Skriftlig fremsættelse (6. november 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    AK2438

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l75/20251_l75_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (6. november 2025)
    Kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om administration af projekttilskud m.v.
    på Kulturministeriets område
    (Lovforslag nr. L 75)
    Regeringen har med finansloven for 2025 besluttet at
    fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 års-
    værk. På Kulturministeriets område er det bl.a. besluttet
    at fjerne fem årsværk til tilskudsadministration i Slots- og
    Kulturstyrelsen fra 2026. Det er forudsat, at fuld realisering
    er betinget af en ny tilskudslov.
    Det følger samtidig af regeringsgrundlaget, Ansvar for
    Danmark, at regeringen vil
    reformere forældet lovgivning på kulturområdet.
    Ud over at understøtte og gennemføre dele af politisk
    prioriteret opgavebortfald på Kulturministeriets område har
    lovforslaget derfor også til formål at regelforenkle og afbu-
    reaukratisere ved dels at stille forenklede krav til tilskud-
    smodtagere, dels at sikre et samlet, tidssvarende og smidigt
    grundlag for administration af projekttilskud m.v. på Kultur-
    ministeriets område. Herved kan Kulturministeriet fremover
    i højere grad udmønte politisk besluttede projekttilskud m.v.
    hurtigt og effektivt.
    Det foreslås med lovforslaget, at kulturministeren – med-
    mindre andet følger af anden lov – generelt bemyndiges
    til at administrere og træffe afgørelse om projekttilskud
    m.v. på Kulturministeriets område og til at udstede regler
    herom. Ministeren bemyndiges samtidig generelt til at dele-
    gere sine beføjelser til underliggende myndigheder og til at
    delegere puljeadministration m.v. til f.eks. private organisa-
    tioner.
    Lovforslaget indebærer regelforenkling, idet en række til-
    skudsadministrative bestemmelser i anden lovgivning, her-
    under om regnskab, revision og tilsyn, vil blive ophævet
    som følge af, at disse samles – og herved ensartes – med
    lovforslaget.
    Lovforslaget indeholder tillige få ændringer i driftstil-
    skudsloven. Det vedrører undtagelse af Kulturministeriets
    faste udlodningsmodtagere fra krav i medfør af budgetvej-
    ledningens pkt. 2.4.9. Tilskud til drift af øvrige selvejende
    institutioner mv. samt øgede bagatelgrænser for krav om
    budget, regnskab og revision for driftstilskudsmodtagere.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 75 Folketinget 2025-26
    Kulturmin., j.nr. 2025-5194
    AK002438