningens pkt. 2.4.9, at krav skal
stilles, hvor ikke lov eller tidligere praksis, der ikke vil
kunne ændres, stiller hindringer herfor.
Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, således at den nuvæ-
rende formulering ændres til, at kulturministeren fastsætter
regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift, regnskabs-
aflæggelse og revisionens udførelse, herunder grænser for
krav herom.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære en sproglig æn-
dring og en tilføjelse af, at kulturministeren fastsætter regler
om grænser for krav om budget, regnskabsaflæggelse og
revision.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at der i bekendt-
gørelse vil kunne fastsættes regler om budgettet for tilskud-
smodtagers drift, regnskabsaflæggelse og revision, herunder
grænser for, hvornår der stilles krav herom.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil blive udstedt en ny bekendt-
gørelse, hvori grænser for krav til budget, regnskab inkl. le-
delsesberetning og revision vil blive hævet i forhold til de
regler, der gælder i dag, og som fremgår af driftstilskudsbe-
kendtgørelsen. Det er hensigten, at krav til budget fortsat vil
blive gradueret efter organisationsform svarende til gælden-
de driftstilskudsbekendtgørelse. Det er samtidig hensigten,
at krav til regnskab og revision ikke vil blive differentieret
efter organisationsform, hvilket er tilfældet efter gældende
driftstilskudsbekendtgørelse, for så vidt angår revision. Dog
er det hensigten, at der i en ny bekendtgørelse vil blive
stillet særlige revisionskrav til statslige, kommunale og re-
gionale institutioner, der i medfør af anden lovgivning er
underlagt særlige revisionsordninger.
Af hensyn til afbureaukratisering forventes det, at der i en
ny bekendtgørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om
budget og regnskab inkl. ledelsesberetning for driftstilskud
over 500.000 kr. årligt Lavere grænser for krav herom vil
kunne fastsættes for tilskudsordninger, hvor der er konsta-
teret eller vurderet forhøjet risiko for svindel eller urigtig
anvendelse af tilskudsmidler. Foreninger vil svarende til
gældende driftstilskudsbekendtgørelse ikke skulle indsende
budget, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning eller
i regler, som er udstedt i medfør heraf. For tilskud under
bagatelgrænse forventes det, at der i en ny bekendtgørelse
vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtager skal indsen-
de erklæring på tro og love om anvendelse af tilskuddet,
og at denne vil kunne udtages til kontrol. Udtages en til-
skudsmodtager til kontrol, forventes det, at der vil blive
stillet krav om, at tilskudsmodtager skal indsende regnskab
inkl. ledelsesberetning med henblik på, at det vil kunne kon-
trolleres, om der er overensstemmelse mellem erklæring og
regnskab inkl. ledelsesberetning. Bagatelgrænse vil løbende
kunne pris- og lønreguleres.
I forhold til revision forventes det, at der i en ny bekendt-
gørelse i udgangspunktet vil blive stillet krav om dette for
årligt driftstilskud over 1 mio. kr. Undtaget herfra vil være
statslige, kommunale og regionale institutioner, der i medfør
af anden lovgivning er underlagt særlige revisionsordnin-
ger. Lavere grænse for krav om revision vil kunne fastsættes
for tilskudsordninger, hvor der er konstateret eller vurderet
forhøjet risiko for svindel eller urigtig anvendelse af tilskud-
smidler. Bagatelgrænse vil løbende kunne pris- og lønregu-
leres. Det forventes også, at der i en ny bekendtgørelse vil
blive fastsat regel om, at modtagere af varige driftstilskud
over 500.000 kr. og op til og med 1 mio. kr. pr. år som led i
kontrol vil kunne blive mødt af krav om revision.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil blive fastsat regler i bekendt-
gørelse, hvor det vil blive nærmere specificeret, hvilke mi-
nimumsoplysninger tilskudsmodtagerens budgetter, regnska-
ber m.v. skal indeholde, og hvornår materiale som fx bud-
getter og regnskaber skal indsendes til den tilsynsførende
myndighed. Tilskudsmodtagere vil som udgangspunkt blive
omfattet af årsregnskabsloven og bogføringsloven, medmin-
dre andet er anført i tilskudsbetingelserne knyttet til ydelsen
af det konkrete tilskud. Det er hensigten, at kravene til mini-
mumsoplysninger vil blive gradueret i forhold til tilskuddets
størrelse. Det er endvidere hensigten i bekendtgørelse at
fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår ekstraordinære
dispositioner vil skulle forelægges til tilsynsmyndighedens
godkendelse. I overensstemmelse med gældende regler vil
foreninger ikke skulle have godkendt ekstraordinære dispo-
sitioner.
Det er hensigten, at det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at
institutionernes oplysninger om anvendelsen af statstilskud
og andre offentlige tilskud er omfattet af revisors påteg-
ning eller erklæring om regnskabet, således at selvstændige
revisorerklæringer om tilskudsoplysningerne er unødvendi-
ge. Revisorerklæringen vil komme til at indgå som grundlag
for tilsynet.
Statsautoriserede og registrerede revisorer er underlagt lov
om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 206 af 20. februar 2025 med senere æn-
dringer. Der er for erklæringer aftalt et fælles paradigme
mellem Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Rigs-
revisionen.
Endelig er det hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede
nyaffattelse af § 7, stk. 3, vil blive anvendt til at undtage
modtagere af udlodningsmidler i henhold til § 4, stk. 1, nr.
1-8, §§ 9-14 og § 17 i lov nr. 1532 af 19. december 2017
om udlodning af overskud fra lotteri med senere ændringer
42
(udlodningsloven), fra krav i medfør af budgetvejledningens
pkt. 2.4.9 Tilskud til drift af øvrige selvejende institutioner
mv. En undtagelse vil svare til gældende praksis, idet der
efter gældende ret ikke er eksplicit hjemmel til at gøre
krav i medfør af budgetvejledningens pkt. 2.4.9 gældende
for tilskud i medfør af udlodningsloven. Der vil i overens-
stemmelse med gældende praksis ej heller blive stillet nær-
mere budgetkrav i medfør af driftstilskudsloven, herunder
til hvor stor en andel af tilskuddet, der kan anvendes til
lønudgifter. Herved vil den særlige status, som faste udlod-
ningsmodtagere på Kulturministeriets område har i kraft af,
at de i henhold til udlodningsloven tildeles et lovbestemt
tilskudsbeløb, der overvejende er finansieret af overskud fra
Danske Spil, blive videreført. Det forudsættes, at gældende
praksis tilsvarende vil blive videreført for øvrige driftstil-
skudsmodtagere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
43
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 14. I lov nr. 457 af 8. maj 2013 om bil-
ledkunst og kunstnerisk formgivning fore-
tages følgende ændringer:
Forvaltning af tilskud samt budget, regnskab og
revision
1. Overskriften før § 8 ophæves.
§ 8. Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om forvaltning af tilskud, om indsendelse af
budget i forbindelse med ansøgning og om regn-
skabsaflæggelse og revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn om tilskud kan bortfalde,
og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i
tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder
betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfø-
rer den forudsatte aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, der ydes som driftstilskud.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, garantier m.v., der ydes i henhold til §§
2-4.
2. § 8 ophæves.
§ 15.
I lov nr. 1214 af 27. december 2003 om
distributionstilskud til visse periodiske bla-
de og tidsskrifter, som ændret ved lov nr.
271 af 31. marts 2006 og § 19 i lov nr.
1604 af 26. december 2013, foretages føl-
gende ændring:
§ 2. Kulturministeren kan bemyndige en under
Kulturministeriet oprettet styrelse til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt kulturmini-
steren.
§ 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler
om fordeling af tilskud, om indsendelse af an-
søgninger, regnskabsaflæggelse og revisionens
udførelse samt om vilkår for anvendelse af til-
skud.
1. §§ 2 og 3 ophæves.
44
Stk. 2. Udbetaling af tilskud kan ske forskudsvis.
Stk. 3. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetal-
te tilskud kan kræves tilbagebetalt, hvis tilskud-
smodtageren ikke opfylder betingelserne for til-
skuddet.
§ 16
I lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr.
1354 af 4. september 2020, foretages føl-
gende ændring:
Kapitel 8
Regnskab og revision
§ 24. De, der modtager tilskud i henhold til den-
ne lov, skal aflægge regnskab herfor. Regnskabet
revideres af den af tilskudsmodtageren valgte re-
visor i henhold til reglerne om god revisionsskik.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler for regnskabsaflæggelsen, herunder om revi-
sionskompetencen og revisionens udførelse.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for
tilskud, der ydes som driftstilskud.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for
tilskud, garantier m.v., der ydes i henhold til § 17
a.
1. Kapitel 8 ophæves.
§ 17
I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om
mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af
17. maj 2017, lov nr. 1558 af 12. december
2023, § 2 i lov nr. 675 af 11. juni 2024 og
§ 2 i lov nr. 741 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændring:
Kapitel 3
Sanktioner
§ 17. Medienævnet kræver udbetalte tilskud helt
eller delvis tilbagebetalt og tilbagekalder tilsagn
om tilskud, i tilfælde af at tilskudsmodtageren
har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger
eller har fortiet væsentlige oplysninger i forbin-
1. Kapitel 3 ophæves.
45
delse med ansøgninger eller dokumentation, og
i tilfælde hvor tilskudsmodtageren ikke længere
opfylder de betingelser, der er knyttet til tilskud-
det, eller ikke gennemfører de forudsatte aktivi-
teter.
Stk. 2. Medienævnet kan i umiddelbar forlængel-
se af en afgørelse efter stk. 1 fastsætte skærpede
vilkår for tilskud til det pågældende nyhedsme-
die, herunder om aflevering af redegørelser, do-
kumentation m.v., hvis dette er nødvendigt for at
forebygge yderligere overtrædelser.
§ 18
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr.
318 af 18. marts 2025, foretages følgende
ændring:
Kapitel 4 a
Regnskab og revision
§ 12 a. Kulturministeren fastsætter nærmere ad-
ministrative regler for forvaltning af tilskud, ga-
rantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og
revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbe-
talte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingel-
serne for tilskuddet eller ikke gennemfører den
forudsatte aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, der ydes som driftstilskud.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, garantier m.v., der ydes i henhold til § 3.
1. Kapitel 4 a ophæves.
§ 19
I lov nr. 1575 af 16. december 2024 om
Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for
Spiludvikling foretages følgende ændring:
Kapitel 4
Administration
1. Kapitel 4 ophæves.
46
§ 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler for uddeling af tilskud til udvikling, produk-
tion og lancering af danske digitale spil samt
tilskud til spilfremme, herunder kriterier for at
opnå tilskud, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår
for tilskud, beregningsgrundlag, forudbetaling,
modtagerkreds og udbetaling af tilskud.
§ 8. Kulturministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler for tilbagebetaling af tilskud og renter, do-
kumentation, regnskab, revision og rapportering
samt tilsyn og kontrol i forhold til uddeling af
tilskud.
§ 9. Kulturministeren kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Der kan
herunder fastsættes regler om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.
§ 20. I lov om scenekunst, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 319 af 18. marts 2025, foretages
følgende ændringer:
§ 15 c. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler om tilskud til kvalitetsudviklingsprojekter på
egnsteatre.
1. § 15 c, stk. 5, ophæves.
§ 24. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler for tildeling og anvendelse af tilskud til for-
midling af teaterforestillinger.
Stk. 4. ---
2. § 24, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Kapitel 13 a
Regler for regnskab og revision for tilskudsmod-
tagere efter kapitel 7-7 a
§ 31 a. Kulturministeren fastsætter nærmere ad-
ministrative regler for forvaltning af tilskud, ga-
3. Kapitel 13 a ophæves.
47
rantier og lån samt for regnskabsaflæggelse og
revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbe-
talte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde,
hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelser-
ne for tilskuddet eller ikke gennemfører den for-
udsatte aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, der ydes som driftstilskud.
§ 21. I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Sta-
tens Kunstfonds virksomhed, som ændret
ved § 25 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og §
3 i lov nr. 716 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
Forvaltning af tilskud, garantier m.v. samt bud-
get, regnskab og revision
1. Overskriften før § 10 ophæves.
§ 10. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler om forvaltning af tilskud, garantier m.v., om
tilskudsmodtagernes indsendelse af budget i for-
bindelse med ansøgning og om tilskudsmodta-
gernes regnskabsaflæggelse og revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn om tilskud, garantier m.v.
kan bortfalde, og udbetalte tilskud, garantier m.v.
kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor en til-
skudsmodtager ikke opfylder betingelserne for
tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte
aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskuds-
mæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for til-
skud, der ydes som driftstilskud.
2. § 10 ophæves.
§ 22. I folkeoplysningsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1115 af 31. august 2018,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1052 af 30.
juni 2020, § 4 i lov nr. 375 af 28. marts
2022 og § 2 i lov nr. 1682 af 30. december
2024, foretages følgende ændring:
§ 44. ---
Stk. 2. ---
1. § 44, stk. 3-5, § 51 c og § 53, stk. 3,
ophæves.
48
Stk. 3. Kulturministeren kan bemyndige organi-
sationer, der virker inden for lovens område, til
at fordele og administrere tilskuddene.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, her-
under om regnskabsaflæggelse og revision m.v.,
samt om administration af ordningen, herunder
om udbetaling af forskud og opsparing af ikke
forbrugte beløb til brug i følgende finansår.
Stk. 5. Kulturministeren kan beslutte, at lov om
offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven
og lov om behandling af personoplysninger skal
finde anvendelse ved organisationernes admini-
stration af tilskud, jf. stk. 3.
§ 51 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digi-
tale formater og digital signatur el.lign.
§ 53. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om ydelse af tilskud efter stk. 2, herun-
der om regnskabsaflæggelse og revision m.v.,
samt om administration af ordningen, herunder
om udbetaling af forskud og tilbagebetaling af
tilskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til
brug i følgende finansår.
§ 23. I lov nr. 1532 af 19. december 2017
om udlodning af overskud fra lotteri, som
ændret ved § 3 i lov nr. 785 af 4. maj 2021
og § 3 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,
foretages følgende ændring:
§ 5. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Forvaltningsloven og lov om offentlighed
i forvaltningen gælder for Dansk Ungdoms Fæl-
lesråds sager om fordeling af de i § 4, stk. 1, nr.
7, nævnte midler.
Stk. 5-8. ---
1. § 5, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 4-7.
49
§ 24. I museumsloven, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1017 af 7. juli 2025, foretages føl-
gende ændringer:
§ 17 b. ---
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om ansøgningsberettigede museer, indsen-
delse og behandling af ansøgninger, ydelse af
tilskud og fastsættelse af vilkår for anvendelse af
tilskud efter stk. 1.
1. § 17 b, stk. 2, ophæves.
Kapitel 11
Regnskab og revision
§ 34. Kulturministeren fastsætter regler om regn-
skabsaflæggelse og om revisionens udførelse for
tilskud, der udbetales i medfør af denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
§ 35. Kulturministeren kan indhente yderligere
materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigs-
revisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
§ 36. Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov
kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
§ 37. Kulturministeren kan bestemme, at afgiv-
ne tilsagn om tilskud bortfalder, og at allerede
udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis tilskud-
smodtageren ikke opfylder betingelserne for til-
skuddet eller ikke gennemfører den forudsatte
aktivitet.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilskud,
der ydes som driftstilskud.
2. Kapitel 11 ophæves.
§ 25. I lov nr. 1531 af 21. december 2010
om økonomiske og administrative forhold
for modtagere af driftstilskud fra Kultur-
ministeriet, som ændret ved § 2 i lov nr.
50
1548 af 18. december 2018, foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere reg-
ler for budgettet for tilskudsmodtagers drift og
for regnskabsaflæggelse og revisionens udførel-
se.
1. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler
for budgettet for tilskudsmodtagers drift,
regnskabsaflæggelse og revisionens udfø-
relse, herunder grænser for krav herom.«
51